Varemærket SRILAN fundet forveksleligt med det ikke registrerede varemærke SILAN.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Varemærket SRILAN fundet forveksleligt med det
ikke registrerede varemærke SILAN.
År 1995, den 13. marts afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. V 48/91: Klage fra
Lipha Lyonnaise Industrielle
Pharmaceutique, Frankrig,
v/Patentbureau Lehmann & Ree A/S
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 10. maj 1991 af varemærkeansøgning
nr. VA 4685 1988 efter
indsigelse fra
Perstorp AB,
Sverige,
v/Patentbureau
Hofman-Bang & Boutard A/S.
Den 6. juli 1988 indleverede klageren en ansøgning om
registrering af varemærket SRILAN (ordmærke) for visse varer i
klasse 5, nemlig »farmaceutiske præparater navnlig salve med
muskelafspændende og anti-inflammatorisk virkning«. Ansøgningen
blev den 21. december 1989 bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.
Ved skrivelse af 7. februar 1990 nedlagde Pharmacia A/S,
Hillerød, i medfør af varemærkelovens § 20, stk. 2, indsigelse mod
registrering af det ansøgte mærke. Som begrundelse for indsigelsen
anførtes følgende:
»Som begrundelse for indsigelsen skal vi anføre vort danske
varemærke SILAN, der ikke er registreret, men et i mange år kendt
Læs alt
og indarbejdet varemærke i kundegruppen.
Præparatet, som varemærket anvendes til, er en salve
væsentligst indeholdende silikonolie og zinkoxyd, og er optaget i
Sundhedsstyrelsens specialitetsregister (jf. vedlagte kopier af
lægemiddelkataloget 1989 samt specialitetstaksten januar 1990).
Som begrundelse for, at mærket er indarbejdet, kan vi oplyse,
at præparatet - under navnet SILAN - har været optaget i
specialitetstaksten fra mandag den 15. oktober 1956, først som 30
g og 100 g salve, senere som aerosol samt udvidelse af sortimentet
i form af flere pakningsstørrelser (jf. vedlagte kopi af
specialitetstaksten 1956 + reklame). Derudover kan vi oplyse, at
der i 1989 blev afsat ca. 65.000 enheder, svarende til 1,6 mio.
DKK i omsætning.
Desuden er det vor opfattelse, at der både visuelt og
auditivt er så store ligheder mellem mærkerne SILAN og SRILAN, at
de bør anses for at være forvekslelige:
1) Begge mærker er tostavelses-ord.
2) Vokalrækkefølgen i de to varemærker er identisk I-A.
3) Slutstavelsen LAN i de to varemærker er identisk.
4) Den eneste forskel mellem varemærkerne er, at der er et R indført
i det ene mærke. Denne forskel vil ikke fremtræde tydeligt,
hverken visuelt eller auditivt, og hermed ikke give en tydelig
adskillelse mellem ordene.
Sluttelig skal det fremhæves, at både SILAN bliver og SRILAN
tænkes anvendt som medicinsk specialitet i form af et farmaceutisk
præparat til topisk brug.
Således foreligger der en direkte varekollision, idet
præparaterne vil blive solgt til samme målgruppe og kunne købes
samme sted.
Med henvisning til varemærkelovens § 14, stk. 6 anmoder vi
derfor direktoratet om at afvise SRILAN fra registrering i klasse
5«.
I skrivelse af 29. maj 1990 foreslog klageren ansøgningen
begrænset til klasse 5: »En salve med muskelafspændende
virkning«,
såfremt indsigelsen blev tilbagetaget.
Indsigeren meddelte ved skrivelse af 24. juni 1990, at der
efter dennes opfattelse fortsat forelå varesammenfald, og at man
derfor opretholdt indsigelsen.
Klageren præciserede ved skrivelse af 24. oktober 1990
varefortegnelsen til klasse 5: »Et farmaceutisk produkt, nemlig en
salve med muskelafpændende virkning«. I skrivelse anførtes
følgende:
»Med hensyn til den af Pharmacia A/S nedlagte indsigelse gør
vi gældende, at der efter den foretagne begrænsning ikke
foreligger varesammenfald, idet SRILAN kun anvendes for salve med
muskelafspændende virkning. En sådan salve er et lægemiddel, der
indeholder biologisk aktive stoffer, og er et hud irriterende
middel, jf. side 258 i Lægemiddelkataloget 1989. Dette er ikke
tilfældet med SILAN produktet, der modsat anvendes mod hud
irritation og er på grænsen til kosmetika, jf. Lægemiddelkataloget
1989, side 149 og 150, som vedlægges i kopi. Der er således tale
om to forskellige målgrupper.
Hvad angår mærkeligheden, adskiller de to mærker sig
udtalemæssigt, synsmæssigt og begrebsmæssigt tilstrækkeligt fra
hinanden. Udtalemæssigt adskiller det ansøgte mærke sig ved den
karakteristiske mærkebestanddel SRI-. I den forbindelse henviser
vi til reg. nr. 1703-1989 SRO, der i første omfang af
Patentdirektoratet blev anset for at være uregistrerbart, idet
mærket blot bestod af ikke særligt udformede bogstaver.
Bogstavskombinationen SR-efterfulgt af en vokal må således
opfattes som meget speciel og sjældent forekommende. Synsmæssigt
og begrebsmæssigt adskiller det ansøgte mærke sig fra SILAN ved at
give associationer til SRI LANKA, og sluttelig gør vi gældende, at
endelsen -LAN er hyppigt forekommende i varemærker - ikke mindst
indenfor klasserne 3 og 5.
Vi henstiller herefter, at indsigelsen afvises, og det
ansøgte mærke registreres for den begrænsede varefortegnelse«.
I skrivelse af 30. november 1990 anførte indsiger følgende:
»Med henvisning til brev fra Patentdirektoratet den 23.
november 1990 samt brev af 24. oktober 1990 fra Lehmann & Ree til
Patentdirektoratet skal vi gøre opmærksom på, at netop fordi
SRILAN er et hudirriterende middel og SILAN et middel mod
hudirritation er det yderst uheldigt, at varemærkerne er så ens,
både udtale- og synsmæssigt. Dette problem bliver netop større når
- som Lehmann og Ree anfører - SRILAN er et lægemiddel, idet SILAN
ligeledes er et registreret lægemiddel og ikke kosmetika eller på
grænsen til kosmetika, som Lehmann & Ree anfører. Netop det, at
både SRILAN og SILAN er lægemidler betyder, at de vil blive solgt
af det samme personale via apotekerne, og således ville der let
kunne opstå forvirring med forkert udlevering fra apoteket til
følge på grund af de to mærkers store lighed.
Som yderligere kommentar til Lehmann & Ree's brev af 24.
oktober 1990 skal vi anføre, at selv om SRILAN ifølge Lehmann &
Ree giver associationer til Sri Lanka, og at endelsen -LAN er
hyppigt forekommende i varemærker inden for klasserne 3 og 5,
mener vi ikke at disse to argumenter har det mindste at gøre med,
om det er forsvarligt at lade SILAN og SRILAN eksistere samtidigt
som varemærker for to produkter med vidt forskellige virkninger,
forhandlet gennem de samme kanaler.
Således ønsker vi stadig at opretholde vores indsigelse«.
I skrivelse af 5. februar 1991 anførte klageren følgende:
»Det fastholdes, at der ikke foreligger varesammenfald mellem
de under varemærkerne SILAN og SRILAN forhandlede produkter. Til
støtte for det i vor skrivelse af 24. oktober 1990 anførte skal
bemærkes, at produkterne i handelen vil være differentierede ved
deres emballage, etikettering og forsyning med firmanavn.
Der må ved afgørelsen om forvekslingsfare netop henses til,
at produkterne forhandles gennem et apotekspersonale, der er
uddannet til at kontrollere udleveringen af lægemidler, hvorved
forvekslingsfaren er langt mindre end ved almindelige
handelsvarer. Til støtte herfor anføres Højesterets domme som
refereret i UfR 1940, side 891 og UfR 1974, side 175.
Den omstændighed, at begge varemærker har -LAN som endelse,
har betydning for så vidt, at der ikke kan opnås selvstændig
beskyttelse af et svagt element i ordmærket. Fællesendelsen kan
således navnlig ikke begrunde en forveksling, når henses til, at
der ved lægemidler er kutyme for, at præparater af en bestemt art
får ensartede endelser, der ofte er afledt af latin.
Forvekslingsspørgsmålet bør således indskrænke sig til
forholdet mellem forstavelserne SI- og SRI.
Det gøres gældende, at indsigers varemærkes forstavelse SI-
har associerende virkning til indholdet af produktet, - silikon.
Det ansøgte varemærkes forstavelse SRI- er derimod udtryk for
en nyskabelse, der ved sin afvigelse fra sædvanlig dansk
bogstavskombination bevirker en tydelig adskillelse fra indsigers
varemærke.
Det i vor skrivelse af 24. oktober 1990 anførte, for så vidt
angår mærkernes udtale-, syns- og begrebsmæssige adskillelse
fastholdes i øvrigt, idet det afslutningsvis skal bemærkes, at
forvekslingsfaren netop forringes som følge af, at produkterne har
vidt forskellige virkninger - i modsætning til det af indsiger
fremførte.
Vi henstiller herefter, at indsigelsen afvises og det ansøgte
mærke registreres«.
Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 10. maj 1991 og
afslog ansøgningen med følgende begrundelse:
»I medfør af bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 6 i
varemærkeloven må et varemærke ikke registreres, når det er
forveksleligt med et varemærke, der er taget i brug her i landet
på det tidspunkt, da anmeldelse om registrering indgives og som
vedvarende anvendes her.
Direktoratet anser det for godtgjort, at ordet Silan er brugt
her i landet inden nærværende ansøgnings indgivelse og fortsat
anvendes.
Ordene Srilan og Silan må anses for at være så lig hinanden,
at der foreligger mærkelighed. Den eneste forskel der er mellem
mærkerne er, at der er skudt et r ind mellem s og i, hvilket ikke
bevirker nogen særlig ændret udtale.
De har begrænset Deres ansøgning til alene at angå et
farmaceutisk produkt, nemlig en salve med muskelafspændende
virkning, og Silan anvendes mod hudirritation. Der er således ikke
direkte varekollision, men det drejer sig i begge tilfælde om en
farmaceutisk salve til topisk brug, og direktoratet må herefter
opfatte varerne som ligeartede. Efter en samlet vurdering af
mærkelighed og vareartslighed anses mærkerne Silan og Srilan
herefter for forvekslelige, og indsigelsen tages derfor til følge.
Ansøgningen afslås herefter i medfør af bestemmelsen i § 14,
stk. 1, nr. 6 i varemærkeloven, da mærket må anses for
forveksleligt med et varemærke, der er anvendt inden nærværende
ansøgnings indgivelse og som vedvarende anvendes«.
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 10. juli 1991
indbragt for Patentankenævnet. Som ankebegrundelse anførtes i
skrivelse af 1. oktober 1991 følgende:
»I henhold til direktoratets afgørelse, blev vore klienters
varemærkeansøgning VA 4685 1988 SRILAN afslået fra registrering
med den begrundelse, at det ansøgte mærke er fundet forveksleligt
med det her i landet indarbejdede varemærke SILAN.
For så vidt angår mærkeligheden, gøres det gældende, at den
fælles endelse »-LAN« ikke i sig selv kan begrunde
forvekslelighed, idet »-LAN« alene er en angivelse af en fælles
kemisk gruppe og som sådan uden selvstændigt særpræg. Ved den
endelige afgørelse om forvekslingsfare må således lægges vægt på
forstavelserne »SI-» henholdsvis »SRI-».
Vi skal i den forbindelse fastholde, at mærkerne adskiller
sig tilstrækkeligt fra hinanden - såvel visuelt som fonetisk og
begrebsmæssigt.
Anvendelsen af bogstavkombinationen »SRI-» som forstavelse
er
usædvanlig på dansk, hvilket giver mærket SRILAN en stærk
adskillelsesevne både visuelt og udtalemæssigt.
Vi henviser i den forbindelse til VR 1703 1989 SRO, kopi
vedlagt, som, på trods af, at mærket ikke bestod af særligt
udformede bogstaver, blev fundet registrerbart for varer i klasse
5, - og således i besiddelse af tilstrækkeligt særpræg - i kraft
af bogstavkombinationens særlige karakter.
Vi vedlægger endvidere kopi af side 941 fra
»Lægemiddelkataloget« 1990, hvoraf ses, at der ikke heri er
opført
nogen lægemidler med forbogstaverne S-R-. Bogstavskombinationen må
således anses for særdeles usædvanlig også for
lægemiddelvaremærker.
Begrebsmæssigt adskiller mærkerne sig i kraft af de
associationer forstavelserne giver, nemlig »SI-» = silikon og
»SRI-» = Sri Lanka. Vi vedlægger kopi fra »Medical and
Pharmaceutical Dictionary«, 4.udgave, hvoraf fremgår, at
»SI« er
den alment anvendte forkortelse for silikon - en af bestanddelene
i SILAN salven.
Derudover må det tillægges betydelig vægt, at mærkerne begge
anvendes for farmaceutiske præparater, idet det ved Højesterets
praksis er fastslået, at der ved afgørelsen af forvekslingsfare
ved mærker for sådanne produkter bør henses til, at produkterne
forhandles via et kvalficeret apotekspersonale, der netop er
uddannet til at kontrollere udleveringen af lægemidler.
Forvekslingsfaren bliver af denne årsag langt mindre for
sådanne produkter end for almindelige handelsvarer. Dette
understøttes i øvrigt netop af, at der er tale om produkter med
vidt forskellig virkning og mod forskellige lidelser, nemlig mod
hudirritation (SILAN) og mod muskel- og led- smerter (SRILAN).
Vi vedlægger til orientering kopier af brochurer, der
illustrerer SRILAN produktet og dets anvendelsesområde - mærket
hedder SRILANE i Frankrig, men der er i øvrigt tale om det
identiske produkt.
På ovennævnte baggrund henstiller vi, at nærværende anke
tages til følge og ansøgningen fremmes'.
Indsigeren har i skrivelse af 27. maj 1992 påstået afgørelsen
stadfæstet og har anført følgende:
»Det gøres gældende, at der foreligger den af
Patentdirektoratet statuerede mærkelighed. Der er vel tale om
tostavelsesord, men disse adskiller sig alene ved bogstavet -R-,
hvilket normalt anses for at være for beskeden en forskel, hvilket
i og for sig fremgår af Patentdirektoratets afgørelse p. 3,
næstsidste afsnit, hvor ordene SRILAN og SILAN netop er
samstillet, og hvor de visuelt fremtræder meget ens.
Vokalfølgen er i øvrigt fuldstændig identisk, og der er nu
dom for, at en sådan vokalfølge begrunder mærkelighed. Der
henvises til vedlagte dom vedrørende betegnelserne PIKASOL og
PUFASOL, der - selv om der var tale om trestavelsesord - alligevel
blev statueret som værende så lig hinanden, at der forelå
mærkelighed.
Appellanterne gør sig i sin argumentation i indlæg af 1.
oktober 1991 til talsmand for, at man kan opsplitte mærker i
forskellige stavelser og bedømme dem individuelt. Appellanterne
henviser endog til en enkelt varemærkeregistrering, nemlig VR 1702
1989 SRO.
Vi skal i den forbindelse erindre om, at dette er mod gængs
praksis, hvor mærkerne, der er til bedømmelse, skal bedømmes i
deres helhed side om side og ikke splittes op.
Det er trods alt i sidste ende mærkerens visuelle og auditive
fremtræden, der er afgørende, og her vil der næppe være mulighed
for at adskille SRILAN/SILAN fra hinanden, og da slet ikke når
ordene udtales.
Spørgsmålet om, hvorvidt der nu foreligger forvekslelighed,
er herefter alene et spørgsmål om, hvorvidt der foreligger den
fornødne vareartslighed, idet forvekslelighed som bekendt er
kombinationen af mærkelighed og vareartslighed.
Selv om der foreligger en begrænsning, drejer det sig
stadigvæk i begge tilfælde om pharmaceutisk salve til udvortes
brug, altså nøjagtig samme anvendelse for begge produkter og til
en vis grad også med samme formål, idet SILAN anvendes til bl.a.
opheling af betændte hudområder.
Vi skal derfor konkludere, at der foreligger den fornødne
forvekslelighed mellem de to mærker SRILAN og SILAN.
Appellanterne har i øvrigt gjort sig til talsmand for, at man
i højere grad kan lade forvekslelige mærker regi-strere side om
side, når det drejer sig om pharmaceutiske præparater. Dette er
kun delvis korrekt, idet det forudsætter, at der er tale om
betegnelser fra det latinske sprog med suggestivt indhold. Men når
produkterne handles i håndkøbsudsalg etc., må man holde for, at
der er tale om forvekslingsbedømmelse efter almindelige
forvekslingskriterier.
Det bemærkes i øvrigt, at appellanternes produkt end ikke er
optaget i Lægemiddelkataloget for 1990.
Vi vedlægger kopi af produktbeskrivelsen, for så vidt angår
SILAN.
Med disse bemærkninger skal vi henstille, at anmeldelsen VA
4685 1988 SRILAN afslås fra varemærkeregistrering«.
På Ankenævnets møde den 13. april 1993 blev sagen begæret
udsat på grund af forhandlinger om overdragelse af varemærket.
I skrivelse af 23. december 1993 oplyste indsigeren herefter,
at varemærket SILAN nu var overdraget fra Kabi Pharmacia A/S til
Perstorp AB, S-284 80 Perstorp, Sverige.
Endvidere anførtes:
»Vi har søgt kontakt med patentafdelingen i nævnte selskab og
fået meddelelse om, at man derfra snarest vil vende tilbage med
nærmere instruktioner, idet Perstorp har overtaget en del mærker,
herunder bl.a. mærket SILAN. »
1. februar 1994 udtalte indsiger bl.a. som følger:
»Efter at have overvejet deres varemærkeretlige stilling i
sagen har de nye indehavere meddelt undertegnede, at Perstorp ikke
mener at kunne indgå på en aftale med ansøg- erne, Lipha Lyonnaise
Industrielle Pharmaceutique.«
Ansøger har ikke inden den givne frist den 23. marts 1994
kommenteret ovennævnte.
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 6. december
1994.
For ansøgeren (klageren) mødte cand.jur. Lone Prehn.
For indsigeren mødte advokat Chr. Levin Nielsen.
Klageren anførte navnlig, at der ikke foreligger ligeartethed
eller forvekslelighed. Der er forskel på præparaternes
anvendelsesområde og målgruppe, og bogstaveringsforskellen
understreges navnlig af den usædvanlige forstavelse Sri-.
Indsigeren henholdt sig til Patentdirektoratets afgørelse.
Ankenævnet skal udtale:
I henhold til de af Direktoratet anførte grunde og idet det
for Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til andet
resultat
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. Finn Mikkelsen.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Forvekslelighed mellem det ansøgte varemærke PIG-O-SPRAY og det registrerede varemærke PIGO Retsinformation · 24. september 1997
- Spørgsmål om registrering af et varemærke for diverse massageartikler udgjorde en utilbørlig udnyttelse og/eller åbenbar forringelse af den goodwill, der var knyttet til et andet stærkt indarbejdet registreret varemærke. Retsinformation · 24. september 1997
- COMBICORN ikke i besiddelse af tilstrækkeligt særpræg for bageblandinger til bageribrug Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærke TELCO + figur og TELCOM SYSTEM INGENIØR- OG HANDELSFIRMA ikke forvekslelige. Retsinformation · 24. september 1997
- Forvekslelighed mellem det ansøgte varemærke GIANFERREFASHION og varemærket GIANFRANCO FERRE, der tidligere var taget i brug i udlandet Retsinformation · 24. september 1997
- Forvekslelighed statueret efter en samlet vurdering af mærkelighed og vareartslighed. Retsinformation · 25. september 1997
Lignende dokumenter
- Varemærket SLOUCHY ikke forvekseligt med mærkerne SLOGGI og SLOGGI FOR MEN. Retsinformation · 16. marts 1998
- Forvekslelighed mellem det ansøgte varemærke WEAR IT NATURALLY GREEN og tidligere registrerede varemærker indeholdende betegnelsen RED//GREEN Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket KISS-KISS ikke anset for forveksleligt med mærkerne FRISKIES og KISSER Retsinformation · 24. september 1997
- AN 1998 00144 VR 1998 00366, NIDREL Klagenævn (Nævnenes Hus) · 13. juli 1999
- 'CORONAS DE CITA' anset for forveksleligt med 'CORONA DANICA' Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærkerne ACTU-ELLE og ELLE ikke fundet forvekslelige Retsinformation · 24. februar 1999