Spring til indhold

Retsinformation

Bod 3.2.2. Eksklusivaftale, Kollektiv overenskomst 3. Underbetaling.(* 1)(* 2) Spørgsmål om betaling for arbejde, der er omfattet af to overenskomster med forskellige fagforbund. Landsorganisationen i Danmark for Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Byggeriets Arbejdsgivere for Welløv & Ottesen A/S, Randers (advokat Merete Preisler). Dommere: Brink, Arnold Hansen, Otto Hansen, Poul Flemming Hansen, Thorkil E. Jensen, Kiil (retsformand) og Mads Kofod.

DOM nr 3966 af 25/05/1994DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 3.2.2. Eksklusivaftale, Kollektiv

overenskomst 3. Underbetaling.(* 1)(* 2) Spørgsmål om betaling for arbejde,

der er omfattet af to overenskomster med forskellige fagforbund.

Landsorganisationen i Danmark for Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark

(konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Byggeriets

Arbejdsgivere for Welløv & Ottesen A/S, Randers (advokat Merete

Preisler). Dommere: Brink, Arnold Hansen, Otto Hansen, Poul Flemming Hansen,

Thorkil E. Jensen, Kiil (retsformand) og Mads Kofod.

1. Ved klageskrift af 6. juli 1993 har Landsorganisationen i Danmark for

Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening

for Byggeriets Arbejdsgi vere for tømrervirksomheden Welløv & Ottesen

A/S, Randers, for Arbejdsretten, hvor klagerne har nedlagt følgende endelige

påstande:

Den indklagede virksomhed har brudt gældende overenskomst ved at lade

blikkenslagerarbejde udføre af andre end svende organiseret i det klagende

forbund samt ved at undlade at betale de arbejdere, der udførte

blikkenslagerarbejdet, i overensstemmelse med Landspriskuranten for

blikkenslagerarbejde.

Den indklagede virksomhed betaler til Blik- og Rørarbejderforbundet i

Danmark en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod.

Byggeriets Arbejdsgivere har brudt gældende overenskomst ved ikke at

pålægge den indklagede virksomhed at lade arbejdet udføre af svende

organiseret i det klagende forbund.

Byggeriets Arbejdsgivere betaler til Blik- og Rørarbejderforbundet i

Danmark en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod.

Efterbetalingsspørgsmålet henskydes til sædvanlig fagretlig behandling.

De indklagede har påstået frifindelse.

2. Af sagen fremgår, at den indklagede virksomhed, der beskæftiger 80-90

medarbejdere, som medlem af Byggeriets Arbejdsgivere er omfattet såvel af en

siden 1918 eksisterende overenskomst mellem Byggeriets Arbejdsgivere og

Læs alt

Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark som af en i 1974 indgået

tiltrædelsesoverenskomst mellem Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark og

Hovedorganisationen af Mesterforeninger i Byggefagene i Danmark, nu

Byggeriets Arbejdsgivere. Begge overenskomster indeholder en fortrinsklausul,

hvorefter der ved arbejder omfattet af de respektive forbunds prislister er

pligt til »fortrinsvis og i videst muligt omfang« at beskæftige

organiseret arbejdskraft, henholdsvis »tømrersvende, snedkersvende eller

ufaglærte« og »blikkenslagere og VVS- montører«.

3. Anledningen til den opståede tvist er, at den indklagede virksomhed har

ladet et tagdækningsarbejde, omfattende bl.a. paralleloplægning af ca. 1400

m2 eternitskifer, udføre af 4 af virksomhedens tømrersvende samt en lærling i

stedet for af svende organiseret i Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark.

Modsat diagonaloplægning af eternitskifer er paralleloplægning prissat ikke

blot i Landskuranten for blikkenslagerarbejde, men også i prisfortegnelsen

for tømrerarbejde, hvor arbejdet har været prissat i hvert fald siden 1956,

oprindelig sammen med diagonaloplægning, der imidlertid senere gled ud af

prislisten, efter det foreliggende fordi denne form for oplægning gik af

mode. Efter prislisterne på oplægningstidspunktet var prisforskellen dengang

mellem 20 og 21 kr. pr. m2 med Landspriskuranten for blikkenslagerarbejde som

den dyreste.

Tvisten blev behandlet ved et fællesmøde den 25. juni 1993. I referatet

fra mødet hedder det:

»Ved et fællesmøde d.d. i Dansk Arbejdsgiverforening behandledes en

af Landsorganisationen i Danmark for Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark

rejst klage over, at virksomheden Tømrerfirmaet Welløv og Ottesen A/S,

Tyvdalen 4, 8900 Randers, har begået overenskomstbrud ved at lade andre end

svende organiseret i nævnte forbund udføre arbejdet med at oplægge skifersten

på arbejdspladsen Trapsgade/Østergade samt en af Dansk Arbejdsgiverforening

for Byggeriets Arbejdsgivere indbragt klage over, at forbundets kreds 3 truer

virksomheden med repressalier, hvis ikke arbejdet bliver udført af medlemmer

af Blik- og Rørarbejderforbundet.

Sagen forhandledes.

Fra arbejdsgiverside tilkendegav man, at oplægning af parallelskifer er

omfattet af overenskomst med Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark, hvorfor

BYG har rådgivet virksomheden i overensstemmelse hermed. Da arbejdet er

omfattet af Snedker- og Tømreroverenskomsten, er forbundets kreds 3

uberettiget til at rette henvendelse til virksomheden med krav om, at

arbejdet skal udføres af deres medlemmer. Arbejdsgiversiden opfordrede Blik-

og Rørarbejderforbundet til at trække skrivelsen fra kreds 3 tilbage, ligesom

man opfordrede LO til at rette henvendelse til DA/BYG frem for direkte til

virksomheden.

Arbejdsgiversiden tog forbehold for at videreføre sagen.

Fra arbejdstagerside fastholdt man klagen, idet man tilkendegav, at man

ønskede et pålæg pr. dags dato om, at arbejdet skal udføres af forbundets

medlemmer. Man henviste i denne forbindelse til Arbejdsretsdom 92.009 og

protokollat af 19. september 1991. Arbejdstagersiden tog forbehold for at

videreføre sagen ved Arbejdsretten, ligesom man tog forbehold for at gøre

organisationsansvar gældende, samt at gøre bodsansvar gældende overfor

virksomheden.

Fra arbejdsgiverside bestred man, at der var grundlag for at gøre

organisationsansvar gældende samt bodsansvar overfor virksomheden.«

4. Den af arbejdstagersiden under fællesmødet påberåbte dom i

Arbejdsrettens sag nr. 92.009 er afsagt den 19. januar 1993 og gengivet i

Arbejdsretligt Tidsskrift 1993 s. 32 ff. Sagen vedrørte diagonaloplægning af

eternitskifer, der som nævnt ikke længere er prissat i prisfortegnelsen for

tømrerarbejde, og det var - modsat nu - dengang uoplyst, at også

overenskomsten mellem Byggeriets Arbejdsgivere og Snedker- og Tømrerforbundet

i Danmark indeholder en fortrinsklausul svarende til fortrinsklausulen i

tiltrædelsesoverenskomsten mellem Byggeriets Arbejdsgivere og Blik- og

Rørarbejderforbundet i Danmark. I dommens præmisser hedder det bl.a.:

»Som medlem af Byggeriets Arbejdsgivere er den indklagede virksomhed

omfattet af det fra 1. marts 1991 gældende protokollat, der er aftalt mellem

Byggeriets Arbejdsgivere og Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark,

hvorefter der ved udførelsen af arbejder omfattet af bl.a. Landspriskuranten

for blikkenslagerarbejder »fortrinsvis og i videst muligt omfang«

skal beskæftiges organiseret arbejdskraft, blikkenslagere og VVS-montører, og

hvorefter det betragtes som brud på overenskomsten, hvis arbejdet udføres på

andre vilkår end fastsat i overenskomsten. Da det må lægges til grund, at den

af virksomhedens svende udførte tagdækning ved diagonaloplægning af skifer

m.v. er og også på tidspunktet for arbejdets udførelse var omfattet af

Landspriskuranten, har virksomheden således - uanset om arbejdet tillige

måtte være omfattet af virksomhedens overenskomst med Snedker- og

Tømrerforbundet i Danmark - været forpligtet til fortrinsvis og i videst

muligt omfang at lade arbejdet udføre af blikkenslagersvende og at afregne

arbejdet efter Landspriskuranten. Da dette ubestridt ikke er sket, gives der

klagerne medhold i påstandene om, at virksomheden har brudt gældende

overenskomst, og at efterbetalingsspørgsmålet henskydes til sædvanlig

fagretlig behandling.......'

5. Som dokumentation for Blik- og Rørarbejderforbundets interesse i det

pågældende arbejde har klagerne også i denne sag fremlagt Undervisnings- og

Forskningsministeriets bekendtgørelse af 11. december 1990 om uddannelse

inden for VVS-teknisk installation, teknisk isolering og service, hvoraf

bl.a. fremgår, at den uddannede i specialet VVS-montør & blikkenslager

skal kunne »udføre tagdækning med kunst- og naturskifer samt tilhørende

undertag.«

Heroverfor har de indklagede anført, at uddannelsesbekendtgørelsen inden

for tømrer - snedkeruddannelsen vel ikke indeholder en tilsvarende

beskrivelse af det fagspecifikke, men at en sådan beskrivelse er indeholdt i

det fremlagte undervisningsmateriale, hvoraf fremgår, at tagbeklædning med

forskellige materialer med alle tilhørende discipliner indgår i såvel den

teoretiske som den praktiske undervisning. Som supplement hertil har de

indklagede henvist til en fremlagt skrivelse af 13. august 1993 fra Dansk

Eternit med tilhørende bilag, hvoraf fremgår, at man fra Dansk Eternits side

lægger op til et »stærkere TAG I TØM'REN samarbejde« i form af en

egentlig samarbejdsaftale, hvis formålsparagraf lyder således:

»TAG I TØM'REN skal fungere som platform for et samarbejde mellem

danske tømrermestre og Dansk Eternit. Det er formålet, at de tilsluttede

virksomheder gennem samarbejdet skal opnå særlige forretningsmæssige fordele

i forbindelse med markedsføring, salg og levering af ydelser til

tagrenovering af private boliger og fritidshuse.«

6. For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af nedennævnte vidner.

Byggeleder Viggo Laustsen har forklaret bl.a., at den indklagede

virksomhed er et decideret tømrer- og snedkerfirma, der dog også udfører

mange opgaver omfattende facadebeklædning med stålplader, isætning af

plastvinduer o.s.v. Det her omhandlede tagdækningsarbejde foregik på en stor

kontorbygning, der i 1950-erne havde fået et gammelt skifertag udskiftet med

et eternittag med kit. Dette tag blev nu udskiftet med et nyt eternittag med

undertag. Svendene blev aflønnet efter prisfortegnelsen for tømrerarbejde.

Kontorchef i Byggeriets Arbejdsgivere Søren Hoffmann Sørensen har

forklaret bl.a., at paralleloplægning af eternitskifer hele tiden har været

prissat i prisfortegnelsen for tømrerarbejde, hvorimod diagonaloplægning gled

ud af prisfortegnelsen i begyndelsen af 1960-erne, fordi den form for

oplægning da var gået af mode. Under den tidligere arbejdsretssag vedrørende

diagonaloplægning var man på arbejdsgiverside ikke opmærksom på, at

overenskomsten med Snedker- og Tømrerforbundet også indeholder en

fortrinsklausul med reelt samme indhold som klausulen i overenskomsten med

Blik- og Rørarbejderforbundet.

Regionschef Leif Adolfsen fra Dansk Eternit har forklaret bl.a., at mellem

700 og 800 tømrermestre fordelt over hele landet har indgået samarbejdsaftale

med Dansk Eternit. Ca. 95% af Dansk Eternits produkter bliver monteret af

tømrermestre, både som tag- og facadebeklædning.

7. Til støtte for de nedlagte påstande har klagerne indledningsvis anført,

at det alene er det forhold, at den indklagede virksomhed er dækket af to

overenskomster, begge med fortrinsklausul, og at arbejdet med

paralleloplægning af eternitskifer er prissat i begge priskuranter, som

bevirker, at sagens udfald måske kan give anledning til en vis tvivl.

For så vidt angår problemet med to overenskomster er der imidlertid gjort

op hermed ved Arbejdsrettens dom af 19. januar 1993 i sag nr. 92.009. I

dommens præmisser siges det således, at den tømrervirksomhed, som var

indklaget i den pågældende sag, havde været forpligtet til at lade arbejdet

udføre af blikkenslagersvende og at afregne arbejdet efter Landspriskuranten

for blikkenslagerarbejder, »uanset om arbejdet tillige måtte være

omfattet af virksomhedens overenskomst med Snedker- og Tømrerforbundet i

Danmark.'Som anført af Per Jacobsen: Kollektiv Arbejdsret (5. udg.) s. 172 f

med note 149 in fine, er dommen udtryk for, at en eksklusivklausul udelukker

det frie valg, arbejdsgiveren som hovedregel har, hvor arbejdsområdet er

omfattet af flere overenskomster.

I den foreliggende sag er det nu blevet oplyst, at begge overenskomster

indeholder en fortrinsklausul. Spørgsmålet er imidlertid, hvem der kan støtte

ret på en sådan klausul. For så vidt angår overenskomsten med Snedker- og

Tømrerforbundet kan det alene være dette forbund og ikke arbejdsgiverparten,

som kan påberåbe sig klausulen. Når forbundet herefter har valgt at afstå

herfra, må det være udelukket, at klausulen kan gøres gældende af Byggeriets

Arbejdsgivere eller af denne organisations medlemmer. Selv om arbejdet er

prissat i begge priskuranter, er der således sket brud på overenskomsten med

Blik- og Rørarbejderforbundet, der for at sikre mod ubillig priskonkurrence

har en selvstændig interesse i at fastholde fortrinsretten for forbundets

medlemmer.

8. De indklagede har anført, at den indklagede virksomhed via medlemskabet

af Byggeriets Arbejdsgivere er dækket af to paralleloverenskomster, der efter

det nu oplyste begge indeholder en fortrinsklausul, og hvoraf overenskomsten

med Snedker- og Tømrerforbundet tilmed er den ældste. Det af virksomheden

udførte tagdækningsarbejde - paralleloplægning af eternitskifer - er prissat

i begge priskuranter og har efter det foreliggende været prissat længst i

prisfortegnelsen for tømrerarbejde. Under disse omstændigheder har

virksomheden frit kunnet vælge mellem at lade arbejdet udføre enten - som

sket - af medlemmer af Snedker- og Tømrerforbundet eller af medlemmer af

Blik- og Rørarbejderforbundet, jf. Per Jacobsen: Kollektiv Arbejdsret (5.

udg.) s. 531 f. med note 25. Den af klagerne påberåbte dom af 19. januar 1993

i Arbejdsrettens sag nr. 92.009 er ikke afgørende for udfaldet af den

foreliggende sag. Sagen vedrørte diagonaloplægning af eternitskifer, som

modsat paralleloplægning ikke er prissat i prisfortegnelsen for

tømrerarbejde, hvortil kommer, at det under den tidligere sag ikke var

oplyst, at overenskomsten med Snedker- og Tømrerforbundet også indeholder en

fortrinsklausul. Den manglende oplysning herom bevirker, at det i dommens

begrundelse for resultatet med rette kunne siges, at pligten til at lade

arbejdet udføre af blikkenslagersvende og at afregne arbejdet efter

Landspriskuranten for blikkenslagerarbejde gjaldt, »uanset om arbejdet

tillige måtte være omfattet af virksomhedens overenskomst med Snedker- og

Tømrerforbundet i Danmark«. Men efter det nu oplyste kan begrundelsen

ikke overføres på den foreliggende sag.

9. Arbejdsretten skal udtale:

Af de grunde, der er anført af de indklagede, tages deres påstand om

frifindelse til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Byggeriets Arbejdsgivere for

Welløv & Ottesen A/S, Randers, frifindes.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal klagerne betale 2.000 kr.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Kommentar s.101 f, Per Jacobsen s.172 ff, 530 f, AD

92.009 (A 1993, s. 32), AD 90.033 (A 1990, s.140).

Lignende dokumenter