Spring til indhold

Retsinformation

ATENDOL forveksleligt med ATENOLOL.

KEN nr 60555 af 23/12/1993Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

ATENDOL forveksleligt med ATENOLOL.

År 1993, den 23. december afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen)

følgende KENDELSE

i sagen j.nr. V 26/92: Klage fra Imperial Chemical Industries Limited Plc,

Storbritannien, v/Patentbureau Chas. Hude over Patentdirektoratets afgørelse

af 30. april 1992 af varemærke- ansøgning nr. 5291/89 fra G. Pohl-Boskamp

Gmbh & Co., Forbundsrepublikken Tyskland, v/Internationalt Patent-Bureau.

Den 19. juli 1989 indleverede G. Pohl-Boskamp GmbH & Co., Tyskland,

v/Internationalt Patent-Bureau en ansøgning om registrering af varemærket

ATENDOL (ordmærke) for alle varer i klasse 5. Ansøgningen blev den 19.

december 1990 bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 19. februar 1991 nedlagde klageren i medfør af § 20, stk.

2, i varemærkelov af 11. juni 1959 indsigelse imod registrering af det

ansøgte mærke.

Som begrundelse for indsigelsen anførtes:

»Indsigelsen nedlægges under henvisning til varemærkelovens §§ 13 og

14, stk. 1, nr. 2, idet jeg på vegne indsigerne, Imperial Chemical Industries

Plc., England, skal påstå, at det ansøgte mærke ikke adskiller sig

tilstrækkeligt fra den internationale stofbetegnelse (INN) ATENOLOL.

Det ansøgte mærke består udelukkende af ordet ATENDOL, der findes at ligge

så tæt på den af WHO anvendte internationale stofbetegnelse ATENOLOL, at

ansøgningen ikke bør accepteres til registrering.

Det anføres i denne forbindelse, at det ansøgte mærke er sammenfaldende

med stofbetegnelsen, for så vidt angår de fire første bogstaver samt de to

sidste bogstaver. Da det således kun er midt i ordet, at varemærket adskiller

sig fra stofbetegnelsen, er der tale om en mindre væsentlig forskel.

Uanset om et varemærke angår varer, der indeholder et bestemt

pharmaceutisk stof, må varemærket i henhold til praksis ikke være identisk

eller forveksleligt med den internationalt anvendte stofbetegnelse (INN), og

Læs alt

der er praksis for, at varemærker for lægemidler og pharmaceutiske

præparater, der blot ligger rimelig tæt på en international stofbetegnelse,

afslås.

Dette er i fuld overensstemmelse med reglen i varemærkelovens § 13, og

praksis fremgår til dels af Rigmor Carlsens bog Varemærker -

Registreringspraksis fra 1980, side 30, spalte to nederst. Det anføres her,

at der i denne forbindelse anlægges en streng vurdering, samt at varemærket

AMPILIN er nægtet registrering på grund af stofbetegnelsen AMPICILIN.

Endvidere lå varemærket OXYCYCLIN for tæt på stofbetegnelsen OXYTETRACYCLIN,

og i det foreliggende tilfælde findes varemærket ATENDOL således heller ikke

egnet til registrering på grund af stofbetegnelsen ATENOLOL.

Jeg skal endvidere henvise til to ansøgninger, som jeg selv har været

involveret i, nemlig varemærkeansøgningerne VA 1714/1979 CIMEDINE og VA

1958/1979 CIMETINE, der begge blev afslået under henvisning til

bestemmelserne i varemærkelovens §§ 13 og 14, stk. 1, nr. 2, med den

begrundelse, at de to mærker lå meget nær ordet »cimetidine«, der

er den engelske form for stofbetegnelsen »cimetidin«, og da ordene

med kun uvæsentlige ændringer dermed kunne angive varens art, og for de

varer, hvor dette ikke var tilfældet, ville kunne være vildledende.

Ovennævnte eksempler understøtter klart indsigernes påstand i sagen, og

varemærket ATENDOL bør følgelig ikke registreres, jfr. varemærkelovens §§ 13

og 14, stk. 1, nr. 2, som følge af den internationale stofbetegnelse (INN)

ATENOLOL.

Til slut skal det for en ordens skyld bemærkes, at varemærket ATENDOL i

realiteten kan opfattes som en »forvanskning« af ovennævnte

stofbetegnelse, idet bogstaverne »ol«, når de netop er skrevet med

småt, faktisk kommer til at ligne bogstavet »d«, hvis afstanden

mellem de to bogstaver ved en fejlskrivning eller lignende forsvinder.

Fra udenlandsk praksis skal jeg tillade mig at nævne en indisk afgørelse,

hvorefter varemærket ATENOLAR blev afslået på grund af stofbetegnelsen

ATNOLOL. Jeg vedlægger til orientering en kopi med engelsk referat af sagen.

Ligeledes skal jeg henvise til en engelsk afgørelse, hvorefter varemærket

SULPITIL blev afslået på grund af stofbetegnelsen SULPIRIDE. I dette tilfælde

havde varemærket og stofbetegnelsen også kun de første bogstaver til fælles.

Jeg mener herefter, at det også vil være i overensstemmelse med

international praksis, om varemærket ATENDOL afslås på grund af

stofbetegnelsen ATENOLOL, og jeg henstiller høfligst til Patentdirektoratet,

at ansøgning nr. VA 5291/1989 ATENDOL ikke fremmes til registrering'.

I skrivelse af 21. august 1991 anførte ansøgeren følgende svar på

indsigelsen:

»Det bestrides, at det ansøgte mærke frembyder en sådan lighed med

det påberåbte INN-navn ATENOLOL, at der foreligger risiko for forveksling.

Det ansøgte mærke består af tre stavelser A-TEN-DOL og adskiller sig

således både i stavemåde og i udtale særdeles tydeligt fra ordet ATENOLOL,

der med sine to identiske slutstavelser virker stærkt særpræget.

Indsigerne refererer fra Rigmor Carlsens bog

Varemærker-Registreringspraksis, side 30, to »tilsvarende«

eksempler, idet det anføres, at varemærket AMPILIN er nægtet registrering på

grund af stofbetegnelsen AMPICILLIN, og at varemærket OXYCYCLIN lå for tæt på

stofbetegnelsen OXYTETRACYCLIN. Det nævnes imidlertid ikke i

indsigelsesskrivelsen, at det i nævnte værk videre anføres, at mærket

AMYCILLIN blev registreret trods indsigelse baseret på stofbetegnelsen

AMPICILLIN, ligesom mærket PROTOCHOL blev registreret trods indsigelse

baseret på stofbetegnelsen PROTOKYLOL.

I de af indsigerne anførte eksempler er det betegnende, at de stavelser,

hvoraf de ansøgte og afslåede varemærker består, fuldt og helt og i samme

rækkefølge genfindes i de tilsvarende stofbetegnelser, der alene adskiller

sig fra de søgte varemærker ved indskud af en stavelse: det samme gælder

mærkerne CIMETINE og CIMEDINE, der blev afslåede på grund af lighed med

CIMETIDINE.

I modsætning hertil findes der såvel i Rigmor Carlsens bog videre

eksempler AMYCILLIN/AMPICILLIN og PROTOCHOL/PROTOKYLOL som i den foreliggende

sags betegnelser ATENDOL/ATENOLOL yderligere forskelle, der mindsker en mulig

forvekslingsrisiko.

Det er meddelt os, at det ansøgte mærke er registreret i Norge under nr.

143.500 samt internationalt under nr. 540.104 med gyldighed i Benelux,

Frankrig, Italien, Jugoslavien, Østrig, Portugal, Rumænien, Schweiz,

Sovjetunionen, Czechoslovakiet og Ungarn, uden at der har været rejst

indvendinger på basis af stofbetegnelsen ATENOLOL.

Herudover hævder ansøgerne at have konstateret, at indsigerne i England er

indehavere af bl.a. følgende registreringer:

Nr. 1.236.100 ATENOL

Nr. 1.288.175 ATENOLONE

Nr. 1.288.177 CO-ATENOLONE

Nr. 1.288.176 ATENOREX,

hvilke mærker ubestrideligt ligger stofbetegnelsen ATENOLOL væsentligt

nærmere end det her ansøgte mærke ATENDOL.

Det henstilles derfor, at indsigelsen tilbagevises, og at det ansøgte

mærke nu registreres'.

Klageren og ansøgeren fastholdt deres synspunkter i skrivelser af

henholdsvis 3. januar 1992 og 27. februar 1992.

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 30. april 1992 og afviste

indsigelsen med følgende begrundelse:

».... I medfør af bestemmelsen i § 13 i ovennævnte varemærkelov må et

varemærke ikke registreres, når ordet udelukkende eller med uvæsentlige

tilføjelser angiver bl.a. varens art, og i medfør af bestemmelsen i § 14 stk.

1 nr. 2 må et mærke ikke registreres, når det er egnet til at vildlede.

Spørgsmålet er i nærværende sag om ATENDOL med en uvæsentligt ændring angiver

stofbetegnelsen atenolol. Direktoratet mener ikke, at dette er tilfældet,

idet det er vor opfattelse, at varemærket og stofbetegnelsen ligger så langt

fra hinanden, at der ikke er risiko for forveksling.

Direktoratet har i visse tilfælde fundet, at et varemærke med uvæsentlig

ændring angiver varens art, når et enkelt bogstav i ordet er skiftet ud

f.eks. GELSEMIMIN og gelseminin, ligesom direktoratet har nægtet registrering

af varemærker, hvor der var indskudt en eller to yderligere stavelser, f.eks.

Ampilin og ampicillin, Oxycyclin og oxytetracyclin, hvor der var indskudt en

stavelse nemlig ci og to stavelser tetra.

Derimod har direktoratet ikke anset varemærker for angivende varens art

nemlig en stofbetegnelse, hvis visse af stavelserne var helt ændret f.eks.

Amycillin overfor Ampicillin, hvor efterstavelsen var den samme, men

forstavelserne en del ændret, nemlig Amy og Ampi.

I nærværende tilfælde findes der kun een fælles stavelse nemlig A. De

øvrige stavelser er forskellige, nemlig tendol overfor te-no-lol.

Da det ansøgte mærke således ikke med uvæsentlige ændringer angiver

stofbetegnelsen atenolol, kan indsigelsen nedlagt i medfør af bestemmelsen i

§ 13 ikke tages til følge.

Mærket er derfor heller ikke egnet til at vildlede, og indsigelsen nedlagt

i medfør af § 14 stk. 1 nr. 2 kan derfor ej heller tages til følge«.

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 30. juni 1992 indbragt for

Patentankenævnet med følgende begrundelse:

».... På indsigers vegne skal jeg fastholde de af mig i

indsigelsessagen fremførte argumenter, idet det er min opfattelse, at ordet

ATENDOL ligger for tæt på stofbetegnelsen ATENOLOL og derfor bør afslås fra

registrering i medfør af § 13 i varemærkeloven af 1959. Jeg skal især gøre

opmærksom på, at betegnelserne ATENDOL og ATENOLOL, når de skrives i hånden,

let kan forveksles, idet »ol« i håndskrift med minuskler meget let

trækkes sammen til et »d«. Jeg vedlægger til illustration heraf

nogle skriveprøver vedr. atenolol.

Der er efter min opfattelse ingen tvivl om, at det ansøgte mærke ligger

for tæt på atenolol, og de af Patentdirektoratet nævnte eksempler fra praksis

viser ikke det modsatte. Eksempelvis ses der ikke at være den store forskel

mellem sagen GELSEMIMIN og gelseminin og nærværende sag. I førstnævnte ændre

»m« til »n«, i nærværende »ol« til

»d«. Faktisk tyder praksis på, at registrering nægtes, når det

ansøgte mærkes forstavelse(r) er identiske med forstavelserne i den

pågældende stofbetegnelse. Således blev Ampilin nægtet registrering på grund

af ampicillin, men AMYCILLIN accepteret. I nærværende sag er de 4 første

bogstaver samt de 2 sidste bogstaver identiske. Identitet mellem bogstaver er

efter min opfattelse et af de kriterier, der anvendes af Patentdirektoratet

til bedømmelse af forvekslelighed og en opdeling i stavelser bør ikke være

det eneste afgørende kriterium. Ligheden mellem de to omhandlede betegnelser

ses tydeligt nedenfor, især når ordene skrives ud i deres helhed og ikke i

stavelser:

ATENDOL hhv. atendol

ATENOLOL hhv. atenolol.

Hertil kommer, at betegnelsen ATENDOL må anses for at være vildledende for

medikamenter, der ikke indeholder stoffet atenolol, hvilket kan være

forvirrende for de fagfolk, der har med produktet at gøre, idet disse vil

forvente at præparatet indeholder atenolol'.

Ansøgeren har ved skrivelse af 17. november 1992 henstillet direktoratets

afgørelse stadfæstet og har i skrivelsen anført følgende:

»Efter vor opfattelse er der tilstrækkelig afstand fra det ansøgte

mærke ATENDOL til stofbetegnelsen ATENOLOL. Til støtte derfor skal vi henvise

til vore indlæg til Patentdirektoratet i skrivelser af 21. august 1991 og 27.

februar 1992, hvoraf klageren har indleveret kopi til Patentankenævnet. I

tilknytning hertil skal vi nedenfor kommentere klagebegrundelsen og uddybe de

indklagede ansøgeres standpunkt.

Ved afgørelsen af spørgsmålet, om et varemærke ligger for tæt på en

generisk betegnelse, er det ikke tilstrækkeligt, at der blot er visse

lighedspunkter. Idet der her kan ses bort fra rene identitetstilfælde,

(»udelukkende«) kræves efter § 13 i varemærkeloven af 1959, som

finder anvendelse i nærværende tilfælde, at mærket med kun uvæsentlige

ændringer eller tilføjelser angiver varens art, for at mærket skal anses for

uregistrerbart på grund af manglende særpræg.

På lægemiddelområdet, som det her drejer sig om, altså forholdet mellem

lægemiddelvaremærker (TM) og lægemiddelstofbetegnelser (INN), skal dansk

praksis nedenfor søges skitseret: de eksempler, der har været inddraget i

indsigelsessager, opstilles nedenfor i de tre grupper, der er angivet i

direktoratets afgørelse:

1) Et enkelt bogstav er ændret.

GELSEMIMIN TM =

GELSEMININ INN

2) En eller to stavelser udeladt.

AMPILIN TM =

AMPICILLIN INN

OXYCYCLIN TM =

OXYTETRACYCLIN INN

CIMEDINE TM =

CIMETIDINE INN

CIMETINE TM =

CIMETIDINE INN

3) En eller flere stavelser helt ændret.

AMYCILLIN TM =

AMPICILLIN INN

PROTOCHOL TM =

PROTOKYLOL INN

I gruppe 1) er i det viste eksempel alene ændret en tøddel, bogstaverne

N/M, der ligger hinanden overordentlig nær, og samme struktur genfindes i

begge ord. At klagerne vil placere det foreliggende tilfælde i denne gruppe

forekommer ikke rimelig: thi to bogstaver OL erstattes af D, hvad der

medfører en radikal ændring af den stavelsesmæssige opbygning. Mærket i denne

gruppe er præget af manglende opfindsomhed hos indehaveren.

Det samme - altså manglende positiv indsats ved valg af mærke - er

tilfældet i gruppe 2): her er blot rent negativt udeladt en stavelse,

eventuelt to, men uden at der i forhold til stofbetegnelsen tilføres noget

nyt. I modsætning hertil har det ansøgte A/TEN/DOL en anden struktur end

stofbetegnelsen A/TE/NO/LOL.

Med udgangspunkt i AMPILIN = AMPICILLIN i denne gruppe er klagerne inde

på, at registrering nægtes, når det ansøgte mærkes forstavelse(r) er

identiske med forstavelserne i den pågældende stofbetegnelse. Heri kan vi

ikke være enige, thi denne stofbetegnelse har ikke været til hinder for

registrering af AMPI-mærker som VR 3161 1980 AMPINOVIN, VR 3175 1990 AMPITIN

og VR 5348 1992 AMPICILLAT i klasse 5 (langt flere AMPI-mærker i denne klasse

kunne nævnes). Det her anførte stemmer nøje overens med, at stofbetegnelsen

PROTOKYLOL som nævnt under gruppe 3) ikke var til hinder for registrering af

mærket PROTOCHOL.

I det hele forekommer det foreliggende tilfælde efter vor opfattelse at

burde rubriceres under gruppe 3), hvor stofbetegnelsen ikke er til hinder for

mærket. Når stofbetegnelsen AMPLICILLIN ikke var til hinder for mærket

AMPICILLAT, så meget mindre kan ATENOLOL da være til hinder for mærket

ATENDOL.

Den forskel, der består mellem mærket og stofbetegnelsen i den sag, der

foreligger til afgørelse, er i henhold til praksis mere end tilstrækkelig,

også for så vidt angår spørgsmålet om vildledning efter § 14 i varemærkeloven

af 1959.

Selv den ens bogstavfølge ATEN udtales forskelligt i de to ord: i

stofbetegnelsen udtales dette element som i bynavnet Athen (N'et er dog

tilmed trukket over i næste stavelse), medens samme i mærket ATENDOL udtales

som i det engelske ord »attend«.

Under henvisning til ovenstående og det tidligere fremførte henstilles det

derfor, at Patentdirektoratets afgørelse stadfæstes, og at det ansøgte mærke

antages til registrering'.

Patentankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 4. november 1993.

Parterne gav ikke møde.

Ankenævnet skal udtale:

Da et varemærke omfatter alle almindelige skriftformer, herunder også

minuskler, og da der på lægemiddelområdet er særlige risici ved forveksling,

findes indsigelsen at burde tages til følge i medfør af varemærkelovens § 14,

stk. 1, nr. 2.

Herefter bestemmes:

Varemærkeansøgning nr. 5291/89 afslås.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. Finn Mikkelsen.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter