Bod 2.3.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst Processuelle spørgsmål 3.7. Arbejdsretsprocessen Arbejdsretsproces i øvrigt Ikke godtgjort, at en aftale om arbejdstidsændring var indgået uafhængig af, om en mere omfattende aftale ville blive indgået.(* 1) Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf- Forbund (konsulent Morten Ulrich) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Aalborg Stiftstidende (advokat Merete Preisler)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 2.3.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v.
Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Kollektiv overenskomst 3.
Fortolkning af kollektiv overenskomst Processuelle spørgsmål 3.7.
Arbejdsretsprocessen Arbejdsretsproces i øvrigt Ikke godtgjort, at en aftale
om arbejdstidsændring var indgået uafhængig af, om en mere omfattende aftale
ville blive indgået.(* 1) Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-
Forbund (konsulent Morten Ulrich) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske
Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Aalborg Stiftstidende
(advokat Merete Preisler)
Dommere: Vejgaard Andersen, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Kiil
(retsformand), Erik Kjærgaard, Kofod og Strube.
Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Dansk
Typograf-Forbund indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades
Forenings Forhandlingsorganisation for Aalborg Stiftstidende for
Arbejdsretten for overenskomstbrud og har nedlagt påstand om, at indklagede
Aalborg Stiftstidende tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat bod
til Dansk Typograf-Forbund.
De indklagede har påstået frifindelse.
Sagens omstændigheder er efter det oplyste følgende:
I sommeren 1988 drøftede man lokalt mellem tillidsmændene for typograferne
på Aalborg Stiftstidende og bladets tekniske chef Leif Johansen
aftalegrundlaget for de fremtidige arbejdsplaner i sætteriet, herunder
placeringen af den overenskomstmæssige arbejdstidsnedsættelse pr. 1.
september 1988 fra 38 1/2 til 38 timer om ugen. Efter nogle indledende
drøftelser sammenfattede Leif Johansen de emner, som endnu skulle drøftes
under de fortsatte forhandlinger, i et arbejdsnotat, hvori det bl.a. hedder:
»Arbejdsnotat vedr. aftalegrundlag for arbejdsplaner i sætteriet.
I forbindelse med diskussionerne vedrørende aftalegrundlaget for
fremtidige arbejdsplaner blev de enkelte punkter gennemgået for at undgå
misforståelser.
Læs alt
Ved denne gennemgang fremkom der forskellige kommentarer, der måske er
væsentlige ved evt. kommende diskussioner.
Tillidsmændene havde samtidig forskellige ønsker, der bør markeres i et
referat.
Jeg har forsøgt at samle disse emner i følgende:.....
Arbejdstidsforkortelse: Vedrørende arbejdstidsforkortelsen ønsker
tillidsmændene, at nedsættelsen sker om lørdagen med et kvarter i begge ender
af arbejdsdagen. Dette kan ikke godkendes.
Arbejdstidsændring: Tillidsmændene foreslog derefter, at arbejdstiden på
dagtur blev ændret til f.eks. kl. 7.30. Man blev enige om at foreslå dette
som alternativ......
Pauser: Tillidsmændene havde forskellige forslag vedrørende pauser og
placeringen af disse.
Sigtet var at forkorte arbejdstiden og samtidig øge produktiviteten.
Leif Johansen kunne ikke med forskellige begrundelser gå ind for
forslagene. For at vise positivitet anbefalede han mødetiden på dagtur til
kl. 7.30......
Godkendelse af aftale: Der var enighed om, at aftalen først er godkendt,
når dette er sket af personale og virksomhed.«
I referatet fra de møder, som herefter fandt sted den 15., 17. og 18.
august 1988, hedder det bl.a.
»DELTAGERE: Preben Foldager, Lisbeth Jensen,
Preben Pedersen, Rene Lauritzen, Erik Yde, Bruno Larsen, Peer Johansen,
Leif Johansen.....
Formål: Mødernes formål var at finde frem til et fundament vedrørende
arbejdsplanernes fremtidige udformning. Der blev på møderne enighed om
følgende grundlag:.....
Arbejdstidsforkortelse: Arbejdstidsforkortelsen pr. 1. september 1988 sker
med 5 minutter om eftermiddagen.
Arbejdstidsændring: Mødetiden på dagtur ændres til at være kl. 7.30......
Aftalen: Denne aftale kan opsiges med 3 måneders varsel......«
Det fremlagte referat indeholder plads til underskrift af
tillidsrepræsentant Preben Foldager og teknisk chef Leif Johansen, men er
ikke underskrevet.
Da resultatet af afstemningen om den ændrede husaftale vedrørende
sætteriet ikke kunne forventes at foreligge inden den 1. september 1988, blev
det aftalt at ændre arbejdstiden på dagtur i overensstemmelse med det i
mødereferatet anførte allerede fra denne dato. Aftalen herom er efter
klagernes opfattelse en endelig aftale, der er gældende uanset resultatet af
afstemningen om den ændrede husaftale, hvorimod aftalen efter de indklagedes
opfattelse med rette er bragt til ophør med virkning fra den 19. september
1988, efter at personalet ved afstemningen om husaftalen havde forkastet de i
øvrigt foreslåede ændringer af arbejdsplanen.
Underretning om den fremtidige arbejdstid på dagtur blev givet personalet
dels ved opslag i virksomheden, dels ved trykte meddelelser til fraværende
medarbejdere. Begge steder hed det, at dagholdet fra uge 35 skulle møde
således:
»Mandag-fredag kl. 7.30-14.05
Lørdag kl. 6.55-14.05«
Da den fremtidige arbejdstid inklusiv en daglig kaffepause fra kl. 14.05
til kl. 14.20 imidlertid rettelig skulle være fra kl. 7.30 til kl. 14.20
mandag til lørdag, blev dette den 27. august 1988 præciseret i et af
Leif Johansen og tillidsrepræsentant Rene Lauritzen underskrevet papir, der
under sagen er fremlagt i to versioner. I den af klagerne fremlagte version,
der alene foreligger i fotokopi, hedder det:
»Ang. arbejdstidsændringer fra 1.09.88.
Dagtur møder mandag til lørdag 7.30 til 14.20.
Der er kaffepause fra l4.05 til 14.20.«
I den af de indklagede fremlagte version, der er forsynet med originale
underskrifter, hedder det:
»Ang. arbejdstidsændringer fra 1.09.88, under forudsætning af den
samlede aftales godkendelse.
Dagtur møder mandag til lørdag 7.30 til 14.20.
Der er kaffepause fra 14.05 til 14.20.«
Sætningen »under forudsætning af den samlede aftales
godkendelse« fremtræder på en måde, som kunne give mistanke om, at den
ikke er skrevet samtidig med den øvrige del af papirets maskinskrevne tekst,
idet tegnet efter »88« synes ændret eller forsøgt ændret fra et
punktum til et komma, ligesom der er en lille ændring i det vandrette
linieforløb i det første afsnit. I givet fald kan dog hverken
originaleksemplaret eller den af klagerne fremlagte fotokopi bidrage til
belysning af, om tilføjelsen er skrevet før eller efter, at papiret blev
underskrevet.
Den ændrede arbejdstid på dagtur for personalet i sætteriet blev
gennemført som planlagt, men som nævnt bragt til ophør med virkning fra den
19. september 1988, efter at husaftalen var blevet nedstemt. Dette skete ved
en intern meddelelse af 7. september 1988 - dagen efter afstemningen -
fra Leif Johansen til Preben Foldager. I meddelelsen hedder det:
»På formiddagens møde med tillidsmændene oplystes det, at personalet
har svaret negativt på den helhedsløsning vedrørende ændringer af
arbejdsplan, som vi har diskuteret den 15., 17. og 18. august 1988.
Beskeden fra jer modtages naturligvis med beklagelse, idet jeg havde
opfattet positivitet under forhandlingerne.
Da aftalen på baggrund af det oplyste ikke kan indgås, bortfalder også den
pr. 29/8 - 1988 ændrede mødetid, idet den som bekendt blev iværksat på basis
af tillidsmændenes optimisme vedrørende aftalens godkendelse. Af referaterne
fra vore møder fremgår det, at arbejdstidsændringen er en del af aftalen.
Mødetiden på dagtur vil derfor fra den 19. september 1988 være kl. 8.00
mandag til fredag og fra kl. 7.00 lørdag.«
Det fremlagte eksemplar af meddelelsen er forsynet med en påtegning, der
er underskrevet af Preben Foldager og lyder således:
»Modtaget kl. 14,03. - Svar kl. 14.05:
Jeg må afvise dit postulat om, at der er givet forhåndsløfter fra de 4
deltagende tillidsmænd. - Det er en unødvendig argumentation for at opsige
den ændrede arbejdstid.«
Da den indklagede virksomhed efter klagernes opfattelse har begået
overenskomstbrud ved at bringe den indgåede aftale om ændret arbejdstid til
ophør uden behørigt varsel, afholdtes den 22. december 1988 et fællesmøde til
drøftelse af den opståede uoverensstemmelse. Enighed kunne dog ikke opnås,
hvorefter klagerne indbragte sagen for Arbejdsretten ved klageskrift af 2.
februar 1989.
Til brug for sagen har parterne i fællesskab anmodet dels Den Grafiske
Højskole, dels IBM Danmark A/S, om at besvare en række spørgsmål. Af svaret
fra Den Grafiske Højskole fremgår bl.a., at der i den af de indklagede
fremlagte version af papiret, dateret den 27. august 1988, kan konstateres en
lille ændring i det vandrette linieforløb i første afsnit, men ikke i andet
afsnit. Forandringen i linieforløbet forekommer i øverste linie i første
afsnit i ordene »under forudsætning« og fortsætter i næste linie,
som er parallel med disse to ord og altså udviser et liniefald. Der er en
lille forskel i afstanden mellem linierne i første og andet afsnit, idet
afstanden mellem linierne i andet afsnit er 0,25 mm større.
Af svaret fra IBM Danmark A/S, der har haft den anvendte IBM-skrivemaskine
udleveret, fremgår, at det konstaterede liniefald forudsætter en af to
operationer. Enten er valseudløseren påvirket, hvorved underrulletrykket, der
fastholder papiret mod valsen, er blevet ophævet, således at papiret, der
stadig sidder i maskinen, kan bevæges frit. Eller også har papiret været
udtaget af maskinen og genisat.
For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af nedennævnte vidner.
Afdelingsleder Knud P. Nielsen, der har underskrevet svaret fra IBM
Danmark A/S, har forklaret, at det forekommer ret usandsynligt, at papiret
har været ude af maskinen. Det er langt mere sandsynligt, at anden sætning i
første afsnit er tilføjet efterfølgende ved udløsning af valsen.
Tillidsrepræsentant Preben Foldager har forklaret, at man ved mødet den
15. august 1988 startede med at drøfte tilrettelæggelsen af den ændrede
arbejdstid. Det skete i og for sig »uden for dagsordenen«, men
skyldtes, at der kun var 14 dage tilbage, inden arbejdstidsnedsættelsen
skulle sættes i værk. Fra medarbejdernes side var det et ønske, at den halve
time skulle lægges på lørdagene, men det mødte ingen respons hos ledelsen,
der ikke mente at kunne undvære en halv time denne ene dag om ugen. Ved mødet
denne dag blev man enige om den ændrede arbejdstid på dagtur, således at
arbejdet fremtidig skulle begynde kl. 7.30 i stedet for kl. 8. Det skete
»uden større sværdslag«, og det er det, der er nedfældet i det
fremlagte mødereferat. Aftalen herom var ikke afhængig af, at man nåede til
enighed om de udestående punkter. Den skulle da også have virkning fra den 1.
september 1988. Vidnet var ikke på arbejde den 27. august 1988, men blev
hjemme ringet op af Rene Lauritzen, der fortalte, at han havde fået en
henvendelse fra Leif Johansen, der gerne ville have præciseret, at
bruttoarbejdstiden inklusive kaffepausen fra kl. 14.05 til kl. 14.20 gik til
kl. 14.20 og ikke som anført i meddelelserne til personalet til kl. 14.05.
Den 7. september 1988 underrettede vidnet Leif Johansen om resultatet af
afstemningen den foregående dag og fik så kort efter den fremlagte skrivelse,
hvori Leif Johansen gav meddelelse om, at aftalen om ændret mødetid skulle
bortfalde fra den 19. september 1988. Vidnet ville indkalde til et
tillidsmandsmøde, men folkene på aftenholdet var så fortørnede, at de
nedlagde arbejdet for at drøfte situationen. Ved et forretningsudvalgsmøde i
samarbejdsudvalget kort tid efter blev vidnet præsenteret for det af de
indklagede fremlagte papir, der er dateret den 27. august 1988 og
underskrevet af Rene Lauritzen og Leif Johansen, og hvoraf fremgik, at
aftalen om arbejdstidsændringen var betinget af den samlede aftales
godkendelse. Det var første gang, han så dette papir. Rene Lauritzen var på
grund af sygdom ikke med til mødet, og vidnet måtte derfor sige, at han så
ikke havde yderligere kommentarer til den foretagne annullation af aftalen om
ændret arbejdstid, men gerne ville have en kopi af papiret. Straks efter
mødet ringede han til Rene Lauritzen og spurgte ham, om han ikke kunne
huske, hvad han havde skrevet under på. Rene Lauritzen fastholdt, at han kun
havde skrevet under på et papir med en tilføjelse om kaffepauser og den heraf
følgende ændrede bruttoarbejdstid. Tilføjelsen om, at aftalen om ændret
arbejdstid var indgået under forudsætning af den samlede aftales godkendelse,
kunne Rene Lauritzen ikke genkende. Da Rene Lauritzen igen mødte på arbejde
en uges tid senere, viste vidnet ham kopien af det pågældende papir.
Rene Lauritzen fastholdt, at det ikke var et papir med det indhold, han
havde skrevet under på. Nogen tid senere kom han løbende med den af klagerne
fremlagte fotokopi af aftalen, som han havde fundet i sin bakke med post.
Leif Johansen har sagt til vidnet, at faktorerne ikke var helt tilfreds med
den ændrede arbejdstid, og at han i øvrigt havde fortrudt, at han var gået
med til at lade ordningen træde i kraft inden afstemningen, for den ændrede
arbejdstid skulle have været »guleroden«, der sikrede en vedtagelse
af hele planen.
Tillidsrepræsentant Rene Lauritzen har forklaret, at arbejdstidsændringen
blev aftalt på det første møde den 15. august 1988. Man var enige om, at det
var unødvendigt at underskrive noget papir herom, men det blev medtaget i
mødereferatet, fordi dette blev lavet på grundlag af den tekst, der allerede
stod i et tekstbehandlingsanlæg. Det papir, vidnet underskrev den 27. august
1988, er det, der svarer til den af klagerne fremlagte fotokopi. Det var
faktor Peer Johansen, der kom med papiret, der da var underskrevet af Leif
Johansen. Peer Johansen forklarede, at der var sket en fejl i de meddelelser
om den ændrede arbejdstid, som var tilgået medarbejderne, idet kaffepausen
ikke var kommet med. Det var derfor, det skulle laves korrekt. Vidnet skrev
så under på papiret, som Peer Johansen tog med, da han gik. Vidnet ringede
bagefter til Foldager og forklarede denne, hvad han havde skrevet under på.
Efter afstemningen var vidnet sygemeldt nogle dage, men blev på et tidspunkt
ringet op af Foldager, der sagde, at han var blevet præsenteret for et papir,
hvori der stod, at aftalen om ændret arbejdstid var under forudsætning af den
samlede aftales godkendelse. Vidnet svarede, at han aldrig havde set et
sådant papir. Da han mødte på arbejde igen, lå papiret på hans bord. Vidnet
tog det og gik ned til Leif Johansen, der straks udbrød, at det godt nok var
noget skidt eller noget svineri med den der aftale. Det erklærede vidnet sig
enig i. Da han kort efter så i sin bakke med post, fandt han en kuvert med en
fotokopi af det af klagerne fremlagte papir, som var det papir, han havde
underskrevet.
Tillidsrepræsentant Lisbeth Jensen har forklaret, at aftalen om ændret
arbejdstid blev indgået under møderne midt i august 1988 uafhængigt af de
øvrige ting, man forhandlede om. Efter meddelelsen den 7. september 1988 om
bortfald af den ændrede mødetid blev arbejdet nedlagt, og folkene gik til
fagligt møde. Vidnet oplyste herunder, at aftalen om den ændrede arbejdstid
ikke var knyttet til nogen forudsætning. For en sikkerheds skyld ringede hun
dog til de øvrige tillidsrepræsentanter, der bekræftede dette. Hun mødtes så
med Leif Johansen og forlangte, at meddelelsen om bortfald skulle trækkes
tilbage. Ved den lejlighed fremviste Leif Johansen ikke noget papir og
henviste heller ikke til, at der skulle være underskrevet et papir
indeholdende en forudsætning om den samlede aftales godkendelse.
Produktionschef Leif Johansen har forklaret, at han har deltaget i
samtlige forhandlinger om husaftalen. Der blev ikke indgået nogen endelig
aftale om ændring af mødetiden den 15. august 1988. Man har drøftet de
ønsker, som var fremkommet, men nogen aftale blev som sagt ikke indgået.
Spørgsmålet om mødetid blev således aldrig taget ud af det samlede
forhandlingskompleks. Det af de indklagede fremlagte originale papir, dateret
den 27. august 1988, er konciperet af vidnet. Der var sket det, at
meddelelserne om den ændrede arbejdstid pr. 1. september 1988 var blevet
udformet forkert på grund af en misforståelse med hensyn til kaffepausen, der
skulle indregnes i bruttoarbejdstiden. Vidnet ville derfor sikre sig, at der
var enighed om, hvad ændringen indebar. Han skrev i hånden en kladde med det
indhold, som fremgår af papiret, og tilkaldte derefter faktor Peer Johansen,
som han bad renskrive kladden. Peer Johansen skrev herefter det fremlagte
papir på maskine i vidnets kontor. Vidnet underskrev papiret, der indeholdt
forudsætningen om godkendelse af den samlede aftale, hvorefter Peer Johansen
gik op i sætteriet med papiret og fik Rene Lauritzens underskrift på dette.
Ved et møde den 30. august 1988, hvorunder man drøftede en sidste afpudsning
af husaftalen inden afstemningen, forklarede vidnet nærmere om baggrunden for
det papir, der var underskrevet den 27. august 1988, og det blev vist frem
under mødet. Vidnet spurgte Rene Lauritzen, om han ville have en kopi af
papiret, men det afslog han. Vidnet bestrider, at Rene Lauritzen har
henvendt sig til ham kort efter meddelelsen om bortfald af aftalen om den
ændrede arbejdstid. Først den 6. oktober 1988 fik han en henvendelse fra
tillidsrepræsentanterne, der gjorde gældende, at man havde et papir med et
andet indhold end det, der havde været fremme tidligere.
Teknisk direktør John Christensen har forklaret, at han i august 1988
kontaktede Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for at høre,
om det ville være muligt at ændre arbejdstiden, inden afstemningen om aftalen
som helhed havde fundet sted, idet arbejdstidsændringen var en del af denne
aftale. Vidnet talte med fuldmægtig Eva Hvelplund, der ikke havde noget at
indvende herimod, når det blev præciseret, at det var en forudsætning, at
aftalen som helhed blev godkendt.
Faktor Peer Johansen har forklaret, at han deltog i forhandlingerne om
husaftalen fra begyndelsen. Man har ved alle møderne drøftet samtlige
problemer og har ikke aftalt noget særskilt for så vidt angår ændret
arbejdstid. Vidnet har på maskine renskrevet det af de indklagede fremlagte
papir vedrørende den ændrede mødetid. Det skete på Leif Johansens kontor.
Leif Johansen havde skrevet en kladde, som han bad vidnet renskrive efter at
have sikret sig, at der var en tillidsrepræsentant på arbejde på det
pågældende tidspunkt. Vidnet er helt sikker på, at kladden også indeholdt
ordene om forudsætningen, men kan ikke forklare, hvorfor det ser ud, som om
sidste sætning i første afsnit er føjet til efterfølgende. Han tør ikke sige,
om han har haft papiret ude af maskinen, inden sætningen blev skrevet. Han er
imidlertid sikker på, at det hele var skrevet, inden Leif Johansen og Rene
Lauritzen underskrev papiret. Papiret blev omtalt på et møde den 30. august
1988, hvorunder Leif Johansen spurgte, om nogen ønskede kopi heraf. Det var
der ingen, der gjorde.
Faktor Erik Yde har forklaret, at han deltog i mødet den 30. august 1988,
hvorunder Leif Johansen omtalte papiret af 27. august 1988 og spurgte, om
det var i orden, hvilket Rene Lauritzen og de øvrige deltagere bekræftede.
Fuldmægtig Eva Hvelplund har forklaret, at hun, der er ansat i Danske
Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation, midt i august 1988 blev ringet
op af direktør John Christensen, der orienterede hende om forhandlingerne
vedrørende husaftalen og til sidst spurgte hende om en detalje vedrørende
arbejdstidsændringen, som man gerne ville gennemføre pr. 1. september 1988.
Vidnet gav udtryk for, at det var en dårlig ide at lave delløsninger, og at
det i hvert fald måtte ske med forbehold, således at det var en forudsætning,
at hele aftalen senere blev godkendt.
Klagerne har til støtte for påstanden anført, at det efter bevisførelsen
må lægges til grund, at der i august 1988 blev indgået en endelig og bindende
aftale om ændrede mødetider på dagtur i sætteriet. Aftalen var således
uafhængig af de øvrige elementer i husaftalen. Virksomheden har derfor gjort
sig skyldig i overenskomstbrud ved at dekretere bortfald af aftalen i stedet
for at opsige denne med behørigt varsel.
Klagerne har nærmere anført, at det lå fast, at arbejdstiden skulle
nedsættes pr. 1. september 1988, og at arbejdstidsændringerne derfor måtte
være lagt fast inden denne dato. Som forklaret af tillidsrepræsentanterne
nåede man da også til definitiv enighed herom ved mødet midt i august 1988.
Dette støttes af de meddelelser om den ændrede mødetid, som tilgik
medarbejderne, og som intet forbehold indeholdt vedrørende den samlede
aftales godkendelse. Et sådant forbehold ville heller ikke have været
naturligt, da der ikke er nogen indre sammenhæng mellem arbejdstidsændringen
og de øvrige bestemmelser i husaftalen. Det forbehold, som indeholdes i det
af de indklagede fremlagte eksemplar af papiret dateret den 27. august 1988,
må antages at være indføjet efterfølgende, hvilket støttes både af Rene
Lauritzens forklaring og af de til brug for sagen indhentede udtalelser fra
Den Grafiske Højskole og IBM Danmark A/S. Hvis Peer Johansen fik en kladde
med den fulde tekst, forekommer det uforklarligt, hvorfor det renskrevne
papir kom til at se ud, som tilfældet er. Hertil kommer, at papiret først
dukkede op, efter at problemerne var opstået den 7. september 1988, idet det
efter tillidsrepræsentanternes samstemmende forklaringer må lægges til grund,
at de ikke har deltaget i noget møde den 30. august 1988, hvor papiret skal
være vist frem. Endelig er der i meddelelsen fra Leif Johansen om bortfald
af aftalen om ændret mødetid alene henvist til »referaterne fra vore
møder« som grundlag for påstanden om, at arbejdstidsændringen var en del
af den samlede aftale. Havde man dengang kunnet henvise til et også af
Rene Lauritzen underskrevet papir herom, havde det været naturligt at gøre
det. Først dagen efter fik tillidsrepræsentanterne imidlertid forevist et
sådant papir.
De indklagede har anført, at det påhviler klagerne at bevise, at
forbeholdet i det af de indklagede fremlagte papir, dateret den 27. august
1988 og underskrevet af Rene Lauritzen og Leif Johansen, er indføjet, efter
at papiret var blevet underskrevet. Et sådant bevis har klagerne imidlertid
ikke ført. Svarene fra Den Grafiske Højskole og fra IBM Danmark A/S beviser i
realiteten intet, i hvert fald ikke at papiret har været ude af maskinen,
idet det tværtimod efter afdelingsleder Knud P. Nielsens forklaring må
læggers til grund som det mest sandsynlige, at tilføjelsen er sket med
papiret fortsat i maskinen blot ved at udløse valsen. Der er end ikke skabt
en formodning for, at forbeholdet er indføjet efter underskrift. Noget sådant
bestrides da også, ikke blot af Leif Johansen, men også af Peer Johansen,
der er helt sikker på, at kladden og det renskrevne papir indeholdt den
omtvistede forudsætning, inden papiret blev underskrevet.
De indklagede har i anden række anført, at det i øvrigt ikke kan være
afgørende for sagens udfald, om der foreligger en skriftlig aftale med
forbehold om godkendelse af det samlede aftalekompleks, idet den mundtlige
aftale om arbejdstidsændringens gennemførelse pr. 1. september 1988 indeholdt
et sådant forbehold. Det fremgår udtrykkeligt af sidste stykke i det
fremlagte arbejdsnotat, som også tillidsrepræsentanterne var med til at
udforme, og som var grundlaget for drøftelserne under de senere møder i
august 1988.
Arbejdsretten skal udtale:
Hverken de på afgørende punkter helt modstridende forklaringer eller det
under sagen i øvrigt oplyste, herunder de af parterne indhentede svar fra Den
Grafiske Højskole og IBM Danmark A/S, giver retten grundlag for at afgøre,
hvorvidt forbeholdet i det af de indklagede fremlagte papir, dateret den 27.
august 1988 og underskrevet af tillidsrepræsentant Rene Lauritzen og
produktionschef Leif Johansen, er tilføjet før eller efter underskrivelsen.
Da klagerne heller ikke på anden måde har godtgjort, at aftalen om den
ændrede mødetid, som blev iværksat sammen med arbejdstidsændringen pr. 1.
september 1988, var endelig og uafhængig af, om det samlede aftalekompleks
blev vedtaget eller forkastet ved den afstemning herom, som skulle ske kort
efter den 1. september 1988, må det lægges til grund, at den indklagede
virksomhed har været berettiget til at lade aftalen om ændret mødetid
bortfalde som sket, efter at de øvrige foreslåede ændringer i husaftalen var
blevet forkastet. Arbejdsretten tager derfor de indklagedes
frifindelsespåstand til følge.
Med sagens omkostninger til Arbejdsretten forholdes efter omstændighederne
som nedenfor bestemt.
T h i k e n d e s f o r r e t :
De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings
Forhandlingsorganisation for Aalborg Stiftstidende, frifindes.
Sagens omkostninger 2.000 kr. skal betales til Arbejdsretten med halvdelen
af hver af parterne.
Officielle noter
Særlige noter:
(* 1) Offentliggjort i Arbejdsretligt Tidsskrift 1989, side 117.
Lignende dokumenter
- Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Faglig voldgift.(* 1) (* 2) Bod pålagt arbejdsgiver for undladelse af at betale løn i forbindelse med en overenskomststridig hjemsendelse. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Morten Ulrich) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Fyens Stiftstidende (advokat Michael v. Kauffmann). Dommere: Bæhring, Agnete Halmind, Kiil (retsformand), Albæk Petersen, Strube, Sven F. Thomsen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Kollektiv overenskomst 2. Forhandling om, indgåelse og fornyelse af kollektiv overenskomst. Særoverenskomst (* 1) (* 2) Lokalaftale indgået uden godkendelse af arbejdsgiverens organisation gyldig. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlings- organisation på egne vegne og for Fyens Stiftstidende A/S (advokat Jørgen Brink). Dommere: Erik Balle, Jon Palle Buhl, Max Bæhring, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand) og Sløk. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Overenskomstbrud og bod pålagt Kutyme. Særoverenskomst. Underbetaling. Arbejdsgiver idømt bod for at bringe betalt frokostpause til ophør uden varsel.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf- Forbund (konsulent Morten Ulrich) mod Vestsjællands Avissats ApS, Sofievej 2, Slagelse. v. C. Wulff Clausen, Vestergade 131A, Silkeborg. Retsinformation · 24. september 1997
- Fysisk blokade. Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt.(* 1) (* 2) Hjemsendelse efter at arbejdere havde nægtet at arbejde under politibeskyttelse fundet retsmæssig. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Aalborg Stiftstidende (fuldmægtig Mona Davidsen). Dommere: Bjerregaard (retsformand), Bredmose, Agner Christensen, Degerbøl, Kofod, Spang-Hanssen og Willy Strube. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.1.1. Overenskomstbrud og bod pålagt(* 1) (* 2) Hjemsendelse fundet overenskomststridig. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Fyens Stiftstidende (advokat Jørgen Brink). Dommere: Bjerregaard (retsformand), Bredmose, Agner Christensen, Degerbøl, Kofod, Spang-Hanssen og Willy Strube. Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Dansk Litografisk Forbund og Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Rotationen Nykøbing Falster A/S (advokat Merete Preisler). Dommere: Bangert (retsformand), Agnete Halmind, Arnold Hansen, Otto Hansen, Knap, Kofod, og Spang-Hanssen. Bod 2.3.2. Hovedaftalens § 7 stk. 2. Kollektiv overenskomst 4. Virksomhedsoverdragelse. (* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997