Bortfald af bevilliget støtte til køb af bil
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bortfald af bevilliget støtte til køb af bil
A søgte den 11. november 1993
om støtte til køb af bil.
Ved brev af 7. november 1994
indstillede Varde Kommune til Revaliderings- og Pensionsnævnet for Ribe Amt
at
der blev meddelt afslag på A's ansøgning.
Den 5. april 1995 traf Revaliderings-
og Pensionsnævnet for Ribe Amt afgørelse om at imødekomme A's ansøgning.
Nævnet
skrev bl.a. følgende i afgørelsen:
"Det fremgår af sagen,
at De i henholdsvis 1977 og 1986 har fået bevilget økonomisk støtte til
hjælpemiddelbil indenfor lånerammen samt fritagelse for betaling af
vægtafgift.
Begge gange har Varde kommune
fremsendt sagen til revaliderings- og pensionsnævnet med positiv indstilling.
I forbindelse med den
aktuelle ansøgning om udskiftning af hjælpemiddelbil har Varde kommune
imidlertid fremsendt sagen med indstilling om afslag med den begrundelse, at
De kan benytte offentlige transportmidler.
Helbredsmæssigt lider De af
følgetilstande efter en medfødt hjertesygdom. Deres gangdistance beskrives
som
følge heraf som værende meget svingende, mellem 50 og
1000 meter, afhængig af vejret.
På revaliderings- og
pensionsnævnets foranledning er der rekvireret en statusbedømmelse fra
medicinsk afdeling, Varde sygehus, den foreligger dateret 16. december 1994.
Revaliderings- og pensionsnævnet
Læs alt
har lagt vægt på, at Deres helbredsmæssige tilstand ikke er ændret i forhold
til tidspunktet for tidligere tilkendelser, og finder derfor, at der fortsat
er
et vist skånebehov til stede.
...
Både De og kommunen kan klage
over afgørelsen til Den Sociale Ankestyrelse. Hvis De vil klage, skal klagen
inden 4 uger sendes til nævnet.
...
De må ikke indgå bindende aftale om køb af bil, før De hører nærmere
fra Deres opholdskommune.
"
Inden klagefristens udløb
indgik A aftale om køb af ny bil.
Ved brev af 3. maj 1995
klagede Varde Kommune over afgørelsen til Den Sociale Ankestyrelse. Varde
Kommune skrev til støtte for klagen bl.a. følgende:
"Forvaltningen har ved
sagens behandling taget udgangspunkt i ansøgers helbredsmæssige situation for
nuværende. Det er overfor forvaltningen oplyst, at ansøger passer hus, have
og
kan klare en gangdistance på op til
1.000 meter.
Forvaltningen har herefter
vurderet, at ansøgers hjertelidelse ikke vil være til hinder for anvendelse
af
offentlige transportmidler."
Den 25. maj 1995 skrev A til
Den Sociale Ankestyrelse. A skrev bl.a. følgende:
"Jeg havde fået at vide
muligheden for at kommunen kunne anke Statsamtets afgørelse, men regnede
faktisk ikke med at de ville gøre det, da min sagsbehandler omgående
klausulerede
på papirerne, og desforuden har betalt bilforhandleren. Den dag jeg skulle
afhente den nye bil, ringede jeg til kommunen og talte med (B). Jeg spurgte,
om alt var i orden, og der ikke kunne blive noget senere. Dette forsikrede
hun
mig om, at der ikke kunne blive, ellers ville jeg ikke have afhentet den nye
bil."
Den Sociale Ankestyrelse traf
den 21. september 1995 afgørelse, som Ankestyrelsen meddelte A ved brev af
26. september 1995 som rettet ved brev af 28. september 1995. Ankestyrelsen
skrev i brevet af 28. september 1995 bl.a. følgende:
"Der blev truffet
følgende
A F G Ø R E L S E
De er ikke berettiget til
støtte til køb af bil efter § 1 og § 2, stk. 1, nr. 3, i Socialministeriets
bilbekendtgørelse.
De opfylder derfor heller
ikke betingelserne for fritagelse for betaling af vægtafgift efter
bekendtgørelsens § 8.
Begrundelsen er, at der ikke
foreligger en så væsentlig varig nedsættelse af Deres funktionsevne, at De
ikke skulle kunne færdes uden brug af bil.
Ankestyrelsen har ved
afgørelsen lagt vægt på, at De vil være i stand til at benytte offentlige
transportmidler samt at De har en gangdistance på 50 -
1.000 m.
Ved afgørelsen har
Ankestyrelsen i øvrigt taget udgangspunkt i, at der efter praksis normalt
kræves en meget betydelig funktionsnedsættelse som følge af invaliditet eller
sygdom, for at der kan ydes støtte til bilkøb. Det gælder især, hvis
kørselsbehovet
- som i Deres tilfælde - ikke er begrundet med uddannelse eller erhverv.
Ankestyrelsen har endelig
lagt vægt på, at De som pensionist skønnes at kunne afpasse Deres aktiviteter
med rimelig hensyntagen til Deres helbredsmæssige tilstand.
Ankestyrelsen ændrer således
revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse. Lånet skal herefter opsiges,
restgælden skal indfries og vægtafgiftsfritagelsen skal bortfalde med
udgangen
af oktober måned.
...
Lovgrundlaget for afgørelsen:
Deres ansøgning er bedømt
efter bistandslovens § 58, stk. 3, og §§ 1, 2, 8, 9 og 13, i
Socialministeriets
bekendtgørelse nr. 886 af 11. december 1986 om støtte til køb af bil efter
bistandslovens § 58 (bilbekendtgørelsen)."
Den 14. november 1995 modtog
jeg A's klage over Den Sociale Ankestyrelses afgørelse. A skrev bl.a. at der
ved afgørelsen ikke var taget hensyn til hendes rygskade, idet der kun var
fokuseret på hendes hjertefejl. A skrev endvidere bl.a. følgende:
"Da jeg har talt med min
sagsbehandler ved StatsAmtet, (C), torsdag den 6. april d.å. og fået at vide,
at jeg var tildelt støtte til køb af ny bil, kontakter jeg bilforhandleren
for
at få en prøvetur i den bil, jeg godt kunne tænke mig. Bilforhandleren
kontakter Varde Kommune og taler med (B), der ifølge bilforhandleren siger,
at
når StatsAmtet havde sagt JA, var der ikke noget i vejen for at jeg kunne
købe
bilen. Varde Kommune får så
meget travlt
med at få faxet papirerne med godkendelsen fra StatsAmtet til Varde Kommune,
der også havde travlt med at få klausuleret papirerne på bilen, så jeg
allerede kunne afhente den mandag den 10. april.
Jeg vidste godt, at
muligheden for at Varde Kommune kunne anke StatsAmtets afgørelse forelå,
derfor kontaktede jeg min sagsbehandler ved Varde Kommune, (B), lige inden
jeg
kørte til bilforhandleren for at hente den nye bil. (B) forsikrede mig om, at
alt var i orden, og at der ikke ville blive noget senere. Dette benægter (B)
nu
at have udtalt sig om.
...
Jeg mener heller ikke, at det
kan være rigtigt af en kommune først at give tilladelse til køb af bil, efter
de er blevet underkendt af amtet, og derefter anke sagen. Det sætter den
handicappede i en meget ubehagelig situation, hvis kommunen får medhold hos
Ankestyrelsen. Det har sat mig i den situation at jeg har måttet optage et
banklån, som jeg faktisk ikke har råd til, for at kunne beholde min bil,
hvorved min økonomi er helt i ruiner de næste mange år. Hele denne sag har
selvfølgelig også været en stor psykisk belastning, som jo ikke er blevet
mindre nu efter Den Sociale Ankestyrelses afgørelse.
I brevet fra Den Sociale
Ankestyrelse er der desuden nogle bemærkninger om, at man som pensionist
'skønnes at kunne afrette sine aktiviteter med hensyntagen til ens
helbredsmæssige tilstand'. Disse bemærkninger finder jeg ret unødvendige. Det
er jo netop af hensyntagen til min helbredstilstand, at jeg ikke er i stand
til at tage et arbejde eller tage en uddannelse....
Jeg får jo bilen for at kunne leve et så normalt og uafhængigt liv som
muligt."
Ved brev af 17. november 1995
anmodede jeg Den Sociale Ankestyrelse om udlån af sagens akter.
Den 1. februar 1996 skrev jeg
til A at jeg ikke kunne færdigbehandle hendes sag på det tidspunkt p.g.a. en
retssag ved Højesteret, og den 3. december 1996 sendte jeg A en anonymiseret
kopi
af Højesterets dom fra 13. november 1996 i den pågældende sag. Jeg bad A om
at
meddele mig, hvorvidt hun fortsat ønskede at jeg skulle undersøge hendes sag
om støtte til køb af en bil.
I brev af 10. december 1996
bad A mig om fortsat at behandle hendes klage.
Den 23. december 1996 bad jeg
Den Sociale Ankestyrelse om en udtalelse i anledning af A's klage over
Ankestyrelsens afgørelse af 21. september 1995.
Den Sociale Ankestyrelse
udtalte den 13. juni 1997 bl.a. følgende:
"Det fremgår af
bistandslovens § 15 b, stk. 3, at Den Sociale Ankekestyrelse ved afgørelser
om
støtte til erhvervelse af motorkøretøj efter § 58, stk. 3, samtidig kan
træffe
afgørelse om bortfald af bevilling, opsigelse af lån m.v. Denne bestemmelse
trådte i kraft den 1. juli 1994 og kan efter Ankestyrelsens opfattelse ses
som
udtryk for en præcisering af hidtidig praksis. Dette sammenholdt med
bilbekendtgørelsens
§ 11, stk. 1, nr. 6, hvoraf fremgår at betingelserne for bilstøtte efter § 1
og § 2 fortsat skal være til stede, støtter efter Ankestyrelsens opfattelse,
at
bilstøtte er en løbende ydelse. Der henvises i denne forbindelse til
bemærkningerne til bistandslovens § 15b, stk. 3, jf. forslag til lov om
ændring af lov om social pension, lov om social bistand og den sociale
styrelseslov
mv. (Tilkendelseskompetence m.v.) L 244, § 2, nr. 3.
Ankestyrelsen har således i
bistandslovens § 15 b, stk. 3, haft udtrykkelig lovhjemmel til at opsige
lånet
og kræve tilbagebetaling for perioden efter Ankestyrelsens afgørelse, selv om
lånet var udbetalt til (A).
Højesteretsdommen af 13.
november 1996 ses på denne baggrund ikke at have betydning for afgørelsen.
Da der ikke ved
Højesteretsdommen er taget stilling til, om Ankestyrelsen i den tidligere sag
kunne have opsagt et allerede udbetalt lån, ses dommen heller ikke at kunne
give anledning til at anfægte Ankestyrelsens praksis for tiden inden
ovennævnte
bestemmelse trådte i kraft, jf. SM 0-52-90 om Ankestyrelsens
praksis. Heller ikke ved landsretsdommen er der taget afstand fra denne
praksis.
Den omstændighed, at kommunen
først ankede nævnets afgørelse efter at den havde godkendt og betalt for
bilen
kan ikke give grundlag for en ændring af Ankestyrelsens afgørelse, hvorefter
(A) ikke opfyldte betingelserne for støtte til køb af bil og derfor ikke for
fremtiden var berettiget til den bevilgede støtte.
Spørgsmålet om, hvorvidt (A)
kan kræve erstatning fra kommunen på grundlag af almindelige
erstatningsretlige
regler, henhører under domstolene.
Det bemærkes, at efter
bilbekendtgørelsens § 15 kan kommunen, når der er truffet beslutning om
indfrielse af restgæld, fastsætte en afdragsordning. Kommunen kan endvidere
træffe afgørelse om henstand med tilbagebetalingen og eftergivelse af lånet
ved
manglende betalingsevne på grund af sygdom, arbejdsløshed m.v.
En klage over
sagsbehandlingstiden i kommunen og over sagsbehandlerens optræden skal rettes
til kommunalbestyrelsen.
...
I den samlede vurdering af
(A)'s funktionsniveau er der også taget hensyn til de i sagen foreliggende
oplysninger om (A)'s ryglidelse. Der foreligger således oplysninger fra en
røntgenundersøgelse af 13. september 1994. Efter Ankestyrelsens vurdering var
der ikke beskrevet en ryglidelse af en sådan sværhedsgrad, at den sammen med
hjertelidelsen kunne give anledning til bilstøtte. Det bemærkes desuden, at
Ankestyrelsen ved vurderingen af funktionsniveauet har foretaget en
selvstændig
vurdering ud fra de foreliggende objektive lægelige oplysninger om
helbredstilstanden samt (A)'s egne oplysninger om gangdistancen.
Ankestyrelsen
har således ikke lagt vægt på, at der er læger, som har udtalt, at (A) er
berettiget til bilstøtte.
Med hensyn til det anførte om
en selvmodsigelse i Ankestyrelsens afgørelse, meddelt den 26. september 1995,
henvises der til, at Ankestyrelsen i brev af 28. september 1995 til (A)
beklagede, at der var sket en skrivefejl og samtidig vedlagde en korrekt
formuleret afgørelse."
Den 19. juni 1997 sendte jeg
A kopi af af Den Sociale Ankestyrelses udtalelse med anmodning om hendes
eventuelle bemærkninger.
Den 6. august 1997 modtog jeg
A's afsluttende bemærkninger. A skrev bl.a.:
"I udtalelsen fra Den
Sociale Ankestyrelse nævnes det, at efter bilbekendtgørelsen § 15 kan
kommunen
fastsætte en afdragsordning, når der er truffet beslutning om indfrielse af
restgæld. Varde Kommune har overhovedet ikke nævnt denne mulighed overfor
mig.
Derimod står der i brevet fra Varde Kommune af 4. Oktober, 1995 at
restgælden kan afvikles ved enten
at
aflevere den bevilgede bil samt dertil hørende registreringsattest og
bilnøgler
til Varde kommune,
eller
at indbetale
restgælden på kr. 100.500, hvorved jeg så ville overtage bilen.
Selv da jeg talte med (D),
Varde Kommune, efter at have fået brevet fra Varde kommune vedrørende
afvikling
af restgælden, nævnte hun intet om muligheden for en eventuel afdragsordning.
Efter at Ankestyrelsen havde truffet deres afgørelsen var tonen hos kommunen
overfor mig (stadig) ret uforsonlig.
Havde Varde Kommune nævnt at
der var mulighed for at få en afdragsordning, ville jeg nok have bedt om en
sådan,
og så havde jeg måske ikke behøvet at tage et lån i banken, og var derved
sluppet for at skulle betale dyre renter, ca kr. 47.000 over 6 år. Jeg finder
det således forkert, at hverken kommune eller ankestyrelse nævner muligheden
for en afdragsordning i forbindelse med Den Sociale Ankestyrelses afgørelse.
Jeg vil gerne igen nævne, at
jeg stadig står uforstående overfor Den Sociale Ankestyrelses afgørelse, idet
min helbredsmæssige situation jo på ingen måde er forbedret, siden jeg sidst
fik tildelt støtte til køb af bil i 1986. Hertil kommer at man alene hæfter
sig
ved, om bilen skal benyttes i forbindelse med arbejde eller uddannelse, men
ikke tager hensyn til bistandslovens §58 stk. 1 og stk. 5, hvori der er
anført,
at der kan ydes støtte til hjælpemidler så som motorkøretøj hvis det 'I
væsentlig
grad kan afhjælpe den pågældendes lidelse og være til hjælp i den daglige
tilværelse'."
Ombudsmandens udtalelse
"Jeg har koncentreret min undersøgelse om Ankestyrelsens afgørelse af
21. september 1995, hvor De fik afslag på støtte til bil (trivselsbil).
Ankestyrelsens afgørelse er truffet i henhold til bistandslovens § 58, stk. 1
og 3, og §§ 1, 2, 8, 9 og 13 i Socialministeriets bekendtgørelse (nr. 886 af
11. december 1986 med senere ændringer) om støtte til køb af bil efter
bistandslovens § 58.
1. Retsreglerne
De relevante bestemmelser i bistandsloven har følgende ordlyd:
'
§ 15 b....
Stk. 3.
Den Sociale Ankestyrelse kan ved afgørelser om støtte til erhvervelse af
motorkøretøj efter § 58, stk. 3 og 8, samtidig træffe afgørelse om bortfald
af bevilling, opsigelse af lån m.v.
...
§ 58.
Til personer med invaliditet eller varig sygdoms- eller aldersbetinget
svagelighed kan der ydes støtte til hjælpemidler, herunder merudgifter til
særlige beklædningsgenstande, som
er nødvendige, for at pågældende kan udøve et erhverv, eller
i væsentlig grad kan afhjælpe pågældendes lidelse eller
i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.
...
Stk. 3.
Til personer, der er omfattet af stk. 1, kan der ydes
støtte til erhvervelse af motorkøretøj. Støtten ydes som rentefri lån inden
for
en ramme på 108.000 kr. Socialministeren fastsætter regler om tilbagebetaling
af lån, herunder om, at pligten til at tilbagebetale en del af lånet kan
bortfalde. Den del af lånet, der skal tilbagebetales, forhøjes med 20 pct. af
den del af indkomstgrundlaget, jf. stk. 4, der overstiger 129.000 kr.'
De relevante bestemmelser i
bekendtgørelsen har følgende ordlyd:
'
§ 1.
Støtte til køb af bil kan ydes til personer med en varig nedsættelse
af funktionsevnen, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i
væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde
eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil.
§ 2.
For at støtte kan ydes, skal ansøgeren have et kørselsbehov
i forbindelse med erhverv, hvor ansøgeren skaffer sig
et væsentligt bidrag til forsørgelsen, eller
i forbindelse med uddannelse, der sigter mod fremtidige
arbejds- og indtægtsmuligheder, eller
hvis opfyldelse i væsentlig grad afhjælper følgerne af
lidelsen og letter den daglige tilværelse.
Stk. 2.
Der kan ikke ydes støtte, hvis ansøgerens samlede kørselsbehov
udfra en vurdering af alder, almentilstand og forholdene i øvrigt mere
hensigtsmæssigt tilgodeses ved andre ordninger.
...
§ 8.
Efter § 16 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv. er revaliderings-
og pensionsnævnet bemyndiget til at bevilge fritagelse for betaling af
vægtafgift, når ansøgeren opfylder betingelserne i denne bekendtgørelse for
støtte til køb af bil eller betaling af registreringsafgift efter § 16.
§ 9.
Der kan ydes tilskud til nødvendig indretning af en bil, herunder
til aggregater, uanset om der kan ydes støtte til anskaffelse af bil efter §§
1-2. Tilskud er betinget af, at bilen tilhører ansøgeren eller en anden
person
inden for husstanden.
Stk. 2.
Tilskud til automatisk transmission, der udgør 15.000 kr.
er endvidere betinget af, at bilen er under 1 år.
Stk. 3.
Der kan normalt tidligst ydes tilskud efter 6 år til lignende
indretning af en bil.
Stk. 4.
Revaliderings- og Pensionsnævnet kan bemyndige det sociale
udvalg til at bevilge tilskud efter stk. 1-2, når politiet har krævet særlige
indretninger i bilen.
...
§ 11.
Som vilkår for lån efter §§ 4 og 6 gælder:
...
6) De helbredsmæssige og
eventuelle erhvervs- eller uddannelsesmæssige forudsætninger for støtte skal
fortsat være til stede, jf. §§ 1-2.
...
§ 13.
Hvis de i §§ 11-12 nævnte vilkår ikke overholdes, afgiver det
sociale udvalg indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet, om lånet
skal
opsiges og vægtafgiftsfritagelsen skal bortfalde.
Stk. 2.
Træffer revaliderings- og pensionsnævnet beslutning om støttens
bortfald, skal restgælden efter §§ 4-6 indfries og vægtafgiftsfritagelsen
bortfalde med udgangen af den efterfølgende måned, jf. § 15, stk. 2.'
2. Den Sociale Ankestyrelses afgørelse af 21. september 1995
Deres sag rejser navnlig 2
spørgsmål. Det første er om De efter Deres helbredstilstand var berettiget
til støtte til køb af bil m.v. Det andet spørgsmål er hvilken betydning det
måtte have, at Varde Kommune først udbetalte lånet og efterfølgende ankede
revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse af 5. april 1995 til Den Sociale
Ankestyrelse.
Efter bestemmelserne er det
afgørende for hvorvidt der kan tilkendes støtte til køb af bil m.v. om der er
tale om en varig nedsættelse af funktionsevnen. Endvidere skal ansøgeren have
et kørselsbehov, hvis opfyldelse i væsentlig grad afhjælper følgerne af
lidelserne og letter den daglige tilværelse (trivselsbil).
Ved bedømmelsen af om der kan
ydes tilskud, skal myndighederne foretage en konkret samlet vurdering af
ansøgerens
sociale og helbredsmæssige forhold. Denne konkrete samlede vurdering bygger
dels
på en bevismæssig vurdering af
ansøgerens helbredstilstand
dels
på
en vurdering som forudsætter lægelig sagkundskab og
dels
på en socialfaglig vurdering af ansøgerens sociale
situation.
Ombudsmandsinstitutionen er
ikke egnet til at afklare bevisspørgsmålet om Deres helbredstilstand fordi
ombudsmanden i almindelighed ikke har mulighed for at afhøre vidner i sagen
eller foretage yderligere lægeundersøgelser, men behandler klager på et
skriftligt grundlag. Ifølge reglerne for ombudsmandens virksomhed kan jeg kun
i begrænset omfang tage stilling til afgørelser der helt eller delvist
bygger på særlig fagkyndig viden. En kontrol af de lægelige vurderingers
rigtighed
- som er af afgørende betydning for denne sag - kræver en fagkundskab som
ombudsmanden ikke har.
Endeligt bygger den konkrete
samlede vurdering på en socialfaglig vurdering af Deres sociale situation.
Der er her tale om vurderinger og afvejninger af en række forskellige hensyn
og omstændigheder. Som ombudsmand har jeg ikke særlige forudsætninger for at
afveje disse forskellige hensyn og omstændigheder på en anden og bedre måde
end Ankestyrelsen der beskæftiger sig med det pågældende sagsområde i det
daglige.
Normalt kan jeg derfor ikke
gå ind i en nærmere efterprøvelse af disse vurderinger og afvejninger. Kun
hvis der er tale om ganske særlige omstændigheder kan jeg kritisere
myndighedernes afgørelse. Det kan f.eks. være tilfældet hvis sagen er
mangelfuldt
oplyst eller afgørelsen i forhold til andre lignende sager er udtryk for
en forskelsbehandling der ikke er sagligt begrundet. Under min gennemgang
af sagen har jeg ikke fundet sådanne omstændigheder, at jeg kan kritisere Den
Sociale Ankestyrelses vurdering af Deres helbredstilstand i forhold til
reglerne for støtte til bil.
Der kan imidlertid rejses
spørgsmål om hvorvidt den omstændighed, at Varde Kommune først ekspederede
lånesagen og efterfølgende ankede Revaliderings- og Pensionsnævnet for Ribe
Amts afgørelse af 5. april 1995 til Den Sociale Ankestyrelse, kan føre til et
andet - og for Dem tilfredsstillende - resultat.
Som ovenfor anført skrev De
den 25. maj 1995 til Den Sociale Ankestyrelse at De ikke regnede med at
kommunen ville anke revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse, da Deres
sagsbehandler omgående klausulerede på papirerne, og betalte bilforhandleren.
De skrev også at De den dag De skulle afhente Deres nye bil, ringede til
kommunen og spurgte Deres sagsbehandler, om alt var i orden, hvilket hun
forsikrede
Dem om.
Den Sociale Ankestyrelse
udtalte som ovenfor anført den 13. juni 1997 bl.a.:
'Den omstændighed, at
kommunen først ankede nævnets afgørelse efter at den havde godkendt og betalt
for bilen kan ikke give grundlag for en ændring af Ankestyrelsens afgørelse,
hvorefter (A) ikke opfyldte betingelserne for støtte til køb af bil og derfor
ikke for fremtiden var berettiget til den bevilgede støtte.'
Deres sag rejser det
spørgsmål om den omstændighed at Den Sociale Ankestyrelse omgør et
revaliderings-
og pensionsnævns bevilling af støtte til køb af bil automatisk altid skal
medføre, at bevillingen af lånet bortfalder, og lånet som er udbetalt og
anvendt i overensstemmelse med sit formål skal opsiges og dermed
tilbagebetales.
Svaret på dette spørgsmål
beror på en nærmere fortolkning af bistandslovens § 15 b, stk. 3, som jeg har
citeret ovenfor i min udtalelse under punkt 1. Spørgsmålet er således om
bistandslovens
§ 15 b, stk. 3, er en 'kan'-regel eller en 'skal'-regel.
I de almindelige bemærkninger
til lovforslaget (Folketingstidende 1993/94, tillæg A, sp. 8472) anføres
bl.a.:
'I de tilfælde, hvor Den
Sociale Ankestyrelse finder, at betingelserne for at modtage en social ydelse
ikke er til stede, foreslås det, at Ankestyrelsen samtidig med, at der
træffes
en afgørelse til ugunst for borgeren, træffer afgørelse om tidspunktet for
bortfald eller ændring af ydelsen. Tilsvarende foreslås det præciseret, at
Ankestyrelsen ved afgørelse
om støtte til erhvervelse af motorkøretøj samtidigt træffer afgørelse om
bortfald af et eventuelt bevilget og udnyttet lån.'
Bemærkningerne kan efter
omstændighederne forstås således at der er tale om en 'skal'-regel, således
at
bevilgede og udnyttede lån altid skal tilbagebetales. Herimod taler
imidlertid
bestemmelsens ordlyd: 'Den Sociale Ankestyrelse
kan
ved afgørelser om
støtte til erhvervelse af motorkøretøj efter § 58, stk. 3 og 8, samtidig
træffe
afgørelse
om bortfald af bevilling, opsigelse af lån mv.' Bestemmelsen
i bistandslovens § 15 b, stk. 3, er videreført i § 72, stk. 3, i lov nr. 453
af
10. juni 1997 om retssikkerhed og administration på det sociale område, der
træder i kraft den 1. juli 1998. I § 72, stk. 3, er ligeledes anvendt ordet
'kan'.
Den Sociale Ankestyrelse
angav ikke bistandslovens § 15 b, stk. 3, som lovgrundlag (hjemmel) i
Ankestyrelsens
brev af 28. september 1995. Ankestyrelsen anvendte heller ikke en formulering
i stil med 'Den Sociale Ankestyrelse har samtidigt truffet afgørelse om at
lånet
skal opsiges, restgælden skal indfries og vægtafgiftsfritagelsen skal
bortfalde med udgangen af oktober måned'. Ankestyrelsens meddelelse af at
'lånet
skal herefter opsiges, restgælden skal indfries og vægtafgiftsfritagelsen
skal bortfalde med udgangen af oktober måned' fremtræder umiddelbart som en
automatisk følge af den afgørelse, der angives at være truffet i medfør af
de anførte bestemmelser i Socialministeriets bilbekendtgørelse. Heller ikke
Den Sociale Ankestyrelses udtalelse af 13. juni 1997 belyser spørgsmålet
nærmere.
Den Sociale Ankestyrelse har
hverken i sit brev til Dem af 28. september 1995 eller i sin senere udtalelse
til mig taget klart stilling til dette fortolkningsspørgsmål og dermed heller
ikke taget klart stilling til Deres sag. Jeg har derfor henstillet til Den
Sociale Ankestyrelse at Ankestyrelsen genoptager sagen og meddeler Dem en
afgørelse, hvori Ankestyrelsen tager konkret stilling til, om revaliderings-
og pensionsnævnets bevilling af 5. april 1995 skal bortfalde og det allerede
udbetalte lån opsiges som følge af Ankestyrelsens afgørelse om at De ikke
opfyldte betingelserne for støtte til køb af bil. Hvis Den Sociale
Ankestyrelse
er af den opfattelse at opsigelsen af lånet og kravet om indfrielse af
restgælden
er en automatisk følge af afgørelsen om at De ikke opfyldte betingelserne for
støtte til køb af bil, har jeg henstillet til Ankestyrelsen at styrelsen
giver
Dem en uddybende begrundelse for lovgrundlaget (hjemmelsgrundlaget) herfor.
Hvis Den Sociale Ankestyrelse er af den opfattelse at opsigelsen af lånet og
kravet om indfrielse af restgælden forudsætter at Ankestyrelsen træffer en
konkret afgørelse herom, har jeg henstillet til Ankestyrelsen at styrelsen
giver Dem en uddybende begrundelse for de kriterier, som indgår i
Ankestyrelsens
skønsudøvelse med hensyn til om lån skal opsiges og kræves tilbagebetalt.
Jeg har gjort Den Sociale
Ankestyrelse bekendt med min opfattelse, og jeg har samtidigt anmodet
Ankestyrelsen om at blive underrettet om styrelsens nye afgørelse i sagen.
Endeligt har jeg meddelt
Ankestyrelsen at det i sig selv er en fejl, at styrelsen i brevet af 28.
september
1995 om Ankestyrelsens afgørelse af 21. september 1995 undlod at henvise til
bistandslovens § 15 b, stk. 3. Jeg har henvist til det følger af
forvaltningslovens
§ 22 og § 24, stk. 1, at forvaltningsmyndigheder, når de træffer afgørelser
hvor borgeren ikke får fuldt ud medhold, skal henvise til de retsregler som
afgørelsen er truffet efter.
Jeg må bede Dem afvente Den
Sociale Ankestyrelses nye afgørelse, før De tager stilling til om der
eventuelt er grundlag for at klage til mig igen.
Den Sociale Ankestyrelse
skrev i Ankestyrelsens udtalelse til mig af 13. juni 1997 at Højesterets dom
af 13. november 1996 ikke ses at have betydning for Deres sag. Efter en
nærmere gennemgang af dommen og Deres sag må jeg erklære mig enig i at
Højesterets dom ikke har betydning for Deres sag. Det er for så vidt
beklageligt at Deres sag var sat i bero herpå uden at dommen 'førte til
noget',
men på den anden side kunne det ikke ganske udelukkes at dommen kunne få
betydning.
3. Spørgsmålet om en eventuel afdragsordning
I Deres ovenfor citerede brev
til mig af 4. august 1997 skrev De under henvisning til Den Sociale
Ankestyrelses udtalelse af 13. juni 1997 bl.a. at De fandt det forkert, at
hverken kommunen eller Ankestyrelsen havde nævnt muligheden for en
afdragsordning
i forbindelse med Den Sociale Ankestyrelses afgørelse.
Ombudsmanden kan ikke
behandle klager over forhold som den pågældende myndighed ikke har taget
konkret stilling til. Ombudsmanden kan heller ikke behandle klager over
forhold
der kan indbringes for en højere forvaltningsmyndighed, før denne myndighed
har truffet afgørelse (§ 14 i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets
Ombudsmand).
De har - så vidt jeg kan se -
ikke klaget til Varde Kommune over at kommunen ikke tilbød Dem en
afdragsordning for Deres lån til bil. Varde Kommunes afgørelse kan indbringes
for Det Sociale Ankenævn for Ribe Amt, Puggaardsgade 7, 6760 Ribe, hvis
afgørelse
i øvrigt kan påklages til Den Sociale Ankestyrelse, som dog kun
realitetsbehandler klager, der er af principiel eller generel betydning.
Hvis De fortsat ønsker at
klage over at Varde Kommune ikke tilbød Dem en afdragsordning, må jeg henvise
Dem til at klage over dette til Varde Kommune. Jeg beder Dem i givet fald
afvente kommunens afgørelse og - hvis De er utilfreds med afgørelsen -
udnytte de nævnte klagemuligheder, før De tager stilling til om der er
grundlag
for at klage til mig.
Deres klage giver mig ikke
anledning til at foretage videre."
Lignende dokumenter
- Støtte efter bistandsloven til køb af invalidebil Retsinformation · 21. februar 2019
- Afslag på støtte til køb af bil efter bistandslovens § 58. Retsinformation · 25. juni 2003
- Afslag på støtte til køb af bil Retsinformation · 23. juni 2003
- Ankestyrelsens principafgørelse O-31-99 om døgninstitution - kørselsbehov - udskiftning - hjælpemiddel - institutionsanbragt - bil Retsinformation · 11. juli 2013
- Ankestyrelsens principmeddelelse 17-21 om billigst egnede bil - standardudstyr - særlig indretning - automatisk transmission - ansøgningstidspunkt Retsinformation · 19. august 2021
- Ankestyrelsens principafgørelse O-57-98 om erhvervsmæssigt grundlag - hjælpemiddel - indtægtsforhold - pension - bil Retsinformation · 11. juli 2013