Bod 2.1.1. Bortvisning. Kollektiv arbejdsret, generelt. Organisationsansvar 2.2.(* 1)(* 2) Arbejdsgiver idømt bod for uberettiget bortvisning efter overenskomststridig arbejdsnedlæggelse Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening for H.C. Svendsen A/S, Lyngby, og på egne vegne (direktør Poul Juelsbjerg) Dommere: Peter Andersen, Arnold Hansen, Finn Hoffmann, Thorkild E. Jensen, Kiil (retsformand), Allan Nielsen og Sløk.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 2.1.1. Bortvisning. Kollektiv arbejdsret,
generelt. Organisationsansvar 2.2.(* 1)(* 2) Arbejdsgiver idømt bod for
uberettiget bortvisning efter overenskomststridig arbejdsnedlæggelse
Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark
(konsulent Evelyn Jørgensen) mod Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening for
H.C. Svendsen A/S, Lyngby, og på egne vegne (direktør Poul Juelsbjerg)
Dommere: Peter Andersen, Arnold Hansen, Finn Hoffmann, Thorkild E. Jensen,
Kiil (retsformand), Allan Nielsen og Sløk.
Arbejdsretten fandt, at virksomheden med bortvisningen tilsigtede en
endelig afbrydelse af arbejdernes ansættelsesforhold. Bortvisningerne kunne
herefter ikke betragtes som en lock-out. Ved afgørelsen af, om der forelå en
overenskomststridig kollektiv bortvisning lagde Arbejdsretten til grund, at
virksomheden med den indledte arbejdsretlige behandling i hvert fald
foreløbig havde givet afkald på at gøre misligholdelsen af
arbejdsforpligtelsen gældende som grundlag for en uvarslet ophævelse af de
individuelle ansættelsesforhold. Det på fællesmødet passerede måtte for de
strejkende fremtræde som en bekræftelse på, at et sådant afkald forelå, og at
sagen derfor i givet fald ville blive fortsat i Arbejdsretten med påstand om
bod for arbejdsnedlæggelsen. Under disse omstændigheder måtte en kollektiv
bortvisning af medarbejderne være betinget af, at de forinden klart og
utvetydigt var advaret om, at en fortsættelse af strejken ville medføre
bortvisning, og at driftsmæssige hensyn gjorde en sådan reaktion nødvendig og
ikke gav virksomheden mulighed for at afvente den fortsatte fagretlige
behandling af konflikten. Disse betingelser havde ikke været ar opfyldt,
hvorfor virksomheden dømtes til at betale løn i opsigelsesperioden og 75.000
kr. i bod. Der fandtes ikke tilstrækkeligt grundlag for at idømme
arbejdsgiverorganisationen bod.
1. Under denne sag, der er indbragt for Arbejdsretten ved klageskrift af
8. februar 1995, har klagerne, Landsorganisationen i Danmark for
Specialarbejderforbundet i Danmark, over for de indklagede, Vognmandsfagets
Læs alt
Arbejdsgiverforening for virksomheden H.C. Svendsen A/S, Lyngby, og på egne
vegne nedlagt følgende påstande:
1. Indklagede, H.C. Svendsen A/S, har den 1. februar 1995 iværksat en
overenskomststridig lockout, subsidiært foretaget en overenskomststridig
kollektiv bortvisning af 4 renovationsarbejdere.
2. Indklagede, H.C. Svendsen A/S, tilpligtes straks at bringe den
iværksatte overenskomststridige lockout til ophør samt at efterbetale
manglende løn pr. 1. februar 1995, subsidiært at efterbetale et beløb
svarende til løn i den overenskomstmæssige opsigelsesperiode, hvis det
statueres, at der foreligger en overenskomststridig kollektiv bortvisning.
3. Indklagede, H.C. Svendsen A/S, tilpligtes - hvadenten den principale
eller den subsidiære påstand tages til følge - for overenskomstbrud at betale
en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod til Specialarbejderforbundet i
Danmark.
4. Medindklagede, Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening, tilpligtes for
delagtighed i overenskomstbrud at betale en efter rettens skøn fastsat bod
til Specialarbejderforbundet i Danmark.
De indklagede har påstået frifindelse.
Baggrunden for den opståede tvist er en erkendt overenskomststridig
arbejdsnedlæggelse, der indledtes mandag den 30. januar 1995 ved normal
arbejdstids begyndelse blandt renovationsarbejderne i Skælskør Kommune,
hvoraf 4 blev bortvist i løbet af onsdag den 1. februar 1995 med den
begrundelse, at »du har siddet påbud om at optage arbejdet i dag kl.
06.00 overhørig.«
2. Af sagen fremgår, at den indklagede virksomhed udfører
renovationsarbejdet i Skælskør Kommune i henhold til kontrakt med kommunen,
hvorefter der på skift i 14-dages perioder afhentes gråt affald i en uge og
grønt affald i den følgende uge.
I slutningen af 1993 rettede Arbejdstilsynets Vestsjællands Amtskreds
henvendelse til kommunen og udtrykte forventning om, at der i løbet af 1.
halvår 1994 blev taget højde for arbejdsmiljøforholdene som beskrevet i
AT-anvisning nr. 4.1.01 om manuel håndtering og transport af dagrenovation
m.v. Efter et foreløbigt svar fra kommunen og et senere afholdt møde med
deltagelse af repræsentanter for kommunen, den indklagede virksomhed og
Specialarbejderforbundet i Danmark traf kommunens tekniske udvalg den 9.
august 1994 beslutning om »at acceptere et tilbud fra kommunens
dagrenovatør H.C. Svendsen A/S, på genindførelse af kærre til afhentning af
det grå affald (sække) med automatisk tømning i komprimatorvogn.
»Underretning herom blev sendt til samtlige implicerede med skrivelse af
30. august 1994, hvori det yderligere er anført bl.a.: »Der medtages kun
en sæk ad gangen på kærren. Kærren forventes indført pr. 1. september
1994.«
I løbet af efteråret 1994 kunne det imidlertid konstateres, at
renovationsarbejderne trods indskærpelse af påbudet herom ikke anvendte kærre
ved afhentning af affaldssækkene. Der afholdtes derfor den 10. januar 1995 et
møde med deltagelse af repræsentanter fra forbundet, Vognmandsfagets
Arbejdsgiverforening og den indklagede virksomhed, hvorunder man nåede til
enighed om, at medarbejderne skulle overgå fra akkordaflønning til ugeløn. I
referatet fra mødet hedder det bl.a.:
»Sagen diskuteredes, og parterne enedes om, at de ansatte fra uge
3/1995 overgår til ugeløn, og samtidig er parterne enige om, at de påbudte
kærrer skal anvendes, ligesom der er enighed om, at der kan anvendes
varierende ugentlig arbejdstid i henhold til §1, stk. 3, og der anvendes
køreskiver fra uge 3/1995.«
3. Som nævnt foran under punkt 1 blev arbejdet nedlagt mandag den 30.
januar 1995 ved normal arbejdstids begyndelse. Samme dag fremsendte
Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening til Landsorganisationen i Danmark
begæring om afholdelse af fællesmøde. I skrivelsen hedder det bl.a.:
»H.C. Svendsen A/S, -- har meddelt, at ca. 5 medlemmer af
Specialarbejderforbundet i Danmark ved arbejdstids begyndelse mandag den 30.
januar 1995 har nedlagt arbejdet. De pågældende er beskæftiget med indsamling
af dagrenovation i Skælskør kommune.
Efter det for os oplyste skyldes arbejdsnedlæggelsen, at
renovationsarbejderne mener, at der bruges for mange timer på indsamlingen af
dagrenovation, efter at arbejdet fra uge 3 udføres på ugeløn i stedet for
akkord.--»
Fællesmøde afholdtes den 31. januar 1995. I referatet fra mødet hedder det
bl.a.:
»Fra arbejdstagerside erkendtes det, at der var tale om en
overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.
Det blev pålagt renovationsarbejderne at genoptage arbejdet snarest muligt
og senest ved normal arbejdstids begyndelse onsdag den 1. februar 1995.
Fra arbejdsgiverside forbeholdt man sig at indbringe sagen for
Arbejdsretten, såfremt pålægget ikke blev fulgt.
Fra arbejdstagerside mente man, at der forelå formildende omstændigheder i
sagen, da det kunne se ud til, at virksomheden planlagde systematisk
overarbejde.
Fra arbejdsgiverside bestred man dette og anførte, at varierende ugentlig
arbejdstid lige var indført, og at man først efter en længere periode kunne
vurdere det reelle tidsforbrug.«
Da 4 af de 5 renovationsarbejdere ikke genoptog arbejdet onsdag den 1.
februar 1995, blev de som nævnt bortvist med den foran under punkt 1 gengivne
begrundelse.
4. Bortvisningerne blev drøftet ved et fællesmøde den 6. februar 1995. I
referatet fra mødet hedder det bl.a.:
»Fra arbejdsgiverside gjorde man gældende, at 4 ud af 5 medarbejdere
ikke genoptog arbejdet den 1. februar 1995, sådan som et fællesmødereferat af
31. januar 1995 havde pålagt dem.
Den 1. februar 1995 kl. 6.00 gjorde virksomheden straks opmærksom på, at
konsekvensen ville blive, at der ville blive ansat andre til at udføre
arbejdet, hvis de ikke genoptog arbejdet.
Da arbejdet fortsat ikke var blevet genoptaget ved middagstid den 1.
februar 1995, fik de 4 ansatte meddelelse om, at de ikke længere var ansat i
firmaet, som herefter ville ansætte andre til at udføre arbejdet.
Fra arbejdstagerside bestred man, at der på noget tidspunkt var blevet
gjort opmærksom på, at der ville blive ansat andre, såfremt arbejdet ikke
blev genoptaget.
Fra arbejdstagerside gjorde man gældende, at de stedfundne bortvisninger
er i strid med gældende overenskomster samt en omgåelse af det fagretlige
system.
Endvidere opfordrede arbejdstagersiden Vognmandsfagets
Arbejdsgiverforening til at pålægge sin medlemsvirksomhed øjeblikkeligt at
genansætte de bortviste. I modsat fald tog man forbehold for at gøre
organisationsansvar gældende.
Fra Vognmandsfagets Arbejdsgiverforenings side gjorde man gældende, at
virksomheden havde været nødsaget til at disponere som gjort af driftsmæssige
årsager, da affaldet skulle bortskaffes, fordi der kun udføres renovation
hver fjortende dag, idet der den ene uge køres grønt affald og den følgende
uge gråt affald.
Fra arbejdstagerside forbeholdt man sig at indbringe sagen som hastesag
for Arbejdsretten.«
Klageskriftet af 8. februar 1995 blev behandlet på et forberedende
retsmøde i Arbejdsretten den 9. s.m. I retsbogsudskriften fra mødet hedder
det bl.a.
»Indklagede kunne ikke erkende, at der skulle foreligge en
overenskomststridig lock-out, og var derfor ikke indstillet på at meddele
virksomheden pålæg om ophævelse af lock-outen. Klagerne forbeholdt sig
herefter at nedlægge en yderligere påstand om organisationsansvar.«
5. For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af en række vidner.
Renovationsarbejder Lars Christiansen har forklaret bl.a., at han blev
ansat i virksomheden i november 1991. Grunden til arbejdsnedlæggelsen den 30.
januar 1995 var, at tømningerne tog urimelig lang tid, når kærren skulle
bruges. Det er rigtigt, at der i begyndelsen af måneden var opnået enighed om
at bruge kærren, men det viste sig, at det tog alt for lang tid. Den 30.
januar mødte de kl. 5.30 og blev enige om at nedlægge arbejdet. Det meddelte
de virksomhedens driftschef Leif Schandorff telefonisk ved 10-tiden.
Schandorff sagde, at det kunne de ikke, men der blev ikke givet nogen
advarsel om de eventuelle følger for deres vedkommende, da de gentog, at
arbejdet var nedlagt. De blev efterfølgende orienteret af fagforeningen om
forløbet af fællesmødet den følgende dag. De fik at vide, at sagen kunne ende
i Arbejdsretten, hvorimod der ikke blev sagt noget om, at de kunne blive
afskediget. Dagen efter - den 1. februar 1995 - mødtes folkene igen kl. 5.30
og drøftede situationen. Kun en af de 5 strejkende valgte at køre, hvilket
telefonisk blev meddelt Schandorff. Vidnet fik af Schandorff besked om at
holde kontakt med fagforeningen. Omkring middagstid blev vidnet kontaktet på
bopælen af Schandorff, der bad ham komme ud på arbejdspladsen og aflevere
nøglerne samt hente sin fyreseddel. Han fulgtes med Rene Larsen derud, hvor
de afleverede nøglerne og fik fyresedlen, som han dog ikke ville kvittere
for, før han havde været i fagforeningen. Vidnet havde ikke forud herfor fået
nogen advarsel om, at han og de andre ville blive fyret, hvis ikke arbejdet
blev genoptaget.
Talsmand Morten Christiansen har forklaret bl.a., at han blev ansat i
virksomheden i november 1991. Han blev bortvist den 1. februar 1995 ved
14-tiden uden forudgående advarsel. Han fik blot besked om, at han skulle
komme ud på arbejdspladsen og aflevere nøgler og køreskiver. Der var ingen
til stede, da han kom derud. Han lagde nøglerne fra sig og modtog dagen efter
fyresedlen med posten.
Afdelingsformand Knud Larsen har forklaret bl.a., at organisationsmødet
den 10. januar 1995 blev afholdt på foranledning af forbundet. Det, man nåede
til enighed om på mødet, løste imidlertid ikke problemerne, hvilket var
grunden til arbejdsnedlæggelsen den 30. januar. Den bevirkede, at
virksomhedens direktør Carsten Claumarch indfandt sig på afdelingskontoret,
hvor han gav udtryk for, at han egentlig syntes, folkene burde fyres. Vidnet
svarede hertil, at han ikke håbede, det kom så vidt, da man jo hidtil havde
været enige om, at man skulle se tiden an. Efter fællesmødet orienterede
vidnet folkene om, hvad der var sket, og har i den forbindelse nok sagt, at
sagen kunne ende i Arbejdsretten, og at arbejdet så kunne blive frigivet.
Senere blev vidnet kontaktet af Leif Schandorff, der sagde, at man agtede at
fyre folkene, og at man ikke ville indbringe sagen for Arbejdsretten, da man
så ikke kunne fyre folkene.
Direktør Carsten Claumarch har forklaret bl.a., at han den 30. januar 1995
kørte til Skælskør for at tale med afdelingen, kommunen og folkene i
anledning af den iværksatte ulovlige arbejdsnedlæggelse. Under samtalen med
afdelingsformand Knud Larsen gav denne udtryk for, at folkene nok ville blive
pålagt at genoptage arbejdet næste dag, og at de så ville på igang. Vidnet
bemærkede hertil, at det i modsat fald godt kunne være, at man allerede i
morgen ville ansætte andre til at udføre arbejdet for at undgå driftsmæssige
forstyrrelser. Han snakkede senere samme dag med talsmand Morten Christiansen
på dennes bopæl. Morten Christiansen gav herunder udtryk for, at det slet
ikke havde været meningen, at det skulle komme så vidt, men folkene var
trætte af de mange timer.
Driftschef Leif Schandorff har forklaret bl.a., at han den 30. januar 1995
forsøgte at få telefonisk kontakt med folkene allerede ved 6-tiden om
morgenen. Det lykkedes imidlertid ikke. Ved 10.30-tiden blev han ringet op af
Lars Christiansen, der fortalte, at arbejdet var nedlagt, fordi folkene var
utilfredse med den megen tid, der nu medgik til arbejdets udførelse. Vidnet
sagde, at de skulle gå i arbejde, hvortil der blev svaret, at det ville de
ikke. Vidnet nævnte ikke ved den lejlighed noget om de mulige konsekvenser af
arbejdsnedlæggelsen, men gjorde opmærksom på, at der var tale om en
overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Vidnet ringede på ny den 1. februar
om morgenen til Lars Christiansen og fik at vide, at kun en af de 5
strejkende ville gå i arbejde igen efter påbudet fra fællesmødet. Samtalen
sluttede med, at vidnet meddelte Lars Christiansen, at han ville kontakte
Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening, og at han ville opfordre folkene til at
kontakte fagforeningen. Efter af have drøftet sagen med
arbejdsgiverforeningen valgte man fra virksomhedens side ikke at gå i
Arbejdsretten med sagen. Vidnet kørte herefter til Skælskør og kontaktede
undervejs Lars Christiansen, som han underrettede om, at de ville blive
opsagt, hvis ikke de genoptog arbejdet, da de ikke havde efterkommet påbudet
fra fællesmødet. Vidnet havde opsigelserne med for det tilfælde, at folkene
stod fast på at fortsætte arbejdsnedlæggelsen. Samtalen sluttede med, at han
bad Lars Christiansen om at indkalde folkene, så de i givet fald kunne
aflevere nøgler og afhente deres personlige ting. Under turen til Skælskør
kontaktede vidnet også afdelingsformand Knud Larsen og opfordrede denne til
at pålægge folkene at genoptage arbejdet, hvad han imidlertid allerede havde
gjort. Vidnet orienterede også Knud Larsen om, at virksomheden i givet fald
ville opsige de pågældende medarbejdere. Efter ankomsten til Skælskør
orienterede vidnet på ny Lars Christiansen og nu tillige Rene Larsen om
virksomhedens fremgangsmåde og opfordrede dem igen til at gå i arbejde, hvad
de ikke ville. De fik herefter opsigelserne overrakt, men nægtede at
underskrive disse og henviste til, at virksomheden jo havde valgt at gå i
Arbejdsretten med sagen. Opsigelserne blev herefter sendt anbefalet til dem.
6. Til støtte for de nedlagte påstande har klagerne anført, at baggrunden
for den erkendt overenskomststridige ar bejdsnedlæggelse var, at brug af den
påbudte kærre betød en væsentlig forøgelse af tidsforbruget til udførelsen af
renovationsarbejdet. Folkenes reaktion indebar ingen vægring mod brug af
kærren, men mod det øgede tidsforbrug, der som påpeget på fællesmødet tydede
på planlagt systematisk overarbejde. Når man i den situation fra
arbejdsgiverside valgte at indlede sædvanlig fagretlig behandling af
arbejdsnedlæggelsen og tog forbehold om at indbringe sagen for Arbejdsretten,
har man givet afkald på at forfølge sagen ved bortvisning af de medarbejdere,
som ikke fulgte pålægget fra fællesmødet om at genoptage arbejdet. Da
bortvisningerne ikke var driftsmæssigt begrundede, foreligger der en
overenskomststridig lockout. I hvert fald er der med den uvarslede opsigelse
af de omhandlede 4 medarbejdere sket en overenskomststridig kollektiv
bortvisning af disse, idet deres arbejdsnedlæggelse under de foreliggende
omstændigheder ikke var en så grov og væsentlig misligholdelse af
arbejdsforholdet, at det kunne berettige en bortvisning, ligesom de ikke
forud for bortvisningen var advaret på en tilstrækkelig klar og utvetydig
måde om konsekvenserne af en fortsat arbejdsvægring. Tværtimod havde folkene
al anledning til at tro, at sagen i givet fald ville blive videreført i
Arbejdsretten.
Da Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening hverken på fællesmødet den 6.
februar 1995 eller under det forberedende retsmøde i Arbejdsretten den 9.
s.m. har villet efterkomme en opfordring fra arbejdstagerside om at pålægge
virksomheden at ophæve lockout'en og genansætte de bortviste medarbejdere,
har foreningen gjort sig delagtig i det skete overenskomstbrud og bør derfor
pålægges bodsansvar.
7. De indklagede har anført, at de bortviste 4 medarbejdere klart havde
misligholdt de individuelle ansættelsesforhold så groft, at det gav
virksomheden mulighed for at vælge mellem at forfølge sagen inden for det
fagretlige system eller - som sket - straks at bortvise de pågældende. Forud
for arbejdsnedlæggelsen var der givet folkene klare instrukser om, hvorledes
arbejdet skulle udføres. Disse instrukser blev ikke fulgt, og da der herefter
blev givet pålæg om, at de skulle efterleves, blev arbejdet nedlagt og ikke
genoptaget efter pålæg herom på fællesmødet. Under disse omstændigheder var
der tale om en så grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, at det var
berettiget at bortvise folkene, så meget mere, som driftsmæssige hensyn
gjorde dette nødvendigt. Folkene var forinden advaret om, at det kunne blive
nødvendigt at ansætte nye folk, hvis arbejdet ikke snarest blev genoptaget.
Det blev de advaret om endnu engang den 1. februar 1995, inden opsigelserne
blev søgt afleveret til dem. Der er således heller intet grundlag for at
pålægge den medindklagede arbejdsgiverforening organisationsansvar.
Virksomheden ville få meget betydelige vanskeligheder, hvis arbejdet ikke
snarest kom igang igen. Derfor kunne man ikke pålægge virksomheden at
genansætte folkene, når der ikke forelå tilsagn om, at arbejdet i så fald
straks ville blive genoptaget.
8. ARBEJDSRETTEN SKAL UDTALE
Efter det foreliggende tilsigtede virksomheden med bortvisningen af de
omhandlede 4 renovationsarbejdere en endelig afbrydelse af deres
ansættelsesforhold. Under hensyn hertil og til, at driftsmæssige hensyn - og
ikke nogen »kamphensigt« - må antages at have været afgørende for
virksomhedens valg af denne løsning, finder Arbejdsretten det ikke godtgjort,
at bortvisningerne kan betragtes som en overenskomststridig lockout. For
sagens udfald bliver det herefter afgørende, om der - som påstået subsidiært
- er sket en overenskomststridig kollektiv bortvisning af de omhandlede
medarbejdere.
Ved afgørelsen heraf lægger Arbejdsretten til grund, at virksomheden med
den indledte arbejdsretlige behandling af den erkendt overenskomststridige
arbejdsnedlæggelse i hvert fald foreløbig havde givet afkald på at gøre
misligholdelsen af arbejdsforpligtelsen gældende som grundlag for en uvarslet
ophævelse af de individuelle ansættelsesforhold. Det på fællesmødet passerede
måtte for de strejkende fremtræde som en bekræftelse på, at et sådant afkald
forelå, og at sagen derfor i givet fald ville blive fortsat i Arbejdsretten
med påstand om bod for arbejdsnedlæggelsen. Under disse omstændigheder måtte
en kollektiv bortvisning af medarbejderne være betinget af, at de forinden
klart og utvetydigt var advaret om, at en fortsættelse af strejken ville
medføre bortvisning, og at driftsmæssige hensyn gjorde en sådan reaktion
nødvendig og ikke gav virksomheden mulighed for at afvente den fortsatte
fagretlige behandling af konflikten. Da det efter bevisførelsen ikke kan
anses for godtgjort, at disse betingelser var opfyldt, har den indklagede
virksomhed været afskåret fra at bortvise de pågældende, uden at det er
nødvendigt for Arbejdsretten at tage stilling til, om betingelserne for
bortvisning i øvrigt måtte være opfyldt.
Som følge af det anførte skal virksomheden efterbetale et beløb, svarende
til løn til de 4 renovationsarbejdere i den overenskomstmæssige
opsigelsesperiode.
Den af virksomheden herudover forskyldte bod fastsættes til 75.000 kr.
De idømte beløb skal betales til Specialarbejderforbundet i Danmark.
Af referatet fra fællesmødet den 6. februar 1995 fremgår, at man fra
arbejdsgiverside anførte bl.a., at folkene var blevet advaret inden
bortvisningen, og at driftsmæssige hensyn havde gjort det nødvendigt at
disponere som sket. Som sagen forelå oplyst både under fællesmødet og under
det forberedende møde i Arbejdsretten den 9. februar 1995, havde
Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening således nogen føje til at anse
bortvisningerne for sket med rette. Det kan ikke pådrage foreningen
bodsansvar, at foreningen under disse omstændigheder undlod at efterkomme
arbejdstagersidens opfordring til at pålægge virksomheden at genansætte de
bortviste medarbejdere. Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening frifindes derfor
for den nedlagte bodspåstand.
Thi kendes for ret:
Indklagede, H.C. Svendsen A/S, Lyngby, har foretaget en
overenskomststridig kollektiv bortvisning af 4 renovationsarbejdere og skal
derfor efterbetale et beløb svarende til løn til disse arbejdere i den
overenskomstmæssige opsigelsesperiode.
Indklagede, H.C. Svendsen A/S, Lyngby, skal for over enskomstbrud betale
en bod på 75.000 kr.
Beløbene skal betales til Specialarbejderforbundet i Danmark.
Medindklagede, Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening, frifindes for den
nedlagte bodspåstand.
Sagens omkostninger, 2.000 kr., skal betales af de indklagede til
Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Kommentar, s. 108 ff., Per Jacobsen, s. 301 ff.,
Hasselbalch Kollektivarbejdsretten, s. 163 ff., AD 87.054 (A 1987, s. 132),
AD 88.193 (A 1989, s. 57)
Lignende dokumenter
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Gartneribrugets Arbejdsgiverforening for Gartneriet Rosa, Sabro (kontorchef Per Laurents). Dommere: Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Kiil (retsformand), Bent Knap, Mads Kofod, Henrik Lind og Steen A. Rasmussen. Bod 2.1.2. Kollektiv arbejdsret, generelt. Organisationsansvar 1.1. Bortvisning af 5 arbejdere var ikke en overenskomststridig lock-out, men det var overenskomststridigt, at en afdelingsformands henvendelse om bistand til løsning af den tilgrundliggende uoverensstemmelse blev afvist.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.3.1., 1.2.3.2. 1.3., 2.3.2. Organisationsansvar 3.2. 4.2. Processuelle spørgsmål 3.7. Virksomhedsoverdragelse (* 1)(* 2) Privatiseringen af bybusdriften i Esbjerg omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (advokat Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og denne for RI-BUS A/S (advokat Merete Preisler) Biintervenient: Esbjerg Kommune (advokat Jørgen Ovesen) og i sag nr. 94.249: Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening for Ri-Bus A/S (advokat Merete Preisler) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (advokat Niels Chr. Daugaard) Dommere: Brink, Cruse, Arnold Hansen, Erik Jensen, Kiil (retsformand), Benny Rosberg og Sløk. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt.(* 1) (* 2) Ikke overenskomststridig hjemsendelse. Dansk Arbejdsgiverforening for Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening for Thor Jørgensen A/S, Frihavnen (advokat Jørgen Brink) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Chaufførernes Forbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) og sag nr. 10.907: Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark mod Dansk Arbejdsgiverforening for Thor Jørgensen A/S, Frihavnen. Dommere: Agner Christensen, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Sarroe, Spang-Hanssen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.1.1. bodsnedsættelse/fritagelse sket Bod 1.2.1.2. bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket Bod 1.3. Bodsstørrelse og bodssatser (for så vidt angår størrelsen af bod til organisationer, se Organisationsansvar.) Overarbejdsvægring. Systematisk aktion. (* 1) Overarbejdsvægringer led i systematisk aktion. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Århus Flydedok A/S, Århus (advokat Merete Preisler) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark, Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark, Træindustriforbundet i Danmark og Dansk El- Forbund for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Ino Dimsits) Dommere: Agnete Halmind, Arnold Hansen, Erik Jensen, Kiil (retsformand), Bent Nielsen, Albæk Petersen og Sløk. Retsinformation · 24. september 1997
- Faglig Voldgift. Organisationsansvar 4.2. Bod ikke pålagt. Processuelle spørgsmål 3.7. Arbejdsproces i øvrigt. (* 1) (* 2) Spørgsmål om rækkevidden af en voldgiftskendelse burde være afklaret ad sædvanlig fagretlig vej. Der sås bort fra et anbringende, der først fremførtes under domsforhandlingen. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening. (advokat Helge Werner) Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Mads Kofod, Gert Kristensen, Bent Larsen, Pontoppidan (retsformand) og Sløk. Retsinformation · 24. september 1997