Spring til indhold

Retsinformation

Voldgiftssag afgjort af voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

AFG nr 60464 af 26/05/1997AfgørelseSocial- og Boligministeriet6. december 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Voldgiftssag afgjort af voldgiftsnævnet

for bygge- og anlægsvirksomhed.

Anvendelse af AB 92 §40 nr.3 ved ophævelse af

entrepriseaftale

Ved klageskrift af 27.2.1996 har klageren K, nedlagt

påstand om, at indklagede I skal betale 120.043,32 kr. med tillæg

af procesrente fra sagens anlæg den 28.2.1996 til betaling sker. Klagen

var oprindeligt tillige rettet mod malermestrene X og Y , men kravet mod

dette selskab er frafaldet under den mundtlige forhandling. K har umiddelbart

før proceduren ønsket at forhøje denne påstand med

61.221 kr. Indklagede har protesteret herimod, og voldgiftsretten har taget

denne protest til følge, jf. princippet i retsplejelovens § 363 stk.1.

Indklagede har påstået frifindelse for

klagerens krav og har nedlagt selvstændig påstand om, at K skal

betale 380.876,60 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra

17.10.1995 tilbetaling sker. Indklagede har under sagens forberedelse

frafaldet en oprindelig nedlagt afvisningspåstand.

K har påstået frifindelse overfor indklagedes

modkrav.

Der er under sagen opnået enighed mellem parterne

om, at AB 92 er vedtaget.

I henhold til " Regler for behandling af sager ved

Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed " er der til

behandling af klagen nedsat en voldgiftsret bestående af malermester

Leon Telvig, arkitekt m.a.a. Lars Møller og landsdommer Ole Nicolaisen

med sidstnævnte som retsformand.

Tvisten udspringer af indklagedes arbejde i forbindelse

med boligforbedrings- og påbudsarbejder på klagerens ejendom i

sommeren 1995, hvor arkitekt- og ingeniørfirmaet A var klagerens

tekniske rådgiver og tilsynsførende.

Læs alt

En fuldstændig sagsfremstilling samt

fuldstændig gengivelse af de afgivne forklaringer er udeladt i denne

kendelse.

Klageren

har med henvisning til AB 92 § 40 nr.3

hævet entrepriseaftalen med indklagede i oktober 1995 og har under

henvisning til, at parternes aftalegrundlag er en entreprisesum på

260.825 kr. plus moms, opgjort sit krav således :

Tilbudssum

260.825,00 kr.

Ekstraarbejder i 9 lejligheder a`3.200 kr.

28.800,00 kr.

I alt

289.625,00 kr.

Dette beløb skal reduceres med :

Mangler ved toiletter, skønsmæssigt nedsat

- 8.400,00 kr.

Træværk ikke malet

- 25.113,00 kr.

Gulvslibning udgået af entreprise

- 57.312,00 kr.

Lejlighed ikke malet af klageren

- 12.384,40 kr.

Vaskeri ikke malet

- 4.812,00 kr.

Beboerlokale ikke malet

- 7.318,00 kr.

Fradrag i alt

- 115.339,40 kr.

Til rest

174.285,60 kr.

Plus moms

43.571,40 kr.

I alt

217.857,00 kr.

Modtaget aconto efter 15 % tilbageholdelse

-90.312,50 kr.

Indklagedes resttilgodehavende

127.544,50 kr.

Klagerens erstatningskrav :

Mangelsafhjælpning iflg.

skønserklæringer

187.741,00 kr.

Udlæg afholdt af AI

31.836,82 kr.

Syns- og skønsomkostninger

13.000,00 kr.

Advokatsalær i forbindelse med syn og skøn

15.000,00 kr.

I alt

247.587,82 kr.

Indklagedes krav

- 127.544,50 kr.

Klagerens påstand

120.043,32 kr.

Indklagede

har oprindeligt opgjort sin

selvstændige påstand under henvisning til, at samtlige arbejder

er udført under regning.

Under proceduren har indklagede fastholdt påstandens

beløbsstørrelse, men har nu anført, at alene

ekstraarbejder for et beløb af 105.876,60 kr. kræves betalt

efter regning, idet det resterende beløb på 275.000 kr. svarende

til 10 lejligheder a´22.000 kr. plus moms tager udgangspunkt i

tilbudslistepriserne med tillæg af 28.735 kr. i mistet avance for

gulvslibning. Den selvstændige påstand opgøres

således :

Opgang nr.8

184.497,14 kr.

Opgang nr. 16

145.781,14 kr.

Ekstraarbejde i bad og vådrum

26.400,00 kr.

I alt

356.678,28 kr.

Moms

89.169,57 kr.

445.847,85 kr.

Betalt aconto

- 90.000,00 kr.

Rentenota

4.125,00 kr.

Ekstraarbejde toiletter

20.903,75 kr.

Indklagedes krav

380.876,60 kr.

Forud for voldgiftssagens anlæg har syns- og

skønsmand på grundlag af syns- og skønsforretning den

21.11.1995 afgivet en skønserklæring af 5.1.1996 og en

tillægserklæring af 20.2.1996. Af disse erklæringer

fremgår bl.a., at den samlede udgift til udbedring af fejl og mangler

vil udgøre 187.741 kr. inkl. Moms. Skønsmanden har endvidere

besvaret følgende spørgsmål benægtende :

" Er der efter besigtigelsen efter

skønsmandens opfattelse udført ekstraarbejde udover de

beskrevne arbejder til en værdi af kr. 3.200 + moms pr. lejlighed ?

".

Mundtlig forhandling har fundet sted den. 28.2 og den

9.4.1997. Der er afgivet forklaringer som følger :

1. Arkitekten indgik aftaler med malerfirmaet på

klagerens vegne. Efter at arkitektens dialog med indklagede var gået

helt i stykker, anbefalede arkitekten at arbejdet blev stoppet og det blev

derpå resultatet.

2. Indklagede har forklaret at nogle ønskede at

få opsat væv på toiletterne, hvilket de

pågældende beboere selv skulle betale. Indklagede betingede sig

imidlertid udtrykkeligt overfor arkitekten, at regningen herfor som for

øvrige ekstraarbejder skulle sendes til arkitekten. Skønsmanden

har misforstået det hele; der skulle selvfølgelig betales ekstra

for det arbejde, der går ud over det oprindeligt aftalte.

3. Arkitekten har forklaret, at der var utallige problemer

med indklagede. Dette har vidnet drøftet med indklagede, der

imidlertid bagatelliserede problemerne og lovede forholdene forbedret,

hvilket ikke skete. Han insisterede også på at afhjælpe

manglerne, men da beboerne satte sig kraftigt imod dette, endte det med at

vidnet satte indklagede fra arbejdet ved en skrivelse af 17.10.1995. Vidnet

har ikke forud for denne skrivelse været advaret skriftligt.

Vedrørende ekstraarbejder har vidnet forklaret, at

han har haft drøftelser med indklagede herom, hvorunder de er blevet

enige om en merpris i størrelsesordenen 150 kr. for farveskift,

ligesom der blev aftalt en timeløn på 210 kr. for afrensning af

cellotexplader, hvilket vistnok medførte et tidsforbrug på 14-15

timer. Vidnet vil ikke afvise en merpris pr. lejlighed på 1.200 kr. for

stukreparationer. Mange af beboerne ønskede glasvævsvægge

i køkkener og på toiletter. Betaling herfor skulle imidlertid

afregnes med den enkelte beboer, da dette arbejde ikke var omfattet af

byggesagen. Vidnet lovede dog indklagede at lave en afregning også for

disse arbejder, men det var forudsat, at indklagedes fakturaer skulle

opsplittes på byggesagen og beboerbetaling. Vidnets firma har afholdt

de omhandlede udlæg på i alt 31.846,82 kr., der er specificeret i

oversigten af 22.2.1996. Vidnet havde orienteret indklagede herom og regnede

med, at beløbet kunne modregnes ved den endelige afregning. Vidnet

følte, det var nødvendigt at betale de pågældende

beløb, ellers kunne beboerne ikke flytte ind. Det udførte

arbejde var så mangelfuldt, at det var umuligt at udfærdige en

mangelsliste.

De faglige dommere har besigtiget pågældende

ejendom den.28.2.1997.

Klageren

har til støtte for sine

påstande bl.a. anført, at det efter syns- og

skønserklæringerne må lægges til grund, at

indklagedes arbejde ikke var klar til aflevering. Herefter har det

været med rette, at klageren har ophævet entreprisen i

medfør af AB 92 § 40 nr.3. Der er ganske vist ikke givet skriftligt

påkrav forud for ophævelsen, men det kan ikke anses for

utvivlsomt, at kravet i § 40 herom også gælder en ophævelse

efter nr.3 . Under alle omstændigheder må det efter

bevisførelsen lægges til grund, at der er givet mundtlige

advarsler fra arkitekten til indklagede.

Skønsmandens udsagn må ligeledes lægges

til grund m.h.t., at der ikke er udført eksraarbejder udover 3.200 kr.

pr. lejlighed. Ekstraarbejder i det omfang, som indklagede kræver

betalt, forekommer usandsynlige bedømt i forhold til entreprisesummen.

Indklagede har heller ikke godtgjort, at sådanne arbejder skulle

være aftalt eller godkendt af arkitekten.

Klagerens opgørelse må i det hele

lægges til grund, dels på grundlag af skønsmandens

erklæringer, men også f.s.v. angår de rejste

erstatningskrav vedrørende arkitektens udlæg samt klagerens

omkostninger i forbindelse med syn og skøn.

Indklagede

har bl.a. gjort gældende, at

indklagede har udført sit arbejde korrekt, selvom det har været

vanskeliggjort på grund af en helt uprofessionel styring fra klagerens

rådgiver. Arbejdet er afleveret efter meddelelse til arkitekten.

Klageren har afvist denne aflevering uden at give indklagede en

afhjælpningsfrist og uden at fremkomme med en mangelsliste. AB 92 § 40

er fuldstændig tilsidesat af klageren. Det er først i

klageskriftet, at det overhoved tilkendegives fra klagerens side, at

entreprisen er ophævet.

I en situation som den foreliggende, hvor indklagede

uberettiget er blevet afskåret fra at udføre afhjælpning,

vil et evt. mangelsansvar være begrænset til det beløb,

som det ville have kostet indklagede at udføre afhjælpningen

selv, d.v.s. kostprisen uden avance og moms.

Det foretagne syn- og skøn, der er iværksat

af klageren mod indklagedes protest og med urette, må

tilsidesættes, idet skønsmanden lægger til grund, at der

skal leveres en bedre ydelse end aftalt, hvilket klageren ikke har krav

på.

Der må tilkomme indklagede betaling for de

omtvistede ekstraarbejder vedrørende cellotexplader, maling af

mørkt træværk, farveskift, væv i køkkener og

våde rum samt stukreparationer, idet det må anses for godtgjort,

at arkitekten har bestilt eller i hvert fald stiltiende har accepteret disse

arbejder. Det må også, uanset skønsmandens opfattelse,

lægges til grund, at disse ekstraarbejder er udført, idet det

ikke kan antages, at skønsmanden efterfølgende har været

i stand til at bedømme, om dette har været tilfældet.

Opsætning af væv i køkkener og

toiletter må betales af klageren. Arkitekten har ubestridt lovet at

sørge for opkrævning herfor hos de enkelte beboere, som

indklagede jo ikke har kontraktsforhold til.

Da gulvslibning er udgået af entreprisen, må

indklagede i medfør af AB 92 § 14, stk.5 have krav på den

avance på 28.735 kr., som derved blev mistet.

Klagerens krav på fradrag bestrides i det hele. Der

mangler dokumentation for, at der skulle være mangler ved arbejdet

på toiletter, og det afvises, at træværk ikke skulle

være malet. Arkitektens udlæg er foretaget uden aftale med

indklagede og er desuden fuldstændigt udokumenteret.

Omkostningerne vedrørende syn- og skøn

må behandles som en del af sagens omkostninger og kan ikke

pålægges indklagede.

Voldgiftsrettens bemærkninger

Det bemærkes indledningsvist, at klageren på

grundlag af skønsmandens erklæringer kunne have grund til at

antage, at indklagede ikke ville være i stand til at fuldføre

arbejdet uden væsentlige mangler, hvilket som udgangspunkt kunne

begrunde, at klageren ophævede entrepriseaftalen under henvisning til

AB 92 § 40 nr. 3. Klageren har imidlertid ikke givet indklagede mulighed for

at opfylde sin pligt og udøve sin ret til den i § 31 omhandlede

mangelsafhjælpning eller fremsendt det i § 40 foreskrevne skriftlige

påkrav som en advarsel til indklagede før ophævelsen. Det

bemærkes i den forbindelse, at klageren ikke efter bevisførelsen

findes at have godtgjort, at der på anden måde er tilgået

indklagede advarsel med en rimelig frist til afhjælpning af mangler.

Hertil kommer, at arkitektens skrivelse af 17.10.1995, som af klageren

påberåbes som en meddelelse om ophævelse af

entrepriseaftalen i medfør af AB 92 § 40 nr.3, ikke efter sin ordlyd

fremstår som en hæveskrivelse og ikke henviser til § 40 nr.3

Uanset om et hævegrundlag efter den anførte

bestemmelse måtte foreligge, findes klageren således ikke at have

fulgt den i AB 92 foreskrevne fremgangsmåde forbygherren til at

hæve en entrepriseaftale. Da arbejdet imidlertid faktisk er bragt til

ophør ved at indklagede er sat fra arbejdet inden dette er afsluttet,

og da det, efter det der er oplyst om forholdet mellem parterne, må

antages, at det vil være praktisk uigennemførligt på

nuværende tidspunkt at lade indklagede udbedre de

pågældende mangler, finder voldgiftsretten, at der må

foretages en økonomisk opgørelse af parternes

mellemværende, hvor det både er tillagt betydning, at indklagedes

arbejde har været mangelfuldt, og at klageren ikke har overholdt de

anførte regler i AB 92.

Der tages ved den talmæssige opgørelse

udgangspunkt i, at det mellem klageren og indklagede har været aftalt,

at indklagede skulle udføre pågældende entreprise, og det

må efter bevisførelsen lægges til grund, at dette er sket

på grundlag af en aftalt entreprisesum på 260.825 kr. plus moms,

svarende til et beløbsspecificeret tilbud afgivet den19.12.1994 af

indklagede på grundlag af bl.a. entreprisebeskrivelse, arbejde-

bygningsdelbeskrivelse samt byggesagsbeskrivelse udarbejdet af klagerens

tekniske rådgiver A. Den omstændighed, at en entreprisekontrakt

på disse vilkår mellem klageren som bygherre og indklagede som

entreprenør ikke er underskrevet af indklagede, kan på den

beskrevne baggrund ikke føre til, at hele indklagedes arbejde må

anses som udført efter regning.

Til den anførte entreprisesum på 260.825 kr.

skal lægges 28.800 kr. for ubestridt udført ekstraarbejde i 9

lejligheder a´3.200 kr.

Det herefter fremkomne beløb skal reduceres med

24.514,40 kr. ekskl. Moms i anledning af, at en lejlighed, et vaskeri og et

beboerlokale ikke er malet samt med et beløb på 52.000 kr.

ekskl. Moms, fordi gulvslibning er udgået af entreprisen.

Sidstnævnte beløber skønsmæssigt ansat på

grundlag af tilbudsbeløbet for gulvslibning på 57.312 kr. med

reduktion af en rimelig avance til indklagede på knap 10 %, jf.

princippet i AB 92 § 14, stk.5.

Voldgiftsretten lægger efter bevisførelsen og

fagdommernes besigtigelse til grund, at træværket er malet, men

at arbejdet er behæftet med mangler, der som nedenfor anført

medfører en reduktion af indklagedes betalingskrav. Der findes

således ikke grundlag for at lade denne post på 25.113 kr.

udgå, således som klageren har krævet. Klageren har ikke

oplyst nærmere om det krævede fradrag vedrørende mangler

ved indklagedes arbejde på toiletter, hvorfor der ikke findes grundlag

for at imødekomme dette fradrag.

Voldgiftsretten kan på grundlag af de faglige

dommeres besigtigelse tiltræde, at udbedringen af de fejl og mangler

ved indklagedes arbejde, som skønsmanden har konstateret, vil andrage

150.192,85 kr. plus moms 37.548,21 kr. = 187.741,06 kr.

På den ene side har indklagede uden at ville

anerkende det præsteret et arbejde, der er så mangelfuldt, at

klageren kunne have hævet entreprisen i medfør af AB 92 § 40,

nr.3. På den anden side har klageren sat indklagede fra arbejdet uden

at følge reglerne i § 40 om skriftligt påkrav og har yderligere

nægtet at specificere de påberåbte mangler, hvorved

indklagedes afhjælpningsret er blevet gjort illusorisk. På denne

baggrund findes hver part at burde bære halvdelen af moms og avance i

forbindelse med udbedringsomkostningerne, således at klageren kun

delvis får dækket de udgifter til en ny entreprenørs

udbedring, der ville være sparet ved en afhjælpning foretaget af

indklagede. Idet avancen skønnes ar udgøre 40.550 kr. svarende

til et dækningsbidrag på ca. 27 %, tilkommer der klageren

følgende beløb for mangelsudbedring :

Udbedringsomkostninger ekskl. Moms

150.192 kr.

Fratrukket halv avance

-20.250 kr.

Tillagt halv moms

+18.775 kr.

I alt

148.717 kr.

Skønsmandens erklæring om, at der ikke af

indklagede er udført ekstraarbejder udover anførte ubestridte

beløb på 28.800 kr. plus moms, findes afgivet på et

usikkert grundlag, allerede fordi det ikke i sagen nøjagtigt er

oplyst, hvilke arbejder, der er forudsat udført for dette

beløb. Herefter finder voldgiftsretten på grundlag af

fagdommernes besigtigelse til dels sammenholdt med arkitektens forklaring, at

der må tilkomme indklagede betaling for ekstraarbejde vedrørende

afrensning af cellotexplader, der skønsmæssigt fastsættes

til 26 timer a` 210 kr., for ekstra maling af mørkt

træværk, der skønsmæssigt fastsættes til 600

kr. pr. lejlighed i 9 lejligheder, farveskift i 9 lejligheder a` 375 kr., som

krævet af indklagede, væv i 6 køkkener a` 1.200 kr.,

væv i våde rum i 8 lejligheder a`3.300 kr. og ekstra

stukreparationer i 9 lejligheder til et skønnet beløb på

2.000 kr. pr. lejlighed.

Det af klageren fremsatte krav på 31.846,82 kr. for

udlæg afholdt af arkitekten er bestridt af indklagede og kan ikke

tages til følge, allerede fordi der ikke foreligger dokumentation for,

at de beløb, som kravet angiver at vedrøre, er afholdt.

Angående klagerens krav vedrørende erstatning

for udgifter afholdt i forbindelse med syn og skøn bemærkes, at

der ikke findes grundlag for at pålægge indklagede at betale

advokatens salær i denne forbindelse. De øvrige - egentlige

skønsudgifter skal ifølge AB 92 § 45, stk.5 tages i betragtning

ved voldgiftsrettens fastsættelse af sagsomkostninger, jf.

nedenfor.

Efter det anførte skal klageren betale :

Tilbudssum

260.825,00 kr.

Ekstraarbejde i 9 lejligheder

28.800,00 kr.

Lejlighed, vaskeri og beboerlokale ikke malet

-24.514,40 kr.

Gulvslibning udgået

-52.000,00 kr.

I alt

213.110,60 kr.

Moms heraf

53.277,65 kr.

266.388,25 kr.

betalt aconto

-90.312,50 kr.

reduktion for udbedring af mangler

-148.717,00 kr.

27.358,75 kr.

Ekstraarbejder, der skal betales herudover :

Afrensning af cellotexplader

5.460,00 kr.

Ekstra maling af mørkt træværk

5.400,00 kr.

Farveskift i 9 lejligheder

3.375,00 kr.

Væv opsat i 6 køkkener

7.200,00 kr.

Væv opsat i våde rum i 8 lejligheder

26.400,00 kr.

Ekstra stukreparationer

18.000,00 kr.

65.835,00 kr.

moms heraf

16.458,75 kr.

Ekstraarbejder i alt

82.293,75 kr.

Med tillæg af ovenanførte saldo

27.358,75 kr.

109.652,50 kr.

Der tilkommer herefter indklagede 109.652,50 kr. med

procesrente fra 15 arbejdsdage efter klagerens modtagelse af

slutopgørelse, d.v.s. fra den 26.10. 1995, jf. AB 92 § 22. Der findes

ikke grundlag for herudover at tage indklagedes særskilte rentekrav

på 4.125 kr. fremsat i skrivelse af 16.10.1995 til følge.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes

påstande, og når der tillige tages hensyn til den måde,

sagen har været ført fra begge parters side, finder

voldgiftsretten, at hver part skal afholde egne sagsomkostninger, og at

parterne ligeligt skal afholde voldgiftsrettens omkostninger. Dog findes

klagerens udlæg til skønsmandens honorar på i alt 15.250

kr. at burde udredes af indklagede henset til syns- og

skønserklæringens betydning for sagens afgørelse.

THI BESTEMMES :

Klageren skal til indklagede, betale 109.652,50 kr. med

procesrente fra den 26.10.1995 til betaling sker.

Indklagede skal til klageren betale de syns- og

skønsomkostninger på 15.250 kr., som påhviler klageren.

Bortset herfra skal hver part betale egne sagsomkostninger.

De omkostninger, der er forbundet med voldgiftsrettens

behandling af sagen, skal betales af klageren og indklagede med hver

halvdelen.

Kendelsen skal opfyldes inden 14 dage efter dens

modtagelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter