Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 155 FORSLAG TIL LOV OM INTEGRATION AF UDLÆNDINGE I DANMARK (INTEGRATIONSLOV)

1997/1 LSF 155Lovforslag som fremsatFolketinget17. december 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Lovens formål er gennem en integrationsindsats at

1) bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på

lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske,

arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv,

2) bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigt bliver selvforsørgende, og

3) bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds

grundlæggende værdier og normer.

§ 2. Loven gælder for udlændinge med lovligt ophold i Danmark. Ved

udlændinge forstås i denne lov flygtninge og indvandrere, jf. stk. 2, med

lovligt ophold i Danmark.

Stk. 2. Ved flygtninge forstås i denne lov flygtninge m.v., jf. §

54. Ved indvandrere forstås i denne lov familiesammenførte udlændinge til

flygtninge, jf. § 55, samt andre familiesammenførte udlændinge, jf. § 56.

Stk. 3. Loven gælder ikke for udlændinge, der er statsborgere i et

andet nordisk land, eller er statsborgere i et land, der er tilsluttet Det

Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske

Økonomiske Samarbejde, eller er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler

om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i

forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling

af tjenesteydelser m.v.

§ 3. Integrationsindsatsen omfatter boligplacering af flygtninge,

jf. kapitel 3, introduktionsprogrammer for udlændinge, jf. kapitel 4, og en

almindelig integrationsindsats, jf. stk. 2.

Stk. 2. Ved almindelig integrationsindsats forstås i denne lov

ethvert tiltag, som ikke er omfattet af lovens kapitel 3 og 4, og som

foretages af den offentlige forvaltning med det formål at integrere

flygtninge og indvandrere i det danske samfund.

Kapitel 2

Læs alt

Kommunalbestyrelsens opgaver

§ 4 . Kommunalbestyrelsen har ansvaret for boligplacering af

flygtninge, der er visiteret til den pågældende kommune, jf. kapitel 3,

introduktionsprogrammer for udlændinge, jf. kapitel 4, udbetaling af

introduktionsydelse, jf. kapitel 5, og samordning af den almindelige

integrationsindsats i kommunen, jf. § 3, stk. 2.

Stk. 2. Ansvaret efter stk. 1 for flygtninge, jf. dog stk. 3,

påhviler kommunalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned efter

tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til den pågældende.

Stk. 3. Ansvaret efter stk. 1 for indvandrere og for flygtninge

med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 4, og § 8 påhviler

kommunalbestyrelsen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i Det

Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet kommunen eller, hvis ansøgningen

om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for meddelelse

af opholdstilladelse.

Stk. 4. Ansvaret efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen i den

kommune, hvortil flygtningen bliver visiteret efter reglerne i kapitel 3,

eller hvor indvandreren bor eller opholder sig. Tager udlændingen bopæl eller

ophold i en anden kommune, overgår ansvaret for introduktionsprogram og

udbetaling af introduktionsydelse efter de nærmere regler i kapitel 4 og 5

til kommunalbestyrelsen i denne kommune.

§ 5. En kommunalbestyrelse kan overlade udførelsen af bestemte

opgaver som led i gennemførelse af introduktionsprogrammer til en eller flere

organisationer eller foreninger m.v., herunder Dansk Flygtningehjælp,

uddannelsesinstitutioner og andre kommunalbestyrelser.

Kapitel 3

Boligplacering af flygtninge

§ 6. Udlændingestyrelsen udsender hvert år den 1. august

meddelelse om det antal flygtninge, som Udlændingestyrelsen påregner at

meddele opholdstilladelse til i hvert af de kommende tre år (landstallet).

Landstallet kan ændres af Udlændingestyrelsen, hvis forholdene gør det

nødvendigt.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

fastsættelse af landstal.

§ 7. Udlændingestyrelsen fastsætter hvert år den 1. august på

baggrund af landstallet det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret

inden for de enkelte amter og i Københavns og Frederiksberg Kommuner i hvert

af de kommende tre år (amtskvoter). Amtskvoterne kan ændres af

Udlændingestyrelsen, hvis forholdene gør det nødvendigt.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

fastsættelse af amtskvoter.

§ 8. Kommunalbestyrelserne inden for et amt skal søge at aftale, i

hvilke kommuner det antal flygtninge, der er fastsat i amtskvoten, skal

boligplaceres.

Stk. 2. Aftale efter stk. 1 skal meddeles Udlændingestyrelsen

inden den 10. september hvert år.

Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om indgåelse

af aftale efter stk. 1.

§ 9 . Har kommunalbestyrelserne i et amt ikke givet meddelelse om

indgåelsen af en aftale efter § 8 til Udlændingestyrelsen inden den 10.

september i det pågældende år, fastsætter Udlændingestyrelsen inden den 30.

september i det pågældende år for hver kommune i amtet det antal flygtninge,

som kommunen skal påregne at boligplacere i hvert af de kommende tre år

(kommunekvoter). Kommunekvoterne kan ændres af Udlændingestyrelsen, hvis

forholdene gør det nødvendigt.

Stk. 2 . Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

fastsættelse af kommunekvoter.

§ 10. I forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til en

flygtning træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, i hvilken kommune den

pågældende skal tage bopæl (visitering).

Stk. 2. En flygtning, der visiteres til en kommune i medfør af

stk. 1, skal af Udlændingestyrelsen registreres i Det Centrale Personregister

(CPR) som tilflyttet landet i denne kommune. Registreringen sker fra den

dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunen, jf. § 4, stk. 2.

Stk. 3. Registrering i medfør af stk. 2 finder sted, uanset om

flygtningen tager bopæl eller ophold i kommunen fra den i stk. 2 nævnte dato.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

registrering i Det Centrale Personregister, jf. stk. 2 og 3.

§ 11. Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om visitering på

grundlag af de aftalte eller fastsatte kommunekvoter, jf. §§ 8-9, den

pågældende flygtnings personlige forhold samt forholdene i kommunen.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler for

Udlændingestyrelsens afgørelser efter stk. 1.

§ 12. Kommunalbestyrelsen skal anvise en bolig til de flygtninge,

som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen, jf. § 10.

Stk. 2. Den anviste bolig skal være passende i forhold til de

pågældende flygtninges behov. Lejen for den anviste bolig må ikke overstige

halvdelen af husstandsindkomsten. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige

tilfælde anvise en bolig med en leje, der overstiger halvdelen af

husstandsindkomsten. Kommunalbestyrelsen kan i så fald ikke nægte at yde fuld

støtte i medfør af § 15 i lov om individuel boligstøtte.

§ 13. Kommunalbestyrelsen kan erhverve, indrette eller leje

ejendomme i kommunen med henblik på gennem udlejning til beboelse at medvirke

til en bedre fordeling af udlændinges bosætningsmuligheder på landsplan,

regionalt plan og lokalt i kommunen.

Stk. 2. Ved udlejning af en bolig efter stk. 1 kan

kommunalbestyrelsen tillægge både danske og udenlandske statsborgere en

fortrinsret i forhold til andre boligsøgende, når dette sker af hensyn til

behovet for generelt at fremme udlændinges mulighed for integration.

§ 14. Kommunalbestyrelsen skal inden 3 måneder, efter at ansvaret

er overgået til kommunalbestyrelsen, anvise boliger til de flygtninge, som

Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen. Indtil det er muligt at

anvise en bolig, skal kommunalbestyrelsen anvise de pågældende flygtninge et

midlertidigt opholdssted. Reglerne i lejeloven finder ikke anvendelse i

forbindelse med indkvartering på midlertidige opholdssteder.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om betaling

for indkvartering på midlertidige opholdssteder og for inddrivelse af

betaling.

§ 15. Anviser kommunalbestyrelsen ikke inden 3 måneder, efter at

ansvaret er overgået til kommunalbestyrelsen, boliger til de flygtninge,

Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen, kan Udlændingestyrelsen med

henblik på at anvise boliger til de pågældende på vegne af

kommunalbestyrelsen og for kommunens regning indgå aftaler om

1) at erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen,

2) at købe anvisningsret til private udlejningsejendomme i medfør af lov

om kommunal anvisningsret,

3) at en almen boligorganisation stiller ledige familieboliger eller

ledige almene ungdomsboliger til rådighed for Udlændingestyrelsen, jf. § 59,

stk. 2 og 3, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger

m.v.,

4) at indtil hver fjerde ledige bolig skal anvises af en almen

boligorganisation efter særlige sociale kriterier, jf. § 60 i lov om almene

boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,

5) at indtil hver 10. ledige lejlighed i særlige private

udlejningsejendomme stilles til rådighed for Udlændingestyrelsen, jf. § 53 e

i lejeloven og § 63 a i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, og

6) at pensionskasser stiller boliger til rådighed for Udlændingestyrelsen.

Stk. 2. Med henblik på at anvise bolig til de i stk. 1 nævnte

flygtninge, kan Udlændingestyrelsen endvidere på vegne af kommunalbestyrelsen

og for kommunens regning træffe beslutning om, at indtil hver fjerde ledige

almene familiebolig eller almene ungdomsbolig i kommunen skal stilles til

rådighed for Udlændingestyrelsen, jf. § 59, stk. 1 og 3, i lov om almene

boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Stk. 3. Aftaler efter stk. 1, nr. 2-5, kan indgås i det omfang,

kommunalbestyrelsen ikke selv har indgået aftaler med udlejer. Beslutning

efter stk. 2 kan træffes i det omfang, boligorganisationen ikke allerede

stiller 1/4 af de ledige almene familie- og ungdomsboliger til rådighed for

kommunalbestyrelsen efter § 59, stk. 1-3, i lov om almene boliger samt

støttede private andelsboliger m.v.

Kapitel 4

Introduktionsprogrammet

§ 16. Udlændinge omfattet af §§ 54-56, der på tidspunktet for

kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, skal tilbydes et

af den ansvarlige kommunalbestyrelse tilrettelagt introduktionsprogram.

Stk. 2. Et introduktionsprogram omfatter kursus i

samfundsforståelse, jf. § 20, danskundervisning, jf. §§ 21-22, og aktivering,

jf. §§ 23-24. Omfang og indhold af introduktionsprogrammet for den enkelte

udlænding fastlægges i en individuel handlingsplan, jf. § 19.

Stk. 3. Introduktionsprogrammet skal påbegyndes senest en måned

efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding.

Stk. 4. Introduktionsprogrammet har en varighed på tre år efter,

at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding.

Stk. 5. Mindreårige uledsagede asylansøgere med opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4, kan tilbydes

introduktionsprogram, jf. stk. 1-4.

§ 17 . Introduktionsprogrammet for udlændinge, der

tilbydes aktivering i medfør af § 23, skal have et omfang af mindst 30 timer

pr. uge.

§ 18. En udlænding, der deltager i et introduktionsprogram, kan

fortsætte sit introduktionsprogram i en anden kommune, såfremt

kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender dette.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil udlændingen

flytter, skal godkende at fortsætte introduktionsprogrammet, hvis flytningen

er af væsentlig betydning for den pågældende udlændings integrationsforløb,

eller hvis særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor.

Handlingsplan

§ 19. Kommunalbestyrelsen skal inden en måned efter at have

overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 i samarbejde med den

pågældende udarbejde en individuel handlingsplan med det i § 16, stk. 2,

angivne indhold.

Stk. 2. Handlingsplanen skal udarbejdes på grundlag af en

vurdering af den enkelte udlændings individuelle færdigheder og

forudsætninger og skal målrettet sigte mod den enkelte udlændings

introduktion på arbejdsmarkedet eller mod en uddannelse.

Kursus i samfundsforståelse

§ 20. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde udlændinge omfattet af § 16

et kursus i forståelsen af danske samfundsforhold m.v. Kurset skal have en

varighed af mindst 20 timer.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undlade at tilbyde en udlænding

deltagelse i kurset, når den pågældende må anses for at have tilstrækkelig

viden om de emner, kurset omhandler, eller når ganske særlige grunde i øvrigt

taler derfor.

Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om kursets

indhold.

Danskundervisning

§ 21. Kommunalbestyrelsen skal inden en måned efter at have

overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 tilbyde den pågældende

undervisning i dansk. Undervisningen i dansk har til formål at sætte

udlændinge i stand til at gennemføre en normal samtale på dansk og læse

tekster på det niveau, som den enkeltes introduktionsprogram retter sig imod.

Danskundervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med det i 2. pkt.

angivne formål og i overensstemmelse med den enkelte udlændings

handlingsplan, jf. § 19.

Stk. 2. I forbindelse med danskundervisningens afslutning udstedes

et bevis for aktiv deltagelse til de udlændinge, der har deltaget aktivt i

danskundervisningen.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med

indenrigsministeren regler om danskundervisningens indhold og udstedelse af

bevis for aktiv deltagelse.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at

tilbyde en udlænding deltagelse i danskundervisning, når den pågældendes

danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganske særlige

grunde i øvrigt taler derfor.

§ 22 . Kommunalbestyrelsen skal tilbyde særskilt

tilrettelagt danskundervisning til udlændinge, der har behov derfor, og som

på grund af påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse ikke kan følge det

ellers tilbudte danskundervisningsforløb.

Aktivering

§ 23. Udlændinge, der i medfør af kapitel 5 er berettiget til

introduktionsydelse, skal af kommunalbestyrelsen tilbydes aktivering.

Aktiveringen tilrettelægges i overensstemmelse med den enkelte udlændings

handlingsplan, jf. § 19.

Stk. 2. Aktivering kan omfatte en eller flere af følgende typer

aktiviteter:

1) Kortvarige vejlednings- og introduktionsprogrammer med vejledning om

arbejds- og uddannelsesmuligheder og med adgang til at afprøve

beskæftigelsesønsker.

2) Virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning, jf. §§ 22 og 24 i

lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hos private og offentlige

arbejdsgivere.

3) Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter.

4) Særligt tilrettelagte aktiverende forløb i form af vejlednings- og

praktikforløb, erhvervsmodnende kurser eller andre tilsvarende forløb med en

kombination af arbejde og uddannelse.

5) Frivillige og ulønnede aktiviteter efter udlændingens eget ønske, som

kommunalbestyrelsen anser for at have samfundsmæssig betydning eller

betydning for den pågældendes uddannelses- eller arbejdsmæssige situation.

6) Voksen- eller efteruddannelse efter udlændingens eget ønske, som er

omfattet af de regler om uddannelser, hvortil der kan opnås

uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse (positivlisten), som

arbejdsministeren fastsætter i medfør af § 27, stk. 1, i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik og § 3, stk. 2, i lov om orlov.

Stk. 3. Reglerne i § 18 i lov om aktiv socialpolitik finder

tilsvarende anvendelse for udlændinge, der tilbydes virksomhedspraktik i

medfør af stk. 2, nr. 2.

Stk. 4. De regler, som socialministeren fastsætter i medfør af §

16, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, gælder også for de

uddannelsesaktiviteter, som kommunalbestyrelsen kan tilbyde i medfør af stk.

2, nr. 3.

Stk. 5 . Det er en betingelse for at deltage i voksen- eller

efteruddannelse i medfør af stk. 2, nr. 6, at uddannelsen indgår i

handlingsplanen efter § 19, og at der ikke er en rimelig udsigt til, at

udlændingen får stabilt og ustøttet arbejde i den planlagte

uddannelsesperiode.

Stk. 6. De regler, som socialministeren fastsætter i medfør af §

13 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, gælder

også for de uddannelsesaktiviteter, som kommunalbestyrelsen kan tilbyde i

medfør af stk. 2, nr. 3 og 6.

Stk. 7. Når kommunalbestyrelsen tilbyder aktivering, skal den så

vidt muligt give flere tilbud at vælge imellem.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at

tilbyde en udlænding deltagelse i aktivering, når ganske særlige grunde taler

derfor.

Stk. 9. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

aktiveringens indhold.

§ 24. Såfremt aktiveringen har en sammenhængende varighed på 12

måneder eller derover, skal der udover den fastlagte aktiveringsperiode

indlægges en friperiode på en måned, således at aktiveringen ikke overstiger

11 måneder inden for en 12 måneders periode. Kommunalbestyrelsen skal

tilstræbe, at friperioden fastlægges efter aftale med den pågældende

udlænding.

Stk. 2. I friperioden er udlændingen ikke omfattet af pligten til

at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 25, stk. 2.

Kapitel 5

Introduktionsydelse

§ 25. Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, jf. § 16,

er efter reglerne i dette kapitel berettiget til introduktionsydelse i op til

tre år fra det tidspunkt, hvor ansvaret overgår til kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om udbetaling af introduktionsydelse

efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af

introduktionsydelse, at ansøgeren opfylder betingelserne i §§ 12 -15 i lov om

aktiv socialpolitik og de af socialministeren i medfør af disse regler

udstedte forskrifter. § 13, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik gælder også

for tilbud om aktivering efter denne lov, jf. § 23. § 2 i lov om aktiv

socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Hvis ansøgeren og dennes ægtefælle på tidspunktet for

integrationsansvarets overgang til kommunalbestyrelsen har en samlet indtægt,

der mindst svarer til, hvad den eller de pågældende ville have opnået i hjælp

til forsørgelse efter §§ 25 eller 34 i lov om aktiv socialpolitik, kan der

ikke udbetales introduktionsydelse. I den samlede indtægt medregnes ikke de i

§ 33 i lov om aktiv socialpolitik angivne indtægter.

Stk. 4. Har en person, der bor i Danmark, påtaget sig at forsørge

ansøgeren, og er opholdstilladelsen betinget af, at den pågældende har

godtgjort at være i stand hertil, jf. udlændingelovens § 9, er ansøgeren ikke

berettiget til at få introduktionsydelse.

Stk. 5. Det er en betingelse for udbetaling af

introduktionsydelse, at ansøgeren ikke er berettiget til at modtage Statens

Uddannelsesstøtte og ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af

førtidspension i henhold til lov om social pension.

§ 26. En udlænding, der er berettiget til introduktionsydelse

, eller er omfattet af § 25, stk. 4, er ikke berettiget til hjælp

efter lov om aktiv socialpolitik eller til folkepension efter lov om social

pension.

Stk. 2. Modtagelse af introduktionsydelse er ikke til hinder for

udbetaling af ydelser efter anden lovgivning end den i stk. 1 anførte.

§ 27. Den månedlige introduktionsydelse udgør for enlige personer

højst 5.000 kr. pr. person pr. måned og for personer, der har

forsørgelsespligt over for mindreårige børn, højst 7.000 kr. pr. person pr.

måned. Reglerne i §§ 25, stk. 5, og 26, stk. 1 og 2, i lov om aktiv

socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Introduktionsydelsen efter stk. 1 kan dog ikke overstige

den forsørgelsesydelse, som en person ville være berettiget til efter lov om

aktiv socialpolitik eller lov om social pension.

§ 28. Har ansøgeren eller dennes ægtefælle indtægter, trækkes

disse fra introduktionsydelsen, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Har ansøgeren arbejdsindtægter, nedskrives hjælpen

forholdsmæssigt med det antal timer, den pågældende er beskæftiget pr. uge i

forhold til en 30-timers arbejdsuge, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Såfremt også ansøgerens ægtefælle er omfattet af

introduktionsprogrammet, trækkes den del af ægtefællens eventuelle

arbejdsindkomst, der hidrører fra det antal arbejdstimer, der overstiger 30

timer pr. uge, fra ansøgerens introduktionsydelse, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Den del af ansøgerens eller dennes ægtefælles

arbejdsindtægt, der overstiger det beløb, ansøgeren ville have opnået i hjælp

til forsørgelse efter §§ 25 eller 34 i lov om aktiv socialpolitik, trækkes

fra ansøgerens introduktionsydelse.

Stk. 5. §§ 32 og 33 i lov om aktiv socialpolitik finder

tilsvarende anvendelse.

§ 29. En udlænding, der som led i introduktionsprogrammet, jf.

kapitel 4, aktiveres i virksomhedspraktik, jf. § 23, stk. 2, nr. 2, modtager

en introduktionsydelse, der beregnes efter §§ 27 og 28. Ydelsen skal dog

mindst udgøre 30 kr. pr. aktiveringstime.

Stk. 2. Ud over introduktionsydelsen efter stk. 1 modtager en

udlænding i virksomhedspraktik et beskæftigelsestillæg på 10 kr. pr.

aktiveringstime.

§ 30. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte introduktionsydelsen med op

til 20 pct. i forhold til den i henhold til §§ 27, 28 og 29, stk. 1,

beregnede ydelse, hvis ansøgeren eller dennes ægtefælle uden rimelig grund

udebliver fra introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4. § 39 i lov om aktiv

socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen nedsætter beskæftigelsestillægget

efter § 29, stk. 2, med et beløb svarende til det antal timer, som ansøgeren

uden rimelig grund er udeblevet fra virksomhedspraktik, jf. § 23, stk. 2, nr.

2.

§ 31. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at introduktionsydelsen

nedsættes eller ophører, hvis ansøgeren eller dennes ægtefælle uden rimelig

grund afviser at deltage i introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis ansøgeren eller

dennes ægtefælle uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde, sålænge

muligheden for at benytte tilbuddet består.

Stk. 3. Den i medfør af stk. 1 og 2 fastsatte nedsættelse eller

ophør af introduktionsydelse vedvarer, sålænge grundlaget herfor er til

stede. Kommunalbestyrelsen skal ved udgangen af hver måned foretage en

vurdering heraf.

§ 32 . Har kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil den

pågældende udlænding flytter, ikke godkendt at fortsætte

introduktionsprogrammet, kan kommunalbestyrelsen i denne kommune bestemme, at

introduktionsydelsen nedsættes eller ophører.

Stk. 2. Flytter en udlænding, der i medfør af stk. 1 har fået

nedsat sin introduktionsydelse, tilbage til den kommune, som den pågældende

er fraflyttet, udbetaler kommunalbestyrelsen i denne kommune efter ansøgning

fuld introduktionsydelse fra udgangen af den første hele måned efter

tilbageflytningen, såfremt de øvrige betingelser herfor efter reglerne i

dette kapitel er opfyldt.

§ 33. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling

af introduktionsydelsen.

§ 34. Reglerne om tilbagebetaling af sociale ydelser i kapitel 12

i lov om aktiv socialpolitik gælder også for introduktionsydelse udbetalt i

medfør af reglerne i dette kapitel.

Kapitel 6

Hjælp i særlige tilfælde

Hjælp ved forsørgelsessvigt

§ 35. Kommunalbestyrelsen kan yde løbende hjælp til rimeligt

begrundede udgifter til forsørgelse til udlændinge, der efter § 25, stk. 4,

ikke er berettiget til introduktionsydelse, men efter de øvrige bestemmelser

i kapitel 5 er berettiget hertil, hvis det må udelukkes, at den person, der

har ansvaret for forsørgelse, opfylder sine forpligtelser.

Stk. 2. Reglerne om tilbagebetaling af sociale ydelser i kapitel

12 i lov om aktiv socialpolitik gælder også for hjælp udbetalt i medfør af

stk. 1.

Hjælp til udgifter ved deltagelse i introduktionsprogrammer

§ 36. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til

dokumenterede og rimelige udgifter i forbindelse med en udlændings deltagelse

i introduktionsprogrammer, herunder deltagerudgifter, transport,

arbejdsredskaber og værktøj, arbejdsbeklædning og undervisningsmaterialer.

Til udlændinge i virksomhedspraktik kan hjælpen alene udbetales, når

udgifterne ved deltagelse heri kun i begrænset omfang er dækket af

beskæftigelsestillægget efter § 29, stk. 2 .

Enkeltudgifter

§ 37. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge omfattet af denne lov

hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt den pågældendes egen

afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes

og dennes families muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan

normalt kun ydes, hvis udgifterne er opstået som følge af behov, der ikke har

kunnet forudses. Kommunalbestyrelsen kan dog efter en konkret vurdering

undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis

afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes

eller dennes families livsførelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge omfattet af denne

lov med begrænsninger i arbejdsevnen, som er ansat, eller som skal ansættes

på arbejdsmarkedet, hjælp til værktøj og arbejdsredskaber samt hjælp til

kortvarige kurser. § 78 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende

anvendelse.

Sygebehandling m.v.

§ 38. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge omfattet af denne lov

hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller

lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis den pågældende

ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp,

hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun

undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige

behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder

inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt

tilfælde er lægeligt velbegrundet.

Særlig hjælp vedrørende børn

§ 39. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge omfattet af denne lov

hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn under 18 år,

som ikke bor hos ansøgeren. Det er en betingelse for at yde hjælp, at

ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til rejseudgifter med

henblik på kontakt til børn, der er ført til udlandet uden samtykke fra

forældremyndighedens indehaver. Det er en forudsætning, at sagen er blevet

anmeldt til dansk politi, og at kommunen har forelagt sagen for

Udenrigsministeriet. Det er yderligere en forudsætning, at indehaveren af

forældremyndigheden ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften.

§ 40. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge omfattet af denne lov

hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden ved

forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller andre, der ikke

har forsørgelsespligt over for barnet. Det er en betingelse, at barnets

indtægter, herunder det særlige børnetilskud efter lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ikke er tilstrækkelige til at dække

udgifterne ved at forsørge barnet.

Flytning

§ 41. Kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til flytning, som

forbedrer bolig- eller erhvervsforhold for en udlænding, der er omfattet af

denne lov, eller dennes familie. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken

den pågældende eller dennes ægtefælle har økonomiske muligheder for at betale

udgifterne.

Stk. 2. Hjælp efter stk. 1 ydes af kommunalbestyrelsen i den

kommune, som udlændingen fraflytter.

Stk. 3. Flytter udlændingen til en anden kommune, kan hjælp efter

stk. 1 kun ydes, såfremt kommunalbestyrelsen i denne kommune har godkendt at

fortsætte introduktionsprogrammet.

Stk. 4. Hvis flytningen sker til udlandet, kan hjælp efter stk. 1

kun ydes, såfremt den pågældende udlænding er statsborger i eller har særlig

tilknytning til vedkommende land eller er sikret varige arbejdsmuligheder i

landet.

Kapitel 7

Integrationsråd og Rådet for Etniske Minoriteter

§ 42. I kommuner, hvor flere end 50 personer over 18 år i

fællesskab fremsætter skriftlig anmodning herom, skal kommunalbestyrelsen

oprette et integrationsråd.

Stk. 2. Integrationsrådet kan afgive vejledende udtalelser om den

almindelige integrationsindsats i kommunen og om de introduktionsprogrammer,

der tilbydes af kommunalbestyrelsen. Udtalelserne offentliggøres.

Stk. 3. Integrationsrådet består af mindst syv medlemmer med bopæl

i kommunen. Medlemmerne udpeges af kommunalbestyrelsen. Rådets

funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter medlemstallet. Flertallet

af medlemmerne udpeges blandt medlemmer af lokale flygtninge- og

indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i kommunen. De øvrige

medlemmer udpeges blandt personer med tilknytning til arbejdsmarkedets

parter, skolebestyrelser og lokale foreninger i kommunen. Kommunalbestyrelsen

kan udpege et eller flere medlemmer af rådet som repræsentanter for kommunen.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for

sekretariatsbetjeningen af integrationsrådet.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter forretningsorden for

integrationsrådet på baggrund af en af indenrigsministeren udarbejdet

standardforretningsorden.

§ 43. Indenrigsministeren nedsætter Repræsentantskabet for Rådet

for Etniske Minoriteter.

Stk. 2. Hvert af de i § 42 nævnte integrationsråd vælger hvert

fjerde år blandt de i § 42, stk. 4, 2. pkt., nævnte medlemmer et medlem til

Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Repræsentantskabets

opgave er at vælge Rådet for Etniske Minoriteter. Repræsentantskabets

funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

Stk. 3. Indenrigsministeren drager omsorg for

sekretariatsbetjeningen af Repræsentantskabet for Rådet for Etniske

Minoriteter og mødeledelsen.

Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter regler om valg af og

forretningsorden for Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter.

§ 44. Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter vælger

efter reglerne om forholdstalsvalg i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes

styrelse hvert fjerde år blandt sine medlemmer 14 medlemmer til Rådet for

Etniske Minoriteter. Rådets funktionsperiode følger den kommunale

valgperiode.

Stk. 2. Rådet vælger et medlem som formand og to medlemmer som

næstformænd.

Stk. 3. Indenrigsministeren udpeger to tilforordnede medlemmer fra

Indenrigsministeriet, som ikke har stemmeret.

Stk. 4. Rådet for Etniske Minoriteter rådgiver indenrigsministeren

om spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandrere. Rådet kan ikke

afgive udtalelser om enkeltsager.

Stk. 5. Indenrigsministeren drager omsorg for

sekretariatsbetjeningen af Rådet for Etniske Minoriteter.

Stk. 6. Indenrigsministeren fastsætter regler om valg af og

forretningsorden for Rådet for Etniske Minoriteter.

Kapitel 8

Finansiering og administration m.v.

§ 45 . Udgifter efter denne lov til udlændinge omfattet af §§

54-56 afholdes af den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen,

jf. § 4. Tager udlændingen bopæl eller ophold i en anden kommune, afholdes

udgifterne efter denne lov af denne kommune.

Stk. 2 . Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til

introduktionsydelser, jf. kapitel 5.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 afholder staten en kommunes

udgifter til introduktionsydelser til udlændinge, jf. § 133 i lov om social

service, som

1) inden 12 måneder efter datoen for meddelelse af opholdstilladelse på

grund af en betydelig og varig nedsat funktionsevne anbringes i døgnophold,

dog kun indtil udlændingen i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig

selv, eller

2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 9, stk. 2,

nr. 4, som mindreårige uledsagede asylansøgere, dog længst indtil udlændingen

fylder 18 år, eller udlændingens forældre får lovligt ophold her i landet.

Stk. 4. Staten afholder kommunernes udgifter til hjælp i særlige

tilfælde, jf. kapitel 6.

Stk. 5 . Staten yder i den 3-årige introduktionsperiode, jf. § 16,

stk. 4, et grundtilskud på 3.400 kr. pr. måned for hver udlænding omfattet af

introduktionsprogrammet, jf. § 16, til dækning af sociale merudgifter og

generelle udgifter i medfør af kapitel 3 og 4 til udlændinge til den kommune,

der er ansvarlig for integrationsindsatsen. For udlændinge omfattet af stk. 3

er tilskuddet efter 1. pkt. dog alene 1.900 kr. pr. måned til dækning af de

generelle udgifter. Tilskuddet er betinget af, at den pågældende udlænding

bor eller opholder sig i kommunen. Tager udlændingen bopæl eller ophold i en

anden kommune, er tilskuddet til denne kommune betinget af, at kommunen

godkender at fortsætte introduktionsprogrammet, såfremt en sådan godkendelse

er påkrævet efter § 18.

Stk. 6 . Staten yder et tilskud på 4.800 kr. pr. måned for hver

udlænding, der modtager aktivering under introduktionsprogrammet, jf. § 23,

til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen.

Stk. 7 . Staten yder et tilskud på 2.900 kr. pr. måned for hver

udlænding, der ikke modtager aktivering under introduktionsprogrammet, men

alene modtager kursus i samfundsforståelse og danskundervisning, jf. §§

20-21, til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen.

Stk. 8. Staten yder et tilskud på 800 kr. pr. måned for hver

udlænding, der modtager danskundervisning i medfør af § 22, til den kommune,

der er ansvarlig for integrationsindsatsen.

Stk. 9 . Staten yder til den kommune, der ved udløbet af den

3-årige introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 4, har ansvaret for

introduktionsprogrammet, et tilskud for hver udlænding, der har været

omfattet af programmet, bortset fra udlændinge omfattet af stk. 3. Tilskuddet

er for den enkelte udlænding 2.900 kr., 1.950 kr. og 950 kr. pr. måned i

henholdsvis det 1. år, det 2. år og det 3. år efter udløbet af

introduktionsperioden. Tilskuddet er betinget af, at udlændingen bor eller

opholder sig i kommunen. Har udlændingen i introduktionsperioden taget bopæl

eller ophold i en anden kommune, er tilskuddet til denne kommune betinget af,

at kommunen har godkendt at fortsætte introduktionsprogrammet, såfremt en

sådan godkendelse er påkrævet efter § 18.

Stk. 10 . Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele

indenrigsministeren de oplysninger, herunder statistiske oplysninger, som

denne måtte forlange om kommunalbestyrelsens integrationsindsats.

Stk. 11. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

udbetaling af de i stk. 5-9 fastsatte tilskud og om vilkårene herfor.

§ 46. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes udgifter efter

denne lov.

Stk. 2 . Tilskud efter § 45, stk. 5-9, afregnes forskudsvis

månedligt i forbindelse med de månedlige forskudsudbetalinger fra staten af

kommunal indkomstskat.

§ 47. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler for anvisning

af refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.

Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter regler om forældelse af

kommuners og amtskommuners krav om refusion og tilskud efter denne lov.

§ 48. De beløb, der er anført i § 27, stk. 1, § 29 og § 45, stk.

5-9, er fastsat i 1998-niveau og reguleres fra og med 1999 een gang årligt

den 1. januar med satsreguleringssatsen efter lov om en satsregulering.

Kapitel 9

Indhentning og videregivelse af oplysninger

§ 49. Den, der ansøger om eller modtager ydelser efter kapitel

4-6, har pligt til at medvirke til at tilvejebringe de oplysninger, der er

nødvendige for at afgøre, om den pågældende har ret til ydelsen.

Stk. 2. Den, der modtager ydelser efter kapitel 4-6, har pligt til

at give kommunalbestyrelsen oplysninger om ændringer i sine forhold, der kan

have betydning for den fortsatte ret til ydelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandling af

sager om ydelser efter kapitel 4-6 give udlændingen skriftlig underretning om

pligten til at give oplysninger efter stk. 1 og 2, om, hvilke typer af

ændringer i den pågældendes forhold, der kan have betydning for hjælpen, og

som udlændingen efter stk. 2 har pligt til at oplyse om, og om konsekvenserne

af, at der ikke oplyses om ændringerne.

§ 50. Kommunalbestyrelsen kan med udlændingens samtykke forlange,

at personer og myndigheder m.v., der har kendskab til forholdene, giver

oplysninger, der må anses for nødvendige ved behandling af sager om ydelser

efter kapitel 4-6. Det gælder også oplysninger om udlændinges rent private

forhold og andre fortrolige oplysninger. Kommunalbestyrelsen kan i den

forbindelse indhente læge- og sygehusjournaler.

Stk. 2. Kan udlændingens samtykke ikke opnås, kan oplysningerne

indhentes uden samtykke.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal oplyse udlændingen om adgangen

til at indhente oplysninger efter stk. 1 og om konsekvenserne af, at

udlændingen ikke vil medvirke til at indhente oplysninger.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan begære optaget forhør efter

retsplejelovens § 1018 med henblik på indhentning af oplysninger som nævnt i

stk.1.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan kræve at få oplysninger om

økonomiske forhold i elektronisk form fra andre offentlige myndigheder og

arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af

en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol.

§ 51. Udlændingestyrelsen meddeler uden udlændingens samtykke i

forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse navn, personlige data og

opholdsgrundlag til den kommune, som integrationsansvaret påhviler.

Stk. 2. Udlændingestyrelsen kan med udlændingens samtykke

videregive andre oplysninger om den pågældende, herunder oplysninger om

udlændingens rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til den

kommune, som integrationsansvaret påhviler, når det må antages, at

oplysningerne har væsentlig betydning for kommunens varetagelse af

integrationsansvaret.

Stk. 3. Flytter en udlænding til en anden kommune, meddeler den

kommune, hvorfra udlændingen flytter, uden udlændingens samtykke navn,

personlige data og opholdsgrundlag til den pågældende kommune.

Stk. 4. Flytter en udlænding til en anden kommune, og viderefører

kommunalbestyrelsen i denne kommune et for den pågældende påbegyndt

introduktionsprogram, kan kommunalbestyrelsen med udlændingens samtykke

videregive oplysninger om den pågældendes rent private forhold og andre

fortrolige oplysninger til den pågældende kommune, når det må antages, at

oplysningerne har væsentlig betydning for kommunens varetagelse af

integrationsansvaret.

Stk. 5. Opnås samtykke ikke, kan oplysningerne i stk. 2 og 4

videregives uden samtykke. Er der tale om oplysninger om den pågældendes rent

private forhold, kan videregivelse alene ske i overensstemmelse med reglerne

i forvaltningslovens § 28, stk. 2.

§ 52. Til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse om meddelelse af

tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5, afgiver

kommunalbestyrelsen på anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om,

hvorvidt den pågældende udlænding har fulgt det tilbudte

introduktionsprogram, jf. kapitel 4, og eventuelle andre tilbudte

integrationsmæssige tiltag.

Kapitel 10

Klageregler

§ 53 . Udlændingestyrelsens bestemmelse om landstallet, jf. § 6,

om amts- og kommunekvoter, jf. §§ 7 og 9, om visitering, jf. §§ 10 og 11, og

om anvisning af boliger, jf. § 15, kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan

indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunalbestyrelsens

afgørelse om udpegning af medlemmer af integrationsrådet, jf. § 42, kan dog

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens udtalelse efter § 52 kan indbringes

for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Stk. 4. Det sociale nævns afgørelser efter stk. 2 og 3 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan

dog efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner,

at sagen har principiel eller generel betydning.

Kapitel 11

Definitioner

§ 54 . Ved flygtninge m.v. forstås i denne lov udlændinge med

opholdstilladelse efter

1) udlændingelovens §§ 7 og 8,

2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

4) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en

udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7,

5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, eller

6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.

§ 55. Ved familiesammenførte udlændinge til flygtninge forstås i

denne lov udlændinge med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9,

stk. 1, nr. 2-4, samt § 9, stk. 2, nr. 1 og 4, som følge af en familiemæssig

tilknytning til en person omfattet af § 54 .

§ 56. Ved andre familiesammenførte udlændinge forstås i denne lov

udlændinge med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1,

nr. 2-4, samt § 9, stk. 2, nr. 1 og 4, der er meddelt opholdstilladelse som

følge af en familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattet af

§ 54.

§ 57. Meddeles en udlænding med opholdstilladelse, der er omfattet

af §§ 54-56, efterfølgende opholdstilladelse på andet grundlag, har de i

denne lov fastsatte bestemmelser virkning fra den første opholdstilladelse.

Kapitel 12

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 58. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 61, nr. 3, § 65, nr. 2 og 3, og § 66, nr. 2 og 3, træder

i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 3. Lovens kapitler 3-6, 8 og 9, gælder ikke for udlændinge,

der er meddelt opholdstilladelse inden den 1. juli 1998.

Stk. 4. § 63, nr. 2-6, har virkning fra og med tilskudsåret 1999.

Stk. 5. Integrationsrådene afholder tidligst den 1. januar 1999

valg til Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter, som herefter

afholder valg til Rådet for Etniske Minoriteter. Er der den 1. januar 1999

ikke oprettet 14 integrationsråd, afholdes valget, når dette er tilfældet.

Funktionsperioden for Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter og

Rådet for Etniske Minoriteter følger herefter den kommunale valgperiode.

§ 59. Den kommune, hvor en udlænding bor eller opholder sig, skal

i indtil 18 måneder efter, at den pågældende er meddelt opholdstilladelse,

yde den pågældende integrationsbistand efter reglerne i lov om aktiv

socialpolitik, lov om social service og lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Stk. 2. Pligten efter stk. 1 gælder kun for udlændinge, der efter

den 1. januar 1997 er meddelt opholdstilladelse inden lovens ikrafttræden og

den 30. juni 1998 var omfattet af § 134 a, stk. 1, i lov om social bistand.

Stk. 3. For hver udlænding, der er omfattet af stk. 1 og 2, yder

staten i indtil 18 måneder efter tidspunktet for meddelelse af

opholdstilladelse et tilskud på 2.250 kr. pr. måned til dækning af udgifter

til boligplacering, social rådgivning, vejledning, tolkning m.v. til den

kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig.

Stk. 4. For hver udlænding, der er omfattet af stk. 1 og 2, yder

staten i indtil 18 måneder efter tidspunktet for meddelelse af

opholdstilladelse et aktiveringstilskud på 1.400 kr. pr. personmåned.

Tilskuddet ydes ved gennemførelse af aktiveringstilbud til den enkelte

udlænding med mindst 35 timer om måneden.

Stk. 5. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler for

udbetaling af de i stk. 3 og 4 fastsatte tilskud og vilkårene herfor.

§ 60. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 61. Følgende love og lovbestemmelser ophæves:

1. Lov nr. 465 af 30. juni 1993 om kommunernes adgang til at erhverve

boliger for at fremme udlændinges integration.

2. § 9, stk. 6 , i lov nr. 453 af 10. juni 1997 om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

3. § 75, stk. 2 , i lov om individuel boligstøtte, jf.

lovbekendtgørelse nr. 96 af 22. februar 1996.

§ 62. I § 9, stk. 5 , 1. pkt. , i udlændingeloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 13. august 1997, ændres »lov om social

bistand« til: »lov om social bistand, lov om aktiv socialpolitik og

lov om integration af udlændinge i Danmark«.

§ 63. I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 4. juli 1997,

foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 2, nr. 5 , indsættes efter »kommunal

aktivering,» : »kommunale udgifter til danskundervisning af

udlændinge samt introduktionsydelse og aktivering efter kapitel 4 og 5 i lov

om integration af udlændinge i Danmark,».

2. I § 21, stk. 1 , 2. pkt. , ændres »sociale udgifter

til flygtninge« til: »sociale udgifter til flygtninge, der er

meddelt opholdstilladelse før den 1. juli 1998«.

3. § 21, stk. 2 , 1. pkt. , affattes således:

»Tilskud til dækning af kommunernes merudgiftsbehov efter stk. 1, 1.

pkt., ydes med 4.090 kr. pr. flygtning og indvandrer og yderligere

henholdsvis 4.000 kr. pr. 0-5 årig flygtning og indvandrer og 16.427 kr. pr.

6-16 årig flygtning og indvandrer.«

4 . § 21, stk. 3 , affattes således:

» Stk. 3. Tilskud til dækning af kommunernes merudgiftsbehov

efter stk. 1, 2. pkt., ydes for flygtninge, der er meddelt opholdstilladelse

før den 1. juli 1998, og som den 1. januar i tilskudsåret har haft

opholdstilladelse i Danmark fra 1 1/2 år til 10 1/2 år. Tilskuddet pr.

flygtning fastlægges til henholdsvis 38.611 kr., 31.526 kr., 23.646 kr.,

15.762 kr. og 7.882 kr. pr. flygtning med opholdstilladelse i henholdsvis fra

1 1/2 år til 6 1/2 år, fra 6 1/2 år til 7 1/2 år, fra 7 1/2 år til 8 1/2 år,

fra 8 1/2 år til 9 1/2 år og fra 9 1/2 år til 10 1/2 år.«

5. I § 21, stk. 4 , ændres »1.000« til:

»1.089«.

6 . § 21, stk. 5 , affattes således:

» Stk. 5. De i stk. 2-4 nævnte beløb reguleres fra og med

tilskudsåret 1999 een gang årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om

satsreguleringsprocent.«

§ 64. I lov nr. 281 af 27. april 1994 om kommunal anvisningsret

foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, 1. pkt. , ændres »5 år« til: »6

år«.

2. I § 4, stk. 3, 1. pkt., ændres »15 pct.« til: »20

pct.«, og »5-års-periode« ændres til:

»6-års-periode«.

3. I § 4, stk. 6 , ændres »8.000 kr.« til: »14.000

kr.«, »10.000 kr.« ændres til: »16.000 kr.« og

»12.000 kr.« ændres til: »18.000 kr.«.

4. § 6, stk. 1 , affattes således:

»Kommunens udgifter i medfør af § 5, stk. 2, ved udlejning til

flygtninge, jf. § 65 i lov om individuel boligstøtte, refunderes af staten

med 100 pct.«

§ 65. I lov nr. 454 af 10. juni 1997 om social service foretages

følgende ændringer:

1. § 66, stk. 2, ophæves.

2. I § 133, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk.

2-3«.

3. § 133, stk. 2, 2. pkt. , og stk. 3 , ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 66. I lov nr. 455 af 10. juni 1997 om aktiv socialpolitik

foretages følgende ændringer:

1. I § 107, stk. 1, ændres »stk. 2-6« til: »stk.

2-4«.

2. I § 107, stk. 1, ændres »stk. 2-6«, som bliver

»stk. 2-4«, til: »stk. 2 og 3«.

3. § 107, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4 ophæves.

4. § 107, stk. 5 og 6, ophæves.

5. § 109, stk. 1, nr. 7 og 9, ophæves.

Nr. 8 bliver herefter nr. 7.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets indhold

Regeringens overordnede målsætning med lovforslaget er, at flygtninge og

indvandrere skal blive ydende medlemmer af det danske samfund på lige fod med

danskerne. Derfor skal det ikke, som i dag, kun være flygtninge, der tilbydes

en integrationsindsats. Også indvandrere skal have tilbud om et

introduktionsprogram. Programmet skal have en varighed af tre år og skal

tilpasses den enkeltes forudsætninger.

Kommunerne har det samlede ansvar for introduktionsprogrammet, og kravene

til introduktionen fastlægges i loven. Programmet skal indeholde en

grundlæggende indføring i danske samfundsforhold og danskundervisning. Det

skal tilbydes alle - også selvforsørgende. Udlændinge, der ikke kan forsørge

sig selv, har endvidere, sålænge dette er tilfældet, krav på at modtage

aktiveringstilbud eller tilbud om beskæftigelse som en del af

introduktionsprogrammet. Programmet skal i disse tilfælde tilrettelægges som

et heldagsforløb.

Kommunerne udarbejder handlingsplaner for den enkeltes integrationsforløb,

herunder for danskundervisningen og dennes samspil med den øvrige

integrationsindsats. Udførelsen af bestemte integrationsopgaver kan overlades

til for eksempel Dansk Flygtningehjælp.

For de erhvervsaktive skal introduktionsprogrammet målrettet sigte mod en

ansættelse på arbejdsmarkedet eller mod en uddannelse. Det skal blandt andet

opnås ved en bedre indpasning af danskundervisningen i programmet.

Danskundervisningen skal styrkes. Undervisningen skal påbegyndes tidligere

end i dag, og der skal opstilles klare mål for og krav til undervisningen.

Der skal etableres en formel afslutning af undervisningsforløbet i form af et

bevis for aktiv deltagelse i undervisningen.

Regeringen vil fremsætte forslag om ændring af lov om undervisning af

voksne indvandrere, jf. lovbekendtgørelse nr. 655 af 29. juni 1994.

Ansvaret for al danskundervisning - herunder for danskundervisning af

andre end de personer, der er omfattet af dette lovforslag - vil efter

lovændringen blive varetaget af kommunerne.

Den kommunale opgavevaretagelse skal forankres i sprogcentre, der opfylder

de krav, som Undervisningsministeriet vil fastsætte, med hensyn til

faglighed, skolemiljø m.v. Sprogcentrene kan være kommunale eller

amtskommunale institutioner, eller de kan være privatejede eller organiserede

som selvejende institutioner.

Sprogcentrene skal være repræsenteret i det lokale skolesamarbejde, og der

skal i tilknytning til hvert sprogcenter - eller eventuelt til flere i

fællesskab - oprettes et rådgivende organ; Sprogcenterrådet, der sammensættes

bredt af repræsentanter fra det lokale arbejdsmarked,

arbejdsmarkedsformidlingen, voksenuddannelsesinstitutioner m.v.

Også denne generelle lovændring vil indebære en forbedring af

danskundervisningen. Der vil blive fastsat klare regler for

sprogundervisningens mål, indhold, tilrettelæggelse og prøver.

For at sikre kontinuitet og sammenhæng i forløbet skal udlændingen blive

boende i kommunen, så længe introduktionsprogrammet løber. Retten til

introduktion bevares dog, hvis tilflytningskommunen samtykker i at overtage

introduktionen.

Nyankomne udlændinge er mennesker i en overgangsfase, hvor de uddanner sig

og kvalificerer sig til en fremtid i det danske samfund. De er en særlig

gruppe, der skal modtage en særlig kontant ydelse og en omfattende målrettet

offentlig indsats i form af indføring i det danske samfund, danskundervisning

og foranstaltninger i øvrigt, der muliggør og fremmer indplaceringen på det

danske arbejdsmarked og i det danske samfund. I denne overgangsfase skal

udlændinge, der ikke kan forsørge sig selv, modtage en kontant ydelse, indtil

de er i stand til at klare sig selv. Udlændingene vil herudover have ret til

supplerende, sociale ydelser efter den almindelige lovgivning.

Det er afgørende for en bedre indpasning i det danske samfund, at der sker

en mere jævn geografisk fordeling af nyankomne udlændinge. Ansvaret for

visitering til førstegangsboligplacering skal påhvile Udlændingestyrelsen,

der fastsætter kvoter amtsvis. Inden for amtet fastlægges den indbyrdes

fordeling mellem kommunerne ved aftale mellem amtets kommuner. Kan kommunerne

ikke nå til enighed, fastlægges den enkelte kommunes kvote af

Udlændingestyrelsen. Kommunerne har pligt til at fremskaffe boliger til de

anviste flygtninge. Opfylder kommunerne ikke den pligt, skal

Udlændingestyrelsen på kommunens vegne skaffe boliger til flygtningene.

I kommuner, hvor flere end 50 borgere over 18 år i fællesskab fremsætter

skriftlig anmodning herom, oprettes integrationsråd, der blandt andet

sammensættes af medlemmer af lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller

andre tilsvarende personer i kommunen. Rådene drøfter integrationsspørgsmål

og kan blandt andet udtale sig om kommunens introduktionsprogrammer.

2. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

Lovforslagets samlede økonomiske og administrative konsekvenser skønnes at

medføre årlige offentlige merudgifter på 240-250 mill. kr., når den fulde

virkning er indtrådt. I 1998 skønnes en offentlig merudgift på 20-30 mill.

kr. Det bemærkes, at der er tale om udgiftsskøn, der varierer med

personkredsens konkrete sammensætning og behov i de enkelte år. Særligt

vedrørende skøn over mindreudgifter i form af allerede afholdte udgifter til

personkredsen må der tages et vist forbehold for udgiftsskønnet. Det er

teknisk forudsat, at der årligt tilgår 2.000 voksne flygtninge, 1.000

familiesammenførte til flygtninge og 3.500 familiesammenførte til andre, der

er omfattet af loven.

Skønnet over udgifter til danskundervisning er fastsat ved de hidtidige

udgifter til nærværende personkreds tillagt 30 pct. som følge af det

forhøjede undervisningsniveau, mens udgifter til øvrig personkreds ikke er

vurderet.

Det bemærkes, at der ikke er medtaget langsigtede besparelser af offentlig

forsørgelse og aktivering som følge af et mere effektivt integrationsprogram.

Det må formodes, at et styrket og fremrykket integrationsprogram vil betyde

flere selvforsørgende udlændinge og således sparede offentlige udgifter.

Principperne for udbetaling af introduktionsydelse er i vidt omfang

svarende til reglerne i lov nr. 455 af 10. juni 1997 om aktiv socialpolitik.

Denne lov er derfor optrykt som bilag til forslaget.

Lovforslaget indebærer, at Socialministeriet vil få mindreudgifter til en

række lovbundne udgifter, herunder kontanthjælp, aktivering, mv., der i en

vis udstrækning modsvares af merudgifter under Indenrigsministeriet.

Fordelingen af merudgifter/mindreudgifter mellem de to ministerier samt

oprettelse af nye hovedkonti under Indenrigsministeriet vil blive foretaget

direkte på forslag til tillægsbevillingslov for 1998.

Overførelsen af integrationsopgaven fra Dansk Flygtningehjælp til

kommunerne vil indebære en række merudgifter til afvikling af Dansk

Flygtningehjælps eksisterende virksomhed - afvikling af lejemål, feriepenge,

jobsøgningshjælp, mv. Indenrigsministeriet vil senere vende tilbage herom ved

aktstykke. Besparelsen ved det reducerede aktivitetsniveau i Dansk

Flygtningehjælps integrationsprogram skønnes i 1998 til cirka 128 mill.kr.,

heraf cirka 70 mill.kr. lønsum. Af den anførte besparelse vil 10,5 mill. kr.

blive anvendt til finansiering af administrative omlægninger, jf. nedenfor,

og cirka 92 mill. kr. til tilskud til kommunerne i forbindelse med, at disse

ved lovens ikrafttræden overtager ansvaret for færdiggørelsen af den

hidtidige, særlige integrationsindsats under Dansk Flygtningehjælp.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vil blive forhandlet med de

kommunale parter.

Forslaget om kommunale integrationsråd indebærer en kommunal

forpligtigelse til at oprette integrationsråd, hvis mere end 50 personer over

18 år i kommunen fremsætter anmodning herom. Det vurderes samlet, at

forslaget vil medføre merudgifter på cirka 2,0 mill.kr.

Dansk Flygtningehjælps fremtidige rolle bliver primært at yde

konsulentbistand - gennem indtægtsdækning - til kommunerne samt forestå

oplysnings- og informationskampagner. Til løsning af disse opgaver ydes Dansk

Flygtningehjælp et tilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.

Tilskuddet forventes i helårsvirkning at blive fastsat til 14 mill.kr. For

1998 fastsættes tilskuddet til 7 mill. kr. Heri vil også være indeholdt et

bidrag til opretholdelse af flygtningehjælpens generalsekretariat.

Udlændingestyrelsen skal blandt andet træffe afgørelse om, i hvilken

kommune den enkelte flygtning efter erhvervelse af opholdstilladelse skal

tage bopæl. Det skønnes, at Udlændingestyrelsens merudgifter ved opgaven vil

være på cirka 2,0 mill.kr., heraf 1,5 mill.kr. lønsum, i 1998. I de

efterfølgende år vil helårsvirkningen være 4,0 mill.kr., heraf 2,0 mill.kr.

lønsum. Merudgifterne modsvares af tilsvarende besparelser under Dansk

Flygtningehjælp, der i dag varetager boligplaceringsopgaven for flygtninge

med opholdstilladelse. Indarbejdelsen af disse udgifter for 1999 og fremefter

vil finde sted i forbindelse med FL 99, under hensyn til den samlede opgave-

og bevillingsstatus i Udlændingestyrelsen.

I henhold til ovennævnte materielle bestemmelser skal indenrigsministeren

fastsætte regler, der udmønter rammebestemmelserne. Disse svarer i en vis

udstrækning til de hidtidige faglige styringsopgaver under nugældende

lovgivning. De hidtidige funktioner i Dansk Flygtningehjælp vedrørende faglig

styring, rådgivning og supervision er i 1998 budgetteret med 12-13 mill. kr.

Der afholdes endvidere visse udgifter under Socialministeriet. En række

øvrige funktioner i Dansk Flygtningehjælp vedrørende budgettering, statistik,

drift af flygtningeregister (FINFO), visse informationsopgaver, m.v. er i

1998 budgetteret med 6-7 mill. kr. Der overføres således til

Indenrigsministeriet i helårsvirkning 18,0 mill. kr., heraf 11,0 mill. kr.

lønsum. I 1998 overføres 9,0 mill. kr., heraf 5,5 mill. kr. lønsum.

Ansvaret for administrationen af opgaven vedrørende delvis refusion af

kommunale udgifter til introduktionsydelse og udbetaling af tilskud i

relation til introduktionsprogrammet vil blive lagt i Indenrigsministeriets

departement. De administrative merudgifter i Indenrigsministeriets

departement vil delvis blive modsvaret af mindreudgifter i Socialministeriet,

hvor opgaven med refusion af kommunale udgifter til kontanthjælp, aktivering

mv. reduceres ved lovforslaget. Overførslen fra Socialministeriet til

Indenrigsministeriet fastlægges i forbindelse med udarbejdelsen af forslag

til tillægsbevillingslov for 1998 og optages direkte herpå. Eventuelle

merudgifter i forbindelse med omlægningen mellem Socialministeriet og

Indenrigsministeriet vil blive afholdt inden for Indenrigsministeriets

økonomiske ramme.

De økonomiske og administrative konsekvenser af adgangen til at påklage

kommunalbestyrelsens afgørelser efter lovforslaget til det sociale nævn

forudsættes delvist modsvaret af en reduktion i antallet af klager til det

sociale nævn over afgørelser efter lov om aktiv socialpolitik, lov om social

service og lov om social pension, som efter de gældende regler skulle have

fundet anvendelse for den persongruppe, som er omfattet af lovforslaget. Den

økonomiske nettovirkning for det sociale nævn af lovforslaget skønnes at være

0,9 mill. kr. i 1998, 3,1 mill. kr. i 1999, 4,0 mill. kr. i 2000 og 4,9 mill.

kr. i 2001 og herefter.

Forslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske, erhvervsadministrative

eller miljømæssige konsekvenser. Forslaget skønnes endvidere ikke at have

EU-retlige aspekter.

3. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen for Folketinget sendt til

høring hos Amtsrådsforeningen, Amnesty International, Boligselskabernes

Landsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde

Kors, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Dokumentations- og

Rådgivningscenteret for Racediskrimination, Foreningen af Statsamtmænd,

Frederiksberg Kommune, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,

Landsorganisationen i Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Nævnet for Etnisk

Ligestilling, Rådet for Etniske Minoriteter, Statsamtsjuristforeningen samt

Udlændingestyrelsen.

Lovforslaget er endvidere sendt til Advokatrådet, Dansk

Kriminalpolitiforening, Dansk Politiforbund, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Flygtningenævnet, Foreningen af Politimestre i

Danmark, Politidirektøren i København, Politifuldmægtigforeningen,

præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, retterne i København, Århus,

Odense, Aalborg og Roskilde, Retslægerådet, Rigsadvokaten samt

Rigspolitichefen.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 4

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer i forbindelse med en ændring af

udlændingelovens § 42 a, der foreslås indføjet i det af indenrigsministeren

samtidigt fremsatte forslag herom, at spontane asylansøgere, der meddeles

asyl, først boligplaceres og modtager introduktionsprogram og

introduktionsydelse fra den dag, opholdstilladelsen har virkning, og indtil

dette tidspunkt modtager ydelse som under præasylfasen.

§§ 18 og 32 indeholder nærmere regler om, i hvilket omfang en

tilflytterkommune har ansvar for introduktionsprogram og introduktionsydelse.

Til § 5

Bestemmelsen afskærer ikke kommunalbestyrelsens adgang til at indgå aftale

om kommunalt fællesskab i medfør af § 60 i den kommunale styrelseslov.

Bestemmelsen afskærer endvidere ikke kommunalbestyrelsens almindelige adgang

til at indgå aftaler om udførelsen af kommunale opgaver i øvrigt.

Kommunalbestyrelsen kan ikke ved en eventuel overladelse af udførelsen af

bestemte opgaver til en eller flere organisationer, foreninger m.v. i

forbindelse med introduktionsprogrammet overdrage myndighedsansvaret for

opgaverne.

Loven giver en vid adgang for en kommunalbestyrelse til at iværksætte

integrationsfremmende tiltag.

Til kapitel 3

Bestemmelserne om boligplacering af flygtninge omfatter også børn af disse

samt kvoteflygtninge og flygtninge, der er meddelt opholdstilladelse i medfør

af udlændingelovens § 7, stk. 4, jf. lovens § 2, stk. 2, og § 54.

Til § 6

Bestemmelsens 2. pkt. sikrer, at Udlændingestyrelsen - for eksempel ved

udsving i antallet af asylansøgere til Danmark - løbende har mulighed for at

ændre allerede fastsatte landstal. Udlændingestyrelsen kan af samme årsag

løbende ændre allerede fastsatte amtskvoter eller kommunekvoter, jf. §§ 7 og

9.

Til § 8

Det forudsættes, at aftalen mellem kommunalbestyrelserne inden for amtet,

når Udlændingestyrelsen den 1. august har fastsat en amtskvote, skriftligt

meddeles Udlændingestyrelsen i form af en fælleserklæring fra de involverede

kommunalbestyrelser inden den 10. september hvert år.

Til § 10

Da det er forudsat, at integrationskommunen får det fulde ansvar for

integrationen af de personer, der omfattes af lovforslaget, straks fra

overtagelsesdagen, vil flygtningene fra starten blive folkeregistreret i den

pågældende kommune.

Ved at præcisere, at registreringen finder sted, uanset om flygtningen

tager bopæl eller ophold i kommunen, sikres det, at det økonomiske ansvar

overgår til den kommune, som flygtningen visiteres til.

Til § 13

Bestemmelsen er, bortset fra en præcisering i stk. 1 af, at

kommunalbestyrelsen kun kan erhverve, indrette og leje ejendomme i kommunen,

en overførsel af lov nr. 465 af 30. juni 1993 om kommunernes adgang til at

erhverve boliger for at fremme udlændinges integration.

Bestemmelsen omfatter ikke almene boliger. Det samme er tilfældet for de

ejendomme, som Udlændingestyrelsen på vegne af en kommunalbestyrelse kan

erhverve, indrette og leje i medfør af § 15, stk. 1, nr. 1.

Det kan i øvrigt oplyses, at indenrigsministeren agter at give

dispensationsadgang til lånefinansiering af grundkapitalen i alment

boligbyggeri ved bosætning af flygtninge. Hensigten hermed er at lette

boligplaceringsopgaven for ikke mindst mindre kommuner med et beskedent antal

lejeboliger.

Til § 15

Stk. 3, 1. pkt., indebærer, at Udlændingestyrelsen kan indgå aftale med en

boligorganisation om, at denne, jf. stk. 1, nr. 4 og 5, skal stille den andel

af de ledige boliger og lejligheder til rådighed, som kommunen efter de

gældende regler ikke har indgået aftale om at udnytte. Stk. 3, 1. pkt.,

medfører endvidere, at Udlændingestyrelsen ikke kan indgå som part i aftaler,

som kommunalbestyrelsen har indgået.

Stk. 3, 2. pkt., indebærer, at Udlændingestyrelsen alene kan beslutte, at

boligorganisationen, jf. stk. 2, skal stille den andel af hver fjerde ledige

bolig til rådighed, som kommunen efter de gældende regler har besluttet ikke

at udnytte.

Til § 16

De udlændinge, der skal tilbydes introduktionsprogram, er udlændinge over

18 år omfattet af §§ 54-56. Endvidere kan programmet tilbydes mindreårige

uledsagede asylansøgere. Programmet tilbydes, uanset om udlændingen er blevet

selvforsørgende eller forsørges af andre.

Den 3-årige periode for introduktionsprogrammet skal for mindreårige

uledsagede asylansøgere regnes fra kommunalbestyrelsens beslutning om at

tilbyde programmet.

Til § 18

Efter stk. 2 skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil udlændingen

flytter, godkende, at udlændingen fortsætter introduktionsprogrammet, hvis

flytningen er af væsentlig betydning for den pågældendes integrationsforløb,

eller personlige forhold taler derfor.

Såfremt en udlænding opnår beskæftigelse, virksomhedspraktik eller

optagelse på en uddannelsesinstitution i en anden kommune, hvortil der ikke

umiddelbart er transportmuligheder, vil en flytning eksempelvis være at anse

som af væsentlig betydning for integrationsforløbet. Sygdom blandt nære

pårørende, en eventuel ægtefælles integrations-, arbejds- og

uddannelsesmuligheder vil være at anse som personlige forhold, der tillige

kan tale for, at der efter en konkret vurdering skal meddeles godkendelse af,

at introduktionsprogrammet fortsættes i en anden kommune.

Til § 19

Handlingsplanen skal indeholde delplaner og delmål.

Såfremt en udlænding i medfør af § 18, stk. 1, opnår godkendelse til at

fortsætte sit introduktionsprogram i en anden kommune, skal denne kommune i

samarbejde med den pågældende udarbejde en ny handlingsplan.

Til § 20

Kurset i samfundsforståelse skal blandt andet indeholde en første

information om det danske folkestyre, det danske uddannelsessystem, dansk

kultur, holdninger, livssyn, demokratiske traditioner og arbejds- og

omgangsformer.

Kommunalbestyrelsen kan undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i

kurset, hvis den pågældende på grund af særlige forhold ikke vil kunne følge

dette. Det gælder for eksempel fysisk og psykisk handicappede, torturofre og

stærkt traumatiserede flygtninge.

Af samme årsager kan kommunalbestyrelsen også undlade at tilbyde

danskundervisning og aktivering, jf. § 21, stk. 4 og § 23, stk. 8.

Til § 21

Ved en normal samtale menes, at udlændingen ved udløbet af

introduktionsprogrammet med den accent, der er naturlig, ubesværet skal kunne

deltage i en almindelig samtale.

Omfanget af den enkelte udlændings danskundervisning fastlægges i

handlingsplanen, jf. § 19.

Til § 22

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsens tilbud om danskundervisning til

denne gruppe af udlændinge tilrettelægges så fleksibelt, at placeringen af

undervisningen tager højde for udlændingens arbejdstid og arbejdsforhold i

øvrigt.

Til §§ 23-24

§§ 23-24 svarer i vidt omfang til §§ 16, 18, 19, stk. 1, og 23 i lov om

aktiv socialpolitik.

Kommunalbestyrelsen kan dog ikke i medfør af § 23, stk. 2, som i lov om

aktiv socialpolitik § 16, stk. 2, nr. 2 og 8, tilbyde aktivering i form af

jobtræning med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere eller

ordninger om jobrotation.

Disse aktiveringstilbud er ikke overført, idet en ansættelse i jobtræning

med løntilskud eller i jobrotation sker på almindelige eller

overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår, hvorfor en udlænding, der

ville blive aktiveret i jobtræning eller i jobrotation, som følge heraf

oftest vil udgå af integrationsprogrammet som selvforsørgende.

Ved den i § 23, stk. 2, nr. 2, nævnte virksomhedspraktik forstås, at en

udlænding i en nærmere aftalt periode kommer i praktik, for eksempel ved at

indgå i en følordning, i en offentlig eller privat virksomhed og derved opnår

kendskab til og eventuelt tilknytning til arbejdsmarkedet.

I forhold til § 16, stk. 2, nr. 7, jf. § 19, stk. 1, i lov om aktiv

socialpolitik, er anvendelsesområdet for voksen- eller efteruddannelse i

medfør af § 23, stk. 2, nr. 6, udvidet, således at en udlænding ikke skal

være over 25 år og have modtaget hjælp i sammenhængende periode på mindst 6

måneder for at deltage i disse uddannelsesaktiviteter.

Udlændinge, der modtager aktivering som led i et introduktionsprogram, vil

i medfør af § 23, stk. 2, nr. 6, alene have mulighed for som led i

aktiveringen at påbegynde uddannelser, der ikke er SU-berettigede. Baggrunden

herfor er, at udlændinge, der følger en SU-berettiget uddannelse og dermed er

berettiget til at modtage SU, ikke er berettiget til introduktionsydelse, jf.

§ 25, stk. 5, og derfor ikke modtager aktivering, jf. § 23, stk. 1, 1. pkt.

Til § 25

Indtægtsloftet for modtagelse af introduktionsydelse er efter stk. 3 sat

til niveauet for hjælp til forsørgelse i medfør af lov om aktiv socialpolitik

§ 25 eller § 34. Dette betyder eksempelvis, at loftet for en udlænding over

25 år, der har forsørgelsespligt over for mindreårige børn, er 9.100 kr.,

mens det tilsvarende loft for en udlænding over 25 år, der ikke har

forsørgelsespligt, er 6.825 kr. Indtægtsloftet gælder ansøgerens og

ægtefællens samlede indtægter, jf. lov om aktiv socialpolitik § 2, stk. 1-3.

Opfylder ægtefællen ikke sin forsørgelsespligt, vil der efter reglerne i

lov om aktiv socialpolitik kunne udbetales tilbagebetalingspligtig

introduktionsydelse. Kan introduktionsydelsen ikke udbetales efter stk. 4,

fordi en person, der bor i Danmark, har påtaget sig at forsørge ansøgeren, og

opholdstilladelsen er betinget af, at den pågældende har godtgjort at være i

stand hertil, kan der efter bestemmelserne i § 35 udbetales særlig hjælp.

Det følger af stk. 5, at en udlænding, der er berettiget til at modtage

Statens Uddannelsesstøtte eller førtidspension i medfør af lov om social

pension - for eksempel visse torturofre - er afskåret fra

introduktionsydelse, fordi de i stedet vil kunne modtage disse ydelser.

Til § 26

Som eksempler på ydelser, der kan udbetales ved siden af

introduktionsydelsen efter stk. 2, kan nævnes børnefamilieydelser efter lov

om børnefamilieydelse, diverse børnetilskud efter lov om børnetilskud samt

boligsikring efter lov om individuel boligstøtte. Disse ydelser er skattefri

efter lovgivningens almindelige regler.

Til § 27

Introduktionsydelsen er skattepligtig efter lovgivningens almindelige

regler.

Det i stk. 2 anførte loft for introduktionsydelsens størrelse omfatter

alene forsørgelsesydelser og ikke andre supplerende ydelser efter lov om

aktiv socialpolitik og lov om social pension. Loftet er ikke til hinder for

udbetaling af supplerende ydelser efter anden lovgivning

Til § 28

Reglen i stk. 2 indebærer eksempelvis, at en udlænding, som har 10 timers

ugentlig beskæftigelse ved siden af sin løn, har ret til 20/30 af

introduktionsydelsen. Der foretages således en time til time reduktion af

ansøgers introduktionsydelse.

Efter reglen i stk. 3 skal der ved 35 timers beskæftigelse fratrækkes 5/35

dele af en udlændings arbejdsindtægt, i en eventuel ægtefælles

introduktionsydelse. Der foretages således en krone til krone reduktion i

ægtefællens introduktionsydelse.

I stk. 4 er der, med henblik på at sikre, at introduktionsydelsen ikke

udbetales til personer, der er selvforsørgende, indsat et loft for, hvor

meget en person må tjene, før der foruden de ovennævnte reduktioner foretages

en generel krone for krone reduktion i introduktionsydelsen. Denne reduktion

foretages, når indkomsten eksklusiv introduktionsydelse overstiger niveauet

for udbetaling af forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik § 25

eller § 34.

Til § 29

§ 29, stk. 1, svarer med redaktionelle ændringer til § 36, stk. 1, i lov

om aktiv socialpolitik.

Til §§ 30-31

Det er en betingelse for at træffe beslutning om nedsættelse med op til 20

pct. som følge af udeblivelse, jf. § 30, henholdsvis nedsættelse eller ophør

som følge af afvisning af deltagelse, jf. § 31, at udeblivelsen eller

afvisningen er sket uden rimelig grund.

Denne vurdering sker med udgangspunkt i, hvad ansøgeren skønnes at kunne

klare. En ansøger kan således ikke uden konsekvenser for introduktionsydelsen

afslå at tage imod introduktionstilbud, for eksempel med den begrundelse, at

virksomhedstillægget i forbindelse med virksomhedspraktik er for lavt, eller

at praktikvirksomhedens arbejdsområde falder uden for ansøgerens tidligere

arbejdsfelt. Konkrete forhold ved tilbuddet eller hos ansøgeren kan bevirke,

at tilbuddet i forhold til ansøger ikke er rimeligt. For eksempel kan et

aktiveringstilbud forudsætte fysiske eller psykiske ressourcer, ansøger ikke

har. Endvidere skal transporttiden til det pågældende tilbud være rimelig.

Efter § 31 kan der ske såvel nedsættelse som ophør af introduktionsydelsen

som følge af afvisning af deltagelse.

I øvrigt forudsættes det, at kommunalbestyrelsen følger de samme

principper som ved administrationen af de tilsvarende bestemmelser i lov om

aktiv socialpolitik om nedsættelse eller ophør af hjælp til forsørgelse, jf.

lov om aktiv socialpolitik §§ 39 og 41.

Integrationsloven giver efter forslaget ikke som lov om social aktivering

§ 26, stk. 3, en ægtefælle mulighed for at være hjemmearbejdende mod

udbetaling af en lavere ydelse.

Bestemmelserne omfatter alene udlændinge, der deltager i

introduktionsprogrammet, og ikke udlændinge, som efter § 16 ikke er tilbudt

et introduktionsprogram, eller som kommunen har skønnet ikke at have behov

herfor, jf. § 20, stk. 2, § 21, stk. 4, og § 23, stk. 8.

Til § 32

Afviser en tilflytterkommune at godkende fortsættelsen af

introduktionsprogrammet, kan tilflytterkommunen afhængigt af ansøgerens

personlige forhold foretage nedsættelse eller ophør af ydelsen.

Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelsen efter § 32 af, hvorvidt og i

hvilket omfang introduktionsydelsen skal nedsættes eller ophøre, blandt andet

lægge vægt på oplysninger om grunden til, at den pågældende udlænding er

flyttet til kommunen, selvom kommunen ikke har godkendt at fortsætte

introduktionsprogrammet, og på oplysninger om behovet for fortsat at modtage

introduktionsydelse. For personer, der har større eller mindre sociale

problemer, bør kommunen være opmærksom på årsagerne til vedkommendes valg af

flytning. Det gælder særligt i forhold til de svagt stillede grupper, for

eksempel stofmisbrugere og svært belastede unge.

Det er en betingelse for at træffe beslutning om ophør af

introduktionsydelse, at det står åbent for den pågældende udlænding at flytte

tilbage til den kommune, hvorfra udlændingen er flyttet, og genoptage

introduktionsprogrammet der.

I øvrigt forudsættes det, at kommunalbestyrelsen følger de samme

principper som ved administrationen af bestemmelserne i lov om aktiv

socialpolitik om nedsættelse eller ophør af hjælp til forsørgelse ved

udeblivelse eller afvisning, jf. lov om aktiv socialpolitik §§ 39 og 41.

Bestemmelsen omfatter alene udlændinge, der deltager i

introduktionsprogrammet, og ikke udlændinge, som efter § 16 ikke er tilbudt

et introduktionsprogram, eller som kommunen har skønnet ikke at have behov

herfor, jf. § 20, stk. 2, § 21, stk. 4, og § 23, stk. 8.

Til § 34

Der vil kunne ydes introduktionsydelse med tilbagebetalingspligt i samme

omfang som efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik. Kommunalbestyrelsen

vil for eksempel kunne stille krav om tilbagebetaling af hjælpen, hvis den må

yde hjælp, fordi modtageren eller ægtefællen har nægtet at tage imod et

rimeligt tilbud om arbejde, aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger som led i introduktionsprogrammet. Hvis tilbudet fortsat

står åbent og er rimeligt, kan kommunen dog ikke udbetale hjælp, fordi den

pågældende på den måde ikke opfylder betingelserne for hjælpen.

Kommunalbestyrelsen vil heller ikke kunne stille krav om tilbagebetaling af

hjælpen, hvis udlændingen er flyttet til en anden kommune, og

kommunalbestyrelsen i denne kommune har vurderet, at der ikke er særlige

grunde til at fortsætte introduktionsydelsen, og at der efter ansøgers

personlige forhold skal ske nedsættelse eller ophør af hjælpen.

Det er imidlertid en betingelse i de nævnte situationer henholdsvis, at

det tilbud om arbejde m.v., som ansøger ikke ønsker at modtage, er rimeligt,

jf. bemærkningerne til § 31, henholdsvis, at ansøgers personlige forhold og

sociale problemer ikke taler imod en nedsættelse eller ophør af hjælpen i

forbindelse med flytning, jf. bemærkningerne til § 32. Det forudsættes, at

den enkelte kommune foretager en konkret og individuel vurdering heraf.

Til § 36

De angivne udgifter i forbindelse med deltagelse i introduktionsprogrammer

vurderes at svare til de hidtidige muligheder efter sociallovgivningen i

forbindelse med aktivtilbud.

Til §§ 37-41

For §§ 37-41 er der i det væsentlige tale om en overførelse af kapitel 10

i lov om aktiv socialpolitik samt denne lovs § 78.

Til §§ 42-44

De medlemmer, der vælges efter § 43, stk. 2, er personligt valgte, uden at

indstilling fra bestyrelsen i den flygtninge- eller indvandrerforening, den

pågældende er medlem af, eller det lokale integrationsråd er påkrævet.

Rådet for Etniske Minoriteter, der oprettes i medfør af bestemmelsen,

erstatter det eksisterende Rådet for Etniske Minoriteter (tidligere

Indvandrerrådet), der i dag rådgiver regeringen om indvandrer- og

flygtningepolitiske spørgsmål.

§ 44, stk. 1, fastsætter, at valgmåden for Repræsentantskabet for Rådet

for Etniske Minoriteters valg af medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter

sker efter reglerne om forholdstalsvalg i lov om kommunernes styrelse § 24,

stk. 3. Valgmåden for det enkelte integrationsråds valg af medlemmer til

Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter, jf. § 43, stk. 2, og

for Rådet for Etniske Minoriteters valg af formand og næstformand, jf. § 44,

stk. 2, kan fastlægges i forretningsordenen.

Til kapitel 8

Med lovforslaget omlægges finansieringen af integrationsindsatsen for

nyankomne udlændinge, så kommunerne får en øget tilskyndelse til at fremrykke

og styrke integrationsindsatsen.

Kommunens udgifter til aktivering og danskundervisning dækkes fuldt ud af

de statslige aktiveringstilskud. Kommunen vil således ikke have udgifter

forbundet med at aktivere udlændinge i introduktionsprogrammet.

Kommunens udgifter til introduktionsydelse refunderes med 75 pct. De

resterende 25 pct. indgår i fastsættelsen af grundtilskuddet, således at

kommunerne får dækket de gennemsnitlige udgifter til forsørgelse i den første

tre års-periode. Grundtilskuddet forudsættes ydet pr. nyankommen voksen

udlænding, uanset om udlændingen modtager introduktionsydelse. Kommunen vil

derfor få en direkte økonomisk tilskyndelse til en hurtig og effektiv

indsats, der hjælper den enkelte udlænding til selvforsørgelse.

Hvis udlændingen ikke kommer i arbejde inden udløbet af tre års-perioden,

skal kommunen betale den højere kontanthjælp med en lavere refusionsprocent

efter de almindelige refusionsregler.

Tilskudsbeløbene er fastsat med udgangspunkt i modelberegninger. I

forbindelse med forhandlingerne med de kommunale parter om de økonomiske

konsekvenser af lovforslaget vil der skulle foretages en nærmere validering

af grundlaget for fastsættelsen af tilskudsbeløbene, herunder fordelingen

mellem de enkelte tilskudstyper.

Til § 45

Det foreslås, at staten refunderer kommunernes udgifter til

introduktionsydelse med 75 pct. i den 3-årige introduktionsperiode for

nyankomne udlændinge. De resterende 25 pct. af udgifterne til forsørgelse

dækkes gennem grundtilskuddet til kommunerne. Grundtilskuddet ydes, uanset om

udlændingen er blevet selvforsørgende eller forsørges af andre.

Grundtilskuddet ydes til de udlændinge, der efter § 16 tilbydes et

introduktionsprogram, d.v.s. udlændinge over 18 år omfattet af §§ 54-56 og

mindreårige uledsagede asylansøgere, jf. § 16, stk. 5.

Efter en periode på maksimalt 3 år ophører introduktionsydelsen. Hvis

udlændingen herefter har behov for sociale ydelser, gælder de almindelige

bestemmelser i den sociale lovgivning. Staten refunderer i den efterfølgende

periode kommunernes udgifter til forsørgelse efter lov om aktiv social

politik med 50 pct. svarende til den generelle refusionsprocent. For at sikre

kommunerne mod væsentlige merudgifter udbetales i den efterfølgende 3-årige

periode et tilskud vedrørende sociale merudgifter til udlændinge.

Grundtilskuddet er beregnet dels til dækning af kommunernes generelle

udgifter til modtagelse af udlændinge, dels til dækning af 25 pct. af den

gennemsnitlige udgift til introduktionsydelse. Den del af tilskuddet, der

vedrører modtagelse af udlændinge, er beregnet til 1.900 kr. pr. måned

svarende til den gennemsnitlige enhedsudgift pr. person til boligplacering,

socialt arbejde, tolkning m.m. Herudover kompenseres gennem grundtilskuddet

for de resterende 25 pct. af kommunernes udgifter til forsørgelse af

udlændinge. Denne del udgør 1.500 kr. pr. måned pr. udlænding. I alt udgør

grundtilskuddet i den 3-årige introduktionsperiode således 3.400 kr. pr.

måned. Grundtilskuddet efter den 3-årige introduktionsperiode er fastsat,

således at der heri ligger en aftrapning i forhold til grundtilskuddet i den

første 3 års periode. Tilskuddet fastsættes til 2.900 kr., 1.950 kr. og 950

kr. pr. måned i henholdsvis det første, det andet og tredje år efter udløbet

af introduktionsperioden.

Den særlige ordning vedrørende de i stk. 3 omhandlede personer er

begrundet i, at staten afholder hele udgiften til introduktionsydelse til

disse.

Det foreslås, at staten yder et tilskud på 4.800 kr. pr. måned for

udlændinge, der deltager i det samlede introduktionsprogram, et tilskud på

2.900 kr. pr. måned for udlændinge, der alene deltager i danskundervisning og

kurset i samfundsforståelse i introduktionsprogrammet, og et tilskud på 800

kr. pr. måned for udlændinge, der alene modtager særskilt tilrettelagt

danskundervisning efter § 22. Tilskuddet på 2.900 kr. er fastsat ved et behov

pr. person på cirka 1.800 timers undervisning i den samlede 3 års-periode.

Til §§ 46-47

Bestemmelsen i § 46 svarer til tilsvarende bestemmelse i lov om aktiv

socialpolitik og præciserer den nuværende retstilstand, hvorefter der ydes

forskud på refusion. Tilskud - grundtilskud og tilskud til undervisning og

aktivering - afregnes månedligt i forbindelse med de månedlige

forskudsindbetalinger fra staten af kommunal indkomstskat m.v. Refusionen vil

blive udbetalt forskudsmæssigt, således at beløbet er til kommunens

disposition senest den næstsidste bankdag i måneden.

Med bestemmelsen i § 47 får indenrigsministeren hjemmel til at fastsætte

de nærmere regler om anvisning af refusion og tilskud efter § 45, samt regler

for kommunernes regnskabsaflæggelse og revision.

Indenrigsministeren vil forhandle den nærmere administrative

tilrettelæggelse af refusions- og tilskudsadministrationen med Kommunernes

Landsforening, således at udbetalingen for eksempel sker på basis af

forskudsanmeldelser fra kommunerne. Administrationen skal i øvrigt

tilrettelægges, så den opfylder revisionens krav til dokumentation af

udgifter henholdsvis gennemførte aktiviteter.

Til §§ 49-50

§ 49, stk. 1, svarer indholdsmæssigt til § 10, stk. 1, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 49, stk. 2, svarer indholdsmæssigt til § 11, stk. 1, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 49, stk. 3, svarer indholdsmæssigt til §§ 10, stk. 3, og 11, stk. 2, i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 50, stk. 1, svarer indholdsmæssigt til § 12, stk. 1, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 50, stk. 2, svarer indholdsmæssigt til § 10, stk. 3, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 50, stk. 3, svarer indholdsmæssigt til § 12, stk. 3, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 50, stk. 4, svarer indholdsmæssigt til § 12, stk. 2, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 50, stk. 5, svarer indholdsmæssigt til § 12, stk. 4, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Til § 51

Den integrationsansvarlige kommune, som Udlændingestyrelsen efter stk. 1

og 2 er berettiget til at videregive oplysninger til, kan for eksempel være

den kommune, hvor den herboende reference til en familiesammenført udlænding

bor eller opholder sig.

Til § 53

Af retssikkerhedsmæssige grunde er der i stk. 2 givet en udlænding adgang

til at indbringe kommunalbestyrelsens afgørelser for det sociale nævn i

overensstemmelse med de almindelige regler på det sociale område.

Det er ligeledes af retssikkerhedsmæssige grunde særskilt i stk. 3

bestemt, at kommunalbestyrelsens udtalelse til brug for Udlændingestyrelsens

afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse kan indbringes

for det sociale nævn.

Til § 54

Stk. 1, nr. 1-6, omfatter følgende persongrupper:

Udlændingelovens §§ 7-8 omfatter spontane asylansøgere og asylansøgere i

udlandet, der er meddelt flygtningestatus, samt kvoteflygtninge.

Udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, omfatter personer, der er meddelt

humanitær opholdstilladelse.

Udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en

opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2, omfatter personer, der efter at

have haft humanitær opholdstilladelse i en periode bliver meddelt

opholdstilladelse af særlige grunde.

Udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en

udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7,

omfatter blandt andet personer, der er meddelt opholdstilladelse som følge af

udsendelseshindringer, eller fordi de er mindreårige uledsagede asylansøgere.

Udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, omfatter de bosniske krigsflygtninge,

der ikke opfylder betingelserne for at få flygtningestatus, men i stedet er

meddelt midlertidig opholdstilladelse.

Udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6, omfatter personer fra

Forbundsrepublikken Jugoslavien (Serbien-Montenegro), der har ansøgt om asyl

inden den 11. oktober 1995 og har fået endeligt afslag på asyl, men som for

tiden ikke kan indrejse i hjemlandet.

Til § 57

Bestemmelsen indebærer for eksempel, at en familiesammenført udlænding,

der efterfølgende søger om og opnår asyl, ikke skal boligplaceres som andre

flygtninge, og at den pågældendes introduktionsperiode løber fra det i § 4,

stk. 3, angivne tidspunkt.

Til § 59

Den kommunale budgetgaranti medfører, at det kommunale bloktilskud

reguleres for kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i

kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, orlovsydelse til

kontanthjælpsmodtagere, ungdomsydelse, kommunal aktivering, førtidspension og

erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret.

Der foretages en teknisk tilpasning af bestemmelserne om opgørelsen af

budgetgarantien, således at kommunernes samlede nettoudgifter til

introduktionsydelse, danskundervisning og aktivering efter integrationsloven

ligeledes indgår i opgørelsen af den kommunale budgetgaranti. Nettoudgifterne

opgøres som de kommunale udgifter til introduktionsydelse, danskundervisning

og aktivering fratrukket statslig refusion, andel af grundtilskud efter § 45,

stk. 5, som vedrører introduktionsydelse, aftrapningstilskuddet efter § 45,

stk. 9, samt tilskud til aktivering og undervisning.

Inddragelsen af de kommunale nettoudgifter på disse områder sker som

konsekvens af, at disse udgifter i vidt omfang erstatter udgiftstyper, der

allerede indgår i budgetgarantien.

I forhold til det kommunale tilskuds- og udligningssystem er der i dag tre

særlige udligningsordninger, der skal sikre en udjævning af kommunernes

udgifter i forbindelse med udlændinge. En af disse ordninger vedrører sociale

udgifter til flygtninge.

Med den ændrede finansiering vedrørende udlændinge, vil der ikke længere

være behov for en »mellemkommunal« udligning af de kommunale

udgifter vedrørende sociale udgifter til flygtninge, idet disse udgifter

finansieres via henholdsvis refusion og det foreslåede

»grundtilskud«. Denne udligningsordning kan derfor afskaffes for

nyankomne flygtninge.

For flygtninge, der har fået opholdstilladelse før 1. juli 1998, følger

den kommunale finansiering imidlertid de hidtidige regler.

Udligningsordningen vedrørende sociale udgifter til flygtninge opretholdes

derfor - omfattende de flygtninge, der har fået opholdstilladelse før 1. juli

1998.

Med lovforslaget afskaffes en række af de hidtidige refusionssatser

vedrørende flygtninge og erstattes af nye tilskudssystemer. For at modvirke

byrdefordelingsmæssige forskydninger herved ændres samtidig i de særlige

udligningsordninger vedrørende udlændinge, jf. nr. 2-4. Der foreslås således

følgende tilpasning af de beløbssatser, som indgår i udligningsordningerne

vedrørende sociale udgifter til flygtninge.

---------------------------------------------------------------------

Tilskudsbeløb Tilskudsbeløb 1998 Foreslåede tilskudsbeløb

vedrørende udligning

af udgifter til

udlændinge

---------------------------------------------------------------------

Tilskud pr. udlænding 3.521 kr. 4.090 kr.

Yderligere tilskud

pr. 0-5-årig udlænding - 4.000 kr.

Yderligere tilskud

pr. 6-16-årig udlændi ng 16.427 kr. 16.427 kr.

---------------------------------------------------------------------

Tilskudsbeløb Tilskudsbeløb 1998 Foreslåede tilskudsbeløb

vedrørende sociale

udgifter til

flygtninge

---------------------------------------------------------------------

Tilskud pr. flygtning

med opholdstid 1 1/2 år

til 6 1/2 år 18.133 kr. 38.611 kr.1)

Tilskud pr. flygtning

med opholdstid 6 1/2 år

til 7 1/2 år 31.526 kr. 31.526 kr.

Tilskud pr. flygtning med

opholdstid 7 1/2 år

til 8 1/2 år 23.646 kr. 23.646 kr.

Tilskud pr. flygtning med

opholdstid 8 1/2 år

til 9 1/2 år 15.762 kr. 15.762 kr.

Tilskud pr. flygtning med

opholdstid 9 1/2 år

til 10 1/2 år 7.882 kr. 7.882 kr.

Yderligere tilskud

pr. 1-5-årige flygtninge 16.961 kr. 0 kr.2)

---------------------------------------------------------------------

1) Stigningen skyldes den foreslåede nedsættelse af refusion fra 75% til

50%. Herudover er merudgifter vedrørende flygtningebørn - inkl. merudgifter

som følge af bortfald af refusion for dagtilbud for børn - af

forenklingsmæssige årsager medtages under antal flygtninge i alt.

2) Merudgifter vedrørende flygtningebørn er indregnet under flygtninge i

alt, jf. note 1.

Flygtninge, der har fået opholdstilladelse før 1. juli 1998, er ikke

omfattet af den foreslåede integrationsydelse, men vil modtage kontanthjælp

efter hidtidige regler. Udligningsordningen vedrørende sociale udgifter til

flygtninge er afpasset herefter, men vil ophøre i takt med, at ordningen

alene vil omfatte flygtninge med opholdstilladelse før 1. juli 1998. Det

præciseres derfor, at udligningsordningen vedrørende sociale udgifter til

flygtninge alene omfatter flygtninge, der har fået opholdstilladelse før 1.

juli 1998.

Der foretages endvidere en redaktionel opdatering af det nuværende

tilskudsbeløb vedrørende udgifter til asylansøgere til 1998 prisniveau, jf.

nr. 5.

Ved nr. 6 fastsættes det, at det ovenfor nævnte tilskudsbeløb skal

reguleres årligt efter lov om en satsreguleringsprocent.

Til § 61

Hensigten med dette lovforslag er dels at skabe samme vilkår for

indvandrere som for flygtninge, dels at indrette finansieringssystemet på en

ny måde, således at kommunerne får stærke incitamenter til en god

integrationsindsats. En række af de nuværende særlige refusionsregler

vedrørende flygtninge foreslås derfor afskaffet og erstattet af reglerne i

dette lovforslag.

I lov om aktiv socialpolitik og lov om social service er i dag fastsat

særlige regler for refusion af kommunernes udgifter til flygtninge. De

særlige refusionsregler indebærer, at staten dækker 100 pct. af kommunernes

udgifter - til særlige foranstaltninger for børn og unge, til kontanthjælp,

til forsørgelsesydelser under tilbud om aktivering, til revalidering og til

hjælp i særlige tilfælde - i de første 1 1/2 år efter datoen for

opholdstilladelsen. De næste 5 år dækker staten 75 pct. af kommunernes

udgifter. Efter perioden med de første 6 1/2 år efter datoen for

opholdstilladelse følger finansieringen af udgifterne til flygtninge de

generelle regler, dvs. kommunernes udgifter refunderes af staten med 50 pct.

De særlige refusionsregler indebærer endvidere, at kommunernes udgifter

til service- og institutionsydelser refunderes med 75 pct. i hele 6 1/2

års-perioden. Herefter gælder de generelle finansieringsregler, dvs. der er

fuld kommunal egenfinansiering.

For to grupper af flygtninge refunderes udgifterne dog fuldt ud, og

refusionen er ikke begrænset til 6 1/2 år. Den ene gruppe er flygtninge med

vidtgående handicap, som inden for de første 12 måneder efter datoen for

opholdstilladelse anbringes i døgnophold på institution, bofællesskab eller

familiepleje. Det gælder, så længe flygtningen ikke har klaret sig selv i en

sammenhængende periode på 2 år. Den anden gruppe er mindreårige uledsagede

asylansøgere, og det gælder, indtil barnet er fyldt 18 år, eller forældrene

får lovligt ophold her i landet.

De særlige refusionsregler i lov om individuel boligstøtte indebærer, at

kommunernes udgifter til boligsikring og boligydelse til pensionister dækkes

med 100 pct. de første 6 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen. Herefter

gælder de generelle finansieringsregler, dvs. kommunernes udgifter til

boligsikring og boligydelse refunderes af staten med henholdsvis 50 og 75

pct.

Forslaget indebærer, at den højere refusion vedrørende forsørgelsesydelser

til flygtninge efter 1 1/2 års ophold og udgifter til boligstøtte nedsættes

til den generelle refusionssats, ligesom refusionen for udgifter til social

service og institutioner for flygtninge helt bortfalder. Dog bibeholdes de

særlige refusionsregler for handicappede og mindreårige uledsagede

asylansøgere.

Skriftlig fremsættelse (17. december 1997)

Indenrigsministeren (Thorkild Simonsen):

Jeg tillader mig herved for det høje Ting af fremsætte:

Forslag til lov om integration af udlændinge i Danmark

(integrationslov).

(Lovforslag nr. L 155).

Det fremsatte lovforslag udgør et samlet udspil vedrørende

integrationsindsatsen over for udlændinge, der fremover meddeles

opholdstilladelse i Danmark.

Det foreslås, at såvel flygtninge som indvandrere tilbydes en

introduktionsindsats af tre års varighed, som tilpasses den enkeltes

forudsætninger.

Kommunerne skal have det samlede ansvar for introduktionsprogrammet, og

kravene til introduktionen er fastlagt i lovforslaget. Programmet skal

indeholde en grundlæggende indføring i danske samfundsforhold og

danskundervisning. Det skal tilbydes alle - også selvforsørgende. Udlændinge,

der ikke kan forsørge sig selv, har endvidere, sålænge dette er tilfældet,

krav på at modtage aktiveringstilbud eller tilbud om beskæftigelse som en del

af introduktionsprogrammet. Programmet skal i disse tilfælde tilrettelægges

som et heldagsforløb.

Kommunerne skal udarbejde handlingsplaner for den enkeltes

integrationsforløb, herunder for danskundervisningen og dennes samspil med

den øvrige integrationsindsats. Udførelsen af bestemte integrationsopgaver

kan overlades til for eksempel Dansk Flygtningehjælp.

For de erhvervsaktive skal introduktionsprogrammet tage målrettet sigte

mod en ansættelse på arbejdsmarkedet eller mod en uddannelse. Det skal blandt

andet opnås ved en bedre indpasning af danskundervisningen i programmet.

Danskundervisningen skal styrkes. Undervisningen skal påbegyndes tidligere

end i dag, og der skal opstilles klare mål for og krav til undervisningen.

Der skal etableres en formel afslutning af undervisningsforløbet i form af et

bevis for aktiv deltagelse i undervisningen.

For at sikre kontinuitet og sammenhæng i forløbet skal udlændingen blive

boende i kommunen, så længe introduktionsprogrammet løber. Retten til

introduktion bevares dog, hvis tilflytningskommunen samtykker i at overtage

introduktionen.

Nyankomne udlændinge er en særlig gruppe, der efter forslaget skal modtage

en særlig kontant ydelse og en omfattende målrettet offentlig indsats i form

af indføring i det danske samfund, danskundervisning og foranstaltninger i

øvrigt, der muliggør og fremmer indplaceringen på det danske arbejdsmarked og

i det danske samfund. I denne overgangsfase skal udlændinge, der ikke kan

forsørge sig selv, modtage en kontant ydelse, indtil de er i stand til at

klare sig selv. Udlændingene vil herudover have ret til supplerende, sociale

ydelser efter den almindelige lovgivning.

Ansvaret for visitering af flygtninge til førstegangsboligplacering skal

påhvile Udlændingestyrelsen, der fastsætter kvoter amtsvis. Inden for amtet

fastlægges den indbyrdes fordeling mellem kommunerne ved aftale mellem amtets

kommuner. Kan kommunerne ikke nå til enighed, fastlægges den enkelte kommunes

kvote af Udlændingestyrelsen. Kommunerne har pligt til at fremskaffe boliger

til de anviste flygtninge. Opfylder kommunerne ikke den pligt, skal

Udlændingestyrelsen på kommunens vegne skaffe boliger til flygtningene.

I kommuner, hvor flere end 50 borgere over 18 år i fællesskab fremsætter

skriftlig anmodning herom, oprettes integrationsråd, der blandt andet

sammensættes af medlemmer af lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller

andre tilsvarende personer i kommunen. Rådene drøfter integrationsspørgsmål

og kan blandt andet udtale sig om kommunens introduktionsprogrammer.

De væsentligste ændring i forhold til gældende ret er, at det ikke kun er

flygtninge med også indvandrer, der tilbydes en integrationsindsats,

programmets varighed udvides fra 18 måneder i dag til tre år, ansvaret, der

tidligere var placeres i Dansk Flygtningehjælp, lægges nu ud i kommunalt regi

og danskundervisningen indgår som en del af integrationsindsatsen og udvides

betydeligt i forhold til den nuværende niveau. Endelig åbnes der mulighed for

aktivering af personer omfattet af programmet - en mulighed der ikke

eksisterer i dag.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 1998.

Lovforslaget samlede økonomiske og administrative konsekvenser skønnes at

medføre årlige offentlige merudgifter på 240-250 mill. kr., når den fulde

virkning er indtrådt. I 1998 skønnes en offentlige merudgift på 20-30 mill.

kr. Der er tale om et udgiftsskøn, der varierer med personkredsens konkrete

sammensætning og behov i de enkelte år.

Der er i 1998 afsat en særlig reserve på 300 mill. kr. til at finansiere

en indsats overfor allerede ankomne udlændinge, f.eks. danskundervisning af

voksne, sent ankomne børn, førskolebørn, samt andre problemer ved overgang

til et nyt integrationsprogram. Endvidere forudsættes en del af beløbet

anvendt til første års udgifter til styrket integration af udlændinge.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter