Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.2.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Anden afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse Bod ikke pålagt Organisationsansvar 2.2. Organisationsansvar for passivitet over for medlemmers overenskomststridige adfærd Bod ikke pålagt Kollektiv opsigelse af hele arbejdsstyrken anset for driftsmæssigt begrundet.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund og Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisationer i Danmark for Andelssildeoliefabriken A.m.b.A., Esbjerg. (advokat Helge Werner)

DOM nr 3760 af 20/10/1989DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.2.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Anden

afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse Bod ikke pålagt

Organisationsansvar 2.2. Organisationsansvar for passivitet over for

medlemmers overenskomststridige adfærd Bod ikke pålagt Kollektiv opsigelse af

hele arbejdsstyrken anset for driftsmæssigt begrundet.(* 1) (* 2)

Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, Dansk

El-Forbund og Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen)

mod Dansk Arbejdsgiverforening for Sammenslutningen af Havne- og

Købmandsorganisationer i Danmark for Andelssildeoliefabriken A.m.b.A.,

Esbjerg. (advokat Helge Werner)

Dommere: Marstrand Dahl, Bent Knap, Henrik Lind, Mundt

(retsformand), Svend Maabjerg, Sarroe og Westergaard.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Dansk

Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund og Specialarbejderforbundet i Danmark

indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Sammenslutningen af Havne- og

Købmandsorganisationer i Danmark for Andelssildeoliefabriken A.m.b.A.,

Esbjerg, for Arbejdsretten for overenskomstbrud.

Klagerne har nedlagt følgende påstande:

Andelssildeoliefabriken A.m.b.A. har i strid med Hovedaftalens § 2 varslet

lockout ved kollektivt at afskedige medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund,

Dansk El- Forbund og Specialarbejderforbundet i Danmark den 29. juni 1989 til

ikrafttræden senest den 31. oktober 1989.

Andelssildeoliefabriken A.m.b.A. tilpligtes for brud på gældende

overenskomst til Dansk Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund og

Specialarbejderforbundet i Danmark at betale en efter rettens skøn fastsat

bod.

Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisationer i Danmark tilpligtes

for delagtighed i det begåede overenskomstbrud at betale en efter rettens

skøn fastsat bod.

Indklagede har påstået frifindelse.

Læs alt

Der var den 29. juni 1989 ansat i alt 135 mand i produktionen. På

domsforhandlingstidspunktet er der ansat 17 medlemmer af Dansk

Metalarbejderforbund, 5 medlemmer af Dansk El-Forbund og 83 medlemmer af

Specialarbejderforbundet i Danmark.

Efter overenskomsterne for de to førstnævnte grupper er det længste

normale opsigelsesvarsel (for arbejdere, der er fyldt 50 år efter 12 års

beskæftigelse) 120 dage. Disse overenskomster indeholder endvidere følgende

bestemmelse: »Opsigelsesvarsel bortfalder ved arbejdsledighed forårsaget

af andre arbejderes arbejdsstandsning, ved indtræden af maskinstandsning,

materialemangel og enhver force majeure.« Tilsvarende bestemmelse blev

indført ved en lokalaftale af 9. maj 1989 for så vidt angår de beskæftigede

medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark. For disse indeholder

lokalaftalen følgende - i forhold til overenskomsten for arbejderne

gunstigere - opsigelsesregler:

»Samtlige ansatte har følgende opsigelsesfrister:

Efter 9 mdr.s ansættelse.........21 dage

Efter 3 års ansættelse...........49 dage

Efter 6 års ansættelse...........70 dage«

Sagens nærmere omstændigheder er i øvrigt følgende:

Den indklagede virksomhed forarbejder industrifisk til fiskemel og

fiskeolie. Fisken, der leveres af fabrikkens ejere (andelshaverne), kan ikke

oplagres, men skal forarbejdes straks på grund af dens lette fordærvelighed.

Reguleringen af fiskeriet i Nordsøen har ført til, at fiskearten tobis udgør

omkring 70% af virksomhedens råvaregrundlag. Fiskeriet foregår navnlig i

perioden 15. april - 15. juli, med 10 ugers særlig intensivt fiskeri. I den

pågældende periode ansætter virksomheden derfor ekstra personale, således at

der i hvert fald i denne periode arbejdes 7 dage om ugen. På trods heraf

viste det sig allerede i 1984 umuligt helt at undgå ventetid i produktionen,

da det er vanskeligt at regulere det tempo, hvori fisken landes på havnen.

Disse forhold førte til, at virksomheden i 1984 ansøgte Miljøstyrelsen om en

udvidelse af produktionskapaciteten. Ansøgningen resulterede i at

virksomheden ved Miljøankenævnskendelse af 11. marts 1988 blev pålagt et

produktionsloft på 385.ooo tons årligt, fastlagt på baggrund af

produktionsomfanget i 1984 - 1985. Dette produktionsloft blev stadfæstet af

Ribe Amtsråd den 28. december 1988 således, at virksomhedens produktion fra

1. januar 1989 til 28. februar 1990 maksimalt måtte udgøre 385.000 tons. På

baggrund af amtsrådets afgørelse var virksomheden allerede i april 1989 af

den opfattelse, at det fastsatte produktionsloft ville være nået længe

forinden 1. marts 1990. Ved skrivelse af 17. april 1989 rettede virksomheden

derfor henvendelse til formanden for Ribe Amtsråds Udvalg for teknik og miljø

og redegjorde nærmere for det problem, der forventedes at opstå. I skrivelsen

redegøres ikke alene for de tekniske problemer, men også for de meget

alvorlige konsekvenser af menneskelig og økonomisk art, en lukning af

virksomheden ville få.

Da denne henvendelse ikke umiddelbart resulterede i en forøgelse af

produktionsloftet, rettede virksomheden ved skrivelse af 9. juni 1989

henvendelse til Miljøstyrelsen og anmodede om en udvidelse af det fastsatte

produktionsloft på 385.000 tons til ikke under 435.000 tons, subsidiært om

tilladelse til at udlede kondensat til Vesterhavet fra den produktion, der

måtte overstige det fastsatte produktionsloft. I skrivelsen til

Miljøstyrelsen påpegede virksomheden, at det blandt andet på grund af

eksisterende bestemmelser om varsling i forbindelse med afskedigelser i

større omfang ville være nødvendigt at varsle sæsonlukning senest den 1. juli

1989.

På grund af sagens alvorlige karakter rettede virksomheden ved skrivelse

af 20. juni 1989 henvendelse direkte til miljøminister Lone Dybkjær.

Skrivelsen indeholder et resume af sagens forhistorie og en redegørelse for

den da foreliggende situation. Det hedder i skrivelsen bl.a.:

»Såvel lugtemission som kvælstofudledning stiger, når fisken

forringes under ventetid i havn. Indskrænkninger på fabrikkens foranledning i

landingstilladelser kan sjældent regulere tilgangen tilstrækkeligt jævnt.

Derfor søgte andelssild i 1984 om tilladelse til udvidelse af

produktionskapaciteten.

Myndighederne ville ved denne lejlighed indføre en begrænsning i vore

udledninger. Vi gjorde dengang Miljøstyrelsen opmærksom på, at vor

kutterflådes kapacitet nødvendiggjorde en års produktion af indtil 465.000

tons fisk.

Af forskellige årsager blev sagsbehandlingen i Miljøstyrelsen forsinket.

Tilsyneladende havde Miljøstyrelsen oprindeligt forståelse for vort krav til

størrelsen af et produktionsloft. Det er vor opfattelse, at de begivenheder,

som førte til havmiljøplanen, medførte, at et loft på kun 375.000 tons blev

påbudt.

Efter appel meddelte Miljøankenævnet 11. marts 1988 et årligt loft på

385.000 tons.

I perioden 11. marts til 31. december 1988 blev forarbejdet 385.000 tons.

Ribe Amt gav alligevel tilladelse til at produktion kunne fortsætte, idet

den kommende periode for oparbejdning af 385.000 tons så skulle være 14

måneder. Amtets teknikere stillede i udsigt, at en påvist nedgang i

kvælstofudledning kunne danne grundlag for en forhøjelse af loftet. Siden

dette møde den 22. december 1988 har Andelssild presset på for at forhindre

en lukning af fabrikken. Prognoserne viser nemlig, at mængderne i år stort

set bliver som i 1988, og at 385.000 tons vil være nået den 1. november 1989.

Virksomheden må således lukke i de følgende 4 måneder.«

Der forelå ikke svar på denne henvendelse den 28. juni 1989, på hvilken

dato der afholdtes samarbejdsudvalgsmøde på virksomheden. I mødet deltog

blandt andre teknisk direktør Ewan Worck Nielsen og

medarbejderrepræsentanterne Niels Højer og fællestillidsmand for samtlige

ansatte arbejdere på fabrikken Jes Paulsen. Dagsordenen omfattede alene

spørgsmålet om afskedigelser i forbindelse med produktionsstop pr. 1.

november 1989. Referatet fra samarbejdsudvalgsmødet indeholder følgende:

» Worck orienterede om status vedrørende forsøg på løsning af

problemer omkring produktionsloftet på 385.000 tons.

Bedre råvarekvalitet - mindre forurening. Ribe Amts udvalg for Teknik og

Miljø har, ifølge pressen, på udvalgsmøde den 13. juni 1989 anerkendt

sammenhængen mellem råvarekvalitet og vandforurening. Et flertal i udvalget

var indstillet på at give 15.000 tons mere råvare pr. år. Mindretallet ønsker

denne afgørelse behandlet på Amtsrådsmøde den 20. juli 1989.

Konklusion: Selv om vi får 15.000 tons råvarer mere, ændrer dette ikke vor

situation afgørende. 15.000 tons svarer til 1/2 normal måned.

Vi må derfor ufortrødent arbejde videre på at få produktionsloftet hævet

med 15%.

Tilbageførsel (dumpning) af urent kondensat til havet: Miljøstyrelsen har

meddelt, at man ikke vil behandle vor ansøgning, før Ribe Amt har taget

endelig stilling til udvidelse af produktionsloftet.

Konklusion: Vi kan ikke forvente at få en afgørelse indenfor den nærmeste

fremtid. Vi vil forfølge muligheden for dumpning, idet det meget vel kan vise

sig at være eneste realistiske måde at løse vandforureningsproblemet på, idet

dette problem er et nærområdeproblem (Ho-Bugt).

Produktionsstop pr. 1. november 1989: Vi må forudse at der efter 1.

november 1989 og indtil 1. marts 1990 ikke er mulighed for at drive

fiskemelsproduktion på Andelssild.

Konsekvensen er, at alle timelønnede vil blive afskediget, således at alle

er fratrådt senest den 31. oktober 1989.

Flere faktorer gør fremtiden særdeles uigennemskuelig:

1) Produktionsstop vil betyde mindre indtjening for virksomheden.

2)Ny miljøgodkendelse pr. 1. maj 1990 ved man intet om.

3) Miljøproblemerne med vand og luft begynder man at have en vis ide om

omkostningsmæssigt: Investeringer i størrelsesordenen 100 - 150 mill. kr. er

sandsynlige.

4) Fiskerimulighederne indgyder ikke optimisme.

Set under et må ledelsen vurdere, at bl.a. strukturændringer i

virksomheden kan blive en konsekvens: Derfor kan man ikke give nogen garanti

for genansættelse.

Situationen kan ændre sig, således at også funktionærerne vil blive berørt

beskæftigelsesmæssigt.

Niels Højer mente, at hvis dumpningssagen forhandles i Miljøstyrelsen er

Ribe Amt ude af sagen, og Andelssild kan frit producere, indtil

Miljøstyrelsen har truffet en afgørelse.

Worck mente ikke, at tingene hang sammen på den måde, men vil undersøge

sagen.

Man blev enige om, at Worck orienterer medarbejderne vedrørende

situationen og afskedigelserne på et møde torsdag den 29. juni 1989 kl.

14.00.«

Den 29. juni 1989 blev samtlige timelønnede medarbejdere, i alt 135 mand

ansat i produktionen, opsagt til fratræden 31. oktober 1989. Det anføres i

skrivelsen til den enkelte medarbejder, at »I de tilfælde, hvor der er

afgivet et længere opsigelsesvarsel end foreskrevet i overenskomsten, vil

dette ikke forpligtige virksomheden i fremtidige forhold.«

Da man fra forbundenes side gjorde gældende, at der ved de stedfundne

kollektive opsigelser var varslet lockout i strid med Hovedaftalens § 2,

afholdtes der den 12. juli 1989 fællesmøde i sagen. På dette møde oplystes

det fra arbejdsgiverside, at man, såfremt der skulle ske ændringer i de

forhold, der har betydning for produktionens ophør, ville foretage en

revurdering af situationen. Arbejdstagersiden forbeholdt sig at videreføre

sagen for Arbejdsretten. Dette skete ved klageskrift af 18. juli 1989.

Ved skrivelse af 20. juli 1989 fastholdt Ribe Amtsråd produktionsloftet på

385.000 tons i perioden fra 1. januar 1989 til 28. februar 1990.

På et forberedende møde i Arbejdsretten den 2. august 1989 henstillede

retsformanden, at der afholdtes et møde med deltagelse af organisationerne

til drøftelse af sagen. I overensstemmelse med henstillingen afholdtes mødet

den 22. august 1989. Referatet af dette møde indeholder følgende:

»Arbejdstagerorganisationerne afviste at den nuværende situation

begrundede opsigelse af organisationernes medlemmer og anmodede om, at

opsigelserne blev trukket tilbage.

Fra arbejdsgiver side redegjorde man påny nøje for sagen, herunder for de

drøftelser, der efter 2/8-1989 havde fundet sted med amtslige og kommunale

miljømyndigheder. Man redegjorde endvidere for under hvilke drifts- og

tidsmæssige forudsætninger der kunne være mulighed for evt. genansættelse af

arbejdskraft. Man fastholdt fremdeles den driftsmæssige nødvendighed af de

afgivne opsigelser.

Fra arbejdstagerside meddelte man at man fastholdt den for Arbejdsretten

indbragte klage.«

Ved skrivelse af 6. september 1989 meddelte Ribe Amtsråd, efter fornyet

ansøgning af 17. august 1989 fra virksomheden, tilladelse til, at

produktionen fra den 1. januar 1989 til den 28. februar 1990 maksimalt må

være 435.000 tons. Det anføres, at afgørelsen kan påklages til miljøstyrelsen

senest den 5. oktober 1989 af de klageberettigede, der samtidig blev

underrettet om afgørelsen.

Det fremgår af en fremlagt avisartikel i »Esbjerg Ugeavis« fra

den 5. september 1989, at amtsrådets afgørelse blev truffet med en enkelt

stemmes flertal. Det fremgik af artiklen, at virksomhedens

direktør Hans Berg Madsen, til avisen skal have udtalt, »at man ikke

nødvendigvis vil genansætte alle fyrede. Det afhænger af, hvor mange fisk der

kommer ind.« I »Vestkysten« fra den 14. september 1989

refereres direktøren for at have udtalt: »Som det ser ud for øjeblikket,

vil vi ramme det oprindelige loft omkring 1. januar..... Men de aktuelle

fiskestop kan hurtigt ændre det billede, så planlægningsmæssigt er det en

gang rod af rang.« I samme artikel anføres det, at tillidsmand for SID

Fabrik Bent Drackmann, der også var fungerende fællestillidsmand, til avisen

har udtalt følgende: »Vi vil ikke gå ind i midlertidige løsninger.......

Hvis fabrikken fortsætter efter 1. oktober (skal være 1. november), hvor vi

har et fyringsvarsel, betragter vi den kollektive fyring som afblæst, og så

gælder den hidtidige overenskomst med generelt 70 dages fyringsvarsel

igen.«

Avisartiklen fortsætter:

»Når arbejderne på fabrikken ikke ønsker at gå ind i forhandlingen om

midlertidige genansættelser for en del af arbejdsstyrken, skyldes det først

og fremmest, at fabriksledelsen efter deres mening ikke har ført seriøse

forhandlinger om mindre bemanding efter 1. oktober (skal være 1.

november).«

Artiklen slutter med et referat af, at fabriksarbejderne ikke er enige med

fabriksledelsens beregninger over, hvornår fabrikken vil nå det tidligere

produktionsloft på 385.000 tons råvarer. Bent Drachmann citeres for at have

udtalt, at beregninger ud fra tilførslerne for de sidste fire år viser, at

fabrikken først vil nå 385.000 tons en gang i januar.

Det er oplyst, at fem nu ansatte timelønnede har underskrevet en

tidsbegrænset ansættelsesaftale på en af fabrikken udarbejdet aftaleblanket

af følgende ordlyd:

»Mellem nedenstående og Andelssildeoliefabriken a.m.b.a., Esbjerg er

der dags dato truffet aftale om, at du ansættes for perioden

fra / -19 til / -19 .

idet det bemærkes, at den foretagne afskedigelse pr. 29/6-89 stadig står

ved magt.«

Parterne har fremlagt hver sine oversigter over mængderne af de gennem de

seneste år forarbejdede råvaremængder. Bortset fra en afvigelse på 10.000 t i

1987 og på 5.000 t i 1988-tallene er oversigterne i det væsentlige

overensstemmende. Her gengives de efter klagernes oplysning om 1985-tallet, i

øvrigt efter indklagedes oversigter:

1985 326.200 t

1986 353.400 t

1987 364.342 t

1988 413.126 t

I månederne januar - august i årene 1988 og 1989 er der indbragt følgende

råvaremængder:

1988 1989

Januar 7.459,750 t 14.492,910 t

Februar 9.361,600 t 12.034,085 t

Marts 23.562,940 t 23.759,640 t

April 54.028,150 t 50.628,490 t

Maj 95.861,391 t 87.082,542 t

Juni 63.876,840 t 71.942,084 t

Ialt 254.150,671 t 259.939,751 t

Juli 24.255,880 t 17.428,127 t

August 40.507,210 t 27.411,120 t

Ialt 318.913,761 t 304.778,998 t

For de resterende måneder af 1988 fordeler den indbragte råvaremængde sig

således:

September 34.176,014 t

Oktober 26.620,850 t

November 26.272,890 t

December 7.143,340 t

Ialt 413.126,855 t

Fællestillidsmand Jes Paulsen har om bemandingen af fabrikken forklaret,

at der er en fast stab på 85-90 ansatte timelønnede. I april antages en del

medarbejdere til spidsbelastning og som ferieafløsere i sommermånederne, og

de afskediges normalt igen i september. Når der er mindre at gøre om

vinteren, udfører de fastere ansatte renoverings-, maskinreparations- og

malerarbejder. Det havde undret vidnet, at man fra fabriksledelsens side hele

tiden, mens arbejdsretssagen havde verseret, havde fastholdt, at de 385.000

tons - med deraf følgende produktionsstop - ville være nået den 1. november

1989, men vidnet kunne forestille sig, at grunden skulle søges i, at man

ville lægge pres på politikerne.

Teknisk direktør Ewan Worch Nielsen har forklaret, at de fiskere, der er

andelshavere, har ret og pligt til at levere den fangede fisk som råvare til

virksomhedens produktion. Det ligger i sagens natur, at den leverede

råvaremængde vil være stærkt varierende fra dag til dag og fra uge til uge.

For 1988 blev fabrikken af Ribe Amtsråd anmeldt til politiet for at have

overskredet det foreskrevne produktionsloft. Det bestrides fra virksomhedens

side, at der har fundet overskridelse sted, men sagen er ikke afsluttet.

Denne sag skal ses som baggrund for, at der i amtsrådets tilladelse af 28.

december 1988 blev fastsat en så lang periode som 14 måneder for de 385.000

tons. Der har igennem de sidste 18 år været en stigende produktion, og

stigningen skyldes dels en forøgelse af fiskerflåden, dels en vilje og evne

hos fiskerne til at fiske om vinteren. Der skete navnlig i 1985 en udvidelse

af produktionskapaciteten i forhold til tidligere. Fangsttallene i 1989 er af

omtrent samme størrelse som i de sammenlignelige måneder af 1988. Det bedste

og mest kvalificerede skøn over fangstmængden i 1989, som kunne anlægges den

29. juni 1989, var, at produktionskvoten ville være opbrugt den 1. november

1989. Tillidsmændene havde udvist forståelse for nødvendigheden af, at man

måtte skride til varsling af afskedigelse af samtlige timelønnede med

udgangen af oktober 1989. Det ville ikke have været rimeligt at afvente

udviklingen, for det ville have ført til, at man måtte have påbegyndt

varslingerne med de medarbejdere, der havde været ansat længst og derfor

havde de længste opsigelsesvarsler. Den 20. juli 1989 havde vidnet fået en

meddelelse om, at der nu var flertal i amtsrådet for en udvidelse af

produktionsloftet, men det modsatte blev samme dag meddelt i pressen. Der

blev ved amtets skrivelse af denne dato åbnet en mulighed for en

produktionsudvidelse, hvis Esbjerg kommune ville påtage sig rensning af en

del af spildevandet, men denne løsning viste sig uigennemførlig. Efter

modtagelse af meddelelse herom den 15. august 1989, arbejdede man på ny

kraftigt for at få amtsrådet til at ændre holdning. Der afholdtes budgetmøde

i amtsrådet den 31. august 1989, hvor virksomhedens sag kom på dagsordenen.

Det resulterede i den afgørelse, der blev meddelt virksomheden ved amtsrådets

skrivelse af 6. september 1989. Vidnet var bekendt med ankefristen for denne

afgørelse, og der har i pressen være forlydende om, at afgørelsen vil blive

påklaget til miljøstyrelsen. Virksomheden anvender den under sagen fremlagte

blanket til antagelse af midlertidig arbejdskraft, idet man har manglet folk.

Foreløbig har 5 medarbejdere underskrevet aftalen, og virksomheden forudser

at måtte anvende den frem til 1. november 1989. Flere medarbejdere er syge,

og andre har fundet andet arbejde. Fremgangsmåden med midlertidig ansættelse,

hvis overenskomstmæssighed har været bestridt fra tillidsmændene, har været

drøftet med virksomhedens organisation, der ifølge vidnet har sagt god for

den.

Klagerne har til støtte for deres påstande anført, at der, som det har

vist sig, ikke er nogen driftsmæssig begrundelse for de afgivne kollektive

opsigelsesvarsler. En indbringelse af amtsrådets ved skrivelse af 6.

september 1989 trufne afgørelse for miljøstyrelsen har ikke opsættende

virkning, og det må anses for ganske usandsynligt, at miljøstyrelsen skulle

kunne nå at træffe sin afgørelse, før produktionsloftet er nået. Der er ikke

overenskomstmæssig hjemmel til at foretage midlertidig ansættelse, således

som virksomheden gør. Når opsigelserne blev afgivet så tidligt som den 29.

juni 1989 - altså langt tidligere end de længste opsigelsesvarsler

nødvendiggjorde - skyldtes det ikke driftsmæssige hensyn, men var begrundet i

et ønske om at lægge pres på politikerne. Selvom opsigelserne ikke var

foretaget i kamphensigt over for medarbejderne, foreligger der alligevel en

iværksættelse af lockout i strid med Hovedaftalens § 2, idet varslingerne

ikke var begrundet i driftsmæssige hensyn. Det viser den senere udvikling.

Virksomheden tilbagekaldte ikke opsigelserne, hverken på fællesmødet, på det

møde, der afholdtes efter henstilling på det forberedende møde i

Arbejdsretten, eller senere. Tværtimod fortsatte virksomheden efter

amtsrådets seneste afgørelse overenskomststridigt at antage arbejdskraft ved

midlertidige ansættelser. Det bestrides, at det udelukkende skal være

vurderingen på varslingstidspunktet, der skal være afgørende for sagen. I

øvrigt havde der ingen begrundelse været for at afskedige samtlige ansatte

timelønnede, herunder f.eks. smede, der fortsat skal arbejde på virksomheden

efter 1. november 1989.

Som begrundelse for at gøre den indklagede organisation, Sammenslutningen

af Havne- og Købmandsorganisationer i Danmark, medansvarlig har klagerne

anført, at organisationen på fællesmødet, og i hvert fald som forholdene

senere udviklede sig, burde have pålagt virksomheden at tilbagekalde den

kollektive afskedigelse.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det må være

forholdene, som de forelå på tidspunktet for afgivelsen af opsigelserne,

sammenholdt med tidspunktet for klagernes indgivelse til Arbejdsretten, der

er genstand for rettens vurdering. Opsigelserne er afgivet ikke for at skade

medarbejderne, men af nødvendighed, fordi man efter de trufne

myndighedsafgørelser må imødese det som en realitet, at man ikke lovligt kan

fortsætte produktionen ud over 1. november 1989. Opsigelsesvarslerne måtte

iagttages, og det kan ikke bebrejdes virksomheden, at man ikke ventede, for

det ville føre til det urimelige resultat, at man måtte skride til

afskedigelse først af de medarbejdere, der havde haft længst ansættelse. Der

fremkom da heller ikke nogen protest fra medarbejderside på

samarbejdsudvalgsmødet den 28. juni 1989 over den valgte fremgangsmåde. Der

var ikke tale om nogen kamphensigt, men opsigelserne er alene begrundet i

driftsmæssige hensyn. Der har, som det fremgår af det fremlagte talmateriale,

i de senere år været en produktionsstigning på ca. 25.000 t pr. år. I 1988

produceredes - efter klagernes oplysninger - 408.400 t, og en fremskrivning

af dette tal fører til en forventet produktion i 1989 på ca. 433.400 t. Da

opsigelserne blev afgivet, resterede ca. 125.000 t af produktionskvoten. Ser

man på, hvad der blev produceret i månederne juli - oktober 1988, drejer det

sig gennemsnitligt om over 30.000 t pr. måned. Det skøn, der blev foretaget

den 28. og 29. juni 1989, hvorefter produktionsloftet ville blive nået

omkring den 1. november 1989, må herefter betragtes som rimeligt. Såfremt

amtsrådets afgørelse af 6. september 1989 bliver påklaget til miljøstyrelsen,

og denne inden den 1. november 1989 ændrer amtsrådets seneste afgørelse,

således at produktionsloftet sænkes, består problemet stadig for

virksomheden. Der er derfor ikke tale om varsling af lockout i strid med

Hovedaftalen.

For så vidt angår påstanden om organisationsansvar har indklagede til

støtte for frifindelsespåstanden, ud over at henvise til det allerede om

påstanden over for virksomheden anførte, gjort gældende, at der af klagerne

intet er oplyst om, at organisationen skulle have delagtiggjort sig i

virksomhedens dispositioner, da opsigelserne blev afgivet, og

produktionsforholdene stiller sig - som anført - fortsat ganske uafklarede.

Arbejdsretten skal udtale:

Således som klagernes påstande er nedlagt, er det spørgsmål, Arbejdsretten

skal tage stilling til, om virksomheden har været berettiget til den 29. juni

1989 ud fra driftsmæssige hensyn kollektivt at opsige alle timelønnede

arbejdere til fratræden senest den 31. oktober 1989. Efter den stedfundne

bevisførelse må det lægges til grund, at virksomheden på tidspunktet for

opsigelsernes afgivelse måtte vurdere det som en realitet, at den kom til at

iværksætte et produktionsstop på et eller andet tidspunkt omkring den 1.

november 1989. Der var således en begrundelse i driftsmæssige hensyn for i

slutningen af juni 1989 kollektivt at varsle opsigelserne til ikrafttræden

senest den 31. oktober 1989, og det kan ikke - uanset hvad der senere er

passeret - antages, at opsigelserne på dette tidspunkt er iværksat med

kamphensigt i strid med bestemmelsen i Hovedaftalens § 2. Herefter vil

indklagedes frifindelsespåstand være at tage til følge.

Klagerne findes at burde betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til

Arbejdsretten.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Sammenslutningen af Havne- og

Købmandsorganisationer i Danmark for Andelssildeoliefabriken A.m.b.A.,

Esbjerg, frifindes for de af klagerne, Landsorganisationen i Danmark for

Dansk Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund og Specialarbejderforbundet i

Danmark, under denne sag nedlagte påstande.

Klagerne betaler inden 14 dage 2.000 kr. i sagsomkostninger til

Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.321, K 88.233, K 88.271, K 87.032 (A

1987 s.125).

Lignende dokumenter