Bod 2.2.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Anden afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse Bod ikke pålagt Organisationsansvar 2.2. Organisationsansvar for passivitet over for medlemmers overenskomststridige adfærd Bod ikke pålagt Kollektiv opsigelse af hele arbejdsstyrken anset for driftsmæssigt begrundet.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund og Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisationer i Danmark for Andelssildeoliefabriken A.m.b.A., Esbjerg. (advokat Helge Werner)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 2.2.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Anden
afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse Bod ikke pålagt
Organisationsansvar 2.2. Organisationsansvar for passivitet over for
medlemmers overenskomststridige adfærd Bod ikke pålagt Kollektiv opsigelse af
hele arbejdsstyrken anset for driftsmæssigt begrundet.(* 1) (* 2)
Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, Dansk
El-Forbund og Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen)
mod Dansk Arbejdsgiverforening for Sammenslutningen af Havne- og
Købmandsorganisationer i Danmark for Andelssildeoliefabriken A.m.b.A.,
Esbjerg. (advokat Helge Werner)
Dommere: Marstrand Dahl, Bent Knap, Henrik Lind, Mundt
(retsformand), Svend Maabjerg, Sarroe og Westergaard.
Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Dansk
Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund og Specialarbejderforbundet i Danmark
indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Sammenslutningen af Havne- og
Købmandsorganisationer i Danmark for Andelssildeoliefabriken A.m.b.A.,
Esbjerg, for Arbejdsretten for overenskomstbrud.
Klagerne har nedlagt følgende påstande:
Andelssildeoliefabriken A.m.b.A. har i strid med Hovedaftalens § 2 varslet
lockout ved kollektivt at afskedige medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund,
Dansk El- Forbund og Specialarbejderforbundet i Danmark den 29. juni 1989 til
ikrafttræden senest den 31. oktober 1989.
Andelssildeoliefabriken A.m.b.A. tilpligtes for brud på gældende
overenskomst til Dansk Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund og
Specialarbejderforbundet i Danmark at betale en efter rettens skøn fastsat
bod.
Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisationer i Danmark tilpligtes
for delagtighed i det begåede overenskomstbrud at betale en efter rettens
skøn fastsat bod.
Indklagede har påstået frifindelse.
Læs alt
Der var den 29. juni 1989 ansat i alt 135 mand i produktionen. På
domsforhandlingstidspunktet er der ansat 17 medlemmer af Dansk
Metalarbejderforbund, 5 medlemmer af Dansk El-Forbund og 83 medlemmer af
Specialarbejderforbundet i Danmark.
Efter overenskomsterne for de to førstnævnte grupper er det længste
normale opsigelsesvarsel (for arbejdere, der er fyldt 50 år efter 12 års
beskæftigelse) 120 dage. Disse overenskomster indeholder endvidere følgende
bestemmelse: »Opsigelsesvarsel bortfalder ved arbejdsledighed forårsaget
af andre arbejderes arbejdsstandsning, ved indtræden af maskinstandsning,
materialemangel og enhver force majeure.« Tilsvarende bestemmelse blev
indført ved en lokalaftale af 9. maj 1989 for så vidt angår de beskæftigede
medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark. For disse indeholder
lokalaftalen følgende - i forhold til overenskomsten for arbejderne
gunstigere - opsigelsesregler:
»Samtlige ansatte har følgende opsigelsesfrister:
Efter 9 mdr.s ansættelse.........21 dage
Efter 3 års ansættelse...........49 dage
Efter 6 års ansættelse...........70 dage«
Sagens nærmere omstændigheder er i øvrigt følgende:
Den indklagede virksomhed forarbejder industrifisk til fiskemel og
fiskeolie. Fisken, der leveres af fabrikkens ejere (andelshaverne), kan ikke
oplagres, men skal forarbejdes straks på grund af dens lette fordærvelighed.
Reguleringen af fiskeriet i Nordsøen har ført til, at fiskearten tobis udgør
omkring 70% af virksomhedens råvaregrundlag. Fiskeriet foregår navnlig i
perioden 15. april - 15. juli, med 10 ugers særlig intensivt fiskeri. I den
pågældende periode ansætter virksomheden derfor ekstra personale, således at
der i hvert fald i denne periode arbejdes 7 dage om ugen. På trods heraf
viste det sig allerede i 1984 umuligt helt at undgå ventetid i produktionen,
da det er vanskeligt at regulere det tempo, hvori fisken landes på havnen.
Disse forhold førte til, at virksomheden i 1984 ansøgte Miljøstyrelsen om en
udvidelse af produktionskapaciteten. Ansøgningen resulterede i at
virksomheden ved Miljøankenævnskendelse af 11. marts 1988 blev pålagt et
produktionsloft på 385.ooo tons årligt, fastlagt på baggrund af
produktionsomfanget i 1984 - 1985. Dette produktionsloft blev stadfæstet af
Ribe Amtsråd den 28. december 1988 således, at virksomhedens produktion fra
1. januar 1989 til 28. februar 1990 maksimalt måtte udgøre 385.000 tons. På
baggrund af amtsrådets afgørelse var virksomheden allerede i april 1989 af
den opfattelse, at det fastsatte produktionsloft ville være nået længe
forinden 1. marts 1990. Ved skrivelse af 17. april 1989 rettede virksomheden
derfor henvendelse til formanden for Ribe Amtsråds Udvalg for teknik og miljø
og redegjorde nærmere for det problem, der forventedes at opstå. I skrivelsen
redegøres ikke alene for de tekniske problemer, men også for de meget
alvorlige konsekvenser af menneskelig og økonomisk art, en lukning af
virksomheden ville få.
Da denne henvendelse ikke umiddelbart resulterede i en forøgelse af
produktionsloftet, rettede virksomheden ved skrivelse af 9. juni 1989
henvendelse til Miljøstyrelsen og anmodede om en udvidelse af det fastsatte
produktionsloft på 385.000 tons til ikke under 435.000 tons, subsidiært om
tilladelse til at udlede kondensat til Vesterhavet fra den produktion, der
måtte overstige det fastsatte produktionsloft. I skrivelsen til
Miljøstyrelsen påpegede virksomheden, at det blandt andet på grund af
eksisterende bestemmelser om varsling i forbindelse med afskedigelser i
større omfang ville være nødvendigt at varsle sæsonlukning senest den 1. juli
1989.
På grund af sagens alvorlige karakter rettede virksomheden ved skrivelse
af 20. juni 1989 henvendelse direkte til miljøminister Lone Dybkjær.
Skrivelsen indeholder et resume af sagens forhistorie og en redegørelse for
den da foreliggende situation. Det hedder i skrivelsen bl.a.:
»Såvel lugtemission som kvælstofudledning stiger, når fisken
forringes under ventetid i havn. Indskrænkninger på fabrikkens foranledning i
landingstilladelser kan sjældent regulere tilgangen tilstrækkeligt jævnt.
Derfor søgte andelssild i 1984 om tilladelse til udvidelse af
produktionskapaciteten.
Myndighederne ville ved denne lejlighed indføre en begrænsning i vore
udledninger. Vi gjorde dengang Miljøstyrelsen opmærksom på, at vor
kutterflådes kapacitet nødvendiggjorde en års produktion af indtil 465.000
tons fisk.
Af forskellige årsager blev sagsbehandlingen i Miljøstyrelsen forsinket.
Tilsyneladende havde Miljøstyrelsen oprindeligt forståelse for vort krav til
størrelsen af et produktionsloft. Det er vor opfattelse, at de begivenheder,
som førte til havmiljøplanen, medførte, at et loft på kun 375.000 tons blev
påbudt.
Efter appel meddelte Miljøankenævnet 11. marts 1988 et årligt loft på
385.000 tons.
I perioden 11. marts til 31. december 1988 blev forarbejdet 385.000 tons.
Ribe Amt gav alligevel tilladelse til at produktion kunne fortsætte, idet
den kommende periode for oparbejdning af 385.000 tons så skulle være 14
måneder. Amtets teknikere stillede i udsigt, at en påvist nedgang i
kvælstofudledning kunne danne grundlag for en forhøjelse af loftet. Siden
dette møde den 22. december 1988 har Andelssild presset på for at forhindre
en lukning af fabrikken. Prognoserne viser nemlig, at mængderne i år stort
set bliver som i 1988, og at 385.000 tons vil være nået den 1. november 1989.
Virksomheden må således lukke i de følgende 4 måneder.«
Der forelå ikke svar på denne henvendelse den 28. juni 1989, på hvilken
dato der afholdtes samarbejdsudvalgsmøde på virksomheden. I mødet deltog
blandt andre teknisk direktør Ewan Worck Nielsen og
medarbejderrepræsentanterne Niels Højer og fællestillidsmand for samtlige
ansatte arbejdere på fabrikken Jes Paulsen. Dagsordenen omfattede alene
spørgsmålet om afskedigelser i forbindelse med produktionsstop pr. 1.
november 1989. Referatet fra samarbejdsudvalgsmødet indeholder følgende:
» Worck orienterede om status vedrørende forsøg på løsning af
problemer omkring produktionsloftet på 385.000 tons.
Bedre råvarekvalitet - mindre forurening. Ribe Amts udvalg for Teknik og
Miljø har, ifølge pressen, på udvalgsmøde den 13. juni 1989 anerkendt
sammenhængen mellem råvarekvalitet og vandforurening. Et flertal i udvalget
var indstillet på at give 15.000 tons mere råvare pr. år. Mindretallet ønsker
denne afgørelse behandlet på Amtsrådsmøde den 20. juli 1989.
Konklusion: Selv om vi får 15.000 tons råvarer mere, ændrer dette ikke vor
situation afgørende. 15.000 tons svarer til 1/2 normal måned.
Vi må derfor ufortrødent arbejde videre på at få produktionsloftet hævet
med 15%.
Tilbageførsel (dumpning) af urent kondensat til havet: Miljøstyrelsen har
meddelt, at man ikke vil behandle vor ansøgning, før Ribe Amt har taget
endelig stilling til udvidelse af produktionsloftet.
Konklusion: Vi kan ikke forvente at få en afgørelse indenfor den nærmeste
fremtid. Vi vil forfølge muligheden for dumpning, idet det meget vel kan vise
sig at være eneste realistiske måde at løse vandforureningsproblemet på, idet
dette problem er et nærområdeproblem (Ho-Bugt).
Produktionsstop pr. 1. november 1989: Vi må forudse at der efter 1.
november 1989 og indtil 1. marts 1990 ikke er mulighed for at drive
fiskemelsproduktion på Andelssild.
Konsekvensen er, at alle timelønnede vil blive afskediget, således at alle
er fratrådt senest den 31. oktober 1989.
Flere faktorer gør fremtiden særdeles uigennemskuelig:
1) Produktionsstop vil betyde mindre indtjening for virksomheden.
2)Ny miljøgodkendelse pr. 1. maj 1990 ved man intet om.
3) Miljøproblemerne med vand og luft begynder man at have en vis ide om
omkostningsmæssigt: Investeringer i størrelsesordenen 100 - 150 mill. kr. er
sandsynlige.
4) Fiskerimulighederne indgyder ikke optimisme.
Set under et må ledelsen vurdere, at bl.a. strukturændringer i
virksomheden kan blive en konsekvens: Derfor kan man ikke give nogen garanti
for genansættelse.
Situationen kan ændre sig, således at også funktionærerne vil blive berørt
beskæftigelsesmæssigt.
Niels Højer mente, at hvis dumpningssagen forhandles i Miljøstyrelsen er
Ribe Amt ude af sagen, og Andelssild kan frit producere, indtil
Miljøstyrelsen har truffet en afgørelse.
Worck mente ikke, at tingene hang sammen på den måde, men vil undersøge
sagen.
Man blev enige om, at Worck orienterer medarbejderne vedrørende
situationen og afskedigelserne på et møde torsdag den 29. juni 1989 kl.
14.00.«
Den 29. juni 1989 blev samtlige timelønnede medarbejdere, i alt 135 mand
ansat i produktionen, opsagt til fratræden 31. oktober 1989. Det anføres i
skrivelsen til den enkelte medarbejder, at »I de tilfælde, hvor der er
afgivet et længere opsigelsesvarsel end foreskrevet i overenskomsten, vil
dette ikke forpligtige virksomheden i fremtidige forhold.«
Da man fra forbundenes side gjorde gældende, at der ved de stedfundne
kollektive opsigelser var varslet lockout i strid med Hovedaftalens § 2,
afholdtes der den 12. juli 1989 fællesmøde i sagen. På dette møde oplystes
det fra arbejdsgiverside, at man, såfremt der skulle ske ændringer i de
forhold, der har betydning for produktionens ophør, ville foretage en
revurdering af situationen. Arbejdstagersiden forbeholdt sig at videreføre
sagen for Arbejdsretten. Dette skete ved klageskrift af 18. juli 1989.
Ved skrivelse af 20. juli 1989 fastholdt Ribe Amtsråd produktionsloftet på
385.000 tons i perioden fra 1. januar 1989 til 28. februar 1990.
På et forberedende møde i Arbejdsretten den 2. august 1989 henstillede
retsformanden, at der afholdtes et møde med deltagelse af organisationerne
til drøftelse af sagen. I overensstemmelse med henstillingen afholdtes mødet
den 22. august 1989. Referatet af dette møde indeholder følgende:
»Arbejdstagerorganisationerne afviste at den nuværende situation
begrundede opsigelse af organisationernes medlemmer og anmodede om, at
opsigelserne blev trukket tilbage.
Fra arbejdsgiver side redegjorde man påny nøje for sagen, herunder for de
drøftelser, der efter 2/8-1989 havde fundet sted med amtslige og kommunale
miljømyndigheder. Man redegjorde endvidere for under hvilke drifts- og
tidsmæssige forudsætninger der kunne være mulighed for evt. genansættelse af
arbejdskraft. Man fastholdt fremdeles den driftsmæssige nødvendighed af de
afgivne opsigelser.
Fra arbejdstagerside meddelte man at man fastholdt den for Arbejdsretten
indbragte klage.«
Ved skrivelse af 6. september 1989 meddelte Ribe Amtsråd, efter fornyet
ansøgning af 17. august 1989 fra virksomheden, tilladelse til, at
produktionen fra den 1. januar 1989 til den 28. februar 1990 maksimalt må
være 435.000 tons. Det anføres, at afgørelsen kan påklages til miljøstyrelsen
senest den 5. oktober 1989 af de klageberettigede, der samtidig blev
underrettet om afgørelsen.
Det fremgår af en fremlagt avisartikel i »Esbjerg Ugeavis« fra
den 5. september 1989, at amtsrådets afgørelse blev truffet med en enkelt
stemmes flertal. Det fremgik af artiklen, at virksomhedens
direktør Hans Berg Madsen, til avisen skal have udtalt, »at man ikke
nødvendigvis vil genansætte alle fyrede. Det afhænger af, hvor mange fisk der
kommer ind.« I »Vestkysten« fra den 14. september 1989
refereres direktøren for at have udtalt: »Som det ser ud for øjeblikket,
vil vi ramme det oprindelige loft omkring 1. januar..... Men de aktuelle
fiskestop kan hurtigt ændre det billede, så planlægningsmæssigt er det en
gang rod af rang.« I samme artikel anføres det, at tillidsmand for SID
Fabrik Bent Drackmann, der også var fungerende fællestillidsmand, til avisen
har udtalt følgende: »Vi vil ikke gå ind i midlertidige løsninger.......
Hvis fabrikken fortsætter efter 1. oktober (skal være 1. november), hvor vi
har et fyringsvarsel, betragter vi den kollektive fyring som afblæst, og så
gælder den hidtidige overenskomst med generelt 70 dages fyringsvarsel
igen.«
Avisartiklen fortsætter:
»Når arbejderne på fabrikken ikke ønsker at gå ind i forhandlingen om
midlertidige genansættelser for en del af arbejdsstyrken, skyldes det først
og fremmest, at fabriksledelsen efter deres mening ikke har ført seriøse
forhandlinger om mindre bemanding efter 1. oktober (skal være 1.
november).«
Artiklen slutter med et referat af, at fabriksarbejderne ikke er enige med
fabriksledelsens beregninger over, hvornår fabrikken vil nå det tidligere
produktionsloft på 385.000 tons råvarer. Bent Drachmann citeres for at have
udtalt, at beregninger ud fra tilførslerne for de sidste fire år viser, at
fabrikken først vil nå 385.000 tons en gang i januar.
Det er oplyst, at fem nu ansatte timelønnede har underskrevet en
tidsbegrænset ansættelsesaftale på en af fabrikken udarbejdet aftaleblanket
af følgende ordlyd:
»Mellem nedenstående og Andelssildeoliefabriken a.m.b.a., Esbjerg er
der dags dato truffet aftale om, at du ansættes for perioden
fra / -19 til / -19 .
idet det bemærkes, at den foretagne afskedigelse pr. 29/6-89 stadig står
ved magt.«
Parterne har fremlagt hver sine oversigter over mængderne af de gennem de
seneste år forarbejdede råvaremængder. Bortset fra en afvigelse på 10.000 t i
1987 og på 5.000 t i 1988-tallene er oversigterne i det væsentlige
overensstemmende. Her gengives de efter klagernes oplysning om 1985-tallet, i
øvrigt efter indklagedes oversigter:
1985 326.200 t
1986 353.400 t
1987 364.342 t
1988 413.126 t
I månederne januar - august i årene 1988 og 1989 er der indbragt følgende
råvaremængder:
1988 1989
Januar 7.459,750 t 14.492,910 t
Februar 9.361,600 t 12.034,085 t
Marts 23.562,940 t 23.759,640 t
April 54.028,150 t 50.628,490 t
Maj 95.861,391 t 87.082,542 t
Juni 63.876,840 t 71.942,084 t
Ialt 254.150,671 t 259.939,751 t
Juli 24.255,880 t 17.428,127 t
August 40.507,210 t 27.411,120 t
Ialt 318.913,761 t 304.778,998 t
For de resterende måneder af 1988 fordeler den indbragte råvaremængde sig
således:
September 34.176,014 t
Oktober 26.620,850 t
November 26.272,890 t
December 7.143,340 t
Ialt 413.126,855 t
Fællestillidsmand Jes Paulsen har om bemandingen af fabrikken forklaret,
at der er en fast stab på 85-90 ansatte timelønnede. I april antages en del
medarbejdere til spidsbelastning og som ferieafløsere i sommermånederne, og
de afskediges normalt igen i september. Når der er mindre at gøre om
vinteren, udfører de fastere ansatte renoverings-, maskinreparations- og
malerarbejder. Det havde undret vidnet, at man fra fabriksledelsens side hele
tiden, mens arbejdsretssagen havde verseret, havde fastholdt, at de 385.000
tons - med deraf følgende produktionsstop - ville være nået den 1. november
1989, men vidnet kunne forestille sig, at grunden skulle søges i, at man
ville lægge pres på politikerne.
Teknisk direktør Ewan Worch Nielsen har forklaret, at de fiskere, der er
andelshavere, har ret og pligt til at levere den fangede fisk som råvare til
virksomhedens produktion. Det ligger i sagens natur, at den leverede
råvaremængde vil være stærkt varierende fra dag til dag og fra uge til uge.
For 1988 blev fabrikken af Ribe Amtsråd anmeldt til politiet for at have
overskredet det foreskrevne produktionsloft. Det bestrides fra virksomhedens
side, at der har fundet overskridelse sted, men sagen er ikke afsluttet.
Denne sag skal ses som baggrund for, at der i amtsrådets tilladelse af 28.
december 1988 blev fastsat en så lang periode som 14 måneder for de 385.000
tons. Der har igennem de sidste 18 år været en stigende produktion, og
stigningen skyldes dels en forøgelse af fiskerflåden, dels en vilje og evne
hos fiskerne til at fiske om vinteren. Der skete navnlig i 1985 en udvidelse
af produktionskapaciteten i forhold til tidligere. Fangsttallene i 1989 er af
omtrent samme størrelse som i de sammenlignelige måneder af 1988. Det bedste
og mest kvalificerede skøn over fangstmængden i 1989, som kunne anlægges den
29. juni 1989, var, at produktionskvoten ville være opbrugt den 1. november
1989. Tillidsmændene havde udvist forståelse for nødvendigheden af, at man
måtte skride til varsling af afskedigelse af samtlige timelønnede med
udgangen af oktober 1989. Det ville ikke have været rimeligt at afvente
udviklingen, for det ville have ført til, at man måtte have påbegyndt
varslingerne med de medarbejdere, der havde været ansat længst og derfor
havde de længste opsigelsesvarsler. Den 20. juli 1989 havde vidnet fået en
meddelelse om, at der nu var flertal i amtsrådet for en udvidelse af
produktionsloftet, men det modsatte blev samme dag meddelt i pressen. Der
blev ved amtets skrivelse af denne dato åbnet en mulighed for en
produktionsudvidelse, hvis Esbjerg kommune ville påtage sig rensning af en
del af spildevandet, men denne løsning viste sig uigennemførlig. Efter
modtagelse af meddelelse herom den 15. august 1989, arbejdede man på ny
kraftigt for at få amtsrådet til at ændre holdning. Der afholdtes budgetmøde
i amtsrådet den 31. august 1989, hvor virksomhedens sag kom på dagsordenen.
Det resulterede i den afgørelse, der blev meddelt virksomheden ved amtsrådets
skrivelse af 6. september 1989. Vidnet var bekendt med ankefristen for denne
afgørelse, og der har i pressen være forlydende om, at afgørelsen vil blive
påklaget til miljøstyrelsen. Virksomheden anvender den under sagen fremlagte
blanket til antagelse af midlertidig arbejdskraft, idet man har manglet folk.
Foreløbig har 5 medarbejdere underskrevet aftalen, og virksomheden forudser
at måtte anvende den frem til 1. november 1989. Flere medarbejdere er syge,
og andre har fundet andet arbejde. Fremgangsmåden med midlertidig ansættelse,
hvis overenskomstmæssighed har været bestridt fra tillidsmændene, har været
drøftet med virksomhedens organisation, der ifølge vidnet har sagt god for
den.
Klagerne har til støtte for deres påstande anført, at der, som det har
vist sig, ikke er nogen driftsmæssig begrundelse for de afgivne kollektive
opsigelsesvarsler. En indbringelse af amtsrådets ved skrivelse af 6.
september 1989 trufne afgørelse for miljøstyrelsen har ikke opsættende
virkning, og det må anses for ganske usandsynligt, at miljøstyrelsen skulle
kunne nå at træffe sin afgørelse, før produktionsloftet er nået. Der er ikke
overenskomstmæssig hjemmel til at foretage midlertidig ansættelse, således
som virksomheden gør. Når opsigelserne blev afgivet så tidligt som den 29.
juni 1989 - altså langt tidligere end de længste opsigelsesvarsler
nødvendiggjorde - skyldtes det ikke driftsmæssige hensyn, men var begrundet i
et ønske om at lægge pres på politikerne. Selvom opsigelserne ikke var
foretaget i kamphensigt over for medarbejderne, foreligger der alligevel en
iværksættelse af lockout i strid med Hovedaftalens § 2, idet varslingerne
ikke var begrundet i driftsmæssige hensyn. Det viser den senere udvikling.
Virksomheden tilbagekaldte ikke opsigelserne, hverken på fællesmødet, på det
møde, der afholdtes efter henstilling på det forberedende møde i
Arbejdsretten, eller senere. Tværtimod fortsatte virksomheden efter
amtsrådets seneste afgørelse overenskomststridigt at antage arbejdskraft ved
midlertidige ansættelser. Det bestrides, at det udelukkende skal være
vurderingen på varslingstidspunktet, der skal være afgørende for sagen. I
øvrigt havde der ingen begrundelse været for at afskedige samtlige ansatte
timelønnede, herunder f.eks. smede, der fortsat skal arbejde på virksomheden
efter 1. november 1989.
Som begrundelse for at gøre den indklagede organisation, Sammenslutningen
af Havne- og Købmandsorganisationer i Danmark, medansvarlig har klagerne
anført, at organisationen på fællesmødet, og i hvert fald som forholdene
senere udviklede sig, burde have pålagt virksomheden at tilbagekalde den
kollektive afskedigelse.
Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det må være
forholdene, som de forelå på tidspunktet for afgivelsen af opsigelserne,
sammenholdt med tidspunktet for klagernes indgivelse til Arbejdsretten, der
er genstand for rettens vurdering. Opsigelserne er afgivet ikke for at skade
medarbejderne, men af nødvendighed, fordi man efter de trufne
myndighedsafgørelser må imødese det som en realitet, at man ikke lovligt kan
fortsætte produktionen ud over 1. november 1989. Opsigelsesvarslerne måtte
iagttages, og det kan ikke bebrejdes virksomheden, at man ikke ventede, for
det ville føre til det urimelige resultat, at man måtte skride til
afskedigelse først af de medarbejdere, der havde haft længst ansættelse. Der
fremkom da heller ikke nogen protest fra medarbejderside på
samarbejdsudvalgsmødet den 28. juni 1989 over den valgte fremgangsmåde. Der
var ikke tale om nogen kamphensigt, men opsigelserne er alene begrundet i
driftsmæssige hensyn. Der har, som det fremgår af det fremlagte talmateriale,
i de senere år været en produktionsstigning på ca. 25.000 t pr. år. I 1988
produceredes - efter klagernes oplysninger - 408.400 t, og en fremskrivning
af dette tal fører til en forventet produktion i 1989 på ca. 433.400 t. Da
opsigelserne blev afgivet, resterede ca. 125.000 t af produktionskvoten. Ser
man på, hvad der blev produceret i månederne juli - oktober 1988, drejer det
sig gennemsnitligt om over 30.000 t pr. måned. Det skøn, der blev foretaget
den 28. og 29. juni 1989, hvorefter produktionsloftet ville blive nået
omkring den 1. november 1989, må herefter betragtes som rimeligt. Såfremt
amtsrådets afgørelse af 6. september 1989 bliver påklaget til miljøstyrelsen,
og denne inden den 1. november 1989 ændrer amtsrådets seneste afgørelse,
således at produktionsloftet sænkes, består problemet stadig for
virksomheden. Der er derfor ikke tale om varsling af lockout i strid med
Hovedaftalen.
For så vidt angår påstanden om organisationsansvar har indklagede til
støtte for frifindelsespåstanden, ud over at henvise til det allerede om
påstanden over for virksomheden anførte, gjort gældende, at der af klagerne
intet er oplyst om, at organisationen skulle have delagtiggjort sig i
virksomhedens dispositioner, da opsigelserne blev afgivet, og
produktionsforholdene stiller sig - som anført - fortsat ganske uafklarede.
Arbejdsretten skal udtale:
Således som klagernes påstande er nedlagt, er det spørgsmål, Arbejdsretten
skal tage stilling til, om virksomheden har været berettiget til den 29. juni
1989 ud fra driftsmæssige hensyn kollektivt at opsige alle timelønnede
arbejdere til fratræden senest den 31. oktober 1989. Efter den stedfundne
bevisførelse må det lægges til grund, at virksomheden på tidspunktet for
opsigelsernes afgivelse måtte vurdere det som en realitet, at den kom til at
iværksætte et produktionsstop på et eller andet tidspunkt omkring den 1.
november 1989. Der var således en begrundelse i driftsmæssige hensyn for i
slutningen af juni 1989 kollektivt at varsle opsigelserne til ikrafttræden
senest den 31. oktober 1989, og det kan ikke - uanset hvad der senere er
passeret - antages, at opsigelserne på dette tidspunkt er iværksat med
kamphensigt i strid med bestemmelsen i Hovedaftalens § 2. Herefter vil
indklagedes frifindelsespåstand være at tage til følge.
Klagerne findes at burde betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til
Arbejdsretten.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Sammenslutningen af Havne- og
Købmandsorganisationer i Danmark for Andelssildeoliefabriken A.m.b.A.,
Esbjerg, frifindes for de af klagerne, Landsorganisationen i Danmark for
Dansk Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund og Specialarbejderforbundet i
Danmark, under denne sag nedlagte påstande.
Klagerne betaler inden 14 dage 2.000 kr. i sagsomkostninger til
Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.321, K 88.233, K 88.271, K 87.032 (A
1987 s.125).
Lignende dokumenter
- Bod 2.3.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst En omlægning af arbejdstiden stred ikke imod overenskomsten.(* 1) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisationer i Danmark for Foreningen af Arbejdsgivere ved Aabenraa Havn for Sønderjyllands Højspændingsværk (advokat Henrik Uldal). Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.1.2., Faglig voldgift, Organisationsansvar 1.1. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Bodsansvar i anledning af afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse i forbindelse med eller efter arbejdsstandsning. Bod ikke pålagt Organisationsansvar Overenskomstbrud og bod pålagt Arbejdsgiverorganisation idømt 100.000 kr. i bod for overenskomststridig vejledning af sine medlemmer om forståelsen af overarbejdsbestemmelser.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Ørskov Staalskibsværft A/S, Frederikshavn (advokat Helge Werner). Retsinformation · 24. september 1997
- Temponedsættelse. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket. (* 1) (* 2) Temponedsættelse uberettiget, men i det konkrete tilfælde forståelig. Ikke bod for temponedsættelsen. Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for H?nnebeck Danmark A/S, Stilladsforretningen Mars A/S, Stilladsgruppen Danmark (Bera Stilladser) og Multi Stillads (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) og sag nr. 87.380: Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for H?nnebeck Danmark A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Erik Balle, Bjerregaard (retsformand), Degerbøl, Arnold Hansen, Otto Hansen, Mads Kofod og Spang-Hanssen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.1.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Bodsansvar i anledning af afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse i forbindelse med eller efter abrejdsstandsning. Bod ikke pålagt Hjemsendelse driftsmæssigt begrundet.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening og for Skandinavisk Motor Co, Aarhus A/S (advokat Helge Werner) Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.3.1., bodsnedsættelse/fritagelse sket Faglig voldgift. Overarbejdsvægring. (* 1) (* 2) Bod for overenskomststridige overarbejdsvægringer bortfaldt på grund af overenskomststridig adfærd fra arbejdsgiverens side. En overenskomst indeholdt bestemmelse om betaling af godtgørelse, såfremt overarbejde blev etableret i tilfælde, hvor arbejderne ikke havde fået meddelelse herom inden den pågældende dag kl. 12.00 (varskotillæg). Dansk Arbejdsgiverforening for Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisationer i Danmark for Danbor Service A/S, Esbjerg (advokat Helge Werner mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Vejgaard Andersen, Arnold Hansen, Kjærgaard, Bent Larsen, Riis (retsformand), Sarroe og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Systematisk aktion. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket.(* 1) (* 2) Bortfald af bod for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser efter sagens omstændigheder. Dansk Arbejdsgiverforening for Mælkekonservesindustriens Arbejdsgiverforening for Sydjysk Andels Mælkekondensering, SAMDEN, Aabenraa, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bredmose, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Bent Larsen, Jørgen Pedersen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997