Spring til indhold

Retsinformation

Varemærket SRILAN fundet forveksleligt med det ikke registrerede varemærke SILAN.

KEN nr 50893 af 13/03/1995Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Varemærket SRILAN fundet forveksleligt med det

ikke registrerede varemærke SILAN.

År 1995, den 13. marts afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 48/91: Klage fra

Lipha Lyonnaise Industrielle

Pharmaceutique, Frankrig,

v/Patentbureau Lehmann & Ree A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 10. maj 1991 af varemærkeansøgning

nr. VA 4685 1988 efter

indsigelse fra

Perstorp AB,

Sverige,

v/Patentbureau

Hofman-Bang & Boutard A/S.

Den 6. juli 1988 indleverede klageren en ansøgning om

registrering af varemærket SRILAN (ordmærke) for visse varer i

klasse 5, nemlig »farmaceutiske præparater navnlig salve med

muskelafspændende og anti-inflammatorisk virkning«. Ansøgningen

blev den 21. december 1989 bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 7. februar 1990 nedlagde Pharmacia A/S,

Hillerød, i medfør af varemærkelovens § 20, stk. 2, indsigelse mod

registrering af det ansøgte mærke. Som begrundelse for indsigelsen

anførtes følgende:

»Som begrundelse for indsigelsen skal vi anføre vort danske

varemærke SILAN, der ikke er registreret, men et i mange år kendt

Læs alt

og indarbejdet varemærke i kundegruppen.

Præparatet, som varemærket anvendes til, er en salve

væsentligst indeholdende silikonolie og zinkoxyd, og er optaget i

Sundhedsstyrelsens specialitetsregister (jf. vedlagte kopier af

lægemiddelkataloget 1989 samt specialitetstaksten januar 1990).

Som begrundelse for, at mærket er indarbejdet, kan vi oplyse,

at præparatet - under navnet SILAN - har været optaget i

specialitetstaksten fra mandag den 15. oktober 1956, først som 30

g og 100 g salve, senere som aerosol samt udvidelse af sortimentet

i form af flere pakningsstørrelser (jf. vedlagte kopi af

specialitetstaksten 1956 + reklame). Derudover kan vi oplyse, at

der i 1989 blev afsat ca. 65.000 enheder, svarende til 1,6 mio.

DKK i omsætning.

Desuden er det vor opfattelse, at der både visuelt og

auditivt er så store ligheder mellem mærkerne SILAN og SRILAN, at

de bør anses for at være forvekslelige:

1) Begge mærker er tostavelses-ord.

2) Vokalrækkefølgen i de to varemærker er identisk I-A.

3) Slutstavelsen LAN i de to varemærker er identisk.

4) Den eneste forskel mellem varemærkerne er, at der er et R indført

i det ene mærke. Denne forskel vil ikke fremtræde tydeligt,

hverken visuelt eller auditivt, og hermed ikke give en tydelig

adskillelse mellem ordene.

Sluttelig skal det fremhæves, at både SILAN bliver og SRILAN

tænkes anvendt som medicinsk specialitet i form af et farmaceutisk

præparat til topisk brug.

Således foreligger der en direkte varekollision, idet

præparaterne vil blive solgt til samme målgruppe og kunne købes

samme sted.

Med henvisning til varemærkelovens § 14, stk. 6 anmoder vi

derfor direktoratet om at afvise SRILAN fra registrering i klasse

5«.

I skrivelse af 29. maj 1990 foreslog klageren ansøgningen

begrænset til klasse 5: »En salve med muskelafspændende

virkning«,

såfremt indsigelsen blev tilbagetaget.

Indsigeren meddelte ved skrivelse af 24. juni 1990, at der

efter dennes opfattelse fortsat forelå varesammenfald, og at man

derfor opretholdt indsigelsen.

Klageren præciserede ved skrivelse af 24. oktober 1990

varefortegnelsen til klasse 5: »Et farmaceutisk produkt, nemlig en

salve med muskelafpændende virkning«. I skrivelse anførtes

følgende:

»Med hensyn til den af Pharmacia A/S nedlagte indsigelse gør

vi gældende, at der efter den foretagne begrænsning ikke

foreligger varesammenfald, idet SRILAN kun anvendes for salve med

muskelafspændende virkning. En sådan salve er et lægemiddel, der

indeholder biologisk aktive stoffer, og er et hud irriterende

middel, jf. side 258 i Lægemiddelkataloget 1989. Dette er ikke

tilfældet med SILAN produktet, der modsat anvendes mod hud

irritation og er på grænsen til kosmetika, jf. Lægemiddelkataloget

1989, side 149 og 150, som vedlægges i kopi. Der er således tale

om to forskellige målgrupper.

Hvad angår mærkeligheden, adskiller de to mærker sig

udtalemæssigt, synsmæssigt og begrebsmæssigt tilstrækkeligt fra

hinanden. Udtalemæssigt adskiller det ansøgte mærke sig ved den

karakteristiske mærkebestanddel SRI-. I den forbindelse henviser

vi til reg. nr. 1703-1989 SRO, der i første omfang af

Patentdirektoratet blev anset for at være uregistrerbart, idet

mærket blot bestod af ikke særligt udformede bogstaver.

Bogstavskombinationen SR-efterfulgt af en vokal må således

opfattes som meget speciel og sjældent forekommende. Synsmæssigt

og begrebsmæssigt adskiller det ansøgte mærke sig fra SILAN ved at

give associationer til SRI LANKA, og sluttelig gør vi gældende, at

endelsen -LAN er hyppigt forekommende i varemærker - ikke mindst

indenfor klasserne 3 og 5.

Vi henstiller herefter, at indsigelsen afvises, og det

ansøgte mærke registreres for den begrænsede varefortegnelse«.

I skrivelse af 30. november 1990 anførte indsiger følgende:

»Med henvisning til brev fra Patentdirektoratet den 23.

november 1990 samt brev af 24. oktober 1990 fra Lehmann & Ree til

Patentdirektoratet skal vi gøre opmærksom på, at netop fordi

SRILAN er et hudirriterende middel og SILAN et middel mod

hudirritation er det yderst uheldigt, at varemærkerne er så ens,

både udtale- og synsmæssigt. Dette problem bliver netop større når

- som Lehmann og Ree anfører - SRILAN er et lægemiddel, idet SILAN

ligeledes er et registreret lægemiddel og ikke kosmetika eller på

grænsen til kosmetika, som Lehmann & Ree anfører. Netop det, at

både SRILAN og SILAN er lægemidler betyder, at de vil blive solgt

af det samme personale via apotekerne, og således ville der let

kunne opstå forvirring med forkert udlevering fra apoteket til

følge på grund af de to mærkers store lighed.

Som yderligere kommentar til Lehmann & Ree's brev af 24.

oktober 1990 skal vi anføre, at selv om SRILAN ifølge Lehmann &

Ree giver associationer til Sri Lanka, og at endelsen -LAN er

hyppigt forekommende i varemærker inden for klasserne 3 og 5,

mener vi ikke at disse to argumenter har det mindste at gøre med,

om det er forsvarligt at lade SILAN og SRILAN eksistere samtidigt

som varemærker for to produkter med vidt forskellige virkninger,

forhandlet gennem de samme kanaler.

Således ønsker vi stadig at opretholde vores indsigelse«.

I skrivelse af 5. februar 1991 anførte klageren følgende:

»Det fastholdes, at der ikke foreligger varesammenfald mellem

de under varemærkerne SILAN og SRILAN forhandlede produkter. Til

støtte for det i vor skrivelse af 24. oktober 1990 anførte skal

bemærkes, at produkterne i handelen vil være differentierede ved

deres emballage, etikettering og forsyning med firmanavn.

Der må ved afgørelsen om forvekslingsfare netop henses til,

at produkterne forhandles gennem et apotekspersonale, der er

uddannet til at kontrollere udleveringen af lægemidler, hvorved

forvekslingsfaren er langt mindre end ved almindelige

handelsvarer. Til støtte herfor anføres Højesterets domme som

refereret i UfR 1940, side 891 og UfR 1974, side 175.

Den omstændighed, at begge varemærker har -LAN som endelse,

har betydning for så vidt, at der ikke kan opnås selvstændig

beskyttelse af et svagt element i ordmærket. Fællesendelsen kan

således navnlig ikke begrunde en forveksling, når henses til, at

der ved lægemidler er kutyme for, at præparater af en bestemt art

får ensartede endelser, der ofte er afledt af latin.

Forvekslingsspørgsmålet bør således indskrænke sig til

forholdet mellem forstavelserne SI- og SRI.

Det gøres gældende, at indsigers varemærkes forstavelse SI-

har associerende virkning til indholdet af produktet, - silikon.

Det ansøgte varemærkes forstavelse SRI- er derimod udtryk for

en nyskabelse, der ved sin afvigelse fra sædvanlig dansk

bogstavskombination bevirker en tydelig adskillelse fra indsigers

varemærke.

Det i vor skrivelse af 24. oktober 1990 anførte, for så vidt

angår mærkernes udtale-, syns- og begrebsmæssige adskillelse

fastholdes i øvrigt, idet det afslutningsvis skal bemærkes, at

forvekslingsfaren netop forringes som følge af, at produkterne har

vidt forskellige virkninger - i modsætning til det af indsiger

fremførte.

Vi henstiller herefter, at indsigelsen afvises og det ansøgte

mærke registreres«.

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 10. maj 1991 og

afslog ansøgningen med følgende begrundelse:

»I medfør af bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 6 i

varemærkeloven må et varemærke ikke registreres, når det er

forveksleligt med et varemærke, der er taget i brug her i landet

på det tidspunkt, da anmeldelse om registrering indgives og som

vedvarende anvendes her.

Direktoratet anser det for godtgjort, at ordet Silan er brugt

her i landet inden nærværende ansøgnings indgivelse og fortsat

anvendes.

Ordene Srilan og Silan må anses for at være så lig hinanden,

at der foreligger mærkelighed. Den eneste forskel der er mellem

mærkerne er, at der er skudt et r ind mellem s og i, hvilket ikke

bevirker nogen særlig ændret udtale.

De har begrænset Deres ansøgning til alene at angå et

farmaceutisk produkt, nemlig en salve med muskelafspændende

virkning, og Silan anvendes mod hudirritation. Der er således ikke

direkte varekollision, men det drejer sig i begge tilfælde om en

farmaceutisk salve til topisk brug, og direktoratet må herefter

opfatte varerne som ligeartede. Efter en samlet vurdering af

mærkelighed og vareartslighed anses mærkerne Silan og Srilan

herefter for forvekslelige, og indsigelsen tages derfor til følge.

Ansøgningen afslås herefter i medfør af bestemmelsen i § 14,

stk. 1, nr. 6 i varemærkeloven, da mærket må anses for

forveksleligt med et varemærke, der er anvendt inden nærværende

ansøgnings indgivelse og som vedvarende anvendes«.

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 10. juli 1991

indbragt for Patentankenævnet. Som ankebegrundelse anførtes i

skrivelse af 1. oktober 1991 følgende:

»I henhold til direktoratets afgørelse, blev vore klienters

varemærkeansøgning VA 4685 1988 SRILAN afslået fra registrering

med den begrundelse, at det ansøgte mærke er fundet forveksleligt

med det her i landet indarbejdede varemærke SILAN.

For så vidt angår mærkeligheden, gøres det gældende, at den

fælles endelse »-LAN« ikke i sig selv kan begrunde

forvekslelighed, idet »-LAN« alene er en angivelse af en fælles

kemisk gruppe og som sådan uden selvstændigt særpræg. Ved den

endelige afgørelse om forvekslingsfare må således lægges vægt på

forstavelserne »SI-» henholdsvis »SRI-».

Vi skal i den forbindelse fastholde, at mærkerne adskiller

sig tilstrækkeligt fra hinanden - såvel visuelt som fonetisk og

begrebsmæssigt.

Anvendelsen af bogstavkombinationen »SRI-» som forstavelse

er

usædvanlig på dansk, hvilket giver mærket SRILAN en stærk

adskillelsesevne både visuelt og udtalemæssigt.

Vi henviser i den forbindelse til VR 1703 1989 SRO, kopi

vedlagt, som, på trods af, at mærket ikke bestod af særligt

udformede bogstaver, blev fundet registrerbart for varer i klasse

5, - og således i besiddelse af tilstrækkeligt særpræg - i kraft

af bogstavkombinationens særlige karakter.

Vi vedlægger endvidere kopi af side 941 fra

»Lægemiddelkataloget« 1990, hvoraf ses, at der ikke heri er

opført

nogen lægemidler med forbogstaverne S-R-. Bogstavskombinationen må

således anses for særdeles usædvanlig også for

lægemiddelvaremærker.

Begrebsmæssigt adskiller mærkerne sig i kraft af de

associationer forstavelserne giver, nemlig »SI-» = silikon og

»SRI-» = Sri Lanka. Vi vedlægger kopi fra »Medical and

Pharmaceutical Dictionary«, 4.udgave, hvoraf fremgår, at

»SI« er

den alment anvendte forkortelse for silikon - en af bestanddelene

i SILAN salven.

Derudover må det tillægges betydelig vægt, at mærkerne begge

anvendes for farmaceutiske præparater, idet det ved Højesterets

praksis er fastslået, at der ved afgørelsen af forvekslingsfare

ved mærker for sådanne produkter bør henses til, at produkterne

forhandles via et kvalficeret apotekspersonale, der netop er

uddannet til at kontrollere udleveringen af lægemidler.

Forvekslingsfaren bliver af denne årsag langt mindre for

sådanne produkter end for almindelige handelsvarer. Dette

understøttes i øvrigt netop af, at der er tale om produkter med

vidt forskellig virkning og mod forskellige lidelser, nemlig mod

hudirritation (SILAN) og mod muskel- og led- smerter (SRILAN).

Vi vedlægger til orientering kopier af brochurer, der

illustrerer SRILAN produktet og dets anvendelsesområde - mærket

hedder SRILANE i Frankrig, men der er i øvrigt tale om det

identiske produkt.

På ovennævnte baggrund henstiller vi, at nærværende anke

tages til følge og ansøgningen fremmes'.

Indsigeren har i skrivelse af 27. maj 1992 påstået afgørelsen

stadfæstet og har anført følgende:

»Det gøres gældende, at der foreligger den af

Patentdirektoratet statuerede mærkelighed. Der er vel tale om

tostavelsesord, men disse adskiller sig alene ved bogstavet -R-,

hvilket normalt anses for at være for beskeden en forskel, hvilket

i og for sig fremgår af Patentdirektoratets afgørelse p. 3,

næstsidste afsnit, hvor ordene SRILAN og SILAN netop er

samstillet, og hvor de visuelt fremtræder meget ens.

Vokalfølgen er i øvrigt fuldstændig identisk, og der er nu

dom for, at en sådan vokalfølge begrunder mærkelighed. Der

henvises til vedlagte dom vedrørende betegnelserne PIKASOL og

PUFASOL, der - selv om der var tale om trestavelsesord - alligevel

blev statueret som værende så lig hinanden, at der forelå

mærkelighed.

Appellanterne gør sig i sin argumentation i indlæg af 1.

oktober 1991 til talsmand for, at man kan opsplitte mærker i

forskellige stavelser og bedømme dem individuelt. Appellanterne

henviser endog til en enkelt varemærkeregistrering, nemlig VR 1702

1989 SRO.

Vi skal i den forbindelse erindre om, at dette er mod gængs

praksis, hvor mærkerne, der er til bedømmelse, skal bedømmes i

deres helhed side om side og ikke splittes op.

Det er trods alt i sidste ende mærkerens visuelle og auditive

fremtræden, der er afgørende, og her vil der næppe være mulighed

for at adskille SRILAN/SILAN fra hinanden, og da slet ikke når

ordene udtales.

Spørgsmålet om, hvorvidt der nu foreligger forvekslelighed,

er herefter alene et spørgsmål om, hvorvidt der foreligger den

fornødne vareartslighed, idet forvekslelighed som bekendt er

kombinationen af mærkelighed og vareartslighed.

Selv om der foreligger en begrænsning, drejer det sig

stadigvæk i begge tilfælde om pharmaceutisk salve til udvortes

brug, altså nøjagtig samme anvendelse for begge produkter og til

en vis grad også med samme formål, idet SILAN anvendes til bl.a.

opheling af betændte hudområder.

Vi skal derfor konkludere, at der foreligger den fornødne

forvekslelighed mellem de to mærker SRILAN og SILAN.

Appellanterne har i øvrigt gjort sig til talsmand for, at man

i højere grad kan lade forvekslelige mærker regi-strere side om

side, når det drejer sig om pharmaceutiske præparater. Dette er

kun delvis korrekt, idet det forudsætter, at der er tale om

betegnelser fra det latinske sprog med suggestivt indhold. Men når

produkterne handles i håndkøbsudsalg etc., må man holde for, at

der er tale om forvekslingsbedømmelse efter almindelige

forvekslingskriterier.

Det bemærkes i øvrigt, at appellanternes produkt end ikke er

optaget i Lægemiddelkataloget for 1990.

Vi vedlægger kopi af produktbeskrivelsen, for så vidt angår

SILAN.

Med disse bemærkninger skal vi henstille, at anmeldelsen VA

4685 1988 SRILAN afslås fra varemærkeregistrering«.

På Ankenævnets møde den 13. april 1993 blev sagen begæret

udsat på grund af forhandlinger om overdragelse af varemærket.

I skrivelse af 23. december 1993 oplyste indsigeren herefter,

at varemærket SILAN nu var overdraget fra Kabi Pharmacia A/S til

Perstorp AB, S-284 80 Perstorp, Sverige.

Endvidere anførtes:

»Vi har søgt kontakt med patentafdelingen i nævnte selskab og

fået meddelelse om, at man derfra snarest vil vende tilbage med

nærmere instruktioner, idet Perstorp har overtaget en del mærker,

herunder bl.a. mærket SILAN. »

1. februar 1994 udtalte indsiger bl.a. som følger:

»Efter at have overvejet deres varemærkeretlige stilling i

sagen har de nye indehavere meddelt undertegnede, at Perstorp ikke

mener at kunne indgå på en aftale med ansøg- erne, Lipha Lyonnaise

Industrielle Pharmaceutique.«

Ansøger har ikke inden den givne frist den 23. marts 1994

kommenteret ovennævnte.

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 6. december

1994.

For ansøgeren (klageren) mødte cand.jur. Lone Prehn.

For indsigeren mødte advokat Chr. Levin Nielsen.

Klageren anførte navnlig, at der ikke foreligger ligeartethed

eller forvekslelighed. Der er forskel på præparaternes

anvendelsesområde og målgruppe, og bogstaveringsforskellen

understreges navnlig af den usædvanlige forstavelse Sri-.

Indsigeren henholdt sig til Patentdirektoratets afgørelse.

Ankenævnet skal udtale:

I henhold til de af Direktoratet anførte grunde og idet det

for Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til andet

resultat

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. Finn Mikkelsen.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter