Spring til indhold

Retsinformation

Bortfald af bevilliget støtte til køb af bil

FOU nr 1998.343UdtalelserFolketinget3. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bortfald af bevilliget støtte til køb af bil

A søgte den 11. november 1993

om støtte til køb af bil.

Ved brev af 7. november 1994

indstillede Varde Kommune til Revaliderings- og Pensionsnævnet for Ribe Amt

at

der blev meddelt afslag på A's ansøgning.

Den 5. april 1995 traf Revaliderings-

og Pensionsnævnet for Ribe Amt afgørelse om at imødekomme A's ansøgning.

Nævnet

skrev bl.a. følgende i afgørelsen:

"Det fremgår af sagen,

at De i henholdsvis 1977 og 1986 har fået bevilget økonomisk støtte til

hjælpemiddelbil indenfor lånerammen samt fritagelse for betaling af

vægtafgift.

Begge gange har Varde kommune

fremsendt sagen til revaliderings- og pensionsnævnet med positiv indstilling.

I forbindelse med den

aktuelle ansøgning om udskiftning af hjælpemiddelbil har Varde kommune

imidlertid fremsendt sagen med indstilling om afslag med den begrundelse, at

De kan benytte offentlige transportmidler.

Helbredsmæssigt lider De af

følgetilstande efter en medfødt hjertesygdom. Deres gangdistance beskrives

som

følge heraf som værende meget svingende, mellem 50 og

1000 meter, afhængig af vejret.

På revaliderings- og

pensionsnævnets foranledning er der rekvireret en statusbedømmelse fra

medicinsk afdeling, Varde sygehus, den foreligger dateret 16. december 1994.

Revaliderings- og pensionsnævnet

Læs alt

har lagt vægt på, at Deres helbredsmæssige tilstand ikke er ændret i forhold

til tidspunktet for tidligere tilkendelser, og finder derfor, at der fortsat

er

et vist skånebehov til stede.

...

Både De og kommunen kan klage

over afgørelsen til Den Sociale Ankestyrelse. Hvis De vil klage, skal klagen

inden 4 uger sendes til nævnet.

...

De må ikke indgå bindende aftale om køb af bil, før De hører nærmere

fra Deres opholdskommune.

"

Inden klagefristens udløb

indgik A aftale om køb af ny bil.

Ved brev af 3. maj 1995

klagede Varde Kommune over afgørelsen til Den Sociale Ankestyrelse. Varde

Kommune skrev til støtte for klagen bl.a. følgende:

"Forvaltningen har ved

sagens behandling taget udgangspunkt i ansøgers helbredsmæssige situation for

nuværende. Det er overfor forvaltningen oplyst, at ansøger passer hus, have

og

kan klare en gangdistance på op til

1.000 meter.

Forvaltningen har herefter

vurderet, at ansøgers hjertelidelse ikke vil være til hinder for anvendelse

af

offentlige transportmidler."

Den 25. maj 1995 skrev A til

Den Sociale Ankestyrelse. A skrev bl.a. følgende:

"Jeg havde fået at vide

muligheden for at kommunen kunne anke Statsamtets afgørelse, men regnede

faktisk ikke med at de ville gøre det, da min sagsbehandler omgående

klausulerede

på papirerne, og desforuden har betalt bilforhandleren. Den dag jeg skulle

afhente den nye bil, ringede jeg til kommunen og talte med (B). Jeg spurgte,

om alt var i orden, og der ikke kunne blive noget senere. Dette forsikrede

hun

mig om, at der ikke kunne blive, ellers ville jeg ikke have afhentet den nye

bil."

Den Sociale Ankestyrelse traf

den 21. september 1995 afgørelse, som Ankestyrelsen meddelte A ved brev af

26. september 1995 som rettet ved brev af 28. september 1995. Ankestyrelsen

skrev i brevet af 28. september 1995 bl.a. følgende:

"Der blev truffet

følgende

A F G Ø R E L S E

De er ikke berettiget til

støtte til køb af bil efter § 1 og § 2, stk. 1, nr. 3, i Socialministeriets

bilbekendtgørelse.

De opfylder derfor heller

ikke betingelserne for fritagelse for betaling af vægtafgift efter

bekendtgørelsens § 8.

Begrundelsen er, at der ikke

foreligger en så væsentlig varig nedsættelse af Deres funktionsevne, at De

ikke skulle kunne færdes uden brug af bil.

Ankestyrelsen har ved

afgørelsen lagt vægt på, at De vil være i stand til at benytte offentlige

transportmidler samt at De har en gangdistance på 50 -

1.000 m.

Ved afgørelsen har

Ankestyrelsen i øvrigt taget udgangspunkt i, at der efter praksis normalt

kræves en meget betydelig funktionsnedsættelse som følge af invaliditet eller

sygdom, for at der kan ydes støtte til bilkøb. Det gælder især, hvis

kørselsbehovet

- som i Deres tilfælde - ikke er begrundet med uddannelse eller erhverv.

Ankestyrelsen har endelig

lagt vægt på, at De som pensionist skønnes at kunne afpasse Deres aktiviteter

med rimelig hensyntagen til Deres helbredsmæssige tilstand.

Ankestyrelsen ændrer således

revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse. Lånet skal herefter opsiges,

restgælden skal indfries og vægtafgiftsfritagelsen skal bortfalde med

udgangen

af oktober måned.

...

Lovgrundlaget for afgørelsen:

Deres ansøgning er bedømt

efter bistandslovens § 58, stk. 3, og §§ 1, 2, 8, 9 og 13, i

Socialministeriets

bekendtgørelse nr. 886 af 11. december 1986 om støtte til køb af bil efter

bistandslovens § 58 (bilbekendtgørelsen)."

Den 14. november 1995 modtog

jeg A's klage over Den Sociale Ankestyrelses afgørelse. A skrev bl.a. at der

ved afgørelsen ikke var taget hensyn til hendes rygskade, idet der kun var

fokuseret på hendes hjertefejl. A skrev endvidere bl.a. følgende:

"Da jeg har talt med min

sagsbehandler ved StatsAmtet, (C), torsdag den 6. april d.å. og fået at vide,

at jeg var tildelt støtte til køb af ny bil, kontakter jeg bilforhandleren

for

at få en prøvetur i den bil, jeg godt kunne tænke mig. Bilforhandleren

kontakter Varde Kommune og taler med (B), der ifølge bilforhandleren siger,

at

når StatsAmtet havde sagt JA, var der ikke noget i vejen for at jeg kunne

købe

bilen. Varde Kommune får så

meget travlt

med at få faxet papirerne med godkendelsen fra StatsAmtet til Varde Kommune,

der også havde travlt med at få klausuleret papirerne på bilen, så jeg

allerede kunne afhente den mandag den 10. april.

Jeg vidste godt, at

muligheden for at Varde Kommune kunne anke StatsAmtets afgørelse forelå,

derfor kontaktede jeg min sagsbehandler ved Varde Kommune, (B), lige inden

jeg

kørte til bilforhandleren for at hente den nye bil. (B) forsikrede mig om, at

alt var i orden, og at der ikke ville blive noget senere. Dette benægter (B)

nu

at have udtalt sig om.

...

Jeg mener heller ikke, at det

kan være rigtigt af en kommune først at give tilladelse til køb af bil, efter

de er blevet underkendt af amtet, og derefter anke sagen. Det sætter den

handicappede i en meget ubehagelig situation, hvis kommunen får medhold hos

Ankestyrelsen. Det har sat mig i den situation at jeg har måttet optage et

banklån, som jeg faktisk ikke har råd til, for at kunne beholde min bil,

hvorved min økonomi er helt i ruiner de næste mange år. Hele denne sag har

selvfølgelig også været en stor psykisk belastning, som jo ikke er blevet

mindre nu efter Den Sociale Ankestyrelses afgørelse.

I brevet fra Den Sociale

Ankestyrelse er der desuden nogle bemærkninger om, at man som pensionist

'skønnes at kunne afrette sine aktiviteter med hensyntagen til ens

helbredsmæssige tilstand'. Disse bemærkninger finder jeg ret unødvendige. Det

er jo netop af hensyntagen til min helbredstilstand, at jeg ikke er i stand

til at tage et arbejde eller tage en uddannelse....

Jeg får jo bilen for at kunne leve et så normalt og uafhængigt liv som

muligt."

Ved brev af 17. november 1995

anmodede jeg Den Sociale Ankestyrelse om udlån af sagens akter.

Den 1. februar 1996 skrev jeg

til A at jeg ikke kunne færdigbehandle hendes sag på det tidspunkt p.g.a. en

retssag ved Højesteret, og den 3. december 1996 sendte jeg A en anonymiseret

kopi

af Højesterets dom fra 13. november 1996 i den pågældende sag. Jeg bad A om

at

meddele mig, hvorvidt hun fortsat ønskede at jeg skulle undersøge hendes sag

om støtte til køb af en bil.

I brev af 10. december 1996

bad A mig om fortsat at behandle hendes klage.

Den 23. december 1996 bad jeg

Den Sociale Ankestyrelse om en udtalelse i anledning af A's klage over

Ankestyrelsens afgørelse af 21. september 1995.

Den Sociale Ankestyrelse

udtalte den 13. juni 1997 bl.a. følgende:

"Det fremgår af

bistandslovens § 15 b, stk. 3, at Den Sociale Ankekestyrelse ved afgørelser

om

støtte til erhvervelse af motorkøretøj efter § 58, stk. 3, samtidig kan

træffe

afgørelse om bortfald af bevilling, opsigelse af lån m.v. Denne bestemmelse

trådte i kraft den 1. juli 1994 og kan efter Ankestyrelsens opfattelse ses

som

udtryk for en præcisering af hidtidig praksis. Dette sammenholdt med

bilbekendtgørelsens

§ 11, stk. 1, nr. 6, hvoraf fremgår at betingelserne for bilstøtte efter § 1

og § 2 fortsat skal være til stede, støtter efter Ankestyrelsens opfattelse,

at

bilstøtte er en løbende ydelse. Der henvises i denne forbindelse til

bemærkningerne til bistandslovens § 15b, stk. 3, jf. forslag til lov om

ændring af lov om social pension, lov om social bistand og den sociale

styrelseslov

mv. (Tilkendelseskompetence m.v.) L 244, § 2, nr. 3.

Ankestyrelsen har således i

bistandslovens § 15 b, stk. 3, haft udtrykkelig lovhjemmel til at opsige

lånet

og kræve tilbagebetaling for perioden efter Ankestyrelsens afgørelse, selv om

lånet var udbetalt til (A).

Højesteretsdommen af 13.

november 1996 ses på denne baggrund ikke at have betydning for afgørelsen.

Da der ikke ved

Højesteretsdommen er taget stilling til, om Ankestyrelsen i den tidligere sag

kunne have opsagt et allerede udbetalt lån, ses dommen heller ikke at kunne

give anledning til at anfægte Ankestyrelsens praksis for tiden inden

ovennævnte

bestemmelse trådte i kraft, jf. SM 0-52-90 om Ankestyrelsens

praksis. Heller ikke ved landsretsdommen er der taget afstand fra denne

praksis.

Den omstændighed, at kommunen

først ankede nævnets afgørelse efter at den havde godkendt og betalt for

bilen

kan ikke give grundlag for en ændring af Ankestyrelsens afgørelse, hvorefter

(A) ikke opfyldte betingelserne for støtte til køb af bil og derfor ikke for

fremtiden var berettiget til den bevilgede støtte.

Spørgsmålet om, hvorvidt (A)

kan kræve erstatning fra kommunen på grundlag af almindelige

erstatningsretlige

regler, henhører under domstolene.

Det bemærkes, at efter

bilbekendtgørelsens § 15 kan kommunen, når der er truffet beslutning om

indfrielse af restgæld, fastsætte en afdragsordning. Kommunen kan endvidere

træffe afgørelse om henstand med tilbagebetalingen og eftergivelse af lånet

ved

manglende betalingsevne på grund af sygdom, arbejdsløshed m.v.

En klage over

sagsbehandlingstiden i kommunen og over sagsbehandlerens optræden skal rettes

til kommunalbestyrelsen.

...

I den samlede vurdering af

(A)'s funktionsniveau er der også taget hensyn til de i sagen foreliggende

oplysninger om (A)'s ryglidelse. Der foreligger således oplysninger fra en

røntgenundersøgelse af 13. september 1994. Efter Ankestyrelsens vurdering var

der ikke beskrevet en ryglidelse af en sådan sværhedsgrad, at den sammen med

hjertelidelsen kunne give anledning til bilstøtte. Det bemærkes desuden, at

Ankestyrelsen ved vurderingen af funktionsniveauet har foretaget en

selvstændig

vurdering ud fra de foreliggende objektive lægelige oplysninger om

helbredstilstanden samt (A)'s egne oplysninger om gangdistancen.

Ankestyrelsen

har således ikke lagt vægt på, at der er læger, som har udtalt, at (A) er

berettiget til bilstøtte.

Med hensyn til det anførte om

en selvmodsigelse i Ankestyrelsens afgørelse, meddelt den 26. september 1995,

henvises der til, at Ankestyrelsen i brev af 28. september 1995 til (A)

beklagede, at der var sket en skrivefejl og samtidig vedlagde en korrekt

formuleret afgørelse."

Den 19. juni 1997 sendte jeg

A kopi af af Den Sociale Ankestyrelses udtalelse med anmodning om hendes

eventuelle bemærkninger.

Den 6. august 1997 modtog jeg

A's afsluttende bemærkninger. A skrev bl.a.:

"I udtalelsen fra Den

Sociale Ankestyrelse nævnes det, at efter bilbekendtgørelsen § 15 kan

kommunen

fastsætte en afdragsordning, når der er truffet beslutning om indfrielse af

restgæld. Varde Kommune har overhovedet ikke nævnt denne mulighed overfor

mig.

Derimod står der i brevet fra Varde Kommune af 4. Oktober, 1995 at

restgælden kan afvikles ved enten

at

aflevere den bevilgede bil samt dertil hørende registreringsattest og

bilnøgler

til Varde kommune,

eller

at indbetale

restgælden på kr. 100.500, hvorved jeg så ville overtage bilen.

Selv da jeg talte med (D),

Varde Kommune, efter at have fået brevet fra Varde kommune vedrørende

afvikling

af restgælden, nævnte hun intet om muligheden for en eventuel afdragsordning.

Efter at Ankestyrelsen havde truffet deres afgørelsen var tonen hos kommunen

overfor mig (stadig) ret uforsonlig.

Havde Varde Kommune nævnt at

der var mulighed for at få en afdragsordning, ville jeg nok have bedt om en

sådan,

og så havde jeg måske ikke behøvet at tage et lån i banken, og var derved

sluppet for at skulle betale dyre renter, ca kr. 47.000 over 6 år. Jeg finder

det således forkert, at hverken kommune eller ankestyrelse nævner muligheden

for en afdragsordning i forbindelse med Den Sociale Ankestyrelses afgørelse.

Jeg vil gerne igen nævne, at

jeg stadig står uforstående overfor Den Sociale Ankestyrelses afgørelse, idet

min helbredsmæssige situation jo på ingen måde er forbedret, siden jeg sidst

fik tildelt støtte til køb af bil i 1986. Hertil kommer at man alene hæfter

sig

ved, om bilen skal benyttes i forbindelse med arbejde eller uddannelse, men

ikke tager hensyn til bistandslovens §58 stk. 1 og stk. 5, hvori der er

anført,

at der kan ydes støtte til hjælpemidler så som motorkøretøj hvis det 'I

væsentlig

grad kan afhjælpe den pågældendes lidelse og være til hjælp i den daglige

tilværelse'."

Ombudsmandens udtalelse

"Jeg har koncentreret min undersøgelse om Ankestyrelsens afgørelse af

21. september 1995, hvor De fik afslag på støtte til bil (trivselsbil).

Ankestyrelsens afgørelse er truffet i henhold til bistandslovens § 58, stk. 1

og 3, og §§ 1, 2, 8, 9 og 13 i Socialministeriets bekendtgørelse (nr. 886 af

11. december 1986 med senere ændringer) om støtte til køb af bil efter

bistandslovens § 58.

1. Retsreglerne

De relevante bestemmelser i bistandsloven har følgende ordlyd:

'

§ 15 b....

Stk. 3.

Den Sociale Ankestyrelse kan ved afgørelser om støtte til erhvervelse af

motorkøretøj efter § 58, stk. 3 og 8, samtidig træffe afgørelse om bortfald

af bevilling, opsigelse af lån m.v.

...

§ 58.

Til personer med invaliditet eller varig sygdoms- eller aldersbetinget

svagelighed kan der ydes støtte til hjælpemidler, herunder merudgifter til

særlige beklædningsgenstande, som

er nødvendige, for at pågældende kan udøve et erhverv, eller

i væsentlig grad kan afhjælpe pågældendes lidelse eller

i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.

...

Stk. 3.

Til personer, der er omfattet af stk. 1, kan der ydes

støtte til erhvervelse af motorkøretøj. Støtten ydes som rentefri lån inden

for

en ramme på 108.000 kr. Socialministeren fastsætter regler om tilbagebetaling

af lån, herunder om, at pligten til at tilbagebetale en del af lånet kan

bortfalde. Den del af lånet, der skal tilbagebetales, forhøjes med 20 pct. af

den del af indkomstgrundlaget, jf. stk. 4, der overstiger 129.000 kr.'

De relevante bestemmelser i

bekendtgørelsen har følgende ordlyd:

'

§ 1.

Støtte til køb af bil kan ydes til personer med en varig nedsættelse

af funktionsevnen, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i

væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde

eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil.

§ 2.

For at støtte kan ydes, skal ansøgeren have et kørselsbehov

i forbindelse med erhverv, hvor ansøgeren skaffer sig

et væsentligt bidrag til forsørgelsen, eller

i forbindelse med uddannelse, der sigter mod fremtidige

arbejds- og indtægtsmuligheder, eller

hvis opfyldelse i væsentlig grad afhjælper følgerne af

lidelsen og letter den daglige tilværelse.

Stk. 2.

Der kan ikke ydes støtte, hvis ansøgerens samlede kørselsbehov

udfra en vurdering af alder, almentilstand og forholdene i øvrigt mere

hensigtsmæssigt tilgodeses ved andre ordninger.

...

§ 8.

Efter § 16 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv. er revaliderings-

og pensionsnævnet bemyndiget til at bevilge fritagelse for betaling af

vægtafgift, når ansøgeren opfylder betingelserne i denne bekendtgørelse for

støtte til køb af bil eller betaling af registreringsafgift efter § 16.

§ 9.

Der kan ydes tilskud til nødvendig indretning af en bil, herunder

til aggregater, uanset om der kan ydes støtte til anskaffelse af bil efter §§

1-2. Tilskud er betinget af, at bilen tilhører ansøgeren eller en anden

person

inden for husstanden.

Stk. 2.

Tilskud til automatisk transmission, der udgør 15.000 kr.

er endvidere betinget af, at bilen er under 1 år.

Stk. 3.

Der kan normalt tidligst ydes tilskud efter 6 år til lignende

indretning af en bil.

Stk. 4.

Revaliderings- og Pensionsnævnet kan bemyndige det sociale

udvalg til at bevilge tilskud efter stk. 1-2, når politiet har krævet særlige

indretninger i bilen.

...

§ 11.

Som vilkår for lån efter §§ 4 og 6 gælder:

...

6) De helbredsmæssige og

eventuelle erhvervs- eller uddannelsesmæssige forudsætninger for støtte skal

fortsat være til stede, jf. §§ 1-2.

...

§ 13.

Hvis de i §§ 11-12 nævnte vilkår ikke overholdes, afgiver det

sociale udvalg indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet, om lånet

skal

opsiges og vægtafgiftsfritagelsen skal bortfalde.

Stk. 2.

Træffer revaliderings- og pensionsnævnet beslutning om støttens

bortfald, skal restgælden efter §§ 4-6 indfries og vægtafgiftsfritagelsen

bortfalde med udgangen af den efterfølgende måned, jf. § 15, stk. 2.'

2. Den Sociale Ankestyrelses afgørelse af 21. september 1995

Deres sag rejser navnlig 2

spørgsmål. Det første er om De efter Deres helbredstilstand var berettiget

til støtte til køb af bil m.v. Det andet spørgsmål er hvilken betydning det

måtte have, at Varde Kommune først udbetalte lånet og efterfølgende ankede

revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse af 5. april 1995 til Den Sociale

Ankestyrelse.

Efter bestemmelserne er det

afgørende for hvorvidt der kan tilkendes støtte til køb af bil m.v. om der er

tale om en varig nedsættelse af funktionsevnen. Endvidere skal ansøgeren have

et kørselsbehov, hvis opfyldelse i væsentlig grad afhjælper følgerne af

lidelserne og letter den daglige tilværelse (trivselsbil).

Ved bedømmelsen af om der kan

ydes tilskud, skal myndighederne foretage en konkret samlet vurdering af

ansøgerens

sociale og helbredsmæssige forhold. Denne konkrete samlede vurdering bygger

dels

på en bevismæssig vurdering af

ansøgerens helbredstilstand

dels

på

en vurdering som forudsætter lægelig sagkundskab og

dels

på en socialfaglig vurdering af ansøgerens sociale

situation.

Ombudsmandsinstitutionen er

ikke egnet til at afklare bevisspørgsmålet om Deres helbredstilstand fordi

ombudsmanden i almindelighed ikke har mulighed for at afhøre vidner i sagen

eller foretage yderligere lægeundersøgelser, men behandler klager på et

skriftligt grundlag. Ifølge reglerne for ombudsmandens virksomhed kan jeg kun

i begrænset omfang tage stilling til afgørelser der helt eller delvist

bygger på særlig fagkyndig viden. En kontrol af de lægelige vurderingers

rigtighed

- som er af afgørende betydning for denne sag - kræver en fagkundskab som

ombudsmanden ikke har.

Endeligt bygger den konkrete

samlede vurdering på en socialfaglig vurdering af Deres sociale situation.

Der er her tale om vurderinger og afvejninger af en række forskellige hensyn

og omstændigheder. Som ombudsmand har jeg ikke særlige forudsætninger for at

afveje disse forskellige hensyn og omstændigheder på en anden og bedre måde

end Ankestyrelsen der beskæftiger sig med det pågældende sagsområde i det

daglige.

Normalt kan jeg derfor ikke

gå ind i en nærmere efterprøvelse af disse vurderinger og afvejninger. Kun

hvis der er tale om ganske særlige omstændigheder kan jeg kritisere

myndighedernes afgørelse. Det kan f.eks. være tilfældet hvis sagen er

mangelfuldt

oplyst eller afgørelsen i forhold til andre lignende sager er udtryk for

en forskelsbehandling der ikke er sagligt begrundet. Under min gennemgang

af sagen har jeg ikke fundet sådanne omstændigheder, at jeg kan kritisere Den

Sociale Ankestyrelses vurdering af Deres helbredstilstand i forhold til

reglerne for støtte til bil.

Der kan imidlertid rejses

spørgsmål om hvorvidt den omstændighed, at Varde Kommune først ekspederede

lånesagen og efterfølgende ankede Revaliderings- og Pensionsnævnet for Ribe

Amts afgørelse af 5. april 1995 til Den Sociale Ankestyrelse, kan føre til et

andet - og for Dem tilfredsstillende - resultat.

Som ovenfor anført skrev De

den 25. maj 1995 til Den Sociale Ankestyrelse at De ikke regnede med at

kommunen ville anke revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse, da Deres

sagsbehandler omgående klausulerede på papirerne, og betalte bilforhandleren.

De skrev også at De den dag De skulle afhente Deres nye bil, ringede til

kommunen og spurgte Deres sagsbehandler, om alt var i orden, hvilket hun

forsikrede

Dem om.

Den Sociale Ankestyrelse

udtalte som ovenfor anført den 13. juni 1997 bl.a.:

'Den omstændighed, at

kommunen først ankede nævnets afgørelse efter at den havde godkendt og betalt

for bilen kan ikke give grundlag for en ændring af Ankestyrelsens afgørelse,

hvorefter (A) ikke opfyldte betingelserne for støtte til køb af bil og derfor

ikke for fremtiden var berettiget til den bevilgede støtte.'

Deres sag rejser det

spørgsmål om den omstændighed at Den Sociale Ankestyrelse omgør et

revaliderings-

og pensionsnævns bevilling af støtte til køb af bil automatisk altid skal

medføre, at bevillingen af lånet bortfalder, og lånet som er udbetalt og

anvendt i overensstemmelse med sit formål skal opsiges og dermed

tilbagebetales.

Svaret på dette spørgsmål

beror på en nærmere fortolkning af bistandslovens § 15 b, stk. 3, som jeg har

citeret ovenfor i min udtalelse under punkt 1. Spørgsmålet er således om

bistandslovens

§ 15 b, stk. 3, er en 'kan'-regel eller en 'skal'-regel.

I de almindelige bemærkninger

til lovforslaget (Folketingstidende 1993/94, tillæg A, sp. 8472) anføres

bl.a.:

'I de tilfælde, hvor Den

Sociale Ankestyrelse finder, at betingelserne for at modtage en social ydelse

ikke er til stede, foreslås det, at Ankestyrelsen samtidig med, at der

træffes

en afgørelse til ugunst for borgeren, træffer afgørelse om tidspunktet for

bortfald eller ændring af ydelsen. Tilsvarende foreslås det præciseret, at

Ankestyrelsen ved afgørelse

om støtte til erhvervelse af motorkøretøj samtidigt træffer afgørelse om

bortfald af et eventuelt bevilget og udnyttet lån.'

Bemærkningerne kan efter

omstændighederne forstås således at der er tale om en 'skal'-regel, således

at

bevilgede og udnyttede lån altid skal tilbagebetales. Herimod taler

imidlertid

bestemmelsens ordlyd: 'Den Sociale Ankestyrelse

kan

ved afgørelser om

støtte til erhvervelse af motorkøretøj efter § 58, stk. 3 og 8, samtidig

træffe

afgørelse

om bortfald af bevilling, opsigelse af lån mv.' Bestemmelsen

i bistandslovens § 15 b, stk. 3, er videreført i § 72, stk. 3, i lov nr. 453

af

10. juni 1997 om retssikkerhed og administration på det sociale område, der

træder i kraft den 1. juli 1998. I § 72, stk. 3, er ligeledes anvendt ordet

'kan'.

Den Sociale Ankestyrelse

angav ikke bistandslovens § 15 b, stk. 3, som lovgrundlag (hjemmel) i

Ankestyrelsens

brev af 28. september 1995. Ankestyrelsen anvendte heller ikke en formulering

i stil med 'Den Sociale Ankestyrelse har samtidigt truffet afgørelse om at

lånet

skal opsiges, restgælden skal indfries og vægtafgiftsfritagelsen skal

bortfalde med udgangen af oktober måned'. Ankestyrelsens meddelelse af at

'lånet

skal herefter opsiges, restgælden skal indfries og vægtafgiftsfritagelsen

skal bortfalde med udgangen af oktober måned' fremtræder umiddelbart som en

automatisk følge af den afgørelse, der angives at være truffet i medfør af

de anførte bestemmelser i Socialministeriets bilbekendtgørelse. Heller ikke

Den Sociale Ankestyrelses udtalelse af 13. juni 1997 belyser spørgsmålet

nærmere.

Den Sociale Ankestyrelse har

hverken i sit brev til Dem af 28. september 1995 eller i sin senere udtalelse

til mig taget klart stilling til dette fortolkningsspørgsmål og dermed heller

ikke taget klart stilling til Deres sag. Jeg har derfor henstillet til Den

Sociale Ankestyrelse at Ankestyrelsen genoptager sagen og meddeler Dem en

afgørelse, hvori Ankestyrelsen tager konkret stilling til, om revaliderings-

og pensionsnævnets bevilling af 5. april 1995 skal bortfalde og det allerede

udbetalte lån opsiges som følge af Ankestyrelsens afgørelse om at De ikke

opfyldte betingelserne for støtte til køb af bil. Hvis Den Sociale

Ankestyrelse

er af den opfattelse at opsigelsen af lånet og kravet om indfrielse af

restgælden

er en automatisk følge af afgørelsen om at De ikke opfyldte betingelserne for

støtte til køb af bil, har jeg henstillet til Ankestyrelsen at styrelsen

giver

Dem en uddybende begrundelse for lovgrundlaget (hjemmelsgrundlaget) herfor.

Hvis Den Sociale Ankestyrelse er af den opfattelse at opsigelsen af lånet og

kravet om indfrielse af restgælden forudsætter at Ankestyrelsen træffer en

konkret afgørelse herom, har jeg henstillet til Ankestyrelsen at styrelsen

giver Dem en uddybende begrundelse for de kriterier, som indgår i

Ankestyrelsens

skønsudøvelse med hensyn til om lån skal opsiges og kræves tilbagebetalt.

Jeg har gjort Den Sociale

Ankestyrelse bekendt med min opfattelse, og jeg har samtidigt anmodet

Ankestyrelsen om at blive underrettet om styrelsens nye afgørelse i sagen.

Endeligt har jeg meddelt

Ankestyrelsen at det i sig selv er en fejl, at styrelsen i brevet af 28.

september

1995 om Ankestyrelsens afgørelse af 21. september 1995 undlod at henvise til

bistandslovens § 15 b, stk. 3. Jeg har henvist til det følger af

forvaltningslovens

§ 22 og § 24, stk. 1, at forvaltningsmyndigheder, når de træffer afgørelser

hvor borgeren ikke får fuldt ud medhold, skal henvise til de retsregler som

afgørelsen er truffet efter.

Jeg må bede Dem afvente Den

Sociale Ankestyrelses nye afgørelse, før De tager stilling til om der

eventuelt er grundlag for at klage til mig igen.

Den Sociale Ankestyrelse

skrev i Ankestyrelsens udtalelse til mig af 13. juni 1997 at Højesterets dom

af 13. november 1996 ikke ses at have betydning for Deres sag. Efter en

nærmere gennemgang af dommen og Deres sag må jeg erklære mig enig i at

Højesterets dom ikke har betydning for Deres sag. Det er for så vidt

beklageligt at Deres sag var sat i bero herpå uden at dommen 'førte til

noget',

men på den anden side kunne det ikke ganske udelukkes at dommen kunne få

betydning.

3. Spørgsmålet om en eventuel afdragsordning

I Deres ovenfor citerede brev

til mig af 4. august 1997 skrev De under henvisning til Den Sociale

Ankestyrelses udtalelse af 13. juni 1997 bl.a. at De fandt det forkert, at

hverken kommunen eller Ankestyrelsen havde nævnt muligheden for en

afdragsordning

i forbindelse med Den Sociale Ankestyrelses afgørelse.

Ombudsmanden kan ikke

behandle klager over forhold som den pågældende myndighed ikke har taget

konkret stilling til. Ombudsmanden kan heller ikke behandle klager over

forhold

der kan indbringes for en højere forvaltningsmyndighed, før denne myndighed

har truffet afgørelse (§ 14 i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets

Ombudsmand).

De har - så vidt jeg kan se -

ikke klaget til Varde Kommune over at kommunen ikke tilbød Dem en

afdragsordning for Deres lån til bil. Varde Kommunes afgørelse kan indbringes

for Det Sociale Ankenævn for Ribe Amt, Puggaardsgade 7, 6760 Ribe, hvis

afgørelse

i øvrigt kan påklages til Den Sociale Ankestyrelse, som dog kun

realitetsbehandler klager, der er af principiel eller generel betydning.

Hvis De fortsat ønsker at

klage over at Varde Kommune ikke tilbød Dem en afdragsordning, må jeg henvise

Dem til at klage over dette til Varde Kommune. Jeg beder Dem i givet fald

afvente kommunens afgørelse og - hvis De er utilfreds med afgørelsen -

udnytte de nævnte klagemuligheder, før De tager stilling til om der er

grundlag

for at klage til mig.

Deres klage giver mig ikke

anledning til at foretage videre."

Lignende dokumenter