Finanstilsynet havde med rette nægtet at tage stilling til, om udbetalinger fra en pensionsforsikring kunne nedsættes, da det var et formueretligt spørgsmål, som henhører under domstolene, eventuelt Ankenævnet for Forsikring.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Finanstilsynet havde med rette nægtet at tage
stilling til, om udbetalinger fra en pensionsforsikring kunne nedsættes, da
det var et formueretligt spørgsmål, som henhører under domstolene, eventuelt
Ankenævnet for Forsikring.
K har den 6. januar 1995 klaget over, at Finanstilsynet i skrivelse af 8.
december 1994 (j.nr. 6664-0111) afviste at tage stilling til, om A
forsikringsaktieselskab har været berettiget til at nedsætte hans pension.
Sagens omstændigheder:
Klageren K er omfattet af en pensionsforsikring hos A
forsikringsaktieselskab (i det følgende kaldt selskabet). Forsikringen er
ifølge policeindlæg af 18. september 1985 led i en pensionsordning hos
klagerens daværende arbejdsgiver B. Klageren gik på pension den 1. december
1985.
Af det nævnte policeindlæg fremgår bl.a:
»Bonus anvendes til forøgelse af forsikringen.
Når en løbende ydelse kommer til udbetaling, forøges grundydelsen incl.
bonus hvert år. I stedet for disse årlige forhøjelser kan grundydelsen incl.
bonus forhøjes en gang for alle med et pensionisttillæg.«
Den 17. oktober 1985 skrev selskabet til klagerens arbejdsgiver:
» Police nr. ... - K.
Idet vi henviser til tidligere telefonsamtaler, samt Deres brev af ... har
vi herved noteret, at alderspensionen i henhold til ovennævnte police skal
komme til udbetaling fra den 1. december d.å.
Den årlige pension vil fra nævnte dato udgøre ialt 228.960,00 kr., og
beløbet fordeler sig således:
Grundpension......................................... 141.768,00 kr.
(policemæssig pension + bonuspension)
Pensionisttillæg .................................. 87.192,00 kr.
alt 228.960,00 kr.
Pensionisttillægget, der beregnes af grundpensionen, fastsættes den 1.
Læs alt
juli hvert år og udgør pr. 1. december d. å. 61,5%. ...«
§ 8, stk. 1, i det af Finanstilsynet for selskabet godkendte
»Bonusregulativ af 1984« lyder således:
» §8. Omregning af løbende pensionsudbetalinger .
Forsikrede kan begære løbende pensionsydelser omregnet, således at der
straks ydes et tillæg til pensionsydelserne (pensionisttillæg). Hver 1. juli,
første gang i året efter pensionering, reguleres det samlede tillæg til
pensionsydelserne efter nærmere af A's bestyrelse fastsatte og af
Forsikringstilsynet godkendte regler. Reglerne kan medføre, at det samlede
tillæg til pensionsudbetalingerne må nedsættes, såfremt bonusrenten efter
skat, jf. § 4, er mindre end den ved pensioneringen forudsatte
omregningsrente, jf. § 9.«
Den 14. oktober 1993 skrev selskabet til klageren:
»Som vi tidligere har meddelt Dem i breve af december 1991 og
december 1992 og senest i vort tidsskrift nr. 176, juni 1993, er det
nødvendigt gradvist at nedsætte den forhøjede pension fra 1. januar 1994. Den
forhøjede pension består af grundpensionen plus et pensionisttillæg, der
fastsættes en gang årligt.
Nedenfor har vi vist den nugældende pension i 1993, pensionen i 1994 samt
den forventede pension i 1995 og 1996:
Månedlig pension pr. 1. oktober 1993: 19.080 kr.
...
Månedlig pension pr. 1. oktober 1996: ca. 18.200 kr.
...
Hvorfor nedsætte pensionen?
Da udbetalingen blev påbegyndt, var pensionsberegningerne baseret på
forudsætninger om en fremtidig obligationsrente på mindst 11% p.a. og en
inflation på mindst 5 % p. a. Siden da er obligationsrenten faldet til 7,5%,
og inflationen har siden 1990 været ca. 3%, men udgør i øjeblikket ca. 1,5%.
Den lave inflation ... har medført en betydelig højere realrenteafgift end
tidligere forudsat. Realrenteafgiftssatsen for 1994 og 1995 forventes nu at
udgøre 53,9 og 55,6 mod tidligere forudsatte 39,2 og 36, 2, og dette betyder
generelt lavere depotrenter efter realrenteafgift end tidligere forudsat.
...«
Klageren protesterede over for selskabet mod nedsættelsen og henviste til,
at han i sin tid havde valgt, at grundydelsen incl. bonus blev forhøjet en
gang for alle med et pensionisttillæg. Han kunne derfor ikke acceptere, at
selskabet, ved at nedsætte hans pension, brød en engang indgået aftale. Han
var bekendt med, at også andre pensionsselskaber, ligesom A, ikke havde taget
forbehold for ændringer, men at disse andre selskaber havde erkendt deres
manglende forudseenhed og derfor betalte den en gang for alle aftalte
pension.
Efter yderligere brevveksling mellem klageren og selskabet henvendte
klageren sig den 5. august 1994 til Finanstilsynet og anmodede om tilsynets
stillingtagen til, om nedsættelsen af hans pension var juridisk gyldig.
Finanstilsynet forelagde klagerens henvendelse for selskabet, der udtalte sig
i skrivelse af 12. september 1994.
Herefter skrev Finanstilsynet i den påklagede skrivelse:
» ... skal man meddele, at man fra selskabet har indhentet vedlagte
udtalelse.
Det fremgår af udtalelsen, at pensionisttillægget beregnes af
grundpensionen, at tillægget fastsættes hvert år pr. 1. juli, at det pr. 1.
december 1985 udgjorde 61,5%, og at de benyttede regler om pensionisttillæg
er i overensstemmelse med § 8, stk. 1, i selskabets bonusregulativ af 1984.
Finanstilsynet har ingen bemærkninger til selskabets udtalelse og anser
herefter sagen for sit vedkommende for afsluttet. ... »
Afgørelsen indeholder sædvanlig vejledning om klage til
Erhvervsankenævnet.
I klageskrivelsen til Erhvervsankenævnet har klageren med henvisning til
det ovenfor citerede policeindlæg efterlyst svar på, hvad en kontrakt om et
fast beløb een gang for alle betyder.
Inden ankenævnet tog klagesagen under behandling og opkrævede gebyr,
meddelte nævnet klageren:
»at det spørgsmål Erhvervsankenævnet kan tage stilling til er, om
Finanstilsynet har været berettiget til at afvise at behandle Deres sag.
Ankenævnet kan derimod ikke behandle sagens realitet, herunder det spørgsmål
De rejser i Deres klage med hensyn til, hvad der forstås ved »et fast
beløb een gang for alle«.
Finanstilsynet har i en redegørelse for sagen af 7. marts 1995 bl.a.
udtalt: » ...
Selskabet har i skrivelse af 12. september 1994 redegjort for den aftalte
regulering og betingelserne herfor samt for de planlagte nedsættelser og
forudsætningerne for disse. Det skal hertil bemærkes, at mulighed for
nedsættelse for pensionisttillæg skyldes, at pensionisttillægget er en
forudbetaling af de forventede fremtidige bonusreguleringer af grundpensionen
og har hjemmel i § 8, stk. 1 i selskabets bonusregulativ af 1984, der var
gældende på omregningstidspunktet. Bestemmelsen er videreført i senere
bonusregulativer. Finanstilsynet har i øvrigt konstateret, at
forsikringstageren ved valget af forhøjet pension var informeret om, at
pensionisttillægget blev fastlagt pr. 1. juli hvert år.
Finanstilsynet finder ikke, at klageren er part i spørgsmålet om
Finanstilsynets godkendelse af disse regler for nedsættelse af
pensionisttillæg, jf. bestemmelserne i det godkendte bonusregulativ.
Finanstilsynet skal i den forbindelse henvise til Erhvervsankenævnets
kendelse i sagen vedrørende en klage fra ... journalnummer 92-54.508.
Finanstilsynets påstand i sagen er på denne baggrund, at den afvises.
For god ordens skyld skal Finanstilsynet dog anføre, at man hermed ikke
har taget stilling til, om K var tilstrækkelig oplyst om, at
pensionisttillægget kunne blive nedsat. Et sådant spørgsmål om fortolkning af
forsikringsaftaler falder uden for tilsynets virksomhedsområde. Tilsynet
finder, at et sådant spørgsmål skal besvares af Ankenævnet for Forsikring
eller domstolene. ...«
Finanstilsynets udtalelse har været forelagt klageren, der ikke har
fremsat yderligere bemærkninger i sagen.
Ankenævnet udtaler:
Som sagen foreligger for Erhvervsankenævnet, har klageren ikke klaget over
indholdet af selskabets bonusregulativ af 1984 eller over Finanstilsynets
godkendelse af dette. Klageren gør derimod gældende, at selskabet, uanset
hvad der måtte stå i regulativet, ved formuleringen af policeindlægget af 18.
september 1985 har forpligtet sig til ikke i fremtiden at nedsætte
pensionisttillægget. Klageren har ønsket Finanstilsynets (og
Erhvervsankenævnets) kommentar hertil. Det nævnte spørgsmål er imidlertid et
formueretligt spørgsmål, som det ligger uden for såvel Finanstilsynets som
Erhvervsankenævnets virksomhedsområde at tage stilling til. Spørgsmålet
henhører under domstolene, eventuelt Ankenævnet for Forsikring.
Finanstilsynet har derfor over for klageren været berettiget til at afvise at
tage stilling til spørgsmålet.
Ankenævnet forstår den påklagede skrivelse således, at Finanstilsynet
afviser at tage stilling til det nævnte spørgsmål. Efter det foran anførte
kan ankenævnet tiltræde Finanstilsynets afvisning.
Ankenævnet stadfæster derfor den påklagede skrivelse.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Kendelse af 17. august 1995. 95-5.189 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. august 1995
- Kendelse af 20. januar 1995. 94-46.975 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. januar 1995
- Forsikringstager var ikke part og dermed ikke klageberettiget i en sag om størrelsen af et gebyr i forbindelse med tilbagekøb af en pensionsforsikring. Spørgsmål om ekspeditionstid henvist til Erhvervsministeriet. Retsinformation · 24. september 1997
- 02-134.691- Der forelå løfter om pension, der skulle afdækkes forsikringsmæssigt (05. april 2004) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. april 2004
- 00-109.074 - Pensionstilsagn skulle afdækkes (20. november 2000) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. november 2000
- 00-155.134 - Pensionsløfte, skulle afdækkes forsikringsmæssigt (24. september 2001) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. september 2001