Speciel inhabilitet i kommunale fællesskabers bestyrelser
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Speciel inhabilitet i kommunale fællesskabers
bestyrelser
Generelt udtalt, at medlemmer af de styrende organer i kommunale
fællesskaber er udpeget som repræsentanter for kommunalbestyrelsen med
henblik på at varetage deres kommunes interesser i det pågældende kommunale
fællesskab og er i denne egenskab underlagt kommunalbestyrelsens
instruktionsbeføjelse. Der henvises herved til Preben Espersen m.fl., Lov om
kommunernes styrelse med kommentarer (1991), side 208.
Det forhold, at den kommune, et medlem er indvalgt af, har en særlige
interesse i udfaldet af en sag, kan ikke i sig selv antages at gøre det
pågældende kommunalbestyrelsesmedlem inhabilt i det kommunale fællesskab, jf.
herved Preben Espersen, Beslutning og samtykke (1974), side 198.
På tilsvarende måde antages det, at et kommunalbestyrelsesmedlem, der er
udpeget af kommunalbestyrelsen for at repræsentere denne i ledelsen af en
forening, en fond eller en selvejende institution, ikke vil være inhabilt ved
kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende foreningen mv. i de
tilfælde, hvor det pågældende medlem er udpeget med henblik på at varetage
kommunalbestyrelsens interesser. Der henvises til Preben Espersen m.fl., Lov
om kommunernes styrelse med kommentarer (1991), side 77.
Baggrunden for disse antagelser er, at der er sammenfald mellem de
interesser, det pågældende medlem skal varetage i henholdsvis
kommunalbestyrelsen og det kommunale fællesskab, foreningen, fonden mv. Den
interessekonflikt, der er baggrunden for inhabilitet, foreligger således
ikke.
Efter Indenrigsministeriets opfattelse må de her anførte synspunkter
vedrørende kommunale fællesskaber og foreninger mv. dog modificeres i en
række tilfælde. Dette gælder bl.a. behandlingen af sager vedrørende
privatretlige dispositioner mellem det kommunale fællesskab eller foreningen
mv. og den kommune, hvis kommunalbestyrelse har udpeget den pågældende. Ved
sådanne dispositioner vil der normalt ikke kunne foreligge
Læs alt
interessesammenfald, og begrundelsen for, at der ikke opstår inhabilitet, vil
således ikke være opfyldt.
I den foreliggende sag var der tale om det kommunale fællesskabs
bestyrelses behandling af og stillingtagen til den verserende retssag om
gyldigheden af et påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 1.
Retssagen vedrørte således et rent offentligretligt spørgsmål. Såfremt der
tillige blev nedlagt påstand om, at amtskommunen skulle erstatte de med
påbuddet forbundne udgifter til personale og rådgivning, ville der være tale
om et krav, der var helt afhængig af og underordnet i forhold til det
offentligretlige spørgsmål.
Udtalt, at Indenrigsministeriet på denne baggrund ikke fandt
tilstrækkeligt grundlag for at forlade det principielle udgangspunkt og
derfor var mest tilbøjelig til at antage, at der ikke forelå inhabilitet for
amtskommunens medlemmer af det kommunale fællesskabs bestyrelse ved
bestyrelsens behandling af spørgsmål vedrørende den anlagte retssag.
i/S Hedeland
Maglehøjgårdsvej 6 A
2640 Hedehusene
I brev af 21. november 1995 rettede I/S Hedeland henvendelse til
Indenrigsministeriet med anmodning om en vejledende udtalelse om, hvorvidt de
af Roskilde Amtsråd udpegede medlemmer af I/S Hedelands bestyrelse er
inhabile i forbindelse med bestyrelsens behandling af en retssag om påbud
efter miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, anlagt af interessentskabet mod
Roskilde Amtskommune ved Østre Landsret.
I/S Hedeland er et kommunalt fællesskab, der er godkendt af
tilsynsmyndighederne, jf. lov om kommunernes styrelse § 60.
Af I/S Hedelands brev fremgår det, at der særligt ønskes en afklaring af,
hvorvidt de pågældende bestyrelsesmedlemmer i lighed med andre
bestyrelsesmedlemmer har krav på at få adgang til materiale i sagen.
Interessentskabets advokat har i den forbindelse peget på det forhold, at det
er vanskeligt at gennemføre retssagen, når samtlige drøftelser og interne
overvejelser skal videregives til repræsentanter fra den sagsøgte modpart.
I anledning af I/S Hedelands henvendelse anmodede Indenrigsministeriet den
28. november 1995 Roskilde Amtsråd om en udtalelse.
I brev af 18. december 1995 har Roskilde Amtsråd fremsendt følgende
udtalelse til Indenrigsministeriet:
»I/S Hedeland ejes af 5 kommuner/amter. Roskilde Amts indskud udgør
23% af interessentskabets kapital. Interessentskabets bestyrelse udgøres af
15 medlemmer, hvoraf amtets repræsentanter udgør 4. Af disse er 3 tillige
medlemmer af amtsrådet og herunder af udvalget for teknik og miljø.
I/S Hedeland har rejst spørgsmålet om, hvorvidt amtets repræsentanter er
inhabile ved bestyrelsens drøftelser af en retssag, som interessentskabet har
anlagt mod amtet vedr. et påbud efter miljøbeskyttelsesloven.
Det er amtets opfattelse, at der ikke er grundlag for at anse amtets
repræsentanter i bestyrelsen for at være inhabile ved bestyrelsens behandling
af retssagen.
De pågældende har ikke nogen personlig eller økonomisk interesse i sagen,
ligesom ingen af de andre betingelser i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr.
1-4, er til stede. Anvendelse af stk. 1, nr. 5, kommer ikke på tale, idet det
netop ikke er de pågældendes opgave som medlemmer af bestyrelsen at være
upartiske, men at varetage Roskilde Amts interesser som ejer af henved en
fjerdedel af interessentskabskapitalen.«
I/S Hedeland har efter vedtægtens § 2 til formål i takt med den
planmæssige udnyttelse af råstofforekomsterne, at etablere og drive det
størst mulige sammenhængende, offentlig tilgængelige fritids- og
friluftsområde i grusgravene beliggende i Greve, Roskilde og Høje-Taastrup
kommuner.
Det fremgår af § 6 i vedtægterne for I/S Hedeland, at det kommunale
fællesskab ledes af en bestyrelse på 15 medlemmer, hvoraf fire vælges af
Roskilde Amtskommune, to af Københavns Amtskommune, tre af Greve Kommune, tre
af Roskilde Kommune og tre af Høje-Taastrup Kommune.
Af oplysningerne i sagen fremgår det, at De Sammensluttede Vognmænd, DSV,
i september 1993, transporterede og deponerede udgravningsjord
(havbundsmateriale) fra et anlægsarbejde for Lynettefællesskabet I/S til den
af I/S Hedeland ejede grusgrav i Tune-Sterkende.
Umiddelbart efter at deponeringen havde fundet sted, viste jordprøver, at
udgravningsjorden indeholdt salt. I breve af 11. december 1993 og 17. februar
1994 ansøgte DSV Roskilde Amtskommune om at få lovliggjort deponeringen efter
miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 4. Ved brev af 25. februar 1994 meddelte
Roskilde Amtskommune afslag herpå. DSV påklagede Roskilde Amtskommunes afslag
til Miljøstyrelsen, der endnu ikke har truffet afgørelse i sagen.
Ved breve af 25. februar og 12. april 1995 meddelte Roskilde Amtskommune
DSV og I/S Hedeland påbud om fjernelse af det deponerede materiale. Påbuddet
blev afgivet med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 1.
Efter at der forgæves havde været afholdt forligsforhandlinger, anlagde
DSV i august 1994 sag mod Roskilde Amtskommune ved Østre Landsret med påstand
om, at Roskile Amtskommune tilpligtes at anerkende, at der ikke er hjemmel
til at meddele DSV påbud om fjernelse af materialet fra grusgraven. I oktober
1994 anlagde I/S Hedeland sag mod Roskilde Amtskommune ved Østre Landsret med
påstand om, at amtskommunen tilpligtes at anerkende, at det meddelte påbud om
fjernelse af materiale ikke er gyldigt. I/S Hedeland har i stævningen bl.a.
gjort gældende, at betingelserne for at afgive påbud ikke var opfyldt, og at
amtskommunen skal erstatte det kommunale fælleskabs udgifter til personale og
rådgivning. Roskilde Amtskommune har i sagen påstået frifindelse og har bl.a.
gjort gældende, at I/S Hedeland som ejer og driftsansvarlig var rette
adressat for påbuddet.
I den anledning skal Indenrigsministeriet udtale:
Et kommunalt fællesskab, jf. den kommunale styrelseslov § 60, betragtes
som en art specialkommune til løsning af de opgaver, som fællesskabet
varetager, jf. Preben Espersen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med
kommentarer (1991), side 201 f. Endvidere anses kommunale fællesskaber uanset
at de er organiseret i privatretlig selskabsform som f.eks. et
interessentskab - i modsætning til andre statslige og kommunale
institutioner, der er organiseret i selskabsform - for omfattet af
forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985 som ændret ved lov nr.
347 af 6. juni 1991) som en del af den offentlige forvaltning. Der henvises
til lovens § 1, stk. 1, og John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer
(1992) side 38-40.
Af § 3, stk. 1, i forvaltningsloven fremgår, at den, der virker inden for
den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis:
»....
3) Vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær
tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk
person, der har en særlig interesse i sagen udfald. ....
5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække
tvivl om vedkommendes upartiskhed.«
Af forvaltningslovens § 3, stk. 2, fremgår det:
»Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af
interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes
funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare
for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende
hensyn.«
Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, omfatter kun tilknytning til
private juridiske personer. Bestemmelsen finder følgelig ikke anvendelse i
forhold til kommuners repræsentanter i kommunale fællesskabers styrende
organer. Det er ikke i den forbindelse afgørende, hvilken selskabsmæssig
konstruktion der er benyttet ved etableringen af det kommunale fællesskab.
Afgørelsen af spørgsmålet om inhabilitet for bestyrelsesmedlemmerne i I/S
Hedeland skal derfor træffes på grundlag af bestemmelsen i forvaltningslovens
§ 3, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2.
Ved kommuners deltagelse i de styrende organer i kommunale fællesskaber er
der ikke tale om tilfældige sammenfald af flere offentlige hverv. Medlemmer
af disse organer er udpeget som repræsentanter for kommunalbestyrelsen med
henblik på at varetage deres kommunes interesser i det pågældende kommunale
fællesskab og er i denne egenskab underlagt kommunalbestyrelsens
instruktionsbeføjelse. Der henvises herved til Preben Espersen m.fl., Lov om
kommunernes styrelse med kommentarer (1991), side 208.
Det følger heraf, at et kommunalt fællesskabs interesser udgøres af summen
af de deltagende kommuners interesser, således som de inden for rammerne af
fællesskabets vedtægter og gældende lovgivning kommer til udtryk i de
beslutninger, der træffes af kommunernes repræsentanter i fællesskabets
kompetente organer.
Det har i den juridiske litteratur været antaget, at det forhold, at den
kommune, et medlem er indvalgt af, har en særlig interesse i udfaldet af en
sag, ikke i sig selv kan antages at gøre det pågældende medlem inhabilt, jf.
herved Preben Espersen, Beslutning og samtykke (1974), side 198.
På tilsvarende måde antages det, at et kommunalbestyrelsesmedlem, der er
udpeget af kommunalbestyrelsen for at repræsentere denne i ledelsen af en
forening, en fond eller en selvejende institution, ikke vil være inhabilt ved
kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende foreninger mv. i de
tilfælde, hvor det pågældende medlem er udpeget med henblik på at varetage
kommunalbestyrelsens interesser. Der henvises til Preben Espersen m.fl., Lov
om kommunernes styrelse med kommentarer (1991), side 77.
Baggrunden for disse antagelser er, at der er sammenfald mellem de
interesser, det pågældende medlem skal varetage i henholdsvis
kommunalbestyrelsen og det kommunale fællesskab, foreningen, fonden mv. Den
interessekonflikt, der er baggrunden for inhabilitet, foreligger således
ikke.
Efter Indenrigsministeriets opfattelse må de her anførte synspunkter
vedrørende kommunale fællesskaber og foreninger mv. dog modificeres i en
række tilfælde. Dette gælder bl.a. behandlingen af sager vedrørende
privatretlige dispositioner mellem det kommunale fælleskab eller foreningen
mv. og den kommune, hvis kommunalbestyrelse har udpeget den pågældende. Ved
sådanne dispositioner vil der normalt ikke kunne foreligge
interessesammenfald og begrundelsen for, at der ikke opstår inhabilitet vil
således ikke være opfyldt.
I det foreliggende tilfælde er der tale om I/S Hedelands bestyrelses
behandling af og stillingtagen til den ved Østre Landsret verserende retssag
om gyldigheden af et påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 1.
Retssagen vedrører således et rent offentretligt spørgsmål. Såfremt der
tillige nedlægges påstand om, at amtskommunen skal erstatte de med påbuddet
forbundne udgifter til personale og rådgivning, vil der være tale om et krav,
der vil være helt afhængig af og underordnet i forhold til det
offentligretlige spørgsmål.
Indenrigsministeriet finder på denne baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag
for at forlade det principielle udgangspunkt og er derfor mest tilbøjelig til
at antage, at der ikke foreligger inhabilitet for Roskilde Amtskommunes
medlemmer af I/S Hedelands bestyrelse ved bestyrelsens behandling af
spørgsmål vedrørende den anlagte retssag.
Hvad angår det af I/S Hedelands advokat anførte om bestyrelsesmedlemmers
krav på adgang til materiale i den verserende retssag skal
Indenrigsministeriet bemærke følgende:
Såfremt der ikke i vedtægten for et kommunalt fælleskab er fastsat noget
vedrørende styrelsesmæssige spørgsmål, vil det som udgangspunkt være den
kommunale styrelseslovs almindelige regler der anvendes, når der er tale om
regulering af interne forhold. Der henvises i den forbindelse til den
kommenterede styrelseslov, side 201.
Da Indenrigsministeriet imidlertid som anført ikke finder, at de af
Roskilde Amtsråd udpegede medlemmer af I/S Hedelands bestyrelse er inhabile i
den foreliggende sag, finder ministeriet ikke anledning til at komme nærmere
ind på dette spørgsmål.
Kopi af dette brev er i dag sendt til Roskilde Amtskommune og Tilsynsrådet
for Roskilde Amt.
Med venlig hilsen
Torben Sørensen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Om inhabilitet for kommunalbestyrelsesmedlemmer der er medlemmer for bestyrelser - generelt Retsinformation · 25. september 1997
- Spørgsmålet om speciel inhabilitet for et kommunalbestyrelsesmedlem, der tillige er medlem af bestyrelsen for et aktieselskab, når den pågældende deltager i kommunalbestyrelsens behandling af en sag vedrørende aktieselskabet Retsinformation · 25. september 1997
- Speciel inhabilitet i bestyrelsen for et kommunalt fællesskab Retsinformation · 25. september 1997
- Udtalelse afgivet af Indenrigsministeriet om inhabilitet for kommunalbestyrelsesmedlemmer, som besidder formandsposter i bestyrelser for selvejende institutioner m.v. Retsinformation · 23. oktober 2000
- Spørgsmål om inhabilitet for formand og øvrige medlemmer af bestyrelsen for et aktieselskab ved kommunalbestyrelses behandling af visse sager vedrørende selskabet Retsinformation · 25. september 1997
- Speciel inhabilitet for kommunalbestyrelsesmedlemmer, der som ansatte har deltaget ved udarbejdelse af indstilling Retsinformation · 25. september 1997