Spring til indhold

Retsinformation

Udlagt privat fællesvej- privat fællesvej- beplantning

KEN nr 17375 af 03/05/1988Endelig adm. afgørelseBy-, Land- og Transportministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Udlagt privat fællesvej- privat fællesvej-

beplantning

Ministeriet har motaget Deres klage over, at N-Byråd har nægtet at rydde

et vejareal for syv store fyrretræer.

Det er i sagen oplyst, at vejarealet er udlagt som adgangsvej til Deres

ejendom matr.nr. bk, R.

De har i sagen givet udtryk for, at træerne udgør en ulovlig spærring af

vejen til Deres ejendom, og at byrådet derfor med hjemmel i privatvejslovens

§ 47 må kræve træerne fjernet. Da byrådet i vidt omfang anvender denne

bestemmelse til at kræve beplantning langs de private fællesveje i kommunen

beskåret m.v., finder De, at der er tale om en ulovlig forskelsbehandling,

når byrådet nægter at medvirke til at kræve de her omhandlede træer fjernet.

Byrådet har i sagen givet udtryk for, at det er af den opfattelse, at den

nævnte bestemmelse ikke giver hjemmel til at kræve træerne fjernet.

Det fremgår af sagen, at den omhandlede vejstrækning ikke er anlagt eller

taget i brug som privat fællesvej. Dette er telefonisk bekræftet af kommunens

tekniske forvaltning. Det blev samtidig oplyst, at træerne er af ældre dato

og måske plantet, før arealet blev udlagt som privat fællesvej. Træerne er i

hvert fald plantet, før bestemmelserne i privatvejslovens afsnit III, §§

21-62, den 25. november 1981 blev indført i kommunens sommerhusområder.

Ministeriet skal oplyse, at det er enig med byrådet i, at bestemmelsen i

privatvejslovens § 47 ikke giver hjemmel til at kræve de omhandlede træer

fjernet, idet denne bestemmelse alene finder anvendelse på færdselsarealer,

der er anlagt/taget i brug som privat fællesvej, men ikke på arealer, der

alene er udlagt som privat fællesvej, d.v.s. bestemt til fremtidig anvendelse

som privat fællesvej, jfr. lovens § 3.

For arealer udlagt som privat fællesvej findes en særlig bestemmelse i

lovens § 35, hvorefter der på sådanne arealer ikke uden vejmyndighedens

samtykke må anbringes beplantning eller hegn eller foretages andre

foranstaltninger af varig karakter (stk. 3).

Læs alt

Bestemmelsen omhandler imidlertid kun beplantning m.v., der anbringes,

efter at arealet er udlagt til vejformål, og efter at kommunen har truffet

beslutning om, at bestemmelserne i privatvejslovens afsnit III skal finde

anvendelse i det område, vejen er beliggende i.

Ministeriet må efter det oplyste herefter være af den opfattelse, at

træerne ikke er anbragt i strid med denne bestemmelse, og byrådet kan derfor

heller ikke kræve træerne fjernet med henvisning hertil.

På denne baggrund finder ministeriet efter det oplyste, at byrådet ikke

har foretaget sig noget ulovligt ved at nægte at kræve træerne fjernet.

Det er herefter ministeriets opfattelse, at spørgsmålet om etablering af

fysisk adgang til Deres ejendom må løses ved, at vejen anlægges som privat

fællesvej.

Privatvejsloven bygger i denne sammenhæng på det princip, at det er de

private grundejere, der selv må skaffe vejadgang til deres ejendomme og selv

gennemføre det fornødne vejanlæg. En vej kan efter lovens § 41 dog først

anlægges/tages i brug, når vejmyndigheden har godkendt et anlægsprojekt.

Hvis der ikke kan opnås enighed mellem Dem og ejerne af vejarealet om

anlæg af vejen, er dette derfor et privatretligt anliggende, der henhører

under domstolene ved civilretligt søgsmål.

Ministeriet kan dog oplyse, at der i lovens § 39 findes en bestemmelse,

hvorefter vejmyndigheden af hensyn til udbygning af det samlede vejnet inden

for et område kan bestemme, hvornår en udlagt privat fællesvej skal anlægges.

Vejmyndigheden kan efter denne bestemmelse i et tilfælde som det foreliggende

kræve vejen anlagt, men den har ikke nogen pligt hertil. Hvis vejmyndigheden

går ind i sagen, skal den behandles efter bestemmelserne i lovens kapitel 10

om istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje. Det medfører

bl.a., at udgifterne til arbejdet skal fordeles mellem ejerne af de til

vejstrækningen grænsende ejendomme med vejret til vejen, jfr. § 62, stk. 1.

Efter det af Dem oplyste om vejrettighederne til vejen indebærer dette, at

anlægsudgiften alene kan pålægges Dem som ejer af de to ejendomme nord for

den omhandlede vejstrækning.

Officielle noter

Offentliggjort i VEJLOVE udgivet af DAFOLO.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter