Spring til indhold

Retsinformation

Landsforeningen PROSA for PROSA/ØST for PROSA/UNIDATA- klubben (advokat Christian Harlang og professor, dr.jur. Ole Krarup) mod Finanssektorens Arbejdsgiverforening på egne vegne og for UNIDATA/UNIBANK A/S (advokat Poul Johannessen). Biintervenient: Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Danske Bankfunktionærers Landsforening (advokat Peter Breum) Dommere: Marie-Louise Andreasen (næstformand), Bollerup- Jensen, Otto Hansen, Kiil (retsformand), Allan Nielsen, Riis (næstformand), Mols Sørensen, Aage Sørensen og Westergaard. Processuelle spørgsmål 3.4 og 3.6. Genoptagelse nægtet.(* 1) (* 2)

DOM nr 3920 af 27/11/1991DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Landsforeningen PROSA for PROSA/ØST for

PROSA/UNIDATA- klubben (advokat Christian Harlang og professor, dr.jur. Ole

Krarup) mod Finanssektorens Arbejdsgiverforening på egne vegne og for

UNIDATA/UNIBANK A/S (advokat Poul Johannessen). Biintervenient:

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Danske Bankfunktionærers

Landsforening (advokat Peter Breum) Dommere: Marie-Louise Andreasen

(næstformand), Bollerup- Jensen, Otto Hansen, Kiil (retsformand), Allan

Nielsen, Riis (næstformand), Mols Sørensen, Aage Sørensen og Westergaard.

Processuelle spørgsmål 3.4 og 3.6. Genoptagelse nægtet.(* 1) (* 2)

Ved Arbejdsrettens dom af 21. marts 1991 i sag nr. 90.328 blev de

indklagede, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og UNIDATA/UNIBANK A/S,

frifundet for en række påstande, som klagerne, Landsforeningen PROSA for

PROSA/ØST for PROSA/UNIDATA-klubben, havde nedlagt med henvisning til lov nr.

111 af 21. marts 1979 om lønmodtageres retsstilling ved

virksomhedsoverdragelse.

I skrivelse af 28. maj 1991 har advokat Christian Harlang og professor,

dr.jur. Ole Krarup for klagerne begæret sagen genoptaget og til støtte herfor

anført følgende:

»I forbindelse med Arbejdsrettens forberedelse af sag nr. 91.109

mødte medunderskrevne professor Ole Krarup for Landsforeningen PROSA den 27.

marts d.å. Retten beklædtes af højesteretsdommer Palle Kiil. Af retsbogen

fremgår følgende.......:

»Retsformanden bemærkede, at professoren i en kronik i Politiken d.

6. februar 1986 i forbindelse med omtalen af en af ham for PROSA ført

voldgiftssag har givet udtryk for den opfattelse, at retsformanden er et

»villigt arbejdsgiverredskab«. Da det må formodes, at dette fortsat

er professorens opfattelse, og at denne deles af den part, som professoren

repræsenterer, afsagde retsformanden i medfør af retsplejelovens § 62, stk.

1, 2. pkt., sålydende:

KENDELSE

Læs alt

Da der efter det foreliggende er grund til at frygte, at klagerne,

repræsenteret ved professor, dr. jur. Ole Krarup, ikke kan have tillid til

retsformandens fuldstændige upartiskhed,

bestemmes:

Retsformanden viger sit sæde.'

Den voldgiftssag retsformanden refererer til blev afgjort ved

opmandskendelse af 8. januar 1986. Sagen drejede sig om hvorvidt den gældende

overenskomst mellem IS Datacentralen af 1959 og PROSA/DC indeholdt den

nødvendige hjemmel til at voldgiftsretten kan ikende bod i anledning af

overenskomstbrud.

PROSA anså - og anser - den af opmanden afsagte kendelse for urigtig, men

PROSA anser selvsagt ikke en urigtig opmandskendelse for

inhabilitetsbegrundende med hensyn til fremtidige sager. Den omstændighed at

PROSA og PROSA's procedør offentligt kritiserer kendelsen udgør naturligvis

heller ikke noget forhold som egnet til »at vække tvivl om hans

(retsformandens) fuldstændige upartiskhed.«

Efter vores opfattelse er det uantageligt, at retsformandens oplevelse af

sig selv som ikke-uvildig skulle kunne føres tilbage til PROSA's kritik af

den afsagte kendelse, så meget mere som PROSA hverken forud for

retsformandens kendelse af 27. marts eller ved andre lejligheder har fremsat

habilitetsindsigelser over for dommer Kiil: derimod finder vi en plausibel

forklaring på retsformandens oplevelse af sig selv som inhabil i den

omstændighed, at det samme retsspørgsmål, som retsformanden i sin egenskab af

opmand afgjorde ved den nævnte opmandskendelse af 8. januar 1986, sidenhen

blev afgjort med modsat resultat ved kendelse af 25. november 1988 afsagt af

et formandsskab på tre medlemmer, nemlig daværende højesteretspræsident P.

Christensen og højesteretsdommerne Mogens Hornslet og Erik Riis, hvilket kan

udlægges som en kritik af kendelsen af 8. januar 1986, som i lyset af den

senere afsagte kendelse af 25. november 1988 kan kritiseres for en ukorrekt

anvendelse af grundlæggende overenskomstretlige fortolkningsprincipper til

ugunst for PROSA...........

Grundlaget for, at retsformanden har erklæret sig inhabil, må følgelig

være retsformandens egen - for PROSA ubekendte - oplevelse af, at han ikke

skulle være i stand til at handle uvildigt i den foreliggende sag som følge

af, at PROSA havde været såvel vidne som årsag til den senere desavouering.

PROSA har således ikke haft nogen synlig anledning til at rejse indsigelse i

anledning af, at højesteretsdommer Kiil fungerede som retsformand.

Da den citerede kendelse af 27. marts d.å. bygger på, at formodningen om

manglende tillid »deles af den part professoren repræsenterer«, er

PROSA af den opfattelse, at den inhabilitet, som retsformanden konstaterer d.

27. marts også - omend uerkendt - har gjort sig gældende 6 dage forinden, da

der blev afsagt dom i sag nr. 90.328. Hvorfor retsformanden erklærer sig

inhabil i den ene sag, men ikke i den anden, når han dog i sin kendelse

fremsætter formodning om, at den manglende tillid »deles« af PROSA,

kan vi ikke forklare. Men vi anser det for en alvorlig retlig mangel ved den

afsagte dom, at højesteretsdommer Kiil under de angivne omstændigheder ikke

har veget sit sæde i sag nr. 90.328, men har beklædt retten, tilmed som

retsformand i sagen.

Den omstændighed, at inhabiliteten kun skulle gøre sig gældende i kraft af

medunderskrevne Ole Krarup's fysiske tilstedeværelse i retten, kan ikke

godtages, eftersom kun forholdet til procesparten, ikke til dennes

repræsentant har habilitetsmæssig betydning.

Den nu konstaterede retlige mangel får en særlig betydning i betragtning

af, at Arbejdsrettens dom af 21. marts 1991 er afsagt med deltagelse af to

sidedommere, som begge er tilknyttet FTF-organisationer, nemlig Mols Sørensen

og Aage Sørensen.

I betragtning af, at en væsentlig del af sagens problematik udspiller sig

mellem to lønarbejderorganisationer, nemlig på den ene side PROSA/UNIDATA,

der ønsker overenskomst i forhold til egne medlemmer, og på den anden side en

af FTF's medlemsorganisationer, nemlig Danske Bankfunktionærers

Landsforening, som kræver overenskomstdækning også i forhold til PROSA's

medlemmer, har PROSA efter nøje overvejelse besluttet at anfægte gyldigheden

af den afsagte dom. PROSA finder, at begge de ovenfor anførte mangler - dels

dommer Kiil's deltagelse som retsformand, dels de to FTF-dommeres medvirken -

hver for sig, og i hvert fald, når de to forhold bedømmes i sammenhæng,

repræsenterer så betydelige sagsbehandlingsfejl, at PROSA må stille krav om

en fornyet domsforhandling.

PROSA finder det sandsynligt at de påberåbte sagsbehandlingsfejl kan have

haft substantiel betydning, idet den afsagte dom - på juridisk uforklarlig

måde - er i modstrid med fast indarbejdede arbejdsretlige antagelser, som de

senest har fundet udtryk i Arbejdsrettens dom af 19. marts 1991 i sag nr.

90.193.........

Som baggrund for den foreliggende genoptagelsesbegæring henviser vi

særskilt til at en sådan begæring antagelig udgør en betingelse for at sagen

kan realitetsbehandles i overensstemmelse med den europæiske

menneskerettighedskonventions procesregler. Klage til

Menneskerettighedskommissionen er under udarbejdelse.'

De indklagede samt biintervenienten har i indlæg af 26.juni og 30. juli

1991 modsat sig, at begæringen tages til følge. I de indklagedes indlæg

hedder det bl.a.:

»I lov om Arbejdsretten er ikke direkte angivet, at retsplejelovens

regler om dommeres habilitet og om sagers ekstraordinære genoptagelse finder

anvendelse.

Det må imidlertid antages, at disse bestemmelser i retsplejeloven analogt

finder anvendelse i et tilfælde som det foreliggende, jfr. den Faste

Voldgiftsrets kendelse af 29. juni 1933 (U 1934 side 924) og kommentarerne i

Karnovs Lovsamling til retsplejelovens § 399 med henvisninger.

I den indgivne begæring om genoptagelse er anført 2 forhold til støtte for

begæringen, nemlig dels den af højesteretsdommer Palle Kiil i sag nr. 91.109

afsagte kendelse, hvorefter højesteretsdommer Kiil som retsformand viger sit

sæde, dels Arbejdsrettens sammensætning ved afgørelse af sag nr. 90.328.

I begæringen gøres det gældende, at hvert forhold isoleret bør medføre

genoptagelse af sagen, og at dette så meget mere må gælde, når de to forhold

bedømmes i sammenhæng.

De pågældende forhold kan hverken hver for sig eller set i sammenhæng

medføre genoptagelse af sagen, der endeligt blev afgjort ved Arbejdsrettens

dom af 21.3.1991.

For såvidt angår rettens sammensætning fremkom under sagens behandling

ingen indsigelser fra klagerens side, og det savner rimeligt grundlag

efterfølgende at anfægte dommerne Mols Sørensens og Aage Sørensens habilitet

ved at henvise til, at de er tilknyttet FTF-organisationer.

For såvidt angår højesteretsdommer Palle Kiil's beslutning om at vige sit

sæde som retsformand i sag nr. 91.109, kan denne beslutning kun ses i lyset

af, at klageren i den pågældende sag havde valgt at lade sig repræsentere af

professor, dr.jur. Ole Krarup.

Retsformandens kendelse er ifølge sit eget indhold ikke udtryk for nogen

erkendelse af inhabilitet, men derimod for, at der på grund af professor

Krarups tidligere kronik i Politiken er grund til at frygte, at klageren i

den pågældende sag »ikke kan have tillid til retsformandens fuldstændige

upartiskhed«, jfr. rpl. § 62, stk. 1, 2. punktum.

I henhold til klagerens egen begæring blev sag nr. 90.328 behandlet med

udvidet formandsskab, det vil sige af ialt 9 dommere.

Der er ikke af advokat Chr. Harlang eller professor Ole Krarup anført

noget forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at sagen efter en

genoptagelse vil få et væsentligt forskelligt resultat, endsige at der

foreligger omstændigheder, som i høj grad taler for genoptagelse, jfr. rpl. §

399.

Arbejdsrettens dom behandler helt principielt spørgsmålet om rækkevidden

af bestående kollektive overenskomster efter en delvis

virksomhedsoverdragelse.

At advokat Christian Harlang og professor Ole Krarup i begæringen side 4,

2. afsnit oplyser, at de ikke er i stand til juridisk at forstå

Arbejdsrettens dom, er ikke et forhold, der kan begrunde, at begæringen tages

til følge.

Biintervenienten har i sit indlæg anført bl.a.:

»Kendelsen (i sag nr. 91.109) bygger på formodningen om, at såvel

Prosa som professor, dr. jur. Ole Krarup må antages fortsat at betragte

højesteretsdommer Palle Kiil som »villigt arbejdsgiverredskab«, og

at højesteretsdommer Kiil i konsekvens heraf viger sit sæde, jævnfør

retsplejelovens § 62, stk. 1, 2. pkt.

I forbindelse med sagens forberedelse og gennemførelse blev der på intet

tidspunkt rejst indsigelser mod højesteretsdommer Palle Kiils deltagelse i

dommerkollegiet, på trods af, at de forhold, der førte til Arbejdsrettens

kendelse i sag nr. 91.109 - kronikken i Politiken den 6. februar 1986 - var

kendt for Prosa.

På tilsvarende vis blev der heller ikke rejst indsigelser over for, at

Mols Sørensen og Aage Sørensen deltog i dommerkollegiet.

For så vidt angår de to sidstnævnte dommeres deltagelse i sagen bemærkes

det, at det er forudsat i arbejdsretsloven, at partsvalgte dommere i vid

udstrækning fungerer som dommere i sager, hvor de hovedorganisationer, af

hvem de er udpeget, repræsenterer arbejdsgiver- respektive

lønmodtagerorganisationer. I den forbindelse henvises til Per Jacobsen,

Kollektiv Arbejdsret (4. udgave), side 412 f.

Afslutningsvis bemærkes det, at det ikke kan anses for antageliggjort i

genoptagelsesbegæringen, at udfaldet af sagen ville være anderledes, såfremt

sagen var afgjort uden deltagelse af højesteretsdommer Palle Kiil og dommerne

Mols Sørensen og Aage Sørensen .....'.

Parterne har i yderligere indlæg af 30. august og 6. september 1991

uddybet det i de første indlæg anførte, medens biintervenienten i en

skrivelse af 18. september 1991 har oplyst, at man intet yderligere havde at

tilføje.

Arbejdsretten skal udtale:

Sekretær Aage Sørensen, der deltog i pådømmelsen af Arbejdsrettens sag nr.

90.328, er ikke og har ikke været tilknyttet en FTF-organisation, men er

medlem af og beskæftiget i Maskinmestrenes Forening, der er tilknyttet

FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og Tekniske Funktionærforeninger i

Danmark. Allerede af denne grund må indsigelsen mod denne dommers habilitet

afvises.

I den avisartikel, hvortil der henvises i kendelsen af 27. marts 1991 i

sag nr. 91.109, har professor Krarup tilkendegivet, at han anser

retsformanden for at være partisk og for ensidigt at tilgodese

arbejdsgiverinteresser.

Som fremsat af en professor i retsvidenskab ved Københavns Universitets

samfundsvidenskabelige fakultet kan det ikke afvises, at tilkendegivelsen er

blevet tillagt en vis vægt i hvert fald af den part, professoren

repræsenterede under voldgiftssagen. På denne baggrund var det naturligt for

retsformanden at vige sit sæde under Arbejdsrettens sag nr. 91.109 - under

hvilken parten på ny var repræsenteret af professor Krarup - uden at dette

kan tolkes som udtryk for, at retsformanden var eller selv anså sig for

inhabil. Der var derfor ikke anledning for retsformanden til at vige sit sæde

under behandlingen af Arbejdsrettens sag nr. 90.328, under hvilken parten var

repræsenteret af en advokat, som først efterfølgende har tilkendegivet at

dele professorens opfattelse.

Herefter og da indsigelsen mod forretningsfører Mols Sørensens habilitet

først er fremsat ca. 4 måneder efter domsforhandlingen, kan de af klagerne nu

fremsatte inhabilitetsindsigelser ikke begrunde en genoptagelse af sagen. Da

heller ikke det af klagerne anførte vedrørende sagens realitet kan give

grundlag herfor, jf. arbejdsretslovens § 19 sammenholdt med retsplejelovens §

399,

bestemmes:

Den fremsatte begæring om genoptagelse af sag nr. 90.328 tages ikke til

følge.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.412, 428 (note 69), K. 3.000 (A 1941,

s.86), K.91.109.

Lignende dokumenter