Bistandslovens §§ 48 og 58 og behandlingsredskaber - af souschef Viveca Bach Andersen (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bistandslovens §§ 48 og 58 og
behandlingsredskaber - af souschef Viveca Bach Andersen (* 1)
På regionsmødet for ankenævnssekretariaterne i Region Vest den 14. januar
1997 indgik et dagsordenpunkt, hvor man ønskede en drøftelse om afgrænsningen
mellem hjælp ydet efter bistandslovens §§ 48 og 58 og behandlingsredskaber.
I et oplæg havde sekretariatet i Fyns Statsamt anført, at man jævnligt var
i tvivl om afgrænsningen, når der er ansøgt om hjælp til diverse
hjælpemidler.
Konkret havde man drøftet, om et peak-flow meter (apparat til måling af
lungefunktion) kunne ydes som hjælpemiddel, henholdsvis som en nødvendig
merudgift ved forsørgelsen, når der var tale om børn, eller om apparatet
skulle henføres til kategorien behandlingsredskaber.
Ankestyrelsen modtager årligt ca. 350 anmodninger om principiel behandling
af afgørelser, som de sociale ankenævn har afgjort efter bistandslovens §§ 48
og 58.
Af disse vedrører kun et meget lille antal den aktuelle problemstilling om
afgrænsningen til behandlingsredskaber. Det kan derfor være vanskeligt at
finde en »rød tråd« i Ankestyrelsens
praksis. Såfremt Ankestyrelsen får klager vedrørende problemstillingen,
vil vi være meget opmærksom på, om de indeholder forhold af
principiel/generel karakter, der kan være med til at afklare praksis.
Generelt om afgrænsningen mellem §§ 48, 58 og behandlingsredskaber.
Efter både § 48 og § 58 er det en grundbetingelse, at der er tale om en
varig nedsættelse af funktionsevnen.
Efter § 58, stk. 1 er det herudover en betingelse for støtte, at
hjælpemidlet er nødvendigt for at pågældende kan udøve et erhverv, eller i
væsentlig grad kan afhjælpe pågældendes lidelse eller i væsentlig grad kan
lette den daglige tilværelse i hjemmet.
En ansøgning om hjælpemiddel skal primært vurderes efter bistandslovens §
58, som er lovens specialbestemmelse om hjælpemidler. Socialministeren
Læs alt
fastsætter regler om afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes
støtte. Socialministeren har gjort brug af denne hjemmel i Socialministeriets
bekendt gørelse nr. 303 af 10. juni 1988.
I nogle tilfælde, hvor der gives afslag efter § 58, vil hjælp kunne ydes
efter § 48, hvis der er tale om en merudgift ved forsørgelsen. Herudover kan
der efter bistandslovens 46a ydes hjælp til dækning af udgifter til
sygebehandling m.m., der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, såfremt
pågældende ikke selv har midler til at afholde udgiften.
Ifølge Socialministeriets Vejledning nr. 1 af 14. juni 1988, pkt. 2.1 kan
hjælpemidler bidrage til, at personer med et handicap får en mere normal og
selvstændig livsførelse ved, at de kompenserer for en funktionsnedsættelse
eller i større eller mindre omfang afhjælper funktionsnedsættelsen.
Indenrigsministeriet har i cirkulære nr. 21 af 20. februar 1975 lavet en
afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af
sygehusvæsenet. I dette cirkulære er behandlingsredskaber inddelt i 3
grupper:
1) hjælpemidler og apparatur, som ordineres som led i behandling på
sygehus og i reglen anvendes under kontrol af sygehuset, indtil tilstanden er
stationær.
2) hjælpemidler og apparatur, som indopereres under indlæggelse på
sygehuse.
3) apparaturer, som ordineres af sygehuset under indlæggelse og anskaffes
til mere eller mindre permanent brug i hjemmet efter udskrivelsen, men hvor
patienten har fået undervisning i brugen på sygehuset eller er under en vis
kontrol af dette.
Ankestyrelsens praksis om afgrænsningen mellem behandlingsredskaber og §
58.
I SM-0-86-86 fandt Ankestyrelsen, at et TNS- nervestimulationsapparat, som
var brugt i forbindelse med genoptræning efter operation, ikke var et
hjælpemiddel, hvortil der kunne ydes støtte efter bistandslovens § 58, stk.
1. Ansøgeren henvistes til gennem sin læge at søge stimulatoren bevilget som
behandlingsredskab, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet.
I SM 0-48-95 fandt Ankestyrelsen, at en ansøger ikke var berettiget til
hjælp til injektionsmateriale til gammaglobulin. Behandlingerne var
oprindelig foregået i form af indsprøjtninger af gammaglobulin på et
hospitals ambulatorium, men blev ændret, så ansøgeren selv kunne foretage
indsprøjtningerne ved hjælp af en tilkoblet pumpe. Afgørelsen var bl.a.
begrundet med, at der efter hjælpemiddelbekendtgørelsens § 3 er fastsat
særlige bestemmelser for enkelte hjælpemidler, og at der i § 9 er fastsat
regler, som udtømmende angiver, hvornår der kan ydes støtte til injektions-
og testmaterialer, og at det kun kan ske til insulinkrævende diabetikere.
I SM 0-132-95 fandt Ankestyrelsen, at et ståstøttebord, efter en konkret
vurdering, kunne anses som et hjælpemiddel, der i væsentlig grad kunne
afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og derved i væsentlig
grad lette den daglige tilværelse. Endvidere måtte bordet anses for
medvirkende til, at ansøgeren kunne fortsætte i erhverv.
I SM 0-63-96 fandt Ankestyrelsen ikke, at et iontoforeseapparat (til
behandling af øget svedproduktion i håndflader) var et hjælpemiddel, hvortil
der kunne ydes støtte efter § 58. Apparatet måtte anses for et
behandlingsredskab, hvor vurdering af behov, behandling og opfølgning af
behandling, herunder eventuelt udlån eller bevilling måtte foretages af
sygehusvæsenet. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med en vejledende
udtalelse fra Socialministeriet. I en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen var
konklusionen, at apparatet som hovedregel var et behandlingsapparat, men at
der kunne findes enkelte patienter, hvor det kunne være hensigtsmæssigt, at
apparatet var til rådighed i hjemmet, så patienten selv kunne vedligeholde
behandlingseffekten. Hertil anførte Ankestyrelsen, at selv om behandlingen
skulle fortsætte i hjemmet, fordi lidelsen var vedvarende, var der dog stadig
tale om et behandlingsredskab, også selv om behandlingen tilsigtede en
funktionsforbedring.
Ankestyrelsens praksis om § 48 og afgrænsning til anden lovgivning.
I SM 0-7-94 fandt Ankestyrelsen, at udgiften til en apotekerpakke med
plejeartikler, der skulle anvendes i forbindelse med medicingivning,
blodprøvetagning, skiftning og renholdelse af venekateter var en merudgift
ved forsørgelsen, som kunne afholdes efter bistandslovens § 48 i det omfang
de nævnte plejeartikler ikke blev stillet til rådighed af kommunens
hjemmepleje. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at der var tale om
plejeartikler, som ikke anvendtes i selve behandlingen af et barns sygdom,
men som et led i dets særlige behov for pleje som følge af sygdommen.
I SM 0-79-96 fandt Ankestyrelsen ikke, at en babyspacer til brug ved
behandlingen af en astma/bronchitislidelse hos et 2-årigt barn kunne anses
for en merudgift ved forsørgelsen. En babyspacer måtte betragtes som et
behandlingsredskab, der henhørte under sygehusvæsenet. I sagen havde
Ankestyrelsen indhentet en vejledende udtalelse fra Socialministeriet som
bemærkede, at et inhalationsapparat som f.eks. en babyspacer i lighed med
inhalationsapparater til voksne måtte vurderes som behandlingsredskaber, hvor
vurdering af behov, opfølgning m.v. henhørte under sygehusvæsenet. Hvis
behovet opstod i praksisregi, måtte der rettes henvendelse til
sygehusvæsenet.
I SM 0-78-96 fandt Ankestyrelsen ikke, at en specialmåtte og en bold kunne
anses for nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af et handicappet barn. I
sagen havde nævnet pålagt kommunen, at yde støtte efter § 48. Ankestyrelsen
begrundede sin afgørelse med, at der var tale om
behandlingsredskaber/træningsredskaber, der ikke kunne ydes efter
bestemmelsen. Ankestyrelsen bemærkede, at kommunen havde udlånt redskaberne
efter reglerne om folkeskolens socialpædagogiske bistand til småbørn, jf.
Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 433 af 22. oktober 1979.
Afsluttende bemærkninger
Kun i de tilfælde, hvor et hjælpemiddel ikke kan henføres tilbestemmelser
i sygehuslovgivningen, vil en ansøgning skulle vurderes efter bistandslovens
bestemmelser. Herudover er der regler om støtte efter særlovgivning, som går
forud for § 58, fx om arbejdsskader eller regler inden for bl.a.
hjemmesygeplejen og undervisningssektoren. Som det fremgår af eksemplerne fra
Ankestyrelsens praksis vil vurderingen af, hvorvidt der er tale om hjælp, der
skal ydes efter bistandslovens §§ 48 eller 58 eller som behandlingsredskaber
efter anden lovgivning,bero på en meget konkret vurdering i forhold til det
ansøgte.
Ankestyrelsen har ikke taget stilling til Fyns Statsamts spørgsmål som
vedrører et peak-flow meter. Afgørelsen af dette spørgsmål vil i forhold til
§ 58 bl.a. skulle ske på baggrund af en vurdering af, om der er taleom et
apparat, som bruges som et led i en behandling, evt. en behandling som
alternativtkunne være sket på et sygehus. Et andet forhold, som der kan
lægges vægt på, er, om behovet for apparatet er fastlagt af sygehusvæsenet.
Ved en eventuel afgørelse i forhold til § 48 må det vurderes, om apparatet
bruges i selve behandlingen eller som et led i barnets særlige behov for
pleje Denne opremsning af kriterier er imidlertid ikke udtømmende.
Udgangspunktet må tages i den beskrevne praksis.
Lignende dokumenter
- Kommentarer til SM-afgørelser - SM 0-19-97 - Iværksættelse af boligændring før bevilling (* 1) Retsinformation · 16. marts 1998
- Mediq Danmark A/S mod Ringkøbing-Skjern Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. januar 2022
- Nyt fra Ankestyrelsen - Officialprincippet Af fuldmægtig Viveca Bach Andersen (* 1) Retsinformation · 23. april 1998
- Hjælp til håndcykel. Trænings-/behandlingsredskab. Administrativ praksis.Underretning af Folketinget Retsinformation · 4. oktober 2006
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 6. december 2012. — HK Danmark som mandatar for Jette Ring mod Dansk almennyttigt Boligselskab (sag C-335/11) og HK Danmark som mandatar for Lone Skouboe Werge mod Dansk Arbejdsgiverforening som mandatar for Pro Display A/S (sag C-337/11). EU-domme · 6. december 2012
- Ankestyrelsens principafgørelse 22-17 om merudgifter - sektoransvar - behandlingsredskaber - tilbehør til insulinpumper Retsinformation · 25. april 2017