Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt(* 1) (* 2) Hjemsendelse uberettiget, men bod ikke pålagt. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund (konsulent Morten Ulrich) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Det Berlingske Officin A/S (fuldmægtig Mona Davidsen). Dommere: Bjerregaard (retsformand), Bredmose, Jon Palle Buhl, Arnold Hansen, Strube, Wahl og Nicolai Westergaard.

DOM nr 3830 af 13/11/1987DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt(* 1) (* 2)

Hjemsendelse uberettiget, men bod ikke pålagt. Landsorganisationen i Danmark

for Dansk Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund (konsulent Morten Ulrich)

mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings

Forhandlingsorganisation for Det Berlingske Officin A/S (fuldmægtig Mona

Davidsen). Dommere: Bjerregaard (retsformand), Bredmose, Jon Palle Buhl,

Arnold Hansen, Strube, Wahl og Nicolai Westergaard.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Dansk

Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund indklaget Dansk Arbejdsgiverforening

for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Det Berlingske

Officin A/S for Arbejdsretten for overenskomstbrud.

Klagerne har nedlagt påstand om, at indklagede Det Berlingske Officin A/S

har handlet overenskomststridigt ved den 3. april 1985 at have hjemsendt de

ansatte medlemmer af de to forbund, at indklagede til Dansk

Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund tilpligtes at betale en efter

rettens skøn fastsat bod, og at spørgsmålet om betaling til de ansatte

henskydes til afgørelse ad sædvanlig fagretslig vej.

De indklagede har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder er efter det oplyste følgende:

I protest mod lov nr. 123 af 31. marts 1985 om fornyelse og forlængelse af

kollektive overenskomster og aftaler m.v., der bragte de på arbejdsmarkedet

lovligt iværksatte konflikter til ophør fra den 1. april 1985, forekom der

fra denne dato arbejdsnedlæggelser hos et meget stort antal virksomheder over

hele landet.

Hos Det Berlingske Officin nedlagde medlemmer af Dansk Typograf-Forbund,

Dansk Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund, Lager- og Handelsarbejdernes

fagforening, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Gastronomisk

Landsforbund arbejdet hele døgnet mandag den 1. april 1985.

Tirsdag den 2. april 1985 var arbejdet fortsat nedlagt hele døgnet, dog

mødte medlemmerne af Dansk Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund på

Læs alt

arbejde kl. 23.30 og arbejdede til næste dag kl. 6. Denne dag, onsdag den 3.

april 1985, der var onsdag før Påsken, blev arbejdet genoptaget af de

forskellige arbejdsgrupper, bortset fra arbejderne i pakkeriet, som fortsatte

deres arbejdsnedlæggelse. Da de strejkende pakkeriarbejdere onsdag

eftermiddag meddelte ledelsen, at de først ville genoptage arbejdet tirsdag

den 9. april 1985, besluttede ledelsen at hjemsende de øvrige

medarbejdergrupper indtil tirsdag den 9. april.

På et fællesmøde den 26. april 1985 gjorde man fra de to forbunds side

gældende, at der var arbejde nok til deres medlemmer, og at medlemmerne havde

krav på løn under hjemsendelsen og på søgnehelligdagsbetaling i henhold til

overenskomstens § 3, stk. 1. Fra arbejdsgiverside gjorde man gældende, at

hjemsendelsen var begrundet i andre arbejdstageres overenskomststridige

arbejdsnedlæggelser. Arbejdsgiversiden bestred, at der var arbejde at udføre

for de pågældende, og at overenskomstens § 3, stk. 1, kunne finde anvendelse,

idet der var tale om en hjemsendelse alene betinget af produktionsmæssige

forhold.

I overenskomstens § 3, stk. 1, er bestemt:

»For søn- og helligdage, som er: Skærtorsdag, Langfredag, 2.

Påskedag, Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag, 2. Pinsedag, 1. Juledag, 2.

Juledag og Nytårsdag, afkortes ikke i den faste ugeløn, medmindre helligdagen

falder umiddelbart mellem 2 forsømmelsesdage. Fridage, der er anordnede af

Huset, må ikke fradrages håndværkeren.«

Tillidsmand for metalarbejderne Ejgil Nielsen har forklaret, at af de 33

ansatte metalarbejdere skulle kun 8 møde til arbejde i påskedagene. Uanset at

aviserne ikke udkom i disse dage, var der arbejde nok at udføre for

metalarbejderne, idet en del af den almindelige vedligeholdelse og de løbende

reparationer af maskinerne udføres bedst, når maskinerne står stille.

Metalarbejderne har tidligere været indkaldt til arbejde under andre

arbejdstagergruppers konflikter, og de har fornylig indgået en aftale med

ledelsen om, at de ikke hjemsendes, når de kan påvise arbejdsopgaver.

Tillidsmand for elektrikerne Finn Nielsen har forklaret, at af de 29

ansatte elektrikere skulle 13 have været på arbejde i påskedagene.

Elektrikerne har under tidligere lignende situationer nogle gange været

indkaldt til arbejde.

Direktør Erik Jensen har forklaret, at han onsdag eftermiddag fik at vide,

at pakkerne ikke ville gå i arbejde igen før efter påsken. Man kunne derfor

ikke udsende aviserne, og de øvrige medarbejdergruper blev hjemsendt.

Metalarbejdernes og elektrikernes tillidsmand oplyste, at der var arbejde for

deres folk, og de fik lov til at arbejde til fyraften. Det ville være

vanskeligt at beskæftige dem i de følgende dage med vedligeholdelsesarbejder,

fordi der ikke var forberedt sådanne arbejder. Det er normalt at hjemsende

alle medarbejdergrupper i sådanne tilfælde, men der er undertiden i

enkeltstående tilfælde gjort undtagelser herfra. Man hjemsender

medarbejdergrupperne som helhed, fordi man på grund af det store antal

medarbejdere ikke kan nå at undersøge, om nogle ikke skulle være mødt på

arbejde i hjemsendelsesperioden.

Ved en opmandskendelse af 3. december 1985 i en faglig voldgift blev det

afgjort, at 3 medlemmer af Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, som også var

blevet hjemsendt om onsdagen, ikke havde krav på løn under hjemsendelsen,

fordi hjemsendelsen var begrundet i pakkernes overenskomststridige

arbejdsnedlæggelse.

Under en senere faglig voldgift blev der den 24. juni 1986 indgået et

forlig, hvorved indklagede forpligtede sig til at yde betaling til de

hjemsendte metalarbejdere, og elektrikere for søgnehelligdagene den 4., 5. og

8. april 1985 i henhold til overenskomstens § 3, stk. 1.

Klagerne har anført, at der ikke har foreligget saglige, driftsmæssige

grunde bag hjemsendelsen af metalarbejderne og elektrikerne, og at formålet

med hjemsendelsen af dem må antages at være et ønske om at slippe for at

betale søgnehelligdagsbetaling. For de arbejdere, som skulle være mødt til

arbejde i påskedagene, havde der efter tillidsmændenes forklaringer været

vedligeholdelsesarbejder at udføre, og det havde rent driftsmæssigt været

hensigtsmæssigt at få disse arbejder udført, når maskinerne ikke var i brug.

For de arbejdere, som ikke skulle møde til arbejde i påskedagene, - og det er

flertallet - kan hjemsendelsen ikke begrundes med driftsmæssige eller andre

saglige hensyn. Hjemsendelserne har derfor været overenskomststridige, og der

bør pålægges virksomheden en bod.

De indklagede har anført, at hjemsendelserne var retmæssige, fordi en

virksomhed efter almindelig arbejdsretlig praksis er berettiget til at

hjemsende arbejderne, når der på grund af andre arbejdergruppers

overenskomststridige arbejdsnedlæggelser ikke er arbejde til dem. Som følge

af pakkernes fortsatte strejke kunne aviserne ikke udkomme i påskedagene, og

der var herefter ikke arbejde til metalarbejderne og elektrikerne, som

løbende udfører vedligeholdelses- og reparationsarbejder samtidig med

avisernes udgivelse. Det er i sådanne tilfælde almindeligt at hjemsende de

andre arbejdergrupper kollektivt, og der er i en så stor virksomhed heller

ikke tid til at undersøge de enkelte arbejderes arbejdsprogrammer. Efter

forliget af 24. juni 1986 har Berlingske Tidende udbetalt sædvanlig løn til

de to forbunds medlemmer og anser derved betalingsspørgsmålet som ude af

verden.

Arbejdsretten skal udtale:

Det er en almindelig arbejdsretlig grundsætning, at arbejdere, hvis

arbejdskraft i en periode bliver overflødig på grund af andre arbejderes

overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, kan hjemsendes uden løn, også i

tilfælde, hvor overenskomsten ikke indeholder en force majeurebestemmelse.

For de arbejdere, som skulle være mødt til arbejde i påskedagene, findes

hjemsendelsen herefter at have været berettiget. Det findes nemlig ikke

godtgjort, at det arbejde, som eventuelt kunne udføres i påskedagene, ikke

lige så godt kunne udføres efter arbejdets almindelige genoptagelse efter

påske. Hvis arbejde var udført i påskedagene, ville der derfor være

fremkommet arbejdsmangel i dagene efter påsken.

For de arbejdere, der ikke skulle møde på arbejde i påskedagene, må

hjemsendelsen uden løn, der var begrænset til påskedagene, derimod anses for

uberettiget og dermed overenskomststridig.

I den situation, der opstod om eftermiddagen onsdagen før påsken ved

pakkernes meddelelse om fortsat arbejdsnedlæggelse til tirsdag efter påske,

var Berlingske Tidende nødt til at handle omgående, og der findes ikke at

være grundlag for at pålægge virksomheden bod, fordi den hjemsendte de andre

arbejdergrupper uden at undersøge de enkelte arbejderes tjenestetider i

påsken.

Således som sagen er oplyst for Arbejdsretten, henstår det som ganske

usikkert, om der består yderligere lønkrav, og der tages derfor ikke

yderligere stilling til klagernes sidste påstand.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., skal betales med halvdelen af hver part.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Det Berlingske Officin A/S har handlet overenskomststridigt ved den 3.

april 1985 at have hjemsendt medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund og Dansk

El-Forbund uden løn i dagene fra den 4. til og med den 8. april 1985, uanset

at de pågældende ikke skulle være mødt på arbejde i disse dage. Iøvrigt

frifindes de indklagede.

Der pålægges ikke Det Berlingske Officin A/S bod.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., skal betales af hver af parterne med

halvdelen.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s.491 (note 216), s.575 og s.576 (note

134), K 10.956.

Om søgne-helligdagsbetaling til de hjemsendte arbejdere: se Rønnow Bruun

Ugeskrift for Retsvæsen 1986 B s.400 ff, særligt s.403 ff.

Lignende dokumenter