Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for MTGroup, Korsør (advokat Merete Preisler). Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand) Marstrand Dahl, Annette Elmer, Arnold Hansen, Poul Fl. Hansen, Gert Kristensen, og Erik Nielsen. Bod 2.3.1. Underbetaling. Aftale indgået med nogle ansatte ikke gyldig for så vidt den fraveg den kollektive overenskomst til skade for de ansatte.(* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Landsorganisationen i Danmark for
Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk
Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for MTGroup, Korsør (advokat
Merete Preisler). Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand) Marstrand
Dahl, Annette Elmer, Arnold Hansen, Poul Fl. Hansen, Gert Kristensen, og Erik
Nielsen. Bod 2.3.1. Underbetaling. Aftale indgået med nogle ansatte
ikke gyldig for så vidt den fraveg den kollektive overenskomst til skade for
de ansatte.(* 1) (* 2)
Sagens problem er, om der vedrørende riggere ansat hos MTGroup til arbejde
i Halsskov og på Sprogø i foråret og sommeren 1991 gyldigt var aftalt en
fravigelse af reglerne om overarbejde og betaling herfor i overenskomsten
mellem Entreprenørforeningen og Specialarbejderforbundet i Danmark.
PARTERNES PÅSTANDE:
Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i
Danmark, har påstået, at indklagede Dansk Arbejdsgiverforening for
Entreprenørforeningen for MTGroup, har begået brud på gældende overenskomst
§§ 5 og 10 vedrørende overarbejdsbetaling, og har påstået indklagede
tilpligtet at betale en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod indeholdende
manglende overtidsbetaling på 253.706,02 kr. til Specialarbejderforbundet i
Danmark.
De indklagede har påstået frifindelse, men har ikke bestridt størrelsen af
den eventuelt manglende overtidsbetaling.
SAGSFREMSTILLING:
Den 21. marts 1991 blev der på MTGroups brevpapir skrevet en lokalaftale
som tillæg til overenskomsten mellem Entreprenørforeningen og
Specialarbejderforbundet i Danmark. Ifølge papiret var der ved forhandling
mellem MTGroup og de valgte tillidsmænd opnået enighed om, at der i
logistikafdelingen på Halsskov og/eller ny Sprogø kan benyttes toholds
holddriftplan for 12 timers bemanding af arbejde 6 dage om ugen. Af
beskrivelsen fremgår bl.a., at der ikke er fast overtid i planen.
Læs alt
Papiret blev kun underskrevet af arbejdsgiversiden.
Henry Jensen, der er faglig sekretær i Specialarbejderforbundet i Danmarks
Korsørafdeling og specielt ansat til fra et Storebæltskontor fælles for
Snedker- og Tømrerforbundet og Specialarbejderforbundet i Danmark at rådgive
medlemmer om arbejds- og lønforhold, skrev den 27. marts 1991 til MTGroup og
bad på opfordring af riggere om et møde for at få klarlagt arbejdstider og
lønforhold på arbejdspladserne i Halsskov og Sprogø. I 1991 arbejdede et
antal riggere på Sprogø og i Halsskov med læsning, surring og losning af
udstyr og materialer, herunder tunnelelementer. De havde i perioden fra den
2. april 1991 til den 28. september 1991 en arbejdstid hver anden uge
mandag-lørdag incl. kl. 6 - 18.30.
Nogle af riggerne på Sprogø-siden anførte på deres timesedler for den 8.
og 9. april og for nogle dage i begyndelsen af juli 8 normaltimer, 3 »50
%-timer« og 1 1/2 »100 %-timer« pr. dag. Arbejdsformanden
stregede timespecifikationen ud, før de pågældende fik deres kopi tilbage. På
de øvrige timesedler blev samtlige 12 1/2 time af riggerne anført som
normaltimer, og alle fik udbetalt løn beregnet som normaltimer.
Den 8. april blev der holdt et møde mellem riggerne Peter Lauberg og
Henrik Jensen som talsmænd for kollegerne henholdsvis i Halsskov og på Sprogø
samt Ole Munk og Villy Bruun for arbejdsgiverne. Henry Jensen deltog ikke i
mødet, hvor der blev enighed om, at der ikke var hold i rygter om, at
arbejdsgiveren skulle have truet med afskedigelser for at få indgået aftale
de 21. marts 1991. Der blev ikke skrevet referat af mødet.
Den 4. juli 1991 skrev Henry Jensen følgende besked til tillidsmændene:
»Jeg går på ferie i ugerne 28-29-30. Omkring problemerne med riggerne
på Sprogø, må du bede dem om at skrive overarbejde på ugesedlen hver dag, da
de ikke arbejder på holddrift. Hvis kravet så bliver afvist, må vi tage en
fagretslig behandling af sagen«
Specialarbejderforbundet i Danmarks Korsør-afdeling Storebæltskontoret,
fremsatte den 9. oktober 1991 overfor MTGroup krav om efterbetaling til
riggerne på Sprogø af forkert udbetalt aflønning. Der blev henvist til brevet
af 27. marts 1991, og afdelingen bad på baggrund af det langstrakte
forhandlingsforløb om svar så hurtigt som muligt. Arbejdsgiveren svarede den
24. oktober 1991, at der ikke havde været nogen skriftlig aftale med
riggerne, men at de mundtligt havde accepteret arbejdsplanen, der var blevet
fulgt i ca. 1/2 år. Man foreslog som alternativ en afregning i henhold til
vekselugebegrebet.
Mæglingsmøde blev startet den 5. december 1991 og fortsat den 16. december
1991, og fællesmøde blev holdt den 20. december 1991.
Fra arbejdsgiverside blev det erkendt, at overenskomstens betalingssatser
ikke kan fraviges lokalt, men det blev gjort gældende, at
Specialarbejderforbundets repræsentant havde været vidende om indgåelse af
aftalen om arbejde i henhold til holddriftplan og ikke havde gjort
indsigelse.
Arbejdstagersiden gjorde gældende, at forbundet først havde kendt den
påståede aftale den 29. oktober 1991, og at den lokale afdeling hele tiden
havde hævdet, at betalingen var i strid med overenskomsten.
FORKLARINGER:
Henry Jensen har bl.a. forklaret, at der var en tillidsmand for alle
faggrupper i Halsskov og en på Sprogø. Ingen af tillidsmændene var rigger.
Selv havde han dengang ikke fri adgang til arbejdspladserne.
Han havde ikke set lokalaftaleforslaget af 21. marts 1991. Efter hans brev
af 27. marts blev der aftalt møde til den 8. april, men virksomheden aflyste
over for ham mødet, fordi man ville undersøge sagen nærmere.
Han bad tillidsmændene om at starte forhandlinger og har de mange gange,
han spurgte tillidsmændene, fået at vide, at der stadig var forhandlinger i
gang.
Selv har han efter den 8. april flere gange mundtligt forgæves bedt Ole
Munk eller Kim Kantsøe hos MTGroup om at få fastsat et nyt møde om denne sag.
Der var i foråret 1991 et dårligt forhold mellem arbejderne og
byggepladsledelsen, og det blev først forbedret efter et 2-dages møde i
begyndelsen af sommeren på Metalskolen i Jørlunde, hvor man blev enige om at
få byggepladsen til at fungere ordentligt og løst konflikter på stedet. Dette
var baggrunden for, at han ikke sendte sagen om riggenes arbejdstid til
mægling, men ventede på resultat af lokale forhandlinger.
Da han skrev beskeden af 4. juli 1991 til tillidsmændene, regnede han med,
at riggerne hele tiden havde anført overtiden på deres timesedler, og han
ville blot sikre sig, at de fortsatte med det.
På et møde den 28. august var virksomheden repræsenteret af Henrik Thorsen
og Kim Kantsøe. Selv om mødet skulle handle om denne sag, var Thorsen ikke
forberedt på emnet, og der var enighed om, at man måtte tage diskussionen en
anden dag.
Han aftalte derefter med Ole Munk eller Kim Kantsøe et møde den 10.
september, hvor også tillidsmændene skulle med. Virksomheden sagde imidlertid
senere, at han ikke måtte deltage i mødet, og han måtte acceptere, at
virksomheden forhandlede videre med tillidsmændene.
Da der stadig ikke kom noget resultat, sagde han til Kantsø, at de måtte
opgive at løse sagen på stedet. Derefter indberettede han den 29. oktober
1991 til forbundet, og det var første gang, han havde henvendt sig der om
denne sag.
Hver gang, han har drøftet sagen med arbejdsgiveren, har han sagt, at
aflønningen var overenskomststridig.
Knud Nielsen har bl.a. forklaret, at han fra 6. december 1990 var ansat
som rigger på Sprogø. Indtil april 1991 havde han og kollegerne en normal 7
1/2 times arbejdsdag. Efter besked fra formanden blev arbejdstiden fra 2.
april lagt om til hver anden uge. Selv om han var valgt som talsmand på
Sprogø-siden, har han ikke deltaget i forhandlinger om arbejdstidsomlægning,
og han har ikke set lokalaftaleudkastet af 21. marts. Der har ikke været
afstemning blandt riggerne på Sprogø om denne aftale.
Han skrev i begyndelsen af april overtid på timesedlerne og protesterede,
når formanden stregede det over. Han sagde til tillidsmanden, at han mente,
de skulle have overarbejdsbetaling, og tillidsmanden ville gå videre med
sagen til fagforeningen. Da sagen således var startet, holdt han op med at
skrive overtid på timesedlerne og begyndte først igen, da han i juli fik en
seddel om at gøre det.
Den 11. december 1991 var han som talsmand til et møde med tillidsmændene
og repræsentanter for virksomheden. Han blev opfordret til at skrive under
bl.a. på, at der var en mundtlig aftale fra marts, og at der var sket korrekt
aflønning herefter. Da han ikke havde indgået nogen aftale, og da han i
øvrigt havde fået besked på ikke at skrive under på nogen aftale, fulgte han
ikke opfordringen.
Kim Hansen har bl.a. forklaret, at han fra 1. januar 1990 har været
arbejdsformand for riggerne på Sprogø.
Villy Bruun havde sagt, at det var aftalt, at der skulle arbejdes hver
anden uge uden overtidsbetaling. Derfor stregede han det, hvis riggerne havde
ført overtid på timesedlerne. Der var ingen af riggerne, der reagerede over
for ham i den anledning.
Han blev irriteret, da riggerne igen i juli skrev overtid på timesedlerne,
således at han på ny måtte lave udstregninger. Han kan ikke huske, hvad
riggerne svarede, da han gjorde vrøvl.
Han har ikke selv fri hver anden uge og får derfor overtidsbetaling for at
arbejde 12 1/2 time daglig.
Evald Petersen har bl.a. forklaret, at han er forretningsfører i
Specialarbejderforbundet i Danmark. I forbundet havde man hverken officielt
eller uofficielt kendskab til denne sag, før man fik indberetningen af 29.
oktober.
Ved mæglingsmødet den 5. december krævede arbejdstagerne efterbetaling og
bod, men kunne ikke opgøre efterbetalingsbeløbet helt eksakt. Arbejdsgiverne
ønskede udsættelse for at undersøge beregningen. Det var først, da mødet blev
genoptaget den 16. december, at arbejdsgiverne gjorde gældende, at de ansatte
havde accepteret arbejdstiden ved en lokalaftale. Arbejdsgiverne havde
imidlertid ingen dokumentation, heller ikke ved vidner. Selv om der havde
været en sådan aftale, havde den ikke kunnet løse sagen, da fravigelse af
overenskomsten er et forbundsanliggende.
Ole Lauritsen har bl.a. forklaret, at han har været viceprojektchef på
Storebælt siden 1. juli 1991. Han hørte først i oktober 1991 om kravet om
overarbejdsbetaling. Det er hans personlige mening, at flertallet af riggerne
var glade for aftalen om at arbejde hver anden uge, og at fagforeningen ikke
ville ødelægge noget for medlemmerne og derfor lod tiden gå uden at starte
fagretlig sag.
Der havde i foråret og sommeren 1991 været mange lokalaftaler, der alle
havde haft et hurtigt sagsforløb, og hvor der flere gange havde været
mægling.
Efter mødet i Jørlunde er problemer på arbejdspladsen blevet taget op og
løst på stedet.
Lokalaftaler er normalt skriftlige. Når den ikke er det i denne sag, er
det muligvis, fordi den er fra før man skiftede administration i MTGroup.
Villy Bruun har bl.a. forklaret, at han fra 1. maj 1989 til 1. december
1991 var leder af MTGroups logistikafdeling, og dermed den, riggerne
refererede til.
Han er sikker på, at det var efter riggernes ønske, at lokalaftaleudkastet
af 21. marts blev lavet. Det er muligvis arbejdsformanden i Halsskov, der har
formuleret papiret. Der var problemer med tunnelboremaskinerne, og riggerne
var nervøse for deres arbejdssituation. Da der med den nye arbejdstid kun var
fire mand på hvert hold, blev der mindre risiko for fyringer. Det var desuden
en fordel for riggerne at have otte fridage i træk.
Arbejdsgiverne var interesseret i aftalen, fordi man derved fik bemandet
lørdagene uden at skulle betale overtid, og fordi man skulle betale for en
chartret slæbebåd seks dage ugentlig.
Han talte med personaleafdelingen, om man overenskomstmæssigt kunne indgå
en sådan aftale, og personaleafdelingen undersøgte sagen og sagde god for
ordningen.
Peter Lauberg har bl.a. forklaret, at han arbejdede som rigger på
Halsskov-siden og sammen med andre riggere derfra lavede planen om arbejde
hver anden uge. Der var enighed om, at planen var god, idet man så kunne
undgå fyringer, og fordi riggerne fik fri hveranden uge. De fik også 200 kr.
mere i løn hver 14. dag, idet de ikke på Halsskov-siden havde haft
overarbejde under den hidtidige ordning. De gav planen til deres formand, der
gav den videre til Villy Bruun. Hos Sprogø-folkene var Henrik Jensen
talsmand. Han fik forelagt planen, og der blev på de to arbejdspladser
samtidigt holdt afstemning om den. Han kan ikke huske, om nogen stemte imod,
men der var i hvert fald begge steder flertal for.
Der blev givet besked herom til virksomheden, der ligeledes accepterede.
Han var ikke klar over, at en sådan aftale var overenskomststridig. Han tror,
at også Henry Jensen kendte aftalen. Inden man gik i gang med mødet den 8.
april ventede man forgæves på Henry Jensen i 15 - 30 minutter.
Så vidt han ved, gjorde Henry Jensen ikke noget ved sagen, og det var
først, da ordningen havde fungeret i ca. 1 måned, han fra riggerne på Sprogø
hørte, at sagen fortsatte i systemet. Han ved ikke, om tillidsmanden i
Halsskov er blevet kontaktet af afdelingen.
Han deltog i et af mæglingsmøderne i december. På Halsskov- siden var der
enighed om, at ordningen var god nok, og riggerne underskrev derfor på eget
initiativ en erklæring om, at de efter mundtlig aftale i marts 1991 var
blevet korrekt aflønnet.
Det er hans fornemmelse, at riggerne på Sprogø har fortrudt efterfølgende.
Carsten Bekker har bl.a. forklaret, at han er afdelingsdirektør i
Entreprenørforeningen og fra juni 1991 har haft Storebælt under sit område. I
oktober hørte han, at der var rejst krav fra Sprogø-riggerne. Han mente
imidlertid, at holddriftsaftalens § 9 gav hjemmel for en lokalaftale. Kim
Kantsø mente, at han kunne løse problemerne lokalt med Henry Jensen.
Han deltog i to mæglingsmøder. Ved det første sagde Evald Petersen, at
hvis der kunne dokumenteres en aftale, så var der intet krav. Ved det andet
havde arbejdsgiverne dokumentation i form af timesedler, der ikke angav
overtid. Evald Petersen var imidlertid ikke tilfreds og påstod nu, at der var
overenskomstbrud.
Ved fællesmødet frafaldt arbejdsgiverne efter råd fra Dansk
Arbejdsgiverforening, at holddriftsaftalen gav ret til en lokalaftale som den
foreliggende.
Når Henry Jensen har kendt problemet siden april, undrer det ham, at der
ikke blev rejst sag, straks da overtimerne blev slettet på timesedlerne.
Kim Kantsøe har bl.a. forklaret, at han ikke har haft møder med Henry
Jensen om denne sag. Det var først i august, han fik en henvendelse om, at
der var betalingsproblemer på Sprogø. Han mener ikke at have hørt, at der
skulle være skrevet overtid på timesedlerne.
PARTERNES ARGUMENTER:
Klagerne har til støtte for deres påstande gjort gældende, at den
kollektive overenskomst ikke kan fraviges til ugunst for arbejdstagerne uden
forbundets godkendelse, hvilket også nu er erkendt af de indklagede.
Det er helt udokumenteret, at Specialarbejderforbundet i Danmark skulle
have haft kendskab til nogen lokal aftale, og dette blev i øvrigt også først
hævdet af de indklagede ved fællesmødet, da man var blevet klar over, hvordan
retsstillingen var. Den lokale afdelings handlemåde kan under ingen
omstændigheder føre til, at klagerne stilles, som om forbundet havde
accepteret en fravigelse af overenskomsten. Afdelingen har desuden fra første
færd protesteret mod overarbejdet, og de indklagede havde intet grundlag for
at tro, at dette synspunkt senere var frafaldet, eller at ordningen
stiltiende var blevet accepteret. Det gør ingen forskel, at nogle af riggerne
ikke mente, de skulle have overarbejdsbetaling.
Sagen har ikke udløb i en tvivl om den rigtige fortolkning af
overenskomsten, og der er derfor ikke grundlag for kun at pålægge
efterbetaling fra det tidspunkt, hvor den fagretlige behandling begyndte.
Det er stærkt kritisabelt, at virksomheden, efter at den fagretlige
behandling startede, har forsøgt at få arbejdstagerne til at frafalde
efterbetalingskrav. Da der således er tale om et groft overenskomstbrud, og
da den manglende betaling har givet virksomheden en betydelig rentefordel,
bør den samlede bod fastsættes til ikke under 400.000 kr.
De indklagede har heroverfor anført, at arbejdstidsordningen støttede sig
på en mundtlig aftale mellem virksomheden og de ansatte og på
overenskomstparternes stiltiende accept heraf. Henry Jensen, som udelukkende
tog sig af arbejdspladserne ved Storebælt, har som forbundets forlængede arm
accepteret ordningen. Hvis afdelingen havde forfulgt sagen på normal måde,
ville ordningen, der var i overensstemmelse med de ansattes ønsker, straks
være blevet standset.
Selv om der skulle kunne statueres overenskomstbrud, er der ikke
nødvendigvis også efterbetalingspligt. Det er klagernes egen skyld, at de
ansatte gik ind på ordningen, og at afdelingen og dermed forbundet trods
viden om problemerne ikke med det samme rejste sagen på normal måde. Da
desuden virksomheden helt frem til fællesmødet var i god tro med hensyn til
lokalaftalens gyldighed, bør den ikke tilpligtes at efterbetale
overtidsbetaling. Det samme resultat følger også af, at Arbejdsrettens dom
tidligst bør få virkning fra begæringen om mæglingsmøde.
Der er i hvert fald med virksomhedens gode tro og klagernes egen skyld så
formidlende omstændigheder, at bod ikke bør idømmes.
ARBEJDSRETTENS PRÆMISSER OG KONKLUSION:
Overenskomsten kan som erkendt kun fraviges af overenskomstparterne.
Den aftale, der mundtlig er indgået mellem virksomheden og nogle af de
ansatte, har derfor ikke gyldighed for så vidt den fraviger overenskomsten
til skade for de ansatte.
Det er ikke under sagen godtgjort, at Specialarbejderforbundet i Danmark
eller nogen, der i den henseende kunne handle på forbundets vegne,
udtrykkeligt eller stiltiende har godkendt den lokale aftale.
Da der ikke i det fremkomne er grundlag for at statuere, at virksomheden
ikke skal efterbetale for hele perioden, tages klagernes påstand til følge,
og boden fastsættes til 300.000 kr.
T h i k e n d e s f o r r e t:
De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for
MTGroup, Korsør, har i perioden 2. april - 28. september 1991 for så vidt
angår riggere ansat på arbejdspladsen Storebælt brudt overenskomsten §§ 5 og
10 om overarbejdsbetaling og skal til Specialarbejderforbundet i Danmark
betale en bod på 300.000 kr., indeholdende 253.706,02 kr. i manglende
overtidsbetaling.
De indklagede skal desuden betale 2000 kr. i sagsomkostninger til
Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s. 79 og 94, K. 92.026.
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Bod 2.3.2. Kollektiv overenskomst 3. Underbetaling.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Københavns Ungdomscentre, Suhmsgade 4, 1125 København K. (advokat Morten Ulrich) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Carsten Holm, Erik Jensen, Mads Kofod og Henrik Lind. Sag nr. 91.323: Retsinformation · 24. september 1997
- Ikke antaget, at arbejdsgiverforening havde begået overenskomstbrud.(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening (advokat Merete Preisler) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Jørgen Ulrik Brink, Erik B. Cruse, Annette Elmer, Arnold Hansen, Thorkild E. Jensen og Erik Ross Pedersen. Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Chriscoating A/S, Kongevejen 40, 2840 Holte (advokat Peter Prochownik). Dommere: Arnold Hansen, Otto Hansen, Knap, Lind, Allan Nielsen, Per Sørensen (retsformand) og Westergaard. Fuldmagt. Kollektiv overenskomst 1. Særoverenskomst. Funktionær i et aktieselskab havde ikke stillingsfuldmagt til at indgå kollektiv overenskomst.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997