God revisorskik
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
God revisorskik
Den 30. juli 1997 afsagde Revisornævnet i sagen j.
nr. 96-198.444 - ER Postservice ApS mod registreret revisor Bjarne Bastved
sålydende
KENDELSE
:
Ved kendelse afsagt den 28. august 1996 af
Disciplinærnævnet for Registrerede Revisorer (sag nr. R-4/1995)
blev der pålagt registreret revisor Bjarne Bastved en bøde
på 25.000 kr. for at have handlet i strid med god revisorskik ved ikke
at have påset, at klageren ER Postservice ApS's kapitalforhold var
anmeldt over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ved ikke at have afsat
revisorhonorar i de af ham for klageren udarbejdede regnskaber, ved i
klagerens årsregnskab for 1992/93 at have undladt at medtage
nærmere angivne aktiver og passiver, hvorved regnskabet ikke har givet
et retvisende billede, samt ved ikke med tilstrækkelig hurtighed at
have reageret på henvendelser fra klagerens nye revisor.
Indklagedes advokat har ved skrivelse af 26. november 1996
rettidigt indbragt kendelsen for Revisornævnet med påstand
principalt om frifindelse, subsidiært om, at der tildeles indklagede en
advarsel, mere subsidiært om, at der pålægges indklagede en
mindre bøde end af Disciplinærnævnet fastlagt og mest
subsidiært om stadfæstelse af Disciplinærnævnets
afgørelse.
Klagerens advokat har ved skrivelse af 6. januar 1997
påstået kendelsen stadfæstet.
Sagen er behandlet på et møde i
Revisornævnet den 26. juni 1997 med deltagelse af formanden og 4
medlemmer, jf. lov om registrerede revisorer ? 11 d, stk. 2, jf. lov om statsautoriserede
revisorer ? 19, stk. 3, 1. pkt.
Læs alt
For og med indklagede mødte advokat Erik Turley,
Hillerød.
Klagerens direktør og klagerens nye revisor,
registreret revisor Ole Kallesøe, var mødt.
I påklageskrivelsen af 26. november 1996 har
indklagedes advokat blandt andet anført:
" .
AD SAGSFREMSTILLING:
Disciplinærnævnets afgørelse ses
på visse punkter at være uden argumentation for så vidt
angår blandt andet stillingtagen til det af klager beskrevne
hændelsesforløb, hvilket ses at være gældende i
relation til klagepunkt nr. 3.
Bortset herfra ønskes der knyttet følgende
kommentarer til de af Disciplinærnævnets afgørelse
omfattede klagepunkter.
Ad 1. klagepunkt:
På baggrund af de faktiske oplysninger der er
fremkommet i forbindelse med Disciplinærnævnets behandling af
sagen, må revisor fastholde sin forklaring om, at selskabets ledelse
skulle forestå den formelle ekspedition af anmeldelsen af
ændringerne i kapitalforholdene.
Revisor må dog erkende, at denne ikke har anmodet
om, at modtage skriftlig dokumentation for, at anmeldelsen var effektueret,
som drøftet med selskabets ledelse, hvilket beklages.
Ad 2. klagepunkt:
Revisor ønsker at fastholde, at der alene er
foretaget udfakturering til klager, for reelt faktisk udført
arbejde.
Dette ses tillige af det faktum, der har været
fremhævet i den tidligere skriftlige behandling af sagen, at klager
uden indsigelser betaler samtlige a.c. faktureringer, hvorunder den seneste
a.c. fakturas betaling finder sted, efter skift til ny revisor.
Revisor må dog erkende, at denne burde have afsat
honoraret i regnskabet for det pågældende år, hvilken
undladelse beklages.
Revisor ønsker i den forbindelse at fremhæve,
at aktiviteten overfor klager, som har dannet baggrund for faktureringen,
skyldtes at det klagende selskab var i en særdeles nødlidende
situation, da kontakt blev taget til revisor.
Klager var reelt ikke i stand til at honorere det
udførte arbejde, hvorfor aftalen om a.c. afvikling blev etableret.
Ad 3. klagepunkt:
Kendelsens bemærkninger vedrørende dette
punkt ses ikke konkret at tage hensyn eller stilling til de af revisor
meddelte oplysninger.
Revisor er i øvrigt ikke enig i, at denne ikke har
revideret efter udløb af regnskabsåret.
Revisor er fortsat af den opfattelse, at regnskabet giver
et retvisende billede af selskabets økonomiske situation og resultat,
herunder angivelse af aktiver og passiver.
..
Særligt i relation til ændringer af forhold
vedrørende en leasingbil, fastholder revisor sin opfattelse af, at
denne ændring henhørte til perioden efter regnskabsårets
afslutning, samt at ændringen iøvrigt ville medføre en
periodisering i dette.
For så vidt angår afskrivning i relation til
dubiøse debitorer fastholder revisor ligeledes sin vurdering heraf,
som anført i de tidligere processkrifter, med fremhævelse af, at
den efterfølgende revisor har afskrevet tillige på den til de
vurderede dubiøse debitorer svarende momsdel, hvilket ikke ses at
være korrekt.
Ad 4. klagepunkt:
Revisor må anerkende, at der formelt set har
været en træghed i kommunikationen mellem revisor og klagers nye
revisor.
Dette skyldes flere forhold, herunder blandt andet, at
klager i valg af ny revisor havde valgt reg. revisor Ole Kallesøe, der
inden havde fuldt kendskab til klagers bogføring og
regnskabsførsel, idet revisor Kallesøe havde bistået
klager i regnskabsperioderne indtil revisor Bastved overtog revisionen.
Klagers efterfølgende revisor - revisor
Kallesøe - havde således på baggrund af sit tidligere
kendskab til klager fuldt overblik over de bogføringsmæssige og
regnskabsmæssige forhold i selskabet, idet det særligt
fremhæves, at selskabets egne bogholderimæssige ekspeditioner
ikke i revisor Bastveds tid har undergået en teknisk forandring.
De forespørgsler der umiddelbart blev rettet til
revisor Bastved forekom at være af en art, som umiddelbart kunne
besvares ved revisor Kallesøe's egen vurdering af klagers eget
bogholderi, men revisor Bastved har alligevel rettet telefoniske henvendelser
til revisor Kallesøes kontor med henblik på afklaring af, hvilke
reelle spørgsmål der kunne stå tilbage.
I denne forbindelse fastholdes revisors forklaring om, at
der dels har været meddelt en medarbejder på revisor
Kallesøes kontor orientering om visse forhold, ligesom møde har
været aftalt ved årsskiftet.
Revisor må samtidig henlede opmærksomheden
på, at der ikke for så vidt angår de meddelte oplysninger
er foretaget honorering heraf, hvorfor revisor samlet set må være
af den opfattelse, at der er meddelt den nye revisor de oplysninger, der
rimeligvis kan afkræves af den "fyrede" revisor i den konkrete
situation, når al bogføring fortsat er hos selskabet/klager, og
når særligt fremhæves, at den nye revisor svarer til den
tidligere, samt at bogføringen er fuldstændig identisk.
På ovennævnte grundlag må revisor med
beklagelse erkende, at der delvist har været tale om adfærd der
ikke har været 100% optimal, men dog ikke har været af en
sådan art, at det bør påkalde en egentlig
sanktionsfastsættelse.
Såfremt Revisornævnet måtte finde at en
sanktion skal fastlægges, må der under hensyntagen til den meget
ringe dadelværdige adfærd blive tale om en meget lempelig
sanktion, og i hvert fald ikke en bødefastlæggelse af den
størrelse som Disciplinærnævnet har fastlagt."
Klagerens advokat har i sit indlæg af 6. januar 1997
til Revisornævnet bemærket, at klageren "finder den afsagte
kendelse rimelig og rigtig" og vedlagt registreret revisor Ole
Kallesøes kommentarer i anledning af påklagen.
Indklagedes advokat har i en replik af 2. marts 1997
yderligere bemærket blandt andet:
" ..
AD SAGSFREMSTILLING:
Det af indklagede
anførte for såvidt angår 1. klagepunkt ses der at
være enighed om.
For såvidt 2. klagepunkt er indklagede af den
opfattelse, at afsættelse af revisionshonorar sædvanligvis sker i
forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab.
I den konkrete situation er det undladt, idet der har
været tale om en særlig betalingsaftale med a'contoafvikling hver
måned, alene etableret for at imødekomme klagers
likviditetsmæssige situation.
Der henvises til det det fremlagte time/sags regnskab
(bilag K - 13), hvoraf fremgår, at klager afviklede ydelse efter
forbrugt tid, samt at indklagede generelt anså betalingerne som
svarende til honoraret for de enkelte år. Indklagede
imødeså risiko for at afholdte arbejder måtte afskrives
over igangværende arbejdsydelser, såfremt klager ikke måtte
"overleve" kriseperioden.
For så vidt angår 3. klagepunkt
ønsker indklagede at fremhæve, at kreditnota for leasingafgiften
drøftedes med direktør Erik Reinhardt (klager).
Denne oplyste, at han på grund af den likvide
situation i selskabet i forbindelse med leasingperiodens ophør
ønskede at få en nedsættelse for den passerede
periode.
Indklagede fastholder, at det med klager blev
drøftet om kreditnotaen skulle medtages i årsregnskabet under
hensyntagen til klagers ønske om at kunne fremvise et positivt
driftsoverskud - og i samråd med klager blev det besluttet at
medtage posten, som en ekstraordinær indtægt i
regnskabsåret 1993/94.
Indklagede er fortsat af den opfattelse, at regnskabet
giver et retvisende billede af selskabets økonomiske situation og
resultat, herunder angivelse af aktiver og passiver.
.
For så vidt angår 4. klagepunkt
opfordres klager til at redegøre nærmere for indholdet af
reg. revisor Ole Kallesøe's bemærkninger i dennes skriftlige
indlæg af 3. januar 1997, de 2 øverste afsnit på side 3.
For det første ser jeg ikke umiddelbart at der i sagsmaterialet
foreligger kopier af de af reg. revisor Ole Kallesøe nævnte
breve, men bortset herfra henviser indklagede til det i klageskrivelsen
anførte vedrørende information til ny revisor.
For såvidt angår de beløbsmæssige
angivelser med udgiftsførsel med et beløb stort kr. 833.332,00
og indtægtsføring af en ekstraordinær post på kr.
6.625,00 opfordres klager til at specificere/klargøre sine eventuelle
klagepunkter vedrørende disse forhold, idet de ikke er umiddelbart
forståelige for indklagede.
For så vidt angår "overførsel af
likvider/forudbetalinger" og information generelt overfor ny revisor henvises
der til klageskrivelse og det iøvrigt ovenfor anførte.
Indklagede ønsker at fremhæve, at
henvendelser fra reg. revisor Ole Kallesøe's kontor er besvaret
telefonisk med henvisning til posteringer og bilagsmateriale, der var
tilgængeligt i selskabets eget bogholderi, ligesom indklagede har
tilkendegivet at ville mødes i selskabet med en repræsentant fra
OK Revision ApS med henblik på opnåelse af afklaring af
åbentstående spørgsmål, idet indklagede på
grundlag af forespørgsler i "stikordsform" foretrak eventuel
afholdelse af et møde, såfremt gennemgang af klagers bogholderi
og fuldtud tilgængeligt bilagsmateriale overhovedet måtte
efterlade spørgsmål af væsentlig betydning. Indklagede
fremhæver i denne forbindelse iøvrigt, at det af revisor Ole
Kallesøe's redegørelse af 3. jan. 1997 side 3 nederst
anførte omhandler et møde, der fandt sted på baggrund af
et tidligere møde på advokat C. Clasens kontor, hvor
direktør Erik Reinhardt (klager) dog måtte melde afbud på
grund af sygdom.
I forbindelse med mødet aftaltes det, at de da
foreliggende forespørgsler skulle uddybes.
GENERELT.
Indklagede ønsker at fremhæve, at indklagede
ikke mener at have begået fejl, herunder at det ikke er en fejl, at der
ikke foretages hensættelser på "dubiøse debitorer",
på baggrund af de modtagne oplysninger fra klager.
Der ses da ej heller at foreligge antydninger af, at
selskabet/offentlige myndigheder eller trediemand har lidt tab i forbindelse
med årsregnskabsaflæggelsen.
Sagen starter som en ren sag om honorering, hvor klagers
nye revisor, reg. revisor Ole Kallesøe efter indklagedes opfattelse
på et urimeligt grundlag, når de konkrete omstændigheder
tages i betragtning, forsøger at "belaste" tidligere revisor.
I denne forbindelse ønsker indklagede at
fremhæve, at reg. revisor Ole Kallesøe, som tidligere
nævnt, var klagers revisor før indklagede, reg. revisor Bjarne
Bastved blev tilknyttet selskabet som revisor.
Indklagede er af den opfattelse, at tillige klager,
direktør Erik Reinhardt er enig med indklagede i, at den
rådgivning OK Revision ApS tillige havde ydet selskabet ER Postservice
ApS var mangelfuld i et sådant omfang, at såvel selskabet ER
Postservice ApS som direktøren/ejeren, direktør Erik Reinhardt
var konkurstruet og udsat for - muligvis realiseret - tab - i
størrelseordenen op mod ca. 1 mill. kr.
Efter indklagedes opfattelse er det indklagedes indsats,
der har medført, at selskabet og direktør Erik Reinhardt er
kommet "på fode igen", hvorfor indklagede fortsat opfatter indgivne
klage mere som en kollegial, efter indklagedes opfattelse - uberettiget
forfølgning -end, at klager, ER PostserviceApS v/direktør Erik
Reinhardt reelt har haft væsentlige kritikpunkter at fremføre,
når bortses fra det faktum, at indklagede på tidspunktet for
revisorskiftet havde ringe mulighed for at tilgodese klager med det
tidsforbrug, der måtte skønnes nødvendigt til
fortsættelse af arbejdsopgaven.
Klagerens advokat meddelte ved brev af 26. maj 1997
Revisornævnet, at klageren ikke havde bemærkninger til det
fremkomne.
Revisornævnet erklærede herefter
skriftvekslingen for afsluttet og berammede møde ovennævnte
dato, som parterne på forhånd var orienteret om og ikke havde
haft bemærkninger til.
Parterne har på mødet i Revisornævnet
haft lejlighed til at uddybe deres bemærkninger til klagepunkterne.
Indklagede har ad klagepunkt 1 nærmere redegjort for
de hos klageren skete kapitalbevægelser, herunder tegningen af ny
anpartskapital til kurs 600 ved konvertering af gæld. Forholdet har
klart fremgået af regnskaberne.
Ad klagepunkt 2 har indklagede henvist til sin
redegørelse af 15. januar 1996 til Disciplinærnævnet,
hvorefter der blandt andet pr. 30. juni 1994 er anvendt revisortimer for
5.363 kr., der vedrører regnskabsåret 1993/94. Der var risiko
for, at klager ikke kunne betale, hvorfor acontobetalingsordningen blev
aftalt for at undgå afskrivning i tilfælde af manglende
betaling.
Ad klagepunkt 3 har indklagede fastholdt sin bestridelse
af de af klagerens nye revisor påviste fejl og undladelser. Indklagede
har på Revisornævnets forespørgsel erklæret sig enig
i, at klagepunktet især angår 3 poster: Dubiøse debitorer
for 65.630 kr., igangværende arbejder for 50.000 kr. og udgifter
vedrørende juni 1993 for 31.882 kr., der ikke var medtaget i
regnskabet. Han drøftede spørgsmålet om de dubiøse
debitorer med direktør Reinhardt og vil ikke afvise, at der nok skulle
have været hensat et beløb. Indklagede erkender, at der er
begået en fejl med momsen, som er posteret to gange. Udgifterne
vedrørende juni 1993 har indklagede ikke vidst, hvad angik, men han
erkender, at det er en fejl, hvis de ikke er med i regnskabet som
periodepost.
Ad klagepunkt 4 har indklagede forklaret, at han for at
svare på revisor Kallesøes spørgsmål selv skulle
have været ude i virksomheden. Han var villig til at mødes med
Kallesøe, og de mødtes da også på advokat Clasens
kontor den 2. januar 1995. På mødet havde indklagede lovet at
sende fotokopi af råbalancen pr. 30. juni 1993 med efterposteringer,
hvilket senere skete. Han havde i øvrigt meddelt Kallesøe, at
han kun havde egne notater liggende.
Klagerens direktør har ad klagepunkt 3 forklaret,
at han ikke husker, at han drøftede igangværende arbejder med
indklagede, men at han godkendte regnskabet, som det var udarbejdet.
Revisor Kallesøe har tilføjet, at han ikke
har set dokumentation for, at der er lavet noget.
Indklagedes advokat har i sin procedure i det
væsentlige henholdt sig til sine skriftlige indlæg i sagen.
Revisornævnets bemærkninger:
Det tiltrædes, at indklagede i det under klagepunkt
1 anførte forhold har handlet i strid med god revisorskik ved - som af
ham selv erkendt - ikke at have bedt om at få forevist dokumentation
for behørig anmeldelse af kapitalforhøjelsen.
Vedrørende klagepunkt 2 tiltræder
Revisornævnet, at honoraret burde have været afsat i
regnskaberne, i det mindste med et skønnet beløb, hvorfor
indklagede også i dette forhold har handlet i strid med god
revisorskik.
Selv om de for Revisornævnet foreliggende
oplysninger vedrørende klagepunkt 3 ikke gør det muligt med
sikkerhed at fastlægge, hvilke fejl der har været i det af
indklagede udarbejdede regnskab for 1992/93, findes der dog
tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at regnskabet har
været lidende af mangler, som burde have været afklaret af
indklagede i forbindelse med arbejdet. Revisornævnet tiltræder
derfor, at indklagede heller ikke med hensyn til dette klagepunkt har
iagttaget god revisorskik.
Vedrørende klagepunkt 4 lægger
Revisornævnet til grund, at klagerens nye revisor den 25. august 1994
bad indklagede om at få tilsendt kopi af afslutningsark/råbalance
pr. 30. juni 1993, og at indklagede efter sin egen forklaring først
fremsendte råbalancen efter mødet i januar 1995. Efter
Revisornævnets opfattelse må det anses for en
tilsidesættelse af god revisorskik at lade gå så lang tid,
før dette for efterfølgerens arbejde så vigtige
arbejdspapir blev tilsendt denne. Som sagen er oplyst, finder
Revisornævnet ikke sikkert grundlag for at kritisere, at muligt
også andre dokumenter, som den nye revisor havde krav på, ikke
blev overgivet denne.
På baggrund af det anførte nedsætter
Revisornævnet den forskyldte bøde til 15.000 kr., jf. lov om
registrerede revisorer ? 11 a, stk
1.
I medfør af bekendtgørelsen om
Revisornævnet ? 11, stk. 3,
er det bestemt, at kendelsen skal offentliggøres.
Thi bestemmes:
Disciplinærnævnets kendelse ændres
således, at der pålægges indklagede registreret revisor
Bjarne Bastved en bøde på 15.000 kr.
Bilag
Ved skrivelse modtaget den 16. februar 1995 og senere præciserende
skrivelser har ER Postservice ApS indgivet klage over registreret revisor
Bjarne Bastved.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at revisor Bjarne Bastved har
været optaget i Revisorregistret siden 11. september 1974.
Det fremgår af sagen, at indklagede blev antaget som revisor for
klageren med virkning fra regnskabsåret 1990/91. Indklagede udarbejdede
herefter klagers årsregnskaber for regnskabsårene 1990/91,
1991/92 og 1992/93.
Indklagede blev afskediget som klagers revisor med udgangen af juni 1994,
hvorefter klager antog en ny revisor, registreret revisor Ole
Kallesøe, OK Revision ApS.
Ved brev af 15. august 1994 anmodede Ole Kallesøe indklagede om at
meddele en række oplysninger, der var nødvendige for, at han
kunne påbegynde og videreføre arbejdet med udarbejdelse af
årsregnskab m.v.
Ved brev af 25. august 1994 anmodede Ole Kallesøe endvidere
indklagede om at få tilsendt kopi af afslutningsark/råbalance pr.
30. juni 1993, da der under revisionen af åbningsbalancen pr. 1. juli
1993 var " opstået en del spørgsmål, der kun kan
besvares af ovennævnte arbejdspapirer".
Ved brev af 8. september 1994 rykkede Ole Kallesøe indklagede for
det udbedte materiale., idet det samtidigt oplystes, at der var konstateret
mangler ved driftsregnskabet for 1992/93 vedrørende en række
nærmere angivne aktiver og passiver, som formodedes at skulle have
været medtaget i det sidste af indklagede udarbejdede
årsregnskab.
Den 7. oktober 1994 skrev klagers advokat til indklagede bl.a.:
"
Selskabets ny revisor har siden 15. august d.å. jævnligt -
og senest ved skrivelse af 8. september d.å. - rekvireret materiale og
oplysninger hos Dem til brug ved udarbejdelse af årsregnskab.
Da revisor intet har modtaget fra Dem, skal jeg nu meddele Dem en frist
på 10 dage fra dato til at forsyne revisoren med det i skrivelse af 8.
september d.å. omtalte materiale, tillige med kopi af
anlægskartotek.
Sker dette ikke, vil jeg uden yderligere varsel begære afholdt
udkørende fogedforretning til Deres forretningsadresse
".
Rekvisition blev indgivet til fogedretten den 18. oktober 1994, hvilket -
ifølge klager - medførte, at indklagede afleverede en del af
det udbedte materiale direkte til klager, dog uden nærmere at besvare
de af Ole Kallesøe rejste spørgsmål.
I februar 1995 udtog klager stævning mod indklagede med
påstand om betaling af kr. 92.975, der angives at udgøre klagers
krav i anledning af uberettiget oppebåret revisorhonorar og
erstatningskrav som følge af, at klager som konsekvens af indklagedes
mangelfulde arbejde har haft omkostninger til anden revisor samt advokat.
Klageren
har under disciplinærsagen i alt væsentligt
anført følgende klagepunkter:
Indklagede har i regnskaberne for 1991/92 og 1992/93 urigtigt angivet, at
indskudskapitalen i ER Postservice ApS var 200.000 kr., uanset at denne
kapital ikke var registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Indklagede har ikke fremsendt endelig afregning over honorar for sin
bistand vedrørende 1993/94, uanset at der i dette regnskabsår
á conto var oppebåret 44.000 kr. + moms, og uanset at der i
denne periode intet arbejde var udført for selskabet.
Indklagede har i regnskabet for 1992/93 undladt at opgive aktiver til en
værdi af 98.035 kr. og passiver til en værdi af 237.978 kr. og
således udarbejdet et driftsregnskab, der var 139.952 kr. "for
godt". Årets positive resultat 113.834 kr. skulle rettelig have
udvist et negativt resultat på 26.108 kr. Det aflagte regnskab har
derfor ikke givet et retvisende billede af aktiver og passiver, selskabets
økonomiske stilling samt resultat.
Indklagede har ikke besvaret forespørgsler fra klagers nye revisor
af 15. august, 25. august og 8. september 1994 før fristen for
udarbejdelse af årsregnskabet for 1993/94 udløb med udgangen af
1994. Til sidst blev det nødvendigt at anmode om fogdens bistand til
at få udleveret diverse materiale fra indklagede.
Indklagede
har anført følgende til klagen:
Ad 1. klagepunkt:
Indskudskapitalen blev i regnskaberne for 1991/92 og 1992/93 angivet til
de 200.000 kr. på baggrund af oplysninger modtaget fra selskabets
direktør. Indklagede har fået forevist et
generalforsamlingsreferat, hvoraf kapitalforhøjelsen fremgik.
Indklagede gik ud fra, at klageren havde anmeldt kapitalforhøjelsen,
og klageren gjorde ikke i forbindelse med årsregnskaberne indklagede
opmærksom på, at der ikke var foretaget anmeldelse. Kapitalen
blev i øvrigt omtalt i en skrivelse af 3. november 1992, uden at
klageren gjorde indsigelse. Så snart indklagede fik oplysning om den
manglende anmeldelse af kapitalforhøjelsen, foretog han den
nødvendige ekspedition ved at foranledige anmeldelsesblanket af 15.
december 1993 indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Ad 2. klagepunkt:
Indklagede er enig i, at det omhandlede honorar på 44.000 kr. + moms
i hvert fald for en væsentlig dels vedkommende ikke dækker
arbejde udført i 1993/94. Beløbet vedrører derimod
arbejde udført i tidligere regnskabsår. Da klageren ikke havde
mulighed for at honorere kravet i nær tidsmæssig sammenhæng
med arbejdets udførelse, accepterede indklagede at lade sit
tilgodehavende fordele over en længere periode.
Ad 3. klagepunkt:
Indklagede har bestridt rigtigheden af klagepunktet, der bygger på
den nye revisors gennemgang af klagerens regnskabsmateriale. Efter aftale med
selskabets ledelse skete der ikke afskrivning vedrørende
dubiøse debitorer, da der netop var sket betaling af ca. 1/3 af de
daværende overforfaldne tilgodehavender. Der kunne derfor ikke ses bort
fra muligheden af, at resten af fakturaerne eller en stor del heraf ville
blive betalt efterfølgende. Der skete ud fra et
væsentlighedssynspunkt og efter samråd med klageren ikke
aktivering af likvider på 25.597 kr. og passivering af forudbetalinger
på 27.183 kr. Bortset fra eventuel afskrivning af dubiøse
debitorer ville summen af de påtalte punkter ikke ændre
resultatet eller egenkapitalen med mere end +/- 2.-3.000 kr.
Ad 4. klagepunkt:
Indklagede mener ikke at have tilsidesat sine pligter overfor den nye
revisor. Alle oplysninger har været tilgængelige i klagerens eget
bogholderi, og indklagede opfattede ikke situationen således, at han
skulle yde særskilt bistand i den forbindelse. Han var desuden på
daværende tidspunkt meget optaget af andre kunder. Han havde dog
kontakt med en medarbejder hos den nye revisor i slutningen af 1994 og deltog
omkring årsskiftet 1994/95 i et møde hos den nye revisor for at
gennemgå udestående spørgsmål.
Parterne har under et møde med nævnet haft lejlighed til at
gøre nærmere rede for deres standpunkter.
Direktøren for klageren, Erik Reinhard, har under
mødet med nævnet supplerende forklaret, at han og en bogholder
foretog den daglige bogføring på EDB, mens indklagede ydede
rådgivning og udarbejdede årsregnskab på baggrund af
modtagne balancer. Bogføringssystemet har været uændret
gennem 11 år, og der var også tidligere blevet overført
konti til det følgende år. Indklagede blev hele tiden spurgt til
råds, fordi ingen i selskabet havde nærmere kendskab til
årsregnskabsloven. Indklagede fik at vide, at regnskabet skulle se
pænt ud, men han blev naturligvis ikke opfordret til ulovligheder. Erik
Reinhard husker ikke indholdet af de konkrete drøftelser. Det blev
sagt til indklagede, at han skulle sørge for det fornødne
vedrørende kapitalforhøjelsen, herunder indberetning til
myndighederne. Selskabets advokat deltog ikke i regnskabsafslutningen.
Indklagede
har under mødet med nævnet supplerende
forklaret, at det var meningen, at selskabets advokat skulle klare de
juridiske spørgsmål i forbindelse med retablering af kapitalen
og kapitalforhøjelsen. Først sent i 1993 fandt indklagede ud
af, at forholdene ikke var i orden. Der blev ikke afsat skyldig
revisorhonorar i selskabets regnskaber for 1991/92 og 1992/93, selv om
á conto beløbet på 44.000 kr., der blev faktureret som
vedrørende 1993/94, reelt vedrører arbejde udført i de
tidligere perioder. Der er hele tiden ført time-/sagsregnskab.
Regnskabet for 1992/93 giver efter indklagedes opfattelse, uanset de
påtalte forhold, et retvisende billede af selskabets økonomiske
stilling og resultat. Når der blev rykket for svar på skrivelser
fra den nye revisor, tilbød indklagede at afholde møde. Han har
deltaget i møder med selskabets advokat og nye revisor
vedrørende besvarelsen af de stillede spørgsmål.
Indklagede sendte, inden der blev afholdt møde i fogedretten, kopi af
det materiale, han var besiddelse af, til klagerens nye revisor, men
indklagede har selv ikke haft andet end kopier.
Disciplinærnævnet skal udtale:
Vedr. 1. klagepunkt:
Indklagede har bl.a. udarbejdet og revideret klagers årsregnskaber
for 1991/92 og 1992/93.
I årsregnskabet for 1991/92, som indklagede har underskrevet den 15.
oktober 1992, er indskudskapitalen angivet til 200.000 kr., svarende til en
stigning på 120.000 kr. i forhold til det forrige regnskabsår. I
regnskabets årsberetning anføres, at der til
overskudsdispositioner bl.a. indstilles "indskud ved
kapitalforhøjelse" på 600.000 kr.
I årsregnskabet for 1992/93, som indklagede har underskrevet den 17.
september 1993, er indskudskapitalen ligeledes angivet til 200.000 kr.
Det fremgår imidlertid af sagen, at kapitalforhøjelsen
på 120.000 kr. desuagtet først blev anmeldt over for Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen den 15. december 1993. Det omtalte "indskud ved
kapitalforhøjelse " på 600.000 kr. blev imidlertid
fortsat ikke anmeldt over for styrelsen, idet kapitalforhøjelsen
på i alt 720.000 kr. samt kapitalnedsættelsen på 600.000
først berigtigedes den 28. december 1994 med bistand af klagers nye
revisor.
Indklagede, der som selskabets revisor burde have påset, at
kapitalforholdene var anmeldt over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, findes
derfor for så vidt at have handlet i strid med god revisorskik.
Vedr. 2. klagepunkt:
Indklagede har oplyst, at han i regnskabsåret 1993/94 hos klager har
opkrævet et honorar på 44.000 kr. ekskl. moms vedrørende
arbejde, der i alt væsentligt er udført for klageren i
forbindelse med tidligere regnskabsår. Det er imidlertid ubestridt, at
honoraret ikke er afsat i de af indklagede udarbejdede regnskaber for de
pågældende år, hvorfor indklagede for så vidt har
handlet i strid med god revisorskik.
Vedr. 3. klagepunkt:
Klagers nye revisor har nærmere redegjort for, hvorledes der i
selskabets årsregnskab for 1992/93 mangler aktiver for ca. 98.000 kr.
og passiver for ca. 237.000 kr.
En del af disse beløb fremgår af klagers eget bogholderi, og
indklagede har bl.a. oplyst, at han valgte at modregne de likvide
beholdninger i forudbetalinger fra kunder og at driftsføre
differencen. Indklagede har i øvrigt ikke revideret begivenheder
indtruffet efter regnskabsårets udløb, således at samtlige
relevante aktiver og passiver ikke er medtaget i årsregnskabet.
Regnskabet kan således ikke antages at give et retvisende billede af
selskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling og resultat,
hvorfor indklagede, som har forsynet regnskabet med en blank påtegning,
heller ikke på dette punkt kan antages at have handlet i
overensstemmelse med god revisorskik.
Vedr. 4. klagepunkt:
Når en klient vælger at skifte til en ny revisor
påhviler det den oprindelige revisor - efter omstændighederne mod
honorar - at være klientens nye revisor behjælpelig med de
oplysninger, som denne nye revisor måtte ønske for at kunne
videreføre revisionen og udarbejde et korrekt og rettidigt
årsregnskab. Det må endvidere i almindelighed følge af god
revisorskik, at en registreret revisor har pligt til at besvare henvendelser
vedrørende behandlingen af en sag, som revisoren har taget del i.
I nærværende sag finder nævnet det godtgjort, at
indklagede ikke med tilstrækkelig hurtighed har besvaret henvendelserne
fra klagers ny revisor og advokat, der efter adskillige ubesvarede skrivelser
så sig nødsaget til at indgive begæring til fogedretten
vedrørende udlevering af diverse regnskabsmateriale. Dersom indklagede
var af den opfattelse, at besvarelsen af forespørgslerne kunne findes
i det materiale, som den nye revisor og/eller klienten allerede lå inde
med, burde dette således utvetydigt straks have været oplyst.
Herefter findes indklagede også vedrørende dette klagepunkt
ikke fuldt ud at have levet op til god revisorskik.
Indklagede har derfor forskyldt en bøde i medfør af § 11 a,
stk. 1, i lov om registrerede revisorer.
Bøden fastsættes efter omstændighederne til 25.000
kr.
T h i b e s t e m m e s :
Registreret revisor Bjarne Bastved pålægges en bøde
på 25.000 kr.
Lignende dokumenter
- Revisorskik Retsinformation · 24. september 1997
- Tilsidesat god revisorskik Retsinformation · 1. februar 1999
- God revisorskik, tilbageholdelsesret. Retsinformation · 1. februar 1999
- Ulovlig virksomhed Retsinformation · 6. november 1998