Voldgiftssag afgjort af voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Voldgiftssag afgjort af voldgiftsnævnet
for bygge- og anlægsvirksomhed.
Anvendelse af AB 92 §40 nr.3 ved ophævelse af
entrepriseaftale
Ved klageskrift af 27.2.1996 har klageren K, nedlagt
påstand om, at indklagede I skal betale 120.043,32 kr. med tillæg
af procesrente fra sagens anlæg den 28.2.1996 til betaling sker. Klagen
var oprindeligt tillige rettet mod malermestrene X og Y , men kravet mod
dette selskab er frafaldet under den mundtlige forhandling. K har umiddelbart
før proceduren ønsket at forhøje denne påstand med
61.221 kr. Indklagede har protesteret herimod, og voldgiftsretten har taget
denne protest til følge, jf. princippet i retsplejelovens § 363 stk.1.
Indklagede har påstået frifindelse for
klagerens krav og har nedlagt selvstændig påstand om, at K skal
betale 380.876,60 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra
17.10.1995 tilbetaling sker. Indklagede har under sagens forberedelse
frafaldet en oprindelig nedlagt afvisningspåstand.
K har påstået frifindelse overfor indklagedes
modkrav.
Der er under sagen opnået enighed mellem parterne
om, at AB 92 er vedtaget.
I henhold til " Regler for behandling af sager ved
Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed " er der til
behandling af klagen nedsat en voldgiftsret bestående af malermester
Leon Telvig, arkitekt m.a.a. Lars Møller og landsdommer Ole Nicolaisen
med sidstnævnte som retsformand.
Tvisten udspringer af indklagedes arbejde i forbindelse
med boligforbedrings- og påbudsarbejder på klagerens ejendom i
sommeren 1995, hvor arkitekt- og ingeniørfirmaet A var klagerens
tekniske rådgiver og tilsynsførende.
Læs alt
En fuldstændig sagsfremstilling samt
fuldstændig gengivelse af de afgivne forklaringer er udeladt i denne
kendelse.
Klageren
har med henvisning til AB 92 § 40 nr.3
hævet entrepriseaftalen med indklagede i oktober 1995 og har under
henvisning til, at parternes aftalegrundlag er en entreprisesum på
260.825 kr. plus moms, opgjort sit krav således :
Tilbudssum
260.825,00 kr.
Ekstraarbejder i 9 lejligheder a`3.200 kr.
28.800,00 kr.
I alt
289.625,00 kr.
Dette beløb skal reduceres med :
Mangler ved toiletter, skønsmæssigt nedsat
- 8.400,00 kr.
Træværk ikke malet
- 25.113,00 kr.
Gulvslibning udgået af entreprise
- 57.312,00 kr.
Lejlighed ikke malet af klageren
- 12.384,40 kr.
Vaskeri ikke malet
- 4.812,00 kr.
Beboerlokale ikke malet
- 7.318,00 kr.
Fradrag i alt
- 115.339,40 kr.
Til rest
174.285,60 kr.
Plus moms
43.571,40 kr.
I alt
217.857,00 kr.
Modtaget aconto efter 15 % tilbageholdelse
-90.312,50 kr.
Indklagedes resttilgodehavende
127.544,50 kr.
Klagerens erstatningskrav :
Mangelsafhjælpning iflg.
skønserklæringer
187.741,00 kr.
Udlæg afholdt af AI
31.836,82 kr.
Syns- og skønsomkostninger
13.000,00 kr.
Advokatsalær i forbindelse med syn og skøn
15.000,00 kr.
I alt
247.587,82 kr.
Indklagedes krav
- 127.544,50 kr.
Klagerens påstand
120.043,32 kr.
Indklagede
har oprindeligt opgjort sin
selvstændige påstand under henvisning til, at samtlige arbejder
er udført under regning.
Under proceduren har indklagede fastholdt påstandens
beløbsstørrelse, men har nu anført, at alene
ekstraarbejder for et beløb af 105.876,60 kr. kræves betalt
efter regning, idet det resterende beløb på 275.000 kr. svarende
til 10 lejligheder a´22.000 kr. plus moms tager udgangspunkt i
tilbudslistepriserne med tillæg af 28.735 kr. i mistet avance for
gulvslibning. Den selvstændige påstand opgøres
således :
Opgang nr.8
184.497,14 kr.
Opgang nr. 16
145.781,14 kr.
Ekstraarbejde i bad og vådrum
26.400,00 kr.
I alt
356.678,28 kr.
Moms
89.169,57 kr.
445.847,85 kr.
Betalt aconto
- 90.000,00 kr.
Rentenota
4.125,00 kr.
Ekstraarbejde toiletter
20.903,75 kr.
Indklagedes krav
380.876,60 kr.
Forud for voldgiftssagens anlæg har syns- og
skønsmand på grundlag af syns- og skønsforretning den
21.11.1995 afgivet en skønserklæring af 5.1.1996 og en
tillægserklæring af 20.2.1996. Af disse erklæringer
fremgår bl.a., at den samlede udgift til udbedring af fejl og mangler
vil udgøre 187.741 kr. inkl. Moms. Skønsmanden har endvidere
besvaret følgende spørgsmål benægtende :
" Er der efter besigtigelsen efter
skønsmandens opfattelse udført ekstraarbejde udover de
beskrevne arbejder til en værdi af kr. 3.200 + moms pr. lejlighed ?
".
Mundtlig forhandling har fundet sted den. 28.2 og den
9.4.1997. Der er afgivet forklaringer som følger :
1. Arkitekten indgik aftaler med malerfirmaet på
klagerens vegne. Efter at arkitektens dialog med indklagede var gået
helt i stykker, anbefalede arkitekten at arbejdet blev stoppet og det blev
derpå resultatet.
2. Indklagede har forklaret at nogle ønskede at
få opsat væv på toiletterne, hvilket de
pågældende beboere selv skulle betale. Indklagede betingede sig
imidlertid udtrykkeligt overfor arkitekten, at regningen herfor som for
øvrige ekstraarbejder skulle sendes til arkitekten. Skønsmanden
har misforstået det hele; der skulle selvfølgelig betales ekstra
for det arbejde, der går ud over det oprindeligt aftalte.
3. Arkitekten har forklaret, at der var utallige problemer
med indklagede. Dette har vidnet drøftet med indklagede, der
imidlertid bagatelliserede problemerne og lovede forholdene forbedret,
hvilket ikke skete. Han insisterede også på at afhjælpe
manglerne, men da beboerne satte sig kraftigt imod dette, endte det med at
vidnet satte indklagede fra arbejdet ved en skrivelse af 17.10.1995. Vidnet
har ikke forud for denne skrivelse været advaret skriftligt.
Vedrørende ekstraarbejder har vidnet forklaret, at
han har haft drøftelser med indklagede herom, hvorunder de er blevet
enige om en merpris i størrelsesordenen 150 kr. for farveskift,
ligesom der blev aftalt en timeløn på 210 kr. for afrensning af
cellotexplader, hvilket vistnok medførte et tidsforbrug på 14-15
timer. Vidnet vil ikke afvise en merpris pr. lejlighed på 1.200 kr. for
stukreparationer. Mange af beboerne ønskede glasvævsvægge
i køkkener og på toiletter. Betaling herfor skulle imidlertid
afregnes med den enkelte beboer, da dette arbejde ikke var omfattet af
byggesagen. Vidnet lovede dog indklagede at lave en afregning også for
disse arbejder, men det var forudsat, at indklagedes fakturaer skulle
opsplittes på byggesagen og beboerbetaling. Vidnets firma har afholdt
de omhandlede udlæg på i alt 31.846,82 kr., der er specificeret i
oversigten af 22.2.1996. Vidnet havde orienteret indklagede herom og regnede
med, at beløbet kunne modregnes ved den endelige afregning. Vidnet
følte, det var nødvendigt at betale de pågældende
beløb, ellers kunne beboerne ikke flytte ind. Det udførte
arbejde var så mangelfuldt, at det var umuligt at udfærdige en
mangelsliste.
De faglige dommere har besigtiget pågældende
ejendom den.28.2.1997.
Klageren
har til støtte for sine
påstande bl.a. anført, at det efter syns- og
skønserklæringerne må lægges til grund, at
indklagedes arbejde ikke var klar til aflevering. Herefter har det
været med rette, at klageren har ophævet entreprisen i
medfør af AB 92 § 40 nr.3. Der er ganske vist ikke givet skriftligt
påkrav forud for ophævelsen, men det kan ikke anses for
utvivlsomt, at kravet i § 40 herom også gælder en ophævelse
efter nr.3 . Under alle omstændigheder må det efter
bevisførelsen lægges til grund, at der er givet mundtlige
advarsler fra arkitekten til indklagede.
Skønsmandens udsagn må ligeledes lægges
til grund m.h.t., at der ikke er udført eksraarbejder udover 3.200 kr.
pr. lejlighed. Ekstraarbejder i det omfang, som indklagede kræver
betalt, forekommer usandsynlige bedømt i forhold til entreprisesummen.
Indklagede har heller ikke godtgjort, at sådanne arbejder skulle
være aftalt eller godkendt af arkitekten.
Klagerens opgørelse må i det hele
lægges til grund, dels på grundlag af skønsmandens
erklæringer, men også f.s.v. angår de rejste
erstatningskrav vedrørende arkitektens udlæg samt klagerens
omkostninger i forbindelse med syn og skøn.
Indklagede
har bl.a. gjort gældende, at
indklagede har udført sit arbejde korrekt, selvom det har været
vanskeliggjort på grund af en helt uprofessionel styring fra klagerens
rådgiver. Arbejdet er afleveret efter meddelelse til arkitekten.
Klageren har afvist denne aflevering uden at give indklagede en
afhjælpningsfrist og uden at fremkomme med en mangelsliste. AB 92 § 40
er fuldstændig tilsidesat af klageren. Det er først i
klageskriftet, at det overhoved tilkendegives fra klagerens side, at
entreprisen er ophævet.
I en situation som den foreliggende, hvor indklagede
uberettiget er blevet afskåret fra at udføre afhjælpning,
vil et evt. mangelsansvar være begrænset til det beløb,
som det ville have kostet indklagede at udføre afhjælpningen
selv, d.v.s. kostprisen uden avance og moms.
Det foretagne syn- og skøn, der er iværksat
af klageren mod indklagedes protest og med urette, må
tilsidesættes, idet skønsmanden lægger til grund, at der
skal leveres en bedre ydelse end aftalt, hvilket klageren ikke har krav
på.
Der må tilkomme indklagede betaling for de
omtvistede ekstraarbejder vedrørende cellotexplader, maling af
mørkt træværk, farveskift, væv i køkkener og
våde rum samt stukreparationer, idet det må anses for godtgjort,
at arkitekten har bestilt eller i hvert fald stiltiende har accepteret disse
arbejder. Det må også, uanset skønsmandens opfattelse,
lægges til grund, at disse ekstraarbejder er udført, idet det
ikke kan antages, at skønsmanden efterfølgende har været
i stand til at bedømme, om dette har været tilfældet.
Opsætning af væv i køkkener og
toiletter må betales af klageren. Arkitekten har ubestridt lovet at
sørge for opkrævning herfor hos de enkelte beboere, som
indklagede jo ikke har kontraktsforhold til.
Da gulvslibning er udgået af entreprisen, må
indklagede i medfør af AB 92 § 14, stk.5 have krav på den
avance på 28.735 kr., som derved blev mistet.
Klagerens krav på fradrag bestrides i det hele. Der
mangler dokumentation for, at der skulle være mangler ved arbejdet
på toiletter, og det afvises, at træværk ikke skulle
være malet. Arkitektens udlæg er foretaget uden aftale med
indklagede og er desuden fuldstændigt udokumenteret.
Omkostningerne vedrørende syn- og skøn
må behandles som en del af sagens omkostninger og kan ikke
pålægges indklagede.
Voldgiftsrettens bemærkninger
Det bemærkes indledningsvist, at klageren på
grundlag af skønsmandens erklæringer kunne have grund til at
antage, at indklagede ikke ville være i stand til at fuldføre
arbejdet uden væsentlige mangler, hvilket som udgangspunkt kunne
begrunde, at klageren ophævede entrepriseaftalen under henvisning til
AB 92 § 40 nr. 3. Klageren har imidlertid ikke givet indklagede mulighed for
at opfylde sin pligt og udøve sin ret til den i § 31 omhandlede
mangelsafhjælpning eller fremsendt det i § 40 foreskrevne skriftlige
påkrav som en advarsel til indklagede før ophævelsen. Det
bemærkes i den forbindelse, at klageren ikke efter bevisførelsen
findes at have godtgjort, at der på anden måde er tilgået
indklagede advarsel med en rimelig frist til afhjælpning af mangler.
Hertil kommer, at arkitektens skrivelse af 17.10.1995, som af klageren
påberåbes som en meddelelse om ophævelse af
entrepriseaftalen i medfør af AB 92 § 40 nr.3, ikke efter sin ordlyd
fremstår som en hæveskrivelse og ikke henviser til § 40 nr.3
Uanset om et hævegrundlag efter den anførte
bestemmelse måtte foreligge, findes klageren således ikke at have
fulgt den i AB 92 foreskrevne fremgangsmåde forbygherren til at
hæve en entrepriseaftale. Da arbejdet imidlertid faktisk er bragt til
ophør ved at indklagede er sat fra arbejdet inden dette er afsluttet,
og da det, efter det der er oplyst om forholdet mellem parterne, må
antages, at det vil være praktisk uigennemførligt på
nuværende tidspunkt at lade indklagede udbedre de
pågældende mangler, finder voldgiftsretten, at der må
foretages en økonomisk opgørelse af parternes
mellemværende, hvor det både er tillagt betydning, at indklagedes
arbejde har været mangelfuldt, og at klageren ikke har overholdt de
anførte regler i AB 92.
Der tages ved den talmæssige opgørelse
udgangspunkt i, at det mellem klageren og indklagede har været aftalt,
at indklagede skulle udføre pågældende entreprise, og det
må efter bevisførelsen lægges til grund, at dette er sket
på grundlag af en aftalt entreprisesum på 260.825 kr. plus moms,
svarende til et beløbsspecificeret tilbud afgivet den19.12.1994 af
indklagede på grundlag af bl.a. entreprisebeskrivelse, arbejde-
bygningsdelbeskrivelse samt byggesagsbeskrivelse udarbejdet af klagerens
tekniske rådgiver A. Den omstændighed, at en entreprisekontrakt
på disse vilkår mellem klageren som bygherre og indklagede som
entreprenør ikke er underskrevet af indklagede, kan på den
beskrevne baggrund ikke føre til, at hele indklagedes arbejde må
anses som udført efter regning.
Til den anførte entreprisesum på 260.825 kr.
skal lægges 28.800 kr. for ubestridt udført ekstraarbejde i 9
lejligheder a´3.200 kr.
Det herefter fremkomne beløb skal reduceres med
24.514,40 kr. ekskl. Moms i anledning af, at en lejlighed, et vaskeri og et
beboerlokale ikke er malet samt med et beløb på 52.000 kr.
ekskl. Moms, fordi gulvslibning er udgået af entreprisen.
Sidstnævnte beløber skønsmæssigt ansat på
grundlag af tilbudsbeløbet for gulvslibning på 57.312 kr. med
reduktion af en rimelig avance til indklagede på knap 10 %, jf.
princippet i AB 92 § 14, stk.5.
Voldgiftsretten lægger efter bevisførelsen og
fagdommernes besigtigelse til grund, at træværket er malet, men
at arbejdet er behæftet med mangler, der som nedenfor anført
medfører en reduktion af indklagedes betalingskrav. Der findes
således ikke grundlag for at lade denne post på 25.113 kr.
udgå, således som klageren har krævet. Klageren har ikke
oplyst nærmere om det krævede fradrag vedrørende mangler
ved indklagedes arbejde på toiletter, hvorfor der ikke findes grundlag
for at imødekomme dette fradrag.
Voldgiftsretten kan på grundlag af de faglige
dommeres besigtigelse tiltræde, at udbedringen af de fejl og mangler
ved indklagedes arbejde, som skønsmanden har konstateret, vil andrage
150.192,85 kr. plus moms 37.548,21 kr. = 187.741,06 kr.
På den ene side har indklagede uden at ville
anerkende det præsteret et arbejde, der er så mangelfuldt, at
klageren kunne have hævet entreprisen i medfør af AB 92 § 40,
nr.3. På den anden side har klageren sat indklagede fra arbejdet uden
at følge reglerne i § 40 om skriftligt påkrav og har yderligere
nægtet at specificere de påberåbte mangler, hvorved
indklagedes afhjælpningsret er blevet gjort illusorisk. På denne
baggrund findes hver part at burde bære halvdelen af moms og avance i
forbindelse med udbedringsomkostningerne, således at klageren kun
delvis får dækket de udgifter til en ny entreprenørs
udbedring, der ville være sparet ved en afhjælpning foretaget af
indklagede. Idet avancen skønnes ar udgøre 40.550 kr. svarende
til et dækningsbidrag på ca. 27 %, tilkommer der klageren
følgende beløb for mangelsudbedring :
Udbedringsomkostninger ekskl. Moms
150.192 kr.
Fratrukket halv avance
-20.250 kr.
Tillagt halv moms
+18.775 kr.
I alt
148.717 kr.
Skønsmandens erklæring om, at der ikke af
indklagede er udført ekstraarbejder udover anførte ubestridte
beløb på 28.800 kr. plus moms, findes afgivet på et
usikkert grundlag, allerede fordi det ikke i sagen nøjagtigt er
oplyst, hvilke arbejder, der er forudsat udført for dette
beløb. Herefter finder voldgiftsretten på grundlag af
fagdommernes besigtigelse til dels sammenholdt med arkitektens forklaring, at
der må tilkomme indklagede betaling for ekstraarbejde vedrørende
afrensning af cellotexplader, der skønsmæssigt fastsættes
til 26 timer a` 210 kr., for ekstra maling af mørkt
træværk, der skønsmæssigt fastsættes til 600
kr. pr. lejlighed i 9 lejligheder, farveskift i 9 lejligheder a` 375 kr., som
krævet af indklagede, væv i 6 køkkener a` 1.200 kr.,
væv i våde rum i 8 lejligheder a`3.300 kr. og ekstra
stukreparationer i 9 lejligheder til et skønnet beløb på
2.000 kr. pr. lejlighed.
Det af klageren fremsatte krav på 31.846,82 kr. for
udlæg afholdt af arkitekten er bestridt af indklagede og kan ikke
tages til følge, allerede fordi der ikke foreligger dokumentation for,
at de beløb, som kravet angiver at vedrøre, er afholdt.
Angående klagerens krav vedrørende erstatning
for udgifter afholdt i forbindelse med syn og skøn bemærkes, at
der ikke findes grundlag for at pålægge indklagede at betale
advokatens salær i denne forbindelse. De øvrige - egentlige
skønsudgifter skal ifølge AB 92 § 45, stk.5 tages i betragtning
ved voldgiftsrettens fastsættelse af sagsomkostninger, jf.
nedenfor.
Efter det anførte skal klageren betale :
Tilbudssum
260.825,00 kr.
Ekstraarbejde i 9 lejligheder
28.800,00 kr.
Lejlighed, vaskeri og beboerlokale ikke malet
-24.514,40 kr.
Gulvslibning udgået
-52.000,00 kr.
I alt
213.110,60 kr.
Moms heraf
53.277,65 kr.
266.388,25 kr.
betalt aconto
-90.312,50 kr.
reduktion for udbedring af mangler
-148.717,00 kr.
27.358,75 kr.
Ekstraarbejder, der skal betales herudover :
Afrensning af cellotexplader
5.460,00 kr.
Ekstra maling af mørkt træværk
5.400,00 kr.
Farveskift i 9 lejligheder
3.375,00 kr.
Væv opsat i 6 køkkener
7.200,00 kr.
Væv opsat i våde rum i 8 lejligheder
26.400,00 kr.
Ekstra stukreparationer
18.000,00 kr.
65.835,00 kr.
moms heraf
16.458,75 kr.
Ekstraarbejder i alt
82.293,75 kr.
Med tillæg af ovenanførte saldo
27.358,75 kr.
109.652,50 kr.
Der tilkommer herefter indklagede 109.652,50 kr. med
procesrente fra 15 arbejdsdage efter klagerens modtagelse af
slutopgørelse, d.v.s. fra den 26.10. 1995, jf. AB 92 § 22. Der findes
ikke grundlag for herudover at tage indklagedes særskilte rentekrav
på 4.125 kr. fremsat i skrivelse af 16.10.1995 til følge.
Efter sagens udfald sammenholdt med parternes
påstande, og når der tillige tages hensyn til den måde,
sagen har været ført fra begge parters side, finder
voldgiftsretten, at hver part skal afholde egne sagsomkostninger, og at
parterne ligeligt skal afholde voldgiftsrettens omkostninger. Dog findes
klagerens udlæg til skønsmandens honorar på i alt 15.250
kr. at burde udredes af indklagede henset til syns- og
skønserklæringens betydning for sagens afgørelse.
THI BESTEMMES :
Klageren skal til indklagede, betale 109.652,50 kr. med
procesrente fra den 26.10.1995 til betaling sker.
Indklagede skal til klageren betale de syns- og
skønsomkostninger på 15.250 kr., som påhviler klageren.
Bortset herfra skal hver part betale egne sagsomkostninger.
De omkostninger, der er forbundet med voldgiftsrettens
behandling af sagen, skal betales af klageren og indklagede med hver
halvdelen.
Kendelsen skal opfyldes inden 14 dage efter dens
modtagelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Prøvelse af Integrationsministeriets afgørelse i sag om tvangsmæssig udvisning Domsdatabasen · 31. august 2006
- Sagen drejer sig om, hvorvidt det er jordejeren eller ledningsejeren, der skal betale de udgifter, der er forbundet med omlægning af kloakledninger Domsdatabasen · 7. januar 2019
- Sag om sagsøgers patent DK 178527 B1 er gyldigt, og i givet fald, om sagsøgtes produkt Hinge-Lok krænker dette patent og patent DK 177599 B1 (stridspatenterne). Dommen er en delafgørelse. Domsdatabasen · 1. februar 2022
- Sag om et økonomisk mellemværende mellem sagsøger ApS som leasinggiver og sagsøgte som leasingtager i forbindelse med sagsøger ApS´ ophævelse af to leasingaftaler Domsdatabasen · 19. april 2023
- Sag om, hvorvidt sagsøgte er rette sagsøgte og om sagsøgte har opgjort varme- og fordelingsregnskaber forkert i en årrække. Domsdatabasen · 7. februar 2019
- Sag om, hvorvidt de sagsøgte som henholdsvis tømrer og murerentreprenør og som arkitekt har pådraget sig ansvar for fejl og mangler og for forsinkelse vedrørende byggeprojekt på sagsøgernes ejendom Domsdatabasen · 16. februar 2023
Lignende dokumenter
- Spørgsmål om udsættelse af klagesag vedrørende udbetaling af garanti for entreprenørs forpligtelser på udfaldet af voldgiftssag. Det finansielle ankenævn · 15. september 2000
- Afgørelse afgjort af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Retsinformation · 16. december 1999
- Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Retsinformation · 27. april 2001
- Spørgsmål om udbetaling af garanti for entreprenørs forpligtelser. — OF Det finansielle ankenævn · 20. december 2001
- Indsigelse mod nedskrivning af entreprenørgaranti. Rækkevidde af forlig for voldgiftsnævn — Spar Nord Bank Det finansielle ankenævn · 21. marts 2012
- Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævner for bygge- og anlægsvirksomhed. Retsinformation · 28. januar 2000