Spring til indhold

Retsinformation

Speciel inhabilitet i kommunale fællesskabers bestyrelser

UDT nr 9092 af 15/07/1996UdtalelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Speciel inhabilitet i kommunale fællesskabers

bestyrelser

Generelt udtalt, at medlemmer af de styrende organer i kommunale

fællesskaber er udpeget som repræsentanter for kommunalbestyrelsen med

henblik på at varetage deres kommunes interesser i det pågældende kommunale

fællesskab og er i denne egenskab underlagt kommunalbestyrelsens

instruktionsbeføjelse. Der henvises herved til Preben Espersen m.fl., Lov om

kommunernes styrelse med kommentarer (1991), side 208.

Det forhold, at den kommune, et medlem er indvalgt af, har en særlige

interesse i udfaldet af en sag, kan ikke i sig selv antages at gøre det

pågældende kommunalbestyrelsesmedlem inhabilt i det kommunale fællesskab, jf.

herved Preben Espersen, Beslutning og samtykke (1974), side 198.

På tilsvarende måde antages det, at et kommunalbestyrelsesmedlem, der er

udpeget af kommunalbestyrelsen for at repræsentere denne i ledelsen af en

forening, en fond eller en selvejende institution, ikke vil være inhabilt ved

kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende foreningen mv. i de

tilfælde, hvor det pågældende medlem er udpeget med henblik på at varetage

kommunalbestyrelsens interesser. Der henvises til Preben Espersen m.fl., Lov

om kommunernes styrelse med kommentarer (1991), side 77.

Baggrunden for disse antagelser er, at der er sammenfald mellem de

interesser, det pågældende medlem skal varetage i henholdsvis

kommunalbestyrelsen og det kommunale fællesskab, foreningen, fonden mv. Den

interessekonflikt, der er baggrunden for inhabilitet, foreligger således

ikke.

Efter Indenrigsministeriets opfattelse må de her anførte synspunkter

vedrørende kommunale fællesskaber og foreninger mv. dog modificeres i en

række tilfælde. Dette gælder bl.a. behandlingen af sager vedrørende

privatretlige dispositioner mellem det kommunale fællesskab eller foreningen

mv. og den kommune, hvis kommunalbestyrelse har udpeget den pågældende. Ved

sådanne dispositioner vil der normalt ikke kunne foreligge

Læs alt

interessesammenfald, og begrundelsen for, at der ikke opstår inhabilitet, vil

således ikke være opfyldt.

I den foreliggende sag var der tale om det kommunale fællesskabs

bestyrelses behandling af og stillingtagen til den verserende retssag om

gyldigheden af et påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 1.

Retssagen vedrørte således et rent offentligretligt spørgsmål. Såfremt der

tillige blev nedlagt påstand om, at amtskommunen skulle erstatte de med

påbuddet forbundne udgifter til personale og rådgivning, ville der være tale

om et krav, der var helt afhængig af og underordnet i forhold til det

offentligretlige spørgsmål.

Udtalt, at Indenrigsministeriet på denne baggrund ikke fandt

tilstrækkeligt grundlag for at forlade det principielle udgangspunkt og

derfor var mest tilbøjelig til at antage, at der ikke forelå inhabilitet for

amtskommunens medlemmer af det kommunale fællesskabs bestyrelse ved

bestyrelsens behandling af spørgsmål vedrørende den anlagte retssag.

i/S Hedeland

Maglehøjgårdsvej 6 A

2640 Hedehusene

I brev af 21. november 1995 rettede I/S Hedeland henvendelse til

Indenrigsministeriet med anmodning om en vejledende udtalelse om, hvorvidt de

af Roskilde Amtsråd udpegede medlemmer af I/S Hedelands bestyrelse er

inhabile i forbindelse med bestyrelsens behandling af en retssag om påbud

efter miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, anlagt af interessentskabet mod

Roskilde Amtskommune ved Østre Landsret.

I/S Hedeland er et kommunalt fællesskab, der er godkendt af

tilsynsmyndighederne, jf. lov om kommunernes styrelse § 60.

Af I/S Hedelands brev fremgår det, at der særligt ønskes en afklaring af,

hvorvidt de pågældende bestyrelsesmedlemmer i lighed med andre

bestyrelsesmedlemmer har krav på at få adgang til materiale i sagen.

Interessentskabets advokat har i den forbindelse peget på det forhold, at det

er vanskeligt at gennemføre retssagen, når samtlige drøftelser og interne

overvejelser skal videregives til repræsentanter fra den sagsøgte modpart.

I anledning af I/S Hedelands henvendelse anmodede Indenrigsministeriet den

28. november 1995 Roskilde Amtsråd om en udtalelse.

I brev af 18. december 1995 har Roskilde Amtsråd fremsendt følgende

udtalelse til Indenrigsministeriet:

»I/S Hedeland ejes af 5 kommuner/amter. Roskilde Amts indskud udgør

23% af interessentskabets kapital. Interessentskabets bestyrelse udgøres af

15 medlemmer, hvoraf amtets repræsentanter udgør 4. Af disse er 3 tillige

medlemmer af amtsrådet og herunder af udvalget for teknik og miljø.

I/S Hedeland har rejst spørgsmålet om, hvorvidt amtets repræsentanter er

inhabile ved bestyrelsens drøftelser af en retssag, som interessentskabet har

anlagt mod amtet vedr. et påbud efter miljøbeskyttelsesloven.

Det er amtets opfattelse, at der ikke er grundlag for at anse amtets

repræsentanter i bestyrelsen for at være inhabile ved bestyrelsens behandling

af retssagen.

De pågældende har ikke nogen personlig eller økonomisk interesse i sagen,

ligesom ingen af de andre betingelser i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr.

1-4, er til stede. Anvendelse af stk. 1, nr. 5, kommer ikke på tale, idet det

netop ikke er de pågældendes opgave som medlemmer af bestyrelsen at være

upartiske, men at varetage Roskilde Amts interesser som ejer af henved en

fjerdedel af interessentskabskapitalen.«

I/S Hedeland har efter vedtægtens § 2 til formål i takt med den

planmæssige udnyttelse af råstofforekomsterne, at etablere og drive det

størst mulige sammenhængende, offentlig tilgængelige fritids- og

friluftsområde i grusgravene beliggende i Greve, Roskilde og Høje-Taastrup

kommuner.

Det fremgår af § 6 i vedtægterne for I/S Hedeland, at det kommunale

fællesskab ledes af en bestyrelse på 15 medlemmer, hvoraf fire vælges af

Roskilde Amtskommune, to af Københavns Amtskommune, tre af Greve Kommune, tre

af Roskilde Kommune og tre af Høje-Taastrup Kommune.

Af oplysningerne i sagen fremgår det, at De Sammensluttede Vognmænd, DSV,

i september 1993, transporterede og deponerede udgravningsjord

(havbundsmateriale) fra et anlægsarbejde for Lynettefællesskabet I/S til den

af I/S Hedeland ejede grusgrav i Tune-Sterkende.

Umiddelbart efter at deponeringen havde fundet sted, viste jordprøver, at

udgravningsjorden indeholdt salt. I breve af 11. december 1993 og 17. februar

1994 ansøgte DSV Roskilde Amtskommune om at få lovliggjort deponeringen efter

miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 4. Ved brev af 25. februar 1994 meddelte

Roskilde Amtskommune afslag herpå. DSV påklagede Roskilde Amtskommunes afslag

til Miljøstyrelsen, der endnu ikke har truffet afgørelse i sagen.

Ved breve af 25. februar og 12. april 1995 meddelte Roskilde Amtskommune

DSV og I/S Hedeland påbud om fjernelse af det deponerede materiale. Påbuddet

blev afgivet med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 1.

Efter at der forgæves havde været afholdt forligsforhandlinger, anlagde

DSV i august 1994 sag mod Roskilde Amtskommune ved Østre Landsret med påstand

om, at Roskile Amtskommune tilpligtes at anerkende, at der ikke er hjemmel

til at meddele DSV påbud om fjernelse af materialet fra grusgraven. I oktober

1994 anlagde I/S Hedeland sag mod Roskilde Amtskommune ved Østre Landsret med

påstand om, at amtskommunen tilpligtes at anerkende, at det meddelte påbud om

fjernelse af materiale ikke er gyldigt. I/S Hedeland har i stævningen bl.a.

gjort gældende, at betingelserne for at afgive påbud ikke var opfyldt, og at

amtskommunen skal erstatte det kommunale fælleskabs udgifter til personale og

rådgivning. Roskilde Amtskommune har i sagen påstået frifindelse og har bl.a.

gjort gældende, at I/S Hedeland som ejer og driftsansvarlig var rette

adressat for påbuddet.

I den anledning skal Indenrigsministeriet udtale:

Et kommunalt fællesskab, jf. den kommunale styrelseslov § 60, betragtes

som en art specialkommune til løsning af de opgaver, som fællesskabet

varetager, jf. Preben Espersen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med

kommentarer (1991), side 201 f. Endvidere anses kommunale fællesskaber uanset

at de er organiseret i privatretlig selskabsform som f.eks. et

interessentskab - i modsætning til andre statslige og kommunale

institutioner, der er organiseret i selskabsform - for omfattet af

forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985 som ændret ved lov nr.

347 af 6. juni 1991) som en del af den offentlige forvaltning. Der henvises

til lovens § 1, stk. 1, og John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer

(1992) side 38-40.

Af § 3, stk. 1, i forvaltningsloven fremgår, at den, der virker inden for

den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis:

»....

3) Vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær

tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk

person, der har en særlig interesse i sagen udfald. ....

5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække

tvivl om vedkommendes upartiskhed.«

Af forvaltningslovens § 3, stk. 2, fremgår det:

»Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af

interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes

funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare

for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende

hensyn.«

Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, omfatter kun tilknytning til

private juridiske personer. Bestemmelsen finder følgelig ikke anvendelse i

forhold til kommuners repræsentanter i kommunale fællesskabers styrende

organer. Det er ikke i den forbindelse afgørende, hvilken selskabsmæssig

konstruktion der er benyttet ved etableringen af det kommunale fællesskab.

Afgørelsen af spørgsmålet om inhabilitet for bestyrelsesmedlemmerne i I/S

Hedeland skal derfor træffes på grundlag af bestemmelsen i forvaltningslovens

§ 3, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2.

Ved kommuners deltagelse i de styrende organer i kommunale fællesskaber er

der ikke tale om tilfældige sammenfald af flere offentlige hverv. Medlemmer

af disse organer er udpeget som repræsentanter for kommunalbestyrelsen med

henblik på at varetage deres kommunes interesser i det pågældende kommunale

fællesskab og er i denne egenskab underlagt kommunalbestyrelsens

instruktionsbeføjelse. Der henvises herved til Preben Espersen m.fl., Lov om

kommunernes styrelse med kommentarer (1991), side 208.

Det følger heraf, at et kommunalt fællesskabs interesser udgøres af summen

af de deltagende kommuners interesser, således som de inden for rammerne af

fællesskabets vedtægter og gældende lovgivning kommer til udtryk i de

beslutninger, der træffes af kommunernes repræsentanter i fællesskabets

kompetente organer.

Det har i den juridiske litteratur været antaget, at det forhold, at den

kommune, et medlem er indvalgt af, har en særlig interesse i udfaldet af en

sag, ikke i sig selv kan antages at gøre det pågældende medlem inhabilt, jf.

herved Preben Espersen, Beslutning og samtykke (1974), side 198.

På tilsvarende måde antages det, at et kommunalbestyrelsesmedlem, der er

udpeget af kommunalbestyrelsen for at repræsentere denne i ledelsen af en

forening, en fond eller en selvejende institution, ikke vil være inhabilt ved

kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende foreninger mv. i de

tilfælde, hvor det pågældende medlem er udpeget med henblik på at varetage

kommunalbestyrelsens interesser. Der henvises til Preben Espersen m.fl., Lov

om kommunernes styrelse med kommentarer (1991), side 77.

Baggrunden for disse antagelser er, at der er sammenfald mellem de

interesser, det pågældende medlem skal varetage i henholdsvis

kommunalbestyrelsen og det kommunale fællesskab, foreningen, fonden mv. Den

interessekonflikt, der er baggrunden for inhabilitet, foreligger således

ikke.

Efter Indenrigsministeriets opfattelse må de her anførte synspunkter

vedrørende kommunale fællesskaber og foreninger mv. dog modificeres i en

række tilfælde. Dette gælder bl.a. behandlingen af sager vedrørende

privatretlige dispositioner mellem det kommunale fælleskab eller foreningen

mv. og den kommune, hvis kommunalbestyrelse har udpeget den pågældende. Ved

sådanne dispositioner vil der normalt ikke kunne foreligge

interessesammenfald og begrundelsen for, at der ikke opstår inhabilitet vil

således ikke være opfyldt.

I det foreliggende tilfælde er der tale om I/S Hedelands bestyrelses

behandling af og stillingtagen til den ved Østre Landsret verserende retssag

om gyldigheden af et påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 1.

Retssagen vedrører således et rent offentretligt spørgsmål. Såfremt der

tillige nedlægges påstand om, at amtskommunen skal erstatte de med påbuddet

forbundne udgifter til personale og rådgivning, vil der være tale om et krav,

der vil være helt afhængig af og underordnet i forhold til det

offentligretlige spørgsmål.

Indenrigsministeriet finder på denne baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag

for at forlade det principielle udgangspunkt og er derfor mest tilbøjelig til

at antage, at der ikke foreligger inhabilitet for Roskilde Amtskommunes

medlemmer af I/S Hedelands bestyrelse ved bestyrelsens behandling af

spørgsmål vedrørende den anlagte retssag.

Hvad angår det af I/S Hedelands advokat anførte om bestyrelsesmedlemmers

krav på adgang til materiale i den verserende retssag skal

Indenrigsministeriet bemærke følgende:

Såfremt der ikke i vedtægten for et kommunalt fælleskab er fastsat noget

vedrørende styrelsesmæssige spørgsmål, vil det som udgangspunkt være den

kommunale styrelseslovs almindelige regler der anvendes, når der er tale om

regulering af interne forhold. Der henvises i den forbindelse til den

kommenterede styrelseslov, side 201.

Da Indenrigsministeriet imidlertid som anført ikke finder, at de af

Roskilde Amtsråd udpegede medlemmer af I/S Hedelands bestyrelse er inhabile i

den foreliggende sag, finder ministeriet ikke anledning til at komme nærmere

ind på dette spørgsmål.

Kopi af dette brev er i dag sendt til Roskilde Amtskommune og Tilsynsrådet

for Roskilde Amt.

Med venlig hilsen

Torben Sørensen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter