Om inhabilitet for kommunalbestyrelsesmedlemmer der er medlemmer for bestyrelser - generelt
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Om inhabilitet for kommunalbestyrelsesmedlemmer
der er medlemmer for bestyrelser - generelt
(Indenrigsministeriets brev af 22. januar 1996 til en kommunalbestyrelse -
4. k.kt. j.nr. 1995/122/169-8).
Høje-Taastrup Kommune
Juridisk Afdeling
Bygaden
2630 Taastrup
I brev af 7. marts 1995 har Høje-Taastrup Kommune rettet henvendelse til
Indenrigsministeriet med en anmodning om, at ministeriet udtaler sig
vejledende om spørgsmålet vedrørende inhabilitet for
kommunalbestyrelsesmedlemmer, der samtidig er medlemmer af bestyrelser for
privat eller offentligt ejede selskaber.
Det fremgår af sagen, at Høje-Taastrup Byråd ved brev af 20. september
1994 rettede henvendelse til Tilsynsrådet for Københavns Amt med en anmodning
om en udtalelse om reglerne i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 5,
vedrørende inhabilitet for kommunalbestyrelsesmedlemmer, der tillige er
medlemmer af bestyrelsen for private eller offentlige selskaber.
Tilsynsrådet for Københavns Amt afgav den 13. december 1994 en udtalelse
om spørgsmålet.
Indenrigsministeriet skal i den anledning udtale følgende:
Kommunalbestyrelsen træffer i medfør af § 14, stk. 1, i lov om kommunernes
styrelse (lovbekendtgørelse nr. 615 af 18. juli 1995) beslutning om, hvorvidt
et medlem af kommunalbestyrelsen er inhabilt.
§ 14, stk. 1 og stk. 2, har følgende ordlyd:
»§ 14. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt et medlem
har en sådan interesse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i
kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om sagen.
Stk. 2. Et medlem skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis der foreligger
forhold, der kan give anledning til tvivl om hans habilitet.«
Læs alt
Kommunalbestyrelsens afgørelse af habilitetsspørgsmål er en retsafgørelse,
dvs. at afgørelsen ikke er vilkårlig eller beroende på politiske
overvejelser, men må træffes i henhold til lovgivningen, herunder almindelige
retsgrundsætninger.
Af § 3, stk. 1, i forvaltningsloven fremgår, at den, der virker inden for
den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis:
».....
3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær
tilknytning til et selskab, en forening eller anden privat juridisk person,
der har en særlig interesse i sagens udfald, .....
5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække
tvivl om vedkommendes upartiskhed.«
Af forvaltningslovns § 3, stk. 2, fremgår følgende:
»Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af
interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes
funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at fære fare
for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende
hensyn.«
Afgørelsen af inhabilitetsspørgsmål beror på et skøn, hvor flere
forskellige hensyn skal afvejes. Det antages, at den pågældende er afskåret
fra at deltage i en sags behandling, hvis vedkommende har et sådant forhold
til sagen eller dens parter, at det ud fra en generel vurdering er egnet til
at vække en vis tvivl om, hvorvidt den pågældende vil kunne behandle sagen på
upartisk måde. En beslutning om at anse et kommunalbestyrelsesmedlem for
inhabilt indebærer således ingen tilkendegivelse om, at det pågældende medlem
konkret må antages at ville lægge vægt på usaglige hensyn. I denne sammenhæng
skal det bemærkes, at formålet med inhabilitetsregler ikke alene er at sikre,
at den enkelte sag behandles korrekt, men også at der ikke skabes mistillid
til den offentlige forvaltning.
Det bør dog tillige indgå i overvejelserne, at der ikke i et unødigt
omfang bør lægges hindringer i vejen for, at kommunalbestyrelsesmedlemmer kan
deltage i sagsbehandlingen i komunalbestyrelserne og de stående udvalg.
Det følger af bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, at
kommunalbestyrelsesmedlemmer, som er medlemmer af bestyrelsen for et selskab
elller en forening eller anden privat juridisk person, vil være inhabile ved
kommunalbestyrelsen behandling af en sag, hvis selskabet har en særlig
interesse i denne.
Det er kun tilknytning til private juridiske personer, der kan medføre
inhabilitet efter bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3.
Bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, finder derfor ikke
direkte anvendelse i forhold til et kommunalbestyrelsesmedlem, der er medlem
af bestyrelsen for et offentligt ejet selskab. Det pågældende
bestyrelsesmedlem vil imidlertid ud fra tilsvarende hensyn kunne være
inhabilt ved kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende selskaber
efter § 3, stk. 1, nr. 5.
Det er derfor ikke i sig selv afgørende for vurderingen af spørgsmålet om
et kommunalbestyrelsesmedlems habilitet, om det pågældende
kommunalbestyrelsesmedlem er medlem af bestyrelsen for et selskab, der er
fuldt ud offentligt ejet eller et selskab, der er helt eller delvis privat
ejet.
Bestemmelserne i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3 og nr. 5, indebærer
således som udgangspunkt, at et medlem af en selskabsbestyrelse ikke som
kommunalbestyrelsesmedlem må medvirke ved kommunalbestyrelsens afgørelse af
sager, hvori selskabet er part, eller i hvis udfald selskabet på anden måde
har en særlig interesse.
Der antages dog, at et kommunalbestyrelsesmedlems deltagelse i ledelsen af
foreninger, fonde m.v. ikke i almindelighed medfører inhabilitet ved
kommunalbestyrelsens behandling af en sag vedrørende foreningen eller fonden
i de tilfælde, hvor det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem er udpeget af
kommunalbestyrelsen med henblik på at varetage kommunalbestyrelsens
interesser. I sådanne tilfælde kan der således i almindelighed ikke antages
at være fare for, at afgørelsen vil blive påvirket af uvedkommende hensyn,
jf. forvaltningslovens § 3, stk. 2.
Denne såkaldte kommunalretlige modifikationen gælder dog kun i de
tilfælde, hvor et kommunalbestyrelsesmedlem er udpeget af kommunalbestyrelsen
til at sidde i bestyrelsen for den pågældende forening m.v. Det er endvidere
en forudsætning, at udpegningen er sket med henblik på at varetage
kommunalbestyrelsens interesser i bestyrelsen.
Der kan nærmere henvises til lov om kommunernes styrelse med kommentarer
af Preben Espersen m.fl., 1991, side 77, samt den kommenterede
forvaltningslov ved John Vogter, 1992, side 91 f.
Det må ud fra tilsvarende betragtninger antages, at et
kommunalbestyrelsesmedlem, der er udpeget af kommunalbestyrelsen som medlem
af bestyrelsen for et kommunalt fællesskab, som udgangspunkt ikke vil være
inhabilt ved behandlingen af det kommunale fællesskabs forhold i
kommunalbestyrelsen.
Inhabilitet vil uanset den nævnte modifikation alligevel kunne foreligge i
forhold til komunalbestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af
kommunalbestyrelsen med henblik på at varetages dennes interesser, såfremt
sagen indebærer stillingtagen til det pågældende kommunalbestyrelsesmedlems
handlinger eller undladelser som bestyrelsesmedlem, eller når
kommunalbestyrelsen udøver tilsyn eller kontrolvirksomhed i forhold til
foreningen m.v. eller det kommunale fællesskab.
Det må herudover antages, at et kommunalbestyrelsesmedlem, uanset at den
pågældende er indvalgt i bestyrelsen for en forening m.v. eller et kommunalt
fællesskab med henblik på at varetage kommunalbestyrelsens interesser, kan
være inhabilt ved kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende
privatretlige dispositioner i forholdet mellem kommunen og den pågældende
forening m.v. eller det kommunale fællesskab.
Det må i sådanne tilfælde antages, at det pågældende medlems stillingtagen
i sagen efter omstændighederne vil kunne blive påvirket af hensynet til den
særlige, overvejende økonomiske interesse af privatretlig karakter, som den
pågældende forening m.v. eller det kommunale fællesskab har i sagens udfald,
og at denne påvirkning vil kunne have en så væsentlig indflydelse på det
pågældende medlems stillingtagen til sagen, at der kan være tale om
inhabilitet.
Det kan i nogle tilfælde give anledning til tvivl, om det
kommunalbestyrelsesmedlem er udpeget til bestyrelsen for en forening, en fond
m.v. eller et selskab, for at varetage kommunens interesser. Ved rent
privatretlige selskabsformer som f.eks. aktieselskaber vil et
kommunalbestyrelsesmedlem kun have begrænsede muligheder for at varetage
kommunale interesser, idet almindelige selskabsretlige grundsætninger antages
at udelukke, at selskabsbestyrelsen varetager andre interesser end
selskabets.
Der henvises i den forbindelse til »Dansk Privatret«, 9. udgave,
1995, side 682.
Den før omtalte modifikation af de almindelige inhabilitetsregler vil
derfor formentlig ikke finde anvendelse på kommunalbestyrelsesmedlemmer, der
er valgt af kommunalbestyrelsen som medlemmer af bestyrelsen for et
aktieselskab.
Hvad angår inhabilitet for medlemmer af bestyrelsen for kommunale
fællesskaber bemærkes, at et kommunalt fællesskab betragtes som en art
specialkommune til løsning af de opgaver, som fællesskabet varetager, jf.
Preben Esperson m.fl., Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 1991,
side 201 f.
I forbindelse med kommunalbestyrelsesmedlemmers deltagelse i de styrende
organer i kommunale fællesskaber er der ikke tale om tilfældige sammenfald af
flere offentlige hverv. Medlemmer af disse organer er udpeget som
repræsentanter for kommunalbestyrelsen med henblik på at varetage deres
kommunes interesser i den pågældende kommunale fællesskab og er i denne
egenskab underlagt kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse. Der henvises
herved til Preben Esperson m.fl., Lov om kommunernes styrelse med
kommentarer, side 208.
Det følger heraf, at et kommunalt fællesskabs interesser udgøres af summen
af de deltagende kommuners interesser, således som de inden for rammerne af
fællesskabets vedtægter og gældende lovgivning kommer til udtryk i de
beslutninger, der træffes af kommunernes repræsentanter i fællesskabets
kompetente organer.
Det har i den juridiske litteratur været antaget, at det forhold, at den
kommune, et medlem er indvalgt af, har en særlig interesse i udfaldet af en
sag, ikke i sig selv kan antages at gøre det pågældende medlem inhabilt, jf.
herved Preben Espersen, Beslutning og samtykke, 1974, side 198.
Inhabilitet kan dog efter Indenrigsministeriet opfattelse foreligge i
forbindelse med bestyrelsens behandling af sager vedrørende privatretlige
dispositioner i forholdet mellem kommunale fællesskab og den kommune, som et
medlem af fællesskabets styrende organer repræsenterer, jf. hvad der ovenfor
er anført om kommunalbestyrelsesmedlemmers inhabilitet i kommunalbestyrelsen.
Der kan i øvrigt henvises til beretning fra Indenrigsministeriets
Tilsynsrådskonference, januar 1995, side 71 ff, der vedlægges i kopi, hvor
bl.a. udviklingen i retstilstanden er nærmere omtalt.
Kopi af dette brev er sendt til Tilsynsrådet for Københavns Amt.
Med venlig hilsen
Torben Sørensen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Om et kommunalbestyrelsesmedlems skift af kandidatliste i løbet af valgperioden Retsinformation · 25. september 1997
- Udtalelse afgivet af Indenrigsministeriet om inhabilitet for kommunalbestyrelsesmedlemmer, som besidder formandsposter i bestyrelser for selvejende institutioner m.v. Retsinformation · 23. oktober 2000
- Udtalelse om inhabilitet efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og nr. 5, for kommunalbestyrelsesmedlemmer der er ansat i den kommunale forvaltning i forbindelse med et byråds behandling af en kommunes årsbudget under et af byrådet afholdt budgetseminar Retsinformation · 11. april 2000
- Speciel inhabilitet i kommunale fællesskabers bestyrelser Retsinformation · 25. september 1997
- Speciel inhabilitet i bestyrelsen for et kommunalt fællesskab Retsinformation · 25. september 1997
- Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om inhabilitet som følge af ledelsesmæssig og økonomisk tilknytning til en professionel fodboldklub samt om pligten til at underrette kommunalbestyrelsen herom Retsinformation · 20. august 2009