Spring til indhold

Retsinformation

Særlig råden uden tilladelse

KEN nr 17801 af 13/10/1989Endelig adm. afgørelseBy-, Land- og Transportministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Særlig råden uden tilladelse

I brev af 22. august 1989 klager De over A kommunes beslutning om ikke at

kræve beplantning og opsætning af bænke og hegn på den private fællesvej

S-vej fjernet.

De klager tillige over, at A kommune endnu ikke har foranlediget et

renovationsstativ fjernet fra vejen. De anfører, at det er stridende mod

retssikkerheden, at kommunen efterfølgende godkender ulovlige forhold.

De anfører tillige, at beplantning m.m. ikke er i overensstemmelse med

lokalplanen for området.

I brev af 15. september 1989 med bilag fastholder kommunen sin beslutning

om ikke at kræve beplantning, bænke og læhegn fjernet fra vejarealet.

Kommunen henviser til, at beplantning og løsøregenstandene ikke er til gene

for trafikken på vejen, jf. det medsendte bilagsmateriale.

Herudover henviser kommunen til brev af 16. juni 1989 til politiet, hvori

kommunen anmoder dette om at være behjælpelig med at få fjernet

renovationsstativet fra vejarealet med henvisning til kommunens

dagrenovationsregulativ.

I brev af 16. september 1989 kommenterer De kommunens brev. De mener, at

kommunen ikke har givet en fuldstændig redegørelse for sagen og fortier

relevante ting i denne.

I brev af 26. september 1989 anmoder ministeriet Dem om at præcisere,

hvilke forhold ministeriet skal kræve nærmere oplysning om.

I brev af 1. oktober 1989 anfører De, at følgende forhold ønskes nærmere

belyst:

- Kommunens godkendelse af opsætning af bænke samt læhegnet, jf.

privatlovens § 49.

- Undladelse af overholdelse af lokalplan.

- Kommunens godkendelse af beplantning med 2 træer.

Ministeriet har herefter modtaget kopi af notat af 21. januar 1987 samt

korrespondance om opsætning af bænke og læhegn. Det fremgår af notatet, at

Læs alt

politiet ikke har bemærkninger til opsætningen af bænke og hegn. I brev af

25. december 1986 har formanden for vejlauget S-vej 2-14 oplyst, at vejlauget

kan acceptere opsætningen af bænke og læhegn.

Af brev af 23. januar 1987 fra kommunen til Dem fremgår det, at kommunen

ikke finder, at bænke og læhegn er til gene for færdslen på vejen, og at den

ikke agter at foretage sig yderligere i sagen.

Kommunen har telefonisk oplyst, at renovationsstativet ikke er til gene

for færdslen på vejen. Kommunen finder derfor ikke, at privatvejslovens § 49

kan finde anvendelse i denne situation.

Ministeriet kan oplyse, at det ved bekendtgørelse nr. 488 af 18. november

1985 om begrænsning af klageadgang efter vejlovgivningen er bestemt, at

afgørelser efter privatvejslovens § 47 og § 49 ikke kan påklages til

ministeriet. Ministeriet kan i disse sager alene tage stilling til, hvorvidt

afgørelserne har hjemmel i den pågældende bestemmelse.

Ministeriet skal oplyse, at efter bestemmelsen i privatvejslovens § 47 må

træer og anden beplantning kun plantes på et vejareal med vejmyndighedens

samtykke. Bestemmelsen angiver tillige, at kommunen til enhver tid kan kræve

en beplantning fjernet, såfremt det skønnes nødvendigt af hensyn til

istandsættelse af vejen eller færdslen på denne.

At der ikke er indhentet en forudgående tilladelse betyder ikke, at

kommunen skal kræve en beplantning fjernet, men kun at kommunen efterfølgende

må vurdere, om der er offentligretlige hensyn, der taler mod bibeholdelse af

beplantningen.

Efter bestemmelsen i privatvejslovens § 49 kræves vejmyndighedens samtykke

til at anvende vejarealet til varig anbringelse af løsøregenstande, herunder

opsætning af bænke, læhegn og renovationsstativer. Herudover fremgår det af

stk. 2, at såfremt anvendelsen indvirker på vejens hidtidige karakter eller

på færdselsforholdene, kræver det tillige samtykke fra grundejerne og

forhandling med politiet. Også her gælder det, at selv om der ikke er

indhentet forudgående tilladelse fra vejmyndigheden, betyder det ikke, at

kommunen skal kræve løsøregenstande fjernet. Det må også i denne situation

bero på en skønsmæssig vurdering af de færdselsmæssige forhold på stedet, om

genstandene fortsat kan stå på vejarealet.

Det fremgår af det oplyste, at vejlauget har accepteret opsætning af bænke

og læhegn,samt at politiet ikke har bemærkninger hertil. Herudover fremgår

det af privatvejslovens § 68, stk. 1, at vejmyndigheden også kan meddele

dispensation til ejeren af en ejendom og til den, som har begået en

lovovertrædelse. Kommunens beslutning om ikke at kræve beplantning, bænke og

læhegn fjernet er derfor lovlig.

Såfremt De ikke kan anerkende vejlaugets accept af opsætningen af bænke og

læhegn, må De henvende Dem til vejlauget og i givet fald til domstolene i

forbindelse med et privat søgsmål.

Med hensyn til renovationsstativet finder ministeriet som anført, at

kommunen har fornøden hjemmel i privatvejslovens § 49 til at kræve stativet

fjernet. Ministeriet har derfor anmodet kommunen om at behandle sagen på

grundlag af denne bestemmelse.

Ministeriet kan ikke tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt

beplantningen m.m. er i strid med lokalplanen for området, idet dette

spørgsmål henhører under planlægningsmyndigheden. Ministeriet har i den

forbindelse noteret sig, at klagen allerede er oversendt til Planstyrelsen.

Ministeriet finder herefter ikke grundlag for at foretage sig yderligere i

sagen.

Officielle noter

Offentliggjort i VEJLOVE udgivet af DAFOLO.

Lignende dokumenter