Et M med en stjerne ikke til hinder for registrering af det af ansøger ansøgte M, drejet 90 grader og indeholdende ordene 'Mostly Men'.(* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Et M med en stjerne ikke til hinder for
registrering af det af ansøger ansøgte M, drejet 90 grader og indeholdende
ordene »Mostly Men«.(* 1)
År 1995, den 19. maj afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. V 81/91: Klage fra
The Body Shop International PLC,
Storbritannien,
v/Internationalt Patent-Bureau
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 20. september 1991
af varemærkeansøgning
nr. 5179 1987
efter indsigelse fra
A/S Th. Wessel & Vett,
Magasin du Nord,
København,
v/Patentbureauet
Hofman-Bang & Boutard A/S.
Den 3. august 1987 indleverede klageren, THE BODY SHOP INTERNATIONAL PLC,
Storbritannien, v/Internationalt Patent-Bureau, en ansøgning om registrering
af et figurmærke vendt omtrent 90 grader bestående af et stort M indeholdende
ordene Mostly Men for alle varer i klasse 3, især specielt angivne varer i
denne klasse.
Ansøgningen blev den 10. oktober 1990 bekendtgjort i Dansk
Varemærketidende.
Ved skrivelse af 10. december 1990 nedlagde A/S Th. Wessel & Vett
Læs alt
Magasin du Nord, v/Hofman-Bang & Boutard A/S indsigelse mod registrering
af det ansøgte mærke. Som begrundelse for indsigelsen anførtes:
».... Indsigelsen støttes på indsigernes danske varemærkeregistrering
VR 442 1955 M figurmærke, der er indsigernes velkendte logo, og som er
registreret for samtlige varer og tjenesteydelser i klasserne 1-42.
Der foreligger med andre ord i relation til det anmeldte mærke fuldstændig
vareartslighed i nærværende sag.
Spørgsmålet drejer sig herefter om, hvorvidt der består den fornødne
mærkelighed mellem de to udformninger af bogstavet M.
Det er indsigernes opfattelse, at bogstavet M i nærværende tilfælde er
udformet i en sådan grad af lighed, at forbrugerne vil eller kan opfatte den
anmeldte betegnelse M som hidrørende fra indsigernes virksomhed, eller
forbrugerne kan dog få den opfattelse, at anmelderne af indsigerne har fået
tilladelse til at benytte betegnelsen på det danske marked. Dette er ikke
tilfældet.
Ved spørgsmålet om vareartslighed skal der stilles større krav til de
adskillende elementer i mærkerne, end hvor talen er om mere almindelige
indsigelsessager, hvor der ikke er vareartslighed.
Forvekslelighed er som bekendt produktet af vareartslighed og mærkelighed.
Når der er tale om identitet i enten mærke eller varer, skal der foreligge
større adskillende elementer i henholdsvis varer og mærke, før det kan
statueres, at der ikke er den fornødne forvekslelighed.
Hvad angår specielt udformningen af bogstavet M, er de to figurer som
anført næsten identiske. At det anmeldte mærke er anmeldt som
»væltet«, er sagen nærmest underordnet, idet iagttageren er ganske
klar over, at der er tale om bogstavet M.
At der i bogstavets ene ben i anmeldernes figurmærke er indsat en tekst
som MOSTLY MEN, er også sagen ret uvedkommende, da det markante i mærket er
udformningen af bogstavet M, ligesom indsigernes mærke.
Eftersom der foreligger klar prioritet for indsigernes mærke, der blev
registreret allerede i 1955, og da indsigernes mærke har været anvendt
kontinuerligt og i stort omfang i det danske samfund, og dermed også er
velkendt, skal vi henstille, at anmeldelsen afslås fra
varemærkeregistrering'.
I skrivelse af 13. juni 1991 besvarede klageren indsigelsen som følger:
»Som grundlag for indsigelsen henviser indsigerne til deres tidligere
registrerede mærke VR 0442 1955 udvisende et bogstav M med en stjerne. Dette
mærke er registreret for alle varer og tjenesteydelser i klasserne 1-42.
Ved registreringen af indsigernes mærke har disse naturligvis ikke opnået
nogen eneret til bogstavet M for alle varer og tjenesteydelser i klasserne
1-42, men alene en eneret til det afbildede M i forbindelse med en stjerne
som vist i registreringen. Efter vor opfattelse er bogstavet M i indsigernes
mærke ikke udformet på en sådan måde, at det selvstændigt ville kunne
registreres. Det fornødne særpræg har mærket alene opnået derved, at der
øverst tilhøjre for bogstavet M er anbragt en stjerne. Det er således i
virkeligheden den nævnte stjerne, der giver mærket dets særpræg, og ved
afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt det ansøgte mærke er forveksleligt med
indsigernes mærke, kan man derfor ikke nøjes med alene at betragte bogstavet
M, der som anført ikke selvstændigt kunne registreres.
Det ansøgte mærke udviser ubestrideligt et M, der imidlertid næppe kan
siges at være nogen fuldstændig kopi af indsigernes bogstav. At de to M'er
udviser en vis lighed kan ikke vække nogen forundring, da der jo er tale om
det samme bogstav. Ansøgernes M er formentlig, ligesom det er tilfældet med
indsigernes M, ikke udformet på en måde, der særskilt ville kunne
registreres, og det, der giver ansøgernes M dets særpræg, er dels at det er
vendt omtrent 90 grader, dels at der i det ene af bogstavets »ben«
er anført ordene Mostly Men, to ord der begge indledes med bogstavet M, der i
mindre format er udformet som det store M.
Som det fremgår af ovenstående, udviser de to mærker, bortset fra den
lighed der fremkommer ved, at der er tale om det samme bogstav, ikke nogen
lighed, der er af betydning for spørgsmålet om deres forvekslelighed. Det
ansøgte mærke opnår således sit særpræg ved at gøre brug af effekter, der
ikke har den ringeste lighed med den stjerne, der er det karakteristiske ved
indsigernes mærke.
Efter vor opfattelse kan der ikke blive tale om at anse mærkerne som
forvekslelige, og direktoratet har da heller ikke modholdt indsigernes mærke.
Til grund herfor har der naturligvis ligget den betragtning, at indsigernes
registrering ikke giver nogen eneret til selve bogstavet M, og at det samme
gælder det ansøgte mærke. Vi henviser herved til, at vi ved anmeldelsen af
det ansøgte mærke havde begæret indsat en disclaimer herom, men at den udgik,
da direktoratet i skrivelse af 26. januar 1990 udtalte, at den måtte anses
som overflødig'.
Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 20. september 1991 og tog
indsigelsen til følge med følgende begrundelse:
»....Da registreringen omfatter klasserne 1-42, er der
varesammenfald, og det afgørende for, om mærkerne kan anses for
forvekslelige, er herefter, om der er mærkelighed til stede. Dette mener
direktoratet er tilfældet.
Ved registreringen af et mærke bestående af eller indeholdende et bogstav
i særlig udformning, kan der ikke opnås beskyttelse mod andres brug eller
registrering af det samme bogstav. Kun såfremt bogstaverne i deres udformning
udgør forvekslelige mærker, kan en sådan brug eller registrering forbydes.
Det er direktoratets opfattelse, at M'et i det ansøgte mærke er så godt som
identisk med M'et i det registrerede mærke, og at udformningen af M'et har et
vist særpræg. Såvel benene som de to dele i det midterste felt har forskellig
tykkelse, og såvel foroven som forneden af benene er der felter, der går ud
over disse. Da det næsten identiske M er det markante og væsentlige i
mærkerne, må disse i deres helhed anses for at ligne hinanden så meget, at
der er risiko for forveksling. Det forhold, at mærket er drejet ca. 90
grader, kan ikke ændre dette.
Mærkerne må således anses for forvekslelige, og indsigelsen er derfor
taget til følge«.
Denne afgørelse har klageren THE BODY SHOP INTERNATIONAL PLC,
Storbritannien, v/Internationalt Patent-Bureau, ved skrivelse af 20. november
1991 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at Patentdirektoratets
afgørelse omstødes, da man ikke deler direktoratets og indsigernes opfattelse
om forvekslelighed.
Klageren har den 2. juli 1992 indleveret en ankebegrundelse, hvori
følgende anføres:
»I fortsættelse af vor skrivelse af 20. november 1991, hvormed vi på
vegne ovennævnte engelske varemærkeansøgere indbragte Patentdirektoratets
afslag af 20. september 1991 for Patentankenævnet, skal vi hermed underbygge
vor påstand om, at det ansøgte figurmærke »M + Mostly Men« (
bilag 1 ) ikke er forveksleligt med indsigernes figurmærke »M +
billedet af en stjerne« ( bilag 2 ) med følgende
ANKEBEGRUNDELSE
Vor påstand om ikke-forvekslelighed støttes på, at bogstavet M, som
forefindes både i ansøgernes og indsigernes mærke, i sig selv totalt mangler
særpræg, og at der herefter intet grundlag er for den antagelse, at de to
mærker i deres helhed skulle være egnede til at hidføre forvekslinger, det
være sig visuelt, lydligt eller på anden måde: der henvises herved til, at
bogstavet M i det ansøgte mærke besidder et særpræg ved at være drejet 90
grader, at sentensen Mostly Men indtager en central plads deri og giver
forklaringen på, hvorfor netop bogstavet M er anvendt, samt at indsigermærket
viser en ganske normal og banal opstilling af bogstavet M og ikke indeholder
tekst af nogen art, men derimod er udstyret med en stjerne, som der absolut
intet findes, der svarer til i ansøgermærket, og som i realiteten er bærer af
indsigernes mærkeret, eftersom bogstavet M som sådant, således som det er
udformet, totalt er udelukket fra at kunne belægges med mærkeret.
BOGSTAVET M
I skrivelse af 20. september 1991 ( bilag 3 ) side 3 begrunder
direktoratet afslaget med, at udformningen af indsigernes M
»... har et vist særpræg. Såvel benene som de to dele i det midterste
felt har forskellig tykkelse, og såvel foroven som forneden af benene er der
felter der går ud over disse«.
Medens vi kan tiltræde beskrivelsen af de enkelte dele af M'et, er vi
voldsomt uenige med hensyn til spørgsmålet om bogstavets særpræg. Efter vort
standpunkt er netop det M, der her er tale om, det i dette århundrede mest
almindeligt anvendte M. Salmonsens Konversations Leksikon anvendte et M, der
er identisk med indsigernes i hvert fald i 1894 ( bilag 4 ) og i 1905
gengaves samme M som typen på latinsk skrift ( bilag 5 ). Indsigernes
M var således fra århundredets begyndelse ikke alene velkendt, men simpelthen
det M, som indgår i det alfabet, der benyttes her i landet.
Vi henviser også til Hude & Olsen, Haandbog i Varemærkeret, side 42, (
bilag 6 ), der dels indeholder følgende angivelse om bogstavmærker,
dels samtidig bekræfter, at indsigernes M også i 1946 var fuldstændig banalt,
og m.h.t. dets udformning totalt manglede adskillelsesevne:
Benyttelsen af Tal og Bogstaver, som ikke har en så fremtrædende Form, at
de kan anses for Figurmærker, må normalt stå åben for alle og enhver, de må
være Almeneje, således at en enkelt Næringsdrivende ikke skal kunne tilegne
sig disse Betegnelser til delukkende Brug (vor udhævelse).
Bilag 7 er en kopi af Carlsen, Varemærkeregistrering og Praksis
(1980), pag 102-03, der viser, at M'et stadig er og bliver det samme, og vi
kan herved yderligere henvise til, at på vort (ganske almindelige)
tekstbehandlingsanlæg skrives uden mindste besvær (ved blot at vælge
skrifttypen Dutch og en vis størrelse)
et stort M
Yderligere henvises til Bilag 8 , der er et katalog over de
skrifttyper, der forefindes i softwareprogrammet COREL DRAW. Der er, som det
fremgår, 8 skrifttyper, hvis bogstav M er identisk eller så godt som identisk
med indsigernes M.
Kort sagt: indsigernes M er totalt blottet for særpræg: det vil efter vort
standpunkt ikke kunne påvises, at der findes en mere anvendt og/eller banal
udformning af dette bogstav. Følgelig må efter vor bedømmelse den
omstændighed, at bogstavet M i ansøgermærket ikke er fuldstændig identisk med
indsigernes M, at det er drejet omtrent - men ikke helt - 90 grader, hvilket
visuelt giver et ganske andet helhedsindtryk, og at samme M genfindes som
indledningsbogstav i ordene MOSTLY MEN (hvortil der absolut intet modsvarende
findes i indsigermærket), tillægges væsentlig betydning.
Afslutningsvis skal i denne forbindelse anføres, at den omstændighed, at
indsigermærkets M fremtræder i en vis størrelse efter vor overbevisning ikke
på nogen måde kan være afgørende. Thi om et bogstav er stort, mellemstort
eller lille afhænger ganske og aldeles af, i hvilken sammenhæng det
betragtes. Forestiller man sig, at indsigernes M forstørredes 50, 100 eller
endnu flere gange, således at det kunne dække Kongens Nytorv, ville det dog
stadig være det foreliggende, i sin udformning fuldstændige banale, for
særpræg blottede bogstav, det drejede sig om: og forestiller man sig omvendt,
at M'et sattes ned i størrelse, således at det nogenlunde kom til at modsvare
størrelsen af den typografi, der forefindes på en almindelig tekstside, ville
dets fuldstændige mangel på særpræg klart blive bekræftet, således at ingen
ville være i tvivl om, at spørgsmålet om størrelse - i forhold til hvad? -
ikke kan og ikke bør kunne spille nogen rolle.
STJERNE I INDSIGERMÆRKET.
Indsigernes mærke »reddes« af stjernen, som er det, der forlener
det med særpræg. Hele det for registreringen nødvendige særpræg må henføres
til stjernen, hvorfor det umuligt - som indsigerne vil gøre det til - kan ses
bort fra dette element ved den foreliggende forvekslelighedsbedømmelse: og da
det mærke, der skal sammenlignes med, end ikke antydningsvis fremviser noget,
der har med stjerner eller andre figurer overhovedet at gøre, ser vi ikke,
hvorledes det skulle være muligt at komme udenom at tillægge indsigerens
stjernefigur væsentlig betydning. Forestiller man sig, at indsigerne i sin
tid havde anmeldt M alene, er der ikke ringeste tvivl om, at sådan
registrering måtte og burde være nægtet. Thi bogstavet M isoleret, således
som det fremtræder i indsigermærket, er og bliver blottet for særpræg, jfr.
vore bemærkninger ovenfor og de fremlagte bilag. Det forhold, at bogstavet
synsmæssigt (men absolut ikke beskyttelsesmæssigt) i nogen grad dominerer
indsigermærket på stjernefigurens bekostning, kan herefter ikke tillægges
nogen vægt. Dersom det ikke forholdt sig således, ville
registreringsinstituttet kunne bruges - og misbruges - til helt uberettiget
at forskaffe mærkeindehavere en uegentlig bogstavmærkebeskyttelse, som ikke
tilkommer dem ved registrering af mærker, der - som det foreliggende -
absolut ingen eneret hjemler til bogstavet i sig selv som bestanddel af det
alfabet, der nu engang benyttes her i landet. At indsigerne ikke var på det
rene med, at de fik registreret det mærke, de her har villet påberåbe sig, at
det ikke er noget bogstavmærke (altså er sådant, der hjemler eneret til et
bogstav som sådant) vægrer vi os meget bestemt ved at tro.
Det bedes endelig bemærket, at direktoratets afslag efter vor opfattelse
må tages som udtryk for en vildfarelse med hensyn til såvel det ansøgte som
det modholdte mærkes beskyttelsesindhold. Indsigernes mærke var slet ikke
fremdraget af direktoratet under ansøgningens behandling, og ved skrivelse af
26. juli 1990 ( bilag 9 ), tilbageviste man anmeldernes begæring om
indsættelse af en disclaimer med følgende bemærkning:
»Endvidere må disclaimeren »Der kræves ved registreringen ikke
nogen eneret til bogstavet M som sådant« udgå, idet der ikke er særlig
anledning til at antage, at mærkets registrering kan medføre tvivl med hensyn
til varemærkerettens omfang, og derfor må anses for at være overflødig'.
Direktoratet var med andre ord slet ikke i tvivl om, at M'et i det ansøgte
mærke ikke i sig selv er i besiddelse af særpræg, der på nogen måde kunne
eller kan give ansøgerne eneret til bogstavet som sådant. At det samme må
gælde det M, der er indeholdt i indsigermærket, behøver ingen nærmere
påvisning, hvilket også følger af, at her optræder bogstavet på ganske normal
vis.
Varemærkeregistrering VR 00.505 1992 »M«, ( bilag 10 ),
kan tages til indtægt for, at direktoratets afslag ikke harmonerer med
praksis. VR 00.505 1992 indeholder som eneste tekstelement et M, som er så
godt som identisk med indsigernes og anmeldernes (og Salmonsens og Hude &
Olsens o.s.v., o.s.v.).Skønt der er direkte varesammenfald mellem denne
registrering og indsigernes registrering, blev VR 00.505 1992 »M«
registreret, uden at indsigernes registrering blev modholdt.
Herefter tør vi gå ud fra, at ankenævnet vil redressere direktoratets
vildfarelse og lade ansøgermærket registrere.
Ex tuto bedes tilføjet, at ansøgerne (klagerne) selvsagt fortsat vil
fastholde, at deres mærke i hvert fald må kunne registreres, når ansøgningen
suppleres med en disclaimer som den, der allerede i ansøgningsdokumentet
begæredes indføjet, og som havde følgende ordlyd:
»Der kræves ved registreringen ikke nogen eneret til bogstavet M som
sådant«.
Ved en sådan disclaimer - som hermed atter engang begæres indsat - vil med
stor klarhed blive belyst, hvorfor der savnes grundlag for at anse de
foreliggende mærker som mærkeretligt forvekslelige, ligesom indsigernes
intentioner i retning af at blive stillet som havende en
bogstavmærkebeskyttelse, der ikke tilkommer dem, stillet i relief.
For en ordens skyld bemærkes, at dersom ankenævnet måtte mene, at
disclaimeren bør have en anden formulering end ovenfor angivet, kan vi ikke
tro andet, end at ansøgerne (klagerne) vil akceptere den.
Under henvisning til alt, hvad hermed i sagen er anført, ser vi ikke
rettere, end at de foreliggende mærker må og bør kunne passere side om side i
registret, idet de i deres helhed ikke er forvekslelige, og ligheden
udelukkende beror på et mærkeelement, som ikke er genstand for eneret'.
Indsigeren har ved skrivelse af 24. oktober 1992 nedlagt påstand om
stadfæstelse og har anført:
».....Vi skal i øvrigt henholde os til det i vor indsigelsesskrivelse
af 10. december 1990, anførte, ikke mindst, at den omstændighed, at der i
anmelderens figurmærke er indsat teksten MOSTLY MEN, er af mindre betydning,
eftersom det markante i mærkerne er den grafiske udformning af bogstavet M.
Denne grafiske udformning er identisk, hvilket jo til fulde også bekræftes
af appellanterne selv.
Endvidere finder vi at kunne støtte påstand på det i Patentdirektoratets
afgørelse anførte, der er en - ret præcis - konstatering af rækkevidden af
sådanne varemærker, hvori indgår et bogstav, nemlig at »kun såfremt
bogstaverne i deres udformning udgør forvekslelige mærker, kan en sådan brug
eller registrering forbydes«. Det er netop det, der er tale om i
nærværende tilfælde.
Appellanternes sondring mellem på den ene side bogstavet M set i relation
til bogstavers særpræg og stjernens særpræg i indsigermærket, uden at der
egentlig redegøres for stjernemotiver, skal vi ikke ofre mange bemærkninger
på, eftersom vi er af den opfattelse, at sådan sondring og dissekering af
mærket er forkert. Afgørende for varemærkernes forvekslingsbedømmelse er den
konkrete udformning set i relation til de to respektive mærker, og her er der
altså tale om næsten identitet.
Selvom anmeldelsen er sket efter den tidligere varemærkelov, er det dog
værd at bemærke, at den ny varemærkelov af 6. juni 1991 netop påpeger, at et
varemærkes form kan bestå af bogstaver og tal, jf. Varemærkelovens § 2, stk.
1, nr. 2.
De bemærkninger, som altså fremkommer i relation til udformningen af
bogstavet M er derfor knap så relevante nu som tidligere.
Det anførte er meget rigtigt, men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at
der er tale om to varemærker, der i deres egenskab af varemærker er indbyrdes
forvekslelige på grund af fornøden mærkelighed og vareartslighed.
Vi skal derfor henstille, at Patentdirektoratets afgørelse af 20.
september 1992 stadfæstes, og at anmeldelsen VA 05.179 1987 afslås af de af
Patentdirektoratet ved nævnte afgørelse anførte grunde.
Appellanterne har nogle enkelte bemærkninger om indsættelse af disclaimer,
hvortil bemærkes følgende:
Der ses ikke på nogen måde at være behov for at indsætte en disclaimer,
dels fordi der ikke er rejst tvivl om indholdet af anmeldelsen, kun, hvorvidt
det anmeldte mærke er forveksleligt med tredjemands varemærke. Hvis man først
begyndte at dissekere mærkerne sådan, som her ønsket af appellanterne, ville
det i sin yderste konsekvens blive vanskeligt for Patentdirektoratet at
opretholde princippet om, at det er mærkernes helhedsindtryk, der er
afgørende for mærkernes beskyttelsesomfang og ikke de enkelte elementers
større eller mindre særpræg.
I nærværende tilfælde er der som sagt tale om to distinktive varemærker
udformet som et M, og når disse er indbyrdes forvekslelige, ses der ikke at
være grund til at lade anmeldernes mærke registrere med bemærkning om, at der
ikke er opnået noget eneret til bogstavet M som sådan.
Det er slet ikke det, sagen drejer sig om.
Som anført, gælder sagen spørgsmålet om, hvorvidt det anmeldte mærke er
forveksleligt med A/S Th. Wessel & Vett, Magasin du Nords gennem mange år
anvendte og registrerede varemærke i sin konkrete udformning.
Vi skal derfor henstille, at der ikke indsættes nogen disclaimer af nogen
art, og ønskes dette, da bør sagen henvises til Patentdirektoratet til
fornyet behandling'.
På et møde i Patentankenævnet den 4. november 1993 blev sagen kort drøftet
men udsat efter begæring fra klageren, som var blevet opmærksom på, at det
ansøgte mærke havde været i brug her i landet gennem længere tid.
I skrivelse af 31. januar 1994 har klageren anført som følger:
»....ansøgermærket blev introduceret i Danmark i november 1987. En
artikel i Familie Journalen fra 2. december 1987 dokumenterer introduktionen
af MOSTLY MEN produkter påført ansøgermærket. Heraf kan ses, at MOSTLY MEN
produkter forhandledes bl.a. i Cityarkaden på Strøget i København. Dette
bekræftes i en erklæring fra ansøgernes danske franchisetager, hvoraf bl.a.
også fremgår, at medens der fandtes 3 The Body Shop butikker i Danmark i
1987, findes der idag 15 fordelt over hele landet (samt på Færøerne og et
dansk skib). I foråret 1991 fandtes 5 butikker, hvilket fremgår af en
brochure om MOSTLY MEN produkter på dansk, trykt i 3000 eksemplarer.
Den ældste The Body Shop butik er beliggende i Cityarkaden. I 1987 (da
MOSTLY MEN blev lanceret) lå denne butik inde i arkaden, men for ca.
halvandet år siden flyttede man til Cityarkadens hjørnebutik, Kr. Bernikows
Gade/Østergade.
Som meddelt ved mødet den 4. november 1993 mener vi, at den sameksistens,
der gennem lang tid har fundet sted mellem ansøgermærket og indsigermærket,
er direkte relevant ved bedømmelsen af forvekslelighed. Inden vi anfører vort
standpunkt for denne bedømmelse, vil vi kommentere et anbringende, som
indsigerne er inde på i deres skrivelse af 24. oktober 1992. Indsigerne
udtaler på side 2, 3. og 4. afsnit:
»Selvom anmeldelsen er sket efter den tidligere varemærkelov, er det
dog værd at bemærke, at den ny varemærkelov af 6. juni 1991 netop påpeger, at
et varemærkes form kan bestå af bogstaver og tal, jf. varemærkelovens § 2,
stk. 1, nr. 2.
De bemærkninger, som altså fremkommer i relation til udformningen af
bogstavet M , er derfor knap så relevante nu som tidligere.«
Til dette citat har vi to kommentarer.
For det først afgøres nærværende tvist efter den gamle varemærkelov
(1959-loven), idet bekendtgørelsen af nærværende ansøgning fandt sted den 10.
oktober 1991, altså før 1. januar 1992, jf. lov nr. 341 af 6. juni 1991, §
62.
For det andet er der under alle omstændigheder ikke sket nogen ændring for
så vidt angår registrering af bogstaver. Særprægede bogstaver har længe
kunnet registreres. Varemærkelovens § 2, stk. 1, nr. 2's præcisering af, at
(også) bogstaver og tal kan registreres sætter ikke særprægskravet i § 13 ud
af kraft for sådanne mærker. Der er ingen ændringer nævnt i forarbejderne til
den nye varemærkelov, jf. Bemærkninger til lovforslag nr. L83 fremsat 23.
januar 1991, side 12, og det følger af sagens natur, at der ikke vil kunne
ske en udvidelse på det punkt, jf. Hude & Olsens betragtninger, citeret i
vor skrivelse af 2. juli 1992, side 3. At der ikke er sket nogen ændring er
bekræftet i noterne til varemærkeloven i Karnov, skrevet af Knud Wallberg og
Anders J. Andersen, begge højtstående varemærkejurister fra
Patentdirektoratet. Indsigernes påstand om, at »(d)e bemærkninger, som
altså fremkommer i relation til udformningen af bogstavet M, er derfor knap
så relevante nu som tidligere«, må derfor bero på en misforståelse af
den nye varemærkelov.
Vi mener fortsat, at indsigernes M er totalt blottet for særpræg. I vor
skrivelse af 2. juli 1992, side 4, øverst, udtalte vi, at det efter vor
opfattelse ikke kan påvises, at der findes en mere anvendt/banal udformning
af bogstavet M. Indsigerne har ikke kommenteret dette, hvilket er
forståeligt, når henses til,
at Politiken og Berlingske Tidende anvender samme M....
at også Ekstra Bladet og BT anvender samme M,
at samme M også anvendes i ugebladene, jf. bl.a. Billedbladet og Se og
Hør,
at lovene i Danmark indledes med Dronningens navn skrevet med det samme
M,
at landets vigtigste domme offentliggøres i en skrifttype, der anvender
samme M,
at også velkendte danske opslagsværker som Nudansk Ordbog og Gyldendals
Leksikon anvender samme M, samt
at populære værker som H. C. Andersens Eventyr og Historier (1905),
Johannes V. Jensens Kongens Fald (1944, trykt i 1973), Ludvig Holbergs
Erasmus Montanus (trykt i 1970), Højskolesangbogen (1978) anvender et M, der
er så godt som identisk med det M, som indsigerne hævder eneret til.
Under henvisning til ovenstående samt til ansøgernes bilag 4-8 er det
hermed godtgjort, at M'et, sagen drejer sig om, er det M, der benyttes i
landets aviser, love, domme, ugeblade, fag- og skønlitteratur samt andre
populære skrevne værker, hvorfor det må lægges til grund, at M'et ikke på
nogen måde kan siges at være »særligt udformet«.
Samme standpunkt var fremme i to Patentankenævnskendelser1, hvor
ankenævnet stadfæstede Patentdirektoratets afslag af to figurmærker på grund
af manglende særpræg. Der var tale om »ErhvervsPartner« og
»BoligPartner«, og som man kan se fra bilagene 33a og 33b
består disse mærker af en skrifttype, der er så godt som identiske med
indsigernes skrifttype.
Det bemærkes, at det fra bilagene 30 og 31 vil ses, at den skrifttype, som
M'et er udformet efter, ikke blot er almindelig, men den har også navne som
»Times« og »Baskerville«. Dette kan sammenholdes med
ansøgernes bilag 8 , hvoraf M'et ses anvendt i skrifttyperne
»Brooklyn/Bookman«, »Casablanca/Casion«, »Centurion
Old/Century old«, »Nebraska«,. »New Brunswick/New
Century«, »Palmesprings/Palatino«, »Timpani/Tiffany«
og »Toronto«. Ifølge vort tekstbehandlingsanlæg hedder skrifttypen
»Dutch«. Det M, sagen drejer sig om, er altså fælles i mindst 18
forskellige skrifttyper, og er derved almeneje.
Vi bestrider ikke, at indsigernes M i sin tid blev registreret med rette.
Men registreringens hele særpræg må tillægges stjernen. Overfor gjordes rede
for »forskellen« mellem varemærkeloven fra 1959 og varemærkeloven
fra 1991 (der er ingen forskel af betydning for sagen). Faktisk er den mest
relevante lov i nærværende sag varemærkeloven fra 1936, den lov, som
indsigermærket blev registreret efter. Indsigermærket blev registreret den
19. marts 1955 for »alle varearter«, (Klassificering af varer og
tjenesteydelser blev indført ved 1959-loven, og indsigernes M mærke er siden
blevet fornyet for klasserne 1-42, altså alle tænkelige varer og
tjenesteydelser, herunder bemærkelsesværdigt også »tryktyper«, der
er en vareart i klasse 16). Som det er Patentankenævnet bekendt, skal en
varemærkeindehaver, der ønsker at opnå registrering baseret på indarbejdelse,
dokumentere indarbejdelse for hver eneste vareart, mærket ønskes registreret
for. Man kan umuligt have dokumenteret, at indsigermærket var indarbejdet for
»alle varearter«, hvorfor man kan udlede, at indsigermærket blev
registreret uden dokumentation for indarbejdelse af nogen art.
Hvor varemærkeretligt stærkt er et ikke særligt udformet enkelt
bogstavmærke med en stjerne, der blev registreret uden bevis for
indarbejdelse? Ja, dets beskyttelsefære er ekstremt lille, begrænset til
identiske mærker. Medens vi kan gå med til, at ansøgernes M og indsigernes M
er kvasi-identiske, mener vi, at mærkerne er forskellige på væsentlige
punkter:
- ansøgermærket indeholder tekstelementet »Mostly Men«,
- ansøgermærket har en meget karakteristisk hældning på omtrent 9053,
- en total mangel på noget i ansøgermærket yderst til højre, der ligner en
stjerne.
Bilag 35 er et billede af MOSTLY MEN produkter i brug i Danmark.
Heraf ses, at M'et nærmest bliver en baggrundsgrafik, og at produkterne
bliver benævnt »Mostly Men serien« og ikke »M serien«,
hvilket også gælder den daglige omtale. Disse produkter er blevet og bliver
stadig forhandlet c. 100 m fra indsigernes hovedkvarter, og ansøgerne bekendt
er der aldrig opstået en forveksling mellem indsigernes og ansøgernes
produkter i de 6 år, de sidstnævnte har været solgt i Danmark. Ikke alene er
mærkerne forskellige, men den langvarige sameksistens understøtter ansøgernes
anbringende om, at mærkerne ikke er forvekslelige i varemærkeretlig
henseende.
Vi har ovenfor påvist, at bogstavet M i ansøgernes og indsigernes mærker
mangler ethvert særpræg. Bogstavet er i den forliggende udformning så hyppigt
anvendt, at det ikke vil kunne hævdes, at ansøgerne har kopieret indsigernes
mærke. Ansøgerne har ikke haft det ringeste kendskab til indsigernes mærke,
da de anmeldte mærket M MOSTLY MEN. Som bilag 36 vedlægger vi en liste over
de 63 lande, hvor ansøgernes mærke er anmeldt eller registreret, førend det
blev anmeldt her i landet.
Herefter begærer vi påny ansøgermærket registreret, med eller uden
disclaimer.'
Sagen har herefter været drøftet på et møde i Patentankenævnet den 15.
februar 1995.
For klageren (mærkeindehaver) mødte advokat Peter Larsen.
For indsigeren mødte advokat Chr. Levin Nielsen.
Parterne procederede sagen, idet de i det væsentlige henholdt sig til de
skriftlige indlæg, som nærmere blev uddybet og kommenteret.
Klageren påpegede, at indsigerens M totalt mangler særpræg.
Det ansøgte mærke er forskelligt fra det modholdte, og den langvarige
sameksistens af mærkerne har vist, at disse i varemærkeretlig henseende ikke
er forvekslelige.
Indsigeren fandt ikke, at klageren havde ført bevis for brugen af det
ansøgte M.
Ankenævnet skal udtale:
Som sagen nu foreligger oplyst for Ankenævnet findes det godtgjort, at det
af Magasin du Nord registrerede M er udformet som det her i landet mest
almindeligt forekommende M, således at det uden den registrerede stjerne
savner særpræg. Da tillige det ansøgte mærke er drejet næsten 9053 og
tydeligt indeholder ordene »Mostly Men«, findes der ikke at
foreligge risiko for forveksling. Indsigelsen kan derfor ikke tages til følge
hvorfor
bestemmes:
Det af Direktoratet modholdte varemærke findes ikke til hinder for
registrering af det ansøgte.
Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen J. C. Warnich-Hansen
Officielle noter
(* 1) Indsigelsessag
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sø- og Handelsrettens dom ændres således, at Ankenævnet for Patenter og Varemærker skal anerkende, at international varemærkeansøgning skal føres til endelig registrering for konfekturevarer i klasse 30, således at Ankenævnet for Patenter og Varemærkers afgørelse omgøres Domsdatabasen · 2. juli 2025
- Sag om, hvorvidt sagsøger har stiftet varemærkeret ved indarbejdelse af ordmærket ”EL-TECH” , og om sagsøgte har krænket sagsøgers rettigheder efter varemærkelovens og/eller markedsføringslovens regler. Domsdatabasen · 1. november 2021
- Sagsøgtes brug af ”Keyser Social” for sin restaurant i København krænkede ikke sagsøgerens rettigheder i henhold til varemærkeloven og markedsføringsloven Domsdatabasen · 5. november 2021
- Sag om krænkelse af varemærke-rettigheder og spørgsmål om vederlag og erstatning herfor, samt hvorvidt der skal ske ophævelse af figurmærket Domsdatabasen · 31. januar 2024
- Sø- og Handelsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Ankenævnets vurdering af manglende særpræg ved figurmærke, men hjemviste sagen til fornyet behandling på baggrund af nye oplysninger Domsdatabasen · 8. januar 2025
- coisbo.dk (sag 2022-0193) Klagenævnet for Domænenavne · 21. november 2022
Lignende dokumenter
- ATENDOL forveksleligt med ATENOLOL. Retsinformation · 24. september 1997
- AN 2000 00049 - VR 1992 11378 - NIKE <w>. Brugspligt. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. juli 2002
- AN 2000 00056 - BODY-ZONE <w> - VR 1998 3903. Ophævelse. Ond tro, varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 3. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. juli 2002
- AN 2007 00046 – MP 885476 IPRAXA <w> - Forvekslelighed Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. oktober 2008
- AN 2002 00002 - MP 543949 - MER DU NORD <w>. Forvekslelighed - Virksomhedsnavn. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. marts 2003
- Varemærket RANITISTAD ikke registrerbart på grund af den generiske stofbetegnelse RANITIDINE. Retsinformation · 16. marts 1998