1997 LSF 155 FORSLAG TIL LOV OM INTEGRATION AF UDLÆNDINGE I DANMARK (INTEGRATIONSLOV)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Formål m.v.
§ 1. Lovens formål er gennem en integrationsindsats at
1) bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på
lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske,
arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv,
2) bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigt bliver selvforsørgende, og
3) bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds
grundlæggende værdier og normer.
§ 2. Loven gælder for udlændinge med lovligt ophold i Danmark. Ved
udlændinge forstås i denne lov flygtninge og indvandrere, jf. stk. 2, med
lovligt ophold i Danmark.
Stk. 2. Ved flygtninge forstås i denne lov flygtninge m.v., jf. §
54. Ved indvandrere forstås i denne lov familiesammenførte udlændinge til
flygtninge, jf. § 55, samt andre familiesammenførte udlændinge, jf. § 56.
Stk. 3. Loven gælder ikke for udlændinge, der er statsborgere i et
andet nordisk land, eller er statsborgere i et land, der er tilsluttet Det
Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske
Økonomiske Samarbejde, eller er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler
om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i
forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling
af tjenesteydelser m.v.
§ 3. Integrationsindsatsen omfatter boligplacering af flygtninge,
jf. kapitel 3, introduktionsprogrammer for udlændinge, jf. kapitel 4, og en
almindelig integrationsindsats, jf. stk. 2.
Stk. 2. Ved almindelig integrationsindsats forstås i denne lov
ethvert tiltag, som ikke er omfattet af lovens kapitel 3 og 4, og som
foretages af den offentlige forvaltning med det formål at integrere
flygtninge og indvandrere i det danske samfund.
Kapitel 2
Læs alt
Kommunalbestyrelsens opgaver
§ 4 . Kommunalbestyrelsen har ansvaret for boligplacering af
flygtninge, der er visiteret til den pågældende kommune, jf. kapitel 3,
introduktionsprogrammer for udlændinge, jf. kapitel 4, udbetaling af
introduktionsydelse, jf. kapitel 5, og samordning af den almindelige
integrationsindsats i kommunen, jf. § 3, stk. 2.
Stk. 2. Ansvaret efter stk. 1 for flygtninge, jf. dog stk. 3,
påhviler kommunalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned efter
tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til den pågældende.
Stk. 3. Ansvaret efter stk. 1 for indvandrere og for flygtninge
med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 4, og § 8 påhviler
kommunalbestyrelsen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i Det
Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet kommunen eller, hvis ansøgningen
om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for meddelelse
af opholdstilladelse.
Stk. 4. Ansvaret efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvortil flygtningen bliver visiteret efter reglerne i kapitel 3,
eller hvor indvandreren bor eller opholder sig. Tager udlændingen bopæl eller
ophold i en anden kommune, overgår ansvaret for introduktionsprogram og
udbetaling af introduktionsydelse efter de nærmere regler i kapitel 4 og 5
til kommunalbestyrelsen i denne kommune.
§ 5. En kommunalbestyrelse kan overlade udførelsen af bestemte
opgaver som led i gennemførelse af introduktionsprogrammer til en eller flere
organisationer eller foreninger m.v., herunder Dansk Flygtningehjælp,
uddannelsesinstitutioner og andre kommunalbestyrelser.
Kapitel 3
Boligplacering af flygtninge
§ 6. Udlændingestyrelsen udsender hvert år den 1. august
meddelelse om det antal flygtninge, som Udlændingestyrelsen påregner at
meddele opholdstilladelse til i hvert af de kommende tre år (landstallet).
Landstallet kan ændres af Udlændingestyrelsen, hvis forholdene gør det
nødvendigt.
Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
fastsættelse af landstal.
§ 7. Udlændingestyrelsen fastsætter hvert år den 1. august på
baggrund af landstallet det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret
inden for de enkelte amter og i Københavns og Frederiksberg Kommuner i hvert
af de kommende tre år (amtskvoter). Amtskvoterne kan ændres af
Udlændingestyrelsen, hvis forholdene gør det nødvendigt.
Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
fastsættelse af amtskvoter.
§ 8. Kommunalbestyrelserne inden for et amt skal søge at aftale, i
hvilke kommuner det antal flygtninge, der er fastsat i amtskvoten, skal
boligplaceres.
Stk. 2. Aftale efter stk. 1 skal meddeles Udlændingestyrelsen
inden den 10. september hvert år.
Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om indgåelse
af aftale efter stk. 1.
§ 9 . Har kommunalbestyrelserne i et amt ikke givet meddelelse om
indgåelsen af en aftale efter § 8 til Udlændingestyrelsen inden den 10.
september i det pågældende år, fastsætter Udlændingestyrelsen inden den 30.
september i det pågældende år for hver kommune i amtet det antal flygtninge,
som kommunen skal påregne at boligplacere i hvert af de kommende tre år
(kommunekvoter). Kommunekvoterne kan ændres af Udlændingestyrelsen, hvis
forholdene gør det nødvendigt.
Stk. 2 . Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
fastsættelse af kommunekvoter.
§ 10. I forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til en
flygtning træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, i hvilken kommune den
pågældende skal tage bopæl (visitering).
Stk. 2. En flygtning, der visiteres til en kommune i medfør af
stk. 1, skal af Udlændingestyrelsen registreres i Det Centrale Personregister
(CPR) som tilflyttet landet i denne kommune. Registreringen sker fra den
dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunen, jf. § 4, stk. 2.
Stk. 3. Registrering i medfør af stk. 2 finder sted, uanset om
flygtningen tager bopæl eller ophold i kommunen fra den i stk. 2 nævnte dato.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
registrering i Det Centrale Personregister, jf. stk. 2 og 3.
§ 11. Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om visitering på
grundlag af de aftalte eller fastsatte kommunekvoter, jf. §§ 8-9, den
pågældende flygtnings personlige forhold samt forholdene i kommunen.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler for
Udlændingestyrelsens afgørelser efter stk. 1.
§ 12. Kommunalbestyrelsen skal anvise en bolig til de flygtninge,
som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen, jf. § 10.
Stk. 2. Den anviste bolig skal være passende i forhold til de
pågældende flygtninges behov. Lejen for den anviste bolig må ikke overstige
halvdelen af husstandsindkomsten. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige
tilfælde anvise en bolig med en leje, der overstiger halvdelen af
husstandsindkomsten. Kommunalbestyrelsen kan i så fald ikke nægte at yde fuld
støtte i medfør af § 15 i lov om individuel boligstøtte.
§ 13. Kommunalbestyrelsen kan erhverve, indrette eller leje
ejendomme i kommunen med henblik på gennem udlejning til beboelse at medvirke
til en bedre fordeling af udlændinges bosætningsmuligheder på landsplan,
regionalt plan og lokalt i kommunen.
Stk. 2. Ved udlejning af en bolig efter stk. 1 kan
kommunalbestyrelsen tillægge både danske og udenlandske statsborgere en
fortrinsret i forhold til andre boligsøgende, når dette sker af hensyn til
behovet for generelt at fremme udlændinges mulighed for integration.
§ 14. Kommunalbestyrelsen skal inden 3 måneder, efter at ansvaret
er overgået til kommunalbestyrelsen, anvise boliger til de flygtninge, som
Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen. Indtil det er muligt at
anvise en bolig, skal kommunalbestyrelsen anvise de pågældende flygtninge et
midlertidigt opholdssted. Reglerne i lejeloven finder ikke anvendelse i
forbindelse med indkvartering på midlertidige opholdssteder.
Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om betaling
for indkvartering på midlertidige opholdssteder og for inddrivelse af
betaling.
§ 15. Anviser kommunalbestyrelsen ikke inden 3 måneder, efter at
ansvaret er overgået til kommunalbestyrelsen, boliger til de flygtninge,
Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen, kan Udlændingestyrelsen med
henblik på at anvise boliger til de pågældende på vegne af
kommunalbestyrelsen og for kommunens regning indgå aftaler om
1) at erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen,
2) at købe anvisningsret til private udlejningsejendomme i medfør af lov
om kommunal anvisningsret,
3) at en almen boligorganisation stiller ledige familieboliger eller
ledige almene ungdomsboliger til rådighed for Udlændingestyrelsen, jf. § 59,
stk. 2 og 3, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger
m.v.,
4) at indtil hver fjerde ledige bolig skal anvises af en almen
boligorganisation efter særlige sociale kriterier, jf. § 60 i lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,
5) at indtil hver 10. ledige lejlighed i særlige private
udlejningsejendomme stilles til rådighed for Udlændingestyrelsen, jf. § 53 e
i lejeloven og § 63 a i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, og
6) at pensionskasser stiller boliger til rådighed for Udlændingestyrelsen.
Stk. 2. Med henblik på at anvise bolig til de i stk. 1 nævnte
flygtninge, kan Udlændingestyrelsen endvidere på vegne af kommunalbestyrelsen
og for kommunens regning træffe beslutning om, at indtil hver fjerde ledige
almene familiebolig eller almene ungdomsbolig i kommunen skal stilles til
rådighed for Udlændingestyrelsen, jf. § 59, stk. 1 og 3, i lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v.
Stk. 3. Aftaler efter stk. 1, nr. 2-5, kan indgås i det omfang,
kommunalbestyrelsen ikke selv har indgået aftaler med udlejer. Beslutning
efter stk. 2 kan træffes i det omfang, boligorganisationen ikke allerede
stiller 1/4 af de ledige almene familie- og ungdomsboliger til rådighed for
kommunalbestyrelsen efter § 59, stk. 1-3, i lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v.
Kapitel 4
Introduktionsprogrammet
§ 16. Udlændinge omfattet af §§ 54-56, der på tidspunktet for
kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, skal tilbydes et
af den ansvarlige kommunalbestyrelse tilrettelagt introduktionsprogram.
Stk. 2. Et introduktionsprogram omfatter kursus i
samfundsforståelse, jf. § 20, danskundervisning, jf. §§ 21-22, og aktivering,
jf. §§ 23-24. Omfang og indhold af introduktionsprogrammet for den enkelte
udlænding fastlægges i en individuel handlingsplan, jf. § 19.
Stk. 3. Introduktionsprogrammet skal påbegyndes senest en måned
efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding.
Stk. 4. Introduktionsprogrammet har en varighed på tre år efter,
at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding.
Stk. 5. Mindreårige uledsagede asylansøgere med opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4, kan tilbydes
introduktionsprogram, jf. stk. 1-4.
§ 17 . Introduktionsprogrammet for udlændinge, der
tilbydes aktivering i medfør af § 23, skal have et omfang af mindst 30 timer
pr. uge.
§ 18. En udlænding, der deltager i et introduktionsprogram, kan
fortsætte sit introduktionsprogram i en anden kommune, såfremt
kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender dette.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil udlændingen
flytter, skal godkende at fortsætte introduktionsprogrammet, hvis flytningen
er af væsentlig betydning for den pågældende udlændings integrationsforløb,
eller hvis særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor.
Handlingsplan
§ 19. Kommunalbestyrelsen skal inden en måned efter at have
overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 i samarbejde med den
pågældende udarbejde en individuel handlingsplan med det i § 16, stk. 2,
angivne indhold.
Stk. 2. Handlingsplanen skal udarbejdes på grundlag af en
vurdering af den enkelte udlændings individuelle færdigheder og
forudsætninger og skal målrettet sigte mod den enkelte udlændings
introduktion på arbejdsmarkedet eller mod en uddannelse.
Kursus i samfundsforståelse
§ 20. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde udlændinge omfattet af § 16
et kursus i forståelsen af danske samfundsforhold m.v. Kurset skal have en
varighed af mindst 20 timer.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undlade at tilbyde en udlænding
deltagelse i kurset, når den pågældende må anses for at have tilstrækkelig
viden om de emner, kurset omhandler, eller når ganske særlige grunde i øvrigt
taler derfor.
Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om kursets
indhold.
Danskundervisning
§ 21. Kommunalbestyrelsen skal inden en måned efter at have
overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 tilbyde den pågældende
undervisning i dansk. Undervisningen i dansk har til formål at sætte
udlændinge i stand til at gennemføre en normal samtale på dansk og læse
tekster på det niveau, som den enkeltes introduktionsprogram retter sig imod.
Danskundervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med det i 2. pkt.
angivne formål og i overensstemmelse med den enkelte udlændings
handlingsplan, jf. § 19.
Stk. 2. I forbindelse med danskundervisningens afslutning udstedes
et bevis for aktiv deltagelse til de udlændinge, der har deltaget aktivt i
danskundervisningen.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med
indenrigsministeren regler om danskundervisningens indhold og udstedelse af
bevis for aktiv deltagelse.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at
tilbyde en udlænding deltagelse i danskundervisning, når den pågældendes
danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganske særlige
grunde i øvrigt taler derfor.
§ 22 . Kommunalbestyrelsen skal tilbyde særskilt
tilrettelagt danskundervisning til udlændinge, der har behov derfor, og som
på grund af påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse ikke kan følge det
ellers tilbudte danskundervisningsforløb.
Aktivering
§ 23. Udlændinge, der i medfør af kapitel 5 er berettiget til
introduktionsydelse, skal af kommunalbestyrelsen tilbydes aktivering.
Aktiveringen tilrettelægges i overensstemmelse med den enkelte udlændings
handlingsplan, jf. § 19.
Stk. 2. Aktivering kan omfatte en eller flere af følgende typer
aktiviteter:
1) Kortvarige vejlednings- og introduktionsprogrammer med vejledning om
arbejds- og uddannelsesmuligheder og med adgang til at afprøve
beskæftigelsesønsker.
2) Virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning, jf. §§ 22 og 24 i
lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hos private og offentlige
arbejdsgivere.
3) Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter.
4) Særligt tilrettelagte aktiverende forløb i form af vejlednings- og
praktikforløb, erhvervsmodnende kurser eller andre tilsvarende forløb med en
kombination af arbejde og uddannelse.
5) Frivillige og ulønnede aktiviteter efter udlændingens eget ønske, som
kommunalbestyrelsen anser for at have samfundsmæssig betydning eller
betydning for den pågældendes uddannelses- eller arbejdsmæssige situation.
6) Voksen- eller efteruddannelse efter udlændingens eget ønske, som er
omfattet af de regler om uddannelser, hvortil der kan opnås
uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse (positivlisten), som
arbejdsministeren fastsætter i medfør af § 27, stk. 1, i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik og § 3, stk. 2, i lov om orlov.
Stk. 3. Reglerne i § 18 i lov om aktiv socialpolitik finder
tilsvarende anvendelse for udlændinge, der tilbydes virksomhedspraktik i
medfør af stk. 2, nr. 2.
Stk. 4. De regler, som socialministeren fastsætter i medfør af §
16, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, gælder også for de
uddannelsesaktiviteter, som kommunalbestyrelsen kan tilbyde i medfør af stk.
2, nr. 3.
Stk. 5 . Det er en betingelse for at deltage i voksen- eller
efteruddannelse i medfør af stk. 2, nr. 6, at uddannelsen indgår i
handlingsplanen efter § 19, og at der ikke er en rimelig udsigt til, at
udlændingen får stabilt og ustøttet arbejde i den planlagte
uddannelsesperiode.
Stk. 6. De regler, som socialministeren fastsætter i medfør af §
13 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, gælder
også for de uddannelsesaktiviteter, som kommunalbestyrelsen kan tilbyde i
medfør af stk. 2, nr. 3 og 6.
Stk. 7. Når kommunalbestyrelsen tilbyder aktivering, skal den så
vidt muligt give flere tilbud at vælge imellem.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at
tilbyde en udlænding deltagelse i aktivering, når ganske særlige grunde taler
derfor.
Stk. 9. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
aktiveringens indhold.
§ 24. Såfremt aktiveringen har en sammenhængende varighed på 12
måneder eller derover, skal der udover den fastlagte aktiveringsperiode
indlægges en friperiode på en måned, således at aktiveringen ikke overstiger
11 måneder inden for en 12 måneders periode. Kommunalbestyrelsen skal
tilstræbe, at friperioden fastlægges efter aftale med den pågældende
udlænding.
Stk. 2. I friperioden er udlændingen ikke omfattet af pligten til
at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 25, stk. 2.
Kapitel 5
Introduktionsydelse
§ 25. Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, jf. § 16,
er efter reglerne i dette kapitel berettiget til introduktionsydelse i op til
tre år fra det tidspunkt, hvor ansvaret overgår til kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om udbetaling af introduktionsydelse
efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af
introduktionsydelse, at ansøgeren opfylder betingelserne i §§ 12 -15 i lov om
aktiv socialpolitik og de af socialministeren i medfør af disse regler
udstedte forskrifter. § 13, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik gælder også
for tilbud om aktivering efter denne lov, jf. § 23. § 2 i lov om aktiv
socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Hvis ansøgeren og dennes ægtefælle på tidspunktet for
integrationsansvarets overgang til kommunalbestyrelsen har en samlet indtægt,
der mindst svarer til, hvad den eller de pågældende ville have opnået i hjælp
til forsørgelse efter §§ 25 eller 34 i lov om aktiv socialpolitik, kan der
ikke udbetales introduktionsydelse. I den samlede indtægt medregnes ikke de i
§ 33 i lov om aktiv socialpolitik angivne indtægter.
Stk. 4. Har en person, der bor i Danmark, påtaget sig at forsørge
ansøgeren, og er opholdstilladelsen betinget af, at den pågældende har
godtgjort at være i stand hertil, jf. udlændingelovens § 9, er ansøgeren ikke
berettiget til at få introduktionsydelse.
Stk. 5. Det er en betingelse for udbetaling af
introduktionsydelse, at ansøgeren ikke er berettiget til at modtage Statens
Uddannelsesstøtte og ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af
førtidspension i henhold til lov om social pension.
§ 26. En udlænding, der er berettiget til introduktionsydelse
, eller er omfattet af § 25, stk. 4, er ikke berettiget til hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik eller til folkepension efter lov om social
pension.
Stk. 2. Modtagelse af introduktionsydelse er ikke til hinder for
udbetaling af ydelser efter anden lovgivning end den i stk. 1 anførte.
§ 27. Den månedlige introduktionsydelse udgør for enlige personer
højst 5.000 kr. pr. person pr. måned og for personer, der har
forsørgelsespligt over for mindreårige børn, højst 7.000 kr. pr. person pr.
måned. Reglerne i §§ 25, stk. 5, og 26, stk. 1 og 2, i lov om aktiv
socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Introduktionsydelsen efter stk. 1 kan dog ikke overstige
den forsørgelsesydelse, som en person ville være berettiget til efter lov om
aktiv socialpolitik eller lov om social pension.
§ 28. Har ansøgeren eller dennes ægtefælle indtægter, trækkes
disse fra introduktionsydelsen, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Har ansøgeren arbejdsindtægter, nedskrives hjælpen
forholdsmæssigt med det antal timer, den pågældende er beskæftiget pr. uge i
forhold til en 30-timers arbejdsuge, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Såfremt også ansøgerens ægtefælle er omfattet af
introduktionsprogrammet, trækkes den del af ægtefællens eventuelle
arbejdsindkomst, der hidrører fra det antal arbejdstimer, der overstiger 30
timer pr. uge, fra ansøgerens introduktionsydelse, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Den del af ansøgerens eller dennes ægtefælles
arbejdsindtægt, der overstiger det beløb, ansøgeren ville have opnået i hjælp
til forsørgelse efter §§ 25 eller 34 i lov om aktiv socialpolitik, trækkes
fra ansøgerens introduktionsydelse.
Stk. 5. §§ 32 og 33 i lov om aktiv socialpolitik finder
tilsvarende anvendelse.
§ 29. En udlænding, der som led i introduktionsprogrammet, jf.
kapitel 4, aktiveres i virksomhedspraktik, jf. § 23, stk. 2, nr. 2, modtager
en introduktionsydelse, der beregnes efter §§ 27 og 28. Ydelsen skal dog
mindst udgøre 30 kr. pr. aktiveringstime.
Stk. 2. Ud over introduktionsydelsen efter stk. 1 modtager en
udlænding i virksomhedspraktik et beskæftigelsestillæg på 10 kr. pr.
aktiveringstime.
§ 30. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte introduktionsydelsen med op
til 20 pct. i forhold til den i henhold til §§ 27, 28 og 29, stk. 1,
beregnede ydelse, hvis ansøgeren eller dennes ægtefælle uden rimelig grund
udebliver fra introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4. § 39 i lov om aktiv
socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen nedsætter beskæftigelsestillægget
efter § 29, stk. 2, med et beløb svarende til det antal timer, som ansøgeren
uden rimelig grund er udeblevet fra virksomhedspraktik, jf. § 23, stk. 2, nr.
2.
§ 31. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at introduktionsydelsen
nedsættes eller ophører, hvis ansøgeren eller dennes ægtefælle uden rimelig
grund afviser at deltage i introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis ansøgeren eller
dennes ægtefælle uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde, sålænge
muligheden for at benytte tilbuddet består.
Stk. 3. Den i medfør af stk. 1 og 2 fastsatte nedsættelse eller
ophør af introduktionsydelse vedvarer, sålænge grundlaget herfor er til
stede. Kommunalbestyrelsen skal ved udgangen af hver måned foretage en
vurdering heraf.
§ 32 . Har kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil den
pågældende udlænding flytter, ikke godkendt at fortsætte
introduktionsprogrammet, kan kommunalbestyrelsen i denne kommune bestemme, at
introduktionsydelsen nedsættes eller ophører.
Stk. 2. Flytter en udlænding, der i medfør af stk. 1 har fået
nedsat sin introduktionsydelse, tilbage til den kommune, som den pågældende
er fraflyttet, udbetaler kommunalbestyrelsen i denne kommune efter ansøgning
fuld introduktionsydelse fra udgangen af den første hele måned efter
tilbageflytningen, såfremt de øvrige betingelser herfor efter reglerne i
dette kapitel er opfyldt.
§ 33. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling
af introduktionsydelsen.
§ 34. Reglerne om tilbagebetaling af sociale ydelser i kapitel 12
i lov om aktiv socialpolitik gælder også for introduktionsydelse udbetalt i
medfør af reglerne i dette kapitel.
Kapitel 6
Hjælp i særlige tilfælde
Hjælp ved forsørgelsessvigt
§ 35. Kommunalbestyrelsen kan yde løbende hjælp til rimeligt
begrundede udgifter til forsørgelse til udlændinge, der efter § 25, stk. 4,
ikke er berettiget til introduktionsydelse, men efter de øvrige bestemmelser
i kapitel 5 er berettiget hertil, hvis det må udelukkes, at den person, der
har ansvaret for forsørgelse, opfylder sine forpligtelser.
Stk. 2. Reglerne om tilbagebetaling af sociale ydelser i kapitel
12 i lov om aktiv socialpolitik gælder også for hjælp udbetalt i medfør af
stk. 1.
Hjælp til udgifter ved deltagelse i introduktionsprogrammer
§ 36. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til
dokumenterede og rimelige udgifter i forbindelse med en udlændings deltagelse
i introduktionsprogrammer, herunder deltagerudgifter, transport,
arbejdsredskaber og værktøj, arbejdsbeklædning og undervisningsmaterialer.
Til udlændinge i virksomhedspraktik kan hjælpen alene udbetales, når
udgifterne ved deltagelse heri kun i begrænset omfang er dækket af
beskæftigelsestillægget efter § 29, stk. 2 .
Enkeltudgifter
§ 37. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge omfattet af denne lov
hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt den pågældendes egen
afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes
og dennes families muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan
normalt kun ydes, hvis udgifterne er opstået som følge af behov, der ikke har
kunnet forudses. Kommunalbestyrelsen kan dog efter en konkret vurdering
undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis
afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes
eller dennes families livsførelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge omfattet af denne
lov med begrænsninger i arbejdsevnen, som er ansat, eller som skal ansættes
på arbejdsmarkedet, hjælp til værktøj og arbejdsredskaber samt hjælp til
kortvarige kurser. § 78 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende
anvendelse.
Sygebehandling m.v.
§ 38. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge omfattet af denne lov
hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller
lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis den pågældende
ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp,
hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun
undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige
behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder
inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt
tilfælde er lægeligt velbegrundet.
Særlig hjælp vedrørende børn
§ 39. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge omfattet af denne lov
hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn under 18 år,
som ikke bor hos ansøgeren. Det er en betingelse for at yde hjælp, at
ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til rejseudgifter med
henblik på kontakt til børn, der er ført til udlandet uden samtykke fra
forældremyndighedens indehaver. Det er en forudsætning, at sagen er blevet
anmeldt til dansk politi, og at kommunen har forelagt sagen for
Udenrigsministeriet. Det er yderligere en forudsætning, at indehaveren af
forældremyndigheden ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften.
§ 40. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge omfattet af denne lov
hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden ved
forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller andre, der ikke
har forsørgelsespligt over for barnet. Det er en betingelse, at barnets
indtægter, herunder det særlige børnetilskud efter lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ikke er tilstrækkelige til at dække
udgifterne ved at forsørge barnet.
Flytning
§ 41. Kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til flytning, som
forbedrer bolig- eller erhvervsforhold for en udlænding, der er omfattet af
denne lov, eller dennes familie. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken
den pågældende eller dennes ægtefælle har økonomiske muligheder for at betale
udgifterne.
Stk. 2. Hjælp efter stk. 1 ydes af kommunalbestyrelsen i den
kommune, som udlændingen fraflytter.
Stk. 3. Flytter udlændingen til en anden kommune, kan hjælp efter
stk. 1 kun ydes, såfremt kommunalbestyrelsen i denne kommune har godkendt at
fortsætte introduktionsprogrammet.
Stk. 4. Hvis flytningen sker til udlandet, kan hjælp efter stk. 1
kun ydes, såfremt den pågældende udlænding er statsborger i eller har særlig
tilknytning til vedkommende land eller er sikret varige arbejdsmuligheder i
landet.
Kapitel 7
Integrationsråd og Rådet for Etniske Minoriteter
§ 42. I kommuner, hvor flere end 50 personer over 18 år i
fællesskab fremsætter skriftlig anmodning herom, skal kommunalbestyrelsen
oprette et integrationsråd.
Stk. 2. Integrationsrådet kan afgive vejledende udtalelser om den
almindelige integrationsindsats i kommunen og om de introduktionsprogrammer,
der tilbydes af kommunalbestyrelsen. Udtalelserne offentliggøres.
Stk. 3. Integrationsrådet består af mindst syv medlemmer med bopæl
i kommunen. Medlemmerne udpeges af kommunalbestyrelsen. Rådets
funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter medlemstallet. Flertallet
af medlemmerne udpeges blandt medlemmer af lokale flygtninge- og
indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i kommunen. De øvrige
medlemmer udpeges blandt personer med tilknytning til arbejdsmarkedets
parter, skolebestyrelser og lokale foreninger i kommunen. Kommunalbestyrelsen
kan udpege et eller flere medlemmer af rådet som repræsentanter for kommunen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for
sekretariatsbetjeningen af integrationsrådet.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter forretningsorden for
integrationsrådet på baggrund af en af indenrigsministeren udarbejdet
standardforretningsorden.
§ 43. Indenrigsministeren nedsætter Repræsentantskabet for Rådet
for Etniske Minoriteter.
Stk. 2. Hvert af de i § 42 nævnte integrationsråd vælger hvert
fjerde år blandt de i § 42, stk. 4, 2. pkt., nævnte medlemmer et medlem til
Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Repræsentantskabets
opgave er at vælge Rådet for Etniske Minoriteter. Repræsentantskabets
funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.
Stk. 3. Indenrigsministeren drager omsorg for
sekretariatsbetjeningen af Repræsentantskabet for Rådet for Etniske
Minoriteter og mødeledelsen.
Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter regler om valg af og
forretningsorden for Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter.
§ 44. Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter vælger
efter reglerne om forholdstalsvalg i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes
styrelse hvert fjerde år blandt sine medlemmer 14 medlemmer til Rådet for
Etniske Minoriteter. Rådets funktionsperiode følger den kommunale
valgperiode.
Stk. 2. Rådet vælger et medlem som formand og to medlemmer som
næstformænd.
Stk. 3. Indenrigsministeren udpeger to tilforordnede medlemmer fra
Indenrigsministeriet, som ikke har stemmeret.
Stk. 4. Rådet for Etniske Minoriteter rådgiver indenrigsministeren
om spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandrere. Rådet kan ikke
afgive udtalelser om enkeltsager.
Stk. 5. Indenrigsministeren drager omsorg for
sekretariatsbetjeningen af Rådet for Etniske Minoriteter.
Stk. 6. Indenrigsministeren fastsætter regler om valg af og
forretningsorden for Rådet for Etniske Minoriteter.
Kapitel 8
Finansiering og administration m.v.
§ 45 . Udgifter efter denne lov til udlændinge omfattet af §§
54-56 afholdes af den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen,
jf. § 4. Tager udlændingen bopæl eller ophold i en anden kommune, afholdes
udgifterne efter denne lov af denne kommune.
Stk. 2 . Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til
introduktionsydelser, jf. kapitel 5.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 afholder staten en kommunes
udgifter til introduktionsydelser til udlændinge, jf. § 133 i lov om social
service, som
1) inden 12 måneder efter datoen for meddelelse af opholdstilladelse på
grund af en betydelig og varig nedsat funktionsevne anbringes i døgnophold,
dog kun indtil udlændingen i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig
selv, eller
2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 9, stk. 2,
nr. 4, som mindreårige uledsagede asylansøgere, dog længst indtil udlændingen
fylder 18 år, eller udlændingens forældre får lovligt ophold her i landet.
Stk. 4. Staten afholder kommunernes udgifter til hjælp i særlige
tilfælde, jf. kapitel 6.
Stk. 5 . Staten yder i den 3-årige introduktionsperiode, jf. § 16,
stk. 4, et grundtilskud på 3.400 kr. pr. måned for hver udlænding omfattet af
introduktionsprogrammet, jf. § 16, til dækning af sociale merudgifter og
generelle udgifter i medfør af kapitel 3 og 4 til udlændinge til den kommune,
der er ansvarlig for integrationsindsatsen. For udlændinge omfattet af stk. 3
er tilskuddet efter 1. pkt. dog alene 1.900 kr. pr. måned til dækning af de
generelle udgifter. Tilskuddet er betinget af, at den pågældende udlænding
bor eller opholder sig i kommunen. Tager udlændingen bopæl eller ophold i en
anden kommune, er tilskuddet til denne kommune betinget af, at kommunen
godkender at fortsætte introduktionsprogrammet, såfremt en sådan godkendelse
er påkrævet efter § 18.
Stk. 6 . Staten yder et tilskud på 4.800 kr. pr. måned for hver
udlænding, der modtager aktivering under introduktionsprogrammet, jf. § 23,
til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen.
Stk. 7 . Staten yder et tilskud på 2.900 kr. pr. måned for hver
udlænding, der ikke modtager aktivering under introduktionsprogrammet, men
alene modtager kursus i samfundsforståelse og danskundervisning, jf. §§
20-21, til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen.
Stk. 8. Staten yder et tilskud på 800 kr. pr. måned for hver
udlænding, der modtager danskundervisning i medfør af § 22, til den kommune,
der er ansvarlig for integrationsindsatsen.
Stk. 9 . Staten yder til den kommune, der ved udløbet af den
3-årige introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 4, har ansvaret for
introduktionsprogrammet, et tilskud for hver udlænding, der har været
omfattet af programmet, bortset fra udlændinge omfattet af stk. 3. Tilskuddet
er for den enkelte udlænding 2.900 kr., 1.950 kr. og 950 kr. pr. måned i
henholdsvis det 1. år, det 2. år og det 3. år efter udløbet af
introduktionsperioden. Tilskuddet er betinget af, at udlændingen bor eller
opholder sig i kommunen. Har udlændingen i introduktionsperioden taget bopæl
eller ophold i en anden kommune, er tilskuddet til denne kommune betinget af,
at kommunen har godkendt at fortsætte introduktionsprogrammet, såfremt en
sådan godkendelse er påkrævet efter § 18.
Stk. 10 . Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele
indenrigsministeren de oplysninger, herunder statistiske oplysninger, som
denne måtte forlange om kommunalbestyrelsens integrationsindsats.
Stk. 11. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
udbetaling af de i stk. 5-9 fastsatte tilskud og om vilkårene herfor.
§ 46. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes udgifter efter
denne lov.
Stk. 2 . Tilskud efter § 45, stk. 5-9, afregnes forskudsvis
månedligt i forbindelse med de månedlige forskudsudbetalinger fra staten af
kommunal indkomstskat.
§ 47. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler for anvisning
af refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.
Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter regler om forældelse af
kommuners og amtskommuners krav om refusion og tilskud efter denne lov.
§ 48. De beløb, der er anført i § 27, stk. 1, § 29 og § 45, stk.
5-9, er fastsat i 1998-niveau og reguleres fra og med 1999 een gang årligt
den 1. januar med satsreguleringssatsen efter lov om en satsregulering.
Kapitel 9
Indhentning og videregivelse af oplysninger
§ 49. Den, der ansøger om eller modtager ydelser efter kapitel
4-6, har pligt til at medvirke til at tilvejebringe de oplysninger, der er
nødvendige for at afgøre, om den pågældende har ret til ydelsen.
Stk. 2. Den, der modtager ydelser efter kapitel 4-6, har pligt til
at give kommunalbestyrelsen oplysninger om ændringer i sine forhold, der kan
have betydning for den fortsatte ret til ydelsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandling af
sager om ydelser efter kapitel 4-6 give udlændingen skriftlig underretning om
pligten til at give oplysninger efter stk. 1 og 2, om, hvilke typer af
ændringer i den pågældendes forhold, der kan have betydning for hjælpen, og
som udlændingen efter stk. 2 har pligt til at oplyse om, og om konsekvenserne
af, at der ikke oplyses om ændringerne.
§ 50. Kommunalbestyrelsen kan med udlændingens samtykke forlange,
at personer og myndigheder m.v., der har kendskab til forholdene, giver
oplysninger, der må anses for nødvendige ved behandling af sager om ydelser
efter kapitel 4-6. Det gælder også oplysninger om udlændinges rent private
forhold og andre fortrolige oplysninger. Kommunalbestyrelsen kan i den
forbindelse indhente læge- og sygehusjournaler.
Stk. 2. Kan udlændingens samtykke ikke opnås, kan oplysningerne
indhentes uden samtykke.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal oplyse udlændingen om adgangen
til at indhente oplysninger efter stk. 1 og om konsekvenserne af, at
udlændingen ikke vil medvirke til at indhente oplysninger.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan begære optaget forhør efter
retsplejelovens § 1018 med henblik på indhentning af oplysninger som nævnt i
stk.1.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan kræve at få oplysninger om
økonomiske forhold i elektronisk form fra andre offentlige myndigheder og
arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af
en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol.
§ 51. Udlændingestyrelsen meddeler uden udlændingens samtykke i
forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse navn, personlige data og
opholdsgrundlag til den kommune, som integrationsansvaret påhviler.
Stk. 2. Udlændingestyrelsen kan med udlændingens samtykke
videregive andre oplysninger om den pågældende, herunder oplysninger om
udlændingens rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til den
kommune, som integrationsansvaret påhviler, når det må antages, at
oplysningerne har væsentlig betydning for kommunens varetagelse af
integrationsansvaret.
Stk. 3. Flytter en udlænding til en anden kommune, meddeler den
kommune, hvorfra udlændingen flytter, uden udlændingens samtykke navn,
personlige data og opholdsgrundlag til den pågældende kommune.
Stk. 4. Flytter en udlænding til en anden kommune, og viderefører
kommunalbestyrelsen i denne kommune et for den pågældende påbegyndt
introduktionsprogram, kan kommunalbestyrelsen med udlændingens samtykke
videregive oplysninger om den pågældendes rent private forhold og andre
fortrolige oplysninger til den pågældende kommune, når det må antages, at
oplysningerne har væsentlig betydning for kommunens varetagelse af
integrationsansvaret.
Stk. 5. Opnås samtykke ikke, kan oplysningerne i stk. 2 og 4
videregives uden samtykke. Er der tale om oplysninger om den pågældendes rent
private forhold, kan videregivelse alene ske i overensstemmelse med reglerne
i forvaltningslovens § 28, stk. 2.
§ 52. Til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse om meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5, afgiver
kommunalbestyrelsen på anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om,
hvorvidt den pågældende udlænding har fulgt det tilbudte
introduktionsprogram, jf. kapitel 4, og eventuelle andre tilbudte
integrationsmæssige tiltag.
Kapitel 10
Klageregler
§ 53 . Udlændingestyrelsens bestemmelse om landstallet, jf. § 6,
om amts- og kommunekvoter, jf. §§ 7 og 9, om visitering, jf. §§ 10 og 11, og
om anvisning af boliger, jf. § 15, kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan
indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunalbestyrelsens
afgørelse om udpegning af medlemmer af integrationsrådet, jf. § 42, kan dog
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens udtalelse efter § 52 kan indbringes
for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Stk. 4. Det sociale nævns afgørelser efter stk. 2 og 3 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan
dog efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner,
at sagen har principiel eller generel betydning.
Kapitel 11
Definitioner
§ 54 . Ved flygtninge m.v. forstås i denne lov udlændinge med
opholdstilladelse efter
1) udlændingelovens §§ 7 og 8,
2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
4) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en
udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7,
5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, eller
6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.
§ 55. Ved familiesammenførte udlændinge til flygtninge forstås i
denne lov udlændinge med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 2-4, samt § 9, stk. 2, nr. 1 og 4, som følge af en familiemæssig
tilknytning til en person omfattet af § 54 .
§ 56. Ved andre familiesammenførte udlændinge forstås i denne lov
udlændinge med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1,
nr. 2-4, samt § 9, stk. 2, nr. 1 og 4, der er meddelt opholdstilladelse som
følge af en familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattet af
§ 54.
§ 57. Meddeles en udlænding med opholdstilladelse, der er omfattet
af §§ 54-56, efterfølgende opholdstilladelse på andet grundlag, har de i
denne lov fastsatte bestemmelser virkning fra den første opholdstilladelse.
Kapitel 12
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 58. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 61, nr. 3, § 65, nr. 2 og 3, og § 66, nr. 2 og 3, træder
i kraft den 1. januar 1999.
Stk. 3. Lovens kapitler 3-6, 8 og 9, gælder ikke for udlændinge,
der er meddelt opholdstilladelse inden den 1. juli 1998.
Stk. 4. § 63, nr. 2-6, har virkning fra og med tilskudsåret 1999.
Stk. 5. Integrationsrådene afholder tidligst den 1. januar 1999
valg til Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter, som herefter
afholder valg til Rådet for Etniske Minoriteter. Er der den 1. januar 1999
ikke oprettet 14 integrationsråd, afholdes valget, når dette er tilfældet.
Funktionsperioden for Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter og
Rådet for Etniske Minoriteter følger herefter den kommunale valgperiode.
§ 59. Den kommune, hvor en udlænding bor eller opholder sig, skal
i indtil 18 måneder efter, at den pågældende er meddelt opholdstilladelse,
yde den pågældende integrationsbistand efter reglerne i lov om aktiv
socialpolitik, lov om social service og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Stk. 2. Pligten efter stk. 1 gælder kun for udlændinge, der efter
den 1. januar 1997 er meddelt opholdstilladelse inden lovens ikrafttræden og
den 30. juni 1998 var omfattet af § 134 a, stk. 1, i lov om social bistand.
Stk. 3. For hver udlænding, der er omfattet af stk. 1 og 2, yder
staten i indtil 18 måneder efter tidspunktet for meddelelse af
opholdstilladelse et tilskud på 2.250 kr. pr. måned til dækning af udgifter
til boligplacering, social rådgivning, vejledning, tolkning m.v. til den
kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig.
Stk. 4. For hver udlænding, der er omfattet af stk. 1 og 2, yder
staten i indtil 18 måneder efter tidspunktet for meddelelse af
opholdstilladelse et aktiveringstilskud på 1.400 kr. pr. personmåned.
Tilskuddet ydes ved gennemførelse af aktiveringstilbud til den enkelte
udlænding med mindst 35 timer om måneden.
Stk. 5. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler for
udbetaling af de i stk. 3 og 4 fastsatte tilskud og vilkårene herfor.
§ 60. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 61. Følgende love og lovbestemmelser ophæves:
1. Lov nr. 465 af 30. juni 1993 om kommunernes adgang til at erhverve
boliger for at fremme udlændinges integration.
2. § 9, stk. 6 , i lov nr. 453 af 10. juni 1997 om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
3. § 75, stk. 2 , i lov om individuel boligstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 96 af 22. februar 1996.
§ 62. I § 9, stk. 5 , 1. pkt. , i udlændingeloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 13. august 1997, ændres »lov om social
bistand« til: »lov om social bistand, lov om aktiv socialpolitik og
lov om integration af udlændinge i Danmark«.
§ 63. I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 4. juli 1997,
foretages følgende ændringer:
1. I § 10, stk. 2, nr. 5 , indsættes efter »kommunal
aktivering,» : »kommunale udgifter til danskundervisning af
udlændinge samt introduktionsydelse og aktivering efter kapitel 4 og 5 i lov
om integration af udlændinge i Danmark,».
2. I § 21, stk. 1 , 2. pkt. , ændres »sociale udgifter
til flygtninge« til: »sociale udgifter til flygtninge, der er
meddelt opholdstilladelse før den 1. juli 1998«.
3. § 21, stk. 2 , 1. pkt. , affattes således:
»Tilskud til dækning af kommunernes merudgiftsbehov efter stk. 1, 1.
pkt., ydes med 4.090 kr. pr. flygtning og indvandrer og yderligere
henholdsvis 4.000 kr. pr. 0-5 årig flygtning og indvandrer og 16.427 kr. pr.
6-16 årig flygtning og indvandrer.«
4 . § 21, stk. 3 , affattes således:
» Stk. 3. Tilskud til dækning af kommunernes merudgiftsbehov
efter stk. 1, 2. pkt., ydes for flygtninge, der er meddelt opholdstilladelse
før den 1. juli 1998, og som den 1. januar i tilskudsåret har haft
opholdstilladelse i Danmark fra 1 1/2 år til 10 1/2 år. Tilskuddet pr.
flygtning fastlægges til henholdsvis 38.611 kr., 31.526 kr., 23.646 kr.,
15.762 kr. og 7.882 kr. pr. flygtning med opholdstilladelse i henholdsvis fra
1 1/2 år til 6 1/2 år, fra 6 1/2 år til 7 1/2 år, fra 7 1/2 år til 8 1/2 år,
fra 8 1/2 år til 9 1/2 år og fra 9 1/2 år til 10 1/2 år.«
5. I § 21, stk. 4 , ændres »1.000« til:
»1.089«.
6 . § 21, stk. 5 , affattes således:
» Stk. 5. De i stk. 2-4 nævnte beløb reguleres fra og med
tilskudsåret 1999 een gang årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om
satsreguleringsprocent.«
§ 64. I lov nr. 281 af 27. april 1994 om kommunal anvisningsret
foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, 1. pkt. , ændres »5 år« til: »6
år«.
2. I § 4, stk. 3, 1. pkt., ændres »15 pct.« til: »20
pct.«, og »5-års-periode« ændres til:
»6-års-periode«.
3. I § 4, stk. 6 , ændres »8.000 kr.« til: »14.000
kr.«, »10.000 kr.« ændres til: »16.000 kr.« og
»12.000 kr.« ændres til: »18.000 kr.«.
4. § 6, stk. 1 , affattes således:
»Kommunens udgifter i medfør af § 5, stk. 2, ved udlejning til
flygtninge, jf. § 65 i lov om individuel boligstøtte, refunderes af staten
med 100 pct.«
§ 65. I lov nr. 454 af 10. juni 1997 om social service foretages
følgende ændringer:
1. § 66, stk. 2, ophæves.
2. I § 133, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk.
2-3«.
3. § 133, stk. 2, 2. pkt. , og stk. 3 , ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
§ 66. I lov nr. 455 af 10. juni 1997 om aktiv socialpolitik
foretages følgende ændringer:
1. I § 107, stk. 1, ændres »stk. 2-6« til: »stk.
2-4«.
2. I § 107, stk. 1, ændres »stk. 2-6«, som bliver
»stk. 2-4«, til: »stk. 2 og 3«.
3. § 107, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4 ophæves.
4. § 107, stk. 5 og 6, ophæves.
5. § 109, stk. 1, nr. 7 og 9, ophæves.
Nr. 8 bliver herefter nr. 7.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets indhold
Regeringens overordnede målsætning med lovforslaget er, at flygtninge og
indvandrere skal blive ydende medlemmer af det danske samfund på lige fod med
danskerne. Derfor skal det ikke, som i dag, kun være flygtninge, der tilbydes
en integrationsindsats. Også indvandrere skal have tilbud om et
introduktionsprogram. Programmet skal have en varighed af tre år og skal
tilpasses den enkeltes forudsætninger.
Kommunerne har det samlede ansvar for introduktionsprogrammet, og kravene
til introduktionen fastlægges i loven. Programmet skal indeholde en
grundlæggende indføring i danske samfundsforhold og danskundervisning. Det
skal tilbydes alle - også selvforsørgende. Udlændinge, der ikke kan forsørge
sig selv, har endvidere, sålænge dette er tilfældet, krav på at modtage
aktiveringstilbud eller tilbud om beskæftigelse som en del af
introduktionsprogrammet. Programmet skal i disse tilfælde tilrettelægges som
et heldagsforløb.
Kommunerne udarbejder handlingsplaner for den enkeltes integrationsforløb,
herunder for danskundervisningen og dennes samspil med den øvrige
integrationsindsats. Udførelsen af bestemte integrationsopgaver kan overlades
til for eksempel Dansk Flygtningehjælp.
For de erhvervsaktive skal introduktionsprogrammet målrettet sigte mod en
ansættelse på arbejdsmarkedet eller mod en uddannelse. Det skal blandt andet
opnås ved en bedre indpasning af danskundervisningen i programmet.
Danskundervisningen skal styrkes. Undervisningen skal påbegyndes tidligere
end i dag, og der skal opstilles klare mål for og krav til undervisningen.
Der skal etableres en formel afslutning af undervisningsforløbet i form af et
bevis for aktiv deltagelse i undervisningen.
Regeringen vil fremsætte forslag om ændring af lov om undervisning af
voksne indvandrere, jf. lovbekendtgørelse nr. 655 af 29. juni 1994.
Ansvaret for al danskundervisning - herunder for danskundervisning af
andre end de personer, der er omfattet af dette lovforslag - vil efter
lovændringen blive varetaget af kommunerne.
Den kommunale opgavevaretagelse skal forankres i sprogcentre, der opfylder
de krav, som Undervisningsministeriet vil fastsætte, med hensyn til
faglighed, skolemiljø m.v. Sprogcentrene kan være kommunale eller
amtskommunale institutioner, eller de kan være privatejede eller organiserede
som selvejende institutioner.
Sprogcentrene skal være repræsenteret i det lokale skolesamarbejde, og der
skal i tilknytning til hvert sprogcenter - eller eventuelt til flere i
fællesskab - oprettes et rådgivende organ; Sprogcenterrådet, der sammensættes
bredt af repræsentanter fra det lokale arbejdsmarked,
arbejdsmarkedsformidlingen, voksenuddannelsesinstitutioner m.v.
Også denne generelle lovændring vil indebære en forbedring af
danskundervisningen. Der vil blive fastsat klare regler for
sprogundervisningens mål, indhold, tilrettelæggelse og prøver.
For at sikre kontinuitet og sammenhæng i forløbet skal udlændingen blive
boende i kommunen, så længe introduktionsprogrammet løber. Retten til
introduktion bevares dog, hvis tilflytningskommunen samtykker i at overtage
introduktionen.
Nyankomne udlændinge er mennesker i en overgangsfase, hvor de uddanner sig
og kvalificerer sig til en fremtid i det danske samfund. De er en særlig
gruppe, der skal modtage en særlig kontant ydelse og en omfattende målrettet
offentlig indsats i form af indføring i det danske samfund, danskundervisning
og foranstaltninger i øvrigt, der muliggør og fremmer indplaceringen på det
danske arbejdsmarked og i det danske samfund. I denne overgangsfase skal
udlændinge, der ikke kan forsørge sig selv, modtage en kontant ydelse, indtil
de er i stand til at klare sig selv. Udlændingene vil herudover have ret til
supplerende, sociale ydelser efter den almindelige lovgivning.
Det er afgørende for en bedre indpasning i det danske samfund, at der sker
en mere jævn geografisk fordeling af nyankomne udlændinge. Ansvaret for
visitering til førstegangsboligplacering skal påhvile Udlændingestyrelsen,
der fastsætter kvoter amtsvis. Inden for amtet fastlægges den indbyrdes
fordeling mellem kommunerne ved aftale mellem amtets kommuner. Kan kommunerne
ikke nå til enighed, fastlægges den enkelte kommunes kvote af
Udlændingestyrelsen. Kommunerne har pligt til at fremskaffe boliger til de
anviste flygtninge. Opfylder kommunerne ikke den pligt, skal
Udlændingestyrelsen på kommunens vegne skaffe boliger til flygtningene.
I kommuner, hvor flere end 50 borgere over 18 år i fællesskab fremsætter
skriftlig anmodning herom, oprettes integrationsråd, der blandt andet
sammensættes af medlemmer af lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller
andre tilsvarende personer i kommunen. Rådene drøfter integrationsspørgsmål
og kan blandt andet udtale sig om kommunens introduktionsprogrammer.
2. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v.
Lovforslagets samlede økonomiske og administrative konsekvenser skønnes at
medføre årlige offentlige merudgifter på 240-250 mill. kr., når den fulde
virkning er indtrådt. I 1998 skønnes en offentlig merudgift på 20-30 mill.
kr. Det bemærkes, at der er tale om udgiftsskøn, der varierer med
personkredsens konkrete sammensætning og behov i de enkelte år. Særligt
vedrørende skøn over mindreudgifter i form af allerede afholdte udgifter til
personkredsen må der tages et vist forbehold for udgiftsskønnet. Det er
teknisk forudsat, at der årligt tilgår 2.000 voksne flygtninge, 1.000
familiesammenførte til flygtninge og 3.500 familiesammenførte til andre, der
er omfattet af loven.
Skønnet over udgifter til danskundervisning er fastsat ved de hidtidige
udgifter til nærværende personkreds tillagt 30 pct. som følge af det
forhøjede undervisningsniveau, mens udgifter til øvrig personkreds ikke er
vurderet.
Det bemærkes, at der ikke er medtaget langsigtede besparelser af offentlig
forsørgelse og aktivering som følge af et mere effektivt integrationsprogram.
Det må formodes, at et styrket og fremrykket integrationsprogram vil betyde
flere selvforsørgende udlændinge og således sparede offentlige udgifter.
Principperne for udbetaling af introduktionsydelse er i vidt omfang
svarende til reglerne i lov nr. 455 af 10. juni 1997 om aktiv socialpolitik.
Denne lov er derfor optrykt som bilag til forslaget.
Lovforslaget indebærer, at Socialministeriet vil få mindreudgifter til en
række lovbundne udgifter, herunder kontanthjælp, aktivering, mv., der i en
vis udstrækning modsvares af merudgifter under Indenrigsministeriet.
Fordelingen af merudgifter/mindreudgifter mellem de to ministerier samt
oprettelse af nye hovedkonti under Indenrigsministeriet vil blive foretaget
direkte på forslag til tillægsbevillingslov for 1998.
Overførelsen af integrationsopgaven fra Dansk Flygtningehjælp til
kommunerne vil indebære en række merudgifter til afvikling af Dansk
Flygtningehjælps eksisterende virksomhed - afvikling af lejemål, feriepenge,
jobsøgningshjælp, mv. Indenrigsministeriet vil senere vende tilbage herom ved
aktstykke. Besparelsen ved det reducerede aktivitetsniveau i Dansk
Flygtningehjælps integrationsprogram skønnes i 1998 til cirka 128 mill.kr.,
heraf cirka 70 mill.kr. lønsum. Af den anførte besparelse vil 10,5 mill. kr.
blive anvendt til finansiering af administrative omlægninger, jf. nedenfor,
og cirka 92 mill. kr. til tilskud til kommunerne i forbindelse med, at disse
ved lovens ikrafttræden overtager ansvaret for færdiggørelsen af den
hidtidige, særlige integrationsindsats under Dansk Flygtningehjælp.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vil blive forhandlet med de
kommunale parter.
Forslaget om kommunale integrationsråd indebærer en kommunal
forpligtigelse til at oprette integrationsråd, hvis mere end 50 personer over
18 år i kommunen fremsætter anmodning herom. Det vurderes samlet, at
forslaget vil medføre merudgifter på cirka 2,0 mill.kr.
Dansk Flygtningehjælps fremtidige rolle bliver primært at yde
konsulentbistand - gennem indtægtsdækning - til kommunerne samt forestå
oplysnings- og informationskampagner. Til løsning af disse opgaver ydes Dansk
Flygtningehjælp et tilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.
Tilskuddet forventes i helårsvirkning at blive fastsat til 14 mill.kr. For
1998 fastsættes tilskuddet til 7 mill. kr. Heri vil også være indeholdt et
bidrag til opretholdelse af flygtningehjælpens generalsekretariat.
Udlændingestyrelsen skal blandt andet træffe afgørelse om, i hvilken
kommune den enkelte flygtning efter erhvervelse af opholdstilladelse skal
tage bopæl. Det skønnes, at Udlændingestyrelsens merudgifter ved opgaven vil
være på cirka 2,0 mill.kr., heraf 1,5 mill.kr. lønsum, i 1998. I de
efterfølgende år vil helårsvirkningen være 4,0 mill.kr., heraf 2,0 mill.kr.
lønsum. Merudgifterne modsvares af tilsvarende besparelser under Dansk
Flygtningehjælp, der i dag varetager boligplaceringsopgaven for flygtninge
med opholdstilladelse. Indarbejdelsen af disse udgifter for 1999 og fremefter
vil finde sted i forbindelse med FL 99, under hensyn til den samlede opgave-
og bevillingsstatus i Udlændingestyrelsen.
I henhold til ovennævnte materielle bestemmelser skal indenrigsministeren
fastsætte regler, der udmønter rammebestemmelserne. Disse svarer i en vis
udstrækning til de hidtidige faglige styringsopgaver under nugældende
lovgivning. De hidtidige funktioner i Dansk Flygtningehjælp vedrørende faglig
styring, rådgivning og supervision er i 1998 budgetteret med 12-13 mill. kr.
Der afholdes endvidere visse udgifter under Socialministeriet. En række
øvrige funktioner i Dansk Flygtningehjælp vedrørende budgettering, statistik,
drift af flygtningeregister (FINFO), visse informationsopgaver, m.v. er i
1998 budgetteret med 6-7 mill. kr. Der overføres således til
Indenrigsministeriet i helårsvirkning 18,0 mill. kr., heraf 11,0 mill. kr.
lønsum. I 1998 overføres 9,0 mill. kr., heraf 5,5 mill. kr. lønsum.
Ansvaret for administrationen af opgaven vedrørende delvis refusion af
kommunale udgifter til introduktionsydelse og udbetaling af tilskud i
relation til introduktionsprogrammet vil blive lagt i Indenrigsministeriets
departement. De administrative merudgifter i Indenrigsministeriets
departement vil delvis blive modsvaret af mindreudgifter i Socialministeriet,
hvor opgaven med refusion af kommunale udgifter til kontanthjælp, aktivering
mv. reduceres ved lovforslaget. Overførslen fra Socialministeriet til
Indenrigsministeriet fastlægges i forbindelse med udarbejdelsen af forslag
til tillægsbevillingslov for 1998 og optages direkte herpå. Eventuelle
merudgifter i forbindelse med omlægningen mellem Socialministeriet og
Indenrigsministeriet vil blive afholdt inden for Indenrigsministeriets
økonomiske ramme.
De økonomiske og administrative konsekvenser af adgangen til at påklage
kommunalbestyrelsens afgørelser efter lovforslaget til det sociale nævn
forudsættes delvist modsvaret af en reduktion i antallet af klager til det
sociale nævn over afgørelser efter lov om aktiv socialpolitik, lov om social
service og lov om social pension, som efter de gældende regler skulle have
fundet anvendelse for den persongruppe, som er omfattet af lovforslaget. Den
økonomiske nettovirkning for det sociale nævn af lovforslaget skønnes at være
0,9 mill. kr. i 1998, 3,1 mill. kr. i 1999, 4,0 mill. kr. i 2000 og 4,9 mill.
kr. i 2001 og herefter.
Forslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske, erhvervsadministrative
eller miljømæssige konsekvenser. Forslaget skønnes endvidere ikke at have
EU-retlige aspekter.
3. Hørte myndigheder m.v.
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen for Folketinget sendt til
høring hos Amtsrådsforeningen, Amnesty International, Boligselskabernes
Landsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde
Kors, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Dokumentations- og
Rådgivningscenteret for Racediskrimination, Foreningen af Statsamtmænd,
Frederiksberg Kommune, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,
Landsorganisationen i Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Nævnet for Etnisk
Ligestilling, Rådet for Etniske Minoriteter, Statsamtsjuristforeningen samt
Udlændingestyrelsen.
Lovforslaget er endvidere sendt til Advokatrådet, Dansk
Kriminalpolitiforening, Dansk Politiforbund, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Flygtningenævnet, Foreningen af Politimestre i
Danmark, Politidirektøren i København, Politifuldmægtigforeningen,
præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, retterne i København, Århus,
Odense, Aalborg og Roskilde, Retslægerådet, Rigsadvokaten samt
Rigspolitichefen.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 4
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer i forbindelse med en ændring af
udlændingelovens § 42 a, der foreslås indføjet i det af indenrigsministeren
samtidigt fremsatte forslag herom, at spontane asylansøgere, der meddeles
asyl, først boligplaceres og modtager introduktionsprogram og
introduktionsydelse fra den dag, opholdstilladelsen har virkning, og indtil
dette tidspunkt modtager ydelse som under præasylfasen.
§§ 18 og 32 indeholder nærmere regler om, i hvilket omfang en
tilflytterkommune har ansvar for introduktionsprogram og introduktionsydelse.
Til § 5
Bestemmelsen afskærer ikke kommunalbestyrelsens adgang til at indgå aftale
om kommunalt fællesskab i medfør af § 60 i den kommunale styrelseslov.
Bestemmelsen afskærer endvidere ikke kommunalbestyrelsens almindelige adgang
til at indgå aftaler om udførelsen af kommunale opgaver i øvrigt.
Kommunalbestyrelsen kan ikke ved en eventuel overladelse af udførelsen af
bestemte opgaver til en eller flere organisationer, foreninger m.v. i
forbindelse med introduktionsprogrammet overdrage myndighedsansvaret for
opgaverne.
Loven giver en vid adgang for en kommunalbestyrelse til at iværksætte
integrationsfremmende tiltag.
Til kapitel 3
Bestemmelserne om boligplacering af flygtninge omfatter også børn af disse
samt kvoteflygtninge og flygtninge, der er meddelt opholdstilladelse i medfør
af udlændingelovens § 7, stk. 4, jf. lovens § 2, stk. 2, og § 54.
Til § 6
Bestemmelsens 2. pkt. sikrer, at Udlændingestyrelsen - for eksempel ved
udsving i antallet af asylansøgere til Danmark - løbende har mulighed for at
ændre allerede fastsatte landstal. Udlændingestyrelsen kan af samme årsag
løbende ændre allerede fastsatte amtskvoter eller kommunekvoter, jf. §§ 7 og
9.
Til § 8
Det forudsættes, at aftalen mellem kommunalbestyrelserne inden for amtet,
når Udlændingestyrelsen den 1. august har fastsat en amtskvote, skriftligt
meddeles Udlændingestyrelsen i form af en fælleserklæring fra de involverede
kommunalbestyrelser inden den 10. september hvert år.
Til § 10
Da det er forudsat, at integrationskommunen får det fulde ansvar for
integrationen af de personer, der omfattes af lovforslaget, straks fra
overtagelsesdagen, vil flygtningene fra starten blive folkeregistreret i den
pågældende kommune.
Ved at præcisere, at registreringen finder sted, uanset om flygtningen
tager bopæl eller ophold i kommunen, sikres det, at det økonomiske ansvar
overgår til den kommune, som flygtningen visiteres til.
Til § 13
Bestemmelsen er, bortset fra en præcisering i stk. 1 af, at
kommunalbestyrelsen kun kan erhverve, indrette og leje ejendomme i kommunen,
en overførsel af lov nr. 465 af 30. juni 1993 om kommunernes adgang til at
erhverve boliger for at fremme udlændinges integration.
Bestemmelsen omfatter ikke almene boliger. Det samme er tilfældet for de
ejendomme, som Udlændingestyrelsen på vegne af en kommunalbestyrelse kan
erhverve, indrette og leje i medfør af § 15, stk. 1, nr. 1.
Det kan i øvrigt oplyses, at indenrigsministeren agter at give
dispensationsadgang til lånefinansiering af grundkapitalen i alment
boligbyggeri ved bosætning af flygtninge. Hensigten hermed er at lette
boligplaceringsopgaven for ikke mindst mindre kommuner med et beskedent antal
lejeboliger.
Til § 15
Stk. 3, 1. pkt., indebærer, at Udlændingestyrelsen kan indgå aftale med en
boligorganisation om, at denne, jf. stk. 1, nr. 4 og 5, skal stille den andel
af de ledige boliger og lejligheder til rådighed, som kommunen efter de
gældende regler ikke har indgået aftale om at udnytte. Stk. 3, 1. pkt.,
medfører endvidere, at Udlændingestyrelsen ikke kan indgå som part i aftaler,
som kommunalbestyrelsen har indgået.
Stk. 3, 2. pkt., indebærer, at Udlændingestyrelsen alene kan beslutte, at
boligorganisationen, jf. stk. 2, skal stille den andel af hver fjerde ledige
bolig til rådighed, som kommunen efter de gældende regler har besluttet ikke
at udnytte.
Til § 16
De udlændinge, der skal tilbydes introduktionsprogram, er udlændinge over
18 år omfattet af §§ 54-56. Endvidere kan programmet tilbydes mindreårige
uledsagede asylansøgere. Programmet tilbydes, uanset om udlændingen er blevet
selvforsørgende eller forsørges af andre.
Den 3-årige periode for introduktionsprogrammet skal for mindreårige
uledsagede asylansøgere regnes fra kommunalbestyrelsens beslutning om at
tilbyde programmet.
Til § 18
Efter stk. 2 skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil udlændingen
flytter, godkende, at udlændingen fortsætter introduktionsprogrammet, hvis
flytningen er af væsentlig betydning for den pågældendes integrationsforløb,
eller personlige forhold taler derfor.
Såfremt en udlænding opnår beskæftigelse, virksomhedspraktik eller
optagelse på en uddannelsesinstitution i en anden kommune, hvortil der ikke
umiddelbart er transportmuligheder, vil en flytning eksempelvis være at anse
som af væsentlig betydning for integrationsforløbet. Sygdom blandt nære
pårørende, en eventuel ægtefælles integrations-, arbejds- og
uddannelsesmuligheder vil være at anse som personlige forhold, der tillige
kan tale for, at der efter en konkret vurdering skal meddeles godkendelse af,
at introduktionsprogrammet fortsættes i en anden kommune.
Til § 19
Handlingsplanen skal indeholde delplaner og delmål.
Såfremt en udlænding i medfør af § 18, stk. 1, opnår godkendelse til at
fortsætte sit introduktionsprogram i en anden kommune, skal denne kommune i
samarbejde med den pågældende udarbejde en ny handlingsplan.
Til § 20
Kurset i samfundsforståelse skal blandt andet indeholde en første
information om det danske folkestyre, det danske uddannelsessystem, dansk
kultur, holdninger, livssyn, demokratiske traditioner og arbejds- og
omgangsformer.
Kommunalbestyrelsen kan undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i
kurset, hvis den pågældende på grund af særlige forhold ikke vil kunne følge
dette. Det gælder for eksempel fysisk og psykisk handicappede, torturofre og
stærkt traumatiserede flygtninge.
Af samme årsager kan kommunalbestyrelsen også undlade at tilbyde
danskundervisning og aktivering, jf. § 21, stk. 4 og § 23, stk. 8.
Til § 21
Ved en normal samtale menes, at udlændingen ved udløbet af
introduktionsprogrammet med den accent, der er naturlig, ubesværet skal kunne
deltage i en almindelig samtale.
Omfanget af den enkelte udlændings danskundervisning fastlægges i
handlingsplanen, jf. § 19.
Til § 22
Det forudsættes, at kommunalbestyrelsens tilbud om danskundervisning til
denne gruppe af udlændinge tilrettelægges så fleksibelt, at placeringen af
undervisningen tager højde for udlændingens arbejdstid og arbejdsforhold i
øvrigt.
Til §§ 23-24
§§ 23-24 svarer i vidt omfang til §§ 16, 18, 19, stk. 1, og 23 i lov om
aktiv socialpolitik.
Kommunalbestyrelsen kan dog ikke i medfør af § 23, stk. 2, som i lov om
aktiv socialpolitik § 16, stk. 2, nr. 2 og 8, tilbyde aktivering i form af
jobtræning med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere eller
ordninger om jobrotation.
Disse aktiveringstilbud er ikke overført, idet en ansættelse i jobtræning
med løntilskud eller i jobrotation sker på almindelige eller
overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår, hvorfor en udlænding, der
ville blive aktiveret i jobtræning eller i jobrotation, som følge heraf
oftest vil udgå af integrationsprogrammet som selvforsørgende.
Ved den i § 23, stk. 2, nr. 2, nævnte virksomhedspraktik forstås, at en
udlænding i en nærmere aftalt periode kommer i praktik, for eksempel ved at
indgå i en følordning, i en offentlig eller privat virksomhed og derved opnår
kendskab til og eventuelt tilknytning til arbejdsmarkedet.
I forhold til § 16, stk. 2, nr. 7, jf. § 19, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, er anvendelsesområdet for voksen- eller efteruddannelse i
medfør af § 23, stk. 2, nr. 6, udvidet, således at en udlænding ikke skal
være over 25 år og have modtaget hjælp i sammenhængende periode på mindst 6
måneder for at deltage i disse uddannelsesaktiviteter.
Udlændinge, der modtager aktivering som led i et introduktionsprogram, vil
i medfør af § 23, stk. 2, nr. 6, alene have mulighed for som led i
aktiveringen at påbegynde uddannelser, der ikke er SU-berettigede. Baggrunden
herfor er, at udlændinge, der følger en SU-berettiget uddannelse og dermed er
berettiget til at modtage SU, ikke er berettiget til introduktionsydelse, jf.
§ 25, stk. 5, og derfor ikke modtager aktivering, jf. § 23, stk. 1, 1. pkt.
Til § 25
Indtægtsloftet for modtagelse af introduktionsydelse er efter stk. 3 sat
til niveauet for hjælp til forsørgelse i medfør af lov om aktiv socialpolitik
§ 25 eller § 34. Dette betyder eksempelvis, at loftet for en udlænding over
25 år, der har forsørgelsespligt over for mindreårige børn, er 9.100 kr.,
mens det tilsvarende loft for en udlænding over 25 år, der ikke har
forsørgelsespligt, er 6.825 kr. Indtægtsloftet gælder ansøgerens og
ægtefællens samlede indtægter, jf. lov om aktiv socialpolitik § 2, stk. 1-3.
Opfylder ægtefællen ikke sin forsørgelsespligt, vil der efter reglerne i
lov om aktiv socialpolitik kunne udbetales tilbagebetalingspligtig
introduktionsydelse. Kan introduktionsydelsen ikke udbetales efter stk. 4,
fordi en person, der bor i Danmark, har påtaget sig at forsørge ansøgeren, og
opholdstilladelsen er betinget af, at den pågældende har godtgjort at være i
stand hertil, kan der efter bestemmelserne i § 35 udbetales særlig hjælp.
Det følger af stk. 5, at en udlænding, der er berettiget til at modtage
Statens Uddannelsesstøtte eller førtidspension i medfør af lov om social
pension - for eksempel visse torturofre - er afskåret fra
introduktionsydelse, fordi de i stedet vil kunne modtage disse ydelser.
Til § 26
Som eksempler på ydelser, der kan udbetales ved siden af
introduktionsydelsen efter stk. 2, kan nævnes børnefamilieydelser efter lov
om børnefamilieydelse, diverse børnetilskud efter lov om børnetilskud samt
boligsikring efter lov om individuel boligstøtte. Disse ydelser er skattefri
efter lovgivningens almindelige regler.
Til § 27
Introduktionsydelsen er skattepligtig efter lovgivningens almindelige
regler.
Det i stk. 2 anførte loft for introduktionsydelsens størrelse omfatter
alene forsørgelsesydelser og ikke andre supplerende ydelser efter lov om
aktiv socialpolitik og lov om social pension. Loftet er ikke til hinder for
udbetaling af supplerende ydelser efter anden lovgivning
Til § 28
Reglen i stk. 2 indebærer eksempelvis, at en udlænding, som har 10 timers
ugentlig beskæftigelse ved siden af sin løn, har ret til 20/30 af
introduktionsydelsen. Der foretages således en time til time reduktion af
ansøgers introduktionsydelse.
Efter reglen i stk. 3 skal der ved 35 timers beskæftigelse fratrækkes 5/35
dele af en udlændings arbejdsindtægt, i en eventuel ægtefælles
introduktionsydelse. Der foretages således en krone til krone reduktion i
ægtefællens introduktionsydelse.
I stk. 4 er der, med henblik på at sikre, at introduktionsydelsen ikke
udbetales til personer, der er selvforsørgende, indsat et loft for, hvor
meget en person må tjene, før der foruden de ovennævnte reduktioner foretages
en generel krone for krone reduktion i introduktionsydelsen. Denne reduktion
foretages, når indkomsten eksklusiv introduktionsydelse overstiger niveauet
for udbetaling af forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik § 25
eller § 34.
Til § 29
§ 29, stk. 1, svarer med redaktionelle ændringer til § 36, stk. 1, i lov
om aktiv socialpolitik.
Til §§ 30-31
Det er en betingelse for at træffe beslutning om nedsættelse med op til 20
pct. som følge af udeblivelse, jf. § 30, henholdsvis nedsættelse eller ophør
som følge af afvisning af deltagelse, jf. § 31, at udeblivelsen eller
afvisningen er sket uden rimelig grund.
Denne vurdering sker med udgangspunkt i, hvad ansøgeren skønnes at kunne
klare. En ansøger kan således ikke uden konsekvenser for introduktionsydelsen
afslå at tage imod introduktionstilbud, for eksempel med den begrundelse, at
virksomhedstillægget i forbindelse med virksomhedspraktik er for lavt, eller
at praktikvirksomhedens arbejdsområde falder uden for ansøgerens tidligere
arbejdsfelt. Konkrete forhold ved tilbuddet eller hos ansøgeren kan bevirke,
at tilbuddet i forhold til ansøger ikke er rimeligt. For eksempel kan et
aktiveringstilbud forudsætte fysiske eller psykiske ressourcer, ansøger ikke
har. Endvidere skal transporttiden til det pågældende tilbud være rimelig.
Efter § 31 kan der ske såvel nedsættelse som ophør af introduktionsydelsen
som følge af afvisning af deltagelse.
I øvrigt forudsættes det, at kommunalbestyrelsen følger de samme
principper som ved administrationen af de tilsvarende bestemmelser i lov om
aktiv socialpolitik om nedsættelse eller ophør af hjælp til forsørgelse, jf.
lov om aktiv socialpolitik §§ 39 og 41.
Integrationsloven giver efter forslaget ikke som lov om social aktivering
§ 26, stk. 3, en ægtefælle mulighed for at være hjemmearbejdende mod
udbetaling af en lavere ydelse.
Bestemmelserne omfatter alene udlændinge, der deltager i
introduktionsprogrammet, og ikke udlændinge, som efter § 16 ikke er tilbudt
et introduktionsprogram, eller som kommunen har skønnet ikke at have behov
herfor, jf. § 20, stk. 2, § 21, stk. 4, og § 23, stk. 8.
Til § 32
Afviser en tilflytterkommune at godkende fortsættelsen af
introduktionsprogrammet, kan tilflytterkommunen afhængigt af ansøgerens
personlige forhold foretage nedsættelse eller ophør af ydelsen.
Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelsen efter § 32 af, hvorvidt og i
hvilket omfang introduktionsydelsen skal nedsættes eller ophøre, blandt andet
lægge vægt på oplysninger om grunden til, at den pågældende udlænding er
flyttet til kommunen, selvom kommunen ikke har godkendt at fortsætte
introduktionsprogrammet, og på oplysninger om behovet for fortsat at modtage
introduktionsydelse. For personer, der har større eller mindre sociale
problemer, bør kommunen være opmærksom på årsagerne til vedkommendes valg af
flytning. Det gælder særligt i forhold til de svagt stillede grupper, for
eksempel stofmisbrugere og svært belastede unge.
Det er en betingelse for at træffe beslutning om ophør af
introduktionsydelse, at det står åbent for den pågældende udlænding at flytte
tilbage til den kommune, hvorfra udlændingen er flyttet, og genoptage
introduktionsprogrammet der.
I øvrigt forudsættes det, at kommunalbestyrelsen følger de samme
principper som ved administrationen af bestemmelserne i lov om aktiv
socialpolitik om nedsættelse eller ophør af hjælp til forsørgelse ved
udeblivelse eller afvisning, jf. lov om aktiv socialpolitik §§ 39 og 41.
Bestemmelsen omfatter alene udlændinge, der deltager i
introduktionsprogrammet, og ikke udlændinge, som efter § 16 ikke er tilbudt
et introduktionsprogram, eller som kommunen har skønnet ikke at have behov
herfor, jf. § 20, stk. 2, § 21, stk. 4, og § 23, stk. 8.
Til § 34
Der vil kunne ydes introduktionsydelse med tilbagebetalingspligt i samme
omfang som efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik. Kommunalbestyrelsen
vil for eksempel kunne stille krav om tilbagebetaling af hjælpen, hvis den må
yde hjælp, fordi modtageren eller ægtefællen har nægtet at tage imod et
rimeligt tilbud om arbejde, aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger som led i introduktionsprogrammet. Hvis tilbudet fortsat
står åbent og er rimeligt, kan kommunen dog ikke udbetale hjælp, fordi den
pågældende på den måde ikke opfylder betingelserne for hjælpen.
Kommunalbestyrelsen vil heller ikke kunne stille krav om tilbagebetaling af
hjælpen, hvis udlændingen er flyttet til en anden kommune, og
kommunalbestyrelsen i denne kommune har vurderet, at der ikke er særlige
grunde til at fortsætte introduktionsydelsen, og at der efter ansøgers
personlige forhold skal ske nedsættelse eller ophør af hjælpen.
Det er imidlertid en betingelse i de nævnte situationer henholdsvis, at
det tilbud om arbejde m.v., som ansøger ikke ønsker at modtage, er rimeligt,
jf. bemærkningerne til § 31, henholdsvis, at ansøgers personlige forhold og
sociale problemer ikke taler imod en nedsættelse eller ophør af hjælpen i
forbindelse med flytning, jf. bemærkningerne til § 32. Det forudsættes, at
den enkelte kommune foretager en konkret og individuel vurdering heraf.
Til § 36
De angivne udgifter i forbindelse med deltagelse i introduktionsprogrammer
vurderes at svare til de hidtidige muligheder efter sociallovgivningen i
forbindelse med aktivtilbud.
Til §§ 37-41
For §§ 37-41 er der i det væsentlige tale om en overførelse af kapitel 10
i lov om aktiv socialpolitik samt denne lovs § 78.
Til §§ 42-44
De medlemmer, der vælges efter § 43, stk. 2, er personligt valgte, uden at
indstilling fra bestyrelsen i den flygtninge- eller indvandrerforening, den
pågældende er medlem af, eller det lokale integrationsråd er påkrævet.
Rådet for Etniske Minoriteter, der oprettes i medfør af bestemmelsen,
erstatter det eksisterende Rådet for Etniske Minoriteter (tidligere
Indvandrerrådet), der i dag rådgiver regeringen om indvandrer- og
flygtningepolitiske spørgsmål.
§ 44, stk. 1, fastsætter, at valgmåden for Repræsentantskabet for Rådet
for Etniske Minoriteters valg af medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter
sker efter reglerne om forholdstalsvalg i lov om kommunernes styrelse § 24,
stk. 3. Valgmåden for det enkelte integrationsråds valg af medlemmer til
Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter, jf. § 43, stk. 2, og
for Rådet for Etniske Minoriteters valg af formand og næstformand, jf. § 44,
stk. 2, kan fastlægges i forretningsordenen.
Til kapitel 8
Med lovforslaget omlægges finansieringen af integrationsindsatsen for
nyankomne udlændinge, så kommunerne får en øget tilskyndelse til at fremrykke
og styrke integrationsindsatsen.
Kommunens udgifter til aktivering og danskundervisning dækkes fuldt ud af
de statslige aktiveringstilskud. Kommunen vil således ikke have udgifter
forbundet med at aktivere udlændinge i introduktionsprogrammet.
Kommunens udgifter til introduktionsydelse refunderes med 75 pct. De
resterende 25 pct. indgår i fastsættelsen af grundtilskuddet, således at
kommunerne får dækket de gennemsnitlige udgifter til forsørgelse i den første
tre års-periode. Grundtilskuddet forudsættes ydet pr. nyankommen voksen
udlænding, uanset om udlændingen modtager introduktionsydelse. Kommunen vil
derfor få en direkte økonomisk tilskyndelse til en hurtig og effektiv
indsats, der hjælper den enkelte udlænding til selvforsørgelse.
Hvis udlændingen ikke kommer i arbejde inden udløbet af tre års-perioden,
skal kommunen betale den højere kontanthjælp med en lavere refusionsprocent
efter de almindelige refusionsregler.
Tilskudsbeløbene er fastsat med udgangspunkt i modelberegninger. I
forbindelse med forhandlingerne med de kommunale parter om de økonomiske
konsekvenser af lovforslaget vil der skulle foretages en nærmere validering
af grundlaget for fastsættelsen af tilskudsbeløbene, herunder fordelingen
mellem de enkelte tilskudstyper.
Til § 45
Det foreslås, at staten refunderer kommunernes udgifter til
introduktionsydelse med 75 pct. i den 3-årige introduktionsperiode for
nyankomne udlændinge. De resterende 25 pct. af udgifterne til forsørgelse
dækkes gennem grundtilskuddet til kommunerne. Grundtilskuddet ydes, uanset om
udlændingen er blevet selvforsørgende eller forsørges af andre.
Grundtilskuddet ydes til de udlændinge, der efter § 16 tilbydes et
introduktionsprogram, d.v.s. udlændinge over 18 år omfattet af §§ 54-56 og
mindreårige uledsagede asylansøgere, jf. § 16, stk. 5.
Efter en periode på maksimalt 3 år ophører introduktionsydelsen. Hvis
udlændingen herefter har behov for sociale ydelser, gælder de almindelige
bestemmelser i den sociale lovgivning. Staten refunderer i den efterfølgende
periode kommunernes udgifter til forsørgelse efter lov om aktiv social
politik med 50 pct. svarende til den generelle refusionsprocent. For at sikre
kommunerne mod væsentlige merudgifter udbetales i den efterfølgende 3-årige
periode et tilskud vedrørende sociale merudgifter til udlændinge.
Grundtilskuddet er beregnet dels til dækning af kommunernes generelle
udgifter til modtagelse af udlændinge, dels til dækning af 25 pct. af den
gennemsnitlige udgift til introduktionsydelse. Den del af tilskuddet, der
vedrører modtagelse af udlændinge, er beregnet til 1.900 kr. pr. måned
svarende til den gennemsnitlige enhedsudgift pr. person til boligplacering,
socialt arbejde, tolkning m.m. Herudover kompenseres gennem grundtilskuddet
for de resterende 25 pct. af kommunernes udgifter til forsørgelse af
udlændinge. Denne del udgør 1.500 kr. pr. måned pr. udlænding. I alt udgør
grundtilskuddet i den 3-årige introduktionsperiode således 3.400 kr. pr.
måned. Grundtilskuddet efter den 3-årige introduktionsperiode er fastsat,
således at der heri ligger en aftrapning i forhold til grundtilskuddet i den
første 3 års periode. Tilskuddet fastsættes til 2.900 kr., 1.950 kr. og 950
kr. pr. måned i henholdsvis det første, det andet og tredje år efter udløbet
af introduktionsperioden.
Den særlige ordning vedrørende de i stk. 3 omhandlede personer er
begrundet i, at staten afholder hele udgiften til introduktionsydelse til
disse.
Det foreslås, at staten yder et tilskud på 4.800 kr. pr. måned for
udlændinge, der deltager i det samlede introduktionsprogram, et tilskud på
2.900 kr. pr. måned for udlændinge, der alene deltager i danskundervisning og
kurset i samfundsforståelse i introduktionsprogrammet, og et tilskud på 800
kr. pr. måned for udlændinge, der alene modtager særskilt tilrettelagt
danskundervisning efter § 22. Tilskuddet på 2.900 kr. er fastsat ved et behov
pr. person på cirka 1.800 timers undervisning i den samlede 3 års-periode.
Til §§ 46-47
Bestemmelsen i § 46 svarer til tilsvarende bestemmelse i lov om aktiv
socialpolitik og præciserer den nuværende retstilstand, hvorefter der ydes
forskud på refusion. Tilskud - grundtilskud og tilskud til undervisning og
aktivering - afregnes månedligt i forbindelse med de månedlige
forskudsindbetalinger fra staten af kommunal indkomstskat m.v. Refusionen vil
blive udbetalt forskudsmæssigt, således at beløbet er til kommunens
disposition senest den næstsidste bankdag i måneden.
Med bestemmelsen i § 47 får indenrigsministeren hjemmel til at fastsætte
de nærmere regler om anvisning af refusion og tilskud efter § 45, samt regler
for kommunernes regnskabsaflæggelse og revision.
Indenrigsministeren vil forhandle den nærmere administrative
tilrettelæggelse af refusions- og tilskudsadministrationen med Kommunernes
Landsforening, således at udbetalingen for eksempel sker på basis af
forskudsanmeldelser fra kommunerne. Administrationen skal i øvrigt
tilrettelægges, så den opfylder revisionens krav til dokumentation af
udgifter henholdsvis gennemførte aktiviteter.
Til §§ 49-50
§ 49, stk. 1, svarer indholdsmæssigt til § 10, stk. 1, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
§ 49, stk. 2, svarer indholdsmæssigt til § 11, stk. 1, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
§ 49, stk. 3, svarer indholdsmæssigt til §§ 10, stk. 3, og 11, stk. 2, i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
§ 50, stk. 1, svarer indholdsmæssigt til § 12, stk. 1, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
§ 50, stk. 2, svarer indholdsmæssigt til § 10, stk. 3, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
§ 50, stk. 3, svarer indholdsmæssigt til § 12, stk. 3, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
§ 50, stk. 4, svarer indholdsmæssigt til § 12, stk. 2, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
§ 50, stk. 5, svarer indholdsmæssigt til § 12, stk. 4, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Til § 51
Den integrationsansvarlige kommune, som Udlændingestyrelsen efter stk. 1
og 2 er berettiget til at videregive oplysninger til, kan for eksempel være
den kommune, hvor den herboende reference til en familiesammenført udlænding
bor eller opholder sig.
Til § 53
Af retssikkerhedsmæssige grunde er der i stk. 2 givet en udlænding adgang
til at indbringe kommunalbestyrelsens afgørelser for det sociale nævn i
overensstemmelse med de almindelige regler på det sociale område.
Det er ligeledes af retssikkerhedsmæssige grunde særskilt i stk. 3
bestemt, at kommunalbestyrelsens udtalelse til brug for Udlændingestyrelsens
afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse kan indbringes
for det sociale nævn.
Til § 54
Stk. 1, nr. 1-6, omfatter følgende persongrupper:
Udlændingelovens §§ 7-8 omfatter spontane asylansøgere og asylansøgere i
udlandet, der er meddelt flygtningestatus, samt kvoteflygtninge.
Udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, omfatter personer, der er meddelt
humanitær opholdstilladelse.
Udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en
opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2, omfatter personer, der efter at
have haft humanitær opholdstilladelse i en periode bliver meddelt
opholdstilladelse af særlige grunde.
Udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en
udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7,
omfatter blandt andet personer, der er meddelt opholdstilladelse som følge af
udsendelseshindringer, eller fordi de er mindreårige uledsagede asylansøgere.
Udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, omfatter de bosniske krigsflygtninge,
der ikke opfylder betingelserne for at få flygtningestatus, men i stedet er
meddelt midlertidig opholdstilladelse.
Udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6, omfatter personer fra
Forbundsrepublikken Jugoslavien (Serbien-Montenegro), der har ansøgt om asyl
inden den 11. oktober 1995 og har fået endeligt afslag på asyl, men som for
tiden ikke kan indrejse i hjemlandet.
Til § 57
Bestemmelsen indebærer for eksempel, at en familiesammenført udlænding,
der efterfølgende søger om og opnår asyl, ikke skal boligplaceres som andre
flygtninge, og at den pågældendes introduktionsperiode løber fra det i § 4,
stk. 3, angivne tidspunkt.
Til § 59
Den kommunale budgetgaranti medfører, at det kommunale bloktilskud
reguleres for kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i
kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, orlovsydelse til
kontanthjælpsmodtagere, ungdomsydelse, kommunal aktivering, førtidspension og
erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret.
Der foretages en teknisk tilpasning af bestemmelserne om opgørelsen af
budgetgarantien, således at kommunernes samlede nettoudgifter til
introduktionsydelse, danskundervisning og aktivering efter integrationsloven
ligeledes indgår i opgørelsen af den kommunale budgetgaranti. Nettoudgifterne
opgøres som de kommunale udgifter til introduktionsydelse, danskundervisning
og aktivering fratrukket statslig refusion, andel af grundtilskud efter § 45,
stk. 5, som vedrører introduktionsydelse, aftrapningstilskuddet efter § 45,
stk. 9, samt tilskud til aktivering og undervisning.
Inddragelsen af de kommunale nettoudgifter på disse områder sker som
konsekvens af, at disse udgifter i vidt omfang erstatter udgiftstyper, der
allerede indgår i budgetgarantien.
I forhold til det kommunale tilskuds- og udligningssystem er der i dag tre
særlige udligningsordninger, der skal sikre en udjævning af kommunernes
udgifter i forbindelse med udlændinge. En af disse ordninger vedrører sociale
udgifter til flygtninge.
Med den ændrede finansiering vedrørende udlændinge, vil der ikke længere
være behov for en »mellemkommunal« udligning af de kommunale
udgifter vedrørende sociale udgifter til flygtninge, idet disse udgifter
finansieres via henholdsvis refusion og det foreslåede
»grundtilskud«. Denne udligningsordning kan derfor afskaffes for
nyankomne flygtninge.
For flygtninge, der har fået opholdstilladelse før 1. juli 1998, følger
den kommunale finansiering imidlertid de hidtidige regler.
Udligningsordningen vedrørende sociale udgifter til flygtninge opretholdes
derfor - omfattende de flygtninge, der har fået opholdstilladelse før 1. juli
1998.
Med lovforslaget afskaffes en række af de hidtidige refusionssatser
vedrørende flygtninge og erstattes af nye tilskudssystemer. For at modvirke
byrdefordelingsmæssige forskydninger herved ændres samtidig i de særlige
udligningsordninger vedrørende udlændinge, jf. nr. 2-4. Der foreslås således
følgende tilpasning af de beløbssatser, som indgår i udligningsordningerne
vedrørende sociale udgifter til flygtninge.
---------------------------------------------------------------------
Tilskudsbeløb Tilskudsbeløb 1998 Foreslåede tilskudsbeløb
vedrørende udligning
af udgifter til
udlændinge
---------------------------------------------------------------------
Tilskud pr. udlænding 3.521 kr. 4.090 kr.
Yderligere tilskud
pr. 0-5-årig udlænding - 4.000 kr.
Yderligere tilskud
pr. 6-16-årig udlændi ng 16.427 kr. 16.427 kr.
---------------------------------------------------------------------
Tilskudsbeløb Tilskudsbeløb 1998 Foreslåede tilskudsbeløb
vedrørende sociale
udgifter til
flygtninge
---------------------------------------------------------------------
Tilskud pr. flygtning
med opholdstid 1 1/2 år
til 6 1/2 år 18.133 kr. 38.611 kr.1)
Tilskud pr. flygtning
med opholdstid 6 1/2 år
til 7 1/2 år 31.526 kr. 31.526 kr.
Tilskud pr. flygtning med
opholdstid 7 1/2 år
til 8 1/2 år 23.646 kr. 23.646 kr.
Tilskud pr. flygtning med
opholdstid 8 1/2 år
til 9 1/2 år 15.762 kr. 15.762 kr.
Tilskud pr. flygtning med
opholdstid 9 1/2 år
til 10 1/2 år 7.882 kr. 7.882 kr.
Yderligere tilskud
pr. 1-5-årige flygtninge 16.961 kr. 0 kr.2)
---------------------------------------------------------------------
1) Stigningen skyldes den foreslåede nedsættelse af refusion fra 75% til
50%. Herudover er merudgifter vedrørende flygtningebørn - inkl. merudgifter
som følge af bortfald af refusion for dagtilbud for børn - af
forenklingsmæssige årsager medtages under antal flygtninge i alt.
2) Merudgifter vedrørende flygtningebørn er indregnet under flygtninge i
alt, jf. note 1.
Flygtninge, der har fået opholdstilladelse før 1. juli 1998, er ikke
omfattet af den foreslåede integrationsydelse, men vil modtage kontanthjælp
efter hidtidige regler. Udligningsordningen vedrørende sociale udgifter til
flygtninge er afpasset herefter, men vil ophøre i takt med, at ordningen
alene vil omfatte flygtninge med opholdstilladelse før 1. juli 1998. Det
præciseres derfor, at udligningsordningen vedrørende sociale udgifter til
flygtninge alene omfatter flygtninge, der har fået opholdstilladelse før 1.
juli 1998.
Der foretages endvidere en redaktionel opdatering af det nuværende
tilskudsbeløb vedrørende udgifter til asylansøgere til 1998 prisniveau, jf.
nr. 5.
Ved nr. 6 fastsættes det, at det ovenfor nævnte tilskudsbeløb skal
reguleres årligt efter lov om en satsreguleringsprocent.
Til § 61
Hensigten med dette lovforslag er dels at skabe samme vilkår for
indvandrere som for flygtninge, dels at indrette finansieringssystemet på en
ny måde, således at kommunerne får stærke incitamenter til en god
integrationsindsats. En række af de nuværende særlige refusionsregler
vedrørende flygtninge foreslås derfor afskaffet og erstattet af reglerne i
dette lovforslag.
I lov om aktiv socialpolitik og lov om social service er i dag fastsat
særlige regler for refusion af kommunernes udgifter til flygtninge. De
særlige refusionsregler indebærer, at staten dækker 100 pct. af kommunernes
udgifter - til særlige foranstaltninger for børn og unge, til kontanthjælp,
til forsørgelsesydelser under tilbud om aktivering, til revalidering og til
hjælp i særlige tilfælde - i de første 1 1/2 år efter datoen for
opholdstilladelsen. De næste 5 år dækker staten 75 pct. af kommunernes
udgifter. Efter perioden med de første 6 1/2 år efter datoen for
opholdstilladelse følger finansieringen af udgifterne til flygtninge de
generelle regler, dvs. kommunernes udgifter refunderes af staten med 50 pct.
De særlige refusionsregler indebærer endvidere, at kommunernes udgifter
til service- og institutionsydelser refunderes med 75 pct. i hele 6 1/2
års-perioden. Herefter gælder de generelle finansieringsregler, dvs. der er
fuld kommunal egenfinansiering.
For to grupper af flygtninge refunderes udgifterne dog fuldt ud, og
refusionen er ikke begrænset til 6 1/2 år. Den ene gruppe er flygtninge med
vidtgående handicap, som inden for de første 12 måneder efter datoen for
opholdstilladelse anbringes i døgnophold på institution, bofællesskab eller
familiepleje. Det gælder, så længe flygtningen ikke har klaret sig selv i en
sammenhængende periode på 2 år. Den anden gruppe er mindreårige uledsagede
asylansøgere, og det gælder, indtil barnet er fyldt 18 år, eller forældrene
får lovligt ophold her i landet.
De særlige refusionsregler i lov om individuel boligstøtte indebærer, at
kommunernes udgifter til boligsikring og boligydelse til pensionister dækkes
med 100 pct. de første 6 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen. Herefter
gælder de generelle finansieringsregler, dvs. kommunernes udgifter til
boligsikring og boligydelse refunderes af staten med henholdsvis 50 og 75
pct.
Forslaget indebærer, at den højere refusion vedrørende forsørgelsesydelser
til flygtninge efter 1 1/2 års ophold og udgifter til boligstøtte nedsættes
til den generelle refusionssats, ligesom refusionen for udgifter til social
service og institutioner for flygtninge helt bortfalder. Dog bibeholdes de
særlige refusionsregler for handicappede og mindreårige uledsagede
asylansøgere.
Skriftlig fremsættelse (17. december 1997)
Indenrigsministeren (Thorkild Simonsen):
Jeg tillader mig herved for det høje Ting af fremsætte:
Forslag til lov om integration af udlændinge i Danmark
(integrationslov).
(Lovforslag nr. L 155).
Det fremsatte lovforslag udgør et samlet udspil vedrørende
integrationsindsatsen over for udlændinge, der fremover meddeles
opholdstilladelse i Danmark.
Det foreslås, at såvel flygtninge som indvandrere tilbydes en
introduktionsindsats af tre års varighed, som tilpasses den enkeltes
forudsætninger.
Kommunerne skal have det samlede ansvar for introduktionsprogrammet, og
kravene til introduktionen er fastlagt i lovforslaget. Programmet skal
indeholde en grundlæggende indføring i danske samfundsforhold og
danskundervisning. Det skal tilbydes alle - også selvforsørgende. Udlændinge,
der ikke kan forsørge sig selv, har endvidere, sålænge dette er tilfældet,
krav på at modtage aktiveringstilbud eller tilbud om beskæftigelse som en del
af introduktionsprogrammet. Programmet skal i disse tilfælde tilrettelægges
som et heldagsforløb.
Kommunerne skal udarbejde handlingsplaner for den enkeltes
integrationsforløb, herunder for danskundervisningen og dennes samspil med
den øvrige integrationsindsats. Udførelsen af bestemte integrationsopgaver
kan overlades til for eksempel Dansk Flygtningehjælp.
For de erhvervsaktive skal introduktionsprogrammet tage målrettet sigte
mod en ansættelse på arbejdsmarkedet eller mod en uddannelse. Det skal blandt
andet opnås ved en bedre indpasning af danskundervisningen i programmet.
Danskundervisningen skal styrkes. Undervisningen skal påbegyndes tidligere
end i dag, og der skal opstilles klare mål for og krav til undervisningen.
Der skal etableres en formel afslutning af undervisningsforløbet i form af et
bevis for aktiv deltagelse i undervisningen.
For at sikre kontinuitet og sammenhæng i forløbet skal udlændingen blive
boende i kommunen, så længe introduktionsprogrammet løber. Retten til
introduktion bevares dog, hvis tilflytningskommunen samtykker i at overtage
introduktionen.
Nyankomne udlændinge er en særlig gruppe, der efter forslaget skal modtage
en særlig kontant ydelse og en omfattende målrettet offentlig indsats i form
af indføring i det danske samfund, danskundervisning og foranstaltninger i
øvrigt, der muliggør og fremmer indplaceringen på det danske arbejdsmarked og
i det danske samfund. I denne overgangsfase skal udlændinge, der ikke kan
forsørge sig selv, modtage en kontant ydelse, indtil de er i stand til at
klare sig selv. Udlændingene vil herudover have ret til supplerende, sociale
ydelser efter den almindelige lovgivning.
Ansvaret for visitering af flygtninge til førstegangsboligplacering skal
påhvile Udlændingestyrelsen, der fastsætter kvoter amtsvis. Inden for amtet
fastlægges den indbyrdes fordeling mellem kommunerne ved aftale mellem amtets
kommuner. Kan kommunerne ikke nå til enighed, fastlægges den enkelte kommunes
kvote af Udlændingestyrelsen. Kommunerne har pligt til at fremskaffe boliger
til de anviste flygtninge. Opfylder kommunerne ikke den pligt, skal
Udlændingestyrelsen på kommunens vegne skaffe boliger til flygtningene.
I kommuner, hvor flere end 50 borgere over 18 år i fællesskab fremsætter
skriftlig anmodning herom, oprettes integrationsråd, der blandt andet
sammensættes af medlemmer af lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller
andre tilsvarende personer i kommunen. Rådene drøfter integrationsspørgsmål
og kan blandt andet udtale sig om kommunens introduktionsprogrammer.
De væsentligste ændring i forhold til gældende ret er, at det ikke kun er
flygtninge med også indvandrer, der tilbydes en integrationsindsats,
programmets varighed udvides fra 18 måneder i dag til tre år, ansvaret, der
tidligere var placeres i Dansk Flygtningehjælp, lægges nu ud i kommunalt regi
og danskundervisningen indgår som en del af integrationsindsatsen og udvides
betydeligt i forhold til den nuværende niveau. Endelig åbnes der mulighed for
aktivering af personer omfattet af programmet - en mulighed der ikke
eksisterer i dag.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 1998.
Lovforslaget samlede økonomiske og administrative konsekvenser skønnes at
medføre årlige offentlige merudgifter på 240-250 mill. kr., når den fulde
virkning er indtrådt. I 1998 skønnes en offentlige merudgift på 20-30 mill.
kr. Der er tale om et udgiftsskøn, der varierer med personkredsens konkrete
sammensætning og behov i de enkelte år.
Der er i 1998 afsat en særlig reserve på 300 mill. kr. til at finansiere
en indsats overfor allerede ankomne udlændinge, f.eks. danskundervisning af
voksne, sent ankomne børn, førskolebørn, samt andre problemer ved overgang
til et nyt integrationsprogram. Endvidere forudsættes en del af beløbet
anvendt til første års udgifter til styrket integration af udlændinge.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen, styrket indsats over for ægtefælleforsørgede m.v.) Retsinformation · 26. maj 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Lovens formål, udmelding af landstal, visitering, introduktionsprogrammet, tilbud, rådighedsforpligtelse, finansiering m.v. og tidligere tidsubegrænset opholdstilladelse til velintegrerede udlændinge m.v.) Retsinformation · 6. juni 2003
- Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.) Retsinformation · 16. januar 2019
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen, styrket indsats over for ægtefælleforsørgede m.v.) Retsinformation · 19. maj 2010
- 1997 LSF 60 FORSLAG TIL LOV OM INTEGRATION AF UDLÆNDINGE I DANMARK (INTEGRATIONSLOV) Retsinformation · 3. juli 1998
- Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) Retsinformation · 9. maj 2026