Varemærket MAO SKO (ordmærke) indarbejdet som varemærke for IRMA A/S
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Varemærket MAO SKO (ordmærke) indarbejdet som
varemærke for IRMA A/S
År 1994, den 20. oktober afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. V 75/91: Klage fra
Irma A/S,
Rødovre,
v/Patentbureau
Hofman-Bang & Boutard A/S
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 3. september 1991 af
varemærkeansøgning nr. VA 3248/89
efter protest fra
Paw Sko APS,
Dragør,
og
Skorådet,
Tåstrup.
Den 5. maj 1989 indleverede klageren en ansøgning om
registrering af varemærket MAO SKO (ordmærke) for alle varer i
klasse 25.
Med skrivelse af 26. juli 1989 til Patentdirektoratet
indleverede Paw Sko ApS, Dragør, kopi af følgende skrivelse af samme
dato til klageren:
» Vedrørende: Markedsføring af sko
Tak for Deres brev af 3. juli og 18. juli. Disse besvares
først nu på grund af bortrejse.
Læs alt
I den Ny Rødovre Avis og i mange andre aviser over hele
landet annoncerer PAW SKO, andre skohandlere, tøj- og
kunstforretninger med Mao sko.
Som det tilsyneladende ikke er Irma bekendt, så har
skobranchen igennem en lang årrække markedsført Kinesiske sko
under navne som f.eks. MAO, KONG FU, OG KINA SKO. Disse er brugt i
flæng til det enormt store og forskelligartede udvalg i de
Kinesiske typer af sko. Vi tillader os her at nævne nogle af de
mange typer, der under eet benævnes som f.eks. MAO. KONG FU OG
KINA SKO:
Materiale: lærred, satin, velour,
foer: bomuld eller uden foer, flere farver,
såler: gennemsyet gummisål, påsyet sejlgarnssål,
vulkaniceret gummisål o.s.v.
modeller: elastik på vrist, elastik i den ene side, elastik i
begge sider, rem over vrist, snøre på vrist, helt glat og flere
andre,
farver: alle ovenstående modeller findes i et utal af farver
gående fra sort over hele skalaen til hvid.
I hele EF-området er dette vareoplæg kendt og godt solgt
under ovenstående navne og specifikationer. Ligeledes sælges
skoene af næsten alle danske skogrossister, importører, kæder og
indkøbsforeninger under navn som MAO, KONG FU, KINA SKO OG
ANDRE NAVNE, som henleder tanken hos forbrugeren på: »ØSTEN SOM
HELHED«.
Som beskrevet har det været i mange, mange år, og det vil
sikkert være svært, at ændre på forhold, som forlængst har vundet
hævd. -MAO nævnes af Irma. - Vi vil hævde, at MAO var en kendt
mand, men det var NAPOLEON jo også, men ingen ville vel i dag
begynde, at søge eneret på »NAPOLEONSKAGER«.
MAO-sko, MAO-tøj, MAO-kasketter hævder vi er begreber, som
efter vor klare opfattelse ikke kan registreres som varemærke for
een virksomhed.
Til orientering tillader vi os derfor, at sende kopi af denne
sag til vore brancheorganisationer:
DANMARKS SKOHANDLERFORENING og
SKORÅDET (Skobranchens Fællesråd)
som vi fornemmer har samme holdning til sagen som vi. Formanden for
SKORÅDET er på ferie i øjeblikket, men sagen har været drøftet med
direktør Helge Madsen, Danmarks Skohandlerforening, som har samme
opfattelse om sagen som vi. For at undgå tvivl har vi også tilladt
os, at fremsende kopi af sagen til Patentdirektoratet.'
Den protesterende, Paw Sko ApS, indleverede med skrivelse af
14. august 1989 kopi af følgende skrivelse af 7. august 1989 fra
klageren:
»Tak for Deres brev af den 26. juli, hvori De redegør for
Deres anvendelse af forskellige betegnelser for sko, bl.a. Mao
Sko, når De markedsfører kinesiske sko i Deres butikker
henholdsvis i diverse aviser m.m.
Irma har som tidligere meddelt markedsført kinesiske under
betegnelsen Mao Sko i en ganske lang årrække - faktisk helt
tilbage til 1971/1972, og vi er følgelig helt klart af den mening,
at Irma - og kun Irma - har eneret på betegnelsen Mao for sko.
At De markedsfører kinesiske sko under betegnelsen Kong Fu
samt Kina Sko og andre navne, er denne sag helt uvedkommende og
har intet med betegnelsen Mao Sko at gøre.
Deres bemærkninger om Napoleon og Napoleons Kager har ej
heller noget med sagen at gøre, omend vi dog kunne fristes til at
gøre Dem opmærksom på. at eksempelvis navnet Tordenskjold i
forbindelse med tændstikker naturligvis er et for producenten
beskyttet navn.
Hvad angår Danmarks Skohandlerforening og Skorådet, har vi
svært ved at se, hvad disse organisationers opfattelse har med
sagen at gøre, og vi kan derfor ikke lægge vægt på de pågældendes
eventuelle opfattelse.
Vi skal derfor fastholde vort krav om, at de omgående ophører
med at markedsfører kinesiske sko under betegnelsen Mao Sko, og
beder Dem bekræfte dette senest den 15. ds., idet vi i modsat fald
ser os nødsaget til at overdrage sagen til vor advokat.«
Samt af følgende skrivelse af 4. august 1989 fra Skorådet,
Skobranchens Fællesråd:
»Vi har med tak modtaget Deres brev af 26. juli d.å. med
tilhørende bilagsmateriale vedrørende spørgsmålet om betegnelsen
»Mao sko«.
Selv om det fremgår af materialet, at sagen betragtes som
afsluttet, vil vi for den gode ordens skyld ikke undlade at
bemærke, at vi er helt enige i, at ordet »Mao sko« i
skobranchen
har været brugt som betegnelse for en bestemt skotype - ikke som
navn på et enkelt fabrikat af en meget udbredt skotype.
Det forekommer også os helt utænkeligt, at nogen skulle kunne
opnå eneret på formand Maos bedrifter, idet forholdet jo er det,
at Mao som led i sin genopbygning af det kinesiske samfund havde
mad og beklædning som et meget vigtigt element, og i en meget lang
periode var alle kinesere stort set ens klædt på, nemlig i det,
der i den øvrige del af verden også fik betegnelsen Mao tøj og Mao
sko. Da Kina for vel omkring 14 år siden atter åbnede for
samhandel med den øvrige verden, blev således Mao tøj som Mao sko
hurtigt en populær eksportartikel, og de har siden da indgået i
det normale udbud af fodtøj gennem stort set alle
distributionskanaler i Danmark.'
I skrivelsen af 14. august 1989 anførtes følgende:
....'Vi henholder os til vort brev af 26/7 med bilag.- Vi vil
fortsat hævde, at Mao-sko er et begreb. Til illustration af dette
vedlægger vi et udklip fra Berlingske Tidende så sent som fra den
9. august, hvoraf det med al tydelighed fremgår, at Mao-sko er et
begreb, der også bruges i medieverdenen.
Til understregning af vor opfattelse sendes vedlagt kopi af
brev fra SKORÅDET af 4/8, som for god ordens skyld erklærer sig
enig i, at ordet Mao for sko i skobranchen i mange år har været
betegnelsen for en bestemt skotype- ikke som navn på et bestemt
fabrikat af en meget udbredt skotype....'
Skorådet skrev den 16. august 1989 følgende til
Patentdirektoratet:
»Da SKORÅDET er et fællesråd for den samlede danske
skobranche, har det været naturligt at drøfte forholdet på et
netop afholdt bestyrelsesmøde i SKORÅDET, og det skal i den
forbindelse oplyses, at SKORÅDET består af de i alt 9
skobrancheorganisationer, nemlig 4 leverandørorganisationer og 5
detailbutikorganisationer.
Der var i SKORÅDET enighed om, at »Mao-sko« - lige siden
den
vestlige verden fik mulighed for at købe dette produkt, da Kina
omkring 1970 åbnede grænserne - har været et begreb og betegnelse
for den bestemte type sko.
SKORÅDET må derfor helt klart protestere mod, at et eventuelt
ønske fra en enkelt udbyder om at erhverve eneret på dette navn
imødekommes.
Gennem den korrespondance, vi har fået forelagt, er vi
bekendt med, at Patentdirektoratet allerede har modtaget
SKORÅDET's brev af 8. d.m. til Paw sko, hvori der redegøres mere
specifikt for problemstillingen.
Afslutningsvis skal nævnes, at det ikke alene er i Danmark,
at »Mao-sko« er et begreb. Det er det også i store dele af den
øvrige vestlige verden...'
Direktoratet sendte med skrivelse af 25. august 1989
protestskrivelserne til klageren til udtalelse og anførte i
skrivelsen:
»Mærket er fundet uegnet til registrering, da det indeholder
noget, der er egnet til at opfattes som anden mands firma/navn, og
hjemmel hertil ikke er godtgjort, jfr. bestemmelsen i § 14, stk.
1, nr. 4 i varemærkeloven , jfr. lovbekendtgørelse nr. 249 af 17
april 1989.
Mærket er fundet uegnet til registrering, da det ikke er
anset for at være i besiddelse af det til registrering som
varemærke fornødne særpræg, idet det kan angive
varens/tjenesteydelsens art, jfr. bestemmelsen i § 13 i
varemærkeloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 249 af 17 april 1989.
Begrundelsen herfor er, at mærket angiver, at der er tale om
en bestemt type lærredssko. Endvidere er Mao navnet på den nu
afdøde kinesiske statsleder.«
Danmarks Skohandlerforening udtalte i skrivelse af 28. august
1989 til direktoratet:
»Gennem medlem af Danmarks Skohandlerforening, Paw Sko Aps,
Lundegårds Strandvej 18 A, 2791 Dragør, er vi orienteret om
firmaets protest mod registrering af »Mao Sko« som varemærke
for
Irma A/S, ligesom vi har modtaget kopi af Skorådets protest i
skrivelse af 16. ds. vedrørende samme sag.
I den anledning skal vi oplyse, at sagen har været drøftet i
Danmarks Skohandlerforenings forretningsudvalg, der helt på linie
med Paw Sko og Skorådet fuldt ud kan tilslutte sig protesterne
mod, at »Mao Sko« registreres som varemærke for en enkelt
virksomhed.'
I skrivelse af 2. februar 1990 anførte klageren følgende:
»Under henvisning til Patentdirektoratets stillingtagen i
ovennævnte sag bemærkes, at denne henstilles omgjort.
Betegnelsen er ikke egnet til at opfattes som anden mands
firma/navn, da der er tale om et almindeligt kendt fornavn på en
nu afdød kinesisk statsleder.
Det er Direktoratets faste praksis at tillade registrering af
navne på forlængst afdøde personer, når de tillige har en vis
kendthed her i landet. Det turde være opfyldt med den nævnte
betegnelse.
Hvad angår Direktoratets indsigelse om, at betegnelsen
mangler særpræg, henvises der til, at betegnelsen siden 1971 har
været gjort til genstand for salg i anmeldernes virksomheder og
udelukkende gennem disse. Der henvises således til vedlagte
genpart af telexmeddelelse, hvoraf fremgår, at betegnelsen, som
nævnt, har været forhandlet 5.914.150 par. Der er næppe tvivl om,
at betegnelsen tilkommer anmelderne i Danmark.
Til uddybning af det anførte bemærkes, at betegnelsen i
øvrigt ikke har været anvendt af andre på det danske marked
bortset fra for ganske nylig, hvor andre har forsøgt at trænge ind
på anmeldernes område. Andre, der har forhandlet tilsvarende sko,
har kaldt disse for KINASKO, hvilket også turde været Direktoratet
bekendt.«
Efter fornyet overvejelse meddelte direktoratet i skrivelse
af 9. marts 1990 følgende:
»Direktoratet må fastholde, at mærket indeholder anden mands
navn, nemlig »Mao« som er navnet på den nu afdøde kinesiske
statsleder. Denne er ikke forlængst afdød idet »Mao« først døde
1976, og ifølge direktoratets praksis anses personer først for at
være forlængst afdøde, når der er gået omkring 100 år: Endvidere
skal det oplyses, at »Mao« var statslederens familienavn, altså
det der svarer til vores efternavn. Direktoratet må derfor
fastholde personnavnsindvendingen.
For så vidt angår indvendingen ifølge varemærkelovens § 13,
kan direktoratet på det foreliggende grundlag ikke fastholde, at
mærket er uegnet til registrering i følge varemærkelovens § 13, på
grund af en artsangivelse.
Kopi af dette brev er sendt til Paw Sko ApS og Skorådet.'
Klageren anførte hertil i skrivelse af 9. marts 1991:
»Vi er enige med Direktoratet i, at betegnelsen MAO er den
velkendte statsleders almindelige navn, herom er der ingen tvivl.
Det skal imidlertid ikke forhindre, at betegnelsen kan
registreres som varemærke, dels fordi dette er sket tidligere med
henblik på andre statsledere - selvfølgelig helst de populære -
ligesom betegnelsen MAO i øvrigt allerede er registreret i
Danmark, men for anden vareart.
Hvad angår andre statsledere af tilsvarende international
bekendthedsgrad, som også har givet anledning til merkantile
interesser, skal vi henlede opmærksomheden på Winston Churchill,
hvis familienavn ses registreret under VR 1298 1966 CHURCHILL for
klasse 25: herrehatte og under VR 3242 1966 CHURCHILL for klasse
34: cigarer og cerutter. Særligt hvad angår disse varearter,
bemærkes, at det netop er de varearter, som blandt andet
karakteriserede Churchills fremtræden udover naturligvis personens
politiske begavelse.
I nærværende sag er der end ikke en henvisning til Maos
sædvanlige klædedragt, hvilket skyldes, at det netop er
anmelderne, der har »opfundet« betegnelsen for sko.
At betegnelsen MAO ses registreret i øvrigt, fremgår af
varemærkeregistrering VR 344 1933 MAO , hvor betegnelsen er
registreret for margarine, ligesom den indgår i registrering VR
1626 1989 MAO MAO og VR 216 1991 OOH MOW MAO , det sidste endog
for beklædningsgenstande.
Under henvisning til det anførte skal vi henstille, at man
optager Direktoratets stillingtagen til fornyet overvejelse, da
det næppe kan have sin rigtighed, at man tillader nogle
erhvervsdrivende at opnå registrering af denne betegnelse og ikke
andre.'
I skrivelse af 24. april anførte direktoratet følgende:
»Med henvisning til den tidligere registrering VR 0344 1933
MAO skal vi gøre opmærksom på, at dette mærke blev registreret før
Mao-Tse-tung i 1935 blev formand for det kommunistiske parti og i
1949 statschef. Modhold af §14, stk. 1, nr. 4 må derfor
fastholdes.
Modhold af § 13 må også fastholdes, idet vi henviser til
Skorådets brev af 16 august 1989, hvor bestyrelsen mener, at Mao
Sko er et begreb kendt i andre lande end Danmark samt protesten
imod, at en erhvervsdrivende skulle have ret til dette navn.
Direktoratet må derfor også fastholde dette modhold.«
Patentdirektoratet afslog ansøgningen ved skrivelse af 3.
september 1991 under henvisning til varemærkelovens § 14, stk. 1,
nr. 4, og § 13, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 17. april 1989.
Som begrundelse anførtes følgende:
»....Begrundelsen herfor er, at mærket angiver, at der er
tale om en bestemt type lærredssko. Endvidere er Mao navnet på den
nu afdøde kinesiske statsleder....«
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 3. november
1991 indbragt for Patentankenævnet med følgende klagebegrundelse:
»Anmelderne skal hermed anmode om, at nævnte afgørelse
ændres, og at det pålægges Patentdirektoratet at lade den
pågældende varemærkeanmeldelse offentliggøre.
Forholdet er nærmere det, at anmelderne, Irma A/S, i en lang
årrække har forhandlet såkaldte MAO SKO i ganske betydeligt
omfang. Forhandlingen er sket siden 1974, jf. bilag til skrivelse
af 2. februar 1990 til Patentdirektoratet. Forhandlingen af skoene
er sket kontinuerligt siden, således at der ved årsskiftet 1990
var solgt 5.914.150 par sko.
Det er anmeldernes opfattelse, at betegnelsen MAO SKO er en
betegnelse, der er indarbejdet for denne type sko i Danmark af
anmelderne, hvorfor man ikke kan tillade, at andre benytter
betegnelsen. Dette var baggrunden for, at anmelderne ved skrivelse
af 3. marts 1989 påtalte den brug, som fa. Paw Sko havde gjort af
betegnelsen, jf. vedlagte bilag 1.
Som det fremgår af bilag 2, har Irma A/S gennem en lang
årrække markedsført kinesiske sko under betegnelsen MAO SKO, og er
af den opfattelse, at virksomheden er indehaver af betegnelsen MAO
SKO, og, som anført, også mener at have indarbejdet denne
betegnelse netop for sine sko.
Når det anføres i nævnte bilag 2, at der er tale om kinesiske
sko, er det efter vor opfattelse forkert, når Skorådet skriver, at
betegnelsen MAO SKO er synonym med en bestemt type sko. Ved besøg
i forskellige forretninger, der forhandler artikler fra Kina, har
det kunnet konstateres, at denne type sko netop betegnes som
kinesiske sko og ikke MAO SKO. Det er tilsyneladende udelukkede i
Irma, at sådan betegnelse er anvendt, og det er da også helt uden
dokumentation, nar Skorådet udtaler, at MAO SKO er et begreb, og
at betegnelsen dækker en bestemt type sko.
Udover udtalelsen af 28. august 1989 foreligger der
overhovedet ingen dokumentation for andres brug af betegnelsen
MAO, bortset altså fra den brug, der sker af Paw Sko, men denne
brug er også udokumenteret og ses først at være aktuel ved nævnte
annonce, jf. bilag 1.
Det fremgår tilmed af Paw Skos egne oplysninger, jf.
skrivelse af 26. juli 1989 i bilag 3, at andres import af sko
hidrørende fra Kina forhandles under betegnelser såsom KONG FU,
KINA SKO og andre navne.
Patentdirektoratet har endvidere taget den stillingtagen i
sagen, at der er tale om en betegnelse, der kan opfattes som anden
mands navn og hjemmel hertil ikke er godtgjort.
Vi har bestridt dette, dels fordi betegnelsen MAO i øvrigt er
registreret tidligere, jf. dansk varemærkeregistrering VR 344 1933
MAO, VR 1626 1989 MAO MAO og VR 216 1991 OOH MOW MAO, sidstnævnte
registrering endog for beklædningsgenstande. Andre registreringer
er for eksempel sket af betegnelsen CHURCHILL, jf. VR 1298 1966 og
VR 3242 1966.
På denne baggrund ses der ikke at være nogen holdning i
Patentdirektoratets stillingtagen, som den kommer til udtryk i
bilag 3 og 8, i hvert fald kan det konstateres, at registrering af
sådanne historiske navne allerede er sket og dette uden
hensyntagen til den tidsfrist, som Patentdirektoratet selv har
anført, hvor det efter sigende er Patentdirektoratets praksis, at
registrering af sådanne betegnelser først kan ske, når der er gået
omkring 100 år. Registreringerne af CHURCHILL dokumenterer med
tydelighed det modsatte.
Da der ikke ses at være dokumentation for andre
erhvervsdrivendes markedsføring af sko under betegnelsen MAO SKO,
og da Irma A/S omvendt har dokumenteret sådan brug af betegnelsen
og også indarbejdelse af samme betegnelse for denne type kinesiske
sko, og da Patentdirektoratet har dokumenteret, at der eksisterer
tilsvarende registreringer indeholdende andre kendte statslederes
navn, bør anmeldernes påstand om, at sagen tilbagevises til
fornyet behandling og offentliggørelse følges«
Skorådet har i skrivelse af 4. maj 1992 til ankenævnet
fastholdt sin opfattelse.
Patentdirektoratet har i anledning af sagen ved skrivelse af
26. januar 1993 afgivet følgende udtalelse:
»...Hertil bemærkes, at man ved behandlingen af registrering
VR 1626 1989 MAO MAO og VR 216 1991 OOH MOW MAO har været
opmærksom på personnavnet, men har opfattet mærkerne som kunstord.
Registrering VR 344 1933 MAO er registreret på et tidspunkt, hvor
den vestlige verden endnu ikke havde hørt meget til Mao-Tse-tung,
der først blev formand for Kinas kommunistiske parti i 1935 og
statschef i 1949.
Registrering VR 1298 1966 CHURCHILL er godkendt efter
indsendelse af hjemlandsregistrering, og registrering VR 3242 1966
CHURCHILL er registreret efter dokumentation for indarbejdelse.
Disse er derfor uden relevans i nærværende sag.
For så vidt angår spørgsmålet om særpræg kan direktoratet
henholde sig til udtalelsen af 16 aug 1989 fra Skorådet,
Skobranchens Fællesråd og til udtalelse af 28 aug 1989 fra
Danmarks Skohandlerforening.
Det er brancheforeningernes vurdering, at »Mao-sko« siden
1970'erne har været en betegnelse for en bestemt type sko.
Dette bevirker, at en enkelt virksomhed ikke kan opnå varemærkeret
til ordene MAO SKO og derved hindre andre i at anvende
betegnelsen.
Direktoratet anmoder herefter om, at Patentankenævnet
stadfæster vores afgørelse....'
På ankenævnsmødet den 4. november 1993 blev det besluttet at
udsætte sagen på klagerens indsendelse af yderligere dokumentation
for indarbejdelse. På mødet afleverede klageren en skrivelse,
dateret den 21. juni 1993, fra Skorådet, hvori Rådet frafaldt sine
anbringender i sagen.
I skrivelse af 8. november 1993 henviste klageren herefter
til sin skrivelse af 2. februar 1990, hvoraf fremgik, at der i
perioden 1974 - 1990 var solgt 5.914.150 par sko under betegnelsen
MAO SKO, og i skrivelse af 23. november 1993 fremsendtes en ny og
bedre kopi af det bilag til den nævnte skrivelse, der
dokumenterede dette salg.
Patentdirektoratet har i skrivelse af 14. januar 1994 på
baggrund af skrivelsen fra Skorådet af 21. juni 1993 og skrivelsen
fra klageren af 8. november 1993 afgivet følgende erklæring:
»Ovennævnte varemærkeansøgning blev indleveret den 05 maj
1989 af Irma A/S, Rødovre, for alle varer i klasse 25. Ved
skrivelse af 03 sep 1991 afslog Direktoratet ansøgningen. Dette
skete dels i medfør af bestemmelsen i varemærkelov af 1959, § 14,
stk. 1, nr. 4, dels i medfør af samme lovs § 13.
Begrundelsen herfor var, at MAO er navnet på den nu afdøde
kinesiske statsleder, og at mærket angiver, at der er tale om en
bestemt type lærredssko.
I medfør af § 14, stk. 1, nr. 4, er et mærke uegnet til
registrering, hvis det indeholder noget, der er egnet til at
opfattes som en anden mands navn, og hjemmel hertil ikke er
godtgjort, og hvis der ikke er tale om en forlængst afdød.
Ansøgers mærke indeholder navnet MAO, der er slægts-navnet,
svarende til dansk efternavn, på Mao-tse-tung, formand for Kinas
Kommunistiske Parti fra 1935 og statschef fra 1949.
Direktoratet er fortsat af den opfattelse, at bestemmelsen i
varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 4, er til hinder for
registrering, medmindre det dokumenteres, at betegnelsen »Mao
Sko«
er indarbejdet af ansøger Irma A/S, således at der foreligger
hjemmel til brug af navnet i forbindelse med sko.
For så vidt angår afslaget i medfør af varemærkelovens § 13
har direktoratet tidligere i sin udtalelse til Ankenævnet af 26.
jan 1993 udtalt, at man henholdt sig til udtalelsen af 16 aug 1989
fra Skorådet, Skobranchens Fællesråd, og til en udtalelse af 28
aug 1989 fra Danmarks Skohandlerforening.
Det fremgik af disse udtalelser, at det var branchens
vurdering, at »Mao-Sko« siden 1970'erne har været en betegnelse
for en bestemt type sko, og således ikke er egnet til at adskille
en virksomheds varer fra andre virksomheders.
Ved skrivelse af 21 jun 1993 har Skorådet i overensstemmelse
med PAW SKO Aps - og det må antages ligeledes i overensstemmelse
med Danmarks Skohandlerforening - meddelt, at det frafalder sine
anbringender i nærværende sag. Det er direktoratets opfattelse på
det foreliggende grundlag, at bestemmelsen i varemærkelovens § 13
herefter ikke kan anses for at være til hinder for mærkets
registrering.
På baggrund heraf indstilles det, at ansøger Irma A/S gives
mulighed for, inden for den frist, nævnet fastsætter, at
fremskaffe dokumentation for, at MAO SKO er indarbejdet som
varemærke for dem.
Det bemærkes, at det er Patentdirektoratets opfattelse, at
den ved skrivelse af 02 feb 1990 fra ansøger fremsendte kopi af en
telexmeddelelse, hvoraf fremgår, at der i perioden 1974-1990 er
solgt 5.914.150 par sko, ikke er tilstrækkelig til, at det kan
anses for dokumenteret, at betegnelsen MAO SKO er et indarbejdet
varemærke for ansøger, bl.a. fordi det ikke fremgår, at
betegnelsen skulle være benyttet som varemærke. I telex'en synes
betegnelsen nærmest benyttet som en artsangivelse, idet den er
anført som »maosko«.
Hvis det for Patentankenævnet dokumenteres, at ordene MAO SKO
er indarbejdet af ansøger Irma A/S, er det direktoratets
opfattelse, at der vil kunne ses bort fra såvel henvisningen til
varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 4, som henvisningen til § 13. I
så fald indstilles det, at sagen tilbagesendes til
Patentdirektoratet til videre behandling.
Såfremt tilstrækkelig dokumentation ikke fremskaffes, anmoder
direktoratet om, at Patentankenævnet stadfæster den trufne
afgørelse for så vidt angår afslaget i medfør af varemærkelovens §
14, stk. 1, nr. 4.'
Klageren har i skrivelse af 14. marts 1994 afgivet følgende
bemærkninger til direktoratets erklæring:
»Patentdirektoratet har i brev af 14. januar 1994 til
Ankenævnet henvist til 1) varemærkelovens § 13 og 14, da
varemærket MAO SKO af Direktoratet ikke kunne anses for at være i
besiddelse af det til registrering som varemærke fornødne særpræg,
og til 2) varemærkelovens § 14, stk. 1 nr. 4, da mærket indeholdt
noget, der er egnet til at opfattes som anden mands navn, og
hjemmel hertil ikke var godtgjort.
ad 1) varemærkelovens § 13.
Denne bestemmelse har Patentdirektoratet ved brev af 26.
januar 1993 frafaldet.
ad 2) varemærkelovens § 14, stk. 1 nr. 4.
Patentdirektoratet opretholder henvisningen til denne
lovbestemmelse, med mindre hjemmel til anvendelse af
betegnelsen MAO SKO foreligger. Der er tidligere til
Patentdirektoratet fremsendt en opstilling over solgte enheder
siden 1974. Det giver til og med 1990 totalt 5.914.150 solgte
par MAO SKO . Meddelelsen er fremsendt pr. telex, og det er derfor
ikke muligt at angive, om betegnelsen MAO er anvendt som
distinktiv betegnelse. Det er imidlertid tilfældet.
Som ønsket vedlægges dokumentation for, at ordene MAO SKO er
indarbejdet af vore klienter. Det vil heraf kunne konstateres, at
IRMA A/S ved annoncering så tidligt som 10. februar 1975 har
benyttet betegnelsen MAO på varemærkemæssig måde efterfulgt af en
artsbetegnelse SKO , altså på linie med anden varemærkemæssig brug
såsom BALLY SKO , LEGO KLODSER etc. Materialet er et udpluk fra
perioden 1975 til dato.
Der synes herefter at være fornøden dokumentation for, at der
er hjemmel til registrering af mærket til fordel for IRMA A/S.
Vi vedlægger en reklameavis fra købmandskæden ISO, der viser,
at tilsvarende sko sælges under betegnelsen kinasko, hvilket er
den korrekte betegnelse for denne type sko, mens MAO SKO alene er
og bør være forbeholdt IRMA A/S.
Vi skal herefter henstille, at Patentdirektoratet også
frafalder henvisning til varemærkelovens § 14, stk. 1 nr. 4,
således at mærket kan registreres.«
I fortsættelse af ovennævnte skrivelse har klageren i
skrivelse af 9. maj 1994 fremsendt genpart af en artikel fra
Ekstra Bladet af 4. november 1971.
Klager anfører herom:
»Det fremgår her, at hr. direktør Børge Olsen, daværende
direktør for Irma A/S, fandt skoene i Kina, og kort efter begyndte
importen under betegnelsen MAO SKO , således som det også er
dokumenteret gennem det tidligere fremsendte materiale. Artiklen
er samtidig dokumentation for, at Irma A/S er dem, der først og
fremmest påbegyndte importen af de her omhandlede sko, og at det
altså også samtidig er dokumenteret, at andre ikke kan eller har
haft adgang til betegnelsen MAO SKO . På denne baggrund er dette
yderligere dokumentation for, at betegnelsen tilhører Irma A/S,
som indarbejdet for denne virksomhed.«
Patentankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 16. juni
1994.
For klageren mødte advokat Chr. Levin Nielsen, som havde
lejlighed til at udtale sig.
Ankenævnet skal udtale:
Idet der ved det nu fremkomne må anses at foreligge
dokumentation for det ansøgtes indarbejdelse som varemærke
bestemmes:
Sagen tilbagesendes til Patentdirektoratet.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. Finn Mikkelsen.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om hvorvidt der er grundlag for at nedlægge et midlertidigt forbud mod erhvervsmæssigt brug af betegnelsen "Technical Merino" for beklædningsgenstande, samt påbud om tilbagekaldelse af produkterne Domsdatabasen · 10. januar 2024
- vejlebryghus.dk, vejle-bryghus.dk (sag 2009-0156, 2009-0191) Klagenævnet for Domænenavne · 16. april 2010
- solskovmink.dk (sag 2011-0114) Klagenævnet for Domænenavne · 14. november 2011
- c5-ejendom.dk, c5ejendom.dk (sag 2009-0056, 2009-0057) Klagenævnet for Domænenavne · 10. maj 2012
- hidservice.dk (sag 2013-0141) Klagenævnet for Domænenavne · 13. februar 2015
- frbc.dk (sag 1483) Klagenævnet for Domænenavne · 7. november 2008
Lignende dokumenter
- PAN anset for forvekselig med PAW sko Retsinformation · 24. september 1997
- WONDERLOTION uden varemærkemæssigt særpræg for varer i klasse 3 og 5. Indarbejdelse ikke dokumenteret Retsinformation · 24. september 1997
- Patentdirektoratets afgørelse om afvisning af indsigelse mod registrering af varemærket McPAPER omstødt af Patentankenævnet.(* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- To mærker for beklædning ikke forvekslige Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærkerne EVEREST og EVERLAST ikke fundet forvekslelige. Retsinformation · 24. september 1997
- Det tidligere registrerede varemærke DINO-SAURUS ikke forveksleligt med varemærket DINO-IOLI Retsinformation · 17. marts 1999