Dansk Arbejdsgiverforening for Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening for Esselte Dymo A/S, Randers (advokat Merete Preisler) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Bæhring, Holm, Hornslet (retsformand), Mads Kofod, Erik Nielsen, Albæk Petersen og Sløk. Temponedsættelse. Temponedsættelse fundet godtgjort.(* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Dansk Arbejdsgiverforening for
Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening for Esselte Dymo A/S, Randers
(advokat Merete Preisler) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk
Typograf-Forbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels
Chr. Daugaard) Dommere: Bæhring, Holm, Hornslet (retsformand), Mads Kofod,
Erik Nielsen, Albæk Petersen og Sløk. Temponedsættelse.
Temponedsættelse fundet godtgjort.(* 1) (* 2)
Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for Papirvareindustriens
Arbejdsgiverforening for Esselte Dymo A/S, Randers, indklaget
Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund for et antal
medlemmer af dette forbund med påstand om, at de indklagede tilpligtes at
betale bod for temponedsættelser pågået i perioden 21. maj 1990 til 29. juni
1990.
Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært anvendelse af en mild bod.
Sagen drejer sig om påståede temponedsættelser i den ovennævnte periode i
forbindelse med virksomhedens specialproduktion af tipskuponer. Denne
produktion foregår på to specialtrykmaskiner, der - i 2-holdsdrift - hver
betjenes af to typografer og to bogbinderiassistenter. Sagen omfatter ifølge
den som bilag 1 fremlagte navneliste i alt 12 typografer, heraf 4, der har
været »afløsere« ved tipskuponproduktionen.
I den omhandlede periode pågik der lønforhandlinger mellem virksomheden og
de typografiske medarbejdere, der er medlemmer af Dansk Typograf-Forbund.
Lønforhandlingerne blev indledt den 9. marts 1990, og under tre
lønforhandlinger med sidste møde den 4. april 1990 fremsatte parterne tilbud
og krav. I en skrivelse af 31. maj 1990 skrev virksomheden og
tillidsrepræsentanten bl.a. således til typografforbundet:
»Såvel tilbud som krav er gensidigt blevet afvist, og den aktuelle
situation har været drøftet mellem parterne på møder afholdt den 30. og 31.
maj 1990.
Situationen set fra virksomhedens side er, at der er tale om
Læs alt
temponedsættelse, overarbejdsvægring og ubelejligt sygefravær, som er
ensbetydende med, at vore leveringsbetingelser er vanskelige at overholde.
Der er enighed mellem parterne om, at afstanden mellem tilbud og krav er
af en størrelsesorden, der næppe kan føre til en lokal forhandlingsløsning.
Vi anmoder derfor vore respektive organisationer om at etablere et
mæglingsmøde med henblik på en endelig og permanent løsning af de
igangværende lønforhandlinger.«
Efter at mæglingsmøde forgæves havde været afholdt den 11. juni 1990, blev
der den 27. juni 1990 afholdt fællesmøde i anledning af en klage over, at et
antal typografer hos Esselte Dymo A/S, Randers, beskæftiget ved tipsmaskiner,
fra den 21. maj 1990 havde »etableret kollektiv temponedsættelse fra ca.
15 til ca. 40 pct.« I fællesmødereferatet siges bl.a.:
»Under forudsætning af rigtigheden af de fra arbejdsgiverside
fremførte oplysninger erkendte man fra arbejdstagerside, at den stedfindende
temponedsættelse er overenskomststridig, og arbejdstagerorganisationerne gav
tilsagn om at pålægge de implicerede forbundsmedlemmer at bringe
temponedsættelsen til ophør omgående og normalisere arbejdet fremover.«
Lønforhandlingerne blev afsluttet med en lønaftale den 2. juli 1990.
Ifølge den indgåede aftale fik den aftalte lønregulering ikke virkning med
tilbagevirkende kraft fra den 1. marts 1990, »idet virksomheden mener at
kunne påvise en klar temponedsættelse over de seneste uger.«
Klagerne har opgjort temponedsættelsen i den omhandlede periode til 24 %
med udgangspunkt i en lokalaftale af 22. september 1989 om produktivitet for
typografiske medarbejdere på Esselte Dymo A/S, hvorefter
produktivitetsgrundlaget/normalproduktionen beregnet som gennemsnit over en 5
dages uge skulle øges fra 63.400 stk. pr. time til 65.500 stk. pr. time. For
ydelserne ifølge lokalaftalen skulle der betales 300 kr. pr. uge pr.
typograf.
Efter en af virksomheden foretagen opgørelse udgjorde
»normalproduktionen« på de to maskiner i den omhandlede periode
50.860.750 stk., medens den faktiske produktion udgjorde i alt 38.468.025
stk. Differencen udgør 24 %. Fordelt på de enkelte uger - 21 - 26 incl. - er
temponedsættelserne opgjort til henholdsvis 16, 15, 15, 24, 37 og 28 %.
Virksomhedens statsautoriserede revisor har gennemgået og kontrolleret
rigtigheden af de af klagerne fremlagte bilag, herunder de registrerede
produktionstal, som ligger til grund for de udarbejdede opgørelser.
Indklagede har i svarskriftet ved gennemgang af de to produktionsmaskiner
i den omhandlede periode henvist til en række forhold, der efter indklagedes
opfattelse kan have forårsaget den lavere produktion. Endvidere har
indklagede generelt anført:
»at papiret er meget svingende i kvaliteten,
at nye »on-line mærker« er svære at montere,
at nye kuponuger skal godkendes af værkføreren, hvilket betyder stop
indtil godkendelse foreligger,
at maskine 237 i uge 25 kørte med nummerfejl på 3 skift,
at pigernes toiletbesøg giver stop/opstart,
at der er megen statisk elektricitet,
at der er dårlig planlægning..... ......
at aftenturen selv står for problemerne, når maskinen ikke virker, idet
værkføreren går hjem til fyraften præcis (kl. 14-15).'
Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af personalesekretær hos
Esselte Dymo A/S, Randers, Peter Pallisgaard, og af typografernes
tillidsrepræsentant, Lene Lind.
Peter Pallisgaard har forklaret, at der var en betydelig fortjeneste for
virksomheden knyttet til produktionen af tipskuponer. Han var med i alle
lønforhandlinger, og der var ikke tvivl om, at temponedsættelserne havde
sammenhæng med lønforhandlingerne, hvor der var stor afstand mellem parterne.
Der har ellers ikke været problemer med at nå normalproduktionen efter
lokalaftalen fra september 1989, men under lønforhandlingerne faldt tempoet.
Efter vidnets opfattelse var årsagen, at man ønskede at presse virksomheden
på et meget følsomt produktionsområde. I forbindelse med en gennemgang af de
forhold, der er anført i indklagedes svarskrift, har vidnet forklaret, at
nogle af de nævnte forhold ikke indgår i beregningen af kørselstiden og
temponedsættelsen. I øvrigt er der tale om forhold, der ikke er specielle for
temponedsættelsesperioden. »Det er et billede af hverdagen på godt og
ondt.« Særlig med hensyn til de påberåbte problemer for
»aftenturen« som følge af, at værkføreren går hjem kl. 14, har han
forklaret, at der er ansat en aftenværkfører, som til enhver tid kan
tilkaldes.
Lene Lind har forklaret, at hun som tillidsrepræsentant deltog i de
forhandlinger, der førte til lokalaftalen af 22. september 1989. Den dengang
aftalte produktivitetsforøgelse byggede på, hvad man havde beregnet, at man
skulle kunne nå under normale omstændigheder. Hun mener ikke, der har været
problemer med at nå normalproduktionen i 1989-90, før den her omhandlede
periode, hvor der ind imellem var nogen unormale forhold. Hun henviser herved
til de i svarskriftet nævnte forhold, der skulle være trukket ud ved
beregningen af temponedsættelsen. Hun mener ikke, det er berettiget at sige,
at der har været tale om en temponedsættelse på 24%. Der har også efter, at
lønforhandlingerne var afsluttet - i uge 29 i 1990 - været en lavere
produktion end normalproduktionen - efter klagerens opgørelse 6% lavere. Hun
bestrider, at lønproblemerne og temponedsættelsen havde sammenhæng og
oplyser, at der er store problemer med samarbejdet på virksomheden.
Klagerne har til støtte for påstanden om bod gjort gældende, at indklagede
allerede under fællesmødet - under forudsætning af rigtigheden af de fra
arbejdsgiversiden fremførte oplysninger - erkendte, at der var tale om en
overenskomststridig temponedsættelse. Den af klagerne beregnede
temponedsættelse er nu klart dokumenteret under sagen, og der er godtgjort en
nær tidsmæssig sammenhæng mellem temponedsættelserne og de dengang uløste
lønproblemer, der viser, at der var tale om en bevidst - og væsentlig -
tilsidesættelse af lokalaftalen fra september 1989 som en demonstration som
led i lønforhandlingerne. De forhold, som de indklagede har henvist til i
svarskriftet som begrundelse for den lavere produktivitet, er - i det omfang
forsinkelsesperioderne ikke er trukket ud ved beregningen - ikke specielle
for temponedsættelsesperioden. De kan derfor ikke føre til, at der ikke skal
pålægges bod. Ved bodsfastsættelsen må det tages i betragtning, at
temponedsættelsen har påført virksomheden et betydeligt tab - på to uger ca.
200.000 kr.
Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at
klagerne ikke har ført tilstrækkeligt bevis for, at der har været tale om et
overenskomststridigt, kollektivt kampskridt. Det må antages, at
produktivitetsnedgangen skyldes de i svarskriftet anførte forhold eller i
hvert fald forhold, der gør temponedsættelsen undskyldelig. Indklagede har
herved anført, at selvom der har været tale om en temponedsættelse, har det
ikke været en temponedsættelse som et kollektivt kampskridt.
Arbejdsretten skal udtale:
Arbejdsretten finder, at klagerne ved de tilvejebragte revisorattesterede
beregninger sammenholdt med oplysningerne i øvrigt, herunder om den
tidsmæssige nære sammenhæng mellem produktionsnedgangen og problemerne i
forbindelse med lønforhandlingerne, har godtgjort, at de i bilag 1 anførte
arbejdstagere i den i sagen omhandlede periode har deltaget i en
overenskomststridig temponedsættelse af den af klagerne hævdede
størrelsesorden. Klagerne må derfor have medhold i påstanden om bod.
Det bemærkes herved, at indklagede ikke har sandsynliggjort, at
produktionsnedgangen på nogen måde skyldes andre forhold af betydning for
bodsfastsættelsen.
De omhandlede arbejdstagere pålægges herefter hver at betale en bod på 30
kr. for hver dag, de i perioden 21. maj 1990 til 29. juni 1990 har deltaget i
den uberettigede temponedsættelse.
T h i k e n d e s f o r r e t :
De på bilag 1 anførte arbejdstagere skal hver betale en bod, der
fastsættes til 30 kr., for hver dag, de i perioden 21. maj til 29. juni 1990
har deltaget i den uberettigede temponedsættelse.
Boden tilfalder Dansk Arbejdsgiverforening.
I sagsomkostninger skal indklagede, Landsorganisationen i Danmark for
Dansk Typograf-Forbund for et antal medlemmer af dette forbund, betale 2.000
kr. til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: K. 91.253.
Lignende dokumenter
- Processuelle spørgsmål 3.7. Arbejdsretsproces i øvrigt Temponedsættelse. Temponedsættelse ikke godtgjort. (* 1) Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Provins Bogtrykkerforening for Bording Formulartryk A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund og Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Ino Dimsits). Dommere: Bæhring, Arnold Hansen, Niklasson, Riis (retsformand), Sløk, Spang-Hanssen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Emballageindustrien for A/S P. Bjørnbak Konvolutfabrik (advokat Merete Preisler) Dommere: Peter Andersen, Erik Cruse, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Erik Ross Pedersen, Sløk og Westergaard. Bod 2.3.2., Faglig voldgift. Kollektiv overenskomst 3. Processuelle spørgsmål 2.2. Fortolkning af bemandingsaftale.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål. Passivitet.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Plastindustrien i Danmark for Danacup A/S, Stilling (advokat Merete Preisler) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Cruse, John Dahl, Annette Elmer, Arnold Hansen, Carsten Holm, Kiil (retsformand) og Sløk. Retsinformation · 24. september 1997
- Konfliktvarsel. Sympatikonflikt. Organisationsansvar 3.2. Bod ikke pålagt. (* 1) (* 2) Nyt 1. konfliktvarsel skal afgives, før en udvidelse af konflikten kan finde sted. Dansk Arbejdsgiverforening for GO - Grafiske Organisationer, Dansk Provins Bogtrykkerforening, Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation og Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening (fuldmægtig Mona Davidsen ) mod Landsorganisationen i Danmark og Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Anton Johannsen, Knap, Pontoppidan (retsformand), Sløk og Spang-Hanssen. Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening og dennes medlem Bjørnbaks Konvolutfabrik A/S (advokat Merete Preisler). Dommere: Agnete Halmind, Erik Jensen, Lillian Knudsen, Leth- Larsen, Riis (retsformand), Spang-Hanssen og Westergaard. Bod 2.3.2. Faglig voldgift. Kollektiv overenskomst 3. Organisationsansvar 1.2.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Grafisk Arbejdsgiverforening for E. Schønemanns Eftf., Nyborg, (advokat Merete Preisler). Dommere: Brink, Bæhring, Kardel (retsformand), Knap Kofod, Gert Kristensen og Spang-Hanssen. Bod 2.2.2.. Særoverenskomst. Nedsættelse af ugeløn med tilkendegivelse af, at manglende accept heraf ville medføre opsigelse, ikke anset overenskomststridig.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997