Spring til indhold

Retsinformation

Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Emballageindustrien for A/S P. Bjørnbak Konvolutfabrik (advokat Merete Preisler) Dommere: Peter Andersen, Erik Cruse, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Erik Ross Pedersen, Sløk og Westergaard. Bod 2.3.2., Faglig voldgift. Kollektiv overenskomst 3. Processuelle spørgsmål 2.2. Fortolkning af bemandingsaftale.(* 1) (* 2)

DOM nr 3955 af 09/12/1992DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Landsorganisationen i Danmark for Dansk

Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk

Arbejdsgiverforening for Emballageindustrien for A/S P. Bjørnbak

Konvolutfabrik (advokat Merete Preisler) Dommere: Peter Andersen, Erik Cruse,

Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Erik Ross Pedersen, Sløk og Westergaard.

Bod 2.3.2., Faglig voldgift. Kollektiv overenskomst 3. Processuelle

spørgsmål 2.2. Fortolkning af bemandingsaftale.(* 1) (* 2)

1. Ved klageskrift af 12. februar 1992 har Landsorganisationen i Danmark

for Dansk Typograf-Forbund indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for

Emballageindustrien for A/S P. Bjørnbak Konvolutfabrik for Arbejdsretten,

hvor klagerne har nedlagt følgende endelige påstand:

Indklagede A/S P. Bjørnbak Konvolutfabrik har handlet overenskomststridigt

ved ikke at efterleve aftale af 20. juni 1991 mellem Dansk Typograf-Forbund

og Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening.

Indklagede tilpligtes fortsat at efterleve aftale af 20. juni 1991 mellem

Dansk Typograf-Forbund og Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening.

Indklagede tilpligtes til Dansk Typograf-Forbund at betale en efter

rettens skøn fastsat bod.

De indklagede, der har frafaldet en i svarskriftet nedlagt principal

påstand om sagens henvisning til fagretlig behandling, eventuel faglig

voldgift, har påstået frifindelse.

2. Aftalen af 20. juni 1991, der for Dansk Typograf-Forbund er

underskrevet af sekretær Preben Hansen og for Papirvareindustriens

Arbejdsgiverforening af direktør John Niklasson, har følgende ordlyd:

»Ved et møde dags dato mellem repræsentanter for Dansk

Typograf-Forbund og Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening har man drøftet

betjening af ark- og rullemaskiner hos A/S P. Bjørnbaks Konvolutfabrik.

Parterne er enige om følgende løsning:

Ved ark- og rullemaskiner under nærværende konditioner er bemandingen på

daghold minimum 2 faglærte trykkere, og på aftenhold minimum 1 faglært

Læs alt

trykker. På natholdet kan der produceres uden trykker ved kørsel af foertryk

med op til 4 værker.

Det forudsættes, at der ved sygdom, afspadsering, kurser og ferie

indsættes erstatningsmandskab, således at ovennævnte minimum bemanding

overholdes.

Såfremt forudsætningerne for denne aftales indgåelse ændres væsentligt,

kan der af en af parterne begæres genforhandling.«

3. Om baggrunden for den opståede tvist er oplyst:

I slutningen af september 1991 gik en af virksomhedens faglærte trykkere

på efterløn. Den pågældende havde primært været beskæftiget på ældre

arkmaskiner og havde kun arbejdet på rullemaskine i forbindelse med kørsel på

aftenhold. Da virksomheden allerede i løbet af august 1991 havde solgt et

antal ark- og rullemaskiner, herunder de maskiner, som den pågældende trykker

havde været beskæftiget ved, besluttede virksomhedens ledelse uden

forhandling herom med forbundet, at den ledigblevne stilling ikke skulle

genbesættes. Da man fra forbundets side protesterede herimod, afholdtes den

28. oktober 1991 et mæglingsmøde, hvor enighed ikke kunne opnås. I referatet

fra det efterfølgende organisationsmøde den 12. november 1991 hedder det

bl.a.:

»Fra arbejdstagerside gjorde man gældende, at virksomheden ensidigt

har ændret bemandingsaftalen af 20. juni 1991, indgået mellem

organisationerne.

Organisationsaftalen er ikke i henhold til dennes sidste afsnit begæret

genforhandlet af Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening, hvorfor den i

aftalen værende minimumsbemanding med 2 trykkere på daghold som minimum og 1

trykker på aftenhold ikke har været efterlevet siden 30. september 1991 og

fortsat ikke efterleves.

Fra arbejdsgiverside gjorde man gældende, at aftalen fortsat efterleves,

idet bemandingen er ændret i forhold til de ændrede konditioner, og at denne

ændring ligger indenfor aftalens forudsætninger.

Enighed kunne ikke opnås........«

Uoverensstemmelsen blev herefter behandlet ved et fællesmøde den 6.

december 1991. I referatet fra mødet hedder det bl.a.:

»Fra arbejdstagerside blev det fremført, at virksomheden ikke

ensidigt kan ændre ovennævnte organisationsaftale vedrørende bemanding af

trykmaskiner. Det blev endvidere fremført, at bemandingsaftalen fortsat ikke

efterleves.

Fra arbejdsgiverside blev ovennævnte brud benægtet, og der blev henvist

til, at aftalens afsnit 1 relaterer sig til forholdet mellem antallet af

maskiner og antallet af trykkere. Dette forhold er ikke ændret. Endvidere var

der efter arbejdsgivers opfattelse ved aftalens indgåelse enighed om, at

såfremt den produktion, der nu er udlagt, flyttes tilbage, kan der af en af

parterne begæres genforhandling. Dette er ikke tilfældet.

Fra arbejdstagerside bestred man ovennævnte og tog forbehold overfor at

videreføre uoverensstemmelsen ved Arbejdsretten, herunder at gøre

organisationsansvar gældende, idet Papirvareindustrien ikke har taget

initiativ til at genforhandle organisationsaftalen.

Fra arbejdsgiverside bestred man, at der var grundlag for at gøre

organisationsansvar gældende.

Fra arbejdsgiverside var man af den opfattelse, at rette forum for

nærværende fortolkningsuoverensstemmelse er faglig voldgift.«

4. Handlingsforløbet forud for den indgåede organisationsaftale af 20.

juni 1991 fremgår til dels af oplysningerne gengivet i Arbejdsrettens dom af

11. april 1991 i sag nr. 91.055 (Arbejdsretligt Tidsskrift 1991. 125 ff). I

den i dommen omtalte - og delvis refererede - »Rapport over forsøg med

fleksibilitetsaftale i produktionen hos A/S P. Bjørnbaks

Konvolutfabrik«, der blev godkendt af projektgruppen den 1. februar

1992, hedder det bl.a.:

»BAGGRUND

A/S P. Bjørnbaks Konvolutfabrik, som er Danmarks største producent af

konvolutter, blev den 1. august 1988 købt af Sveriges største producent af

konvolutter, AB Sture Ljungdahl i Nybro.

Ved overtagelsen i 1988 var der ansat 148 personer i Bjørnbak, fordelt på

følgende områder:

Mekanikere i produktionen 20

Typografer 7

Kartonnagearbejdere 48......

Efter overtagelsen af Bjørnbak drøftede man i ledelsen, hvorledes man

kunne tilpasse de to virksomheders produktion til hinanden, således at man

fik en optimering af produktionsapparatet.

Fra Ljungdahls side blev det oplyst, at man gerne så produktionen i

Danmark tilpasset de svenske forhold, således at man dels ved at indføre ny

teknologi i Bjørnbak, og dels ved at tilpasse bemandingsforholdene til

svenske forhold, kunne få en bedre udnyttelse af produktionskapaciteten hos

Bjørnbak.

INDLEDENDE FORHANDLINGER

I efteråret 1988 blev der via Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening

(P.A.) taget kontakt til Dansk Typograf-Forbund (D.T-F.), for at drøfte de

forskelle, der er på trykområdet i forhold til Ljungdahl i Sverige.

I Sverige findes der ingen typografer i selve konvolutproduktionen, eller

ved de såkaldte Jet-press.

Møderne mellem P.A. og D.T-F. resulterede i, at det blev foreslået, at de

eksisterende faggrænser, som findes mellem Dansk Bogbinder og

Kartonnagearbejder Forbund (D.B.K.F.), Dansk Metal (D.M.) og D.T-F., i en

periode skulle sættes ud af drift, så man kunne drage erfaring heraf, og

herefter drøfte, hvorledes man senere skulle fortsætte........

TEKNOLOGISK UDVIKLING

Ved Ljungdahls overtagelse af Bjørnbak besluttede man, at der på

virksomheden i Hedehusene skulle indføres automatiske rulleskiftere.

Tidligere havde det været mekanikernes arbejde at skifte ruller på

konvolutmaskinerne, hvilket ved normalproduktion skulle foregå hver 20.

minut. Ved at indføre automatiske rulleskiftere kunne mekanikerne frigøres

til andet arbejde, og de automatiske rulleskiftere skulle passes af

kartonnagearbejdere.

Siden flex-aftalen er blevet indgået, er der blevet indført automatiske

rulleskiftere på 5 rullemaskiner i produktionen.

Ved indgåelse af aftalen mellem D.T-F. og P.A. den 23. januar 1989 var der

følgende produktionsmaskiner i fabrikken:

RULLEMASKINER:

(Specifikation af 11 maskiner, hvoraf 2 ikke længere findes i produktionen

og en blev afhentet i 1991)

ARKMASKINER:

(Specifikation af 21 maskiner, hvoraf 5 ikke længere findes i produktionen

og 4 blev afhentet i 1991).

Desuden kommer der i løbet af 1991 følgende nye produktionsmaskiner, som

vil erstatte flere af de nuværende maskiner:

Ca. 1. februar arkmaskine nr. 381

April kvartal rullemaskine nr. 202

I 1992/93 kommer der yderligere en rullemaskine af typen 249.

Ud over konvolutproduktionsmaskiner er der i 1990 blevet indført en

konvoluttiltrykningsmaskine af typen Jet-press til tryk på færdige

konvolutter, og i midten af februar 1991 forventes yderligere en Jet-press

leveret.......

KØB AF JET-PRESS TILTRYKNINGSMASKINE.

Ved flex-aftalens indgåelse oplyste virksomheden, at man fremover vil

satse mere på tiltrykning af konvolutterne, frem for at sætte udvendigt tryk

på i selve produktionen. På grund af lange leveringstider (op til 12 måneder)

på Jet- presser, kunne man ikke oplyse om, hvornår de første maskiner kunne

komme ind i virksomheden.

I januar 1990 fik man den første Jet-press, og der blev i den forbindelse

afholdt et møde mellem virksomhedens direktør og typografernes tillidsmand.

Her drøftede man, hvorledes Jet-pressen skulle indgå i den daglige

produktion, samt fordelingen af arbejdsopgaver mellem konvolutproduktionen og

Jet-pressen.

Det blev påpeget fra virksomhedens side, at det var vigtigt at få en

aftale i stand omkring arbejdsfordelingen, idet det ikke ville være rentabelt

at indføre en Jet-press, såfremt de nuværende faggrænser og restriktive

bemandingsregler blev fastholdt.

Mødet endte med en lokalaftale underskrevet af direktør Jørgen Sejr og

typografernes tillidsmand Viggo Glyng. .......

Herefter blev to typografer sendt til Sverige til uddannelse i

Jet-pressen, og ca. 1. maj 1990 blev maskinen opstillet i en særlig afdeling

på fabrikken.

I begyndelsen var maskinen bemandet med en typograf og en

kartonnagearbejder, men senere oprettede man en repro- afdeling og bemandede

også denne afdeling med en typograf.

Der kom en kraftig stigning i udvendigt tiltryk på konvolutter i

afdelingen, og samtidig skete der et mindre fald i udvendigt tryk på

produktionen.

Kun ved store ordrer vil det være rentabelt at køre med udvendigt tryk i

konvolutproduktionen, svarende til den svenske produktionsmodel.

Over for typograferne blev der gjort opmærksom på, at det er i

tiltrykningsafdelingen, udviklingen vil ske, og der blev bestilt yderligere

en Jet-press til levering i februar 1991.

I slutningen af 1990 var ordremængden til Jet-pressen så stor, at det var

nødvendigt at køre i 2-holdsdrift. ......«

5. For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af nedennævnte vidner.

Virksomhedens direktør Jørgen Sejr har forklaret bl.a., at han deltog i de

indledende forhandlinger om den fremtidige ordning efter afslutningen af

flex-forsøget, men ikke i de forhandlinger, som bl.a. resulterede i aftalen

af 20. juni 1991, idet disse forhandlinger foregik mellem organisationerne.

Formålet med den forsøgsperiode, som resulterede i flex-aftalen, var at øge

effektiviteten ved at nedbryde de eksisterende faggrænser, som betød, at de

enkelte faggrupper - typografer, mekanikere og kartonnagearbejdere - havde en

del spildtid. Efter at rapporten var gjort færdig og godkendt af

projektgruppen den 1. februar 1991, afholdtes en række møder, som

organisationerne lidt efter lidt kom til at deltage i. Aftalen af 20. juni

1991 var et resultat af disse forhandlinger. Der blev i et større forum med

deltagelse også af repræsentanter for medarbejderne redegjort for aftalens

indhold. Direktør John Niklasson fra Papirvareindustriens

Arbejdsgiverforening omtalte i den forbindelse bestemmelsen i aftalens sidste

stk., hvorefter en af parterne kan begære genforhandling af aftalen, hvis

forudsætningerne for aftalens indgåelse ændres væsentligt. Baggrunden for

denne bestemmelse er, at virksomheden som led i

rationaliseringsbestræbelserne har etableret et selvstændigt trykkeri Royal

for udvendigt tryk på konvolutterne, således at man hos Bjørnbak er gået over

til i alt væsentligt blot at lave blanke kuverter med indvendigt tryk,

hvorved man undgår en besværlig og tidkrævende omstilling af maskinerne. Der

er tale om to selvstændige virksomheder, om end på samme adresse, men med

særskilt personale hvert sted. Meningen med forbeholdet om adgang til

genforhandling er herefter, at en sådan forhandling kan kræves, hvis man

skulle vælge at vende tilbage til den tidligere ordning, hvorefter også

udvendigt tryk skete hos Bjørnbak. Skulle man vælge at flytte Jet-presserne

fra Royal til Bjørnbak, må den aftalte bemanding her naturligvis

genforhandles. I løbet af efteråret 1991 solgte man en del af Bjørnbaks

maskiner. Det var nok forudset i aftalen om flex-ordningen og dermed forud

for aftalen af 20. juni 1991, at der skulle ske en reduktion af maskinparken,

men det var ikke forudset, at det ville ske i det omfang, som tilfældet blev,

nemlig en rullemaskine og 6 andre maskiner. Salget af så mange maskiner

betød, at man ikke længere havde brug for det samme antal medarbejdere hos

Bjørnbak som hidtil. Man genbesatte derfor ikke den stilling, som blev ledig,

da en trykker gik på efterløn. Til gengæld har man ansat yderligere en

typograf i Royal, således at antallet af typografer i de to virksomheder

under et er uændret. Den undladte genbesættelse af stillingen hos Bjørnbak

blev ikke forhandlet mellem organisationerne, men blev drøftet med de to

tilbageværende typografer, der har erklæret, at de godt kan klare arbejdet,

hvilket har vist sig at være rigtigt. De er begge ansat på funktionærlignende

vilkår. Minimumsbemandingen i første stk. af aftalen af 20. juni 1992 er

gældende »under nærværende konditioner« og kan derfor ikke

forpligte til at opretholde en uændret bemanding, når antallet af maskiner

blev reduceret i det omfang, hvori det skete i efteråret 1991.

Fuldmægtig i Dansk Industri Søren Bødker Nielsen har forklaret bl.a., at

han under sin ansættelse i Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening deltog i

de forhandlinger, som resulterede i aftalen af 20. juni 1991. Det er vidnet,

der har formuleret aftalen, som blev underskrevet af direktør Niklasson.

Aftalen blev til som et slags tillæg til fleksibilitetsaftalen, efter at

Bjørnbak havde etableret virksomheden Royal, hvor hovedparten af udvendigt

tryk skulle foregå. Meningen med aftalens sidste stk. var, at forbundet

skulle have adgang til at kræve bemandingsaftalen genforhandlet, hvis

arbejdet i Royal - hvor man havde en aftale med typograferne - senere skulle

blive flyttet tilbage til Bjørnbak. Vendingen i første stk.: »under

nærværende konditioner« skulle tage højde for den uro, der havde været

på Bjørnbak i forbindelse med flex- forsøget. Udgangspunktet for

bemandingsaftalen skulle være den maskinpark, som var opregnet i rapporten

fra 1. februar 1991. Der skulle så være et vist rimeligt forhold mellem

maskinparken og antallet af typografer. Efter at aftalen var indgået, blev

det ved et møde forklaret medarbejderne, hvad aftalen indebar. Det foregik

nærmest i to tempi, dels i form af en beskrivelse af konditionerne, dels som

en forklaring på, hvad der lå i kravet om væsentligt ændrede forudsætninger.

Det blev herunder oplyst, at det sidste gik på, at man kunne forlange aftalen

genforhandlet, hvis arbejdet i Royal kom tilbage til Bjørnbak. Vidnet kan

ikke forklare, hvorfor man så ikke udtrykkeligt har nævnt Royal i aftalen.

Direktør i Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening John Niklasson har

forklaret bl.a., at han deltog i de forhandlinger, der resulterede i

fleksibilitetsaftalen, hvorefter enhver inden for de involverede faggrupper i

princippet kan lave alt på en konvolutmaskine. Nedbrydningen af faggrænserne

betød imidlertid, at hver faggruppe blev bange for at miste indflydelse. Det

var derfor nødvendigt at beskrive de konditioner, som skulle være gældende

for det fremtidige - fleksible - arbejde. Skete der så ændringer i

produktionsgangen, måtte man forhandle herom. Aftalen af 20. juni 1991 må

således forstås som et supplement til fleksibilitetsaftalen foranlediget af,

at der efterfølgende skete den ændring, at hovedparten af udvendigt tryk blev

lagt over i Royal.

Sekretær i Dansk Typograf-Forbund Preben Hansen har forklaret bl.a., at

baggrunden for fleksibilitetsaftalen var en faglig voldgift, som den

indklagede virksomhed havde tabt, og hvorved det blev fastslået, at den

enkelte trykker ikke var forpligtet til at betjene mere end 3 trykværker.

Fleksibilitetsaftalen skulle bl.a. sikre, at der beskæftigedes

forholdsmæssigt lige mange medarbejdere fra de 3 faggrupper, aftalen

vedrørte, nemlig typografer, mekanikere og kartonnagearbejdere. Aftalen af

20. juni 1991, der blev indgået mellem de respektive organisationer og derfor

i givet fald skal genforhandles af organisationerne, betyder, at man

accepterede minimum en trykker på aftenholdet og dermed dispenserede fra

resultatet ved den faglige voldgift, således at der på aftenholdet kan

betjenes 4 trykværker. Men på dagholdet skal der i al fremtid være minimum 2

trykkere. Vendingen »under nærværende konditioner« refererer til

flex-rapportens opregning af maskiner. Hvis der udover de heri opregnede

ændringer sker nedskæring af maskinparken, og virksomheden i den forbindelse

ønsker at reducere antallet af trykkere, indebærer aftalen, at der skal

forhandles herom mellem organisationerne, hvis en af parterne begærer det.

Det samme gælder, hvis virksomheden skulle vælge at flytte maskinerne i Royal

tilbage til Bjørnbak uden en tilsvarende personaleudvidelse. De

forudsætninger, der tænkes på i aftalens sidste stk., er de forudsætninger,

der knytter sig til størrelsen af maskinparken.

6. Til støtte for påstanden har klagerne anført, at en stillingtagen til

denne må ske på grundlag af en fortolkning af aftalen af 20. juni 1991

sammenholdt med, at en væsentlig forudsætning er ændret, fordi en trykker er

gået på efterløn, og virksomheden har valgt ikke at genbesætte hans stilling.

Forklaringerne om, hvad der nærmere ligger i aftalen, lader sig vanskeligt

forene. Aftalen må derfor forstås efter ordlyden. Der er tale om en ganske

almindelig bemandingsaftale, hvis formål er at beskytte forbundsmedlemmernes

interesser. Aftalen fastsætter en minimumsbemanding på 2 faglærte trykkere på

dagholdet og 1 faglært trykker på aftenholdet. Dette gælder efter første stk.

»under nærværende konditioner«, en vending, som skal sammenholdes

med aftalens sidste stk. Der sigtes hermed til maskinparkens størrelse, som

er afgørende for bemandingen. Da aftalen blev indgået, var der mellem

organisationerne enighed om størrelsen af maskinparken og bemandingen. Sker

der væsentlige ændringer i disse størrelser, skal aftalen genforhandles, hvis

en af parterne begærer det. Det er netop situationen her, hvor man har valgt

at undlade genbesættelse af den ledigblevne stilling som trykker. Ved at

nægte forbundet en genforhandling af aftalen har man brudt denne. Man har

alene drøftet situationen med de to tilbageværende typografer, hvilket ikke

kan erstatte en organisationsforhandling.

7. De indklagede har anført, at en fortolkning af aftalen af 20. juni 1991

ikke kan føre til at fastslå, at forbundet havde krav på genforhandling af

aftalen, blot fordi en af virksomhedens trykkere gik på efterløn, og

virksomheden herefter valgte ikke at genbesætte stillingen, fordi man i

efteråret 1991 reducerede maskinparken i videre omfang end forudset ved

aftalens indgåelse. Forklaringerne om baggrunden for aftalen og om dennes

indhold bekræfter, at der med bestemmelsen om genforhandling i tilfælde af

væsentligt ændrede forudsætninger alene er tænkt på forretningskonceptet,

medens vendingen »under nærværende konditioner« har størrelsen af

maskinparken for øje. »Konditioner« og »forudsætninger«

har med andre ord hver sin betydning. Aftalen er en organisationsaftale. Også

det taler imod den forståelse af aftalen, som klagerne gør gældende, idet det

må have formodningen imod sig, at organisationerne skal indblandes, hver gang

der sker tilkøb eller frasalg af maskiner.

Med den af de indklagede hævdede forståelse af aftalen er spørgsmålet

alene, om den ene trykkers fratræden og det foretagne salg af 7 maskiner

ændrede forudsætningerne for aftalen så væsentligt, at forbundet med rette

kunne kræve genforhandling? Det bestrider de indklagede, der med rette har

afvist en sådan forhandling. Spørgsmålet om genbesættelse af den ledigblevne

stilling som trykker er blevet forhandlet lokalt med de to tilbageværende

trykkere, hvilket er fyldestgørende.

8. Arbejdsretten skal udtale:

Aftalen af 20. juni 1991 fastsætter i stk. 1 en minimumsbemanding med

faglærte trykkere henholdsvis på dag- og aftenhold »under nærværende

konditioner«. Sammenholdes denne bestemmelse med aftalens sidste stk.,

hvorefter parterne kan begære aftalen genforhandlet, såfremt

»forudsætningerne« for aftalens indgåelse ændres væsentligt, må en

naturlig sproglig forståelse af aftalen nærmest føre til, at genforhandling

kan kræves, hvis de »konditioner«, der var gældende ved aftalens

indgåelse, ændres væsentligt.

Denne forståelse er så vidt ses i overensstemmelse med forbundssekretær

Preben Hansens forklaring om aftalens indhold, men er uforenelig med de

øvrige forklaringer, hvorefter aftalens første og sidste stk. omhandler

forskellige situationer, idet sidste stk. specifikt og udelukkende er møntet

på den situation, at de trykopgaver, som nu udføres i virksomheden Royal,

tilbageføres til Bjørnbak.

Da denne sondring ikke er kommet til udtryk i formuleringen af aftalen,

der er konciperet af arbejdsgiversidens repræsentant, og da forklaringerne om

aftalens indhold som nævnt er uforenelige, finder retten at måtte lægge den

forståelse af aftalen til grund, som umiddelbart er bedst stemmende med

ordlyden. Herefter, og da de ændrede konditioner vedrørende bemandingen efter

det foreliggende må siges væsentligt at have ændret aftalens forudsætninger,

således at kravet om organisationsforhandling burde være imødekommet, gives

der klagerne medhold i første og andet led af påstanden.

Retten finder derimod ikke grundlag for at pålægge den indklagede

virksomhed at betale bod. Der er herved lagt vægt på, at udfaldet af sagen -

der naturligt burde have været afgjort ved faglig voldgift - i første række

beror på en fortolkning af aftalen af 20. juni 1991, som har kunnet give

anledning til rimelig tvivl. Den omstændighed, at den indklagede virksomhed i

tillid til en forståelse af aftalen, som nu underkendes, har afslået

begæringen om organisationsforhandling, bør derfor ikke udløse noget

bodsansvar for virksomheden.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede A/S P. Bjørnbak Konvolutfabrik har handlet overenskomststridigt

ved ikke at efterleve aftale af 20. juni 1991 mellem Dansk Typograf-Forbund

og Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening.

Indklagede tilpligtes fremtidig at efterleve aftale af 20. juni 1991

mellem Dansk Typograf-Forbund og Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening.

Indklagede frifindes for den nedlagte bodspåstand.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal indklagede betale 2.000 kr.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s. 96, 442 (note 111), K. 86.127 (A

1988, s. 20), K. 89.340 (A 1991, s. 22).

Lignende dokumenter