Spring til indhold

Retsinformation

Om inhabilitet for kommunalbestyrelsesmedlemmer der er medlemmer for bestyrelser - generelt

UDT nr 9096 af 15/07/1996UdtalelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Om inhabilitet for kommunalbestyrelsesmedlemmer

der er medlemmer for bestyrelser - generelt

(Indenrigsministeriets brev af 22. januar 1996 til en kommunalbestyrelse -

4. k.kt. j.nr. 1995/122/169-8).

Høje-Taastrup Kommune

Juridisk Afdeling

Bygaden

2630 Taastrup

I brev af 7. marts 1995 har Høje-Taastrup Kommune rettet henvendelse til

Indenrigsministeriet med en anmodning om, at ministeriet udtaler sig

vejledende om spørgsmålet vedrørende inhabilitet for

kommunalbestyrelsesmedlemmer, der samtidig er medlemmer af bestyrelser for

privat eller offentligt ejede selskaber.

Det fremgår af sagen, at Høje-Taastrup Byråd ved brev af 20. september

1994 rettede henvendelse til Tilsynsrådet for Københavns Amt med en anmodning

om en udtalelse om reglerne i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 5,

vedrørende inhabilitet for kommunalbestyrelsesmedlemmer, der tillige er

medlemmer af bestyrelsen for private eller offentlige selskaber.

Tilsynsrådet for Københavns Amt afgav den 13. december 1994 en udtalelse

om spørgsmålet.

Indenrigsministeriet skal i den anledning udtale følgende:

Kommunalbestyrelsen træffer i medfør af § 14, stk. 1, i lov om kommunernes

styrelse (lovbekendtgørelse nr. 615 af 18. juli 1995) beslutning om, hvorvidt

et medlem af kommunalbestyrelsen er inhabilt.

§ 14, stk. 1 og stk. 2, har følgende ordlyd:

»§ 14. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt et medlem

har en sådan interesse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i

kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om sagen.

Stk. 2. Et medlem skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis der foreligger

forhold, der kan give anledning til tvivl om hans habilitet.«

Læs alt

Kommunalbestyrelsens afgørelse af habilitetsspørgsmål er en retsafgørelse,

dvs. at afgørelsen ikke er vilkårlig eller beroende på politiske

overvejelser, men må træffes i henhold til lovgivningen, herunder almindelige

retsgrundsætninger.

Af § 3, stk. 1, i forvaltningsloven fremgår, at den, der virker inden for

den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis:

».....

3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær

tilknytning til et selskab, en forening eller anden privat juridisk person,

der har en særlig interesse i sagens udfald, .....

5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække

tvivl om vedkommendes upartiskhed.«

Af forvaltningslovns § 3, stk. 2, fremgår følgende:

»Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af

interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes

funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at fære fare

for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende

hensyn.«

Afgørelsen af inhabilitetsspørgsmål beror på et skøn, hvor flere

forskellige hensyn skal afvejes. Det antages, at den pågældende er afskåret

fra at deltage i en sags behandling, hvis vedkommende har et sådant forhold

til sagen eller dens parter, at det ud fra en generel vurdering er egnet til

at vække en vis tvivl om, hvorvidt den pågældende vil kunne behandle sagen på

upartisk måde. En beslutning om at anse et kommunalbestyrelsesmedlem for

inhabilt indebærer således ingen tilkendegivelse om, at det pågældende medlem

konkret må antages at ville lægge vægt på usaglige hensyn. I denne sammenhæng

skal det bemærkes, at formålet med inhabilitetsregler ikke alene er at sikre,

at den enkelte sag behandles korrekt, men også at der ikke skabes mistillid

til den offentlige forvaltning.

Det bør dog tillige indgå i overvejelserne, at der ikke i et unødigt

omfang bør lægges hindringer i vejen for, at kommunalbestyrelsesmedlemmer kan

deltage i sagsbehandlingen i komunalbestyrelserne og de stående udvalg.

Det følger af bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, at

kommunalbestyrelsesmedlemmer, som er medlemmer af bestyrelsen for et selskab

elller en forening eller anden privat juridisk person, vil være inhabile ved

kommunalbestyrelsen behandling af en sag, hvis selskabet har en særlig

interesse i denne.

Det er kun tilknytning til private juridiske personer, der kan medføre

inhabilitet efter bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3.

Bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, finder derfor ikke

direkte anvendelse i forhold til et kommunalbestyrelsesmedlem, der er medlem

af bestyrelsen for et offentligt ejet selskab. Det pågældende

bestyrelsesmedlem vil imidlertid ud fra tilsvarende hensyn kunne være

inhabilt ved kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende selskaber

efter § 3, stk. 1, nr. 5.

Det er derfor ikke i sig selv afgørende for vurderingen af spørgsmålet om

et kommunalbestyrelsesmedlems habilitet, om det pågældende

kommunalbestyrelsesmedlem er medlem af bestyrelsen for et selskab, der er

fuldt ud offentligt ejet eller et selskab, der er helt eller delvis privat

ejet.

Bestemmelserne i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3 og nr. 5, indebærer

således som udgangspunkt, at et medlem af en selskabsbestyrelse ikke som

kommunalbestyrelsesmedlem må medvirke ved kommunalbestyrelsens afgørelse af

sager, hvori selskabet er part, eller i hvis udfald selskabet på anden måde

har en særlig interesse.

Der antages dog, at et kommunalbestyrelsesmedlems deltagelse i ledelsen af

foreninger, fonde m.v. ikke i almindelighed medfører inhabilitet ved

kommunalbestyrelsens behandling af en sag vedrørende foreningen eller fonden

i de tilfælde, hvor det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem er udpeget af

kommunalbestyrelsen med henblik på at varetage kommunalbestyrelsens

interesser. I sådanne tilfælde kan der således i almindelighed ikke antages

at være fare for, at afgørelsen vil blive påvirket af uvedkommende hensyn,

jf. forvaltningslovens § 3, stk. 2.

Denne såkaldte kommunalretlige modifikationen gælder dog kun i de

tilfælde, hvor et kommunalbestyrelsesmedlem er udpeget af kommunalbestyrelsen

til at sidde i bestyrelsen for den pågældende forening m.v. Det er endvidere

en forudsætning, at udpegningen er sket med henblik på at varetage

kommunalbestyrelsens interesser i bestyrelsen.

Der kan nærmere henvises til lov om kommunernes styrelse med kommentarer

af Preben Espersen m.fl., 1991, side 77, samt den kommenterede

forvaltningslov ved John Vogter, 1992, side 91 f.

Det må ud fra tilsvarende betragtninger antages, at et

kommunalbestyrelsesmedlem, der er udpeget af kommunalbestyrelsen som medlem

af bestyrelsen for et kommunalt fællesskab, som udgangspunkt ikke vil være

inhabilt ved behandlingen af det kommunale fællesskabs forhold i

kommunalbestyrelsen.

Inhabilitet vil uanset den nævnte modifikation alligevel kunne foreligge i

forhold til komunalbestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af

kommunalbestyrelsen med henblik på at varetages dennes interesser, såfremt

sagen indebærer stillingtagen til det pågældende kommunalbestyrelsesmedlems

handlinger eller undladelser som bestyrelsesmedlem, eller når

kommunalbestyrelsen udøver tilsyn eller kontrolvirksomhed i forhold til

foreningen m.v. eller det kommunale fællesskab.

Det må herudover antages, at et kommunalbestyrelsesmedlem, uanset at den

pågældende er indvalgt i bestyrelsen for en forening m.v. eller et kommunalt

fællesskab med henblik på at varetage kommunalbestyrelsens interesser, kan

være inhabilt ved kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende

privatretlige dispositioner i forholdet mellem kommunen og den pågældende

forening m.v. eller det kommunale fællesskab.

Det må i sådanne tilfælde antages, at det pågældende medlems stillingtagen

i sagen efter omstændighederne vil kunne blive påvirket af hensynet til den

særlige, overvejende økonomiske interesse af privatretlig karakter, som den

pågældende forening m.v. eller det kommunale fællesskab har i sagens udfald,

og at denne påvirkning vil kunne have en så væsentlig indflydelse på det

pågældende medlems stillingtagen til sagen, at der kan være tale om

inhabilitet.

Det kan i nogle tilfælde give anledning til tvivl, om det

kommunalbestyrelsesmedlem er udpeget til bestyrelsen for en forening, en fond

m.v. eller et selskab, for at varetage kommunens interesser. Ved rent

privatretlige selskabsformer som f.eks. aktieselskaber vil et

kommunalbestyrelsesmedlem kun have begrænsede muligheder for at varetage

kommunale interesser, idet almindelige selskabsretlige grundsætninger antages

at udelukke, at selskabsbestyrelsen varetager andre interesser end

selskabets.

Der henvises i den forbindelse til »Dansk Privatret«, 9. udgave,

1995, side 682.

Den før omtalte modifikation af de almindelige inhabilitetsregler vil

derfor formentlig ikke finde anvendelse på kommunalbestyrelsesmedlemmer, der

er valgt af kommunalbestyrelsen som medlemmer af bestyrelsen for et

aktieselskab.

Hvad angår inhabilitet for medlemmer af bestyrelsen for kommunale

fællesskaber bemærkes, at et kommunalt fællesskab betragtes som en art

specialkommune til løsning af de opgaver, som fællesskabet varetager, jf.

Preben Esperson m.fl., Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 1991,

side 201 f.

I forbindelse med kommunalbestyrelsesmedlemmers deltagelse i de styrende

organer i kommunale fællesskaber er der ikke tale om tilfældige sammenfald af

flere offentlige hverv. Medlemmer af disse organer er udpeget som

repræsentanter for kommunalbestyrelsen med henblik på at varetage deres

kommunes interesser i den pågældende kommunale fællesskab og er i denne

egenskab underlagt kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse. Der henvises

herved til Preben Esperson m.fl., Lov om kommunernes styrelse med

kommentarer, side 208.

Det følger heraf, at et kommunalt fællesskabs interesser udgøres af summen

af de deltagende kommuners interesser, således som de inden for rammerne af

fællesskabets vedtægter og gældende lovgivning kommer til udtryk i de

beslutninger, der træffes af kommunernes repræsentanter i fællesskabets

kompetente organer.

Det har i den juridiske litteratur været antaget, at det forhold, at den

kommune, et medlem er indvalgt af, har en særlig interesse i udfaldet af en

sag, ikke i sig selv kan antages at gøre det pågældende medlem inhabilt, jf.

herved Preben Espersen, Beslutning og samtykke, 1974, side 198.

Inhabilitet kan dog efter Indenrigsministeriet opfattelse foreligge i

forbindelse med bestyrelsens behandling af sager vedrørende privatretlige

dispositioner i forholdet mellem kommunale fællesskab og den kommune, som et

medlem af fællesskabets styrende organer repræsenterer, jf. hvad der ovenfor

er anført om kommunalbestyrelsesmedlemmers inhabilitet i kommunalbestyrelsen.

Der kan i øvrigt henvises til beretning fra Indenrigsministeriets

Tilsynsrådskonference, januar 1995, side 71 ff, der vedlægges i kopi, hvor

bl.a. udviklingen i retstilstanden er nærmere omtalt.

Kopi af dette brev er sendt til Tilsynsrådet for Københavns Amt.

Med venlig hilsen

Torben Sørensen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter