Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.3.2. Kollektiv overenskomst 3. Underbetaling.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Københavns Ungdomscentre, Suhmsgade 4, 1125 København K. (advokat Morten Ulrich) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Carsten Holm, Erik Jensen, Mads Kofod og Henrik Lind. Sag nr. 91.323:

DOM nr 3343 af 06/05/1993DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.3.2. Kollektiv overenskomst 3.

Underbetaling.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for

Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Københavns

Ungdomscentre, Suhmsgade 4, 1125 København K. (advokat Morten Ulrich)

Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Arnold Hansen, Poul Flemming

Hansen, Carsten Holm, Erik Jensen, Mads Kofod og Henrik Lind. Sag nr. 91.323:

Under denne sag er der rejst spørgsmål, om nogle medarbejdere på

»Sleep Inn« skal aflønnes efter Lager- og Handelsarbejdernes

Forbunds overenskomst med København Ungdomscentre eller efter overenskomst

mellem (amts)kommunerne og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte.

PARTERNES PÅSTANDE:

Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i

Danmark, har nedlagt påstand om, at indklagede, Københavns Ungdomscentre,

skal anerkende, at de handler i strid med parternes overenskomst ved ikke at

aflønne personale beskæftiget ved aktiviteten »Sleep Inn« efter den

gældende overenskomst, og at de indklagede skal betale en bod til Lager- og

Handelsarbejdernes Forbund.

Indklagede, Københavns Ungdomscentre, har påstået frifindelse.

SAGSFREMSTILLING:

I foråret 1971 blev det i Københavns kommune efter indstilling fra det

rådgivende ungdomsudvalg besluttet at etablere yderligere billige

overnatningsmuligheder for ungdomsturister, såkaldte Sleep-ins.

Denne aktivitet fortsattes i de følgende sæsoner, fra midten af 1970'erne

således at den også fungerede som beskæftigelsesprojekt for unge arbejdsløse.

Københavns Ungdomscentre er en selvejende institution, hvis bestyrelse for

det største antal medlemmers vedkommende udpeges af Københavns kommunes

rådgivende ungdomsudvalg blandt medlemmer af visse københavnske

ungdomsforeninger. Et bestyrelsesmedlem udpeges af personalet og et af de

organisationer, der er faste brugere af Københavns Ungdomscentres lokaler.

Bestyrelsen skal ifølge Københavns Ungdomscentres vedtægter føre de

Læs alt

nødvendige regnskaber, der revideres af en statsautoriseret revisor, og

årsregnskabet skal med beretning sendes til kommunernes rådgivende

ungdomsudvalg.

Fra omkring 1978 blev »Sleep Inn« en aktivitet under Københavns

Ungdomscentre, og i Københavns Ungdomscentres 20-års jubilæumsavis fra 1988

omtales »Sleep Inn« som en alternativ aktivitet, oprettet af

ungdomsudvalget og Københavns Ungdomscentre.

I udkast til Københavns Ungdomscentres budget for 1989 er »Sleep

Inn« nævnt med en dækningsgrad på 47,2%.

I »Sleep Inns« årsregnskab for 1990 er den omtalt som Københavns

Ungdomscentre-aktivitet nr. 25.

Kommentarerne til Københavns Ungdomscentres budget 1991 omtaler

»Sleep Inns« bestyrer, souschef og vicebestyrere og nævner 2.400

normerede medarbejdertimer ved »Sleep Inn« samt aktivitetens

dæknings- og kapacitetsgrad, alt på linie med andre af Københavns

Ungdomscentres aktiviteter.

Til og med 1990 blev der ved ansættelse af timelønnede ved »Sleep

Inn« brugt Københavns Ungdomscentres aftaleblanketter, hvoraf blandt

andet fremgår, at ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Lager-

& Handelsarbejdernes Forbund og Københavns Ungdomscentre, og at

medarbejderen er forpligtiget til at være medlem af dette forbund.

Aftaleblanketten blev udfyldt af arbejdslederen og underskrevet af denne og

af Københavns Ungdomscentre.

Den 19. marts 1990 indgik (amts)kommunerne og Kommunale Tjenestemænd og

Overenskomstansatte en aftale om projektløn (skalatrin 1), der efter sit

indhold omfatter personer, der ansættes i beskæftigelsesprojekter i

(amts)kommuner i henhold til lovbekendtgørelse nr. 79 af 15. februar 1988

samt tilsvarende beskæftigelsesprojekter. Udtrykkeligt undtaget er

»modtagere af arbejdsløshedsunderstøttelse fra en A-kasse, herunder

langtidsledige, samt holdledere og instruktører.«

Pr. 1. april 1991 blev aftalen afløst af en ny aftale mellem samme parter

om projektløn efter skalatrin 1. Denne aftale omfatter kun personer, der

ansættes til arbejde, som ellers ikke ville blive udført, og som alene

iværksættes af hensyn til unge ledige og særligt udsatte grupper af ledige i

henhold til lovgivningen om kommunal beskæftigelsesindsats og/eller

bistandslovens afsnit III A samt tilsvarende beskæftigelsesprojekter. Aftalen

har særlige bestemmelser om orientering af den pågældende organisations

lokale afdeling og dennes adgang til at kræve forhandling.

Før 1991-sæsonen er ansættelse i »Sleep Inn« sket på projektløn

og med anvendelse af en ansættelsesblanket, der henviser til Lov nr. 279 af

13. juni 1990 om kommunal beskæftigelsesindsats. Af blanketten fremgår, at

beskæftigelsen er omfattet af den til enhver tid gældende overenskomst,

indgået mellem vedkommende personaleorganisation og vedkommende kommunale

lønforhandlingsorganisation.

Den 27. juni 1991 skrev Lager- & Handelsarbejdernes Forbund til

indklagede, at forbundet var blevet orienteret om, at der i »Sleep

Inn« blev lønnet efter skalatrin 1, og at det stod uforstående overfor

dette, da der ikke er indgået nogen aftale om andre aflønningsformer end

overenskomsten mellem Lager- & Handelsarbejdernes Forbund og Københavns

Ungdomscentre.

Efter et møde den 23. juli 1991 blev der på Landsorganisationen i Danmarks

begæring afholdt fællesmøde den 22. august 1991.

FORKLARINGER:

Henrik Bay-Clausen har blandt andet forklaret, at han fra 1982 til den 20.

oktober 1991 var ansat i Københavns Ungdomscentre. Han var i en årrække

umiddelbart forud for sin fratræden lokal tillidsmand, fællestillidsmand og

bestyrelsesmedlem samt medarbejderrepræsentant i forretningsudvalget.

København Ungdomscentres aktiviteter financieres ved egne indtægter samt

underskudsdækning i alt i størrelsesorden 15 - 20 mio kr. årligt fra

Københavns kommune.

For hver aktivitet - med enkelte undtagelser - laves der budget og

årsregnskab, der nøje gennemgås i forretningsudvalget.

Lønudbetalingerne for ansatte ved de forskellige aktiviteter foretages af

Københavns Ungdomscentre, og det er lederen af aktiviteten, der beslutter

ansættelse, der så effektueres af hovedkontoret. Mange forskellige former for

jobtilbudsberettigede kan ansættes, og mange kommer faktisk igen sæson efter

sæson.

Han har som fællestillidsmand fungeret som tillidsmand i »Sleep

Inn«, hvor der ikke er nogen lokal tillidsmand.

Overenskomsten med Københavns Ungdomscentre er bortset fra

småstridspunkter blevet overholdt i »Sleep Inn«, og der er betalt

overenskomstmæssig løn. De ansatte får Københavns

Ungdomscentre-legitimationskort og personalestatus i øvrigt. Overenskomsten

med Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte har aldrig været anvendt,

og kommunen har aldrig været indblandet i aflønningsspørgsmål. Også lederen

på »Sleep Inn« blev derfor forbavset, da kommunen i 1991 foreskrev

aflønning efter Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansattes

projektlønaftale.

Knud Ove Petersen har som forretningsfører i Specialarbejderforbundet i

Danmark, leder af det offentlige sekretariat, og Specialarbejderforbundet i

Danmarks repræsentant i Kommunale Tjenestemænd og

Overenskomstansatte-sammenhæng forklaret om Lager- & Handelsarbejdernes

Forbunds status som selvstændig afdeling i Specialarbejderforbundet i Danmark

samt om Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansattes opbygning med de

selvstændige forbund som medlemmer.

Niels Larsen har blandt andet forklaret, at han fra 1983 til 1. september

1992 var leder af arbejdssekretariatet under overborgmesteren i København.

Siden har han været direktør for Københavns Ungdomscentre.

Initiativet til »Sleep Inn« blev taget af kommunens politisk

valgte rådgivende ungdomsudvalg med det formål at undgå de problemer, der

tidligere havde vist sig i andre storbyer, navnlig Amsterdam.

I begyndelsen blev aktiviteten drevet af en ansat projektleder og et antal

militærnægtere.

I midten af 1970'erne overgik den til en ung-i-arbejde-aktivitet under

kommunens direktorat for teknisk service. I overensstemmelse med

arbejdsløshedslovens § 77a blev der derefter givet overenskomstmæssig løn,

hvilket i teknisk afdeling betyder løn efter overenskomst med

Specialarbejderforbundet i Danmark.

Fra omkring 1978 blev administrationen af »Sleep Inn«

overflyttet til Københavns Ungdomscentre, der var startet i 1968, og

ansættelseskontrakterne blev indgået af Københavns Ungdomscentre på vilkår

som i overenskomsten med Lager- & Handelsarbejdernes Forbund. Lønnen blev

refunderet af kommunen og derfra af staten. Fra 1978 til 1990 var det

kommunens arbejdssekretariat, der bestemte, hvem der kunne beskæftiges i

»Sleep Inn«.

Den faktiske tilstand fortsatte, efter at man havde indgået

projektlønaftalen med Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, og efter

at reglerne var blevet ændret ved lov nr. 379 af 13. juni 1990. Det skyldes

en forglemmelse, at de projektansatte ikke allerede fra 1990 blev aflønnet

efter Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte-aftalen.

De fastansatte (bestyrer, projektleder og arbejdsledere) aflønnes fortsat

efter Københavns Ungdomscentre-overenskomsten.

Siden 1983 har det været arbejdssekretariatet og det rådgivende

ungdomsudvalg, der har truffet alle afgørelser vedrørende »Sleep

Inn«. Det er således kommunen, der træffer aftale om leje/lån af

lokaliteterne og om den fysiske indretning af dem, ligesom den bestemmer

prissætningen for brugerne af aktiviteten, og - uden at »Sleep

Inn's« ledelse kan modsætte sig afgørelserne - bestemmer, hvem der skal

være projektmedarbejdere der. Der er fuld underskudsdækning fra kommunen til

denne i modsætning til de fleste andre Københavns Ungdomscentre-aktiviteter.

Københavns Ungdomscentres rolle i forhold til »Sleep Inn« er

således alene at administrere aktiviteten for kommunen, og af den grund

medtages aktiviteten i Københavns Ungdomscentres årsregnskab og budget.

Der er ikke indgået nogen skriftlig administrationsaftale mellem kommunen

og Københavns Ungdomscentre.

Per Korshøj har som forhandlingskoordinator i Kommunernes Landsforening og

sekretær for forhandlingerne mellem (amts)kommunerne og Kommunale

Tjenestemænd og Overenskomstansatte forklaret om projektlønaftalen og de

enkelte forbunds stilling til den. Han har ikke hørt noget forbehold fra

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte om, at ikke hele

Specialarbejderforbundet i Danmark-området skulle være omfattet af

projektlønaftalen, og skønt der aldrig har været forhandlinger med Lager-

& Handelsarbejdernes Forbund, har der aldrig været strid, om Kommunale

Tjenestemænd og Overenskomstansatte-aftalerne gælder for dette forbund.

PARTERNES ARGUMENTER:

Klagerne har til støtte for påstanden gjort gældende, at »Sleep

Inn« er en aktivitet under Københavns Ungdomscentre.

Københavns Ungdomscentre er en selvejende institution, der uden kommunens

indblanding har optrådt fx. som part i sager ved Arbejdsretten.

»Sleep Inn« er ganske vist startet som et kommunalt projekt, men

det blev omkring 1978 lagt ind under Københavns Ungdomscentre, der ikke

udelukkende optrådte som forretningsfører for aktiviteten. Dette bestyrkes af

»Sleep Inns« optagelse i Københavns Ungdomscentres regnskaber og

budgetter og af de ansættelsesblanketter og -betingelser, der blev anvendt

til og med 1990. Der er da heller ikke oprettet nogen administrationsaftale

mellem kommunen og Københavns Ungdomscentre, og der er ikke reelt nogen

forskel på den underskudsdækning, der ydes til »Sleep Inn«, og den,

der ydes til Københavns Ungdomscentre-aktiviteter af kommunen, hvis

tilgodehavende hos Københavns Ungdomscentre ikke kan betragtes som reelt.

Den nye ansættelsesblanket blev først anvendt, efter at Lager- &

Handelsarbejdernes Forbund havde rejst spørgsmålet om den for lave løn.

Kommunernes projektlønsaftaler af 1990 og 1991 kan ikke anvendes på

»Sleep Inn«-medarbejderne, allerede fordi Københavns Ungdomscentre

og ikke kommunen er arbejdsgiver for dem. Aftalerne får ikke gyldighed, blot

fordi kommunen yder økonomisk støtte/underskudsdækning til projektet.

Ligesom andre Københavns Ungdomscentre-aktiviteter er »Sleep

Inn« en beskæftigelsesfremmende foranstaltning, men det bringer ikke

uden videre området ind under projektlønaftalen.

Subsidiært har klagerne gjort gældende, at Kommunale Tjenestemænd og

Overenskomstansatte-aftalen ikke uden videre gælder for Lager- &

Handelsarbejdernes Forbund som et selvstændigt forbund under

Specialarbejderforbundet i Danmark.

Indklagede har heroverfor anført, at »Sleep Inn« er en

beskæftigelsesaktivitet, der 100% er styret og financieret af Københavns

kommune, der ved sit arbejdssekretariat træffer alle afgørende beslutninger

for aktiviteten, herunder at udvælge de unge, der skal beskæftiges der.

Københavns Ungdomscentre har ingen indflydelse på aktiviteten.

Forud for 1990 måtte man efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 77a

betale sædvanlig overenskomstmæssig løn, og det er grunden til, at man i den

periode (og fejlagtigt yderligere et år) betalte løn efter overenskomsten med

Københavns Ungdomscentre. Efter nye regler om den kommunale

beskæftigelsesindsats, kunne man overgå til projektløn i henhold til de

aftaler, der af kommunerne blev indgået med Kommunale Tjenestemænd og

Overenskomstansatte.

Københavns Ungdomscentres budgetter og regnskaber omfatter »Sleep

Inn«, fordi også denne aktivitet indgår i Københavns Ungdomscentres

kontoplan i kraft af den - mundtlige - aftale om, at Københavns Ungdomscentre

administrerer også denne aktivitet. Der er fuld underskudsdækning for

»Sleep Inn«, hvilket bekræfter, at det er en direkte kommunal

aktivitet, idet Københavns Ungdomscentre ikke har nogen driftsrisiko.

Selvom »Sleep Inn« skulle blive betragtet som en Københavns

Ungdomscentre-aktivitet, må aftalen mellem kommunerne og Kommunale

Tjenestemænd og Overenskomstansatte kunne anvendes på grund af Københavns

Ungdomscentres tilknytning til Københavns kommune og Lager- &

Handelsarbejdernes Forbunds status som afdeling af Specialarbejderforbundet i

Danmark.

ARBEJDSRETTENS BEGRUNDELSE OG KONKLUSION:

Således som aktiviteten »Sleep Inn« efter forklaringerne og de

foreliggende dokumenter har været gennemført og administreret gennem årene,

må den i relation til det spørgsmål, sagen drejer sig om, betragtes som en

aktivitet under Københavns Ungdomscentre.

Da Københavns Ungdomscentre således må betragtes som arbejdsgiver også for

de timelønnede medarbejdere, kan aftalerne om projektløn ikke anvendes på

disse medarbejdere, og der gives derfor klagerne medhold i, at aflønning skal

ske efter overenskomsten med indklagede.

Under hensyn til, at lønberegningen er sket efter anvisning fra kommunen

og beror på ikke ukomplicerede fortolkninger af de gældende overenskomster,

er der efter Arbejdsrettens opfattelse ikke fuldt tilstrækkelig anledning til

at pålægge indklagede at betale bod i sagen.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Indklagede, Københavns Ungdomscentre, skal anerkende, at det er i strid

med parternes overenskomst ikke at aflønne personale beskæftiget ved

aktiviteten »Sleep Inn« i overensstemmelse med overenskomsten.

Indklagede frifindes for påstanden om bod.

I sagsomkostninger skal indklagede betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1)

Lignende dokumenter