Nægtet aktindsigt til kunde i sparekasse i Finanstilsynets sag om kundens mellemværende med sparekassen.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Nægtet aktindsigt til kunde i sparekasse i
Finanstilsynets sag om kundens mellemværende med sparekassen.
K har den 2. september 1994 klaget over, at Finanstilsynet i skrivelse af
4. august 1994 (j.nr. 6264-0063) afslog at give ham aktindsigt i
Finanstilsynets materiale vedrørende klagerens mellemværende med Sparekassen
A.
Sagens omstændigheder:
Klageren K, der har et mellemværende med Sparekassen A, klagede telefonisk
og ved personlig henvendelse til Finanstilsynet over sparekassen. Han skrev
desuden til finansministeren, som sendte brevet videre til
industriministeren. I skrivelse af 3. marts 1994 til klageren henviste
Finanstilsynet til industriministerens besvarelse. Industriministeren skrev
den 9. marts 1994 til klageren bl.a.:
»Jeg har videregivet dine oplysninger til Finanstilsynet, som
varetager tilsynet med bl.a. banker og sparekasser. Tilsynet har oplyst, at
man har gennemgået det af dig afleverede materiale.
Tilsynet vil lade oplysningerne indgå i det almindelige tilsyn med
Sparekassen A, herunder om sparekassen overholder bank- og sparekasselovens
regler.
Tilsynet finder imidlertid, at din sag er af en sådan karakter, at en
stillingtagen til sagen vil ligge uden for Tilsynets kompetence, bl.a. på
grund af den bevisførelse en behandling af sagen tilsyneladende vil kræve.
Jeg må derfor desværre meddele dig, at jeg ikke kan hjælpe dig med din
sag. Jeg kan alene henvise dig til muligheden for at få din sag prøvet ved
domstolene.«
Den 28. juli 1994 anmodede klageren telefonisk Finanstilsynet om
aktindsigt i tilsynets sag om hans mellemværende med sparekassen.
Finanstilsynet svarede i den påklagede skrivelse af 4. august 1994:
»De foreliggende akter på sagen er kopier af det af Dem indsendte
materiale, tilsynets skrivelser til Dem af 3. marts 1994, 10. juni 1994 og
Læs alt
22. juli 1994 samt industri- og samordningsministerens brev til Dem af 9.
marts 1994. Herudover er der af Finanstilsynet udarbejdet to interne notater,
og tilsynet har indhentet en redegørelse fra Sparekassen A om
hændelsesforløbet.
Vedrørende spørgsmålet om Deres mulighed for aktindsigt som part i medfør
af forvaltningsloven, skal man meddele, at bank- og sparekasselovens § 50 b,
stk. 5, begrænser partsbegrebet, som defineret i forvaltningslovens § 9, til
de institutter, som tilsynet fører tilsyn med (i denne sag Sparekassen A).
Finanstilsynet er derfor ikke berettiget til at give Dem aktindsigt som
part efter forvaltningsloven.
Udgangspunktet i forbindelse med aktindsigt for personer, der ikke er
part, findes i offentlighedslovens § 4, stk. 1, hvorefter enhver kan forlange
at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af
en forvaltningsmyndighed, som led i en administrativ sagsbehandling i
forbindelse med dens virksomhed.
Tilsynets ansatte er imidlertid, i henhold til bank- og sparekasselovens §
50 b, stk. 1, undergivet en særlig tavshedspligt med hensyn til, hvad de
gennem deres virksomhed bliver vidende om.
Dette betyder i henhold til offentlighedslovens § 14, at tilsynet ikke er
berettiget til at give den ønskede aktindsigt. Hertil kommer, at de af
tilsynet udarbejdede interne notater omfattes af undtagelsen i
offentlighedslovens § 7, hvorefter retten til aktindsigt ikke omfatter
dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug.
Finanstilsynet er således ikke berettiget til at give Dem aktindsigt i
tilsynets interne dokumenter og i den af Sparekassen A fremsendte
redegørelse.«
Det bemærkes, at de omtalte skrivelser fra Finanstilsynet af 10. juni og
22. juli 1994 kun vedrører fremsendelse af diverse materiale.
Klageren har indbragt denne afgørelse for Erhvervsankenævnet. Klageren har
den 29. november 1994 indsendt forskelligt materiale vedrørende sit
mellemværende med sparekassen, men har iøvrigt ikke begrundet klagen nærmere.
Finanstilsynet har i en redegørelse for sagen af 4. oktober 1994 fastholdt
den trufne afgørelse. Tilsynet henviser til, at indholdet af tilsynets sag er
nærmere beskrevet i den ovenfor citerede skrivelse af 4. august 1994. Som
nævnt i denne skrivelse er der udover de skrivelser, som klageren allerede er
i besiddelse af, på sagen to interne notater og den redegørelse, som tilsynet
har indhentet fra sparekassen. Om aktindsigt i dette materiale udtaler
tilsynet i redegørelsen:
»De to interne notater og den redegørelse, som tilsynet har indhentet
fra Sparekassen A med hjemmel i bank- og sparekasselovens § 50, stk. 1, er
omfattet af tilsynets tavshedspligt efter bank- og sparekasselovens § 50 b.
Lov om offentlighed i forvaltningen medfører ikke nogen begrænsning i
Finanstilsynets tavshedspligt, jf. offentlighedslovens § 14.
Med hensyn til mulighed for aktindsigt som part i medfør af
forvaltningsloven bemærkes, at bank- og sparekasselovens § 50 b, stk. 5,
begrænser partsbegrebet således, at kun det undersøgte pengeinstitut anses
som part i forhold til Finanstilsynet. K er således ikke part og har derfor
ikke adgang til aktindsigt i tilsynets korrespondance med pengeinstituttet.
Det bemærkes, at de to interne dokumenter endvidere er undtaget fra
aktindsigt efter såvel offentlighedslovens § 7, stk. 1, som
forvaltningslovens § 12, stk. 1, nr. 1.«
Særligt vedrørende aktindsigt i redegørelsen fra sparekassen har tilsynet
i et supplerende indlæg af 22. december 1994 udtalt:
»Finanstilsynet påser overholdelsen af bl.a. lov om banker og
sparekasser m.v., jf. lovens § 49, stk. 1. Det er således et led i tilsynets
virksomhed både at gennemføre undersøgelser af pengeinstitutterne og at
undersøge konkrete forhold, der måtte stride mod reglerne i bank- og
sparekasseloven, jf. § 50, stk. 1.
Finanstilsynet har ikke kompetence til at afgøre privatretlige tvister
mellem et pengeinstitut og en kunde.
Finanstilsynet har i den foreliggende sag indhentet redegørelsen fra
Sparekassen A for at vurdere, om der i det konkrete tilfælde forelå en
overtrædelse af bank- og sparekasseloven.
Redegørelsen fra sparekassen indgår i Finanstilsynets vurdering af,
hvorvidt Sparekassen A til stadighed lever op til bank- og sparekasselovens
bestemmelser.
Det følger af bank- og sparekasselovens § 50b, stk. 5, at som part i
forholdet til Finanstilsynet anses alene det pengeinstitut, som undersøgelsen
efter § 50, stk. 1, vedrører. Denne regel rummer således en begrænsning af
forvaltningslovens almindelige partsbegreb.
Uanset at indhentelsen af redegørelsen i det konkrete tilfælde er
foranlediget af en klage fra K, er denne i medfør af bank- og
sparekasselovens § 50b, stk. 5, ikke part i sagen og har derfor ikke ret til
aktindsigt efter forvaltningslovens regler.«
Finanstilsynets udtalelser har været forelagt for klageren, der som nævnt
har indsendt noget materiale om sit mellemværende med sparekassen, men i
øvrigt ikke er fremkommet med yderligere bemærkninger.
Ankenævnet udtaler:
Bestemmelser om aktindsigt findes dels i lov om offentlighed i
forvaltningen, dels i forvaltningslovens kapitel 4.
Efter lov om offentlighed i forvaltningen § 4, stk. 1, har
»enhver« som udgangspunkt aktindsigt i en forvaltningsmyndigheds
dokumenter. Denne aktindsigt er dog ifølge samme lovs § 14 begrænset af
særlige bestemmelser om tavshedspligt i den øvrige lovgivning. En sådan
tavshedspligt gælder for Finanstilsynet, hvis ansatte efter bank- og
sparekasselovens § 50b, stk. 1, er »forpligtede til at hemmeligholde,
hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.« Klageren har derfor
ikke krav på aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.
Efter forvaltningslovens kapitel 4 gælder der særlige regler om aktindsigt
for den, der er part i en sag. Adgangen til aktindsigt efter
forvaltningsloven er ikke begrænset af lovgivningens særlige
tavshedsbestemmelser, men kun af bestemmelserne i forvaltningsloven, navnlig
dens §§ 12 - 15. Loven indeholder ikke nogen definition af, hvem der er part
i lovens forstand, men dette bestemmes normalt af forvaltningsrettens
almindelige regler. I bank- og sparekasseloven er der imidlertid sket en
særlig begrænsning af partsbegrebet i relation til Finanstilsynet. Efter
denne lovs § 50b, stk. 5, er det kun vedkommende pengeinstitut, der er part i
Finanstilsynets tilsynssager. Det er en konsekvens af disse regler, at K må
betragtes som part i relation til den sag, som vedrører Finanstilsynets
behandling af hans klage over Sparekassen A. Derimod er han ikke part i
sager, der vedrører Finanstilsynets almindelige tilsyn med sparekassen,
heller ikke selv om disse sager måtte være foranlediget af hans henvendelse
til Finanstilsynet.
Som det fremgår af Finanstilsynets udtalelse af 22. december 1994, er den
redegørelse, som Finanstilsynet har indhentet fra sparekassen, ikke indhentet
til brug for en behandling i Finanstilsynet af K's klage over sparekassen.
Det bemærkes i denne forbindelse, at klagen ikke har været undergivet nogen
realitetsbehandling i tilsynet, men tilsynet har afvist at tage stilling til
klagen, således som det fremgår af industriministerens brev af 9. marts 1994.
Redegørelsen må derimod anses for indhentet som et led i Finanstilsynets
almindelige tilsyn med pengeinstitutterne efter bank- og sparekasselovens §
50, stk. 1. Redegørelsen er derfor ikke en del af den sag, som omhandler K's
klage til Finanstilsynet, og som klageren har krav på aktindsigt i som part.
Redegørelsen indgår derimod i en sag om tilsyn med sparekassen efter bank- og
sparekasselovens § 50, stk. 1. I denne sag er klageren ikke part og har
derfor ikke krav på aktindsigt efter forvaltningsloven.
De to interne notater, som Finanstilsynet har udarbejdet i anledning af
klagerens henvendelse, er ikke omfattet af adgangen til aktindsigt, allerede
fordi interne arbejdspapirer er undtaget fra aktindsigt efter lov om
offentlighed i forvaltningen § 7, nr. 1, og forvaltningslovens § 12, stk. 1,
nr. 1.
Efter det således anførte kan ankenævnet tiltræde, at Finanstilsynet har
nægtet klageren aktindsigt i de to interne notater og i redegørelsen fra
Sparekassen A. Ankenævnet stadfæster derfor den påklagede afgørelse.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kendelse af 23. januar 1995. 94-57.142 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 23. januar 1995
- Afslag på anmodning om aktindsigt Landsskatteretten · 25. februar 2009
- Landsskatteretsafgørelse vedr. aktindsigt i tidligere medinteressents skatteoplysninger Retsinformation · 23. juli 2009
- Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. (2011-0023578) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. september 2011
- Aktindsigt i klageskrift og Energitilsynets udtalelse, samt løbende aktindsigt Klagenævn (Nævnenes Hus) · 26. oktober 2011
- Aktindsigt om tildeling af midler under den særlige pulje for 2. generations bioethanol Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. juli 2008
Lignende dokumenter
- Kendelse af 23. januar 1995. 94-57.142 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 23. januar 1995
- Kendelse af 13. december 1994. 94-48.974 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 13. december 1994
- Kendelse af 22. februar 1996. 95-93.584 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. februar 1996
- Klager anset som part og Finanstilsynets afgørelse derfor ændret således at klager blev meddelt akt-indsigt. Forvaltningslovens § 9 og lov om finansiel virksomhed § 355, stk. 1. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. oktober 2016
- Erhvervsankenævnet ændrede Finanstilsynets afgørelse, således at et pengeinstitut på visse områder havde handlet i strid med lovens ? 1, stk. 6, om redelig forretningsskik m.v. i forbindelse med et aftalt "management-buy-out". Retsinformation · 24. september 1998
- Kendelse af 14. oktober 1996. 94-18.114 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. oktober 1996