Faglig Voldgift. Organisationsansvar 4.2. Bod ikke pålagt. Processuelle spørgsmål 3.7. Arbejdsproces i øvrigt. (* 1) (* 2) Spørgsmål om rækkevidden af en voldgiftskendelse burde være afklaret ad sædvanlig fagretlig vej. Der sås bort fra et anbringende, der først fremførtes under domsforhandlingen. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening. (advokat Helge Werner) Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Mads Kofod, Gert Kristensen, Bent Larsen, Pontoppidan (retsformand) og Sløk.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Faglig Voldgift. Organisationsansvar 4.2. Bod
ikke pålagt. Processuelle spørgsmål 3.7. Arbejdsproces i øvrigt. (* 1) (* 2)
Spørgsmål om rækkevidden af en voldgiftskendelse burde være afklaret ad
sædvanlig fagretlig vej. Der sås bort fra et anbringende, der først
fremførtes under domsforhandlingen. Landsorganisationen i Danmark for
Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk
Arbejdsgiverforening for Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening.
(advokat Helge Werner) Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Mads Kofod, Gert
Kristensen, Bent Larsen, Pontoppidan (retsformand) og Sløk.
Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for
Specialarbejderforbundet i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for
Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening for Arbejdsretten i anledning
af, at Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening efter klagernes
opfattelse har handlet overenskomststridigt ved at undlade at efterkomme
opmandskendelse af 26. juni 1986 i en sag mellem Specialarbejderforbundet og
Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening for Dansk Shell A/S.
Sagens nærmere omstændigheder er følgende:
I forbindelse med konflikten på arbejdsmarkedet i foråret 1985 opstod der
mellem Specialarbejderforbundet og Benzin- og Oliebranchens
Arbejdsgiverforening uoverensstemmelse om, hvorvidt nogle chauffører -
beskæftiget hos Dansk Shell A/S - havde krav på løn for søgnehelligdagene i
påsken 1985. De pågældende chauffører havde overenskomststridigt nedlagt
arbejdet den 3. april, men genoptog det den 4. april 1985 (skærtorsdag).
Virksomheden nægtede herefter at udbetale løn for søgnehelligdagene.
Da Specialarbejderforbundet var af den opfattelse, at chaufførerne havde
krav på løn for søgnehelligdagene, begærede forbundet herefter sagen indbragt
for en faglig voldgiftsret. Under voldgiftssagen nedlagde forbundet påstand
om, at Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening skulle anerkende, af den
mellem hovedorganisationerne aftalte søgnehelligdagsordning, jfr.
mæglingsforslaget af 24. marts 1954 med justeringer og ændringer af 6. marts
Læs alt
1967 ikke er gældende for de chauffører og lagerarbejdere, der inden for
overenskomstområdet er uge/månedslønnede (fast løn), samt at den løn, der er
tilbageholdt af A/S Dansk Shell i Kalundborg, skulle udbetales.
Ved opmandskendelse af 26. april 1986 blev Benzin- og Oliebranchens
Arbejdsgiverforening frifundet for første led i forbundets påstand, medens
forbundet fik medhold i påstandens andet led. I kendelsens præmisser udtalte
opmanden:
»Ved mæglingsforslagets gennemførelse fik oliebranchens chauffører og
lagerarbejdere i henhold til forslagets bestemmelser et løntillæg, og dette
må efter opmandens opfattelse medføre, at de også er blevet omfattet af
forslagets betingelser for ret til betaling for søgnehelligdage. Det første
led i klagernes påstand kan derfor ikke tages til følge.
Men selv om man ikke var nået til dette resultat, ville uge- og
månedslønnede arbejdere ikke ubetinget bevare retten til betaling for
søgnehelligdage. Hvis en overenskomststridig arbejdsstandsning omfattede både
dagen før og efter søgnehelligdagen(e), måtte man ud fra almindelige
forudsætningssynspunkter nå til, at de ikke kunne kræve betaling for
helligdagene, fordi strejken måtte antages at ville have omfattet også disse
dage. Hvis der blev strejket dagen før en søgnehelligdag, eller hvis en
strejke begyndte sagen efter en sådan, måtte det ud fra den konkrete sags
omstændigheder afgøres, om den måtte antages også at ville have omfattet
søgnehelligdagen. Der henvises herved til en opmandskendelse af 5. november
1975, refereret i Allan Rises bog, Overenskomstfortolkning ved Faglig
Voldgift, 5. udgave, s.540.
I den foreliggende sag blev der strejket onsdagen før Skærtorsdag, men
arbejdet blev genoptaget Skærtorsdag, om end som overarbejde, og det blev
fortsat om tirsdagen efter Påsken. Det er efter opmandens opfattelse ikke
rimeligt, om arbejderne i en sådan situation skulle miste retten til løn for
Skærtorsdag og de følgende søgnehelligdage i Påsken. Den ovenfor citerede
bestemmelse fra mæglingsforslaget fra 1954 findes heller ikke nødvendigvis at
måtte føre til tab af søgnehelligdagsbetalingen i en sådan særlig situation.
Det andet led i klagernes påstand tages herefter til følge.«
Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening udsendte meddelelse om
kendelsen ved cirkulæreskrivelse af 2. maj 1986. I cirkulæreskrivelsen blev
præmisserne gengivet, hvorefter det anføres:
»Der kan herefter fastlægges følgende retningslinier for udbetaling
af søgnehelligdagsbetaling i forbindelse med arbejdsnedlæggelser:
Såfremt der arbejdes normalt dagen før og dagen efter en søgnehelligdag
bevares søgnehelligdagsbetalingen.
Såfremt der strejkes dagen før en søgnehelligdag antages det, at strejken
også ville have været effektiv på søgnehelligdagen, såfremt denne havde været
en normal arbejdsdag - og retten til betaling for søgnehelligdagen fortabes.
Såfremt der strejkes dagen før en søgnehelligdag, men arbejderne udfører
arbejde (overarbejde) på søgnehelligdagen, betragtes strejken som ophørt, og
retten til søgnehelligdagsbetaling bevares, men kun for de arbejdere, der
konkret udfører overarbejde på søgnehelligdagen.
Såfremt der er flere søgnehelligdage og overarbejdet først udføres på den
2, søgnehelligdag, fortabes retten til søgnehelligdagsbetaling for den 1.
søgnehelligdag.
I en aktuel situation må det derfor nøje overvejes, hvorvidt et eventuelt
kørselsbehov på søgnehelligdage skal udføres af egne chauffører - hvorved
søgnehelligdagsbetalingen bevares - eller af vognmænd - hvorved
søgnehelligdagsbetalingen fortabes.
I de tilfælde, hvor der i Påsken 1985 er tilbageholdt
søgnehelligdagsbetaling, skal vi anmode om, at det, under henvisning til
ovenstående, undersøges, hvorvidt tilbageholdelsen har været korrekt. Såfremt
en tilbageholdelse har fundet sted uberettiget, skal der foretages en
efterregulering, men vi skal henstille, at sagen først afstemmes med
sekretariatet.«
Chaufførernes Fagforening under Specialarbejderforbundet fandt, at en
anden af Arbejdsgiverforeningens medlemsvirksomheder - Dansk Esso A/S,
Hedehusene - ikke efterlevede kendelsen, og der blev i den anledning afholdt
fællesmøde den 15. oktober 1986. I fællesmødereferatet anføres:
»Ved et fællesmøde d.d. i Dansk Arbejdsgiverforening behandledes en
af Landsorganisationen i Danmark på vegne Specialarbejderforbundet i Danmark,
transportgruppen, indberettet klage over, at Benzin- og Oliebranchens
Arbejdsgiverforening ikke vil efterleve voldgiftskendelsen af 5. november
1975 samt kendelse af 26. april 1986 vedrørende betaling for søgnehelligdage
i forbindelse med arbejdets genoptagelse i april 1985.
Sagen forhandledes.
Fra arbejderside fastholdt man klagen og gjorde gældende, at BOA for deres
medlem Esso har brudt de nævnte voldgiftskendelser ved ikke at udbetale løn
på søgnehelligdagene til medarbejdere trods dette at arbejderne genoptog
arbejdet i normalt omfang som anført i fællesmødereferatet af 3. april 1985
(fejldateret til 4. april 1985).
Fra arbejdsgiverside gjorde man gældende, at kendelsen af 26. april 1986
klart var efterlevet, og man opfordrede til, at der i fællesskab blev rettet
henvendelse til højesteretsdommer Bjerregaard, der var opmand i voldgiften,
men anmodning om, at han på basis af enten skriftlig eller mundtlig
forelæggelse tager stilling til kendelsens forståelse. Man opfordrede
endvidere arbejdersiden til at præcisere det beløb, man mente uretmæssigt var
blevet tilbageholdt i chaufførernes aflønning, idet man i så fald vil
deponere beløbet, indtil sagen er retlig afgjort.
Fra arbejderside gjordes det gældende, at der ikke var grundlag for an
anmode om en udtalelse fra højesteretsdommer Bjerregaard.
Fra arbejderside forbeholdt man sig at indbringe sagen for Arbejdsretten
med krav om betaling for søgnehelligdagene samt krav om bod for brud på
kendelserne, herunder at gøre organisationsansvar gældende over for Benzin-
og Oliebranchens Arbejdsgiverforening.«
Klagerne indbragte herefter sagen for Arbejdsretten ved klageskrift af 21.
januar 1987. Under sagen har klagerne nedlagt påstand om at indklagede,
Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening handler overenskomststridig ved
ikke at efterfølge opmandskendelse af 26. april 1986, at indklagede
tilpligtes til Specialarbejderforbundet i Danmark at betale en efter rettens
skøn fastsat bod, at spørgsmålet om størrelsen af betaling for løn for
søgnehelligdagene påsken 1985 henskydes til afgørelse af sædvanlig fagretlig
vej, eventuelt ved faglig voldgift.
De indklagede har påstået frifindelse.
Til støtte for påstanden har klagerne anført, at det følger af
opmandskendelsen, at arbejdsgiverforeningens medlemmer er forpligtet til at
udbetale chaufførerne løn for søgnehelligdagene i påsken 1985 i de tilfælde,
hvor de pågældende genoptog arbejdet efter pålæg fra fællesmødet den 3. april
1985. Det drejer sig herunder dels om tilfælde, hvor chauffører ikke har
været i arbejde skærtorsdag, men derimod langfredag og/eller 2. påskedag, men
hvor virksomheden desuagtet har nægtet at yde betaling for alle
søgnehelligdage i påsken, dels om tilfælde, hvor enkelte chauffører har været
i arbejde og har fået løn herfor, men hvor virksomheden har nægtet at yde
betaling til de øvrige chauffører, uanset at det var virksomhedens egne
dispositioner, som førte til, at de pågældende - som var villige til at
arbejde - ikke kom i arbejde i påsken.
Til støtte for påstanden har klagerne endvidere anført, at næstsidste
afsnit i arbejdsgiverforeningens cirkulæreskrivelse af 2. maj 1986 indebærer
et overenskomstbrud, idet det nævnte afsnit indeholder en klar opfordring til
omgåelse af opmandskendelsen fra virksomhedernes side.
Til støtte for frifindelsespåstanden har de indklagede anført, at Benzin-
og Oliebranchens Arbejdsgiverforening og medlemsvirksomhederne har efterlevet
opmandskendelsen, idet man har udbetalt løn til de chauffører, som har
arbejdet i påskedagene i det omfang, dette følger af kendelsen.
Der er intet belæg i kendelsen for klagernes anbringende om, at der skulle
udbetales løn for søgnehelligdagene til alle chauffører, der efter opfordring
fra fællesmødet onsdag den 3. april 1985 genoptog arbejdet tirsdag efter
påske. Det kan heller ikke udledes af kendelsen, at der skal ydes løn for
søgnehelligdagene i de situationer, som klagerne særlig har fremdraget.
Hvis klagerne var af den opfattelse, at der skulle ydes løn i de nævnte
tilfælde, burde man have søgt spørgsmålet afgjort ad sædvanlig fagretlig vej.
Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening har da også på fællesmødet og
senere tilbudt at medvirke til en afklaring, men dette har klagerne afvist.
Hvad særlig angår klagernes anbringende i relation til næstsidste afsnit i
arbejdsgiverforeningens cirkulæreskrivelse af 2. maj 1986 har de indklagede
anført, at sagen hidtil har angået lønkrav i forbindelse med påsken 1985,
medens det nævnte afsnit alene vedrører fremtidige situationer. Klagerne har
først under domsforhandlingen bragt dette aspekt ind i sagen. De indklagede
har i øvrigt bestridt, at arbejdsgiverforeningen ved at fremkomme med nævnte
udtalelse har handlet i strid med opmandskendelsen.
Arbejdsretten skal udtale:
Opmandskendelsen af 26. april 1986 findes alene at tage stilling til,
hvorledes der skal forholdes med hensyn til løn til de arbejdere, som efter
at have deltaget i den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse onsdag den 3.
april 1985, genoptog arbejdet skærtorsdag den 4. april og fortsat arbejdede
tirsdag efter påske. Som sagen foreligger findes det derfor ikke at kunne
fastslås, at Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening har undladt at
efterkomme kendelsen ved ikke at påse, at medlemsvirksomhederne ydede løn for
søgnehelligdagene i påsken 1985 i det af klagerne hævede omfang. Hvis
klagerne ønskede spørgsmålet om omfanget af virksomhedernes betalingspligt
afklaret, kunne det være sket ved at foranledige spørgsmålet afgjort ad
sædvanlig fagretlig vej.
Klagernes anbringende vedrørende næstsidste afsnit i cirkulæreskrivelse af
2. maj 1986 fra Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening er først
fremkommet under domsforhandlingen og har ingen forbindelse med de forhold,
som forud for domsforhandlingen har dannet grundlag for sagen. Under disse
omstændigheder findes dette anbringende ikke at burde tages i betragtning ved
sagens afgørelse.
De indklagedes frifindelsespåstand tages herefter til følge.
T h i k e n d e s f o r r e t :
De indklagede Dansk Arbejdsgiverforening for Benzin- og Oliebranchens
Arbejdsgiverforening frifindes. Sagens omkostninger 2.000 kr. skal klagerne
betale til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.382, s.388, note 81, s.394 ff, 512
Hasselbalch Kollektivarbejdsretten s.138 f, K 9.110 (A1981, s.20)
Lignende dokumenter
- Bod 1.2.1.2., 1.3., 2.3.2. Organisationsansvar 2.2. og 3.1. Systematisk aktion. Støtte til overenskomststridig virksomhed. Temponedsættelse.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Danbor Service A/S, Esbjerg (advokat Henrik Uldal) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) og Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Danbor Service A/S, Esbjerg (advokat Henrik Uldal) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for SiD Transport, Esbjerg, og samme mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bollerup-Jensen, Arnold Hansen, Thorkild E. Jensen, Lind, Sløk, Per Sørensen (retsformand) og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Temponedsættelse. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket. (* 1) (* 2) Temponedsættelse uberettiget, men i det konkrete tilfælde forståelig. Ikke bod for temponedsættelsen. Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for H?nnebeck Danmark A/S, Stilladsforretningen Mars A/S, Stilladsgruppen Danmark (Bera Stilladser) og Multi Stillads (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) og sag nr. 87.380: Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for H?nnebeck Danmark A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Erik Balle, Bjerregaard (retsformand), Degerbøl, Arnold Hansen, Otto Hansen, Mads Kofod og Spang-Hanssen. Retsinformation · 24. september 1997
- Organisationsansvar 4.2. Bod ikke pålagt. Lovindgreb. Særoverenskomst. Kutyme.(* 1) (* 2) Cirkulære ikke indblanding i individuel lønfastsættelse. Forlængelsesloven ej til hinder for opsigelse af lokale kutymer/lokalaftaler om betalte pauser. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening (afdelingschef H.C. Springborg). Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Kofod, Mundt (retsformand), Sløk, Spang-Hanssen og Wistisen. Retsinformation · 24. september 1997
- Faglig voldgift. Lovfortolkning. Organisationsansvar 4.2. Bod ikke pålagt Processuelle spørgsmål 2.1. - i forhold til de almindelige domstole (* 1) (* 2) Ikke pligt til at medvirke til fagretlig behandling af uoverensstemmelse om dagpengegodtgørelse ved første ledighedsdag efter § 84 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen (advokat Helge Werner) Dommere: Ole Espersen, Arnold Hansen, Søren B. Henriksen, Erik Jensen, Jørgen Pedersen, Preben Albæk Petersen og Pontoppidan (retsformand). Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Organisationsansvar 2.2. Bod ikke pålagt. Særoverenskomst.(* 1) (* 2) Virksomhed idømt bod for at have tilsidesat overenskomstbestemmelse om opsigelse af lokale aftaler m.v. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent cand.jur. Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening og for Leyland DAB A/S (advokat Helge Werner). Dommere: Bjerregaard (retsformand), Bredmose, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Georg Kofod, Gert Kristensen og Erik Nielsen. Retsinformation · 24. september 1997
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008