Kollektiv overenskomst 2. Forhandling om, indgåelse og fornyelse af kollektiv overenskomst. Særoverenskomst (* 1) (* 2) Lokalaftale indgået uden godkendelse af arbejdsgiverens organisation gyldig. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlings- organisation på egne vegne og for Fyens Stiftstidende A/S (advokat Jørgen Brink). Dommere: Erik Balle, Jon Palle Buhl, Max Bæhring, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand) og Sløk.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kollektiv overenskomst 2. Forhandling om,
indgåelse og fornyelse af kollektiv overenskomst. Særoverenskomst (* 1) (* 2)
Lokalaftale indgået uden godkendelse af arbejdsgiverens organisation gyldig.
Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels
Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings
Forhandlings- organisation på egne vegne og for Fyens Stiftstidende A/S
(advokat Jørgen Brink). Dommere: Erik Balle, Jon Palle Buhl, Max Bæhring,
Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand) og Sløk.
Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Dansk
Typograf-Forbund indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades
Forenings Forhandlingsorganisation på egne vegne og for Fyens Stiftstidende
A/S for Arbejdsretten for overenskomststridig handlemåde ved at tilbagekalde
en mellem repræsentanter for virksomheden og typograferne indgået lokal
lønaftale, som Det tekniske Forhandlingsudvalg under Danske Dagblades
Forenings Forhandlingsorganisation har nægtet at godkende.
Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende:
Efter at loven om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og
aftaler m.v. var trådt i kraft den 1. april 1985, blev der indledt
forhandlinger om en lønaftale mellem virksomheden og det typografiske
personale. Forhandlingerne resulterede i en 2-årig lønaftale af 21. august
1985, indeholdende en regulering af typografernes ugeløn med 75 kr. pr. 1.
april 1985 og yderligere 75 kr. pr. 1. marts 1986. Forud for aftalens
indgåelse havde Forhandlingsorganisationens tekniske Forhandlingsudvalg på
virksomhedens forespørgsel tilkendegivet, at en aftale med dette indhold
ville kunne godkendes, selv om de fastsatte beløbsrammer i loven om fornyelse
og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. derved blev
overskredet i overenskomstperiodens andet år. I overensstemmelse hermed blev
aftalen godkendt i udvalget den 9. september 1985.
Forud herfor var der imidlertid føjet et »tillæg« til aftalen i
form af et »Mødereferat - vedrørende lønforhandling 21. august
Læs alt
1985«. Af referatet fremgår, at mødedeltagerne var virksomhedens
tekniske direktør Carsten Østerbye og fællestillidsmanden Povl Rasmussen, der
begge har underskrevet referatet. I dette hedder det bl.a.:
»I forbindelse med den dags dato underskrevne aftale om
lønforhøjelser, er det klart, at eventuelle yderligere lønforhandlinger først
kan finde sted, hvis lønforhøjelsen pr. 1. marts 1986 bringer Fyens
Stiftstidendes typografers løn i ubalance i forhold til DT-F's
halvårsstatistik, altså at der sker en udhuling af typografernes løn i
forhold til den nuværende placering i statistikken, samt i forhold til det
odense'anske gennemsnit (Odense afdeling). En eventuel regulering som følge
af ovenstående, sker først, når den tekniske direktør og fællestillidsmand
har halvårs statistikken (oktober 1986) til rådighed for beregning.
Fyens Stiftstidendes intentioner med gratialet er, at det er kommet for at
blive, men Fyens Stiftstidende har gjort opmærksom på, at gratialet kan indgå
i en eventuel indført overskudsdeling.
Karensdagsordningen vil blive ophævet fra og med mandag 26. august 1985.
21. august 1985, tilføjelse 26. august 1985.«
Mødereferatet, som ikke medfulgte ved fremsendelsen af lønaftalen af 21.
august 1985 til godkendelse i Forhandlingsudvalget, fik
Forhandlingsorganisationen først kendskab til den 17. september 1985 under et
mæglingsmøde i Århus, hvori deltog bl.a. afdelingschef Sven-Erik Hørmann fra
Forhandlingsorganisationen. Denne kontaktede virksomheden, der den 26. s.m.
fremsendte mødereferatet med tilføjelsen af 26. august 1985. Under et
telefonmøde den 27. september 1985 besluttede Forhandlingsudvalget herefter
at nægte godkendelse af tillægget, hvilket samme dag blev meddelt
virksomhedens ledelse telefonisk og efterfølgende bekræftet i en skrivelse af
4. oktober 1985, hvori det hedder:
»Vedr.: Husaftaler - lønregulering.
I fortsættelse af behagelig telefonsamtale ved teknisk direktør Carsten
Østerbye skal det hermed bekræftes, at Det tekniske Forhandlingsudvalg på et
telefonmøde, fredag, den 27. september 1985, har behandlet det af Fyens
Stiftstidende fremsendte aftalekompleks bestående af......... mødereferat
dateret 21. august 1985 underskrevet af tekniske direktør Carsten Østerbye og
fællestillidsmand Poul Rasmussen.
Det tekniske Forhandlingsudvalg behandlede på sit møde den 9. september
1985 den mellem Fyens Stiftstidende og det typografiske personale indgåede
lønaftale dateret 21. august 1985. Denne aftale godkendtes.
Udvalget har nu gennemgået mødereferatet, der knytter sig til den
godkendte lønaftale samt uddyber forståelsen af samme. Udvalget kan efter det
nu oplyste ikke godkende aftalen, idet det af mødereferatet fremgår, at der
er en genforhandlingsklausul og, at denne genforhandlingsklausul relaterer
sig til Dansk Typograf-Forbunds halvårs statistik, med det resultat at sker
der en udhulning af typografernes løn i forhold til den nuværende placering i
statistikken samt i forhold til det odenseanske gennemsnit (Odense afdeling)
udløser dette eventuelt en regulering.
Udvalget skal gøre opmærksom på, at man netop i 1981 var ude i en
langvarig konflikt med det formål at frigøre sig for enhver lønaftale
byggende på statistiske gennemsnit eller automatik. Udvalget ser derfor med
megen alvor på det mødereferat, der nu dukker op om forståelsen af
lønaftalen.
Det må derfor skriftligt meddeles fællestillidsmand Poul Rasmussen, at
mødereferatet om forståelsen af lønaftalen ikke har kunnet godkendes, og
dermed bortfaldet med øjeblikkelig virkning, og at det ikke senere vil kunne
påberåbes.
Udvalget imødeser kopi af den skriftlige meddelelse til
fællestillidsmanden, hvorpå der kvitteres for modtagelsen.
Da indholdet af aftalen er et alvorligt brud på den politik, der blev lagt
i forbindelse med konflikten i 1981, ser Det tekniske Forhandlingsudvalg sig
nødsaget til at videresende sagen til Forhandlingsorganisationens
bestyrelse.«
I skrivelse af 23. december 1985 underrettede virksomhedens ledelse
herefter fællestillidsmand Povl Rasmussen om Forhandlingsorganisationens
afgørelse. Det hedder i skrivelsen:
»Vedr.: lønaftalen af 21/8-85 samt mødereferat af 21/8-85 og 26/8-85.
Ovenstående aftale og mødereferat er i overensstemmelse med de gældende
regler sendt til godkendelse i DDFF.
Lønaftalen er blevet godkendt, men DDFF vil ikke godkende mødereferatet.
Årsagen til dette er at referatet, efter Forhandlingsorganisationens
opfattelse, har indbygget en automatisk virkende regulering. En del af
konflikten i 1981 gik netop på at fjerne automatiske reguleringer, derfor vil
DDFF ikke godkende nogen form for lokal ordning, der kan medvirke til at
indføre automatiske reguleringer igen.
For en ordens skyld vil jeg gerne understrege, at DDFF's afvisning af
mødereferatet alene går på lønreguleringen, DDFF afviser hverken gratiale
eller karensdagsordningen.
Det er Fyens Stiftstidendes opfattelse, at lønaftalen som sådan består,
men at mødereferatets henvisning til lønreguleringerne er bortfaldet. Da
mødereferatet, en af typografernes forudsætninger for at indgå lønaftalen, nu
er bortfaldet, foreslår jeg, at vi mødes i
»lønforhandlingsudvalget« snarest muligt for at drøfte
konsekvenserne for lønaftalekomplekset.'
Fællestillidsmand Povl Rasmussen besvarede skrivelsen den 27. december
1985 og understregede i sit svar, at det tekniske personale fastholdt
aftalen, herunder mødereferatet, der var indgået uden forbehold ca. 4 måneder
tidligere, men at man naturligvis var villig til at komme til et møde.
Mødet blev afholdt den 2. januar 1986. I referatet fra mødet hedder det:
»CØ startede med at gennemgå brevet af 23. december 1985 og sluttede
med at gøre opmærksom på, at Fyens Stiftstidende a-s havde den opfattelse, at
lønaftalen bestod - men at Fyens Stiftstidende a-s var opmærksom på, at en af
typografernes forudsætninger for at indgå lønaftalen var bortfaldet.
P.R. henviste til typografernes brev af 27.12.85 og gjorde opmærksom på,
at der er gået 4 måneder, siden lønaftalen blev indgået, og at aftalen ikke
har noget forbehold.
PR gjorde endvidere opmærksom på konsekvenser for aftaleindgåelser i al
almindelighed, hvis den ene part kan komme et kvartal efter aftalers
indgåelse, og blot meddele at aftalen ikke blev godkendt af den respektive
organisation, ville det efter PR's opfattelse blive sværere at indgå aftaler
i fremtiden.
PR undrede sig meget over formen, idet PR ikke havde hørt om brevet før
18.12.85, hvor han af helt andre årsager mødte Sven-Erik Hørmann, DDFF, i
København, og Sven-Erik Hørmann havde spurgt, om PR havde fået et brev fra
CØ, da PR svarede, at han ikke havde modtaget noget brev fornylig - ville
Sven-Erik Hørmann ikke kommentere det yderligere, med begrundelsen at vi
skulle være gode ved hinanden i juletiden.
CØ beklagede, at Sven-Erik Hørmann havde været så åbenmundet.
Per R påpegede, at DT-F ikke skal godkende en lokal indgået lønaftale, Per
R var opmærksom på, at arbejdsgiverorganisationen havde denne ret i henhold
til overenskomsten.
PR gjorde endnu engang opmærksom på, at der var gået 4 måneder fra
lønaftalens indgåelse til brevet dateret 23.12.85, og gjorde samtidig
opmærksom på, at det jo ikke var nogle lønforhandlinger, der var overstået på
»8 dage«, men forhandlingerne om lønaftalens indgåelse varede i
knapt et halvt år.
CØ forklarede, at når typograferne oplevede, at der var gået så lang tid,
så skyldtes det alene, at Fyens Stiftstidende ikke havde gjort typograferne
opmærksomme på problemer, der var opstået i forholdet til DDFF.
DDFF havde i slutningen af september sendt indtil flere breve til Fyens
Stiftstidende. Fyens Stiftstidende havde protesteret mod brevenes indhold,
idet brevene efter Fyens Stiftstidendes opfattelse var fyldt med
misforståelser. Nu var forholdet afklaret mellem Fyens Stiftstidende og DDFF
i et brev, som Fyens Stiftstidende havde modtaget den 17.12.1985, da
resultatet er blevet, som det er, kan man med bagklogskab nemt konstatere, at
Fyens Stiftstidende selvfølgelig skulle have informeret typograferne på et
tidligere tidspunkt, men Fyens Stiftstidende havde valgt ikke at informere på
et tidligt tidspunkt for ikke at skabe unødvendig uro. Mødet sluttede ved, at
PR meddelte, at den tekniske personaleklub ville indklage Fyens Stiftstidende
a-s for aftalebrud.
Der var på mødet enighed om, at begge parter skulle medvirke til en
afklaring af Fyens Stiftstidendes brev af 23. december 1985, så hurtigt som
muligt.'
Efter afholdt fællesmøde en 17. februar 1986 blev sagen ved klageskrift af
5. marts 1986 indbragt for Arbejdsretten, hvor klagerne har nedlagt påstand
om, at indklagede, Fyens Stiftstidende A/S, tilpligtes at efterleve aftalen
af 21. og 26. august 1985, og at såvel Fyens Stiftstidende A/S som Danske
Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation tilpligtes til Dansk
Typograf-Forbund at betale en efter rettens skøn fastsat bod.
De indklagede har påstået frifindelse.
Det er oplyst, at overenskomsten mellem Danske Dagblades Forenings
Forhandlingsorganisation og Dansk Typograf-Forbund siden
overenskomstfornyelsen i 1983 indeholder en bestemmelse om, at
»arbejdsgiverorganisationen og virksomhederne er berettiget til at
begrænse den samlede lønudvikling i den enkelte virksomhed.« I den
københavnske overenskomst findes en udtrykkelig bestemmelse om, at
husoverenskomster for at være gyldige skal godkendes af organisationerne og i
øvrigt kan opsiges gensidig med 4 ugers varsel. I provinsoverenskomsten
findes ingen tilsvarende bestemmelse, men efter indklagedes opfattelse er der
mangeårig praksis for, at husaftaler også i provinsen først får gyldighed,
når de er godkendt af organisationerne.
For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af afdelingschef i Danske
Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation Sven-Erik Hørmann og teknisk
direktør Carsten Østerbye.
Afdelingschef Sven-Erik Hørmann har forklaret, at
Forhandlingsorganisationen efter vedtagelsen af overenskomstfornyelsesloven
udsendte et cirkulære til medlemmerne, hvoraf fremgik, at lønnen det første
år maksimalt måtte stige 2%, svarende til 75 kr. om ugen, og det følgende år
1,5%, svarende til 60 kr. om ugen. I den følgende tid var man i stadig
kontakt med medlemsvirksomhederne, herunder Fyens Stiftstidende A/S, for at
bistå disse under lønforhandlingerne. På et tidspunkt blev vidnet kontaktet
af direktør Østerbye, der oplyste, at man nu havde mulighed for at indgå en
2-årig aftale med typograferne og dermed undgå de komplikationer, som normalt
følger med de lokale lønforhandlinger. Forudsætningen herfor var imidlertid,
at der kunne dispenseres fra cirkulærets bestemmelse om, at lønnen det andet
år kun måtte stige med 60 kr. om ugen, således at der også dette år kunne ske
forhøjelse med 75 kr. om ugen. Fra Forhandlingsudvalgets side tilkendegav
man, at en sådan aftale kunne forventes godkendt. Man fik herefter tilsendt
aftalen af 21. august 1985, men ikke tillægget til denne. Aftalen blev
godkendt den 9. september 1985. Vidnet blev først under mæglingsmødet i Århus
den 17. s.m. bekendt med tillægget til aftalen, som han straks var klar over
ikke kunne godkendes, fordi man i 1981 havde været ude i en omfattende
konflikt netop med det formål at få afskaffet den automatiske lønregulering.
Vidnet ringede derfor straks til direktør Østerbye, der erkendte, at der
forelå et sådant tillæg til den godkendte aftale. Under samtalen fik vidnet
nærmest det indtryk, at tillægget ikke var noget, som Forhandlingsudvalget
skulle have set. Ved telefonmødet i udvalget den 27. september 1985 blev
tillægget underkendt, hvilket vidnet straks efter telefonisk underrettede
direktør Østerbye om og efterfølgende bekræftede i brevet af 4. oktober 1985.
Som anført i brevet blev sagen sendt til Forhandlingsorganisationens
bestyrelse, der besluttede at idømme Fyens Stiftstidende A/S en bøde på
50.000 kr. Da vidnet i december 1985 talte med fællestillidsmand Povl
Rasmussen, blev han overrasket over at høre, at denne endnu ikke var
underrettet om underkendelsen af tillægget, idet Forhandlingsorganisationen
forventer, at medlemmerne retter sig efter de afgørelser, der træffes i
Forhandlingsudvalget og - organisationen.
Teknisk direktør Carsten Østerbye har forklaret, at man fra virksomhedens
side efter 3-4 måneders lønforhandlinger i foråret 1985 besluttede, at man
skulle stræbe efter at få 2-årige aftaler med personalegrupperne, hvis dette
overhovedet var muligt, for dermed at undgå flere belastende lønforhandlinger
i overenskomstperioden. Man gik derfor med til at forhøje lønnen med 75 kr.
om ugen også i det andet overenskomstår. Det gav imidlertid anledning til
mange diskussioner, fordi typograferne var bange for, at der kunne være
andre, som sprængte lønrammerne og dermed opnåede større lønforhøjelser i
løbet af 2-års perioden. Vidnet og fællestillidsmand Povl Rasmussen enedes
derfor om det tillæg til aftalen af 21. august 1985, som fremgår af
mødereferatet. Både vidnet og typograferne var fuldstændig klar over, at
tillægget ikke var i overensstemmelse med Forhandlingsorganisationens
cirkulære, og at kun selve lønaftalen, men ikke tillægget, ville blive
godkendt af Forhandlingsudvalget. Man var med andre ord helt klar over, at
man skulle »gå stille med dørene«. Tillægget blev derfor ikke sendt
ind til Forhandlingsudvalget til godkendelse.
Klagerne har til støtte for påstandens første led anført, at der under
lønforhandlingerne opnåedes enighed om en aftale, der nok gik uden for de
rammer, som var afstukket af Forhandlingsorganisationen, men som virksomheden
ikke var blevet intimideret til at indgå. Virksomheden, der var klar over, at
tillægget ikke ville blive godkendt af Forhandlingsudvalget, skjulte dette
for udvalget og fremsendte alene aftalen af 21. august 1985 til godkendelse.
Den efterfølgende underkendelse af tillægget til aftalen blev klagerne først
underrettet om den 23. december 1985. Under disse omstændigheder må
virksomheden være bundet af aftalen som helhed, herunder tillægget til denne.
Fællestillidsmanden måtte kunne gå ud fra, at han forhandlede med en
ligestillet part, og det var direktør Østerbyes ansvar, at man fra
virksomhedens side skjulte noget over for sin egen organisation. I givet fald
måtte man fra organisationens side have reageret omgående og ikke først efter
en uges forløb, hvorefter man - uanset det strenge pålæg til virksomheden i
skrivelsen af 4. oktober 1985 - forholdt sig passiv med den følge, at
virksomheden først efter ca. 4 måneders forløb underrettede
fællestillidsmanden om underkendelsen af tillægget.
Til støtte for påstandens andet led har klagerne anført, at der foreligger
et klart brud på en indgået aftale, der må udløse bodsansvar for
virksomheden. Da Forhandlingsorganisationen aktivt har deltaget heri, må også
organisationen ifalde ansvar for det begåede aftalebrud.
De indklagede har bestridt, at tillægget til aftalen af 21. august 1985 er
gyldigt, idet husaftaler skal godkendes af organisationerne for at have
gyldighed, og en sådan godkendelse ikke er opnået for så vidt angår
tillægget, men alene for aftalen. Det er vel rigtigt, at
provinsoverenskomsten ikke indeholder en bestemmelse svarende til
bestemmelsen i Københavneroverenskomsten om godkendelse som
gyldighedsbetingelse, men praksis er den samme efter de to overenskomster,
hvilket klagerne er fuldstændig klar over. Det er derfor uden betydning, at
der ikke er taget udtrykkeligt forbehold om godkendelse af aftalen og
tillægget hertil. Forhandlingsudvalgets underkendelse af tillægget har
hjemmel i den bestemmelse i parternes overenskomst, hvorefter
arbejdsgiverorganisationen er berettiget til at begrænse den samlede
lønudvikling i den enkelte virksomhed. Den påståede passivitet er uden
betydning i denne sag, fordi typograferne var ganske på det rene med, at den
første godkendelse af aftalen blev givet under urigtige forudsætninger, og at
tillægget hertil ikke ville blive godkendt og derfor ikke skulle forelægges
Forhandlingsorganisationen til godkendelse. Hverken virksomheden eller
organisationen har handlet overenskomststridigt ved henholdsvis at fragå en
aftale, som begge parter vidste ikke ville blive godkendt, og ved at
underkende denne aftale. Der er derfor heller intet grundlag for at tage
klagernes bodspåstand til følge.
Arbejdsretten skal udtale:
Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at der under
lønforhandlingerne i foråret og sommeren 1985 mellem repræsentanter for
virksomhedens ledelse og typograferne opnåedes enighed dels om en 2-årig
aftale, der kunne godkendes af organisationerne, dels om et tillæg hertil, om
hvilket begge parter vidste, at det ikke ville blive godkendt af
virksomhedens organisation. Der var derfor enighed om, at tillægget ikke
skulle indsendes til organisationen, men være gældende mellem parterne uden
sådan godkendelse.
I hvert fald under disse omstændigheder findes organisationens senere
underkendelse af tillægget ikke at kunne fritage virksomheden for at
overholde denne del af aftalen, hvis gyldighed parterne imellem netop ikke
var betinget af eller forudsatte organisationernes godkendelse. For så vidt
angår første led af påstanden gives der herefter klagerne medhold.
Hvad bodspåstanden angår, finder retten, at hverken
Forhandlingsorganisationen eller virksomheden har pådraget sig bodsansvar ved
henholdsvis at underkende og derefter søge at frigøre sig for en aftale, som
typograferne ved aftalens indgåelse vidste ville blive underkendt, hvis
Forhandlingsorganisationen fik kendskab til den, og som repræsentanter for
forbundet derefter selv gjorde organisationen bekendt med under et senere
mæglingsmøde i Århus. De indlagedes frifindelsespåstand tages derfor for så
vidt til følge.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, Fyens Stiftstidende A/S, tilpligtes at efterleve aftalen af
21. og 26. august 1985. I øvrigt frifindes såvel denne indklagede som
indklagede, Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation.
I sagsomkostninger betaler de indklagede 2.000 kr. til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s. 92 (note 42), Hasselbalch
Kollektivarbejdsretten s. 85, K 10.924 (A 1986 s.103), K 8385 (A 1978 s.88).
Lignende dokumenter
- Bod 2.1.1. Overenskomstbrud og bod pålagt(* 1) (* 2) Hjemsendelse fundet overenskomststridig. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Fyens Stiftstidende (advokat Jørgen Brink). Dommere: Bjerregaard (retsformand), Bredmose, Agner Christensen, Degerbøl, Kofod, Spang-Hanssen og Willy Strube. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Faglig voldgift.(* 1) (* 2) Bod pålagt arbejdsgiver for undladelse af at betale løn i forbindelse med en overenskomststridig hjemsendelse. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Morten Ulrich) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Fyens Stiftstidende (advokat Michael v. Kauffmann). Dommere: Bæhring, Agnete Halmind, Kiil (retsformand), Albæk Petersen, Strube, Sven F. Thomsen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Fysisk blokade. Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt.(* 1) (* 2) Hjemsendelse efter at arbejdere havde nægtet at arbejde under politibeskyttelse fundet retsmæssig. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Aalborg Stiftstidende (fuldmægtig Mona Davidsen). Dommere: Bjerregaard (retsformand), Bredmose, Agner Christensen, Degerbøl, Kofod, Spang-Hanssen og Willy Strube. Retsinformation · 24. september 1997
- Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Dagbladet, Holstebro-Struer (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Brink, Bæhring, Arnold Hansen, Otto Hansen, Riis (retsformand), Sløk og Westergaard. Kollektiv arbejdsret, generelt. Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål. (* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Grafisk Arbejdsgiverforening for E. Schønemanns Eftf., Nyborg, (advokat Merete Preisler). Dommere: Brink, Bæhring, Kardel (retsformand), Knap Kofod, Gert Kristensen og Spang-Hanssen. Bod 2.2.2.. Særoverenskomst. Nedsættelse af ugeløn med tilkendegivelse af, at manglende accept heraf ville medføre opsigelse, ikke anset overenskomststridig.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt(* 1) (* 2) Hjemsendelse driftsmæssigt begrundet. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Aalborg Stiftstidende (fuldmægtig Mona Davidsen) Dommere: Agner Christensen, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Sarroe, Spang-Hanssen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997