1995 LSF 41 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN, LOV OM MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL VISSE PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN M.V. OG LOV OM SOCIAL BISTAND (MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL PERSONER FRA SERBIEN-MONTENEGRO M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 30. juni 1995,
foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Direktoratet for Udlændinge«
til: »Udlændingestyrelsen«, »Direktoratet« til:
»Udlændingestyrelsen«, »direktoratet« til:
»Udlændingestyrelsen«, »Direktoratet for Udlændinges«
til: »Udlændingestyrelsens«, »Direktoratets« til:
»Udlændingestyrelsens« og »direktoratets« til:
»Udlændingestyrelsens«.
2. I § 9, stk. 2, indsættes som nr. 6:
»6) Hvis en udlænding fra Den Føderative Republik Jugoslavien
(Serbien-Montenegro), der her i landet har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse i henhold til § 7 inden den 11. oktober 1995, og som er
blevet meddelt endeligt afslag på den pågældende ansøgning, ikke for tiden
kan indrejse i Den Føderative Republik Jugoslavien
(Serbien-Montenegro).«
3. § 27, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. For så vidt angår udlændinge, der er meddelt
opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum
fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelsen, jf. dog stk.
3.«
4. § 28, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. En udlænding, der meddeles afslag på eller frafalder
en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, eller hvis ansøgning om asyl
bortfalder efter § 40, stk. 6, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 afvises i
indtil 3 måneder fra indrejsen.«
5. I § 36, stk. 2, 2. pkt., ændres »i henhold til §§
7-8« til: »i henhold til § 7«.
6. I § 37 d, stk. 1, 4. pkt., og § 37 e, stk. 2, 2.
Læs alt
pkt., ændres »efter §§ 7 eller 8« til: »efter § 7«.
7. I § 40, stk. 3, indsættes efter »med henblik på
identifikation af den pågældende«: »eller med henblik på udstedelse
af identitetskort eller andet legitimationsdokument«.
8. I § 42 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »i henhold til §§
7-8« til: »i henhold til § 7«.
9. I § 42 a, stk. 1, ophæves 2. pkt., og i stedet
indsættes:
»Udlændingestyrelsen kan dog bestemme, at en udlænding, der har
tilstrækkelige midler hertil, ikke skal have dækket sine eller sin husstands
udgifter til underhold. Udlændingestyrelsen kan endvidere pålægge en
udlænding at betale de i 1. pkt. nævnte udgifter til udlændingens underhold,
såfremt udlændingen har tilstrækkelige midler hertil.«
10. Efter § 42 b indsættes:
» § 42 c. Børn i den undervisningspligtige alder, der opholder
sig her i landet, og hvis ansøgning om opholdstilladelse i henhold til § 7 er
taget under behandling, skal deltage i særskilt tilrettelagt undervisning.
Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke uddannelser og
aktiviteter der tilbydes, og kan herunder efter forhandling med
undervisningsministeren bestemme, i hvilket omfang de nævnte børn kan deltage
i folkeskolens undervisning.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at der for andre
udlændinge, der opholder sig her i landet, og hvis ansøgning om
opholdstilladelse i henhold til § 7 er taget under behandling, kan
tilrettelægges tilbud om undervisning. Indenrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler for, hvilke uddannelser og aktiviteter der tilbydes, og kan
endvidere bestemme, at undervisningen kan ske i et samarbejde med skoler og
uddannelsesinstitutioner under Arbejdsministeriet, Kulturministeriet og
Undervisningsministeriet eller kan erstattes af undervisning udbudt af disse.
Indenrigsministeren kan desuden bestemme, i hvilket omfang gennemførelsen vil
være afhængig af, at de i 1. pkt. nævnte udlændinge medvirker hertil som
undervisere og lignende.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan bestemme, at regler, der
fastsættes i medfør af stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, kun skal gælde for visse
indkvarteringssteder. Indenrigsministeren kan ved fastsættelsen af regler i
medfør af stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 fravige § 46.
§ 42 d. En udlænding, der er indkvarteret på et af de i § 42 a,
stk. 2, nævnte indkvarteringssteder, har pligt til at medvirke ved udførelsen
af nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet.
Stk. 2. Udlændingestyrelsen eller den statslige styrelse, private
organisation eller kommune, som Udlændingestyrelsen bemyndiger dertil, kan
meddele en udlænding pålæg om at udføre de i stk. 1 nævnte opgaver.
Udlændingestyrelsen kan bestemme, i hvilket omfang tilsidesættelse af et
meddelt pålæg skal medføre flytning til et andet indkvarteringssted.
Stk. 3. En udlænding, der er indkvarteret på et af de i § 42 a,
stk. 2, nævnte indkvarteringssteder, må udføre andre end de i stk. 1 nævnte
opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet og medvirke ved
gennemførelsen af den i § 42 c nævnte undervisning.
Stk. 4. En udlænding, der opholder sig her i landet, og hvis
ansøgning om opholdstilladelse i henhold til § 7 er taget under behandling,
må deltage i ulønnet humanitært arbejde eller andet frivilligt arbejde.
Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
udførelsen af de i stk. 1 og 3 nævnte opgaver. Tilbud om det i stk. 4 nævnte
arbejde kan tilrettelægges efter indenrigsministerens nærmere bestemmelse.
Indenrigsministeren kan herunder fastsætte regler om nedsættelse af
samarbejdsorganer på de enkelte indkvarteringssteder samt om disse organers
kompetence.
Stk. 6. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket
omfang udlændinge, der medvirker til udførelsen af de i stk. 1 og 3 nævnte
opgaver eller deltager i frivilligt arbejde som nævnt i stk. 4, skal have
betaling herfor. Indenrigsministeren kan endvidere bestemme, at den i 1. pkt.
nævnte betaling træder i stedet for dækning af de pågældendes og deres
husstands udgifter til underhold efter § 42 a. Indenrigsministeren kan
herunder bestemme, at Udlændingestyrelsen kan fastsætte nærmere
retningslinjer for beregningen af den i 1. pkt. nævnte betaling.
Indenrigsministeren kan bestemme, at de i medfør af stk. 5 og nærværende
stykke fastsatte regler samt stk. 1 og 2 kun skal gælde for visse
indkvarteringssteder.
Stk. 7. Indenrigsministeren kan efter forhandling med
socialministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang udlændinge, der
opholder sig her i landet, og hvis ansøgning om opholdstilladelse i henhold
til § 7 er taget under behandling, er omfattet af reglerne i lov om
forsikring mod følger af arbejdsskade. De herved forbundne udgifter afholdes
af staten.«
11. I § 46, stk. 2, indsættes efter »§ 42 a, stk. 4,
1. pkt.,»: »§ 42 d, stk. 2,».
12. Efter § 46 c indsættes:
» § 46 d. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
at et statsamt uden udlændingens samtykke til brug for en afgørelse eller
udtalelse efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf kan
videregive alle akter, der er indgået i de af § 46 c omfattede sager, til
Udlændingestyrelsen. Indenrigsministeren kan endvidere fastsætte nærmere
regler om, at Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke til brug for en
afgørelse i de af § 46 c omfattede sager kan videregive alle akter, der er
indgået i Udlændingestyrelsens sag vedrørende en afgørelse eller udtalelse
efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, til et statsamt.
Indenrigsministeren kan endelig fastsætte nærmere regler om, at et statsamt
til brug for en afgørelse i de af § 46 c omfattede sager uden udlændingens
samtykke kan videregive alle akter, der er indgået i de af § 46 c omfattede
sager, til et andet statsamt.«
13. § 48, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Afgørelser efter § 30, § 33, stk. 8, § 34, § 36, § 37 c, stk. 5, §
37 d, stk. 1 og 3, § 37 e, stk. 1 og 4, § 40, stk. 3-5, § 40 a, stk. 1 og 2,
§ 40 a, stk. 3, 1. pkt., § 40 a, stk. 6, og § 43, stk. 1 og 2, kan træffes af
Rigspolitichefen, vedkommende politimester eller politidirektøren.«
14. I § 48, stk. 1 , indsættes efter 4. pkt.:
»Klagen har ikke opsættende virkning.«
15. I § 48, stk. 2, ændres to steder »§§ 7-8«
til: »§ 7«.
§ 2
I lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det
tidligere Jugoslavien m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1995,
foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Direktoratet for Udlændinge«
til: »Udlændingestyrelsen«, »Direktoratet« til:
»Udlændingestyrelsen«, »direktoratet« til:
»Udlændingestyrelsen«, »Direktoratet for Udlændinges«
til: »Udlændingestyrelsens«, »Direktoratets« til:
»Udlændingestyrelsens« og »direktoratets« til:
»Udlændingestyrelsens«.
2. I § 13, stk. 3, affattes 2. pkt. således:
»Udlændingelovens § 48, stk. 1, 5.-7. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.«
§ 3
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar
1996, foretages følgende ændringer:
1. § 10, stk. 5 , affattes således:
»Stk. 5. Pligten til at yde integrationsbistand til en
udlænding, der er omfattet af § 134 a, stk. 1, varetages af staten i indtil
18 måneder. En kommune kan dog overtage pligten til at yde
integrationsbistand på et tidligere tidspunkt end efter 18 måneder.
Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler og kan herved bestemme, at
bistanden ydes af en privat humanitær organisation.«
2. I § 47 a, stk. 1, nr. 8, udgår »samt«, i
nr. 9 ændres »§ 9, stk. 2, nr. 5.« til: »§ 9, stk. 2,
nr. 5, samt«, og som nr. 10 indsættes:
»10) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.«
3. I § 134 a, stk. 1, nr. 8, udgår »eller«, i
nr. 9 ændres »§ 9, stk. 2, nr. 5.« til: »§ 9, stk. 2,
nr. 5, eller«, og som nr. 10 indsættes:
»10) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på udlændinge, der
inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse.
Stk. 3. § 1, nr. 9, finder alene anvendelse på personer, der
indrejser i landet efter lovens ikrafttræden.
§ 5
Stk. 1. § 1 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 2. §§ 2 og 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 30. juni 1995,
foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Direktoratet for
Udlændinge« til: »Udlændingestyrelsen«,
»Direktoratet« til: »Udlændingestyrelsen«,
»direktoratet« til: »Udlændingestyrelsen«,
»Direktoratet for Udlændinges« til:
»Udlændingestyrelsens«, »Direktoratets« til:
»Udlændingestyrelsens« og »direktoratets« til:
»Udlændingestyrelsens«.
2. I § 9, stk. 2, indsættes som nr. 6:
»6) Hvis en udlænding fra Den Føderative Republik Jugoslavien
(Serbien-Montenegro), der her i landet har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse i henhold til § 7 inden datoen for lovforslagets
fremsættelse, og som er blevet meddelt endeligt afslag på den pågældende
ansøgning, ikke for tiden kan indrejse i Den Føderative Republik Jugoslavien
(Serbien-Montenegro).«
3. § 27, stk. 2, affattes således:
»For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter
§ 7, stk. 1 og 2, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den
første meddelelse af opholdstilladelsen, jf. dog stk. 3.«
4. § 28, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. En udlænding, der meddeles afslag på eller frafalder
en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, eller hvis ansøgning om asyl
bortfalder efter § 40, stk. 6, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 afvises i
indtil 3 måneder fra indrejsen.«
5. I § 36, stk. 2, 2. pkt., ændres »i henhold til §§
7-8« til: »i henhold til § 7«.
6. I § 37 d, stk. 1, 4. pkt., og § 37 e, stk. 2, 2.
pkt., ændres »efter §§ 7 eller 8« til: »efter § 7«.
7. I § 40, stk. 3, indsættes efter »med henblik på
identifikation af den pågældende«: »eller med henblik på udstedelse
af identitetskort eller andet legitimationsdokument«.
8. I § 42 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »i henhold til §§
7-8« til: »i henhold til § 7«.
9. I § 42 a, stk. 1, ophæves 2. pkt. og i stedet
indsættes:
»Udlændingestyrelsen kan dog bestemme, at en udlænding, der har
tilstrækkelige midler hertil, ikke skal have dækket sine eller sin husstands
udgifter til underhold. Udlændingestyrelsen kan endvidere pålægge en
udlænding at betale de i 1. pkt. nævnte udgifter til udlændingens underhold,
såfremt udlændingen har tilstrækkelige midler hertil.«
10. Efter § 42 b indsættes:
» § 42 c. Børn i den undervisningspligtige alder, der opholder
sig her i landet, og hvis ansøgning om opholdstilladelse i henhold til § 7 er
taget under behandling, skal deltage i særskilt tilrettelagt undervisning.
Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke uddannelser og
aktiviteter der tilbydes, og kan herunder efter forhandling med
undervisningsministeren bestemme, i hvilket omfang de nævnte børn kan deltage
i folkeskolens undervisning.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at der for andre
udlændinge, der opholder sig her i landet, og hvis ansøgning om
opholdstilladelse i henhold til § 7 er taget under behandling, kan
tilrettelægges tilbud om undervisning. Indenrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler for, hvilke uddannelser og aktiviteter der tilbydes, og kan
endvidere bestemme, at undervisningen kan ske i et samarbejde med skoler og
uddannelsesinstitutioner under Arbejdsministeriet, Kulturministeriet og
Undervisningsministeriet eller kan erstattes af undervisning udbudt af disse.
Indenrigsministeren kan desuden bestemme, i hvilket omfang gennemførelsen vil
være afhængig af, at de i 1. pkt. nævnte udlændinge medvirker hertil som
undervisere og lignende.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan bestemme, at regler, der
fastsættes i medfør af stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, kun skal gælde for visse
indkvarteringssteder. Indenrigsministeren kan ved fastsættelsen af regler i
medfør af stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, fravige § 46.
§ 42 d. En udlænding, der er indkvarteret på et af de i § 42 a,
stk. 2, nævnte indkvarteringssteder, har pligt til at medvirke ved udførelsen
af nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet.
Stk. 2. Udlændingestyrelsen eller den statslige styrelse, private
organisation eller kommune, som Udlændingestyrelsen bemyndiger dertil, kan
meddele en udlænding pålæg om at udføre de i stk. 1 nævnte opgaver.
Udlændingestyrelsen kan bestemme, i hvilket omfang tilsidesættelse af et
meddelt pålæg skal medføre flytning til et andet indkvarteringssted.
Stk. 3. En udlænding, der er indkvarteret på et af de i § 42 a,
stk. 2, nævnte indkvarteringssteder, må udføre andre end de i stk. 1 nævnte
opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet og medvirke ved
gennemførelsen af den i § 42 c nævnte undervisning.
Stk. 4. En udlænding, der opholder sig her i landet, og hvis
ansøgning om opholdstilladelse i henhold til § 7 er taget under behandling,
må deltage i ulønnet humanitært arbejde eller andet frivilligt arbejde.
Stk 5. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om udførelsen
af de i stk. 1 og 3 nævnte opgaver. Tilbud om det i stk. 4 nævnte arbejde kan
tilrettelægges efter indenrigsministerens nærmere bestemmelse.
Indenrigsministeren kan herunder fastsætte regler om nedsættelse af
samarbejdsorganer på de enkelte indkvarteringssteder samt om disse organers
kompetence.
Stk. 6. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket
omfang udlændinge, der medvirker til udførelsen af de i stk. 1 og 3 nævnte
opgaver, eller deltager i frivilligt arbejde som nævnt i stk. 4, skal have
betaling herfor. Indenrigsministeren kan endvidere bestemme, at den i 1. pkt.
nævnte betaling træder i stedet for dækning af de pågældendes og deres
husstands udgifter til underhold efter § 42 a. Indenrigsministeren kan
herunder bestemme, at Udlændingestyrelsen kan fastsætte nærmere
retningslinier for beregningen af den i 1. pkt. nævnte betaling.
Indenrigsministeren kan bestemme, at de i medfør af stk. 5 og 6 fastsatte
regler samt stk. 1 og 2 kun skal gælde for visse indkvarteringssteder.
Stk. 7. Indenrigsministeren kan efter forhandling med
socialministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang udlændinge, der
opholder sig her i landet, og hvis ansøgning om opholdstilladelse i henhold
til § 7 er taget under behandling, er omfattet af reglerne i lov om
forsikring mod følger af arbejdsskade. De herved forbundne udgifter afholdes
af staten.«
11. I § 46, stk. 2, indsættes efter »§ 42 a, stk. 4,
1. pkt.,»: »§ 42 d, stk. 2,».
12. Efter § 46 c indsættes:
» § 46 d. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
at et statsamt uden udlændingens samtykke til brug for en afgørelse eller
udtalelse efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf kan
videregive alle akter, der er indgået i de af § 46 c omfattede sager, til
Udlændingestyrelsen. Indenrigsministeren kan endvidere fastsætte nærmere
regler om, at Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke til brug for en
afgørelse i de af § 46 c omfattede sager kan videregive alle akter, der er
indgået i Udlændingestyrelsens sag vedrørende en afgørelse eller udtalelse
efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, til et statsamt.
Indenrigsministeren kan endelig fastsætte nærmere regler om, at et statsamt
til brug for en afgørelse i de af § 46 c omfattede sager kan videregive alle
akter, der er indgået i de af § 46 c omfattede sager, til et andet
statsamt.«
13. § 48, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Afgørelser efter § 30, § 33, stk. 8, § 34, § 36, § 37 c, stk. 5, §
37 d, stk. 1 og 3, og § 37 e, stk. 1 og 4, § 40, stk. 3-5, § 40 a, stk, 1 og
2, § 40 a, stk. 3, 1. pkt., § 40 a, stk. 6, og § 43, stk. 1 og 2, kan træffes
af Rigspolitichefen, vedkommende politimester eller politidirektøren.«
14. I § 48, stk. 1 , indsættes efter 4. pkt.:
»Klagen har ikke opsættende virkning.«
§ 2
I lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det
tidligere Jugoslavien m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1995,
foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Direktoratet for
Udlændinge« til: »Udlændingestyrelsen«,
»Direktoratet« til: »Udlændingestyrelsen«,
»direktoratet« til: »Udlændingestyrelsen«,
»Direktoratet for Udlændinges« til:
»Udlændingestyrelsens«, »Direktoratets« til:
»Udlændingestyrelsens« og »direktoratets« til:
»Udlændingestyrelsens«.
2. I § 13, stk. 3, affattes 2. pkt. således:
»Udlændingelovens § 48, stk. 1, 5.-7. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.«
§ 3
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december
1994 som ændret bl.a. ved lov nr. 34 af 18. januar 1995 og senest ved lov nr.
449 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 10, stk. 5 , affattes således:
»Pligten til at yde integrationsbistand til en udlænding, der er
omfattet af § 134 a, stk. 1, varetages af staten i 18 måneder. En kommune kan
dog overtage pligten til at yde integrationsbistand på et tidligere tidspunkt
end efter 18 måneder. Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler og kan
herved bestemme, at bistanden ydes af en privat humanitær organisation.«
2. I § 47 a, stk. 1, nr. 8, udgår »samt«, i
nr. 9 ændres »§ 9, stk. 2, nr. 5.« til: »§ 9, stk. 2,
nr. 5, samt« og som nr. 10 indsættes:
»10) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.«
3. I § 134 a, stk. 1, nr. 8, udgår »eller«, i
nr. 9 ændres »§ 9, stk. 2, nr. 5.« til: »§ 9, stk. 2,
nr. 5, eller«, og som nr. 10 indsættes:
»10) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse for udlændinge, der
inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse.
Stk. 3 § 1, nr. 9, finder alene anvendelse på personer, der
indrejser i landet efter lovens ikrafttræden.
§ 5
Stk. 1. § 1 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 2. §§ 2 og 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1 Baggrunden for lovforslaget.
1.1 Opholdstilladelse i tilfælde af udsendelseshindringer.
1.1.1 Udsendelsesproblemer generelt.
Efter udlændingelovens § 30, stk. 1, skal en udlænding, der efter reglerne
i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 ikke har ret til at opholde sig her i
landet, udrejse af landet. Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager
poltiet efter § 30, stk. 2, omsorg for udrejsen.
Det har i de seneste par år vist sig, at en del af de udlændinge, som
meddeles afslag på en ansøgning om asyl, og som herefter skal udsendes af
landet, af forskellige grunde ikke kan udsendes.
En almindeligt forekommende udsendelseshindring har i stigende grad været,
at det land, som en udlænding skal udsendes til, og hvor vedkommende er
statsborger, i strid med, hvad der er en naturlig følge af den pågældendes
statsborgerskab, nægter at udstede rejsedokument eller på anden måde nægter
at modtage den pågældende.
I tilfælde af længerevarende udsendelsesproblemer vil der under visse
betingelser i enkeltstående tilfælde kunne meddeles opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, hvorefter der efter ansøgning kan
gives opholdstilladelse, hvis ganske særlige grunde taler derfor.
Det anføres i bemærkningerne til forslaget til lov nr. 421 af 1. juni 1994
om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til
visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. (lovforslag nr. L 214
fremsat den 2. marts 1994, side 21), at der i de situationer, hvor det viser
sig umuligt at gennemføre en tvangsmæssig udsendelse af en asylansøger efter
endeligt afslag på ansøgning om opholdstilladelse, som hidtil vil være
mulighed for at give opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2,
nr. 4, hvis ganske særlige grunde taler derfor.
I bemærkningerne er det videre anført, at politiet i den forbindelse er
forpligtet til at underrette Direktoratet for Udlændinge med henblik på, at
det kan vurderes, om vedkommende skal have opholdstilladelse.
Bestemmelsen i § 9, stk. 2, nr. 4, har været anvendt i flere tilfælde i
forbindelse med udsendelseshindringer. I august 1994 har Indenrigsministeriet
således meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4,
til mindre grupper af asylansøgere fra Afghanistan og Irak, som gennem
længere tid havde afventet udsendelse, og i juni 1995 har
Indenrigsministeriet som følge af udsendelseshindringer meddelt
opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4, til et antal irakiske kurdere.
Den 15. maj 1995 godkendte indenrigsministeren nogle nærmere
retningslinjer for behandling af sager efter udlændingelovens § 9, stk. 2,
nr. 4, hvor udsendelse af udlændinge, der er meddelt afslag på ansøgning om
asyl og eventuelt tillige på ansøgning om humanitær opholdstilladelse, ikke
for tiden er mulig. I retningslinierne fastlægges bl.a., hvornår politiet,
der efter udlændingelovens § 30, stk. 2, forestår udsendelser af udlændinge,
der ikke er udrejst ved udrejsefristens udløb, skal forelægge sager for
udlændingemyndighederne med henblik på en stillingtagen til, om der skal
meddeles opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4, på grund af
udsendelseshindringer. Retningslinierne indeholder endvidere en række
kriterier for Direktoratet for Udlændinges fremtidige behandling af sager,
hvori der ansøges om eller sker forelæggelse fra politiet vedrørende
opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4.
Som det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 382 af 14. juni 1995
(lovforslag nr. L 194, fremsat i Folketinget den 4. april 1995), vil der
blive nedsat et ekspertudvalg, der skal overveje og fremkomme med
anbefalinger vedrørende overordnede strukturelle spørgsmål på
udlændingeområdet. Drøftelserne om samt udarbejdelsen af løsningsmodeller
vedrørende sådanne generelle udsendelsesproblemer, herunder spørgsmålet om i
hvilken udstrækning der skal være adgang til at give midlertidig
opholdstilladelse i sådanne situationer, vil blive inddraget i
ekspertudvalgets arbejde.
1.1.2 Udsendelsesproblemer vedrørende personer fra
Serbien-Montenegro.
Problemerne i forbindelse med udsendelse af asylansøgere, der har fået
afslag på deres ansøgning om opholdstilladelse her i landet, er i øjeblikket
særlig aktuelle for gruppen af asylansøgere fra Den Føderative Republik
Jugoslavien (Serbien-Montenegro).
En stor del af gruppen af asylansøgere fra Serbien-Montenegro har således
opholdt sig her i landet gennem længere tid, uden at der i denne periode blev
tilvejebragt et grundlag, som gjorde det muligt for de danske
udlændingemyndigheder at træffe afgørelse vedrørende de pågældende personer.
Det bemærkes dog herved, at Flygtningenævnet den 31. august 1995 har
genoptaget behandlingen af asylansøgninger fra personer fra
Serbien-Montenegro.
Det har endvidere vist sig umuligt at gennemføre tvangsmæssige udsendelser
af personer fra Serbien-Montenegro, som - efter at have modtaget afslag på
deres ansøgning om opholdstilladelse - ikke har ret til at opholde sig her i
landet. Rigspolitichefen har dog oplyst, at der i en række tilfælde har
fundet frivillige udrejser sted for personer med rejselegitimation udstedt i
Jugoslavien af de serbiske myndigheder. Andre nordiske og europæiske landes
erfaringer tyder på, at tilsvarende problemer i forbindelse med udsendelse
til Serbien-Montenegro foreligger.
Udsendelsesproblemerne vedrørende Serbien-Montenegro har været drøftet i
nordisk regi, herunder mellem de nordiske ministre med ansvar for asyl- og
indvandrerområdet. I Den Nordiske Samrådsgruppe for Flygtningespørgsmål, hvor
man har drøftet udsendelsesproblemer i relation til asylansøgere, der har
fået endeligt afslag på asyl, er man nået til enighed om at søge at fremme en
fælles nordisk indsats over for lande, hvor man støder på
udsendelseshindringer som følge af manglende samarbejdsvilje. Endvidere pågår
der i EU-regi et overordnet samarbejde om samordning af
udsendelsesforanstaltninger.
Udenrigsministeriet vil i den forbindelse i den løbende politiske og
bistandspolitiske - bilaterale såvel som multilaterale - dialog med
myndighederne i de pågældende udlændinges hjemlande understrege de danske
myndigheders ret til at udsende disse udlændinge til deres respektive
hjemlande, hvilket er en naturlig følge af de pågældendes statsborgerskab og
den vægt, man fra dansk side tillægger et bredt samarbejde med disse lande,
herunder om modtagelse i deres hjemlande af personer, der ikke lovligt kan
opholde sig her i landet. Udenrigsministeriet vil herunder over for de
pågældende lande pege på muligheden for eventuelle bistandsmæssige
konsekvenser af graden af samarbejdsvilje i forbindelse med modtagelsen af
egne statsborgere.
Der vil endvidere fortsat gennem det nordiske samarbejde og EU-samarbejdet
blive arbejdet på at opnå en tilfredsstillende ordning.
1.1.3 Indenrigsministeriets overvejelser om mulighederne for at
meddele opholdstilladelse til gruppen af asylansøgere fra
Serbien-Montenegro.
Indenrigsministeriet har overvejet muligheden for at meddele gruppen af
asylansøgere fra Serbien-Montenegro opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4.
Bestemmelsen i § 9, stk. 2, nr. 4, er - uden for de i forarbejderne til
bestemmelsen nævnte tilfældegrupper, som ikke omfatter udsendelseshindringer
- kun tænkt anvendt i enkeltstående tilfælde, og efter retningslinjerne af
15. maj 1995 skal der derfor i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret
vurdering af, hvorvidt det for tiden ikke er muligt at udsende den enkelte
udlænding. Retningslinierne bygger endvidere på en forudsætning om, at
udlændingen har en forpligtelse til at medvirke til udsendelse, herunder til
fremskaffelse af rejselegitimation.
Det er på baggrund heraf Indenrigsministeriets opfattelse, at det ikke vil
være muligt at give opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4, til gruppen
af statsborgere fra Serbien-Montenegro ud fra en generel vurdering af
udsendelseshindringerne for den pågældende gruppe af udlændinge som helhed.
Det bemærkes herved, at der pr. 4. september 1995 i eller uden for
asylcentrene var indkvarteret 2.734 asylansøgere fra Serbien- Montenegro.
Med henblik på at skabe en samlet løsning på udsendelsesproblemerne for
asylansøgere fra Serbien-Montenegro, som måtte få afslag på asyl, samt for at
skabe en klarere retsstilling for de pågældende personer foreslås der indsat
en bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.
Efter den foreslåede bestemmelse kan der meddeles opholdstilladelse til en
udlænding fra Den Føderative Republik Jugoslavien (Serbien-Montenegro), der
har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i henhold til § 7 her i landet
inden datoen for lovforslagets fremsættelse og har fået meddelt endeligt
afslag på den pågældende ansøgning, såfremt den pågældende ikke for tiden kan
indrejse i Den Føderative Republik Jugoslavien (Serbien-Montenegro).
Den foreslåede bestemmelse regulerer således opholdsvilkårene i tilfælde,
hvor asylansøgere fra Serbien- Montenegro måtte blive meddelt endeligt afslag
på asyl.
Den foreslåede bestemmelse er endvidere gjort tidsbegrænset for at undgå
ekstraordinær tilstrømning af asylansøgere fra Serbien-Montenegro fra andre
europæiske lande eller direkte fra Serbien-Montenegro, og for at undgå
eventuelle åbenbart grundløse asylansøgninger fra gruppen af herboende
personer fra SerbienMontenegro i tilfælde af, at deres opholdstilladelse her
i landet inddrages, fx fordi grundlaget for familiesammenføringen bortfalder.
1.2 Undervisning og selvaktivering af asylansøgere.
Forslaget indeholder en række forslag til bestemmelser vedrørende
undervisning af asylansøgere og om øget aktivering af de asylansøgere, der er
indkvarteret her i landet på asylcentre eller andre indkvarteringssteder.
Der er tale om forslag til bestemmelser, der vil være gældende for hele
gruppen af asylansøgere.
Der er i de senere år gennemført en række bestemmelser om undervisning og
aktivering af bosniske krigsflygtninge, der er meddelt opholdstilladelse
efter lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det
tidligere Jugoslavien m.v. Der henvises i den forbindelse til de specielle
bemærkninger.
Forslagene vedrørende undervisning og selvaktivering er med virkning for
hele gruppen af asylansøgere udarbejdet bl.a. på baggrund af de indhøstede
erfaringer vedrørende de bosniske krigsflygtninge, og der vil ved den nærmere
udmøntning af forslagene bl.a. blive hentet inspiration fra de ordninger, som
er gældende for denne persongruppe.
1.2.1 Undervisning af asylansøgere.
Indenrigsministeriet afgav den 19. juli 1995 en udredning til Folketingets
Retsudvalg vedrørende forholdet mellem den eksisterende undervisning af
asylansøgerbørn og Danmarks internationale forpligtelser.
Indenrigsministeriet konkluderede i udredningen, at Danmark på et enkelt
punkt ikke fuldt ud lever op til bestemmelserne i Børnekonventionens artikel
28, stk. 1, litra a, og FN's konvention om økonomiske, sociale og kulturelle
rettigheder, artikel 13, stk. 1, litra a, i forbindelse med undervisning af
asylansøgerbørn, idet der efter de gældende danske regler ikke er
undervisningspligt for asylansøgerbørn. Det bemærkes, at folkeskoleloven ikke
omfatter asylansøgerbørn, idet de ikke antages at opholde sig her i landet i
folkeskolelovens forstand, jf. folkeskolelovens § 32.
I forlængelse af denne udredning har Indenrigsministeriet nedsat en
arbejdsgruppe. Kommissoriet er at undersøge, om den eksisterende undervisning
af asylansøgeres børn i sit indhold og omfang er hensigtsmæssig, og at
fremkomme med egnende løsningsmodeller til, hvordan den undervisning, som
Dansk Røde Kors tilbyder asylansøgerbørn, inden for den gældende
opgavefordeling kan styrkes såvel kvantitativt og kvalitativt. Arbejdsgruppen
skal endvidere undersøge hensigtsmæssigheden af og fremkomme med egnede
løsningsmodeller til i større omfang at inddrage den undervisning, som
tilbydes af skoler og uddannelsesinstitutioner under
Undervisningsministeriet, kommuner og amtskommuner.
I lovforslaget foreslås der på denne baggrund i udlændingelovens § 42 c,
stk. 1, indsat en bestemmelse om undervisningspligt for asylansøgerbørn og en
hjemmel til indenrigsministeren til inden for den gældende opgavefordeling at
fastsatte nærmere regler for tilrettelæggelsen af den undervisning, som Dansk
Røde Kors tilbyder asylansøgerbørn, herunder om disses deltagelse i
folkeskolens undervisning, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
I lovforslaget foreslås der i udlændingelovens § 42 c, stk. 2, indsat en
hjemmel for indenrigsministeren til inden for den gældende opgavefordeling at
fastsætte nærmere regler for tilrettelæggelsen af den undervisning, Dansk
Røde Kors tilbyder den øvrige gruppe af asylansøgere, herunder om disses
deltagelse i undervisning på eksterne institutioner.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse i § 42 c, stk. 2, er at sørge
for, at asylansøgernes faglige færdigheder eller andre kvalifikationer under
deres ophold i Danmark vedligeholdes eller udbygges, samt at de faglige
ressourcer, som asylansøgerne er i besiddelse af, udnyttes på en for de
pågældende hensigtsmæssig måde.
Undervisningen for personer med midlertidig opholdstilladelse vil ikke
direkte kunne overføres til andre grupper af asylansøgere, idet der er tale
om personer af forskellig nationalitet og med forskellig sproglig, kulturel
og uddannelsesmæssig baggrund, ligesom varigheden af de pågældendes ophold i
Danmark vil være meget varierende.
Den nærmere tilrettelæggelse af undervisningsordningen vil ske på baggrund
af en nærmere undersøgelse af behovene og mulighederne herfor.
Den foreslåede undervisningsmodel vil dog hurtigt som en forsøgsordning
kunne sættes i kraft for enkelte asylcentre, bl.a. asylcentre med en homogen
sammensætning af asylansøgere.
1.2.2 Øget aktivering af asylansøgere.
I Indenrigsministeriets redegørelse/handlingsplan for Danmarks udlændinge
fra maj 1993 er det som et centralt punkt anført, at der i højere grad end
tidligere skal gøres brug af de ressourcer, som beboerne på asylcentrene selv
besidder, uanset om grundlaget for deres ophold her i landet er en
midlertidig opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig
opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller
en indgivet asylansøgning.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk.
1, om pligt til at medvirke ved udførelsen af nødvendige opgaver i
forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, er at give asylansøgerne et
medansvar for centrets drift og sørge for, at asylansøgerne under deres
ophold i Danmark ikke går i stå.
Ved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk. 3,
indsættes en hjemmel til, at asylansøgere - uanset bestemmelsen i
udlændingelovens § 13 om at udlændinge skal have arbejdstilladelse for at
udføre lønnet og ulønnet beskæftigelse - må udføre andre end de i stk. 1
nævnte nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet.
Selvaktiveringsmodellen for de bosniske asylansøgere vil ikke direkte
kunne overføres til andre grupper af asylansøgere, idet der er tale om
personer af forskellig nationalitet og med forskellig sproglig, kulturel og
uddannelsesmæssig baggrund, ligesom varigheden af de pågældendes ophold i
Danmark vil være meget varierende.
Den nærmere tilrettelæggelse af selvaktiveringsordningen forudsætter
således en nærmere undersøgelse af behovene og mulighederne herfor, førend
ordningen kan træde i kraft.
Den foreslåede selvaktiveringsmodel vil som en forsøgsordning kunne sættes
i kraft for enkelte asylcentre, bl.a. asylcentre med homogen sammensætning af
asylansøgere.
Det foreslås i lovforslaget bl.a. som en særlig regel, at
indenrigsministeren endvidere kan fastsætte regler om, i hvilket omfang en
udlænding, der medvirker til udførelsen af opgaver i forbindelse med driften
af indkvarteringscentret, skal have betaling herfor. Det forudsættes herved,
at der hos de personer, som modtager betaling herfor, i givet fald skal ske
en reduktion i Udlændingestyrelsens dækning af deres og deres husstands
udgifter til underhold.
1.3 Videregivelse af oplysninger mellem Udlændingestyrelsen og
statsamterne.
Ved bekendtgørelse nr. 689 om ændring af udlændingebekendtgørelsen og
bekendtgørelse nr. 690 af 17. august 1995 om ændring af
EF/EØS-bekendtgørelsen har indenrigsministeren udnyttet bemyndigelsen i
udlændingelovens § 46 c til at bestemme, at afgørelse i adoptionssager og
EF/EØS-sager fremover træffes af statsamterne i 1. instans.
Kompetenceudlægningen træder i kraft pr. 1. oktober 1995.
Udlægningen af disse sager fra Udlændingestyrelsen til statsamterne
indebærer, at fortrolige oplysninger, som før udlægningen, når der var
sagligt behov herfor, kunne benyttes af Direktoratet for Udlændinge til brug
for en anden afgørelse/udtalelse end den afgørelse/udtalelse, hvortil
oplysningen var indhentet, fremover kun vil kunne videregives imellem
Udlændingestyrelsen og statsamterne, såfremt en sådan oplysning kan
videregives imellem de pågældende myndigheder i medfør af forvaltningslovens
regler om videregivelse af oplysninger.
Med henblik på at tilsikre, at myndighedernes sagsbehandling vil kunne
foretages på samme grundlag som forud for kompetenceudlægningen samt med
henblik på at bibeholde myndighedernes adgang til i nødvendigt omfang at
kontrollere afgivne oplysninger med oplysninger, der fremgår af tidligere
sagsakter vedrørende den pågældende eller andre, f.eks. vedkommendes
reference, foreslås i § 46 d indsat en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter
indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om videregivelse af
fortrolige sagsakter mellem Udlændingestyrelsen og statsamterne og mellem
statsamterne, jf. forslagets § 1, nr. 12.
1.4 Kommunal overtagelse af integrationsindsatsen.
Efter den gældende bestemmelse i § 10, stk. 5 i lov om social bistand, der
blev indført ved lov nr. 348 af 14. maj 1992, varetages pligten til at yde
integrationsbistand til en udlænding, der er omfattet af lovens § 134 a, stk.
1, af staten i indtil 18 måneder. Det fremgår videre, at socialministeren kan
bestemme, at integrationsbistanden, der varetages af staten, skal ydes af en
privat humanitær organisation.
I tilknytning til lovændringen fastsatte socialministeren ved
bekendtgørelse nr. 14 af 4. januar 1993 om bistand til udlændinge, der er
omfattet af § 134 a, stk. 1, i lov om social bistand, at Dansk
Flygtningehjælp varetager integrationsansvaret på statens vegne i 18 måneder.
Det blev samtidig fastsat, at en kommune efter aftale med Dansk
Flygtningehjælp kunne overtage integrationsansvaret på et tidligere tidspunkt
end efter de 18 måneder. Det blev endvidere fastsat, at en kommune kan indgå
aftale med Dansk Flygtningehjælp om, at Dansk Flygtningehjælp på kommunens
vegne varetager integrationsansvaret udover de 18 måneder.
Indtil sommeren 1995 blev muligheden for kommunerne til at overtage
integrationsansvaret på et tidligere tidspunkt end efter 18 måneders perioden
kun udnyttet i meget begrænset omfang.
I forbindelse med meddelelse af asyl eller opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, til de ca. 17.000 bosniske
krigsflygtninge i Danmark har flere kommuner over for Indenrigsministeriet
tilkendegivet, at de ønsker at overtage integrationsansvaret umiddelbart
eller ganske hurtigt efter meddelelse af opholdstilladelse til de
krigsflygtninge, der befinder sig i kommunen.
I den anledning har Indenrigsministeriet i samarbejde med Dansk
Flygtningehjælp tilrettelagt en ordning, hvorefter en kommune, der ønsker
det, kan overtage ansvaret for integrationen af som udgangspunkt samtlige
bosniske krigsflygtninge, der opholder sig i kommunen.
Etableringen af en sådan ordning ligger helt i tråd med regeringens
opfattelse af, at det kommunale selvstyre tilsiger, at så mange opgaver som
muligt skal varetages af kommunerne.
Regeringen finder, at kommunernes mulighed for at overtage
integrationsindsatsen bør styrkes. Udgangspunktet for kommunernes adgang til
at overtage integrationsopgaven på et tidligt tidspunkt bør derfor i første
række være vedkommende kommunes ønske herom. Endvidere bør muligheden herfor
vedrøre alle udlændinge omfattet af bistandslovens § 134 a, stk. 1.
I den forbindelse findes det væsentligt, at den store ekspertise, som
Dansk Flygtningehjælp har på integrationsområdet, inddrages i den kommunale
beslutningsproces. Kommunens beslutning om overtagelse af
integrationsansvaret bør derfor finde sted efter forud indhentet udtalelse
fra Dansk Flygtningehjælp. Kommunen og Dansk Flygtningehjælp vil endvidere
kunne indgå aftale om, at flygtningehjælpen yder bistand til kommunens
varetagelse af integrationsopgaver samt eventuelt varetager afgrænsede
integrationsopgaver på kommunens vegne. Dansk Flygtningehjælp vil endvidere
kunne indgå aftale med en kommune om, at flygtningehjælpen på kommunens vegne
varetager integrationsansvaret ud over de 18 måneder.
Dansk Flygtningehjælps rolle i relation til kommunale beslutninger om
overtagelse af integrationsindsatsen på et tidligere tidspunkt end efter den
18 måneders statslige ansvarsperiode bør herefter udmøntes ved rådgivning og
vejledning til kommuner, der ønsker at overtage integrationsansvaret i
forbindelse med den ovenfor omtalte beslutning, og ved dernæst om fornødent,
når kommunen har truffet beslutning, at orientere kommunen og
Indenrigsministeriet om generelle bemærkninger til kommunens
integrationsplaner.
Da pligten til at yde integrationsbistand til flygtninge som udgangspunkt
fortsat påhviler staten i 18 måneder, er det endvidere nødvendigt, at
Indenrigsministeriet holder sig orienteret om kommunale overtagelser af
integrationsindsatsen umiddelbart eller ganske hurtigt efter meddelelse af
opholdstilladelse. Oplysningerne herom vil kunne tilvejebringes til
Indenrigsministeriet i medfør af § 63 i den kommunale styrelseslov.
Det bemærkes, at Indenrigsministeriet påtænker at gennemføre en evaluering
af forløbet af den kommunale varetagelse af integrationsfasen lokalt og på
landsplan.
Indenrigsministeren finder på denne baggrund anledning til gennem en
ændret affattelse af bistandslovens § 10, stk. 5, at præcisere, at en
kommune, der ønsker det, kan overtage ansvaret for integrationen umiddelbart
eller ganske hurtigt efter, at de pågældende personer er overgivet til Dansk
Flygtningehjælp.
Det i bemærkningerne til § 134 a, stk. 7, i lov om social bistand anførte
om, at aftaler om fremrykket overgang for en flygtning forudsætter, at
flygtningen har fået egen bolig og antagelig tidligst vil kunne indgås
omkring et år efter påbegyndelsen af integrationsprogrammet, jf. lov nr. 348
af 14. maj 1992, finder således ikke længere anvendelse.
Indenrigsministeren vil fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen af
den kommunale overtagelse af integrationsansvaret, herunder om
flygtningehjælpens opgaver i forbindelse hermed, jf. § 10, stk. 5, 3. pkt.
Reglerne vil blive udformet således, at der ved planlægningen af
integrationsarbejdet skal tages hensyn til Dansk Flygtningehjælps mulighed
for at tilrettelægge overgangen til kommunen. Der vil herunder blive fastsat
regler, hvorved det bestemmes, at en eventuel overtagelse af
integrationsindsatsen skal ske med et passende varsel.
Det skal bemærkes, at en kommunes beslutning om at overtage
integrationsindsatsen medfører, at kommunen, medmindre der i forbindelse
hermed gives et passende varsel, ikke på et senere tidspunkt i forløbet kan
overlade integrationsansvaret til Dansk Flygtningehjælp.
1.5 Andre bestemmelser.
Det foreslås i lovforslaget, at den ved lov nr. 382 af 14. juni 1995
indførte bestemmelse, hvorefter 3-årsfristen for inddragelse fremover skal
beregnes fra den meddelte asylstatus, ikke gælder for kvoteflygtninge og
flygtninge, hvis ansøgning om asyl indgivet til en dansk repræsentation er
imødekommet, da de pågældende grupper af flygtninge - i modsætning til de
asylansøgere, der opholder sig her i landet - har fået deres
opholdstilladelse inden indrejsen her i landet, jf. nærmere lovforslagets §
1, nr. 3.
Det foreslås endvidere i lovforslaget, at asylansøgere, der frafalder
deres ansøgning om asyl, eller hvis asylansøgning som følge af udeblivelse
fra samtale bortfalder, vil kunne afvises af landet med det samme, uden at
afvente udløbet af visum eller visumfri periode, jf. nærmere lovforslagets §
1, nr. 4.
Desuden foreslås det præciseret, at personfotografering af udlændinge kan
optages til brug for udstedelse af et identitetspapir til den pågældende
udlænding, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Endvidere foreslås der i overensstemmelse med det almindelige
selvforsørgelsesprincip indsat en bestemmelse om, at Udlændingestyrelsen kan
nægte at dække en udlændings og udlændingens husstands underhold, såfremt den
pågældende selv har tilstrækkelige midler hertil, jf. lovforslagets § 1, nr.
9.
2 Økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget.
2.1 Økonomiske og administrative konsekvenser for staten.
2.1.1 Midlertidig opholdstilladelse til personer fra Serbien-Montenegro.
Det er ikke muligt at give sikre oplysninger om lovændringens økonomiske
konsekvenser, idet det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at skønne over
antallet af personer fra Serbien-Montenegro, der vil blive berørt af
forslaget. Omfanget af anvendelsen af bestemmelsen for de pågældende
asylansøgere fra Serbien-Montenegro, der er meddelt eller som efterfølgende
meddeles afslag på asyl og eventuelt tillige på opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, beror således på, hvordan
udsendelsesmulighederne udvikler sig, herunder på effekten af det
internationale pres på Serbien-Mon tenegro med henblik på at tage deres egne
statsborgere tilbage.
Den statslige bruttoudgift til personer, der får opholdstilladelse efter
denne regel, og som dermed går over i et integrationsforløb, vil være den
samme som udgifterne til en asylansøgers underhold, ca. 10.000 kr. pr. måned.
Det bemærkes, at integrationsforløbet maksimalt vil være 18 måneder. Herfra
skal trækkes sparet kontanthjælp til personer, som får beskæftigelse, samt
skatteindtægter.
2.1.2 Undervisning af asylansøgere samt øget aktivering af
asylansøgere.
Vedrørende undervisning af asylansøgere, herunder fastsættelse af
undervisningspligt for asylansøgere i den undervisningspligtige alder, samt
øget aktivering af asylansøgere er det ikke muligt på nuværende tidspunkt
nærmere at skønne over de udgiftsmæssige virkninger.
Som udgangspunkt forventes en øget inddragelse af asylansøgerne alt andet
lige at indebære mindreudgifter. De konkrete virkninger af forslaget vil
blive indarbejdet på finansloven eller fremlagt på særskilt aktstykke.
2.1.3 Arbejdsskadeforsikring.
Vedrørende arbejdsskadeforsikring vil den udgiftsmæssige virkning bero på
en nærmere udmøntning af ordningen. Udgifterne hertil vil blive afholdt
indenfor de afsatte bevillinger til § 13.31.01. Underhold af asylansøgere
m.v.
2.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser.
Eventuelle kommunaløkonomiske konsekvenser vil indgå i de generelle
økonomiske forhandlinger mellem staten og kommunerne i foråret 1996. Det
bemærkes, at amtskommunerne i forbindelse med midlertidig opholdstilladelse
til personer fra Serbien-Montenegro, i det omfang de pågældende modtager
endeligt afslag på asyl, vil have en merudgift til danskundervisning.
2.3 Erhvervsøkonomiske, miljømæssige og EU-retlige konsekvenser af
lovforslaget.
Lovforslaget vil ikke have erhvervsøkonomiske eller miljømæssige
konsekvenser, ligesom lovforslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Pr. 1. oktober 1995 har Direktoratet for Udlændinge skiftet navn til
Udlændingestyrelsen. Med forslaget bringes lovtekstens myndighedsbetegnelser
i overensstemmelse hermed.
Til nr. 2
Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr.
6, kan der efter en generel vurdering meddeles opholdstilladelse til en
udlænding fra SerbienMontenegro, hvis indrejse i Serbien-Montenegro efter de
foreliggende oplysninger enten ved asylsagens afslutning eller på et senere
tidspunkt ikke for tiden skønnes mulig.
I forbindelse med meddelelse af samt forlængelse af en opholdstilladelse
efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, nr. 6, foretages således en
generel vurdering af udsendelsessituationen for gruppen af asylansøgere fra
Serbien-Montenegro som helhed.Ved nægtelse af meddelelse eller nægtelse af
forlængelse af en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse er det
således ikke tilstrækkeligt, at den konkrete udsendelseshindring er ophørt.
Det forudsættes endvidere, at forholdene i Serbien-Montenegro må anses at
være således stabiliserede, at udsendelse vil kunne finde sted uden
betænkelighed, f.eks. på baggrund af generel amnesti eller tilsvarende.
Denne vurdering foretages bl.a. på baggrund af generelle tilkendegivelser
fra UNHCR og fra anden international side.
Vurderingen vil endvidere ske på baggrund af de oplysninger om situationen
i Serbien-Montenegro og om tilbagetagelsesmulighederne til
Serbien-Montenegro, som udsendelsesmyndighederne er i besiddelse af.
På denne måde bliver opholdstilladelsen ikke alene afhængig af de serbiske
myndigheders vilje til at modtage de pågældende, men betinges endvidere af
generelle - også internationale - vurderinger vedrørende
udsendelsessituationen samt forholdene i Serbien-Montenegro.
På anmodning fra Udlændingestyrelsen og Indenrigsministeriet vil
Rigspolitichefen og Udenrigsministeriet afgive udtalelser om
udsendelsessituationen og forholdene i Serbien-Montenegro.
Lovforslaget medfører ikke nogen indskrænkninger i udlændingestyrelsens
eller Flygtningenævnets asylretlige vurdering, herunder adgangen til at
tillægge udrejsehindringer asylretlig relevans.
Lovforslaget medfører endvidere ikke nogen begrænsninger i
udlændingemyndighedernes adgang til at genoptage en asylsag. Det bemærkes
videre, at udlændingemyndighederne i forbindelse med en anmodning om
genoptagelse tager stilling til, om en genoptagelsesanmodning skal tillægges
opsættende virkning. Bestemmelsen i § 33, stk. 7, 2. pkt., er ikke til hinder
herfor. I forbindelse med behandlingen af selve asylsagen vil
udlændingemyndighederne endvidere konkret tage stilling til spørgsmål
vedrørende udsendelse, som har betydning for den asylretlige vurdering, jf.
herved udlændingelovens § 32 a, jf. § 31.
Det forudsættes således, at Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet efter
de hidtidige regler skal foretage en individuel vurdering i hver enkelt
asylsag af, hvorvidt der efter § 32 a skal træffes bestemmelse om udsendelse
af den pågældende til SerbienMontenegro. Det forhold, at den pågældende har
fået meddelt opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6, er ikke til hinder
for, at der efter § 32 a træffes sådan bestemmelse.
Meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9,
stk. 2, nr. 6, foretages som nævnt efter en generel vurdering af
udsendelseshindringerne for gruppen af personer fra Serbien-Montenegro som
helhed. I forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse efter § 9, stk. 2,
nr. 6, skal der derfor ikke foretages en individuel vurdering af, om den
pågældende medvirker til udsendelsen eller ej.
Det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, nr. 6, at udlændingen har indgivet
ansøgning om asyl her i landet inden datoen for lovforslagets fremsættelse.
En ansøgning om asyl indgivet til en dansk repræsentation i udlandet er ikke
tilstrækkelig.
Det er en betingelse, at udlændingen har fået et afslag på asyl her i
landet, som ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, dvs. et
afslag på asyl i Flygtningenævnet i en sag behandlet efter normalprocedure
eller et afslag på asyl af Udlændingestyrelsen i en sag behandlet efter
åbenbart grundløs-proceduren. Det er ingen betingelse, at afslaget på asyl er
meddelt inden datoen for lovforslagets fremsættelse.
Det er ingen betingelse, at udlændingen har fået afslag på
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2. Behandlingen af
en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2, vil ikke kunne
nægtes eller udsættes under henvisning til en verserende sag om
opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6.
Det er en betingelse, at den pågældende udlænding stammer fra
Serbien-Montenegro, dvs. at der i forbindelse med endeligt afslag på asyl er
truffet bestemmelse efter § 32 a om, at der efter udlændingelovens § 31 kan
ske udsendelse af den pågældende udlænding til Serbien- Montenegro.
Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets vurdering heraf skal lægges til
grund ved behandlingen af en sag om opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr.
6.
Såfremt en udlænding fra Serbien-Montenegro er udvist af landet med
indrejseforbud, vil vedkommende i den periode, hvor indrejseforbudet gælder,
ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6, jf.
udlændingelovens § 10, stk. 2, men må være henvist til fortsat ophold her i
Danmark på de for asylansøgerne gældende vilkår, indtil vedkommende kan
udsendes af Danmark.
Den foreslåede bestemmelse indeholder for gruppen af asylansøgere fra
Serbien-Montenegro en udtømmende regulering af, i hvilke tilfælde der efter
meddelelse af endeligt afslag på asyl for en asylansøger eller en gruppe af
asylansøgere kan meddeles opholdstilladelse som følge af
udsendelseshindringer.
§ 9, stk. 2, nr. 6, erstatter således for gruppen af asylansøgere fra
Serbien-Montenegro den ved bemærkningerne til lov nr. 421 af 1. juni 1994 om
ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til visse
personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. (lovforslag L 214, fremsat den 2.
marts 1994, side 21) beskrevne adgang til, hvis ganske særlige grunde taler
derfor, at meddele opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4, i tilfælde,
hvor det viser sig umuligt at gennemføre en tvangsmæssig udsendelse af en
asylansøger, der er meddelt endeligt afslag på asyl.
Bestemmelsen i § 9, stk. 2, nr. 4, vil derimod fortsat finde anvendelse
for andre nationalitetsgrupper, hvor politiet som følge af tekniske
udsendelseshindringer konkret ikke kan effektuere udlændingemyndighedernes
afgørelse om udsendelse. Retningslinjerne af 15. maj 1995 står således
fortsat ved magt.
Retningslinjerne af 15. maj 1995 for meddelelse af opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, som følge af udsendelseshindringer
bygger på en forudsætning om, at udlændingen har en forpligtelse til at
medvirke til udsendelse, herunder til fremskaffelse af rejselegitimation.
Såfremt udsendelseshindringen skyldes den pågældendes manglende vilje til at
medvirke til udsendelse, kan meddelelse af opholdstilladelse efter
retningslinjerne for § 9, stk. 2, nr. 4, således ikke finde sted.
Efter retningslinjerne er det endvidere en forudsætning for meddelelse af
opholdstilladelse som følge af udsendelseshindringer, at udsendelse efter en
konkret vurdering ikke er mulig.
Sager vedrørende meddelelse af opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6,
behandles af egen drift af Udlændingestyrelsen med klageadgang til
Indenrigsministeriet, idet ansøgningen om asyl også skal betragtes som en
ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6.
Det forudsættes herved, at den myndighed, der har meddelt endeligt afslag
på asyl, ikke sender sagen til udrejsekontrol hos politiet, men direkte til
Udlændingestyrelsen med henblik på, at der træffes afgørelse efter § 9, stk.
2, nr. 6.
Personer med opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6, meddeles -
ligesom personer med opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 5, - tillige
arbejdstilladelse.
Opholdstilladelsen vil i første omgang blive meddelt for 6 måneder med
henblik på midlertidigt ophold med mulighed for forlængelse med henblik på
midlertidigt ophold for 6 måneder, herefter på ny for 12 måneder og endelig
for 12 måneder. Skal opholdstilladelsen herefter forlænges yderligere, vil
opholdstilladelsen blive meddelt tidsubegrænset efter § 9, stk. 2, nr. 6.
Ved hver forlængelse skal der foretages en selvstændig vurdering af, om
betingelserne for at meddele opholdstilladelse er til stede.
Opholdstilladelse vil således inden forløbet af 3 år fra den første
meddelelse af opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6, kunne nægtes
forlænget, såfremt indrejsehindringerne ophører, og der er mulighed for at
vende tilbage uden betænkelighed, jf. ovenfor.
Opholdstilladelsen vil inden forløbet af 3 år fra den første meddelelse af
opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6, i overensstemmelse med reglerne i
udlændingelovens § 19, stk. 1, kunne inddrages. Efter forløbet af 3 år fra
den første meddelelse af opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6, er
inddragelsesmulighederne udtømt, bortset fra tilfælde, hvor
opholdstilladelsen er opnået ved svig.
Personer der meddeles opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6, vil, når
opholdstilladelsen efter 3 år meddeles med henblik på varigt ophold, efter de
almindelige regler i udlændingelovens § 9 have adgang til familiesammenføring
med nærtstående familiemedlemmer, herunder ægtefælle, mindreårige børn og
forældre over 60 år. Det bemærkes, at adgang til familiesammenføring med
ægtefæller er betinget af 5 års lovligt ophold her i landet, jf. § 9, stk. 1,
nr. 2, litra d, og at denne 5- årsfrist forudsættes beregnet fra det i § 27
nævnte begyndelsestidspunkt, dvs. i almindelighed fra asylansøgningens
indgivelse her i landet.
Til nr. 3
Ved den foretagne ændring af § 27, stk. 2, præciseres, at
beregningen af de i § 27, stk. 1, nævnte frister, herunder 3-årsfristen for
inddragelse efter § 19, stk. 2, alene gælder tilfælde, hvor en asylansøgning,
der er indgivet her i landet, imødekommes efter § 7, stk. 1, eller 2. I
tilfælde, hvor en asylansøgning indgivet til en dansk repræsentation i
udlandet imødekommes efter § 7, stk. 4, og for kvoteflygtninge efter § 8
regnes de i § 27, stk. 1, nævnte frister først fra tidspunktet for
udlændingens tilmelding til folkeregisteret her i landet, jf. nærmere § 27,
stk. 1, idet opholdstilladelsen meddeles på et tidspunkt, hvor udlændingen
fortsat befinder sig i udlandet.
Til nr. 4
Ved ændringen af § 28, stk. 3, præciseres det, at den gældende
adgang til i indtil 3 måneder fra indrejsen at afvise en asylansøger, der
meddeles afslag på asyl, - uanset at betingelserne efter stk. 1 ikke er til
stede - også gælder en asylansøger, der frafalder sin ansøgning om asyl,
eller hvis ansøgning om asyl bortfalder efter § 40, stk. 6.
Ved denne ændring forhindres, at en asylansøger, der er i besiddelse af
fornøden rejselegitimation og visum og fornødne økonomiske midler til sit
underhold her i landet, vil kunne obstruere de ved effektiviseringen af
åbenbart grundløs-proceduren opnåede resultater ved, forinden afgørelse i
asylsagen træffes, at frafalde sin asylansøgning for derved at undgå at blive
afvist og således - trods en hurtig sagsbehandling i åbenbart
grundløs-proceduren - opnå ret til at forblive i landet, indtil den
pågældendes visum eller visumfri periode er udløbet.
Til nr. 5 og nr. 6
Det præciseres ved ændringerne, at kvoteflygtninge - som det allerede er
tilfældet i dag - ikke indkvarteres på et indkvarteringscenter.
Til nr. 7
Ved den foreslåede ændrede affattelse af udlændingelovens § 40, stk.
3, præciseres, at der kan optages personfotografering af en udlænding,
hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse af
identitetskort eller andet legitimationsdokument, der udleveres til den
pågældende udlænding. I praksis udstedes der til udlændinge f.eks.
opholdsbevis, opholdskort, pas, rejselegitimation og et identitetspapir til
asylansøgere.
Til nr. 8
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 5 og 6.
Til nr. 9
Ved ændringen af § 42 a, stk. 1, foreslås der indsat en bestemmelse
om, at Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en udlænding, der har
tilstrækkelige midler hertil, ikke skal have dækket sine eller sin husstands
udgifter til underhold. Bestemmelsen finder anvendelse, såfremt en herboende
har forsørgelsespligten over for den pågældende (herboende forældre til børn
under 18 år eller herboende ægtefælle), eller såfremt det på baggrund af de
foreliggende oplysninger må lægges til grund, at den pågældende har
tilstrækkelige økonomiske midler til selv at dække sine eller sin husstands
udgifter, jf. herved den i bemærkningerne til lov nr. 421 af 1. juni 1994
beskrevne adgang for Direktoratet for Udlændinge til at få fremskaffet
oplysninger om en asylansøgers økonomiske forhold.
Til nr. 10
Rækkevidden af de foreslåede bestemmelser i § 42 c vedrørende
undervisning af asylansøgere svarer i det væsentlige til bestemmelsen i § 5 i
lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere
Jugoslavien m.v. Der henvises til bemærkningerne til forslag til lov nr. 933
af 28. november 1992 (lovforslag nr. L 41, fremsat i Folketinget den 8.
oktober 1992), lov nr. 1085 af 22. december 1993 (lovforslag nr. L 49,
fremsat i Folketinget den 27. oktober 1993) og lov nr. 425 af 1. juni 1994
(lovforslag nr. L 258, fremsat i Folketinget den 10. maj 1994).
I udlændingelovens § 42 c, stk. 1, 1. pkt., foreslås indsat en
bestemmelse om undervisningspligt for asylansøgere i den i lov om folkeskolen
fastsatte undervisningspligtige alder.
I udlændingelovens § 42 c, stk. 1, 2. pkt., foreslås indsat en
bemyndigelsesbestemmelse for indenrigsministeren til at fastsætte nærmere
regler for undervisningen af asylansøgere i den undervisningspligtige alder.
Indenrigsministeren kan herunder efter forhandling med
undervisningsministeren bestemme, i hvilket omfang de nævnte børn kan deltage
i folkeskolens undervisning.
Den nærmere fastlæggelse af undervisningen, herunder vedrørende deltagelse
i folkeskolens undervisning, afventer arbejdet i arbejdsgruppen vedrørende
undervisning af asylansøgerbørn, hvis kommissorium fremgår af de almindelige
bemærkninger, afsnit 1.2.
I udlændingelovens § 42 c, stk. 2, foreslås indsat en
bemyndigelsesbestemmelse for indenrigsministeren til at fastsætte regler om,
at der for asylansøgere, der ikke er i den undervisningspligtige alder, kan
tilrettelægges tilbud om undervisning.
Indenrigsministeren kan i den forbindelse bestemme, at undervisningen kan
ske i et samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner under
Arbejdsministeriet, Kulturministeriet og Undervisningsministeriet eller kan
erstattes af undervisning udbudt af disse.
Indenrigsministeren kan desuden - i det omfang, der efter sammensætningen
og indkvarteringen af asylansøgere er behov herfor - bestemme, i hvilket
omfang gennemførelsen vil være afhængig af, at de pågældende udlændinge
medvirker hertil som undervisere og lignende.
For så vidt angår rækkevidden af bemyndigelsesbestemmelsen henvises til
forarbejderne til § 5 i lov om midlertidig opholdstilladelse til visse
personer fra det tidligere Jugoslavien m.v., jf. ovenfor.
Den nærmere fastlæggelse af, hvordan undervisningen skal tilrettelægges,
og i hvilket omfang der skal ske undervisning på eksterne
undervisningsinstitutioner, afventer en nærmere undersøgelse af behovene og
mulighederne herfor, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 1.2.
I udlændingelovens § 42 c, stk. 3, foreslås det, at
indenrigsministeren i den forbindelse kan bestemme, at reglerne i stk. 1 og 2
kun skal gælde for visse indkvarteringscentre. Indenrigsministeren kan ved
fastsættelsen af regler i medfør af stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, fravige
udlændingelovens almindelige kompetenceregler i § 46 med henblik på navnlig
at uddelegere kompetence til private humanitære organisationer og til
eksterne uddannelsesinstitutioner.
De foreslåede bestemmelser i § 42 d vedrørende selvaktivering af
asylansøgere svarer i det væsentlige til bestemmelserne i § 3, stk. 1, og §
7, stk. 3 og 4, i lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra
det tidligere Jugoslavien m.v. Disse bestemmelser blev indsat i den nævnte
lov ved lov nr. 1085 af 22. december 1993 (lovforslag nr. L 49, fremsat i
Folketinget den 27. oktober 1993).
Som § 42 d, stk. 1, foreslås indsat en udtrykkelig bestemmelse om,
at den enkelte asylansøger har pligt til at deltage i opgaveløsningen i
forbindelse med centrets drift m.v. Der tænkes her på de opgaver, der er
nødvendige for at få centret til at fungere.
I tilknytning hertil giver den foreslåede bestemmelse i § 42 d, stk.
2, Udlændingestyrelsen mulighed for at bemyndige de organisationer m.fl.,
som man samarbejder med vedrørende centerdrift, eksempelvis Dansk Røde Kors
og Beredskabsstyrelsen, til at udstede konkrete pålæg til beboerne om at
deltage i opgaveløsningen. Disse organisationers afgørelser om meddelelse af
pålæg, der vil kunne indbringes for Udlændingestyrelsen, vil ikke være
omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven.
Bestemmelsen giver endvidere mulighed for, at Udlændingestyrelsen kan reagere
over for en asylansøgers tilsidesættelse af et pålæg ved at flytte den
pågældende til et andet center, hvor selvaktiveringsmodellen ikke er sat i
kraft. Der ændres ikke ved den eksisterende adgang i henhold til § 42 a, stk.
4, for Udlændingestyrelsen til af andre grunde at meddele en asylansøger
pålæg om overflytning.
Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk. 3,
tilvejebringes der en udtrykkelig hjemmel til, at asylansøgere, der er
indkvarteret på de indkvarteringssteder, som er tilvejebragt og drives i
henhold til udlændingelovens § 42 a, stk. 2, - selvom asylansøgere ikke er
meddelt arbejdstilladelse og derfor ikke må udføre arbejde her i landet - kan
udføre opgaver i forbindelse med driften af det indkvarteringssted, hvor de
er indkvarteret, og medvirke ved gennemførelse af den i § 42 c nævnte
undervisning.
De arbejdsopgaver, der vil blive tale om, er navnlig rengøring,
madlavning, indvendig og udvendig vedligeholdelse, pasning og renholdelse af
udenomsarealer, børnepasning og gennemførelse af sociale og kulturelle
aktiviteter.
I § 42 d, stk. 4, foreslås der indsat en bestemmelse om, at
asylansøgere - på trods af manglende arbejdstilladelse - må deltage i ulønnet
humanitært arbejde eller andet frivilligt arbejde. Om rækkevidden af
udtrykket »ulønnet humanitært arbejde« henvises til forarbejderne
til § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov om midlertidig opholdstilladelse til visse
personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. som blev indsat ved lov nr. 1085
af 22. december 1993.
Der forslås endvidere indsat en bestemmelse i § 42 d, stk. 5,
hvorefter indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
Udlændingestyrelsens, andre medvirkende organisationers og beboernes
udførelse af opgaver efter stk. 1 og 3, og at ministeren herunder kan
fastsætte regler om nedsættelse af samarbejdsorganer på de enkelte
indkvarteringscentre samt om disse organers kompetence.
Endvidere forslås der indsat en bestemmelse om, at sådanne tilbud om
ulønnet humanitært eller andet frivilligt arbejde kan tilrettelægges efter
indenrigsministerens nærmere bestemmelse.
Den nærmere fastlæggelse af, hvordan en selvaktiveringsmodel kan
tilrettelægges, afventer en nærmere undersøgelse af behovene og mulighederne
herfor, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 1.3.
Indenrigsministeren kan i den forbindelse bestemme, at reglerne i stk. 1
og 2 samt de i medfør af stk. 5 og 6 fastsatte regler kun skal gælde for
visse indkvarteringscentre.
Det vil i den forbindelse blive overvejet, om det henset til den
forskellige nationale, sproglige, kulturelle og uddannelsesmæssige
sammensætning af gruppen af asylansøgere er hensigtsmæssigt at operere med
beboervalgte repræsentanter i samarbejdsorganerne.
Det foreslås endvidere i bestemmelsen i § 42 d, stk. 6, at
indenrigsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang udlændinge, der
medvirker til udførelsen af de i stk. 1 og 3 nævnte opgaver eller deltager i
frivilligt arbejde som nævnt i stk. 4, skal have betaling herfor. Det
foreslås endvidere, at indenrigsministeren kan bestemme, at den pågældende
betaling træder i stedet for dækning af deres og deres husstands udgifter til
underhold efter § 42 a. Det forudsættes herved, at der hos de personer, som
modtager betaling herfor, i givet fald skal ske en reduktion i
Udlændingestyrelsens dækning af deres og deres husstands udgifter til
underhold. Indenrigsministeren kan herunder bestemme, at Udlændingestyrelsen
bl.a. under hensyn til de almindelige arbejdsretlige regler og regler om
beskatning her i landet kan fastsætte nærmere retningslinier for beregningen
af betalingen. Det forudsættes endvidere, at ordningen vil blive
administreret decentralt på de enkelte indkvarteringscentre.
En udmøntning af ordningen afventer en nærmere undersøgelse af behovene og
mulighederne herfor, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 1.3.
I § 42 d, stk. 7, foreslås endvidere indsat en bestemmelse,
hvorefter indenrigsministeren efter forhandling med socialministeren kan
fastsætte regler om, i hvilket omfang asylansøgere er omfattet af reglerne i
lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. De herved forbundne udgifter
afholdes af staten. Bestemmelsen tænkes udnyttet til at fastsætte regler
svarende til de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 545 af 29. juni
1995 om i hvilket omfang personer fra det tidligere Jugoslavien med
midlertidig opholdstilladelse er omfattet af reglerne i lov om forsikring mod
følger af arbejdsskade.
Til nr. 11
§ 46, stk. 2, foreslås ændret, således at Udlændingestyrelsens
afgørelse om meddelelse af pålæg om udførelse af opgaver samt om overflytning
af en asylansøger fra et center til et andet på grund af tilsidesættelse
heraf i lighed med Udlændingestyrelsens øvrige afgørelser om overflytning
ikke kan påklages til Indenrigsministeriet.
Til nr. 12
Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 46 d
bemyndiges indenrigsministeren til i de af § 46 c omfattede sager at
fastsætte nærmere regler om videregivelse af sagsakter mellem
Udlændingestyrelsen og statsamterne og mellem statsamterne. Hensigten hermed
er, at Udlændingestyrelsen til brug for en verserende sag vedrørende
opholdstilladelse, afvisning eller udvisning uden udlændingens samtykke kan
få adgang til sagsakter hidrørende fra en verserende eller afsluttet sag
vedrørende den pågældende udlænding hos statsamterne. Hensigten er derudover,
at et statsamt til brug for en verserende sag om opholdstilladelse uden
udlændingens samtykke kan få adgang til sagsakter hidrørende fra en
verserende eller afsluttet sag hos Udlændingestyrelsen eller et andet
statsamt.
Bestemmelsen skal tilsikre, at Udlændingestyrelsen og statsamterne til
brug for behandlingen af en verserende sag får adgang til de nødvendige
oplysninger, således at afgørelser kan træffes på et fyldestgørende grundlag,
og Udlændingestyrelsens udtalelser i bl.a. udvisningssager, jf.
udlændingelovens § 57, stk. 2, kan gives ud fra alle for udtalelsen relevante
oplysninger vedrørende den pågældende udlænding.
Bestemmelsen indeholder en hjemmel til, at Udlændingestyrelsen og
statsamterne kan udveksle sagsakter, uanset om disse måtte indeholde
oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller andre fortrolige
oplysninger, der ellers kun kan videregives/indhentes under de i
forvaltningsloven opregnede betingelser, og uden at foretage en konkret
vurdering af behovet for videregivelse, jf. herved forvaltningslovens kapitel
8 om videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed.
Til nr. 13
Ændringen er af redaktionel karakter. Bestemmelsen fastslår herefter
udtrykkeligt, at politiet kan træffe bestemmelse efter udlændingelovens § 33,
stk. 8,(fastsættelse af udrejsefrist), § 37 c - 37 e (isolation, besøgs- og
brevkontrol), § 40 a, stk. 1, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 6,
(fingeraftryk) og § 43, stk. 1 og 2 (udgifter til en udlændings udrejse).
Bestemmelsen ændrer ikke i, at beslutning om videregivelse af fingeraftryk
efter § 40 a, stk. 6, også kan træffes af Udlændingestyrelsen med klageadgang
til Indenrigsministeriet, jf. §§ 40 a, stk. 6 og 46, stk. 2.
Til nr. 14
Ændringen er af redaktionel karakter, idet en tidligere bestemmelse herom
ved en fejl udgik af udlændingeloven.
Til § 2
Til nr. 1
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.
Til nr. 2
Ændringen er af redaktionel karakter.
Til § 3
Til nr. 1
Om baggrunden for bestemmelsen henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Ved den foreslåede bestemmelse i lov om social bistand, § 10, stk. 5,
indsættes en direkte lovhjemmel, hvorefter kommunerne kan overtage
integrationsindsatsen på et tidligere tidspunkt end efter 18 måneder.
Til nr. 2
Bestemmelsen i bistandslovens § 47 a, stk. 1, foreslås ændret, således at
også udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6, vil kunne opnå støtte til repatriering.
De pågældende vil således på dette område få samme retsstilling som
flygtninge og personer, der meddeles opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr.
5.
Til nr. 3
Den særlige refusionsregel i bistandslovens § 134 a foreslås ændret,
således at reglen også omfatter udlændinge med opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.
Personer, der meddeles opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6, vil
således overgå til Dansk Flygtningehjælps sædvanlige integrationsprogram og
blive omfattet af bistandslovens regelsæt vedrørende udbetaling af
kontanthjælp og andre sociale ydelser.
De pågældende vil således på dette område få samme retsstilling som
flygtninge og personer, der meddeles opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr.
5.
Til § 4
Bestemmelsen indeholder ikrafttrædelsesbestemmelser.
Til § 5
Bestemmelsen indeholder ikrafttrædelsesbestemmelser for Færøerne og
Grønland.
Efter 2. behandling den 26. marts 1996
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 30. juni 1995,
foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Direktoratet for Udlændinge«
til: »Udlændingestyrelsen«, »Direktoratet« til:
»Udlændingestyrelsen«, »direktoratet« til:
»Udlændingestyrelsen«, »Direktoratet for Udlændinges«
til: »Udlændingestyrelsens«, »Direktoratets« til:
»Udlændingestyrelsens« og »direktoratets« til:
»Udlændingestyrelsens«.
2. I § 9, stk. 2, indsættes som nr. 6:
»6) Hvis en udlænding fra Den Føderative Republik Jugoslavien
(Serbien-Montenegro), der her i landet har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse i henhold til § 7 inden den 11. oktober 1995, og som er
blevet meddelt endeligt afslag på den pågældende ansøgning, ikke for tiden
kan indrejse i Den Føderative Republik Jugoslavien
(Serbien-Montenegro).«
3. § 27, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. For så vidt angår udlændinge, der er meddelt
opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum
fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelsen, jf. dog stk.
3.«
4. § 28, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. En udlænding, der meddeles afslag på eller frafalder
en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, eller hvis ansøgning om asyl
bortfalder efter § 40, stk. 6, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 afvises i
indtil 3 måneder fra indrejsen.«
5. I § 36, stk. 2, 2. pkt., ændres »i henhold til §§
7-8« til: »i henhold til § 7«.
6. I § 37 d, stk. 1, 4. pkt., og § 37 e, stk. 2, 2.
pkt., ændres »efter §§ 7 eller 8« til: »efter § 7«.
7. I § 40, stk. 3, indsættes efter »med henblik på
identifikation af den pågældende«: »eller med henblik på udstedelse
af identitetskort eller andet legitimationsdokument«.
8. I § 42 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »i henhold til §§
7-8« til: »i henhold til § 7«.
9. I § 42 a, stk. 1, ophæves 2. pkt., og i stedet
indsættes:
»Udlændingestyrelsen kan dog bestemme, at en udlænding, der har
tilstrækkelige midler hertil, ikke skal have dækket sine eller sin husstands
udgifter til underhold. Udlændingestyrelsen kan endvidere pålægge en
udlænding at betale de i 1. pkt. nævnte udgifter til udlændingens underhold,
såfremt udlændingen har tilstrækkelige midler hertil.«
10. Efter § 42 b indsættes:
» § 42 c. Børn i den undervisningspligtige alder, der opholder
sig her i landet, og hvis ansøgning om opholdstilladelse i henhold til § 7 er
taget under behandling, skal deltage i særskilt tilrettelagt undervisning.
Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke uddannelser og
aktiviteter der tilbydes, og kan herunder efter forhandling med
undervisningsministeren bestemme, i hvilket omfang de nævnte børn kan deltage
i folkeskolens undervisning.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at der for andre
udlændinge, der opholder sig her i landet, og hvis ansøgning om
opholdstilladelse i henhold til § 7 er taget under behandling, kan
tilrettelægges tilbud om undervisning. Indenrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler for, hvilke uddannelser og aktiviteter der tilbydes, og kan
endvidere bestemme, at undervisningen kan ske i et samarbejde med skoler og
uddannelsesinstitutioner under Arbejdsministeriet, Kulturministeriet og
Undervisningsministeriet eller kan erstattes af undervisning udbudt af disse.
Indenrigsministeren kan desuden bestemme, i hvilket omfang gennemførelsen vil
være afhængig af, at de i 1. pkt. nævnte udlændinge medvirker hertil som
undervisere og lignende.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan bestemme, at regler, der
fastsættes i medfør af stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, kun skal gælde for visse
indkvarteringssteder. Indenrigsministeren kan ved fastsættelsen af regler i
medfør af stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 fravige § 46.
§ 42 d. En udlænding, der er indkvarteret på et af de i § 42 a,
stk. 2, nævnte indkvarteringssteder, har pligt til at medvirke ved udførelsen
af nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet.
Stk. 2. Udlændingestyrelsen eller den statslige styrelse, private
organisation eller kommune, som Udlændingestyrelsen bemyndiger dertil, kan
meddele en udlænding pålæg om at udføre de i stk. 1 nævnte opgaver.
Udlændingestyrelsen kan bestemme, i hvilket omfang tilsidesættelse af et
meddelt pålæg skal medføre flytning til et andet indkvarteringssted.
Stk. 3. En udlænding, der er indkvarteret på et af de i § 42 a,
stk. 2, nævnte indkvarteringssteder, må udføre andre end de i stk. 1 nævnte
opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet og medvirke ved
gennemførelsen af den i § 42 c nævnte undervisning.
Stk. 4. En udlænding, der opholder sig her i landet, og hvis
ansøgning om opholdstilladelse i henhold til § 7 er taget under behandling,
må deltage i ulønnet humanitært arbejde eller andet frivilligt arbejde.
Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
udførelsen af de i stk. 1 og 3 nævnte opgaver. Tilbud om det i stk. 4 nævnte
arbejde kan tilrettelægges efter indenrigsministerens nærmere bestemmelse.
Indenrigsministeren kan herunder fastsætte regler om nedsættelse af
samarbejdsorganer på de enkelte indkvarteringssteder samt om disse organers
kompetence.
Stk. 6. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket
omfang udlændinge, der medvirker til udførelsen af de i stk. 1 og 3 nævnte
opgaver eller deltager i frivilligt arbejde som nævnt i stk. 4, skal have
betaling herfor. Indenrigsministeren kan endvidere bestemme, at den i 1. pkt.
nævnte betaling træder i stedet for dækning af de pågældendes og deres
husstands udgifter til underhold efter § 42 a. Indenrigsministeren kan
herunder bestemme, at Udlændingestyrelsen kan fastsætte nærmere
retningslinjer for beregningen af den i 1. pkt. nævnte betaling.
Indenrigsministeren kan bestemme, at de i medfør af stk. 5 og nærværende
stykke fastsatte regler samt stk. 1 og 2 kun skal gælde for visse
indkvarteringssteder.
Stk. 7. Indenrigsministeren kan efter forhandling med
socialministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang udlændinge, der
opholder sig her i landet, og hvis ansøgning om opholdstilladelse i henhold
til § 7 er taget under behandling, er omfattet af reglerne i lov om
forsikring mod følger af arbejdsskade. De herved forbundne udgifter afholdes
af staten.«
11. I § 46, stk. 2, indsættes efter »§ 42 a, stk. 4,
1. pkt.,»: »§ 42 d, stk. 2,».
12. Efter § 46 c indsættes:
» § 46 d. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
at et statsamt uden udlændingens samtykke til brug for en afgørelse eller
udtalelse efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf kan
videregive alle akter, der er indgået i de af § 46 c omfattede sager, til
Udlændingestyrelsen. Indenrigsministeren kan endvidere fastsætte nærmere
regler om, at Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke til brug for en
afgørelse i de af § 46 c omfattede sager kan videregive alle akter, der er
indgået i Udlændingestyrelsens sag vedrørende en afgørelse eller udtalelse
efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, til et statsamt.
Indenrigsministeren kan endelig fastsætte nærmere regler om, at et statsamt
til brug for en afgørelse i de af § 46 c omfattede sager uden udlændingens
samtykke kan videregive alle akter, der er indgået i de af § 46 c omfattede
sager, til et andet statsamt.«
13. § 48, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Afgørelser efter § 30, § 33, stk. 8, § 34, § 36, § 37 c, stk. 5, §
37 d, stk. 1 og 3, § 37 e, stk. 1 og 4, § 40, stk. 3-5, § 40 a, stk. 1 og 2,
§ 40 a, stk. 3, 1. pkt., § 40 a, stk. 6, og § 43, stk. 1 og 2, kan træffes af
Rigspolitichefen, vedkommende politimester eller politidirektøren.«
14. I § 48, stk. 1 , indsættes efter 4. pkt.:
»Klagen har ikke opsættende virkning.«
15. I § 48, stk. 2, ændres to steder »§§ 7-8«
til: »§ 7«.
§ 2
I lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det
tidligere Jugoslavien m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1995,
foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Direktoratet for Udlændinge«
til: »Udlændingestyrelsen«, »Direktoratet« til:
»Udlændingestyrelsen«, »direktoratet« til:
»Udlændingestyrelsen«, »Direktoratet for Udlændinges«
til: »Udlændingestyrelsens«, »Direktoratets« til:
»Udlændingestyrelsens« og »direktoratets« til:
»Udlændingestyrelsens«.
2. I § 13, stk. 3, affattes 2. pkt. således:
»Udlændingelovens § 48, stk. 1, 5.-7. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.«
§ 3
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar
1996, foretages følgende ændringer:
1. § 10, stk. 5 , affattes således:
»Stk. 5. Pligten til at yde integrationsbistand til en
udlænding, der er omfattet af § 134 a, stk. 1, varetages af staten i indtil
18 måneder. En kommune kan dog overtage pligten til at yde
integrationsbistand på et tidligere tidspunkt end efter 18 måneder.
Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler og kan herved bestemme, at
bistanden ydes af en privat humanitær organisation.«
2. I § 47 a, stk. 1, nr. 8, udgår »samt«, i
nr. 9 ændres »§ 9, stk. 2, nr. 5.« til: »§ 9, stk. 2,
nr. 5, samt«, og som nr. 10 indsættes:
»10) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.«
3. I § 134 a, stk. 1, nr. 8, udgår »eller«, i
nr. 9 ændres »§ 9, stk. 2, nr. 5.« til: »§ 9, stk. 2,
nr. 5, eller«, og som nr. 10 indsættes:
»10) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på udlændinge, der
inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse.
Stk. 3. § 1, nr. 9, finder alene anvendelse på personer, der
indrejser i landet efter lovens ikrafttræden.
§ 5
Stk. 1. § 1 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 2. §§ 2 og 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Vejledning om unge flygtninges adgang til at opnå bolig i visse selvejende ungdomsboliginstitutioner (kollegier) Retsinformation · 16. december 2000
- 1995 BTL 41 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN, LOV OM MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL VISSE PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN M.V. OG LOV OM SOCIAL BISTAND (MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL PERSONER FRA SERBIEN-MONTENEGRO M.V.) NR L 41 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 19. april 1996
- Afslag på asyl til serbisk militærunddrager. Flygtningenævnets besvarelse af ombudsmandens spørgsmål. Retsinformation · 25. juni 2003
- Afgørelse i sag om bygningernes anvendelse på [virksomhed1] i Allerød Komune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. marts 2014
- Dansk fremmedpas. Krav til ansøger om dokumentation. Officialprincippet Retsinformation · 23. juni 2003
- Sag om, hvorvidt sag mod Flygtningenævnet kan fremmes ved domstolene Domsdatabasen · 29. juni 2007