Spring til indhold

Retsinformation

Varemærket MAO SKO (ordmærke) indarbejdet som varemærke for IRMA A/S

KEN nr 10083 af 20/10/1994Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Varemærket MAO SKO (ordmærke) indarbejdet som

varemærke for IRMA A/S

År 1994, den 20. oktober afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 75/91: Klage fra

Irma A/S,

Rødovre,

v/Patentbureau

Hofman-Bang & Boutard A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 3. september 1991 af

varemærkeansøgning nr. VA 3248/89

efter protest fra

Paw Sko APS,

Dragør,

og

Skorådet,

Tåstrup.

Den 5. maj 1989 indleverede klageren en ansøgning om

registrering af varemærket MAO SKO (ordmærke) for alle varer i

klasse 25.

Med skrivelse af 26. juli 1989 til Patentdirektoratet

indleverede Paw Sko ApS, Dragør, kopi af følgende skrivelse af samme

dato til klageren:

» Vedrørende: Markedsføring af sko

Tak for Deres brev af 3. juli og 18. juli. Disse besvares

først nu på grund af bortrejse.

Læs alt

I den Ny Rødovre Avis og i mange andre aviser over hele

landet annoncerer PAW SKO, andre skohandlere, tøj- og

kunstforretninger med Mao sko.

Som det tilsyneladende ikke er Irma bekendt, så har

skobranchen igennem en lang årrække markedsført Kinesiske sko

under navne som f.eks. MAO, KONG FU, OG KINA SKO. Disse er brugt i

flæng til det enormt store og forskelligartede udvalg i de

Kinesiske typer af sko. Vi tillader os her at nævne nogle af de

mange typer, der under eet benævnes som f.eks. MAO. KONG FU OG

KINA SKO:

Materiale: lærred, satin, velour,

foer: bomuld eller uden foer, flere farver,

såler: gennemsyet gummisål, påsyet sejlgarnssål,

vulkaniceret gummisål o.s.v.

modeller: elastik på vrist, elastik i den ene side, elastik i

begge sider, rem over vrist, snøre på vrist, helt glat og flere

andre,

farver: alle ovenstående modeller findes i et utal af farver

gående fra sort over hele skalaen til hvid.

I hele EF-området er dette vareoplæg kendt og godt solgt

under ovenstående navne og specifikationer. Ligeledes sælges

skoene af næsten alle danske skogrossister, importører, kæder og

indkøbsforeninger under navn som MAO, KONG FU, KINA SKO OG

ANDRE NAVNE, som henleder tanken hos forbrugeren på: »ØSTEN SOM

HELHED«.

Som beskrevet har det været i mange, mange år, og det vil

sikkert være svært, at ændre på forhold, som forlængst har vundet

hævd. -MAO nævnes af Irma. - Vi vil hævde, at MAO var en kendt

mand, men det var NAPOLEON jo også, men ingen ville vel i dag

begynde, at søge eneret på »NAPOLEONSKAGER«.

MAO-sko, MAO-tøj, MAO-kasketter hævder vi er begreber, som

efter vor klare opfattelse ikke kan registreres som varemærke for

een virksomhed.

Til orientering tillader vi os derfor, at sende kopi af denne

sag til vore brancheorganisationer:

DANMARKS SKOHANDLERFORENING og

SKORÅDET (Skobranchens Fællesråd)

som vi fornemmer har samme holdning til sagen som vi. Formanden for

SKORÅDET er på ferie i øjeblikket, men sagen har været drøftet med

direktør Helge Madsen, Danmarks Skohandlerforening, som har samme

opfattelse om sagen som vi. For at undgå tvivl har vi også tilladt

os, at fremsende kopi af sagen til Patentdirektoratet.'

Den protesterende, Paw Sko ApS, indleverede med skrivelse af

14. august 1989 kopi af følgende skrivelse af 7. august 1989 fra

klageren:

»Tak for Deres brev af den 26. juli, hvori De redegør for

Deres anvendelse af forskellige betegnelser for sko, bl.a. Mao

Sko, når De markedsfører kinesiske sko i Deres butikker

henholdsvis i diverse aviser m.m.

Irma har som tidligere meddelt markedsført kinesiske under

betegnelsen Mao Sko i en ganske lang årrække - faktisk helt

tilbage til 1971/1972, og vi er følgelig helt klart af den mening,

at Irma - og kun Irma - har eneret på betegnelsen Mao for sko.

At De markedsfører kinesiske sko under betegnelsen Kong Fu

samt Kina Sko og andre navne, er denne sag helt uvedkommende og

har intet med betegnelsen Mao Sko at gøre.

Deres bemærkninger om Napoleon og Napoleons Kager har ej

heller noget med sagen at gøre, omend vi dog kunne fristes til at

gøre Dem opmærksom på. at eksempelvis navnet Tordenskjold i

forbindelse med tændstikker naturligvis er et for producenten

beskyttet navn.

Hvad angår Danmarks Skohandlerforening og Skorådet, har vi

svært ved at se, hvad disse organisationers opfattelse har med

sagen at gøre, og vi kan derfor ikke lægge vægt på de pågældendes

eventuelle opfattelse.

Vi skal derfor fastholde vort krav om, at de omgående ophører

med at markedsfører kinesiske sko under betegnelsen Mao Sko, og

beder Dem bekræfte dette senest den 15. ds., idet vi i modsat fald

ser os nødsaget til at overdrage sagen til vor advokat.«

Samt af følgende skrivelse af 4. august 1989 fra Skorådet,

Skobranchens Fællesråd:

»Vi har med tak modtaget Deres brev af 26. juli d.å. med

tilhørende bilagsmateriale vedrørende spørgsmålet om betegnelsen

»Mao sko«.

Selv om det fremgår af materialet, at sagen betragtes som

afsluttet, vil vi for den gode ordens skyld ikke undlade at

bemærke, at vi er helt enige i, at ordet »Mao sko« i

skobranchen

har været brugt som betegnelse for en bestemt skotype - ikke som

navn på et enkelt fabrikat af en meget udbredt skotype.

Det forekommer også os helt utænkeligt, at nogen skulle kunne

opnå eneret på formand Maos bedrifter, idet forholdet jo er det,

at Mao som led i sin genopbygning af det kinesiske samfund havde

mad og beklædning som et meget vigtigt element, og i en meget lang

periode var alle kinesere stort set ens klædt på, nemlig i det,

der i den øvrige del af verden også fik betegnelsen Mao tøj og Mao

sko. Da Kina for vel omkring 14 år siden atter åbnede for

samhandel med den øvrige verden, blev således Mao tøj som Mao sko

hurtigt en populær eksportartikel, og de har siden da indgået i

det normale udbud af fodtøj gennem stort set alle

distributionskanaler i Danmark.'

I skrivelsen af 14. august 1989 anførtes følgende:

....'Vi henholder os til vort brev af 26/7 med bilag.- Vi vil

fortsat hævde, at Mao-sko er et begreb. Til illustration af dette

vedlægger vi et udklip fra Berlingske Tidende så sent som fra den

9. august, hvoraf det med al tydelighed fremgår, at Mao-sko er et

begreb, der også bruges i medieverdenen.

Til understregning af vor opfattelse sendes vedlagt kopi af

brev fra SKORÅDET af 4/8, som for god ordens skyld erklærer sig

enig i, at ordet Mao for sko i skobranchen i mange år har været

betegnelsen for en bestemt skotype- ikke som navn på et bestemt

fabrikat af en meget udbredt skotype....'

Skorådet skrev den 16. august 1989 følgende til

Patentdirektoratet:

»Da SKORÅDET er et fællesråd for den samlede danske

skobranche, har det været naturligt at drøfte forholdet på et

netop afholdt bestyrelsesmøde i SKORÅDET, og det skal i den

forbindelse oplyses, at SKORÅDET består af de i alt 9

skobrancheorganisationer, nemlig 4 leverandørorganisationer og 5

detailbutikorganisationer.

Der var i SKORÅDET enighed om, at »Mao-sko« - lige siden

den

vestlige verden fik mulighed for at købe dette produkt, da Kina

omkring 1970 åbnede grænserne - har været et begreb og betegnelse

for den bestemte type sko.

SKORÅDET må derfor helt klart protestere mod, at et eventuelt

ønske fra en enkelt udbyder om at erhverve eneret på dette navn

imødekommes.

Gennem den korrespondance, vi har fået forelagt, er vi

bekendt med, at Patentdirektoratet allerede har modtaget

SKORÅDET's brev af 8. d.m. til Paw sko, hvori der redegøres mere

specifikt for problemstillingen.

Afslutningsvis skal nævnes, at det ikke alene er i Danmark,

at »Mao-sko« er et begreb. Det er det også i store dele af den

øvrige vestlige verden...'

Direktoratet sendte med skrivelse af 25. august 1989

protestskrivelserne til klageren til udtalelse og anførte i

skrivelsen:

»Mærket er fundet uegnet til registrering, da det indeholder

noget, der er egnet til at opfattes som anden mands firma/navn, og

hjemmel hertil ikke er godtgjort, jfr. bestemmelsen i § 14, stk.

1, nr. 4 i varemærkeloven , jfr. lovbekendtgørelse nr. 249 af 17

april 1989.

Mærket er fundet uegnet til registrering, da det ikke er

anset for at være i besiddelse af det til registrering som

varemærke fornødne særpræg, idet det kan angive

varens/tjenesteydelsens art, jfr. bestemmelsen i § 13 i

varemærkeloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 249 af 17 april 1989.

Begrundelsen herfor er, at mærket angiver, at der er tale om

en bestemt type lærredssko. Endvidere er Mao navnet på den nu

afdøde kinesiske statsleder.«

Danmarks Skohandlerforening udtalte i skrivelse af 28. august

1989 til direktoratet:

»Gennem medlem af Danmarks Skohandlerforening, Paw Sko Aps,

Lundegårds Strandvej 18 A, 2791 Dragør, er vi orienteret om

firmaets protest mod registrering af »Mao Sko« som varemærke

for

Irma A/S, ligesom vi har modtaget kopi af Skorådets protest i

skrivelse af 16. ds. vedrørende samme sag.

I den anledning skal vi oplyse, at sagen har været drøftet i

Danmarks Skohandlerforenings forretningsudvalg, der helt på linie

med Paw Sko og Skorådet fuldt ud kan tilslutte sig protesterne

mod, at »Mao Sko« registreres som varemærke for en enkelt

virksomhed.'

I skrivelse af 2. februar 1990 anførte klageren følgende:

»Under henvisning til Patentdirektoratets stillingtagen i

ovennævnte sag bemærkes, at denne henstilles omgjort.

Betegnelsen er ikke egnet til at opfattes som anden mands

firma/navn, da der er tale om et almindeligt kendt fornavn på en

nu afdød kinesisk statsleder.

Det er Direktoratets faste praksis at tillade registrering af

navne på forlængst afdøde personer, når de tillige har en vis

kendthed her i landet. Det turde være opfyldt med den nævnte

betegnelse.

Hvad angår Direktoratets indsigelse om, at betegnelsen

mangler særpræg, henvises der til, at betegnelsen siden 1971 har

været gjort til genstand for salg i anmeldernes virksomheder og

udelukkende gennem disse. Der henvises således til vedlagte

genpart af telexmeddelelse, hvoraf fremgår, at betegnelsen, som

nævnt, har været forhandlet 5.914.150 par. Der er næppe tvivl om,

at betegnelsen tilkommer anmelderne i Danmark.

Til uddybning af det anførte bemærkes, at betegnelsen i

øvrigt ikke har været anvendt af andre på det danske marked

bortset fra for ganske nylig, hvor andre har forsøgt at trænge ind

på anmeldernes område. Andre, der har forhandlet tilsvarende sko,

har kaldt disse for KINASKO, hvilket også turde været Direktoratet

bekendt.«

Efter fornyet overvejelse meddelte direktoratet i skrivelse

af 9. marts 1990 følgende:

»Direktoratet må fastholde, at mærket indeholder anden mands

navn, nemlig »Mao« som er navnet på den nu afdøde kinesiske

statsleder. Denne er ikke forlængst afdød idet »Mao« først døde

1976, og ifølge direktoratets praksis anses personer først for at

være forlængst afdøde, når der er gået omkring 100 år: Endvidere

skal det oplyses, at »Mao« var statslederens familienavn, altså

det der svarer til vores efternavn. Direktoratet må derfor

fastholde personnavnsindvendingen.

For så vidt angår indvendingen ifølge varemærkelovens § 13,

kan direktoratet på det foreliggende grundlag ikke fastholde, at

mærket er uegnet til registrering i følge varemærkelovens § 13, på

grund af en artsangivelse.

Kopi af dette brev er sendt til Paw Sko ApS og Skorådet.'

Klageren anførte hertil i skrivelse af 9. marts 1991:

»Vi er enige med Direktoratet i, at betegnelsen MAO er den

velkendte statsleders almindelige navn, herom er der ingen tvivl.

Det skal imidlertid ikke forhindre, at betegnelsen kan

registreres som varemærke, dels fordi dette er sket tidligere med

henblik på andre statsledere - selvfølgelig helst de populære -

ligesom betegnelsen MAO i øvrigt allerede er registreret i

Danmark, men for anden vareart.

Hvad angår andre statsledere af tilsvarende international

bekendthedsgrad, som også har givet anledning til merkantile

interesser, skal vi henlede opmærksomheden på Winston Churchill,

hvis familienavn ses registreret under VR 1298 1966 CHURCHILL for

klasse 25: herrehatte og under VR 3242 1966 CHURCHILL for klasse

34: cigarer og cerutter. Særligt hvad angår disse varearter,

bemærkes, at det netop er de varearter, som blandt andet

karakteriserede Churchills fremtræden udover naturligvis personens

politiske begavelse.

I nærværende sag er der end ikke en henvisning til Maos

sædvanlige klædedragt, hvilket skyldes, at det netop er

anmelderne, der har »opfundet« betegnelsen for sko.

At betegnelsen MAO ses registreret i øvrigt, fremgår af

varemærkeregistrering VR 344 1933 MAO , hvor betegnelsen er

registreret for margarine, ligesom den indgår i registrering VR

1626 1989 MAO MAO og VR 216 1991 OOH MOW MAO , det sidste endog

for beklædningsgenstande.

Under henvisning til det anførte skal vi henstille, at man

optager Direktoratets stillingtagen til fornyet overvejelse, da

det næppe kan have sin rigtighed, at man tillader nogle

erhvervsdrivende at opnå registrering af denne betegnelse og ikke

andre.'

I skrivelse af 24. april anførte direktoratet følgende:

»Med henvisning til den tidligere registrering VR 0344 1933

MAO skal vi gøre opmærksom på, at dette mærke blev registreret før

Mao-Tse-tung i 1935 blev formand for det kommunistiske parti og i

1949 statschef. Modhold af §14, stk. 1, nr. 4 må derfor

fastholdes.

Modhold af § 13 må også fastholdes, idet vi henviser til

Skorådets brev af 16 august 1989, hvor bestyrelsen mener, at Mao

Sko er et begreb kendt i andre lande end Danmark samt protesten

imod, at en erhvervsdrivende skulle have ret til dette navn.

Direktoratet må derfor også fastholde dette modhold.«

Patentdirektoratet afslog ansøgningen ved skrivelse af 3.

september 1991 under henvisning til varemærkelovens § 14, stk. 1,

nr. 4, og § 13, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 17. april 1989.

Som begrundelse anførtes følgende:

»....Begrundelsen herfor er, at mærket angiver, at der er

tale om en bestemt type lærredssko. Endvidere er Mao navnet på den

nu afdøde kinesiske statsleder....«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 3. november

1991 indbragt for Patentankenævnet med følgende klagebegrundelse:

»Anmelderne skal hermed anmode om, at nævnte afgørelse

ændres, og at det pålægges Patentdirektoratet at lade den

pågældende varemærkeanmeldelse offentliggøre.

Forholdet er nærmere det, at anmelderne, Irma A/S, i en lang

årrække har forhandlet såkaldte MAO SKO i ganske betydeligt

omfang. Forhandlingen er sket siden 1974, jf. bilag til skrivelse

af 2. februar 1990 til Patentdirektoratet. Forhandlingen af skoene

er sket kontinuerligt siden, således at der ved årsskiftet 1990

var solgt 5.914.150 par sko.

Det er anmeldernes opfattelse, at betegnelsen MAO SKO er en

betegnelse, der er indarbejdet for denne type sko i Danmark af

anmelderne, hvorfor man ikke kan tillade, at andre benytter

betegnelsen. Dette var baggrunden for, at anmelderne ved skrivelse

af 3. marts 1989 påtalte den brug, som fa. Paw Sko havde gjort af

betegnelsen, jf. vedlagte bilag 1.

Som det fremgår af bilag 2, har Irma A/S gennem en lang

årrække markedsført kinesiske sko under betegnelsen MAO SKO, og er

af den opfattelse, at virksomheden er indehaver af betegnelsen MAO

SKO, og, som anført, også mener at have indarbejdet denne

betegnelse netop for sine sko.

Når det anføres i nævnte bilag 2, at der er tale om kinesiske

sko, er det efter vor opfattelse forkert, når Skorådet skriver, at

betegnelsen MAO SKO er synonym med en bestemt type sko. Ved besøg

i forskellige forretninger, der forhandler artikler fra Kina, har

det kunnet konstateres, at denne type sko netop betegnes som

kinesiske sko og ikke MAO SKO. Det er tilsyneladende udelukkede i

Irma, at sådan betegnelse er anvendt, og det er da også helt uden

dokumentation, nar Skorådet udtaler, at MAO SKO er et begreb, og

at betegnelsen dækker en bestemt type sko.

Udover udtalelsen af 28. august 1989 foreligger der

overhovedet ingen dokumentation for andres brug af betegnelsen

MAO, bortset altså fra den brug, der sker af Paw Sko, men denne

brug er også udokumenteret og ses først at være aktuel ved nævnte

annonce, jf. bilag 1.

Det fremgår tilmed af Paw Skos egne oplysninger, jf.

skrivelse af 26. juli 1989 i bilag 3, at andres import af sko

hidrørende fra Kina forhandles under betegnelser såsom KONG FU,

KINA SKO og andre navne.

Patentdirektoratet har endvidere taget den stillingtagen i

sagen, at der er tale om en betegnelse, der kan opfattes som anden

mands navn og hjemmel hertil ikke er godtgjort.

Vi har bestridt dette, dels fordi betegnelsen MAO i øvrigt er

registreret tidligere, jf. dansk varemærkeregistrering VR 344 1933

MAO, VR 1626 1989 MAO MAO og VR 216 1991 OOH MOW MAO, sidstnævnte

registrering endog for beklædningsgenstande. Andre registreringer

er for eksempel sket af betegnelsen CHURCHILL, jf. VR 1298 1966 og

VR 3242 1966.

På denne baggrund ses der ikke at være nogen holdning i

Patentdirektoratets stillingtagen, som den kommer til udtryk i

bilag 3 og 8, i hvert fald kan det konstateres, at registrering af

sådanne historiske navne allerede er sket og dette uden

hensyntagen til den tidsfrist, som Patentdirektoratet selv har

anført, hvor det efter sigende er Patentdirektoratets praksis, at

registrering af sådanne betegnelser først kan ske, når der er gået

omkring 100 år. Registreringerne af CHURCHILL dokumenterer med

tydelighed det modsatte.

Da der ikke ses at være dokumentation for andre

erhvervsdrivendes markedsføring af sko under betegnelsen MAO SKO,

og da Irma A/S omvendt har dokumenteret sådan brug af betegnelsen

og også indarbejdelse af samme betegnelse for denne type kinesiske

sko, og da Patentdirektoratet har dokumenteret, at der eksisterer

tilsvarende registreringer indeholdende andre kendte statslederes

navn, bør anmeldernes påstand om, at sagen tilbagevises til

fornyet behandling og offentliggørelse følges«

Skorådet har i skrivelse af 4. maj 1992 til ankenævnet

fastholdt sin opfattelse.

Patentdirektoratet har i anledning af sagen ved skrivelse af

26. januar 1993 afgivet følgende udtalelse:

»...Hertil bemærkes, at man ved behandlingen af registrering

VR 1626 1989 MAO MAO og VR 216 1991 OOH MOW MAO har været

opmærksom på personnavnet, men har opfattet mærkerne som kunstord.

Registrering VR 344 1933 MAO er registreret på et tidspunkt, hvor

den vestlige verden endnu ikke havde hørt meget til Mao-Tse-tung,

der først blev formand for Kinas kommunistiske parti i 1935 og

statschef i 1949.

Registrering VR 1298 1966 CHURCHILL er godkendt efter

indsendelse af hjemlandsregistrering, og registrering VR 3242 1966

CHURCHILL er registreret efter dokumentation for indarbejdelse.

Disse er derfor uden relevans i nærværende sag.

For så vidt angår spørgsmålet om særpræg kan direktoratet

henholde sig til udtalelsen af 16 aug 1989 fra Skorådet,

Skobranchens Fællesråd og til udtalelse af 28 aug 1989 fra

Danmarks Skohandlerforening.

Det er brancheforeningernes vurdering, at »Mao-sko« siden

1970'erne har været en betegnelse for en bestemt type sko.

Dette bevirker, at en enkelt virksomhed ikke kan opnå varemærkeret

til ordene MAO SKO og derved hindre andre i at anvende

betegnelsen.

Direktoratet anmoder herefter om, at Patentankenævnet

stadfæster vores afgørelse....'

På ankenævnsmødet den 4. november 1993 blev det besluttet at

udsætte sagen på klagerens indsendelse af yderligere dokumentation

for indarbejdelse. På mødet afleverede klageren en skrivelse,

dateret den 21. juni 1993, fra Skorådet, hvori Rådet frafaldt sine

anbringender i sagen.

I skrivelse af 8. november 1993 henviste klageren herefter

til sin skrivelse af 2. februar 1990, hvoraf fremgik, at der i

perioden 1974 - 1990 var solgt 5.914.150 par sko under betegnelsen

MAO SKO, og i skrivelse af 23. november 1993 fremsendtes en ny og

bedre kopi af det bilag til den nævnte skrivelse, der

dokumenterede dette salg.

Patentdirektoratet har i skrivelse af 14. januar 1994 på

baggrund af skrivelsen fra Skorådet af 21. juni 1993 og skrivelsen

fra klageren af 8. november 1993 afgivet følgende erklæring:

»Ovennævnte varemærkeansøgning blev indleveret den 05 maj

1989 af Irma A/S, Rødovre, for alle varer i klasse 25. Ved

skrivelse af 03 sep 1991 afslog Direktoratet ansøgningen. Dette

skete dels i medfør af bestemmelsen i varemærkelov af 1959, § 14,

stk. 1, nr. 4, dels i medfør af samme lovs § 13.

Begrundelsen herfor var, at MAO er navnet på den nu afdøde

kinesiske statsleder, og at mærket angiver, at der er tale om en

bestemt type lærredssko.

I medfør af § 14, stk. 1, nr. 4, er et mærke uegnet til

registrering, hvis det indeholder noget, der er egnet til at

opfattes som en anden mands navn, og hjemmel hertil ikke er

godtgjort, og hvis der ikke er tale om en forlængst afdød.

Ansøgers mærke indeholder navnet MAO, der er slægts-navnet,

svarende til dansk efternavn, på Mao-tse-tung, formand for Kinas

Kommunistiske Parti fra 1935 og statschef fra 1949.

Direktoratet er fortsat af den opfattelse, at bestemmelsen i

varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 4, er til hinder for

registrering, medmindre det dokumenteres, at betegnelsen »Mao

Sko«

er indarbejdet af ansøger Irma A/S, således at der foreligger

hjemmel til brug af navnet i forbindelse med sko.

For så vidt angår afslaget i medfør af varemærkelovens § 13

har direktoratet tidligere i sin udtalelse til Ankenævnet af 26.

jan 1993 udtalt, at man henholdt sig til udtalelsen af 16 aug 1989

fra Skorådet, Skobranchens Fællesråd, og til en udtalelse af 28

aug 1989 fra Danmarks Skohandlerforening.

Det fremgik af disse udtalelser, at det var branchens

vurdering, at »Mao-Sko« siden 1970'erne har været en betegnelse

for en bestemt type sko, og således ikke er egnet til at adskille

en virksomheds varer fra andre virksomheders.

Ved skrivelse af 21 jun 1993 har Skorådet i overensstemmelse

med PAW SKO Aps - og det må antages ligeledes i overensstemmelse

med Danmarks Skohandlerforening - meddelt, at det frafalder sine

anbringender i nærværende sag. Det er direktoratets opfattelse på

det foreliggende grundlag, at bestemmelsen i varemærkelovens § 13

herefter ikke kan anses for at være til hinder for mærkets

registrering.

På baggrund heraf indstilles det, at ansøger Irma A/S gives

mulighed for, inden for den frist, nævnet fastsætter, at

fremskaffe dokumentation for, at MAO SKO er indarbejdet som

varemærke for dem.

Det bemærkes, at det er Patentdirektoratets opfattelse, at

den ved skrivelse af 02 feb 1990 fra ansøger fremsendte kopi af en

telexmeddelelse, hvoraf fremgår, at der i perioden 1974-1990 er

solgt 5.914.150 par sko, ikke er tilstrækkelig til, at det kan

anses for dokumenteret, at betegnelsen MAO SKO er et indarbejdet

varemærke for ansøger, bl.a. fordi det ikke fremgår, at

betegnelsen skulle være benyttet som varemærke. I telex'en synes

betegnelsen nærmest benyttet som en artsangivelse, idet den er

anført som »maosko«.

Hvis det for Patentankenævnet dokumenteres, at ordene MAO SKO

er indarbejdet af ansøger Irma A/S, er det direktoratets

opfattelse, at der vil kunne ses bort fra såvel henvisningen til

varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 4, som henvisningen til § 13. I

så fald indstilles det, at sagen tilbagesendes til

Patentdirektoratet til videre behandling.

Såfremt tilstrækkelig dokumentation ikke fremskaffes, anmoder

direktoratet om, at Patentankenævnet stadfæster den trufne

afgørelse for så vidt angår afslaget i medfør af varemærkelovens §

14, stk. 1, nr. 4.'

Klageren har i skrivelse af 14. marts 1994 afgivet følgende

bemærkninger til direktoratets erklæring:

»Patentdirektoratet har i brev af 14. januar 1994 til

Ankenævnet henvist til 1) varemærkelovens § 13 og 14, da

varemærket MAO SKO af Direktoratet ikke kunne anses for at være i

besiddelse af det til registrering som varemærke fornødne særpræg,

og til 2) varemærkelovens § 14, stk. 1 nr. 4, da mærket indeholdt

noget, der er egnet til at opfattes som anden mands navn, og

hjemmel hertil ikke var godtgjort.

ad 1) varemærkelovens § 13.

Denne bestemmelse har Patentdirektoratet ved brev af 26.

januar 1993 frafaldet.

ad 2) varemærkelovens § 14, stk. 1 nr. 4.

Patentdirektoratet opretholder henvisningen til denne

lovbestemmelse, med mindre hjemmel til anvendelse af

betegnelsen MAO SKO foreligger. Der er tidligere til

Patentdirektoratet fremsendt en opstilling over solgte enheder

siden 1974. Det giver til og med 1990 totalt 5.914.150 solgte

par MAO SKO . Meddelelsen er fremsendt pr. telex, og det er derfor

ikke muligt at angive, om betegnelsen MAO er anvendt som

distinktiv betegnelse. Det er imidlertid tilfældet.

Som ønsket vedlægges dokumentation for, at ordene MAO SKO er

indarbejdet af vore klienter. Det vil heraf kunne konstateres, at

IRMA A/S ved annoncering så tidligt som 10. februar 1975 har

benyttet betegnelsen MAO på varemærkemæssig måde efterfulgt af en

artsbetegnelse SKO , altså på linie med anden varemærkemæssig brug

såsom BALLY SKO , LEGO KLODSER etc. Materialet er et udpluk fra

perioden 1975 til dato.

Der synes herefter at være fornøden dokumentation for, at der

er hjemmel til registrering af mærket til fordel for IRMA A/S.

Vi vedlægger en reklameavis fra købmandskæden ISO, der viser,

at tilsvarende sko sælges under betegnelsen kinasko, hvilket er

den korrekte betegnelse for denne type sko, mens MAO SKO alene er

og bør være forbeholdt IRMA A/S.

Vi skal herefter henstille, at Patentdirektoratet også

frafalder henvisning til varemærkelovens § 14, stk. 1 nr. 4,

således at mærket kan registreres.«

I fortsættelse af ovennævnte skrivelse har klageren i

skrivelse af 9. maj 1994 fremsendt genpart af en artikel fra

Ekstra Bladet af 4. november 1971.

Klager anfører herom:

»Det fremgår her, at hr. direktør Børge Olsen, daværende

direktør for Irma A/S, fandt skoene i Kina, og kort efter begyndte

importen under betegnelsen MAO SKO , således som det også er

dokumenteret gennem det tidligere fremsendte materiale. Artiklen

er samtidig dokumentation for, at Irma A/S er dem, der først og

fremmest påbegyndte importen af de her omhandlede sko, og at det

altså også samtidig er dokumenteret, at andre ikke kan eller har

haft adgang til betegnelsen MAO SKO . På denne baggrund er dette

yderligere dokumentation for, at betegnelsen tilhører Irma A/S,

som indarbejdet for denne virksomhed.«

Patentankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 16. juni

1994.

For klageren mødte advokat Chr. Levin Nielsen, som havde

lejlighed til at udtale sig.

Ankenævnet skal udtale:

Idet der ved det nu fremkomne må anses at foreligge

dokumentation for det ansøgtes indarbejdelse som varemærke

bestemmes:

Sagen tilbagesendes til Patentdirektoratet.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. Finn Mikkelsen.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter