Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Emballageindustrien for A/S P. Bjørnbak Konvolutfabrik (advokat Merete Preisler) Dommere: Peter Andersen, Erik Cruse, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Erik Ross Pedersen, Sløk og Westergaard. Bod 2.3.2., Faglig voldgift. Kollektiv overenskomst 3. Processuelle spørgsmål 2.2. Fortolkning af bemandingsaftale.(* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Landsorganisationen i Danmark for Dansk
Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk
Arbejdsgiverforening for Emballageindustrien for A/S P. Bjørnbak
Konvolutfabrik (advokat Merete Preisler) Dommere: Peter Andersen, Erik Cruse,
Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Erik Ross Pedersen, Sløk og Westergaard.
Bod 2.3.2., Faglig voldgift. Kollektiv overenskomst 3. Processuelle
spørgsmål 2.2. Fortolkning af bemandingsaftale.(* 1) (* 2)
1. Ved klageskrift af 12. februar 1992 har Landsorganisationen i Danmark
for Dansk Typograf-Forbund indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for
Emballageindustrien for A/S P. Bjørnbak Konvolutfabrik for Arbejdsretten,
hvor klagerne har nedlagt følgende endelige påstand:
Indklagede A/S P. Bjørnbak Konvolutfabrik har handlet overenskomststridigt
ved ikke at efterleve aftale af 20. juni 1991 mellem Dansk Typograf-Forbund
og Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening.
Indklagede tilpligtes fortsat at efterleve aftale af 20. juni 1991 mellem
Dansk Typograf-Forbund og Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening.
Indklagede tilpligtes til Dansk Typograf-Forbund at betale en efter
rettens skøn fastsat bod.
De indklagede, der har frafaldet en i svarskriftet nedlagt principal
påstand om sagens henvisning til fagretlig behandling, eventuel faglig
voldgift, har påstået frifindelse.
2. Aftalen af 20. juni 1991, der for Dansk Typograf-Forbund er
underskrevet af sekretær Preben Hansen og for Papirvareindustriens
Arbejdsgiverforening af direktør John Niklasson, har følgende ordlyd:
»Ved et møde dags dato mellem repræsentanter for Dansk
Typograf-Forbund og Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening har man drøftet
betjening af ark- og rullemaskiner hos A/S P. Bjørnbaks Konvolutfabrik.
Parterne er enige om følgende løsning:
Ved ark- og rullemaskiner under nærværende konditioner er bemandingen på
daghold minimum 2 faglærte trykkere, og på aftenhold minimum 1 faglært
Læs alt
trykker. På natholdet kan der produceres uden trykker ved kørsel af foertryk
med op til 4 værker.
Det forudsættes, at der ved sygdom, afspadsering, kurser og ferie
indsættes erstatningsmandskab, således at ovennævnte minimum bemanding
overholdes.
Såfremt forudsætningerne for denne aftales indgåelse ændres væsentligt,
kan der af en af parterne begæres genforhandling.«
3. Om baggrunden for den opståede tvist er oplyst:
I slutningen af september 1991 gik en af virksomhedens faglærte trykkere
på efterløn. Den pågældende havde primært været beskæftiget på ældre
arkmaskiner og havde kun arbejdet på rullemaskine i forbindelse med kørsel på
aftenhold. Da virksomheden allerede i løbet af august 1991 havde solgt et
antal ark- og rullemaskiner, herunder de maskiner, som den pågældende trykker
havde været beskæftiget ved, besluttede virksomhedens ledelse uden
forhandling herom med forbundet, at den ledigblevne stilling ikke skulle
genbesættes. Da man fra forbundets side protesterede herimod, afholdtes den
28. oktober 1991 et mæglingsmøde, hvor enighed ikke kunne opnås. I referatet
fra det efterfølgende organisationsmøde den 12. november 1991 hedder det
bl.a.:
»Fra arbejdstagerside gjorde man gældende, at virksomheden ensidigt
har ændret bemandingsaftalen af 20. juni 1991, indgået mellem
organisationerne.
Organisationsaftalen er ikke i henhold til dennes sidste afsnit begæret
genforhandlet af Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening, hvorfor den i
aftalen værende minimumsbemanding med 2 trykkere på daghold som minimum og 1
trykker på aftenhold ikke har været efterlevet siden 30. september 1991 og
fortsat ikke efterleves.
Fra arbejdsgiverside gjorde man gældende, at aftalen fortsat efterleves,
idet bemandingen er ændret i forhold til de ændrede konditioner, og at denne
ændring ligger indenfor aftalens forudsætninger.
Enighed kunne ikke opnås........«
Uoverensstemmelsen blev herefter behandlet ved et fællesmøde den 6.
december 1991. I referatet fra mødet hedder det bl.a.:
»Fra arbejdstagerside blev det fremført, at virksomheden ikke
ensidigt kan ændre ovennævnte organisationsaftale vedrørende bemanding af
trykmaskiner. Det blev endvidere fremført, at bemandingsaftalen fortsat ikke
efterleves.
Fra arbejdsgiverside blev ovennævnte brud benægtet, og der blev henvist
til, at aftalens afsnit 1 relaterer sig til forholdet mellem antallet af
maskiner og antallet af trykkere. Dette forhold er ikke ændret. Endvidere var
der efter arbejdsgivers opfattelse ved aftalens indgåelse enighed om, at
såfremt den produktion, der nu er udlagt, flyttes tilbage, kan der af en af
parterne begæres genforhandling. Dette er ikke tilfældet.
Fra arbejdstagerside bestred man ovennævnte og tog forbehold overfor at
videreføre uoverensstemmelsen ved Arbejdsretten, herunder at gøre
organisationsansvar gældende, idet Papirvareindustrien ikke har taget
initiativ til at genforhandle organisationsaftalen.
Fra arbejdsgiverside bestred man, at der var grundlag for at gøre
organisationsansvar gældende.
Fra arbejdsgiverside var man af den opfattelse, at rette forum for
nærværende fortolkningsuoverensstemmelse er faglig voldgift.«
4. Handlingsforløbet forud for den indgåede organisationsaftale af 20.
juni 1991 fremgår til dels af oplysningerne gengivet i Arbejdsrettens dom af
11. april 1991 i sag nr. 91.055 (Arbejdsretligt Tidsskrift 1991. 125 ff). I
den i dommen omtalte - og delvis refererede - »Rapport over forsøg med
fleksibilitetsaftale i produktionen hos A/S P. Bjørnbaks
Konvolutfabrik«, der blev godkendt af projektgruppen den 1. februar
1992, hedder det bl.a.:
»BAGGRUND
A/S P. Bjørnbaks Konvolutfabrik, som er Danmarks største producent af
konvolutter, blev den 1. august 1988 købt af Sveriges største producent af
konvolutter, AB Sture Ljungdahl i Nybro.
Ved overtagelsen i 1988 var der ansat 148 personer i Bjørnbak, fordelt på
følgende områder:
Mekanikere i produktionen 20
Typografer 7
Kartonnagearbejdere 48......
Efter overtagelsen af Bjørnbak drøftede man i ledelsen, hvorledes man
kunne tilpasse de to virksomheders produktion til hinanden, således at man
fik en optimering af produktionsapparatet.
Fra Ljungdahls side blev det oplyst, at man gerne så produktionen i
Danmark tilpasset de svenske forhold, således at man dels ved at indføre ny
teknologi i Bjørnbak, og dels ved at tilpasse bemandingsforholdene til
svenske forhold, kunne få en bedre udnyttelse af produktionskapaciteten hos
Bjørnbak.
INDLEDENDE FORHANDLINGER
I efteråret 1988 blev der via Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening
(P.A.) taget kontakt til Dansk Typograf-Forbund (D.T-F.), for at drøfte de
forskelle, der er på trykområdet i forhold til Ljungdahl i Sverige.
I Sverige findes der ingen typografer i selve konvolutproduktionen, eller
ved de såkaldte Jet-press.
Møderne mellem P.A. og D.T-F. resulterede i, at det blev foreslået, at de
eksisterende faggrænser, som findes mellem Dansk Bogbinder og
Kartonnagearbejder Forbund (D.B.K.F.), Dansk Metal (D.M.) og D.T-F., i en
periode skulle sættes ud af drift, så man kunne drage erfaring heraf, og
herefter drøfte, hvorledes man senere skulle fortsætte........
TEKNOLOGISK UDVIKLING
Ved Ljungdahls overtagelse af Bjørnbak besluttede man, at der på
virksomheden i Hedehusene skulle indføres automatiske rulleskiftere.
Tidligere havde det været mekanikernes arbejde at skifte ruller på
konvolutmaskinerne, hvilket ved normalproduktion skulle foregå hver 20.
minut. Ved at indføre automatiske rulleskiftere kunne mekanikerne frigøres
til andet arbejde, og de automatiske rulleskiftere skulle passes af
kartonnagearbejdere.
Siden flex-aftalen er blevet indgået, er der blevet indført automatiske
rulleskiftere på 5 rullemaskiner i produktionen.
Ved indgåelse af aftalen mellem D.T-F. og P.A. den 23. januar 1989 var der
følgende produktionsmaskiner i fabrikken:
RULLEMASKINER:
(Specifikation af 11 maskiner, hvoraf 2 ikke længere findes i produktionen
og en blev afhentet i 1991)
ARKMASKINER:
(Specifikation af 21 maskiner, hvoraf 5 ikke længere findes i produktionen
og 4 blev afhentet i 1991).
Desuden kommer der i løbet af 1991 følgende nye produktionsmaskiner, som
vil erstatte flere af de nuværende maskiner:
Ca. 1. februar arkmaskine nr. 381
April kvartal rullemaskine nr. 202
I 1992/93 kommer der yderligere en rullemaskine af typen 249.
Ud over konvolutproduktionsmaskiner er der i 1990 blevet indført en
konvoluttiltrykningsmaskine af typen Jet-press til tryk på færdige
konvolutter, og i midten af februar 1991 forventes yderligere en Jet-press
leveret.......
KØB AF JET-PRESS TILTRYKNINGSMASKINE.
Ved flex-aftalens indgåelse oplyste virksomheden, at man fremover vil
satse mere på tiltrykning af konvolutterne, frem for at sætte udvendigt tryk
på i selve produktionen. På grund af lange leveringstider (op til 12 måneder)
på Jet- presser, kunne man ikke oplyse om, hvornår de første maskiner kunne
komme ind i virksomheden.
I januar 1990 fik man den første Jet-press, og der blev i den forbindelse
afholdt et møde mellem virksomhedens direktør og typografernes tillidsmand.
Her drøftede man, hvorledes Jet-pressen skulle indgå i den daglige
produktion, samt fordelingen af arbejdsopgaver mellem konvolutproduktionen og
Jet-pressen.
Det blev påpeget fra virksomhedens side, at det var vigtigt at få en
aftale i stand omkring arbejdsfordelingen, idet det ikke ville være rentabelt
at indføre en Jet-press, såfremt de nuværende faggrænser og restriktive
bemandingsregler blev fastholdt.
Mødet endte med en lokalaftale underskrevet af direktør Jørgen Sejr og
typografernes tillidsmand Viggo Glyng. .......
Herefter blev to typografer sendt til Sverige til uddannelse i
Jet-pressen, og ca. 1. maj 1990 blev maskinen opstillet i en særlig afdeling
på fabrikken.
I begyndelsen var maskinen bemandet med en typograf og en
kartonnagearbejder, men senere oprettede man en repro- afdeling og bemandede
også denne afdeling med en typograf.
Der kom en kraftig stigning i udvendigt tiltryk på konvolutter i
afdelingen, og samtidig skete der et mindre fald i udvendigt tryk på
produktionen.
Kun ved store ordrer vil det være rentabelt at køre med udvendigt tryk i
konvolutproduktionen, svarende til den svenske produktionsmodel.
Over for typograferne blev der gjort opmærksom på, at det er i
tiltrykningsafdelingen, udviklingen vil ske, og der blev bestilt yderligere
en Jet-press til levering i februar 1991.
I slutningen af 1990 var ordremængden til Jet-pressen så stor, at det var
nødvendigt at køre i 2-holdsdrift. ......«
5. For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af nedennævnte vidner.
Virksomhedens direktør Jørgen Sejr har forklaret bl.a., at han deltog i de
indledende forhandlinger om den fremtidige ordning efter afslutningen af
flex-forsøget, men ikke i de forhandlinger, som bl.a. resulterede i aftalen
af 20. juni 1991, idet disse forhandlinger foregik mellem organisationerne.
Formålet med den forsøgsperiode, som resulterede i flex-aftalen, var at øge
effektiviteten ved at nedbryde de eksisterende faggrænser, som betød, at de
enkelte faggrupper - typografer, mekanikere og kartonnagearbejdere - havde en
del spildtid. Efter at rapporten var gjort færdig og godkendt af
projektgruppen den 1. februar 1991, afholdtes en række møder, som
organisationerne lidt efter lidt kom til at deltage i. Aftalen af 20. juni
1991 var et resultat af disse forhandlinger. Der blev i et større forum med
deltagelse også af repræsentanter for medarbejderne redegjort for aftalens
indhold. Direktør John Niklasson fra Papirvareindustriens
Arbejdsgiverforening omtalte i den forbindelse bestemmelsen i aftalens sidste
stk., hvorefter en af parterne kan begære genforhandling af aftalen, hvis
forudsætningerne for aftalens indgåelse ændres væsentligt. Baggrunden for
denne bestemmelse er, at virksomheden som led i
rationaliseringsbestræbelserne har etableret et selvstændigt trykkeri Royal
for udvendigt tryk på konvolutterne, således at man hos Bjørnbak er gået over
til i alt væsentligt blot at lave blanke kuverter med indvendigt tryk,
hvorved man undgår en besværlig og tidkrævende omstilling af maskinerne. Der
er tale om to selvstændige virksomheder, om end på samme adresse, men med
særskilt personale hvert sted. Meningen med forbeholdet om adgang til
genforhandling er herefter, at en sådan forhandling kan kræves, hvis man
skulle vælge at vende tilbage til den tidligere ordning, hvorefter også
udvendigt tryk skete hos Bjørnbak. Skulle man vælge at flytte Jet-presserne
fra Royal til Bjørnbak, må den aftalte bemanding her naturligvis
genforhandles. I løbet af efteråret 1991 solgte man en del af Bjørnbaks
maskiner. Det var nok forudset i aftalen om flex-ordningen og dermed forud
for aftalen af 20. juni 1991, at der skulle ske en reduktion af maskinparken,
men det var ikke forudset, at det ville ske i det omfang, som tilfældet blev,
nemlig en rullemaskine og 6 andre maskiner. Salget af så mange maskiner
betød, at man ikke længere havde brug for det samme antal medarbejdere hos
Bjørnbak som hidtil. Man genbesatte derfor ikke den stilling, som blev ledig,
da en trykker gik på efterløn. Til gengæld har man ansat yderligere en
typograf i Royal, således at antallet af typografer i de to virksomheder
under et er uændret. Den undladte genbesættelse af stillingen hos Bjørnbak
blev ikke forhandlet mellem organisationerne, men blev drøftet med de to
tilbageværende typografer, der har erklæret, at de godt kan klare arbejdet,
hvilket har vist sig at være rigtigt. De er begge ansat på funktionærlignende
vilkår. Minimumsbemandingen i første stk. af aftalen af 20. juni 1992 er
gældende »under nærværende konditioner« og kan derfor ikke
forpligte til at opretholde en uændret bemanding, når antallet af maskiner
blev reduceret i det omfang, hvori det skete i efteråret 1991.
Fuldmægtig i Dansk Industri Søren Bødker Nielsen har forklaret bl.a., at
han under sin ansættelse i Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening deltog i
de forhandlinger, som resulterede i aftalen af 20. juni 1991. Det er vidnet,
der har formuleret aftalen, som blev underskrevet af direktør Niklasson.
Aftalen blev til som et slags tillæg til fleksibilitetsaftalen, efter at
Bjørnbak havde etableret virksomheden Royal, hvor hovedparten af udvendigt
tryk skulle foregå. Meningen med aftalens sidste stk. var, at forbundet
skulle have adgang til at kræve bemandingsaftalen genforhandlet, hvis
arbejdet i Royal - hvor man havde en aftale med typograferne - senere skulle
blive flyttet tilbage til Bjørnbak. Vendingen i første stk.: »under
nærværende konditioner« skulle tage højde for den uro, der havde været
på Bjørnbak i forbindelse med flex- forsøget. Udgangspunktet for
bemandingsaftalen skulle være den maskinpark, som var opregnet i rapporten
fra 1. februar 1991. Der skulle så være et vist rimeligt forhold mellem
maskinparken og antallet af typografer. Efter at aftalen var indgået, blev
det ved et møde forklaret medarbejderne, hvad aftalen indebar. Det foregik
nærmest i to tempi, dels i form af en beskrivelse af konditionerne, dels som
en forklaring på, hvad der lå i kravet om væsentligt ændrede forudsætninger.
Det blev herunder oplyst, at det sidste gik på, at man kunne forlange aftalen
genforhandlet, hvis arbejdet i Royal kom tilbage til Bjørnbak. Vidnet kan
ikke forklare, hvorfor man så ikke udtrykkeligt har nævnt Royal i aftalen.
Direktør i Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening John Niklasson har
forklaret bl.a., at han deltog i de forhandlinger, der resulterede i
fleksibilitetsaftalen, hvorefter enhver inden for de involverede faggrupper i
princippet kan lave alt på en konvolutmaskine. Nedbrydningen af faggrænserne
betød imidlertid, at hver faggruppe blev bange for at miste indflydelse. Det
var derfor nødvendigt at beskrive de konditioner, som skulle være gældende
for det fremtidige - fleksible - arbejde. Skete der så ændringer i
produktionsgangen, måtte man forhandle herom. Aftalen af 20. juni 1991 må
således forstås som et supplement til fleksibilitetsaftalen foranlediget af,
at der efterfølgende skete den ændring, at hovedparten af udvendigt tryk blev
lagt over i Royal.
Sekretær i Dansk Typograf-Forbund Preben Hansen har forklaret bl.a., at
baggrunden for fleksibilitetsaftalen var en faglig voldgift, som den
indklagede virksomhed havde tabt, og hvorved det blev fastslået, at den
enkelte trykker ikke var forpligtet til at betjene mere end 3 trykværker.
Fleksibilitetsaftalen skulle bl.a. sikre, at der beskæftigedes
forholdsmæssigt lige mange medarbejdere fra de 3 faggrupper, aftalen
vedrørte, nemlig typografer, mekanikere og kartonnagearbejdere. Aftalen af
20. juni 1991, der blev indgået mellem de respektive organisationer og derfor
i givet fald skal genforhandles af organisationerne, betyder, at man
accepterede minimum en trykker på aftenholdet og dermed dispenserede fra
resultatet ved den faglige voldgift, således at der på aftenholdet kan
betjenes 4 trykværker. Men på dagholdet skal der i al fremtid være minimum 2
trykkere. Vendingen »under nærværende konditioner« refererer til
flex-rapportens opregning af maskiner. Hvis der udover de heri opregnede
ændringer sker nedskæring af maskinparken, og virksomheden i den forbindelse
ønsker at reducere antallet af trykkere, indebærer aftalen, at der skal
forhandles herom mellem organisationerne, hvis en af parterne begærer det.
Det samme gælder, hvis virksomheden skulle vælge at flytte maskinerne i Royal
tilbage til Bjørnbak uden en tilsvarende personaleudvidelse. De
forudsætninger, der tænkes på i aftalens sidste stk., er de forudsætninger,
der knytter sig til størrelsen af maskinparken.
6. Til støtte for påstanden har klagerne anført, at en stillingtagen til
denne må ske på grundlag af en fortolkning af aftalen af 20. juni 1991
sammenholdt med, at en væsentlig forudsætning er ændret, fordi en trykker er
gået på efterløn, og virksomheden har valgt ikke at genbesætte hans stilling.
Forklaringerne om, hvad der nærmere ligger i aftalen, lader sig vanskeligt
forene. Aftalen må derfor forstås efter ordlyden. Der er tale om en ganske
almindelig bemandingsaftale, hvis formål er at beskytte forbundsmedlemmernes
interesser. Aftalen fastsætter en minimumsbemanding på 2 faglærte trykkere på
dagholdet og 1 faglært trykker på aftenholdet. Dette gælder efter første stk.
»under nærværende konditioner«, en vending, som skal sammenholdes
med aftalens sidste stk. Der sigtes hermed til maskinparkens størrelse, som
er afgørende for bemandingen. Da aftalen blev indgået, var der mellem
organisationerne enighed om størrelsen af maskinparken og bemandingen. Sker
der væsentlige ændringer i disse størrelser, skal aftalen genforhandles, hvis
en af parterne begærer det. Det er netop situationen her, hvor man har valgt
at undlade genbesættelse af den ledigblevne stilling som trykker. Ved at
nægte forbundet en genforhandling af aftalen har man brudt denne. Man har
alene drøftet situationen med de to tilbageværende typografer, hvilket ikke
kan erstatte en organisationsforhandling.
7. De indklagede har anført, at en fortolkning af aftalen af 20. juni 1991
ikke kan føre til at fastslå, at forbundet havde krav på genforhandling af
aftalen, blot fordi en af virksomhedens trykkere gik på efterløn, og
virksomheden herefter valgte ikke at genbesætte stillingen, fordi man i
efteråret 1991 reducerede maskinparken i videre omfang end forudset ved
aftalens indgåelse. Forklaringerne om baggrunden for aftalen og om dennes
indhold bekræfter, at der med bestemmelsen om genforhandling i tilfælde af
væsentligt ændrede forudsætninger alene er tænkt på forretningskonceptet,
medens vendingen »under nærværende konditioner« har størrelsen af
maskinparken for øje. »Konditioner« og »forudsætninger«
har med andre ord hver sin betydning. Aftalen er en organisationsaftale. Også
det taler imod den forståelse af aftalen, som klagerne gør gældende, idet det
må have formodningen imod sig, at organisationerne skal indblandes, hver gang
der sker tilkøb eller frasalg af maskiner.
Med den af de indklagede hævdede forståelse af aftalen er spørgsmålet
alene, om den ene trykkers fratræden og det foretagne salg af 7 maskiner
ændrede forudsætningerne for aftalen så væsentligt, at forbundet med rette
kunne kræve genforhandling? Det bestrider de indklagede, der med rette har
afvist en sådan forhandling. Spørgsmålet om genbesættelse af den ledigblevne
stilling som trykker er blevet forhandlet lokalt med de to tilbageværende
trykkere, hvilket er fyldestgørende.
8. Arbejdsretten skal udtale:
Aftalen af 20. juni 1991 fastsætter i stk. 1 en minimumsbemanding med
faglærte trykkere henholdsvis på dag- og aftenhold »under nærværende
konditioner«. Sammenholdes denne bestemmelse med aftalens sidste stk.,
hvorefter parterne kan begære aftalen genforhandlet, såfremt
»forudsætningerne« for aftalens indgåelse ændres væsentligt, må en
naturlig sproglig forståelse af aftalen nærmest føre til, at genforhandling
kan kræves, hvis de »konditioner«, der var gældende ved aftalens
indgåelse, ændres væsentligt.
Denne forståelse er så vidt ses i overensstemmelse med forbundssekretær
Preben Hansens forklaring om aftalens indhold, men er uforenelig med de
øvrige forklaringer, hvorefter aftalens første og sidste stk. omhandler
forskellige situationer, idet sidste stk. specifikt og udelukkende er møntet
på den situation, at de trykopgaver, som nu udføres i virksomheden Royal,
tilbageføres til Bjørnbak.
Da denne sondring ikke er kommet til udtryk i formuleringen af aftalen,
der er konciperet af arbejdsgiversidens repræsentant, og da forklaringerne om
aftalens indhold som nævnt er uforenelige, finder retten at måtte lægge den
forståelse af aftalen til grund, som umiddelbart er bedst stemmende med
ordlyden. Herefter, og da de ændrede konditioner vedrørende bemandingen efter
det foreliggende må siges væsentligt at have ændret aftalens forudsætninger,
således at kravet om organisationsforhandling burde være imødekommet, gives
der klagerne medhold i første og andet led af påstanden.
Retten finder derimod ikke grundlag for at pålægge den indklagede
virksomhed at betale bod. Der er herved lagt vægt på, at udfaldet af sagen -
der naturligt burde have været afgjort ved faglig voldgift - i første række
beror på en fortolkning af aftalen af 20. juni 1991, som har kunnet give
anledning til rimelig tvivl. Den omstændighed, at den indklagede virksomhed i
tillid til en forståelse af aftalen, som nu underkendes, har afslået
begæringen om organisationsforhandling, bør derfor ikke udløse noget
bodsansvar for virksomheden.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede A/S P. Bjørnbak Konvolutfabrik har handlet overenskomststridigt
ved ikke at efterleve aftale af 20. juni 1991 mellem Dansk Typograf-Forbund
og Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening.
Indklagede tilpligtes fremtidig at efterleve aftale af 20. juni 1991
mellem Dansk Typograf-Forbund og Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening.
Indklagede frifindes for den nedlagte bodspåstand.
I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal indklagede betale 2.000 kr.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s. 96, 442 (note 111), K. 86.127 (A
1988, s. 20), K. 89.340 (A 1991, s. 22).
Lignende dokumenter
- Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening og dennes medlem Bjørnbaks Konvolutfabrik A/S (advokat Merete Preisler). Dommere: Agnete Halmind, Erik Jensen, Lillian Knudsen, Leth- Larsen, Riis (retsformand), Spang-Hanssen og Westergaard. Bod 2.3.2. Faglig voldgift. Kollektiv overenskomst 3. Organisationsansvar 1.2.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål. Passivitet.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Plastindustrien i Danmark for Danacup A/S, Stilling (advokat Merete Preisler) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Cruse, John Dahl, Annette Elmer, Arnold Hansen, Carsten Holm, Kiil (retsformand) og Sløk. Retsinformation · 24. september 1997
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Dansk Arbejdsgiverforening for Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening for Esselte Dymo A/S, Randers (advokat Merete Preisler) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Bæhring, Holm, Hornslet (retsformand), Mads Kofod, Erik Nielsen, Albæk Petersen og Sløk. Temponedsættelse. Temponedsættelse fundet godtgjort.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 9. januar 2007 om vedtagelse af en fortegnelse over EF-inspektører og inspektionsmateriel, jf. artikel 28, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (2007/166/EF) EU-lovgivning · 9. januar 2007