Anvisningsret almennyttige boliger flygtninge
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Anvisningsret almennyttige boliger flygtninge
Ved brev af 10. oktober 1995 har Frederiksberg Kommune anmodet
Indenrigsministeriet om som tilsynsmyndighed at afgive en vejledende
udtalelse om lovligheden af kommunalbestyrelsens beslutning af 11. september
1995 vedrørende boligplaceringen af bosniske krigsflygtninge.
Det fremgår af sagen, at Dansk Flygtningehjælp ved brev af 19. juli 1995
anmodede kommunen om at bistå med tilvejebringelse af boliger til 300 af de
flygtninge, som er indkvarteret på centre i Frederiksberg Kommune.
Anmodningen blev fremsat som led i den landsdækkende indkvarterings- og
integrationsopgave, som for tiden varetages af Dansk Flygtningehjælp, med
hensyn til et betydeligt antal bosniske krigsflygtninge, som løbende modtager
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 5.
Den 11. september 1995 vedtog Frederiksberg Kommunalbestyrelse efter
indstilling fra Bolig- og Ejendomsudvalget og Magistraten, »at tage
kvoten for bosniske flygtninge til efterretning og specielt for
boligplacering af disse at gøre generel brug af anvisningsret til
almennyttige boligselskaber, idet det skal tilstræbes, at der ikke sker
koncentration i områder, som allerede er socialt belastet, herunder
Stjernen.« Et flertal vedtog endvidere, »at der rettes henvendelse
til private udlejere om frivillige aftaler uden godtgørelse«.
Den 19. september 1995 tilskrev kommunen private udlejere med spørgsmål
om, hvor vidt de pågældende ville være villige til at stille en eller flere
lejligheder som er eller bliver ledige, til rådighed for kommunen med henblik
på løsning af opgaven. Det anførtes samtidig, at kommunalbestyrelsen havde
besluttet ikke at benytte reglerne i lov nr. 281 af 27. april 1994 om
kommunal anvisningsret.
Ved brev af 20. september 1995 rettede Frederiksberg Kommune henvendelse
til de almennyttige boligselskaber, og anførte bl.a. følgende:
»Vedrørende anvisning af boliger til bosniske krigsflygtninge.
Dansk Flygtningehjælp har rettet henvendelse til Frederiksberg Kommune og
Læs alt
anmodet om, at kommunen i løbet af 1995-96 fremskaffer boliger til 300 af de
bosniske krigsflygtninge, der er indkvarteret i Hovedstadsregionen.
Frederiksberg Kommunalbestyrelse har vedtaget at påtage sig at fremskaffe
permanente boliger til denne gruppe flygtninge, hvilket indebærer, at
kommunen skal anvise omkring 150 boliger.
Man påtænker at løse opgaven ved i første omgang at benytte egne
udlejningsejendomme, men håber også, at en henvendelse til private udlejere
vil skaffe udlejningsmuligheder.
Det må imidlertid forudses, at det ikke vil være muligt at løse opgaven
alene ved hjælp af disse lejligheder, og Frederiksberg Kommunalbestyrelse har
derfor i henhold til § 76 b, stk. 1, i lov om boligbyggeri vedtaget at kræve,
at hver fjerde ledige lejlighed i selskabets frederiksbergske bebyggelse med
virkning fra dags dato stilles til kommunens disposition, indtil opgaven er
løst...«
Frederiksberg Kommune har på denne måde krævet anvisningsret til hver
fjerde ledigblevne lejlighed i de almennyttige afdelinger (bortset fra
Stjernen), hvor kommunen ikke før har haft anvisningsret.
Det fremgår endelig af sagen, at Frederiksberg Kommune ikke har truffet
beslutning om, hvorledes anvisningsordningen nærmere skal administreres.
Kommunen har i den forbindelse oplyst, at det vil bero på en konkret
vurdering, hvem der i det enkelte tilfælde skal have tildelt en lejlighed,
som kommunen har anvisningsret til. Bosniske krigsflygtninge, der mangler en
bolig, vil blive behandlet på linie med andre borgere i kommunen, der er
husvilde. Det bemærkes, at kommunen i den forbindelse har oplyst, at den
normalt ikke medvirker til at skaffe en bolig til husvilde fra andre kommuner
eller til egne borgere, der har en bolig, men som ønsker at flytte. Kommunen
anser såvel bosniere som danskere, der ikke har selvstændige lejligheder, som
husvilde.
I den anledning skal Indenrigsministeriet udtale følgende:
§ 14, stk. 2, 1. pkt., i lov om boligbyggeri (lovbekendtgørelse nr. 668 af
4. august 1995) er sålydende:
»Selskabet skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil
hver fjerde ledige lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning
af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen herunder at opnå en mere
afbalanceret beboersammensætning i enkelte almennyttige afdelinger.«
§ 76 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om boligbyggeri er sålydende:
»Ungdomsboliginstitutionen skal efter kommunalbestyrelsens
bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige ungdomsbolig til rådighed for
kommunalbestyrelsen til løsning af unges boligsociale problemer i
kommunen,»
Bestemmelsen i § 14, stk. 2, 1. pkt., hidrører i det væsentlige fra lov
nr. 283 af 6. juni 1984. Af bemærkningerne til lovforslaget
(Folkestingstidende 1983-84, anden samling, tillæg A, spalte 3537 f.) fremgår
bl.a. følgende:
»Det må imidlertid erkendes, at det for nogle kommuner har været
vanskeligt at få løst akut opståede boligsociale problemer i forbindelse med
udlejningen af almennyttige boliger, hvorved bemærkes, at kun ganske enkelte
kommuner selv ejer udlejningsboliger i større omfang. Selv om det også efter
den nuværende ordning forudsættes, at de almennyttige selskaber ved udlejning
samarbejder med kommunernes sociale forvaltninger, er der alligevel
forekommet tilfælde, hvor kommuner har haft vanskeligt ved at skaffe en
passende bolig til boligsøgende, der enten var helt uden bolig, eller som
havde et presserende behov for en bedre og/eller billigere bolig. Det
foreslås derfor, at kommunerne kan forlange indtil hver ledige lejlighed
stillet til rådighed for sådanne påtrængende boligsociale formål. Det må ved
anvendelsen af denne bestemmelse iagttages, at der - som ved udlejningen i
øvrigt af almennyttige boliger - sker en rimelig integration mellem
forskellige befolkningsgrupper i de enkelte boligafdelinger.«
Det er på denne baggrund Indenrigsministeriets opfattelse, at
Frederiksberg Kommunalbestyrelse lovligt har kunnet beslutte at overtage
anvisningsretten til hver fjerde lejlighed i det almennyttige boligbyggeri.
Med hensyn til den påtænkte anvendelse af anvisningsordningen fremgår det
som nævnt af kommunens oplysninger, at den enkelte ansøgning vil blive
undergivet en konkret vurdering, og at de boligsøgende bosniske
krigsflygtninge i den forbindelse vil blive behandlet på lige fod med andre
husvilde borgere i kommunen.
Kommunens overtagelse af anvisningsretten er således foranlediget af
opgaven med fremskaffelse af boliger til gruppen af bosniske krigsflygtninge,
men kommer alle husvilde i kommunen til gode. Begrænsningen af anvendelsen af
anvisningsretten til husvilde ses ikke gå ud over lovens formål.
Hvem der i det enkelte tilfælde skal tildeles en lejlighed, som kommunen
har anvisningsret til, er en skønsmæssig afgørelse. Det er i overensstemmelse
med lovens forarbejder, at adgangen benyttes til indkvartering af husvilde.
Den af kommunen anlagte fortolkning, hvor der ved husvilde forstås
personer, der ikke har selvstændige lejligheder - og derfor også bosniske
krigsflygtninge, der efter at have fået opholdstilladelse skal fraflytte et
asylcenter - giver ikke Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.
Lov nr. 281 af 27. april 1994 om kommunal anvisningsret giver
kommunalbestyrelsen adgang til med henblik på boligsociale opgaver at indgå
aftaler med private udlejere om mod betaling at erhverve anvisningsret til
ledigblevne lejligheder. Loven udelukker imidlertid ikke, at
kommunalbestyrelsen ved en frivillig aftale, der ikke indebærer særlig
godtgørelse til udlejeren, formidler, at husvilde får en lejlighed i privat
udlejningsbyggeri.
Indenrigsministeriet finder således i det hele intet grundlag for at
antage, at Frederiksberg Kommunalbestyrelses beslutning af 11. september 1995
vedrørende boligplacering af bosniske krigsflygtninge og den påtænkte
administration heraf er uforenelig med lovgivningen.
Med venlig hilsen
Torben Sørensen
Lignende dokumenter
- Om brug af anvisningsretten til almennyttige boliger med henblik på boligplacering af bosniske krigsflygtninge Retsinformation · 25. september 1997
- 1994 LSF 86 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL VISSE PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN M.V., UDLÆNDINGELOVEN OG LOV OM SOCIAL BISTAND (BEHANDLING AF ASYLANSØGNINGER FRA PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN MED MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE M.V.) Retsinformation · 18. januar 1995
- 1995 LSF 41 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN, LOV OM MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL VISSE PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN M.V. OG LOV OM SOCIAL BISTAND (MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL PERSONER FRA SERBIEN-MONTENEGRO M.V.) Retsinformation · 1. maj 1996
- 1994 BTL 133 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING M.V. (ÆNDRING AF REGLERNE OM INDKVARTERING AF FLYGTNINGE FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN) NR L 133 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 16. maj 1995
- 1997 LSF 155 FORSLAG TIL LOV OM INTEGRATION AF UDLÆNDINGE I DANMARK (INTEGRATIONSLOV) Retsinformation · 17. december 1997
- Sag om lovligheden af Bornholms Regionskommunes afgørelse af den 21. november 2022 Domsdatabasen · 12. januar 2024