Nyt fra Ankestyrelsen - Officialprincippet Af fuldmægtig Viveca Bach Andersen (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Nyt fra Ankestyrelsen - Officialprincippet Af
fuldmægtig Viveca Bach Andersen (* 1)
I official- eller undersøgelsesprincippet (benævnes officialmaksimen i
Justitsministeriets Vejledning til forvaltningsloven fra 1986) ligger, at det
er forvaltningsmyndigheden, som har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt
oplyst, når der træffes afgørelse.
Blandt andet i Folketingets Ombudsmands beretninger er det angivet, at det
yderligere følger af princippet, at der skal foreligge juridisk bevis for en
oplysning, før den kan lægges til grund.
I SM U-11-97, som vedrørte spørgsmålet om faldskader kunne anerkendes som
arbejdsskader efter lov om forsikring med følger af arbejdsskader, § 9, nr.
1, lagde Ankestyrelsen til grund, at det er skadelidte, der skal bevise, at
han/hun faldt, og at skaden skyldes dette fald, helt eller delvist.
Beviskravet lempes dog af Arbejdsskadestyrelsens/Ankestyrelsens forpligtelse
til at fremskaffe nødvendige oplysninger til belysning af sagen for at kunne
træffe en forsvarlig afgørelse (officialmaksimen).
Forsvarlig afgørelse
Det er myndighedens ansvar at skaffe sig det faktiske og retlige
materiale, som er nødvendigt for afgørelsen.
Oplysningerne skal bevirke, at der træffes en indholdsmæssig korrekt
afgørelse, uden unødig forsinkelse og uden brug af for store ressourcer.
Jo mere indgribende betydning en afgørelse har for den enkelte eller for
samfundet, desto mere omfattende undersørgelser skal der foretages. Som
eksempel kan nævnes sager om tvangsfjernelser af børn og tilbagebetaling af
sociale ydelser.
Indhentning (og videregivelse) af oplysninger reguleres i
forvaltningsloven §§ 28 -32 samt ofte i særlove.
Ankestyrelsen havde i en sag - ikke offentliggjort - modtaget ældre
lægelige oplysninger, som ikke var relevante for sagen (arbejdsskadesag). Der
blev ikke lagt vægt på oplysningerne ved sagens behandling i Ankestyrelsen.
Læs alt
Det lidt specielle forhold i sagen var, at det var en partsrepræsentant
(skadelidtes), som havde indsendt oplysningerne.
Sagen blev indbragt for Folketingets Ombudsmand. I sit svar kom
Ankestyrelsen bl.a. med følgende bemærkninger:
Ankestyrelsen bemærkede generelt med hensyn til oplysninger og materiale,
som parter eller partsrepræsentanter indsender, fordi de mener, at det har
betydning, at det herefter er den modtagende myndigheds opgave at vurdere, om
oplysningerne er relevante. I det omfang oplysningerne findes relevante, må
de så indgå i myndighedens vurdering af sagen.
Ankestyrelsen var opmærksom på bestemmelsen i forvaltningslovens § 32,
hvorefter den, der virker inden for den offentlige forvaltning, ikke i den
forbindelse må skaffe sig oplysninger, som ikke er af betydning for
udførelsen af den pågældendes opgaver, men fremhævede, at officialprincippet
på den anden side pålægger offentlige myndigheder at søge sagerne oplyst,
således at afgørelsen kan træffes på et forsvarligt grundlag.
Selv om det søgtes præciseret i henvendelser til sygehuse og andre, hvilke
oplysninger, man søgte, ville det ikke kunne udelukkes, at også irrelevante
oplysninger blev medsendt.
Ankestyrelsen fandt, at myndighederne i så fald måtte foretage den
beskrevne vurdering af, hvilke oplysninger, der burde indgå ved vurderingen
af sagen.
Ombudsmanden fandt i sin endelige udtalelse ikke grundlag for at kritisere
myndighedernes behandling af sagen for så vidt angik spørgsmålet om
inddragelse af ældre journaloplysninger.
Fra Ankestyrelsens praksis kan endvidere nævnes SM 0-92-95. I denne sag,
som vedrørte hjælp efter bistandslovens § 48 til dækning af udgifter til
forsørgelsen af et handiccapet barn, fandt Ankestyrelsen, at en kommunes
handle- og oplysningspligt efter bistandslovens bestemmelser og
forvaltningsrettens officialprincip vejede tungere end en eventuel udvist
passivitet fra ansøgers side, da kommunen var bekendt med familiens behov,
bl.a. via akter fra familiens tidligere opholdskommune.
Proccessuel skadevirkning
Proccessuel skadevirkning vil eventuelt indtræde i det tilfælde, hvor en
part nægter at medvirke til sagsoplysningen fx ved at nægte at lade sig
lægeundersøge.
Myndigheden må så træffe afgørelsen på det foreliggende grundlag, hvilket
kan betyde at den vælger en løsning/træffer en afgørelse, som er til ugunst
for parten.
For at proccessuel skadevirkning skal indtræde skal følgende betingelser
være opfyldt:
- der skal være tale om væsentlige/relevante oplysninger
- der skal være tale om oplysninger, som ikke er alt for belastende,
besværlige eller omkostningskrævende for parten at fremskaffe, d.v.s. at der
skal være tale om proportionalitet
- pågældende skal have fået præciseret hvilke oplysninger det drejer sig
om og evt. vejledt om hvordan oplysningerne kan fremskaffes
- pågældende skal i forvejen være blevet informeret om konsekvensen af, at
denne nægter at medvirke ved sagsoplysningen, det vil sige om myndighedens
mulighed for at brugeproccessuel skadevirkning.
Princippet om proccessuel skadevirkning er lovfæstet i nogle særlove,
herunder ankestyrelsesloven og lov om forsikring mod følger af arbejdsskader.
Fra Ankestyrelsens praksis kan nævnes SM 0-37-97. I denne sag fandt
Ankestyrelsen, at et vådliggertilskud efter bistandslovens § 48 med rette var
standset, fordi familien ikke havde ønsket at medvirke til sagens oplysning
efter bistandslovens § 17 ved undersøgelse hos speciallæge i pædiatri.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at familien ikke havde
ønsket en af hospitalet foreslået indlæggelse eller nogen form for medicinsk
behandling.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation
for, at betingelserne for tildeling af vådliggertilskud efter bistandslovens
§ 48 var opfyldt på det foreliggende grundlag.
Ankestyrelsen lagde ved denne vurdering vægt på, at der under hensyn til
lidelsens karakter og barnets alder var behov for en udredning af årsagen til
lidelsen og af eventuelle behandlingsmuligheder for at kunne tage stilling
til, om der fortsat var tale om nødvendige merudgifter, jf. bistandslovens §
48.
Det kan nævnes, at den nye Lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, som træder ikraft den 1. juli 1998, i kapitel 3 har et afsnit
om Oplysningspligt, som bl.a. indeholder lovregler i forbindelse med
proccessuel skadevirkning.
Juridisk bevis
I beretningerne fra Ombudsmanden er det fremhævet, at det følger af
officialprincippet, at der skal foreligge juridisk bevis for en oplysning,
før den kan lægges til grund.
Juridisk bevis skal ses som et modstykke til udokumenterede formodninger.
Som eksempel kan nævnes en sag offentliggjort som 14-2 i FOB 1995.
Sagen vedrørte en mand på ca. 80 år, som var blevet senblind, og som søgte
om hjælp til en skrivemaskine efter bistandslovens § 58 (hjælpemiddel).
Ombudsmanden kritiserede i denne sag nævnet, fordi nævnet ved sin
afgørelse om afslag på hjælp havde lagt vægt på, at det måtte være begrænset,
hvor stor en korrespondence ansøgeren havde, uden at det af sagen kunne ses
hvorpå ankenævnet støttede denne antagelse.
Alene ansøgers alder kunne ikke danne grundlag for en så sikker slutning.
Ombudsmanden fandt det uforsvarligt, at ankenævnet havde fundet at kunne
lægge denne antagelse til grund helt uden at have forsøgt på at få belyst
omfanget af ansøgerens korrespondancebehov.
God forvaltningsskik
En part kan ikke kræve, at en myndighed indhenter bestemte oplysninger,
hvis myndigheden vurderer, at oplysningerne ikke er nødvendige for, at der
kan træffes en forsvarlig afgørelse.
Ombudsmanden har imidlertid i forhold til flere sager i Ankestyrelsen
udtalt, at det er god forvaltningsskik i tilfælde, hvor en
forvaltningsmyndighed afviser en parts udtrykkelige anmodning om at indhente
yderligere oplysninger, at orientere parten herom, inden der træffes
afgørelse i sagen. Dette vil navnlig være at betydning, hvis der er rimelig
grund til at antage, at parten i så fald vil have væsentlige supplerende
bemærkninger til sagen.
Forvaltningsloven § 21
I forhold til sagsoplysningen er § 21 i forvaltningsloven en central - men
måske noget overset - bestemmelse, som ofte påberåbes af Ombudsmanden.
Ifølge denne bestemmelse kan en part på ethvert tidspunkt forlange, at
sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse (sine
bemærkninger) til sagen.
Anmodningen vil kunne fremsættes - mundtligt eller skriftligt - i vage
vendinger og uden henvisning til forvaltningslovens bestemmelse.
Myndigheden kan sætte en frist for en udtalelse jf. § 21, stk. 1, 2. pkt,
men der skal vægtige grunde til, for at myndigheden skal kunne nægte en
udsættelse jf. § 21, stk. 2.
Det fremgår fx af denne bestemmelse, at parten ikke har ret til, at få
sagen udsat, hvis en udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt
frist for sagens afgørelse.
Alene det forhold, at myndigheden ønsker at have en kort
sagsbehandlingstid, kan derimod ikke antages at være en tilstrækkelig grund
for at nægte udsættelse.
Ankeinstansens reaktion i tilfælde af, at en sag er utilstrækkeligt belyst
En ankeinstans stilles ofte overfor valget, om myndigheden selv skal
indhente manglende oplysninger eller om sagen skal hjemvises til
underinstansen.
Valget mellem de to løsninger vil bero på en konkret vurdering. Det vil ud
fra et forvaltningsretligt synspunkt sjældent kunne kritiseres, om
myndigheden vælger den ene eller den anden løsning.
Faktorer som kan påvirke valget - opregningen er ikke udtømmende - kan
være:
Sagen er meget tyndt belyst i underinstansen
De nye oplysninger vil udgøre en væsentlig del af beslutningsgrundlaget
Hensynet til 2. instans behandling; gælder i særlig grad i sager med to
eller flere parter
Tilfælde, hvor det er mere hensigtsmæssigt, at underinstansen indhenter
manglende oplysninger eller får foranstaltet en manglende undersøgelse
Klager er kommet med et anbringende, om at sagen bør hjemvises.
Faktorer som taler for, at ankeinstansen selv indhenter de manglende
oplysninger:
Der er alene tale om begrænsede, supplerende oplysninger.
Hensynet til borgeren, hvis behandlingen i ankeinstansen har været lang.
Lignende dokumenter
- Faldskader - Af fuldmægtig Frank Bøgh Madsen (* 3) Retsinformation · 16. marts 1998
- Nyt fra Ankestyrelsen - ulykkesdefinitionen og arbejde med pasning og pleje - af fuldmægtig Frank Bøgh Madsen - lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 9, nr. 1 Retsinformation · 16. november 1998
- Nyt fra Ankestyrelsen - retssikkerhedslovens sagsbehandlingsregler - af fuldmægtig Viveca Bach Andersen Retsinformation · 8. juni 2000
- A.A.7.4.3 Sagens oplysning (Officialprincippet) Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Bistandslovens §§ 48 og 58 og behandlingsredskaber - af souschef Viveca Bach Andersen (* 1) Retsinformation · 15. oktober 1997
- Afgørelse — Københavns Kommune Huslejenævnene · 22. januar 2024