Spring til indhold

Retsinformation

Nægtet aktindsigt til kunde i sparekasse i Finanstilsynets sag om kundens mellemværende med sparekassen.

KEN nr 10070 af 23/01/1995Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Nægtet aktindsigt til kunde i sparekasse i

Finanstilsynets sag om kundens mellemværende med sparekassen.

K har den 2. september 1994 klaget over, at Finanstilsynet i skrivelse af

4. august 1994 (j.nr. 6264-0063) afslog at give ham aktindsigt i

Finanstilsynets materiale vedrørende klagerens mellemværende med Sparekassen

A.

Sagens omstændigheder:

Klageren K, der har et mellemværende med Sparekassen A, klagede telefonisk

og ved personlig henvendelse til Finanstilsynet over sparekassen. Han skrev

desuden til finansministeren, som sendte brevet videre til

industriministeren. I skrivelse af 3. marts 1994 til klageren henviste

Finanstilsynet til industriministerens besvarelse. Industriministeren skrev

den 9. marts 1994 til klageren bl.a.:

»Jeg har videregivet dine oplysninger til Finanstilsynet, som

varetager tilsynet med bl.a. banker og sparekasser. Tilsynet har oplyst, at

man har gennemgået det af dig afleverede materiale.

Tilsynet vil lade oplysningerne indgå i det almindelige tilsyn med

Sparekassen A, herunder om sparekassen overholder bank- og sparekasselovens

regler.

Tilsynet finder imidlertid, at din sag er af en sådan karakter, at en

stillingtagen til sagen vil ligge uden for Tilsynets kompetence, bl.a. på

grund af den bevisførelse en behandling af sagen tilsyneladende vil kræve.

Jeg må derfor desværre meddele dig, at jeg ikke kan hjælpe dig med din

sag. Jeg kan alene henvise dig til muligheden for at få din sag prøvet ved

domstolene.«

Den 28. juli 1994 anmodede klageren telefonisk Finanstilsynet om

aktindsigt i tilsynets sag om hans mellemværende med sparekassen.

Finanstilsynet svarede i den påklagede skrivelse af 4. august 1994:

»De foreliggende akter på sagen er kopier af det af Dem indsendte

materiale, tilsynets skrivelser til Dem af 3. marts 1994, 10. juni 1994 og

Læs alt

22. juli 1994 samt industri- og samordningsministerens brev til Dem af 9.

marts 1994. Herudover er der af Finanstilsynet udarbejdet to interne notater,

og tilsynet har indhentet en redegørelse fra Sparekassen A om

hændelsesforløbet.

Vedrørende spørgsmålet om Deres mulighed for aktindsigt som part i medfør

af forvaltningsloven, skal man meddele, at bank- og sparekasselovens § 50 b,

stk. 5, begrænser partsbegrebet, som defineret i forvaltningslovens § 9, til

de institutter, som tilsynet fører tilsyn med (i denne sag Sparekassen A).

Finanstilsynet er derfor ikke berettiget til at give Dem aktindsigt som

part efter forvaltningsloven.

Udgangspunktet i forbindelse med aktindsigt for personer, der ikke er

part, findes i offentlighedslovens § 4, stk. 1, hvorefter enhver kan forlange

at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af

en forvaltningsmyndighed, som led i en administrativ sagsbehandling i

forbindelse med dens virksomhed.

Tilsynets ansatte er imidlertid, i henhold til bank- og sparekasselovens §

50 b, stk. 1, undergivet en særlig tavshedspligt med hensyn til, hvad de

gennem deres virksomhed bliver vidende om.

Dette betyder i henhold til offentlighedslovens § 14, at tilsynet ikke er

berettiget til at give den ønskede aktindsigt. Hertil kommer, at de af

tilsynet udarbejdede interne notater omfattes af undtagelsen i

offentlighedslovens § 7, hvorefter retten til aktindsigt ikke omfatter

dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug.

Finanstilsynet er således ikke berettiget til at give Dem aktindsigt i

tilsynets interne dokumenter og i den af Sparekassen A fremsendte

redegørelse.«

Det bemærkes, at de omtalte skrivelser fra Finanstilsynet af 10. juni og

22. juli 1994 kun vedrører fremsendelse af diverse materiale.

Klageren har indbragt denne afgørelse for Erhvervsankenævnet. Klageren har

den 29. november 1994 indsendt forskelligt materiale vedrørende sit

mellemværende med sparekassen, men har iøvrigt ikke begrundet klagen nærmere.

Finanstilsynet har i en redegørelse for sagen af 4. oktober 1994 fastholdt

den trufne afgørelse. Tilsynet henviser til, at indholdet af tilsynets sag er

nærmere beskrevet i den ovenfor citerede skrivelse af 4. august 1994. Som

nævnt i denne skrivelse er der udover de skrivelser, som klageren allerede er

i besiddelse af, på sagen to interne notater og den redegørelse, som tilsynet

har indhentet fra sparekassen. Om aktindsigt i dette materiale udtaler

tilsynet i redegørelsen:

»De to interne notater og den redegørelse, som tilsynet har indhentet

fra Sparekassen A med hjemmel i bank- og sparekasselovens § 50, stk. 1, er

omfattet af tilsynets tavshedspligt efter bank- og sparekasselovens § 50 b.

Lov om offentlighed i forvaltningen medfører ikke nogen begrænsning i

Finanstilsynets tavshedspligt, jf. offentlighedslovens § 14.

Med hensyn til mulighed for aktindsigt som part i medfør af

forvaltningsloven bemærkes, at bank- og sparekasselovens § 50 b, stk. 5,

begrænser partsbegrebet således, at kun det undersøgte pengeinstitut anses

som part i forhold til Finanstilsynet. K er således ikke part og har derfor

ikke adgang til aktindsigt i tilsynets korrespondance med pengeinstituttet.

Det bemærkes, at de to interne dokumenter endvidere er undtaget fra

aktindsigt efter såvel offentlighedslovens § 7, stk. 1, som

forvaltningslovens § 12, stk. 1, nr. 1.«

Særligt vedrørende aktindsigt i redegørelsen fra sparekassen har tilsynet

i et supplerende indlæg af 22. december 1994 udtalt:

»Finanstilsynet påser overholdelsen af bl.a. lov om banker og

sparekasser m.v., jf. lovens § 49, stk. 1. Det er således et led i tilsynets

virksomhed både at gennemføre undersøgelser af pengeinstitutterne og at

undersøge konkrete forhold, der måtte stride mod reglerne i bank- og

sparekasseloven, jf. § 50, stk. 1.

Finanstilsynet har ikke kompetence til at afgøre privatretlige tvister

mellem et pengeinstitut og en kunde.

Finanstilsynet har i den foreliggende sag indhentet redegørelsen fra

Sparekassen A for at vurdere, om der i det konkrete tilfælde forelå en

overtrædelse af bank- og sparekasseloven.

Redegørelsen fra sparekassen indgår i Finanstilsynets vurdering af,

hvorvidt Sparekassen A til stadighed lever op til bank- og sparekasselovens

bestemmelser.

Det følger af bank- og sparekasselovens § 50b, stk. 5, at som part i

forholdet til Finanstilsynet anses alene det pengeinstitut, som undersøgelsen

efter § 50, stk. 1, vedrører. Denne regel rummer således en begrænsning af

forvaltningslovens almindelige partsbegreb.

Uanset at indhentelsen af redegørelsen i det konkrete tilfælde er

foranlediget af en klage fra K, er denne i medfør af bank- og

sparekasselovens § 50b, stk. 5, ikke part i sagen og har derfor ikke ret til

aktindsigt efter forvaltningslovens regler.«

Finanstilsynets udtalelser har været forelagt for klageren, der som nævnt

har indsendt noget materiale om sit mellemværende med sparekassen, men i

øvrigt ikke er fremkommet med yderligere bemærkninger.

Ankenævnet udtaler:

Bestemmelser om aktindsigt findes dels i lov om offentlighed i

forvaltningen, dels i forvaltningslovens kapitel 4.

Efter lov om offentlighed i forvaltningen § 4, stk. 1, har

»enhver« som udgangspunkt aktindsigt i en forvaltningsmyndigheds

dokumenter. Denne aktindsigt er dog ifølge samme lovs § 14 begrænset af

særlige bestemmelser om tavshedspligt i den øvrige lovgivning. En sådan

tavshedspligt gælder for Finanstilsynet, hvis ansatte efter bank- og

sparekasselovens § 50b, stk. 1, er »forpligtede til at hemmeligholde,

hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.« Klageren har derfor

ikke krav på aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

Efter forvaltningslovens kapitel 4 gælder der særlige regler om aktindsigt

for den, der er part i en sag. Adgangen til aktindsigt efter

forvaltningsloven er ikke begrænset af lovgivningens særlige

tavshedsbestemmelser, men kun af bestemmelserne i forvaltningsloven, navnlig

dens §§ 12 - 15. Loven indeholder ikke nogen definition af, hvem der er part

i lovens forstand, men dette bestemmes normalt af forvaltningsrettens

almindelige regler. I bank- og sparekasseloven er der imidlertid sket en

særlig begrænsning af partsbegrebet i relation til Finanstilsynet. Efter

denne lovs § 50b, stk. 5, er det kun vedkommende pengeinstitut, der er part i

Finanstilsynets tilsynssager. Det er en konsekvens af disse regler, at K må

betragtes som part i relation til den sag, som vedrører Finanstilsynets

behandling af hans klage over Sparekassen A. Derimod er han ikke part i

sager, der vedrører Finanstilsynets almindelige tilsyn med sparekassen,

heller ikke selv om disse sager måtte være foranlediget af hans henvendelse

til Finanstilsynet.

Som det fremgår af Finanstilsynets udtalelse af 22. december 1994, er den

redegørelse, som Finanstilsynet har indhentet fra sparekassen, ikke indhentet

til brug for en behandling i Finanstilsynet af K's klage over sparekassen.

Det bemærkes i denne forbindelse, at klagen ikke har været undergivet nogen

realitetsbehandling i tilsynet, men tilsynet har afvist at tage stilling til

klagen, således som det fremgår af industriministerens brev af 9. marts 1994.

Redegørelsen må derimod anses for indhentet som et led i Finanstilsynets

almindelige tilsyn med pengeinstitutterne efter bank- og sparekasselovens §

50, stk. 1. Redegørelsen er derfor ikke en del af den sag, som omhandler K's

klage til Finanstilsynet, og som klageren har krav på aktindsigt i som part.

Redegørelsen indgår derimod i en sag om tilsyn med sparekassen efter bank- og

sparekasselovens § 50, stk. 1. I denne sag er klageren ikke part og har

derfor ikke krav på aktindsigt efter forvaltningsloven.

De to interne notater, som Finanstilsynet har udarbejdet i anledning af

klagerens henvendelse, er ikke omfattet af adgangen til aktindsigt, allerede

fordi interne arbejdspapirer er undtaget fra aktindsigt efter lov om

offentlighed i forvaltningen § 7, nr. 1, og forvaltningslovens § 12, stk. 1,

nr. 1.

Efter det således anførte kan ankenævnet tiltræde, at Finanstilsynet har

nægtet klageren aktindsigt i de to interne notater og i redegørelsen fra

Sparekassen A. Ankenævnet stadfæster derfor den påklagede afgørelse.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter