Spring til indhold

Retsinformation

God revisorskik.

KEN nr 60437 af 11/01/1996Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

God revisorskik.

1. Under denne sag har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 5.

maj 1993 indgivet en klage til Revisornævnet over de statsautoriserede

revisorer Bjarne Ingstrup og Bent Jørgensen, begge tilknyttet

Revisionsinstituttet af 1920 A/S. Revisornævnet har ved skrivelse af 10.

januar 1994 oversendt sagen til Disciplinærnævnet for Statsautoriserede

Revisorer til fortsat behandling, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 1003 af 19.

december 1992.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Bjarne Ingstrup og Bent

Jørgensen har haft beskikkelse som statsautoriserede revisorer siden

henholdsvis den 17. marts 1989 og den 18. februar 1981.

2. Klagen angår de indklagedes revision af årsregnskaberne for

Landsforeningen Ungbo for 1988, 1989 og 1990.

2.1 Klagen er nærmere konkretiseret til 3 forhold vedrørende den

regnskabsmæssige behandling af de » rente- og afdragsfrie lån eller

mellemværender, som Landsforeningen Ungbo har ydet til eller har haft

» med de selvejende institutioner

1. Ungdomsboligerne Farum Hovedgade,

2. Ungdomsboligerne Adelgade 6, Nyborg, og

3. De selvejende institutioner i Københavns Kommune.

i forbindelse med overskridelse af godkendte anskaffelsessummer i

byggesager.

De omhandlede lån/mellemværender udgør - ifølge klageren - i alt ca. 1,9

millioner kr., eller henholdsvis 909.623 kr. vedrørende Ungdomsboligerne

Farum Hovedgade , 205.491 kr. vedrørende Ungdomsboligerne Adelgade 6,

Nyborg , og 800.000 kr. vedrørende De selvejende institutioner i

Københavns Kommune .

2.2 På baggrund af, at klageren endvidere har anmodet nævnet om at »

tage stilling til, om revisionen af regnskaberne for landsforeningen Ungbo

for årene 1988 og 1989 og 1990 er aflagt i overensstemmelse med god

Læs alt

revisorskik », har de indklagede under sagens behandling fremsat

anmodning om, at klagen nærmere præciseres.

Klageren har herefter i en skrivelse af 13. juli 1995 bl.a. anført, at

nævnet er anmodet om » en samlet bedømmelse af, om

regnskabsaflæggelsen for de tre nævnte år var i overensstemmelse med god

revisorskik », og at dette » indebærer, at hvis nævnet

under behandlingen af klagen finder andre forhold, som bør gøres til genstand

for en vurdering med henblik på en eventuel disciplinær sanktion, må disse

forelægges for de indklagede ».

3. Sagens nærmere baggrund er i øvrigt følgende:

3.1 Landsforeningen Ungbo (i det følgende kaldet Ungbo) er en privat

forening, der blev stiftet i 1966, og som bl.a. skulle forestå etableringen

af lokale selvejende ungdomsboliginstitutioner som selvstændige juridiske

personer. Ungbo opførte eller ombyggede - ved hjælp af statsstøtte i henhold

til boligbyggelovens kapitel 11 - ejendomme til ungdomsboliger, som derefter

blev overdraget til vedkommende selvejende institution, for hvem Ungbo

herefter administrerede ejendommene og de tilhørende lejemål.

Ungbo blev erklæret konkurs den 24. oktober 1991. På dette tidspunkt

eksisterede der 70 selvejende ungdomsboliginstitutioner, som var etableret af

Ungbo, og hvis ejendomme var opført og blev administreret af Ungbo.

3.2 Ungbos egenkapital var i årene 1988, 1989 og 1990 negativ med

henholdsvis ca. 14, 12 og 15 millioner kr.

Med hensyn til aflæggelse af regnskab for Ungbo fremgår det af Ungbos

vedtægter bl.a., at Landsforeningens regnskab følger finansåret.

Årsregnskaberne er ikke så detaljerede, at lån til enkelte selvejende

institutioner fremgår.

I årsregnskabet for 1988, der er revideret og underskrevet af bl.a.

indklagede, statsautoriseret revisor Bent Jørgensen, (men ikke af indklagede

Bjarne Ingstrup), anføres det i forbindelse med oplysninger om anvendt

regnskabspraksis, at » Tilgodehavender vedrørende mellemregning med

selvejende ungdomsboliger m.v. er optaget til pålydende, uden hensyntagen til

de enkeltes økonomiske stilling pr. 31.12.1988 ».

I årsregnskabet for 1989 anføres det under anvendt regnskabspraksis, at

ved » udarbejdelsen af årsregnskabet for 1988 blev der i regnskabet

reserveret for forventet tab på enkelte selvejende institutioner, som

landsforeningen har det ledelsesmæssige ansvar for. Under hensyntagen til den

driftsmæssige udvikling i 1989 og den forløbne del af 1990 samt forventningen

til fremtiden er disse reservationer tilbageført med fradrag af forventet tab

på enkelte projekter ».

I et revisionsprotokollat af 17. november 1989 gjorde Revisionsinstituttet

af 1920 A/S opmærksom på, at bestemte selvejende institutioner havde

betydelige økonomiske problemer. Revisionsinstituttet oplyste endvidere at

have revideret 12 byggeregnskaber og undersøgt, om byggeregnskaberne var

aflagt uden overskridelser af de før byggeriets påbegyndelse godkendte

anskaffelsessummer.

I forbindelse med årsregnskabet for 1990 har de indklagede i et

revisionsprotokollat af 19. november 1990 dels gjort opmærksom på, at enkelte

selvejende institutioner har betydelige økonomiske problemer, dels anført at

have revideret 10 byggeregnskaber og undersøgt, om byggeregnskaberne bortset

fra et enkelt var aflagt uden væsentlige overskridelser af de før byggeriets

påbegyndelse godkendte anskaffelsessummer.

Det fremgår af de indklagedes revisionsprotokollat af 6. juni 1991 bl.a.:

» Foreningens økonomiske stilling er i 1990 blevet forringet med

2,8 mill. kr.

Forringelsen er forårsaget af, at Landsforeningen ved udarbejdelsen af

årsregnskabet for 1990 dels har afskrevet tilgodehavender hos selvejende

institutioner, dels har hensat til imødegåelse af tab på tilgodehavender hos

selvejende institutioner.

De tilgodehavender, som er afskrevet eller foretaget hensættelse til

imødegåelse af tab på, blev af Landsforeningens ledelse ved udarbejdelsen af

årsregnskabet for 1989 vurderet og ledelsen forventede, at tilgodehavenderne

i al væsentlighed ville indgå.

På grundlag af de oplysninger ledelsen forelagde os ved udarbejdelsen af

årsregnskabet for 1989, var vi enige i, at tilgodehavenderne i al

væsentlighed ville indgå. ...

Da en væsentlig del af de afskrevne og reserverede tilgodehavender først

blev konstateret ved udarbejdelsen af årsregnskabet for 1990, skal vi

anbefale, at det fremover sikres, at dubiøse tilgodehavender og rejste

erstatningskrav registreres løbende, så de regnskabsmæssige konsekvenser kan

vurderes hurtigere end det sker i dag. ...

Det er vor opfattelse, at Landsforeningen i 1990 har foretaget

afskrivninger og reservationer i et tilstrækkeligt omfang. ...

Udlån til selvejende institutioner m.m.

Vi har anbefalet ledelsen i et større omfang fremover at vurdere

kreditværdigheden hos de selvejende institutioner, som Landsforeningen

administrerer.

Det er vor opfattelse, at ledelsen bør fastlægge kreditgrænser for de

enkelte institutioner, så Landsforeningen kun med ledelsens godkendelse og

indenfor de af ledelsen fastlagte kreditgrænser finansierer driften for de

selvejende institutioner ».

3.3 Det fremgår i øvrigt af sagen, at Ungbo har ydet den selvejende

institution Ungdomsboligerne Farum Hovedgade et lån, svarende til

restbeløbet mellem den for byggeriet ved Boligstyrelsens skrivelse af 15.

december 1988 godkendte anskaffelsessum og den samlede faktiske

anskaffelsessum i henhold til byggeregnskabet, påtegnet af Farum kommune den

16. juni 1987, med fradrag af et beløb, der forlods blev dækket af Ungbo.

Restbeløbet skulle ifølge Farum kommunes skrivelse af 20. juni 1990 henstå

som et rente- og afdragsfrit lån fra Landsforeningen Ungbo til

Ungdomsboligerne Farum Hovedgade til den 1. april 1994, hvorefter forhandling

om forrentning og afvikling skulle finde sted.

Af de indklagedes revisionsprotokollat af 21. maj 1990 fremgår det, at

Ungbo pr. 31. december 1989 havde et tilgodehavende hos Ungdomsboligerne

Farum Hovedgade på 889.623 kr.

Det fremgår endvidere af revisionsprotokollatet af 6. juni 1991, at Ungbos

tilgodehavende hos Ungdomsboligerne Farum Hovedgade pr. 31. december 1990 var

steget til 909.623 kr., og at tilgodehavendet » henstår rente- og

afdragsfrit indtil ungdomsboligafdelingen budgetmæssigt kan afvikle lånet.

Det er meddelt os, at tilgodehavendet over en kortere årrække vil blive

kursreguleret til en realistisk kurs ».

Revisionsfirmaet C. Jespersen og Revisionsinstituttet af 1920 A/S har i en

» Rapport vedrørende ekstraordinær kritisk revision af

Landsforeningen Ungbo og tilknyttede selvejende institutioner og integrerede

institutioner m.v« af 9. oktober 1991 nedskrevet lånet til

Ungdomsboligerne Farum Hovedgade til 0 kr.

3.4 Det fremgår i øvrigt, at de samlede faktiske udgifter ved ombygningen

af Ungdomsboligerne Adelgade 6, Nyborg , udgjorde 7.236.851 kr. Ved

skrivelse af 7. november 1989 godkendte Boligstyrelsen en anskaffelsessum på

6.885.360 kr. og anførte vedrørende overskridelsen på 351.491 kr., at der

heraf ikke kunne indgå 146.000 kr. i driftsbudgettet, således at differencen

herefter var på 205.491 kr. Som et vilkår for berigtigelsen skulle dette

beløb finansieres, » for eksempel (ved at)henstå hos Landsforeningen

Ungbo som et rente- og afdragsfrit lån i en periode, der aftales nærmere

mellem Nyborg kommunalbestyrelse og Landsforeningen Ungbo ». Dette

vilkår er - ifølge de for nævnet foreliggende oplysninger - aldrig blevet

accepteret af Ungbo.

Det fremgår af et revisionsprotokollat udarbejdet af Revisionsinstituttet

af 1920 A/S den 12. oktober 1990 til regnskabet for Ungdomsboligerne Adelgade

6, Nyborg, for perioden 1. august 1989 til 31. juli 1990:

» Vi skal henlede opmærksomheden på, at såfremt institutionens

drift fortsat udviser underskud vil en bedømmelse af institutionens soliditet

og likviditet give anledning til tvivl om, der er fuldt sikkerhed for

opfyldelsen af institutionens forpligtelser ».

Ungbos mellemværende med Ungdomsboligerne Adelgade 6, Nyborg, er ikke

behandlet i landsforeningens årsregnskaber for 1989 og 1990 eller i

regnskabsprotokollaterne.

3.5 Det fremgår endelig af sagen, at Ungbo siden 1982 har været

forretningsfører i forbindelse med opførelsen og driften af 10 selvejende

institutioner i Københavns Kommune . Der har i denne forbindelse navnlig

været problemer med overskridelser af de godkendte anskaffelsessummer i

forbindelse med 4 af de selvejende institutioner, hvor byggeriet blev

afsluttet i perioden fra den 15. december 1987 til 1. juni 1988.

Ungbos eventuelle tabsrisiko i forbindelse med mellemværenderne med de

selvejende institutioner i Københavns Kommune er ikke behandlet i Ungbos

regnskaber bortset fra de indklagedes revisionsprotokollat af 6. juni 1991

til Ungbos årsregnskab for 1990. Det er heri anført:

» Selvejende ungdomsboliger i Københavns kommune

Vedrørende de selvejende ungdomsboliginstitutioner med større uafviklede

byggelån er det meddelt os, at Københavns kommune har foreslået, at

byggelånene indfries efter følgende model:

- Københavns kommune yder tilskud svarende til de beløb, der kan henføres

til BZ-problemer m.m.

- Landsforeningen yder rente- og afdragsfrie lån indtil ung

boligafdelingerne budgetmæssigt kan afvikle lånene.

Det er meddelt os, at når beløbene er endeligt forhandlet med Københavns

kommune, vil de rente- og afdragsfrie lån over en kortere årrække blive

kursfastsat til realistisk kurs ».

Det fremgår af den ovenfor omtalte » Rapport vedrørende

ekstraordinær kritisk revision af Landsforeningen Ungbo og tilknyttede

selvejende institutioner og integrerede institutioner m.v. » af 9.

oktober 1991, at der vedrørende Københavnsafdelingerne er konstateret tab på

i alt ca. 800.000 kr.

4. Parternes procedure for nævnet kan sammenfattes således:

4.1 Klageren har navnlig anført,

- at den regnskabsmæssige behandling af Ungbos lån på 909.623 kr. til

Ungdomsboligerne Farum Hovedgade har været lemfældig, idet de indklagede i

årsregnskabet for 1989 ikke har taget noget forbehold, og tilgodehavendet

blot er nedskrevet med 20.000 kr. svarende til 2,2 %. De indklagede gør i

revisionsprotokollatet til årsregnskabet for 1990 nok opmærksom på, at kursen

på lånet ikke er realistisk, men ikke på hvor urealistisk kursen er.

Endvidere finder klageren det besynderligt, at der i revisionsprotokollatet

til årsregnskabet for 1990 anføres, at forringelsen i Ungbos økonomiske

stilling på 2,8 mio. kr. skyldes afskrivninger og hensættelser på

tilgodehavender hos selvejende institutioner, men at det er opfattelsen, at

Ungbo i 1990 har foretaget afskrivninger og reservationer i et tilstrækkeligt

omfang,

- at det efter ovennævnte skrivelse af 7. november 1989 fra Boligstyrelsen

stod klart, at der vedrørende den selvejende institution Ungdomsboligerne

Adelgade 6, Nyborg forelå en særlig situation, der kunne få økonomiske

konsekvenser for Ungbo, og at denne eventualforpligtelse burde have været

afspejlet i Ungbos årsregnskaber for 1989 og 1990 eller i

revisionsprotokollater, og

- at Landsforeningen Ungbos tabsrisiko (eventualforpligtelse) i

forbindelse med mellemværender med de selvejende institutioner i Københavns

Kommune - vedrørende nogle overskridelser (800.000 kr.) af godkendte

anskaffelsessummer i forskellige byggesager - ligeledes burde være fremgået

af Ungbos årsregnskaber for 1988, 1989 og 1990.

Sammenfattende har klageren derfor gjort gældende, at værdiansættelsen af

de omhandlede beløb - på tilsammen ca. 1,9 millioner kr. - kan have givet en

regnskabslæser et misvisende billede af de regnskabsmæssige forhold, og at

regnskaberne burde have været forsynet med oplysninger, for eksempel i

noteform, om værdiansættelsen af lånene og mellemregningskontoen.

4.2 De indklagede har heroverfor anført,

- at det i forbindelse med Ungbos administration af

ungdomsboliginstitutionernes drift og byggerier har været sædvanligt, at der

opstod mellemregninger, som løbende er blevet betalt. Der har ikke været

praksis for, at man kursregulerede sådanne mellemværender,

- at det i årsregnskabet for 1988 specifikt om værdiansættelse af

mellemregninger er anført, at de er optaget til pålydende uden hensyntagen

til de enkeltes økonomiske stilling pr. 31. december 1988 samt hensættelser

til eventuelle tab med 592.592 kr. I regnskaberne for 1989 og 1990 er der

ligeledes foretaget hensættelser i denne størrelsesordenen,

- at lånet til den Ungdomsboligerne Farum Hovedgade, sammenlignet med

Ungbos negative egenkapital for de pågældende år, var så forholdsvis

beskedent, at en kursregulering af lånet ikke ville have påvirket

egenkapitalen nævneværdigt, og

- at Ungbo ikke har ydet lån eller stillet midler til rådighed for

Ungdomsboligerne Adelgade 6, Nyborg eller de selvejende institutioner i

Københavns Kommune. Ungbo har administreret byggeri af ejendomme for

institutionerne og har herfor modtaget betaling i form af byggesagshonorar,

men diskussionen om overskridelser af godkendte anskaffelsessummer for

ejendommene og konsekvenserne heraf er først opstået efter, at Ungbo har fået

betaling og i øvrigt har været frigjort for eventuelle hæftelser. Der har

derfor aldrig været nogen anledning for revisionen til at foretage

reservationer, gøre bemærkninger eller anføre andet i regnskabet herom. Det

forhold, at budgetter bliver overskredet, forpligter ikke i sig selv

revisionen til at foretage reservationer, give anmærkninger e.l.

Sammenfattende har de indklagede derfor anført, at årsregnskaberne for

1988, 1989 og 1990 i enhver henseende har givet et retvisende billede af

Ungbos økonomiske situation.

5. Disciplinærnævnet skal udtale:

5.1 Indledningsvis bemærkes, at den rejste klage - således som det fremgår

af ovenstående sagsfremstilling - navnlig vedrører de indklagedes revision af

regnskaberne for Landsforeningen Ungbo for årene 1988-1990 for så vidt angår

den regnskabsmæssige behandling af de påståede rente- og afdragsfrie lån

eller mellemværender, som landsforeningen har ydet til/har haft med

henholdsvis Ungdomsboligerne Farum Hovedgade, Ungdomsboligerne Adelgade 6,

Nyborg, og de selvejende institutioner i Københavns Kommune i forbindelse med

overskridelser af godkendte anskaffelsessummer i forskellige byggesager.

Klageren har imidlertid, jf. ovenfor, tillige anmodet nævnet om »

en samlet bedømmelse » af, om den af de indklagede foretagne

revision af regnskaberne for Landsforeningen Ungbo for 1988-1990 har været i

overensstemmelse med god revisorskik, uden at klageren nærmere har præciseret

hvilke forhold, som efter klagerens opfattelse bør gøres til genstand for

nævnets vurdering. Klageren har i denne anledning anført, at » hvis

nævnet under behandlingen af klagen finder andre forhold, som bør gøres til

genstand for en vurdering med henblik på en eventuel disciplinær sanktion, må

disse forelægges for de indklagede ».

I henhold til § 5 i bekendtgørelse nr. 841 af 21. oktober 1993 om

forretningsorden for Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer skal

en klage bl.a. indeholde en skriftlig fremstilling af de forhold, der ønskes

bedømt af nævnet. Enhver klage bør derfor - principielt allerede ved sagens

indbringelse for nævnet - indeholde en nøje præcisering af de enkelte

klagepunkter samt en nærmere beskrivelse af de omstændigheder, som ønskes

forelagt og bedømt af nævnet, vedlagt eventuelle bilag.

Dette udelukker imidlertid ikke, at nævnet under iagttagelse af

almindelige forvaltningsretlige regler undtagelsesvist vil kunne tage

enkelte, åbenbare forhold af tilsidesættelse af god revisorskik o.l. under

behandling, uanset at forholdet ikke er direkte nævnt eller beskrevet i

klagen som et klagepunkt, men alene fremgår som en oplysning, indeholdt i

klageskrivelsen, de fremlagte bilag o.l.

Nævnet har imidlertid i sin gennemgang af nærværende sag ikke konstateret

sådanne forhold, hvorfor der i det følgende alene tages stilling til de af

klageren rejste, ovenfor omtalte, udtrykkelige klagepunkter med tilknytning

til Landsforeningen Ungbos tidligere samarbejde med Ungdomsboligerne Farum

Hovedgade, Ungdomsboligerne Adelgade 6, Nyborg, og de selvejende

institutioner i Københavns Kommune.

5.2 For så vidt angår regnskabsaflæggelsen vedrørende Ungdomsboligerne

Farum Hovedgade bemærkes, at det fremgår af sagen, at de indklagede revisorer

i forbindelse med deres revision af årsregnskaberne for de omhandlede

regnskabsår har forholdt sig til spørgsmålet om eventuel nedskrivning af

Landsforeningen Ungbos tilgodehavende hos den selvejende institution

Ungdomsboligerne Farum Hovedgade samt til hensættelser til eventuelle tab

herpå. De indklagedes konklusion på deres overvejelser blev, at de - dels ud

fra kendskabet til de planlagte forhandlinger om fastlæggelse af beløbenes

forrentning og afvikling, dels under hensyntagen til beløbenes væsentlighed

set i relation til regnskabets øvrige poster - ikke anså det for nødvendigt

at foretage nedskrivning af fordringerne.

På denne baggrund finder nævnet efter en samlet bedømmelse ikke fuldt

tilstrækkeligt grundlag for at antage, at de indklagede har handlet i strid

med god revisionsskik vedrørende den regnskabsmæssige behandling af

Landsforeningen Ungbos lån til den pågældende selvejende institution.

5.3 Med hensyn til regnskabsaflæggelsen vedrørende Ungdomsboligerne

Adelgade 6, Nyborg, og de selvejende institutioner i Københavns Kommune må

nævnet lægge til grund, at disse institutioner principielt - i forhold til

Landsforeningen Ungbo - er at betragte som selvstændige juridiske personer.

Klageren har i øvrigt - på nævnets udtrykkelige opfordring til at udtale

sig om, om, på hvilket retsgrundlag (lovbestemmelse, vedtægter, aftale,

forlig e.a.) man mener, at Landsforeningen Ungbo var forpligtet til at dække

de omtalte krav vedrørende Ungdomsboligerne Adelgade 6, Nyborg, og/eller de

selvejende institutioner i Københavns Kommune - i alt væsentligt henvist til,

- at det afgørende er, at det efter ovennævnte skrivelse af 7. november

1989 fra Boligstyrelsen »stod klart«, at der vedrørende

Ungdomsboligerne Adelgade 6, Nyborg forelå » en særlig situation, der

kunne få økonomiske konsekvenser for Landsforeningen Ungbo », og at

denne eventualforpligtelse burde have været afspejlet i Landsforeningens

årsregnskaber for 1989 og 1990 eller i revisionsprotokollater, samt

- at Landsforeningen Ungbos mellemværende (eventual-forpligtelse) med de

selvejende institutioner i Københavns Kommune i forbindelse med store

overskridelser af godkendte anskaffelsessummer i byggesager - » som

følge af den administrative praksis, som havde fundet udtryk i sagerne

vedrørende Farum og Nyborg » - burde have været afspejlet i

Landsforeningens årsregnskaber for 1988, 1989 og 1990.

Nævnet finder på denne baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag for at

antage, at der i forbindelse med overskridelsen af den budgetterede byggesum

for Ungdomsboligerne Adelgade 6, Nyborg, eller opførelsen og driften af de

omhandlede selvejende institutioner i Københavns Kommune eksisterede nogen

juridisk forpligtelse for Landsforeningen Ungbo til at betale de omhandlede

beløb. Nævnet finder derfor, at der ikke er tale om eventualforpligtelser af

en sådan karakter, at de burde være fremgået af foreningens årsregnskaber for

1988, 1989 og 1990.

Som følge af det anførte finder nævnet det heller ikke godtgjort, at de

indklagede har handlet i strid med god revisionsskik i forbindelse med den

regnskabsmæssige behandling af Landsforeningen Ungbos påståede mellemværender

med de pågældende institutioner.

5.4 Sammenfattende finder nævnet derfor, at der ikke er grundlag for at

antage, at de indklagedes revision af årsregnskaberne for Landsforeningen

Ungbo for 1988, 1989 og 1990 er aflagt i strid med reglerne om god

revisorskik. De indklagede vil derfor i det hele være at frifinde.

Afgørelsen vil i medfør af § 18 a, stk. 5, i lov om statsautoriserede

revisorer være at offentliggøre.

Thi bestemmes:

Statsautoriseret revisor Bjarne Ingstrup og statsautoriseret revisor Bent

Jørgensen frifindes.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter