Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 41 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN, LOV OM MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL VISSE PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN M.V. OG LOV OM SOCIAL BISTAND (MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL PERSONER FRA SERBIEN-MONTENEGRO M.V.)

1995/1 LSF 41Lovforslag som fremsatFolketinget1. maj 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 30. juni 1995,

foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Direktoratet for Udlændinge«

til: »Udlændingestyrelsen«, »Direktoratet« til:

»Udlændingestyrelsen«, »direktoratet« til:

»Udlændingestyrelsen«, »Direktoratet for Udlændinges«

til: »Udlændingestyrelsens«, »Direktoratets« til:

»Udlændingestyrelsens« og »direktoratets« til:

»Udlændingestyrelsens«.

2. I § 9, stk. 2, indsættes som nr. 6:

»6) Hvis en udlænding fra Den Føderative Republik Jugoslavien

(Serbien-Montenegro), der her i landet har indgivet ansøgning om

opholdstilladelse i henhold til § 7 inden den 11. oktober 1995, og som er

blevet meddelt endeligt afslag på den pågældende ansøgning, ikke for tiden

kan indrejse i Den Føderative Republik Jugoslavien

(Serbien-Montenegro).«

3. § 27, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For så vidt angår udlændinge, der er meddelt

opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum

fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelsen, jf. dog stk.

3.«

4. § 28, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. En udlænding, der meddeles afslag på eller frafalder

en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, eller hvis ansøgning om asyl

bortfalder efter § 40, stk. 6, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 afvises i

indtil 3 måneder fra indrejsen.«

5. I § 36, stk. 2, 2. pkt., ændres »i henhold til §§

7-8« til: »i henhold til § 7«.

6. I § 37 d, stk. 1, 4. pkt., og § 37 e, stk. 2, 2.

Læs alt

pkt., ændres »efter §§ 7 eller 8« til: »efter § 7«.

7. I § 40, stk. 3, indsættes efter »med henblik på

identifikation af den pågældende«: »eller med henblik på udstedelse

af identitetskort eller andet legitimationsdokument«.

8. I § 42 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »i henhold til §§

7-8« til: »i henhold til § 7«.

9. I § 42 a, stk. 1, ophæves 2. pkt., og i stedet

indsættes:

»Udlændingestyrelsen kan dog bestemme, at en udlænding, der har

tilstrækkelige midler hertil, ikke skal have dækket sine eller sin husstands

udgifter til underhold. Udlændingestyrelsen kan endvidere pålægge en

udlænding at betale de i 1. pkt. nævnte udgifter til udlændingens underhold,

såfremt udlændingen har tilstrækkelige midler hertil.«

10. Efter § 42 b indsættes:

» § 42 c. Børn i den undervisningspligtige alder, der opholder

sig her i landet, og hvis ansøgning om opholdstilladelse i henhold til § 7 er

taget under behandling, skal deltage i særskilt tilrettelagt undervisning.

Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke uddannelser og

aktiviteter der tilbydes, og kan herunder efter forhandling med

undervisningsministeren bestemme, i hvilket omfang de nævnte børn kan deltage

i folkeskolens undervisning.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at der for andre

udlændinge, der opholder sig her i landet, og hvis ansøgning om

opholdstilladelse i henhold til § 7 er taget under behandling, kan

tilrettelægges tilbud om undervisning. Indenrigsministeren kan fastsætte

nærmere regler for, hvilke uddannelser og aktiviteter der tilbydes, og kan

endvidere bestemme, at undervisningen kan ske i et samarbejde med skoler og

uddannelsesinstitutioner under Arbejdsministeriet, Kulturministeriet og

Undervisningsministeriet eller kan erstattes af undervisning udbudt af disse.

Indenrigsministeren kan desuden bestemme, i hvilket omfang gennemførelsen vil

være afhængig af, at de i 1. pkt. nævnte udlændinge medvirker hertil som

undervisere og lignende.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan bestemme, at regler, der

fastsættes i medfør af stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, kun skal gælde for visse

indkvarteringssteder. Indenrigsministeren kan ved fastsættelsen af regler i

medfør af stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 fravige § 46.

§ 42 d. En udlænding, der er indkvarteret på et af de i § 42 a,

stk. 2, nævnte indkvarteringssteder, har pligt til at medvirke ved udførelsen

af nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet.

Stk. 2. Udlændingestyrelsen eller den statslige styrelse, private

organisation eller kommune, som Udlændingestyrelsen bemyndiger dertil, kan

meddele en udlænding pålæg om at udføre de i stk. 1 nævnte opgaver.

Udlændingestyrelsen kan bestemme, i hvilket omfang tilsidesættelse af et

meddelt pålæg skal medføre flytning til et andet indkvarteringssted.

Stk. 3. En udlænding, der er indkvarteret på et af de i § 42 a,

stk. 2, nævnte indkvarteringssteder, må udføre andre end de i stk. 1 nævnte

opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet og medvirke ved

gennemførelsen af den i § 42 c nævnte undervisning.

Stk. 4. En udlænding, der opholder sig her i landet, og hvis

ansøgning om opholdstilladelse i henhold til § 7 er taget under behandling,

må deltage i ulønnet humanitært arbejde eller andet frivilligt arbejde.

Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

udførelsen af de i stk. 1 og 3 nævnte opgaver. Tilbud om det i stk. 4 nævnte

arbejde kan tilrettelægges efter indenrigsministerens nærmere bestemmelse.

Indenrigsministeren kan herunder fastsætte regler om nedsættelse af

samarbejdsorganer på de enkelte indkvarteringssteder samt om disse organers

kompetence.

Stk. 6. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket

omfang udlændinge, der medvirker til udførelsen af de i stk. 1 og 3 nævnte

opgaver eller deltager i frivilligt arbejde som nævnt i stk. 4, skal have

betaling herfor. Indenrigsministeren kan endvidere bestemme, at den i 1. pkt.

nævnte betaling træder i stedet for dækning af de pågældendes og deres

husstands udgifter til underhold efter § 42 a. Indenrigsministeren kan

herunder bestemme, at Udlændingestyrelsen kan fastsætte nærmere

retningslinjer for beregningen af den i 1. pkt. nævnte betaling.

Indenrigsministeren kan bestemme, at de i medfør af stk. 5 og nærværende

stykke fastsatte regler samt stk. 1 og 2 kun skal gælde for visse

indkvarteringssteder.

Stk. 7. Indenrigsministeren kan efter forhandling med

socialministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang udlændinge, der

opholder sig her i landet, og hvis ansøgning om opholdstilladelse i henhold

til § 7 er taget under behandling, er omfattet af reglerne i lov om

forsikring mod følger af arbejdsskade. De herved forbundne udgifter afholdes

af staten.«

11. I § 46, stk. 2, indsættes efter »§ 42 a, stk. 4,

1. pkt.,»: »§ 42 d, stk. 2,».

12. Efter § 46 c indsættes:

» § 46 d. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om,

at et statsamt uden udlændingens samtykke til brug for en afgørelse eller

udtalelse efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf kan

videregive alle akter, der er indgået i de af § 46 c omfattede sager, til

Udlændingestyrelsen. Indenrigsministeren kan endvidere fastsætte nærmere

regler om, at Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke til brug for en

afgørelse i de af § 46 c omfattede sager kan videregive alle akter, der er

indgået i Udlændingestyrelsens sag vedrørende en afgørelse eller udtalelse

efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, til et statsamt.

Indenrigsministeren kan endelig fastsætte nærmere regler om, at et statsamt

til brug for en afgørelse i de af § 46 c omfattede sager uden udlændingens

samtykke kan videregive alle akter, der er indgået i de af § 46 c omfattede

sager, til et andet statsamt.«

13. § 48, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Afgørelser efter § 30, § 33, stk. 8, § 34, § 36, § 37 c, stk. 5, §

37 d, stk. 1 og 3, § 37 e, stk. 1 og 4, § 40, stk. 3-5, § 40 a, stk. 1 og 2,

§ 40 a, stk. 3, 1. pkt., § 40 a, stk. 6, og § 43, stk. 1 og 2, kan træffes af

Rigspolitichefen, vedkommende politimester eller politidirektøren.«

14. I § 48, stk. 1 , indsættes efter 4. pkt.:

»Klagen har ikke opsættende virkning.«

15. I § 48, stk. 2, ændres to steder »§§ 7-8«

til: »§ 7«.

§ 2

I lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det

tidligere Jugoslavien m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1995,

foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Direktoratet for Udlændinge«

til: »Udlændingestyrelsen«, »Direktoratet« til:

»Udlændingestyrelsen«, »direktoratet« til:

»Udlændingestyrelsen«, »Direktoratet for Udlændinges«

til: »Udlændingestyrelsens«, »Direktoratets« til:

»Udlændingestyrelsens« og »direktoratets« til:

»Udlændingestyrelsens«.

2. I § 13, stk. 3, affattes 2. pkt. således:

»Udlændingelovens § 48, stk. 1, 5.-7. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.«

§ 3

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar

1996, foretages følgende ændringer:

1. § 10, stk. 5 , affattes således:

»Stk. 5. Pligten til at yde integrationsbistand til en

udlænding, der er omfattet af § 134 a, stk. 1, varetages af staten i indtil

18 måneder. En kommune kan dog overtage pligten til at yde

integrationsbistand på et tidligere tidspunkt end efter 18 måneder.

Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler og kan herved bestemme, at

bistanden ydes af en privat humanitær organisation.«

2. I § 47 a, stk. 1, nr. 8, udgår »samt«, i

nr. 9 ændres »§ 9, stk. 2, nr. 5.« til: »§ 9, stk. 2,

nr. 5, samt«, og som nr. 10 indsættes:

»10) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.«

3. I § 134 a, stk. 1, nr. 8, udgår »eller«, i

nr. 9 ændres »§ 9, stk. 2, nr. 5.« til: »§ 9, stk. 2,

nr. 5, eller«, og som nr. 10 indsættes:

»10) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på udlændinge, der

inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse.

Stk. 3. § 1, nr. 9, finder alene anvendelse på personer, der

indrejser i landet efter lovens ikrafttræden.

§ 5

Stk. 1. § 1 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2. §§ 2 og 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 30. juni 1995,

foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Direktoratet for

Udlændinge« til: »Udlændingestyrelsen«,

»Direktoratet« til: »Udlændingestyrelsen«,

»direktoratet« til: »Udlændingestyrelsen«,

»Direktoratet for Udlændinges« til:

»Udlændingestyrelsens«, »Direktoratets« til:

»Udlændingestyrelsens« og »direktoratets« til:

»Udlændingestyrelsens«.

2. I § 9, stk. 2, indsættes som nr. 6:

»6) Hvis en udlænding fra Den Føderative Republik Jugoslavien

(Serbien-Montenegro), der her i landet har indgivet ansøgning om

opholdstilladelse i henhold til § 7 inden datoen for lovforslagets

fremsættelse, og som er blevet meddelt endeligt afslag på den pågældende

ansøgning, ikke for tiden kan indrejse i Den Føderative Republik Jugoslavien

(Serbien-Montenegro).«

3. § 27, stk. 2, affattes således:

»For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter

§ 7, stk. 1 og 2, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den

første meddelelse af opholdstilladelsen, jf. dog stk. 3.«

4. § 28, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. En udlænding, der meddeles afslag på eller frafalder

en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, eller hvis ansøgning om asyl

bortfalder efter § 40, stk. 6, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 afvises i

indtil 3 måneder fra indrejsen.«

5. I § 36, stk. 2, 2. pkt., ændres »i henhold til §§

7-8« til: »i henhold til § 7«.

6. I § 37 d, stk. 1, 4. pkt., og § 37 e, stk. 2, 2.

pkt., ændres »efter §§ 7 eller 8« til: »efter § 7«.

7. I § 40, stk. 3, indsættes efter »med henblik på

identifikation af den pågældende«: »eller med henblik på udstedelse

af identitetskort eller andet legitimationsdokument«.

8. I § 42 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »i henhold til §§

7-8« til: »i henhold til § 7«.

9. I § 42 a, stk. 1, ophæves 2. pkt. og i stedet

indsættes:

»Udlændingestyrelsen kan dog bestemme, at en udlænding, der har

tilstrækkelige midler hertil, ikke skal have dækket sine eller sin husstands

udgifter til underhold. Udlændingestyrelsen kan endvidere pålægge en

udlænding at betale de i 1. pkt. nævnte udgifter til udlændingens underhold,

såfremt udlændingen har tilstrækkelige midler hertil.«

10. Efter § 42 b indsættes:

» § 42 c. Børn i den undervisningspligtige alder, der opholder

sig her i landet, og hvis ansøgning om opholdstilladelse i henhold til § 7 er

taget under behandling, skal deltage i særskilt tilrettelagt undervisning.

Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke uddannelser og

aktiviteter der tilbydes, og kan herunder efter forhandling med

undervisningsministeren bestemme, i hvilket omfang de nævnte børn kan deltage

i folkeskolens undervisning.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at der for andre

udlændinge, der opholder sig her i landet, og hvis ansøgning om

opholdstilladelse i henhold til § 7 er taget under behandling, kan

tilrettelægges tilbud om undervisning. Indenrigsministeren kan fastsætte

nærmere regler for, hvilke uddannelser og aktiviteter der tilbydes, og kan

endvidere bestemme, at undervisningen kan ske i et samarbejde med skoler og

uddannelsesinstitutioner under Arbejdsministeriet, Kulturministeriet og

Undervisningsministeriet eller kan erstattes af undervisning udbudt af disse.

Indenrigsministeren kan desuden bestemme, i hvilket omfang gennemførelsen vil

være afhængig af, at de i 1. pkt. nævnte udlændinge medvirker hertil som

undervisere og lignende.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan bestemme, at regler, der

fastsættes i medfør af stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, kun skal gælde for visse

indkvarteringssteder. Indenrigsministeren kan ved fastsættelsen af regler i

medfør af stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, fravige § 46.

§ 42 d. En udlænding, der er indkvarteret på et af de i § 42 a,

stk. 2, nævnte indkvarteringssteder, har pligt til at medvirke ved udførelsen

af nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet.

Stk. 2. Udlændingestyrelsen eller den statslige styrelse, private

organisation eller kommune, som Udlændingestyrelsen bemyndiger dertil, kan

meddele en udlænding pålæg om at udføre de i stk. 1 nævnte opgaver.

Udlændingestyrelsen kan bestemme, i hvilket omfang tilsidesættelse af et

meddelt pålæg skal medføre flytning til et andet indkvarteringssted.

Stk. 3. En udlænding, der er indkvarteret på et af de i § 42 a,

stk. 2, nævnte indkvarteringssteder, må udføre andre end de i stk. 1 nævnte

opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet og medvirke ved

gennemførelsen af den i § 42 c nævnte undervisning.

Stk. 4. En udlænding, der opholder sig her i landet, og hvis

ansøgning om opholdstilladelse i henhold til § 7 er taget under behandling,

må deltage i ulønnet humanitært arbejde eller andet frivilligt arbejde.

Stk 5. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om udførelsen

af de i stk. 1 og 3 nævnte opgaver. Tilbud om det i stk. 4 nævnte arbejde kan

tilrettelægges efter indenrigsministerens nærmere bestemmelse.

Indenrigsministeren kan herunder fastsætte regler om nedsættelse af

samarbejdsorganer på de enkelte indkvarteringssteder samt om disse organers

kompetence.

Stk. 6. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket

omfang udlændinge, der medvirker til udførelsen af de i stk. 1 og 3 nævnte

opgaver, eller deltager i frivilligt arbejde som nævnt i stk. 4, skal have

betaling herfor. Indenrigsministeren kan endvidere bestemme, at den i 1. pkt.

nævnte betaling træder i stedet for dækning af de pågældendes og deres

husstands udgifter til underhold efter § 42 a. Indenrigsministeren kan

herunder bestemme, at Udlændingestyrelsen kan fastsætte nærmere

retningslinier for beregningen af den i 1. pkt. nævnte betaling.

Indenrigsministeren kan bestemme, at de i medfør af stk. 5 og 6 fastsatte

regler samt stk. 1 og 2 kun skal gælde for visse indkvarteringssteder.

Stk. 7. Indenrigsministeren kan efter forhandling med

socialministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang udlændinge, der

opholder sig her i landet, og hvis ansøgning om opholdstilladelse i henhold

til § 7 er taget under behandling, er omfattet af reglerne i lov om

forsikring mod følger af arbejdsskade. De herved forbundne udgifter afholdes

af staten.«

11. I § 46, stk. 2, indsættes efter »§ 42 a, stk. 4,

1. pkt.,»: »§ 42 d, stk. 2,».

12. Efter § 46 c indsættes:

» § 46 d. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om,

at et statsamt uden udlændingens samtykke til brug for en afgørelse eller

udtalelse efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf kan

videregive alle akter, der er indgået i de af § 46 c omfattede sager, til

Udlændingestyrelsen. Indenrigsministeren kan endvidere fastsætte nærmere

regler om, at Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke til brug for en

afgørelse i de af § 46 c omfattede sager kan videregive alle akter, der er

indgået i Udlændingestyrelsens sag vedrørende en afgørelse eller udtalelse

efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, til et statsamt.

Indenrigsministeren kan endelig fastsætte nærmere regler om, at et statsamt

til brug for en afgørelse i de af § 46 c omfattede sager kan videregive alle

akter, der er indgået i de af § 46 c omfattede sager, til et andet

statsamt.«

13. § 48, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Afgørelser efter § 30, § 33, stk. 8, § 34, § 36, § 37 c, stk. 5, §

37 d, stk. 1 og 3, og § 37 e, stk. 1 og 4, § 40, stk. 3-5, § 40 a, stk, 1 og

2, § 40 a, stk. 3, 1. pkt., § 40 a, stk. 6, og § 43, stk. 1 og 2, kan træffes

af Rigspolitichefen, vedkommende politimester eller politidirektøren.«

14. I § 48, stk. 1 , indsættes efter 4. pkt.:

»Klagen har ikke opsættende virkning.«

§ 2

I lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det

tidligere Jugoslavien m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1995,

foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Direktoratet for

Udlændinge« til: »Udlændingestyrelsen«,

»Direktoratet« til: »Udlændingestyrelsen«,

»direktoratet« til: »Udlændingestyrelsen«,

»Direktoratet for Udlændinges« til:

»Udlændingestyrelsens«, »Direktoratets« til:

»Udlændingestyrelsens« og »direktoratets« til:

»Udlændingestyrelsens«.

2. I § 13, stk. 3, affattes 2. pkt. således:

»Udlændingelovens § 48, stk. 1, 5.-7. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.«

§ 3

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december

1994 som ændret bl.a. ved lov nr. 34 af 18. januar 1995 og senest ved lov nr.

449 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 5 , affattes således:

»Pligten til at yde integrationsbistand til en udlænding, der er

omfattet af § 134 a, stk. 1, varetages af staten i 18 måneder. En kommune kan

dog overtage pligten til at yde integrationsbistand på et tidligere tidspunkt

end efter 18 måneder. Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler og kan

herved bestemme, at bistanden ydes af en privat humanitær organisation.«

2. I § 47 a, stk. 1, nr. 8, udgår »samt«, i

nr. 9 ændres »§ 9, stk. 2, nr. 5.« til: »§ 9, stk. 2,

nr. 5, samt« og som nr. 10 indsættes:

»10) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.«

3. I § 134 a, stk. 1, nr. 8, udgår »eller«, i

nr. 9 ændres »§ 9, stk. 2, nr. 5.« til: »§ 9, stk. 2,

nr. 5, eller«, og som nr. 10 indsættes:

»10) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse for udlændinge, der

inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse.

Stk. 3 § 1, nr. 9, finder alene anvendelse på personer, der

indrejser i landet efter lovens ikrafttræden.

§ 5

Stk. 1. § 1 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2. §§ 2 og 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1 Baggrunden for lovforslaget.

1.1 Opholdstilladelse i tilfælde af udsendelseshindringer.

1.1.1 Udsendelsesproblemer generelt.

Efter udlændingelovens § 30, stk. 1, skal en udlænding, der efter reglerne

i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 ikke har ret til at opholde sig her i

landet, udrejse af landet. Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager

poltiet efter § 30, stk. 2, omsorg for udrejsen.

Det har i de seneste par år vist sig, at en del af de udlændinge, som

meddeles afslag på en ansøgning om asyl, og som herefter skal udsendes af

landet, af forskellige grunde ikke kan udsendes.

En almindeligt forekommende udsendelseshindring har i stigende grad været,

at det land, som en udlænding skal udsendes til, og hvor vedkommende er

statsborger, i strid med, hvad der er en naturlig følge af den pågældendes

statsborgerskab, nægter at udstede rejsedokument eller på anden måde nægter

at modtage den pågældende.

I tilfælde af længerevarende udsendelsesproblemer vil der under visse

betingelser i enkeltstående tilfælde kunne meddeles opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, hvorefter der efter ansøgning kan

gives opholdstilladelse, hvis ganske særlige grunde taler derfor.

Det anføres i bemærkningerne til forslaget til lov nr. 421 af 1. juni 1994

om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til

visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. (lovforslag nr. L 214

fremsat den 2. marts 1994, side 21), at der i de situationer, hvor det viser

sig umuligt at gennemføre en tvangsmæssig udsendelse af en asylansøger efter

endeligt afslag på ansøgning om opholdstilladelse, som hidtil vil være

mulighed for at give opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2,

nr. 4, hvis ganske særlige grunde taler derfor.

I bemærkningerne er det videre anført, at politiet i den forbindelse er

forpligtet til at underrette Direktoratet for Udlændinge med henblik på, at

det kan vurderes, om vedkommende skal have opholdstilladelse.

Bestemmelsen i § 9, stk. 2, nr. 4, har været anvendt i flere tilfælde i

forbindelse med udsendelseshindringer. I august 1994 har Indenrigsministeriet

således meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4,

til mindre grupper af asylansøgere fra Afghanistan og Irak, som gennem

længere tid havde afventet udsendelse, og i juni 1995 har

Indenrigsministeriet som følge af udsendelseshindringer meddelt

opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4, til et antal irakiske kurdere.

Den 15. maj 1995 godkendte indenrigsministeren nogle nærmere

retningslinjer for behandling af sager efter udlændingelovens § 9, stk. 2,

nr. 4, hvor udsendelse af udlændinge, der er meddelt afslag på ansøgning om

asyl og eventuelt tillige på ansøgning om humanitær opholdstilladelse, ikke

for tiden er mulig. I retningslinierne fastlægges bl.a., hvornår politiet,

der efter udlændingelovens § 30, stk. 2, forestår udsendelser af udlændinge,

der ikke er udrejst ved udrejsefristens udløb, skal forelægge sager for

udlændingemyndighederne med henblik på en stillingtagen til, om der skal

meddeles opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4, på grund af

udsendelseshindringer. Retningslinierne indeholder endvidere en række

kriterier for Direktoratet for Udlændinges fremtidige behandling af sager,

hvori der ansøges om eller sker forelæggelse fra politiet vedrørende

opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4.

Som det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 382 af 14. juni 1995

(lovforslag nr. L 194, fremsat i Folketinget den 4. april 1995), vil der

blive nedsat et ekspertudvalg, der skal overveje og fremkomme med

anbefalinger vedrørende overordnede strukturelle spørgsmål på

udlændingeområdet. Drøftelserne om samt udarbejdelsen af løsningsmodeller

vedrørende sådanne generelle udsendelsesproblemer, herunder spørgsmålet om i

hvilken udstrækning der skal være adgang til at give midlertidig

opholdstilladelse i sådanne situationer, vil blive inddraget i

ekspertudvalgets arbejde.

1.1.2 Udsendelsesproblemer vedrørende personer fra

Serbien-Montenegro.

Problemerne i forbindelse med udsendelse af asylansøgere, der har fået

afslag på deres ansøgning om opholdstilladelse her i landet, er i øjeblikket

særlig aktuelle for gruppen af asylansøgere fra Den Føderative Republik

Jugoslavien (Serbien-Montenegro).

En stor del af gruppen af asylansøgere fra Serbien-Montenegro har således

opholdt sig her i landet gennem længere tid, uden at der i denne periode blev

tilvejebragt et grundlag, som gjorde det muligt for de danske

udlændingemyndigheder at træffe afgørelse vedrørende de pågældende personer.

Det bemærkes dog herved, at Flygtningenævnet den 31. august 1995 har

genoptaget behandlingen af asylansøgninger fra personer fra

Serbien-Montenegro.

Det har endvidere vist sig umuligt at gennemføre tvangsmæssige udsendelser

af personer fra Serbien-Montenegro, som - efter at have modtaget afslag på

deres ansøgning om opholdstilladelse - ikke har ret til at opholde sig her i

landet. Rigspolitichefen har dog oplyst, at der i en række tilfælde har

fundet frivillige udrejser sted for personer med rejselegitimation udstedt i

Jugoslavien af de serbiske myndigheder. Andre nordiske og europæiske landes

erfaringer tyder på, at tilsvarende problemer i forbindelse med udsendelse

til Serbien-Montenegro foreligger.

Udsendelsesproblemerne vedrørende Serbien-Montenegro har været drøftet i

nordisk regi, herunder mellem de nordiske ministre med ansvar for asyl- og

indvandrerområdet. I Den Nordiske Samrådsgruppe for Flygtningespørgsmål, hvor

man har drøftet udsendelsesproblemer i relation til asylansøgere, der har

fået endeligt afslag på asyl, er man nået til enighed om at søge at fremme en

fælles nordisk indsats over for lande, hvor man støder på

udsendelseshindringer som følge af manglende samarbejdsvilje. Endvidere pågår

der i EU-regi et overordnet samarbejde om samordning af

udsendelsesforanstaltninger.

Udenrigsministeriet vil i den forbindelse i den løbende politiske og

bistandspolitiske - bilaterale såvel som multilaterale - dialog med

myndighederne i de pågældende udlændinges hjemlande understrege de danske

myndigheders ret til at udsende disse udlændinge til deres respektive

hjemlande, hvilket er en naturlig følge af de pågældendes statsborgerskab og

den vægt, man fra dansk side tillægger et bredt samarbejde med disse lande,

herunder om modtagelse i deres hjemlande af personer, der ikke lovligt kan

opholde sig her i landet. Udenrigsministeriet vil herunder over for de

pågældende lande pege på muligheden for eventuelle bistandsmæssige

konsekvenser af graden af samarbejdsvilje i forbindelse med modtagelsen af

egne statsborgere.

Der vil endvidere fortsat gennem det nordiske samarbejde og EU-samarbejdet

blive arbejdet på at opnå en tilfredsstillende ordning.

1.1.3 Indenrigsministeriets overvejelser om mulighederne for at

meddele opholdstilladelse til gruppen af asylansøgere fra

Serbien-Montenegro.

Indenrigsministeriet har overvejet muligheden for at meddele gruppen af

asylansøgere fra Serbien-Montenegro opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 4.

Bestemmelsen i § 9, stk. 2, nr. 4, er - uden for de i forarbejderne til

bestemmelsen nævnte tilfældegrupper, som ikke omfatter udsendelseshindringer

- kun tænkt anvendt i enkeltstående tilfælde, og efter retningslinjerne af

15. maj 1995 skal der derfor i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret

vurdering af, hvorvidt det for tiden ikke er muligt at udsende den enkelte

udlænding. Retningslinierne bygger endvidere på en forudsætning om, at

udlændingen har en forpligtelse til at medvirke til udsendelse, herunder til

fremskaffelse af rejselegitimation.

Det er på baggrund heraf Indenrigsministeriets opfattelse, at det ikke vil

være muligt at give opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4, til gruppen

af statsborgere fra Serbien-Montenegro ud fra en generel vurdering af

udsendelseshindringerne for den pågældende gruppe af udlændinge som helhed.

Det bemærkes herved, at der pr. 4. september 1995 i eller uden for

asylcentrene var indkvarteret 2.734 asylansøgere fra Serbien- Montenegro.

Med henblik på at skabe en samlet løsning på udsendelsesproblemerne for

asylansøgere fra Serbien-Montenegro, som måtte få afslag på asyl, samt for at

skabe en klarere retsstilling for de pågældende personer foreslås der indsat

en bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.

Efter den foreslåede bestemmelse kan der meddeles opholdstilladelse til en

udlænding fra Den Føderative Republik Jugoslavien (Serbien-Montenegro), der

har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i henhold til § 7 her i landet

inden datoen for lovforslagets fremsættelse og har fået meddelt endeligt

afslag på den pågældende ansøgning, såfremt den pågældende ikke for tiden kan

indrejse i Den Føderative Republik Jugoslavien (Serbien-Montenegro).

Den foreslåede bestemmelse regulerer således opholdsvilkårene i tilfælde,

hvor asylansøgere fra Serbien- Montenegro måtte blive meddelt endeligt afslag

på asyl.

Den foreslåede bestemmelse er endvidere gjort tidsbegrænset for at undgå

ekstraordinær tilstrømning af asylansøgere fra Serbien-Montenegro fra andre

europæiske lande eller direkte fra Serbien-Montenegro, og for at undgå

eventuelle åbenbart grundløse asylansøgninger fra gruppen af herboende

personer fra SerbienMontenegro i tilfælde af, at deres opholdstilladelse her

i landet inddrages, fx fordi grundlaget for familiesammenføringen bortfalder.

1.2 Undervisning og selvaktivering af asylansøgere.

Forslaget indeholder en række forslag til bestemmelser vedrørende

undervisning af asylansøgere og om øget aktivering af de asylansøgere, der er

indkvarteret her i landet på asylcentre eller andre indkvarteringssteder.

Der er tale om forslag til bestemmelser, der vil være gældende for hele

gruppen af asylansøgere.

Der er i de senere år gennemført en række bestemmelser om undervisning og

aktivering af bosniske krigsflygtninge, der er meddelt opholdstilladelse

efter lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det

tidligere Jugoslavien m.v. Der henvises i den forbindelse til de specielle

bemærkninger.

Forslagene vedrørende undervisning og selvaktivering er med virkning for

hele gruppen af asylansøgere udarbejdet bl.a. på baggrund af de indhøstede

erfaringer vedrørende de bosniske krigsflygtninge, og der vil ved den nærmere

udmøntning af forslagene bl.a. blive hentet inspiration fra de ordninger, som

er gældende for denne persongruppe.

1.2.1 Undervisning af asylansøgere.

Indenrigsministeriet afgav den 19. juli 1995 en udredning til Folketingets

Retsudvalg vedrørende forholdet mellem den eksisterende undervisning af

asylansøgerbørn og Danmarks internationale forpligtelser.

Indenrigsministeriet konkluderede i udredningen, at Danmark på et enkelt

punkt ikke fuldt ud lever op til bestemmelserne i Børnekonventionens artikel

28, stk. 1, litra a, og FN's konvention om økonomiske, sociale og kulturelle

rettigheder, artikel 13, stk. 1, litra a, i forbindelse med undervisning af

asylansøgerbørn, idet der efter de gældende danske regler ikke er

undervisningspligt for asylansøgerbørn. Det bemærkes, at folkeskoleloven ikke

omfatter asylansøgerbørn, idet de ikke antages at opholde sig her i landet i

folkeskolelovens forstand, jf. folkeskolelovens § 32.

I forlængelse af denne udredning har Indenrigsministeriet nedsat en

arbejdsgruppe. Kommissoriet er at undersøge, om den eksisterende undervisning

af asylansøgeres børn i sit indhold og omfang er hensigtsmæssig, og at

fremkomme med egnende løsningsmodeller til, hvordan den undervisning, som

Dansk Røde Kors tilbyder asylansøgerbørn, inden for den gældende

opgavefordeling kan styrkes såvel kvantitativt og kvalitativt. Arbejdsgruppen

skal endvidere undersøge hensigtsmæssigheden af og fremkomme med egnede

løsningsmodeller til i større omfang at inddrage den undervisning, som

tilbydes af skoler og uddannelsesinstitutioner under

Undervisningsministeriet, kommuner og amtskommuner.

I lovforslaget foreslås der på denne baggrund i udlændingelovens § 42 c,

stk. 1, indsat en bestemmelse om undervisningspligt for asylansøgerbørn og en

hjemmel til indenrigsministeren til inden for den gældende opgavefordeling at

fastsatte nærmere regler for tilrettelæggelsen af den undervisning, som Dansk

Røde Kors tilbyder asylansøgerbørn, herunder om disses deltagelse i

folkeskolens undervisning, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

I lovforslaget foreslås der i udlændingelovens § 42 c, stk. 2, indsat en

hjemmel for indenrigsministeren til inden for den gældende opgavefordeling at

fastsætte nærmere regler for tilrettelæggelsen af den undervisning, Dansk

Røde Kors tilbyder den øvrige gruppe af asylansøgere, herunder om disses

deltagelse i undervisning på eksterne institutioner.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse i § 42 c, stk. 2, er at sørge

for, at asylansøgernes faglige færdigheder eller andre kvalifikationer under

deres ophold i Danmark vedligeholdes eller udbygges, samt at de faglige

ressourcer, som asylansøgerne er i besiddelse af, udnyttes på en for de

pågældende hensigtsmæssig måde.

Undervisningen for personer med midlertidig opholdstilladelse vil ikke

direkte kunne overføres til andre grupper af asylansøgere, idet der er tale

om personer af forskellig nationalitet og med forskellig sproglig, kulturel

og uddannelsesmæssig baggrund, ligesom varigheden af de pågældendes ophold i

Danmark vil være meget varierende.

Den nærmere tilrettelæggelse af undervisningsordningen vil ske på baggrund

af en nærmere undersøgelse af behovene og mulighederne herfor.

Den foreslåede undervisningsmodel vil dog hurtigt som en forsøgsordning

kunne sættes i kraft for enkelte asylcentre, bl.a. asylcentre med en homogen

sammensætning af asylansøgere.

1.2.2 Øget aktivering af asylansøgere.

I Indenrigsministeriets redegørelse/handlingsplan for Danmarks udlændinge

fra maj 1993 er det som et centralt punkt anført, at der i højere grad end

tidligere skal gøres brug af de ressourcer, som beboerne på asylcentrene selv

besidder, uanset om grundlaget for deres ophold her i landet er en

midlertidig opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig

opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller

en indgivet asylansøgning.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk.

1, om pligt til at medvirke ved udførelsen af nødvendige opgaver i

forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, er at give asylansøgerne et

medansvar for centrets drift og sørge for, at asylansøgerne under deres

ophold i Danmark ikke går i stå.

Ved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk. 3,

indsættes en hjemmel til, at asylansøgere - uanset bestemmelsen i

udlændingelovens § 13 om at udlændinge skal have arbejdstilladelse for at

udføre lønnet og ulønnet beskæftigelse - må udføre andre end de i stk. 1

nævnte nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet.

Selvaktiveringsmodellen for de bosniske asylansøgere vil ikke direkte

kunne overføres til andre grupper af asylansøgere, idet der er tale om

personer af forskellig nationalitet og med forskellig sproglig, kulturel og

uddannelsesmæssig baggrund, ligesom varigheden af de pågældendes ophold i

Danmark vil være meget varierende.

Den nærmere tilrettelæggelse af selvaktiveringsordningen forudsætter

således en nærmere undersøgelse af behovene og mulighederne herfor, førend

ordningen kan træde i kraft.

Den foreslåede selvaktiveringsmodel vil som en forsøgsordning kunne sættes

i kraft for enkelte asylcentre, bl.a. asylcentre med homogen sammensætning af

asylansøgere.

Det foreslås i lovforslaget bl.a. som en særlig regel, at

indenrigsministeren endvidere kan fastsætte regler om, i hvilket omfang en

udlænding, der medvirker til udførelsen af opgaver i forbindelse med driften

af indkvarteringscentret, skal have betaling herfor. Det forudsættes herved,

at der hos de personer, som modtager betaling herfor, i givet fald skal ske

en reduktion i Udlændingestyrelsens dækning af deres og deres husstands

udgifter til underhold.

1.3 Videregivelse af oplysninger mellem Udlændingestyrelsen og

statsamterne.

Ved bekendtgørelse nr. 689 om ændring af udlændingebekendtgørelsen og

bekendtgørelse nr. 690 af 17. august 1995 om ændring af

EF/EØS-bekendtgørelsen har indenrigsministeren udnyttet bemyndigelsen i

udlændingelovens § 46 c til at bestemme, at afgørelse i adoptionssager og

EF/EØS-sager fremover træffes af statsamterne i 1. instans.

Kompetenceudlægningen træder i kraft pr. 1. oktober 1995.

Udlægningen af disse sager fra Udlændingestyrelsen til statsamterne

indebærer, at fortrolige oplysninger, som før udlægningen, når der var

sagligt behov herfor, kunne benyttes af Direktoratet for Udlændinge til brug

for en anden afgørelse/udtalelse end den afgørelse/udtalelse, hvortil

oplysningen var indhentet, fremover kun vil kunne videregives imellem

Udlændingestyrelsen og statsamterne, såfremt en sådan oplysning kan

videregives imellem de pågældende myndigheder i medfør af forvaltningslovens

regler om videregivelse af oplysninger.

Med henblik på at tilsikre, at myndighedernes sagsbehandling vil kunne

foretages på samme grundlag som forud for kompetenceudlægningen samt med

henblik på at bibeholde myndighedernes adgang til i nødvendigt omfang at

kontrollere afgivne oplysninger med oplysninger, der fremgår af tidligere

sagsakter vedrørende den pågældende eller andre, f.eks. vedkommendes

reference, foreslås i § 46 d indsat en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter

indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om videregivelse af

fortrolige sagsakter mellem Udlændingestyrelsen og statsamterne og mellem

statsamterne, jf. forslagets § 1, nr. 12.

1.4 Kommunal overtagelse af integrationsindsatsen.

Efter den gældende bestemmelse i § 10, stk. 5 i lov om social bistand, der

blev indført ved lov nr. 348 af 14. maj 1992, varetages pligten til at yde

integrationsbistand til en udlænding, der er omfattet af lovens § 134 a, stk.

1, af staten i indtil 18 måneder. Det fremgår videre, at socialministeren kan

bestemme, at integrationsbistanden, der varetages af staten, skal ydes af en

privat humanitær organisation.

I tilknytning til lovændringen fastsatte socialministeren ved

bekendtgørelse nr. 14 af 4. januar 1993 om bistand til udlændinge, der er

omfattet af § 134 a, stk. 1, i lov om social bistand, at Dansk

Flygtningehjælp varetager integrationsansvaret på statens vegne i 18 måneder.

Det blev samtidig fastsat, at en kommune efter aftale med Dansk

Flygtningehjælp kunne overtage integrationsansvaret på et tidligere tidspunkt

end efter de 18 måneder. Det blev endvidere fastsat, at en kommune kan indgå

aftale med Dansk Flygtningehjælp om, at Dansk Flygtningehjælp på kommunens

vegne varetager integrationsansvaret udover de 18 måneder.

Indtil sommeren 1995 blev muligheden for kommunerne til at overtage

integrationsansvaret på et tidligere tidspunkt end efter 18 måneders perioden

kun udnyttet i meget begrænset omfang.

I forbindelse med meddelelse af asyl eller opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, til de ca. 17.000 bosniske

krigsflygtninge i Danmark har flere kommuner over for Indenrigsministeriet

tilkendegivet, at de ønsker at overtage integrationsansvaret umiddelbart

eller ganske hurtigt efter meddelelse af opholdstilladelse til de

krigsflygtninge, der befinder sig i kommunen.

I den anledning har Indenrigsministeriet i samarbejde med Dansk

Flygtningehjælp tilrettelagt en ordning, hvorefter en kommune, der ønsker

det, kan overtage ansvaret for integrationen af som udgangspunkt samtlige

bosniske krigsflygtninge, der opholder sig i kommunen.

Etableringen af en sådan ordning ligger helt i tråd med regeringens

opfattelse af, at det kommunale selvstyre tilsiger, at så mange opgaver som

muligt skal varetages af kommunerne.

Regeringen finder, at kommunernes mulighed for at overtage

integrationsindsatsen bør styrkes. Udgangspunktet for kommunernes adgang til

at overtage integrationsopgaven på et tidligt tidspunkt bør derfor i første

række være vedkommende kommunes ønske herom. Endvidere bør muligheden herfor

vedrøre alle udlændinge omfattet af bistandslovens § 134 a, stk. 1.

I den forbindelse findes det væsentligt, at den store ekspertise, som

Dansk Flygtningehjælp har på integrationsområdet, inddrages i den kommunale

beslutningsproces. Kommunens beslutning om overtagelse af

integrationsansvaret bør derfor finde sted efter forud indhentet udtalelse

fra Dansk Flygtningehjælp. Kommunen og Dansk Flygtningehjælp vil endvidere

kunne indgå aftale om, at flygtningehjælpen yder bistand til kommunens

varetagelse af integrationsopgaver samt eventuelt varetager afgrænsede

integrationsopgaver på kommunens vegne. Dansk Flygtningehjælp vil endvidere

kunne indgå aftale med en kommune om, at flygtningehjælpen på kommunens vegne

varetager integrationsansvaret ud over de 18 måneder.

Dansk Flygtningehjælps rolle i relation til kommunale beslutninger om

overtagelse af integrationsindsatsen på et tidligere tidspunkt end efter den

18 måneders statslige ansvarsperiode bør herefter udmøntes ved rådgivning og

vejledning til kommuner, der ønsker at overtage integrationsansvaret i

forbindelse med den ovenfor omtalte beslutning, og ved dernæst om fornødent,

når kommunen har truffet beslutning, at orientere kommunen og

Indenrigsministeriet om generelle bemærkninger til kommunens

integrationsplaner.

Da pligten til at yde integrationsbistand til flygtninge som udgangspunkt

fortsat påhviler staten i 18 måneder, er det endvidere nødvendigt, at

Indenrigsministeriet holder sig orienteret om kommunale overtagelser af

integrationsindsatsen umiddelbart eller ganske hurtigt efter meddelelse af

opholdstilladelse. Oplysningerne herom vil kunne tilvejebringes til

Indenrigsministeriet i medfør af § 63 i den kommunale styrelseslov.

Det bemærkes, at Indenrigsministeriet påtænker at gennemføre en evaluering

af forløbet af den kommunale varetagelse af integrationsfasen lokalt og på

landsplan.

Indenrigsministeren finder på denne baggrund anledning til gennem en

ændret affattelse af bistandslovens § 10, stk. 5, at præcisere, at en

kommune, der ønsker det, kan overtage ansvaret for integrationen umiddelbart

eller ganske hurtigt efter, at de pågældende personer er overgivet til Dansk

Flygtningehjælp.

Det i bemærkningerne til § 134 a, stk. 7, i lov om social bistand anførte

om, at aftaler om fremrykket overgang for en flygtning forudsætter, at

flygtningen har fået egen bolig og antagelig tidligst vil kunne indgås

omkring et år efter påbegyndelsen af integrationsprogrammet, jf. lov nr. 348

af 14. maj 1992, finder således ikke længere anvendelse.

Indenrigsministeren vil fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen af

den kommunale overtagelse af integrationsansvaret, herunder om

flygtningehjælpens opgaver i forbindelse hermed, jf. § 10, stk. 5, 3. pkt.

Reglerne vil blive udformet således, at der ved planlægningen af

integrationsarbejdet skal tages hensyn til Dansk Flygtningehjælps mulighed

for at tilrettelægge overgangen til kommunen. Der vil herunder blive fastsat

regler, hvorved det bestemmes, at en eventuel overtagelse af

integrationsindsatsen skal ske med et passende varsel.

Det skal bemærkes, at en kommunes beslutning om at overtage

integrationsindsatsen medfører, at kommunen, medmindre der i forbindelse

hermed gives et passende varsel, ikke på et senere tidspunkt i forløbet kan

overlade integrationsansvaret til Dansk Flygtningehjælp.

1.5 Andre bestemmelser.

Det foreslås i lovforslaget, at den ved lov nr. 382 af 14. juni 1995

indførte bestemmelse, hvorefter 3-årsfristen for inddragelse fremover skal

beregnes fra den meddelte asylstatus, ikke gælder for kvoteflygtninge og

flygtninge, hvis ansøgning om asyl indgivet til en dansk repræsentation er

imødekommet, da de pågældende grupper af flygtninge - i modsætning til de

asylansøgere, der opholder sig her i landet - har fået deres

opholdstilladelse inden indrejsen her i landet, jf. nærmere lovforslagets §

1, nr. 3.

Det foreslås endvidere i lovforslaget, at asylansøgere, der frafalder

deres ansøgning om asyl, eller hvis asylansøgning som følge af udeblivelse

fra samtale bortfalder, vil kunne afvises af landet med det samme, uden at

afvente udløbet af visum eller visumfri periode, jf. nærmere lovforslagets §

1, nr. 4.

Desuden foreslås det præciseret, at personfotografering af udlændinge kan

optages til brug for udstedelse af et identitetspapir til den pågældende

udlænding, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Endvidere foreslås der i overensstemmelse med det almindelige

selvforsørgelsesprincip indsat en bestemmelse om, at Udlændingestyrelsen kan

nægte at dække en udlændings og udlændingens husstands underhold, såfremt den

pågældende selv har tilstrækkelige midler hertil, jf. lovforslagets § 1, nr.

9.

2 Økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget.

2.1 Økonomiske og administrative konsekvenser for staten.

2.1.1 Midlertidig opholdstilladelse til personer fra Serbien-Montenegro.

Det er ikke muligt at give sikre oplysninger om lovændringens økonomiske

konsekvenser, idet det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at skønne over

antallet af personer fra Serbien-Montenegro, der vil blive berørt af

forslaget. Omfanget af anvendelsen af bestemmelsen for de pågældende

asylansøgere fra Serbien-Montenegro, der er meddelt eller som efterfølgende

meddeles afslag på asyl og eventuelt tillige på opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, beror således på, hvordan

udsendelsesmulighederne udvikler sig, herunder på effekten af det

internationale pres på Serbien-Mon tenegro med henblik på at tage deres egne

statsborgere tilbage.

Den statslige bruttoudgift til personer, der får opholdstilladelse efter

denne regel, og som dermed går over i et integrationsforløb, vil være den

samme som udgifterne til en asylansøgers underhold, ca. 10.000 kr. pr. måned.

Det bemærkes, at integrationsforløbet maksimalt vil være 18 måneder. Herfra

skal trækkes sparet kontanthjælp til personer, som får beskæftigelse, samt

skatteindtægter.

2.1.2 Undervisning af asylansøgere samt øget aktivering af

asylansøgere.

Vedrørende undervisning af asylansøgere, herunder fastsættelse af

undervisningspligt for asylansøgere i den undervisningspligtige alder, samt

øget aktivering af asylansøgere er det ikke muligt på nuværende tidspunkt

nærmere at skønne over de udgiftsmæssige virkninger.

Som udgangspunkt forventes en øget inddragelse af asylansøgerne alt andet

lige at indebære mindreudgifter. De konkrete virkninger af forslaget vil

blive indarbejdet på finansloven eller fremlagt på særskilt aktstykke.

2.1.3 Arbejdsskadeforsikring.

Vedrørende arbejdsskadeforsikring vil den udgiftsmæssige virkning bero på

en nærmere udmøntning af ordningen. Udgifterne hertil vil blive afholdt

indenfor de afsatte bevillinger til § 13.31.01. Underhold af asylansøgere

m.v.

2.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser.

Eventuelle kommunaløkonomiske konsekvenser vil indgå i de generelle

økonomiske forhandlinger mellem staten og kommunerne i foråret 1996. Det

bemærkes, at amtskommunerne i forbindelse med midlertidig opholdstilladelse

til personer fra Serbien-Montenegro, i det omfang de pågældende modtager

endeligt afslag på asyl, vil have en merudgift til danskundervisning.

2.3 Erhvervsøkonomiske, miljømæssige og EU-retlige konsekvenser af

lovforslaget.

Lovforslaget vil ikke have erhvervsøkonomiske eller miljømæssige

konsekvenser, ligesom lovforslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Pr. 1. oktober 1995 har Direktoratet for Udlændinge skiftet navn til

Udlændingestyrelsen. Med forslaget bringes lovtekstens myndighedsbetegnelser

i overensstemmelse hermed.

Til nr. 2

Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr.

6, kan der efter en generel vurdering meddeles opholdstilladelse til en

udlænding fra SerbienMontenegro, hvis indrejse i Serbien-Montenegro efter de

foreliggende oplysninger enten ved asylsagens afslutning eller på et senere

tidspunkt ikke for tiden skønnes mulig.

I forbindelse med meddelelse af samt forlængelse af en opholdstilladelse

efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, nr. 6, foretages således en

generel vurdering af udsendelsessituationen for gruppen af asylansøgere fra

Serbien-Montenegro som helhed.Ved nægtelse af meddelelse eller nægtelse af

forlængelse af en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse er det

således ikke tilstrækkeligt, at den konkrete udsendelseshindring er ophørt.

Det forudsættes endvidere, at forholdene i Serbien-Montenegro må anses at

være således stabiliserede, at udsendelse vil kunne finde sted uden

betænkelighed, f.eks. på baggrund af generel amnesti eller tilsvarende.

Denne vurdering foretages bl.a. på baggrund af generelle tilkendegivelser

fra UNHCR og fra anden international side.

Vurderingen vil endvidere ske på baggrund af de oplysninger om situationen

i Serbien-Montenegro og om tilbagetagelsesmulighederne til

Serbien-Montenegro, som udsendelsesmyndighederne er i besiddelse af.

På denne måde bliver opholdstilladelsen ikke alene afhængig af de serbiske

myndigheders vilje til at modtage de pågældende, men betinges endvidere af

generelle - også internationale - vurderinger vedrørende

udsendelsessituationen samt forholdene i Serbien-Montenegro.

På anmodning fra Udlændingestyrelsen og Indenrigsministeriet vil

Rigspolitichefen og Udenrigsministeriet afgive udtalelser om

udsendelsessituationen og forholdene i Serbien-Montenegro.

Lovforslaget medfører ikke nogen indskrænkninger i udlændingestyrelsens

eller Flygtningenævnets asylretlige vurdering, herunder adgangen til at

tillægge udrejsehindringer asylretlig relevans.

Lovforslaget medfører endvidere ikke nogen begrænsninger i

udlændingemyndighedernes adgang til at genoptage en asylsag. Det bemærkes

videre, at udlændingemyndighederne i forbindelse med en anmodning om

genoptagelse tager stilling til, om en genoptagelsesanmodning skal tillægges

opsættende virkning. Bestemmelsen i § 33, stk. 7, 2. pkt., er ikke til hinder

herfor. I forbindelse med behandlingen af selve asylsagen vil

udlændingemyndighederne endvidere konkret tage stilling til spørgsmål

vedrørende udsendelse, som har betydning for den asylretlige vurdering, jf.

herved udlændingelovens § 32 a, jf. § 31.

Det forudsættes således, at Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet efter

de hidtidige regler skal foretage en individuel vurdering i hver enkelt

asylsag af, hvorvidt der efter § 32 a skal træffes bestemmelse om udsendelse

af den pågældende til SerbienMontenegro. Det forhold, at den pågældende har

fået meddelt opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6, er ikke til hinder

for, at der efter § 32 a træffes sådan bestemmelse.

Meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9,

stk. 2, nr. 6, foretages som nævnt efter en generel vurdering af

udsendelseshindringerne for gruppen af personer fra Serbien-Montenegro som

helhed. I forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse efter § 9, stk. 2,

nr. 6, skal der derfor ikke foretages en individuel vurdering af, om den

pågældende medvirker til udsendelsen eller ej.

Det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter den

foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, nr. 6, at udlændingen har indgivet

ansøgning om asyl her i landet inden datoen for lovforslagets fremsættelse.

En ansøgning om asyl indgivet til en dansk repræsentation i udlandet er ikke

tilstrækkelig.

Det er en betingelse, at udlændingen har fået et afslag på asyl her i

landet, som ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, dvs. et

afslag på asyl i Flygtningenævnet i en sag behandlet efter normalprocedure

eller et afslag på asyl af Udlændingestyrelsen i en sag behandlet efter

åbenbart grundløs-proceduren. Det er ingen betingelse, at afslaget på asyl er

meddelt inden datoen for lovforslagets fremsættelse.

Det er ingen betingelse, at udlændingen har fået afslag på

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2. Behandlingen af

en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2, vil ikke kunne

nægtes eller udsættes under henvisning til en verserende sag om

opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6.

Det er en betingelse, at den pågældende udlænding stammer fra

Serbien-Montenegro, dvs. at der i forbindelse med endeligt afslag på asyl er

truffet bestemmelse efter § 32 a om, at der efter udlændingelovens § 31 kan

ske udsendelse af den pågældende udlænding til Serbien- Montenegro.

Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets vurdering heraf skal lægges til

grund ved behandlingen af en sag om opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr.

6.

Såfremt en udlænding fra Serbien-Montenegro er udvist af landet med

indrejseforbud, vil vedkommende i den periode, hvor indrejseforbudet gælder,

ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6, jf.

udlændingelovens § 10, stk. 2, men må være henvist til fortsat ophold her i

Danmark på de for asylansøgerne gældende vilkår, indtil vedkommende kan

udsendes af Danmark.

Den foreslåede bestemmelse indeholder for gruppen af asylansøgere fra

Serbien-Montenegro en udtømmende regulering af, i hvilke tilfælde der efter

meddelelse af endeligt afslag på asyl for en asylansøger eller en gruppe af

asylansøgere kan meddeles opholdstilladelse som følge af

udsendelseshindringer.

§ 9, stk. 2, nr. 6, erstatter således for gruppen af asylansøgere fra

Serbien-Montenegro den ved bemærkningerne til lov nr. 421 af 1. juni 1994 om

ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til visse

personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. (lovforslag L 214, fremsat den 2.

marts 1994, side 21) beskrevne adgang til, hvis ganske særlige grunde taler

derfor, at meddele opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4, i tilfælde,

hvor det viser sig umuligt at gennemføre en tvangsmæssig udsendelse af en

asylansøger, der er meddelt endeligt afslag på asyl.

Bestemmelsen i § 9, stk. 2, nr. 4, vil derimod fortsat finde anvendelse

for andre nationalitetsgrupper, hvor politiet som følge af tekniske

udsendelseshindringer konkret ikke kan effektuere udlændingemyndighedernes

afgørelse om udsendelse. Retningslinjerne af 15. maj 1995 står således

fortsat ved magt.

Retningslinjerne af 15. maj 1995 for meddelelse af opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, som følge af udsendelseshindringer

bygger på en forudsætning om, at udlændingen har en forpligtelse til at

medvirke til udsendelse, herunder til fremskaffelse af rejselegitimation.

Såfremt udsendelseshindringen skyldes den pågældendes manglende vilje til at

medvirke til udsendelse, kan meddelelse af opholdstilladelse efter

retningslinjerne for § 9, stk. 2, nr. 4, således ikke finde sted.

Efter retningslinjerne er det endvidere en forudsætning for meddelelse af

opholdstilladelse som følge af udsendelseshindringer, at udsendelse efter en

konkret vurdering ikke er mulig.

Sager vedrørende meddelelse af opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6,

behandles af egen drift af Udlændingestyrelsen med klageadgang til

Indenrigsministeriet, idet ansøgningen om asyl også skal betragtes som en

ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6.

Det forudsættes herved, at den myndighed, der har meddelt endeligt afslag

på asyl, ikke sender sagen til udrejsekontrol hos politiet, men direkte til

Udlændingestyrelsen med henblik på, at der træffes afgørelse efter § 9, stk.

2, nr. 6.

Personer med opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6, meddeles -

ligesom personer med opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 5, - tillige

arbejdstilladelse.

Opholdstilladelsen vil i første omgang blive meddelt for 6 måneder med

henblik på midlertidigt ophold med mulighed for forlængelse med henblik på

midlertidigt ophold for 6 måneder, herefter på ny for 12 måneder og endelig

for 12 måneder. Skal opholdstilladelsen herefter forlænges yderligere, vil

opholdstilladelsen blive meddelt tidsubegrænset efter § 9, stk. 2, nr. 6.

Ved hver forlængelse skal der foretages en selvstændig vurdering af, om

betingelserne for at meddele opholdstilladelse er til stede.

Opholdstilladelse vil således inden forløbet af 3 år fra den første

meddelelse af opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6, kunne nægtes

forlænget, såfremt indrejsehindringerne ophører, og der er mulighed for at

vende tilbage uden betænkelighed, jf. ovenfor.

Opholdstilladelsen vil inden forløbet af 3 år fra den første meddelelse af

opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6, i overensstemmelse med reglerne i

udlændingelovens § 19, stk. 1, kunne inddrages. Efter forløbet af 3 år fra

den første meddelelse af opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6, er

inddragelsesmulighederne udtømt, bortset fra tilfælde, hvor

opholdstilladelsen er opnået ved svig.

Personer der meddeles opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6, vil, når

opholdstilladelsen efter 3 år meddeles med henblik på varigt ophold, efter de

almindelige regler i udlændingelovens § 9 have adgang til familiesammenføring

med nærtstående familiemedlemmer, herunder ægtefælle, mindreårige børn og

forældre over 60 år. Det bemærkes, at adgang til familiesammenføring med

ægtefæller er betinget af 5 års lovligt ophold her i landet, jf. § 9, stk. 1,

nr. 2, litra d, og at denne 5- årsfrist forudsættes beregnet fra det i § 27

nævnte begyndelsestidspunkt, dvs. i almindelighed fra asylansøgningens

indgivelse her i landet.

Til nr. 3

Ved den foretagne ændring af § 27, stk. 2, præciseres, at

beregningen af de i § 27, stk. 1, nævnte frister, herunder 3-årsfristen for

inddragelse efter § 19, stk. 2, alene gælder tilfælde, hvor en asylansøgning,

der er indgivet her i landet, imødekommes efter § 7, stk. 1, eller 2. I

tilfælde, hvor en asylansøgning indgivet til en dansk repræsentation i

udlandet imødekommes efter § 7, stk. 4, og for kvoteflygtninge efter § 8

regnes de i § 27, stk. 1, nævnte frister først fra tidspunktet for

udlændingens tilmelding til folkeregisteret her i landet, jf. nærmere § 27,

stk. 1, idet opholdstilladelsen meddeles på et tidspunkt, hvor udlændingen

fortsat befinder sig i udlandet.

Til nr. 4

Ved ændringen af § 28, stk. 3, præciseres det, at den gældende

adgang til i indtil 3 måneder fra indrejsen at afvise en asylansøger, der

meddeles afslag på asyl, - uanset at betingelserne efter stk. 1 ikke er til

stede - også gælder en asylansøger, der frafalder sin ansøgning om asyl,

eller hvis ansøgning om asyl bortfalder efter § 40, stk. 6.

Ved denne ændring forhindres, at en asylansøger, der er i besiddelse af

fornøden rejselegitimation og visum og fornødne økonomiske midler til sit

underhold her i landet, vil kunne obstruere de ved effektiviseringen af

åbenbart grundløs-proceduren opnåede resultater ved, forinden afgørelse i

asylsagen træffes, at frafalde sin asylansøgning for derved at undgå at blive

afvist og således - trods en hurtig sagsbehandling i åbenbart

grundløs-proceduren - opnå ret til at forblive i landet, indtil den

pågældendes visum eller visumfri periode er udløbet.

Til nr. 5 og nr. 6

Det præciseres ved ændringerne, at kvoteflygtninge - som det allerede er

tilfældet i dag - ikke indkvarteres på et indkvarteringscenter.

Til nr. 7

Ved den foreslåede ændrede affattelse af udlændingelovens § 40, stk.

3, præciseres, at der kan optages personfotografering af en udlænding,

hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse af

identitetskort eller andet legitimationsdokument, der udleveres til den

pågældende udlænding. I praksis udstedes der til udlændinge f.eks.

opholdsbevis, opholdskort, pas, rejselegitimation og et identitetspapir til

asylansøgere.

Til nr. 8

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 5 og 6.

Til nr. 9

Ved ændringen af § 42 a, stk. 1, foreslås der indsat en bestemmelse

om, at Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en udlænding, der har

tilstrækkelige midler hertil, ikke skal have dækket sine eller sin husstands

udgifter til underhold. Bestemmelsen finder anvendelse, såfremt en herboende

har forsørgelsespligten over for den pågældende (herboende forældre til børn

under 18 år eller herboende ægtefælle), eller såfremt det på baggrund af de

foreliggende oplysninger må lægges til grund, at den pågældende har

tilstrækkelige økonomiske midler til selv at dække sine eller sin husstands

udgifter, jf. herved den i bemærkningerne til lov nr. 421 af 1. juni 1994

beskrevne adgang for Direktoratet for Udlændinge til at få fremskaffet

oplysninger om en asylansøgers økonomiske forhold.

Til nr. 10

Rækkevidden af de foreslåede bestemmelser i § 42 c vedrørende

undervisning af asylansøgere svarer i det væsentlige til bestemmelsen i § 5 i

lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere

Jugoslavien m.v. Der henvises til bemærkningerne til forslag til lov nr. 933

af 28. november 1992 (lovforslag nr. L 41, fremsat i Folketinget den 8.

oktober 1992), lov nr. 1085 af 22. december 1993 (lovforslag nr. L 49,

fremsat i Folketinget den 27. oktober 1993) og lov nr. 425 af 1. juni 1994

(lovforslag nr. L 258, fremsat i Folketinget den 10. maj 1994).

I udlændingelovens § 42 c, stk. 1, 1. pkt., foreslås indsat en

bestemmelse om undervisningspligt for asylansøgere i den i lov om folkeskolen

fastsatte undervisningspligtige alder.

I udlændingelovens § 42 c, stk. 1, 2. pkt., foreslås indsat en

bemyndigelsesbestemmelse for indenrigsministeren til at fastsætte nærmere

regler for undervisningen af asylansøgere i den undervisningspligtige alder.

Indenrigsministeren kan herunder efter forhandling med

undervisningsministeren bestemme, i hvilket omfang de nævnte børn kan deltage

i folkeskolens undervisning.

Den nærmere fastlæggelse af undervisningen, herunder vedrørende deltagelse

i folkeskolens undervisning, afventer arbejdet i arbejdsgruppen vedrørende

undervisning af asylansøgerbørn, hvis kommissorium fremgår af de almindelige

bemærkninger, afsnit 1.2.

I udlændingelovens § 42 c, stk. 2, foreslås indsat en

bemyndigelsesbestemmelse for indenrigsministeren til at fastsætte regler om,

at der for asylansøgere, der ikke er i den undervisningspligtige alder, kan

tilrettelægges tilbud om undervisning.

Indenrigsministeren kan i den forbindelse bestemme, at undervisningen kan

ske i et samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner under

Arbejdsministeriet, Kulturministeriet og Undervisningsministeriet eller kan

erstattes af undervisning udbudt af disse.

Indenrigsministeren kan desuden - i det omfang, der efter sammensætningen

og indkvarteringen af asylansøgere er behov herfor - bestemme, i hvilket

omfang gennemførelsen vil være afhængig af, at de pågældende udlændinge

medvirker hertil som undervisere og lignende.

For så vidt angår rækkevidden af bemyndigelsesbestemmelsen henvises til

forarbejderne til § 5 i lov om midlertidig opholdstilladelse til visse

personer fra det tidligere Jugoslavien m.v., jf. ovenfor.

Den nærmere fastlæggelse af, hvordan undervisningen skal tilrettelægges,

og i hvilket omfang der skal ske undervisning på eksterne

undervisningsinstitutioner, afventer en nærmere undersøgelse af behovene og

mulighederne herfor, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 1.2.

I udlændingelovens § 42 c, stk. 3, foreslås det, at

indenrigsministeren i den forbindelse kan bestemme, at reglerne i stk. 1 og 2

kun skal gælde for visse indkvarteringscentre. Indenrigsministeren kan ved

fastsættelsen af regler i medfør af stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, fravige

udlændingelovens almindelige kompetenceregler i § 46 med henblik på navnlig

at uddelegere kompetence til private humanitære organisationer og til

eksterne uddannelsesinstitutioner.

De foreslåede bestemmelser i § 42 d vedrørende selvaktivering af

asylansøgere svarer i det væsentlige til bestemmelserne i § 3, stk. 1, og §

7, stk. 3 og 4, i lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra

det tidligere Jugoslavien m.v. Disse bestemmelser blev indsat i den nævnte

lov ved lov nr. 1085 af 22. december 1993 (lovforslag nr. L 49, fremsat i

Folketinget den 27. oktober 1993).

Som § 42 d, stk. 1, foreslås indsat en udtrykkelig bestemmelse om,

at den enkelte asylansøger har pligt til at deltage i opgaveløsningen i

forbindelse med centrets drift m.v. Der tænkes her på de opgaver, der er

nødvendige for at få centret til at fungere.

I tilknytning hertil giver den foreslåede bestemmelse i § 42 d, stk.

2, Udlændingestyrelsen mulighed for at bemyndige de organisationer m.fl.,

som man samarbejder med vedrørende centerdrift, eksempelvis Dansk Røde Kors

og Beredskabsstyrelsen, til at udstede konkrete pålæg til beboerne om at

deltage i opgaveløsningen. Disse organisationers afgørelser om meddelelse af

pålæg, der vil kunne indbringes for Udlændingestyrelsen, vil ikke være

omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven.

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for, at Udlændingestyrelsen kan reagere

over for en asylansøgers tilsidesættelse af et pålæg ved at flytte den

pågældende til et andet center, hvor selvaktiveringsmodellen ikke er sat i

kraft. Der ændres ikke ved den eksisterende adgang i henhold til § 42 a, stk.

4, for Udlændingestyrelsen til af andre grunde at meddele en asylansøger

pålæg om overflytning.

Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk. 3,

tilvejebringes der en udtrykkelig hjemmel til, at asylansøgere, der er

indkvarteret på de indkvarteringssteder, som er tilvejebragt og drives i

henhold til udlændingelovens § 42 a, stk. 2, - selvom asylansøgere ikke er

meddelt arbejdstilladelse og derfor ikke må udføre arbejde her i landet - kan

udføre opgaver i forbindelse med driften af det indkvarteringssted, hvor de

er indkvarteret, og medvirke ved gennemførelse af den i § 42 c nævnte

undervisning.

De arbejdsopgaver, der vil blive tale om, er navnlig rengøring,

madlavning, indvendig og udvendig vedligeholdelse, pasning og renholdelse af

udenomsarealer, børnepasning og gennemførelse af sociale og kulturelle

aktiviteter.

I § 42 d, stk. 4, foreslås der indsat en bestemmelse om, at

asylansøgere - på trods af manglende arbejdstilladelse - må deltage i ulønnet

humanitært arbejde eller andet frivilligt arbejde. Om rækkevidden af

udtrykket »ulønnet humanitært arbejde« henvises til forarbejderne

til § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov om midlertidig opholdstilladelse til visse

personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. som blev indsat ved lov nr. 1085

af 22. december 1993.

Der forslås endvidere indsat en bestemmelse i § 42 d, stk. 5,

hvorefter indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

Udlændingestyrelsens, andre medvirkende organisationers og beboernes

udførelse af opgaver efter stk. 1 og 3, og at ministeren herunder kan

fastsætte regler om nedsættelse af samarbejdsorganer på de enkelte

indkvarteringscentre samt om disse organers kompetence.

Endvidere forslås der indsat en bestemmelse om, at sådanne tilbud om

ulønnet humanitært eller andet frivilligt arbejde kan tilrettelægges efter

indenrigsministerens nærmere bestemmelse.

Den nærmere fastlæggelse af, hvordan en selvaktiveringsmodel kan

tilrettelægges, afventer en nærmere undersøgelse af behovene og mulighederne

herfor, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 1.3.

Indenrigsministeren kan i den forbindelse bestemme, at reglerne i stk. 1

og 2 samt de i medfør af stk. 5 og 6 fastsatte regler kun skal gælde for

visse indkvarteringscentre.

Det vil i den forbindelse blive overvejet, om det henset til den

forskellige nationale, sproglige, kulturelle og uddannelsesmæssige

sammensætning af gruppen af asylansøgere er hensigtsmæssigt at operere med

beboervalgte repræsentanter i samarbejdsorganerne.

Det foreslås endvidere i bestemmelsen i § 42 d, stk. 6, at

indenrigsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang udlændinge, der

medvirker til udførelsen af de i stk. 1 og 3 nævnte opgaver eller deltager i

frivilligt arbejde som nævnt i stk. 4, skal have betaling herfor. Det

foreslås endvidere, at indenrigsministeren kan bestemme, at den pågældende

betaling træder i stedet for dækning af deres og deres husstands udgifter til

underhold efter § 42 a. Det forudsættes herved, at der hos de personer, som

modtager betaling herfor, i givet fald skal ske en reduktion i

Udlændingestyrelsens dækning af deres og deres husstands udgifter til

underhold. Indenrigsministeren kan herunder bestemme, at Udlændingestyrelsen

bl.a. under hensyn til de almindelige arbejdsretlige regler og regler om

beskatning her i landet kan fastsætte nærmere retningslinier for beregningen

af betalingen. Det forudsættes endvidere, at ordningen vil blive

administreret decentralt på de enkelte indkvarteringscentre.

En udmøntning af ordningen afventer en nærmere undersøgelse af behovene og

mulighederne herfor, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 1.3.

I § 42 d, stk. 7, foreslås endvidere indsat en bestemmelse,

hvorefter indenrigsministeren efter forhandling med socialministeren kan

fastsætte regler om, i hvilket omfang asylansøgere er omfattet af reglerne i

lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. De herved forbundne udgifter

afholdes af staten. Bestemmelsen tænkes udnyttet til at fastsætte regler

svarende til de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 545 af 29. juni

1995 om i hvilket omfang personer fra det tidligere Jugoslavien med

midlertidig opholdstilladelse er omfattet af reglerne i lov om forsikring mod

følger af arbejdsskade.

Til nr. 11

§ 46, stk. 2, foreslås ændret, således at Udlændingestyrelsens

afgørelse om meddelelse af pålæg om udførelse af opgaver samt om overflytning

af en asylansøger fra et center til et andet på grund af tilsidesættelse

heraf i lighed med Udlændingestyrelsens øvrige afgørelser om overflytning

ikke kan påklages til Indenrigsministeriet.

Til nr. 12

Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 46 d

bemyndiges indenrigsministeren til i de af § 46 c omfattede sager at

fastsætte nærmere regler om videregivelse af sagsakter mellem

Udlændingestyrelsen og statsamterne og mellem statsamterne. Hensigten hermed

er, at Udlændingestyrelsen til brug for en verserende sag vedrørende

opholdstilladelse, afvisning eller udvisning uden udlændingens samtykke kan

få adgang til sagsakter hidrørende fra en verserende eller afsluttet sag

vedrørende den pågældende udlænding hos statsamterne. Hensigten er derudover,

at et statsamt til brug for en verserende sag om opholdstilladelse uden

udlændingens samtykke kan få adgang til sagsakter hidrørende fra en

verserende eller afsluttet sag hos Udlændingestyrelsen eller et andet

statsamt.

Bestemmelsen skal tilsikre, at Udlændingestyrelsen og statsamterne til

brug for behandlingen af en verserende sag får adgang til de nødvendige

oplysninger, således at afgørelser kan træffes på et fyldestgørende grundlag,

og Udlændingestyrelsens udtalelser i bl.a. udvisningssager, jf.

udlændingelovens § 57, stk. 2, kan gives ud fra alle for udtalelsen relevante

oplysninger vedrørende den pågældende udlænding.

Bestemmelsen indeholder en hjemmel til, at Udlændingestyrelsen og

statsamterne kan udveksle sagsakter, uanset om disse måtte indeholde

oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller andre fortrolige

oplysninger, der ellers kun kan videregives/indhentes under de i

forvaltningsloven opregnede betingelser, og uden at foretage en konkret

vurdering af behovet for videregivelse, jf. herved forvaltningslovens kapitel

8 om videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed.

Til nr. 13

Ændringen er af redaktionel karakter. Bestemmelsen fastslår herefter

udtrykkeligt, at politiet kan træffe bestemmelse efter udlændingelovens § 33,

stk. 8,(fastsættelse af udrejsefrist), § 37 c - 37 e (isolation, besøgs- og

brevkontrol), § 40 a, stk. 1, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 6,

(fingeraftryk) og § 43, stk. 1 og 2 (udgifter til en udlændings udrejse).

Bestemmelsen ændrer ikke i, at beslutning om videregivelse af fingeraftryk

efter § 40 a, stk. 6, også kan træffes af Udlændingestyrelsen med klageadgang

til Indenrigsministeriet, jf. §§ 40 a, stk. 6 og 46, stk. 2.

Til nr. 14

Ændringen er af redaktionel karakter, idet en tidligere bestemmelse herom

ved en fejl udgik af udlændingeloven.

Til § 2

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Til nr. 2

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til § 3

Til nr. 1

Om baggrunden for bestemmelsen henvises til lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Ved den foreslåede bestemmelse i lov om social bistand, § 10, stk. 5,

indsættes en direkte lovhjemmel, hvorefter kommunerne kan overtage

integrationsindsatsen på et tidligere tidspunkt end efter 18 måneder.

Til nr. 2

Bestemmelsen i bistandslovens § 47 a, stk. 1, foreslås ændret, således at

også udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i

udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6, vil kunne opnå støtte til repatriering.

De pågældende vil således på dette område få samme retsstilling som

flygtninge og personer, der meddeles opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr.

5.

Til nr. 3

Den særlige refusionsregel i bistandslovens § 134 a foreslås ændret,

således at reglen også omfatter udlændinge med opholdstilladelse efter den

foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.

Personer, der meddeles opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6, vil

således overgå til Dansk Flygtningehjælps sædvanlige integrationsprogram og

blive omfattet af bistandslovens regelsæt vedrørende udbetaling af

kontanthjælp og andre sociale ydelser.

De pågældende vil således på dette område få samme retsstilling som

flygtninge og personer, der meddeles opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr.

5.

Til § 4

Bestemmelsen indeholder ikrafttrædelsesbestemmelser.

Til § 5

Bestemmelsen indeholder ikrafttrædelsesbestemmelser for Færøerne og

Grønland.

Efter 2. behandling den 26. marts 1996

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 30. juni 1995,

foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Direktoratet for Udlændinge«

til: »Udlændingestyrelsen«, »Direktoratet« til:

»Udlændingestyrelsen«, »direktoratet« til:

»Udlændingestyrelsen«, »Direktoratet for Udlændinges«

til: »Udlændingestyrelsens«, »Direktoratets« til:

»Udlændingestyrelsens« og »direktoratets« til:

»Udlændingestyrelsens«.

2. I § 9, stk. 2, indsættes som nr. 6:

»6) Hvis en udlænding fra Den Føderative Republik Jugoslavien

(Serbien-Montenegro), der her i landet har indgivet ansøgning om

opholdstilladelse i henhold til § 7 inden den 11. oktober 1995, og som er

blevet meddelt endeligt afslag på den pågældende ansøgning, ikke for tiden

kan indrejse i Den Føderative Republik Jugoslavien

(Serbien-Montenegro).«

3. § 27, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For så vidt angår udlændinge, der er meddelt

opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum

fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelsen, jf. dog stk.

3.«

4. § 28, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. En udlænding, der meddeles afslag på eller frafalder

en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, eller hvis ansøgning om asyl

bortfalder efter § 40, stk. 6, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 afvises i

indtil 3 måneder fra indrejsen.«

5. I § 36, stk. 2, 2. pkt., ændres »i henhold til §§

7-8« til: »i henhold til § 7«.

6. I § 37 d, stk. 1, 4. pkt., og § 37 e, stk. 2, 2.

pkt., ændres »efter §§ 7 eller 8« til: »efter § 7«.

7. I § 40, stk. 3, indsættes efter »med henblik på

identifikation af den pågældende«: »eller med henblik på udstedelse

af identitetskort eller andet legitimationsdokument«.

8. I § 42 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »i henhold til §§

7-8« til: »i henhold til § 7«.

9. I § 42 a, stk. 1, ophæves 2. pkt., og i stedet

indsættes:

»Udlændingestyrelsen kan dog bestemme, at en udlænding, der har

tilstrækkelige midler hertil, ikke skal have dækket sine eller sin husstands

udgifter til underhold. Udlændingestyrelsen kan endvidere pålægge en

udlænding at betale de i 1. pkt. nævnte udgifter til udlændingens underhold,

såfremt udlændingen har tilstrækkelige midler hertil.«

10. Efter § 42 b indsættes:

» § 42 c. Børn i den undervisningspligtige alder, der opholder

sig her i landet, og hvis ansøgning om opholdstilladelse i henhold til § 7 er

taget under behandling, skal deltage i særskilt tilrettelagt undervisning.

Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke uddannelser og

aktiviteter der tilbydes, og kan herunder efter forhandling med

undervisningsministeren bestemme, i hvilket omfang de nævnte børn kan deltage

i folkeskolens undervisning.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at der for andre

udlændinge, der opholder sig her i landet, og hvis ansøgning om

opholdstilladelse i henhold til § 7 er taget under behandling, kan

tilrettelægges tilbud om undervisning. Indenrigsministeren kan fastsætte

nærmere regler for, hvilke uddannelser og aktiviteter der tilbydes, og kan

endvidere bestemme, at undervisningen kan ske i et samarbejde med skoler og

uddannelsesinstitutioner under Arbejdsministeriet, Kulturministeriet og

Undervisningsministeriet eller kan erstattes af undervisning udbudt af disse.

Indenrigsministeren kan desuden bestemme, i hvilket omfang gennemførelsen vil

være afhængig af, at de i 1. pkt. nævnte udlændinge medvirker hertil som

undervisere og lignende.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan bestemme, at regler, der

fastsættes i medfør af stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, kun skal gælde for visse

indkvarteringssteder. Indenrigsministeren kan ved fastsættelsen af regler i

medfør af stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 fravige § 46.

§ 42 d. En udlænding, der er indkvarteret på et af de i § 42 a,

stk. 2, nævnte indkvarteringssteder, har pligt til at medvirke ved udførelsen

af nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet.

Stk. 2. Udlændingestyrelsen eller den statslige styrelse, private

organisation eller kommune, som Udlændingestyrelsen bemyndiger dertil, kan

meddele en udlænding pålæg om at udføre de i stk. 1 nævnte opgaver.

Udlændingestyrelsen kan bestemme, i hvilket omfang tilsidesættelse af et

meddelt pålæg skal medføre flytning til et andet indkvarteringssted.

Stk. 3. En udlænding, der er indkvarteret på et af de i § 42 a,

stk. 2, nævnte indkvarteringssteder, må udføre andre end de i stk. 1 nævnte

opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet og medvirke ved

gennemførelsen af den i § 42 c nævnte undervisning.

Stk. 4. En udlænding, der opholder sig her i landet, og hvis

ansøgning om opholdstilladelse i henhold til § 7 er taget under behandling,

må deltage i ulønnet humanitært arbejde eller andet frivilligt arbejde.

Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

udførelsen af de i stk. 1 og 3 nævnte opgaver. Tilbud om det i stk. 4 nævnte

arbejde kan tilrettelægges efter indenrigsministerens nærmere bestemmelse.

Indenrigsministeren kan herunder fastsætte regler om nedsættelse af

samarbejdsorganer på de enkelte indkvarteringssteder samt om disse organers

kompetence.

Stk. 6. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket

omfang udlændinge, der medvirker til udførelsen af de i stk. 1 og 3 nævnte

opgaver eller deltager i frivilligt arbejde som nævnt i stk. 4, skal have

betaling herfor. Indenrigsministeren kan endvidere bestemme, at den i 1. pkt.

nævnte betaling træder i stedet for dækning af de pågældendes og deres

husstands udgifter til underhold efter § 42 a. Indenrigsministeren kan

herunder bestemme, at Udlændingestyrelsen kan fastsætte nærmere

retningslinjer for beregningen af den i 1. pkt. nævnte betaling.

Indenrigsministeren kan bestemme, at de i medfør af stk. 5 og nærværende

stykke fastsatte regler samt stk. 1 og 2 kun skal gælde for visse

indkvarteringssteder.

Stk. 7. Indenrigsministeren kan efter forhandling med

socialministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang udlændinge, der

opholder sig her i landet, og hvis ansøgning om opholdstilladelse i henhold

til § 7 er taget under behandling, er omfattet af reglerne i lov om

forsikring mod følger af arbejdsskade. De herved forbundne udgifter afholdes

af staten.«

11. I § 46, stk. 2, indsættes efter »§ 42 a, stk. 4,

1. pkt.,»: »§ 42 d, stk. 2,».

12. Efter § 46 c indsættes:

» § 46 d. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om,

at et statsamt uden udlændingens samtykke til brug for en afgørelse eller

udtalelse efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf kan

videregive alle akter, der er indgået i de af § 46 c omfattede sager, til

Udlændingestyrelsen. Indenrigsministeren kan endvidere fastsætte nærmere

regler om, at Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke til brug for en

afgørelse i de af § 46 c omfattede sager kan videregive alle akter, der er

indgået i Udlændingestyrelsens sag vedrørende en afgørelse eller udtalelse

efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, til et statsamt.

Indenrigsministeren kan endelig fastsætte nærmere regler om, at et statsamt

til brug for en afgørelse i de af § 46 c omfattede sager uden udlændingens

samtykke kan videregive alle akter, der er indgået i de af § 46 c omfattede

sager, til et andet statsamt.«

13. § 48, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Afgørelser efter § 30, § 33, stk. 8, § 34, § 36, § 37 c, stk. 5, §

37 d, stk. 1 og 3, § 37 e, stk. 1 og 4, § 40, stk. 3-5, § 40 a, stk. 1 og 2,

§ 40 a, stk. 3, 1. pkt., § 40 a, stk. 6, og § 43, stk. 1 og 2, kan træffes af

Rigspolitichefen, vedkommende politimester eller politidirektøren.«

14. I § 48, stk. 1 , indsættes efter 4. pkt.:

»Klagen har ikke opsættende virkning.«

15. I § 48, stk. 2, ændres to steder »§§ 7-8«

til: »§ 7«.

§ 2

I lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det

tidligere Jugoslavien m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1995,

foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Direktoratet for Udlændinge«

til: »Udlændingestyrelsen«, »Direktoratet« til:

»Udlændingestyrelsen«, »direktoratet« til:

»Udlændingestyrelsen«, »Direktoratet for Udlændinges«

til: »Udlændingestyrelsens«, »Direktoratets« til:

»Udlændingestyrelsens« og »direktoratets« til:

»Udlændingestyrelsens«.

2. I § 13, stk. 3, affattes 2. pkt. således:

»Udlændingelovens § 48, stk. 1, 5.-7. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.«

§ 3

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar

1996, foretages følgende ændringer:

1. § 10, stk. 5 , affattes således:

»Stk. 5. Pligten til at yde integrationsbistand til en

udlænding, der er omfattet af § 134 a, stk. 1, varetages af staten i indtil

18 måneder. En kommune kan dog overtage pligten til at yde

integrationsbistand på et tidligere tidspunkt end efter 18 måneder.

Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler og kan herved bestemme, at

bistanden ydes af en privat humanitær organisation.«

2. I § 47 a, stk. 1, nr. 8, udgår »samt«, i

nr. 9 ændres »§ 9, stk. 2, nr. 5.« til: »§ 9, stk. 2,

nr. 5, samt«, og som nr. 10 indsættes:

»10) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.«

3. I § 134 a, stk. 1, nr. 8, udgår »eller«, i

nr. 9 ændres »§ 9, stk. 2, nr. 5.« til: »§ 9, stk. 2,

nr. 5, eller«, og som nr. 10 indsættes:

»10) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på udlændinge, der

inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse.

Stk. 3. § 1, nr. 9, finder alene anvendelse på personer, der

indrejser i landet efter lovens ikrafttræden.

§ 5

Stk. 1. § 1 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2. §§ 2 og 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter