Spring til indhold

Retsinformation

Dansk Arbejdsgiverforening for Elektroinstallatørernes Landsforening ELFO for Kemp & Lauritzen A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Ulrik Jørgensen) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Balle, Otto Hansen, Bollerup Jensen, Erik Jensen, Spang-Hanssen og Westergaard. Bod 1.2.1.1. Fællesmøde. Arbejdet ikke genoptaget for sent efter fællesmøde.(* 1) (* 2)

DOM nr 3500 af 02/07/1992DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Dansk Arbejdsgiverforening for

Elektroinstallatørernes Landsforening ELFO for Kemp & Lauritzen A/S

(advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund

for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Ulrik Jørgensen) Dommere:

Marie-Louise Andreasen (retsformand), Balle, Otto Hansen, Bollerup Jensen,

Erik Jensen, Spang-Hanssen og Westergaard. Bod 1.2.1.1. Fællesmøde.

Arbejdet ikke genoptaget for sent efter fællesmøde.(* 1) (* 2)

Sagens problem er, om et møde blandt arbejdstagerne på virksomheden har

bevirket, at en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse varede udover den

frist, der blev fastsat ved fællesmøde.

PARTERNES PÅSTANDE:

Klagerne, Dansk Arbejdsgiverforening for Elektroinstallatørernes

Landsforening ELFO for Kemp & Lauritzen A/S, har nedlagt påstand om, at

et antal navngivne medlemmer af Dansk El-Forbund tilpligtes at betale en

efter rettens skøn fastsat bod for hver time, de har deltaget i

arbejdsnedlæggelser fra og med den 12. til og med den 14. juni 1992.

De indklagede har påstået frifindelse.

SAGSFREMSTILLING:

På grund af lønmæssige uoverensstemmelser etablerede de indklagede

medlemmer af Dansk El-Forbund den 12. juni 1991 kl. 6.30 en

overenskomststridig kollektiv arbejdsnedlæggelse hos Kemp & Lauritzen A/S

på samtlige arbejdspladser under afdelingerne Hørsholm, Roskilde, København

City, Albertslund, Bella Centret og Københavns Lufthavn.

Sagen blev behandlet på et fællesmøde den 13. juni 1991, hvor man fra

arbejdstagerside erkendte, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, og

gav tilsagn om at pålægge de implicerede arbejdstagere at genoptage arbejdet

den 14. juni 1991 ved normal arbejdstids begyndelse.

Elektrikerne fra alle afdelinger og arbejdspladser, der ellers skulle møde

kl. 6.40, 7 eller 8 på den adresse, hvor de udførte installationsarbejde,

mødtes den 14. juni 1991 kl. 8 i kantinen på virksomheden i Albertslund.

Læs alt

Tillidsrepræsentanten gav kollegerne en orientering, og de tog derefter

til deres respektive arbejdspladser og genoptog arbejdet. De angav kun tiden

fra arbejdets genoptagelse på arbejdssedlerne for den pågældende dag og fik

løn i overensstemmelse hermed. Samme dag kl. ca. 10 blev der af direktøren og

tillidsrepræsentanten underskrevet en lønaftale.

50-60 af de 225 elektrikere mødtes mandag den 17. juni 1991 kl. 7 i

kantinen, hvor tillidsrepræsentanten orienterede dem om lønaftalen.

Den 2. august 1991 indberettede virksomheden til ELFO arbejdskonflikt fra

den 12. juni 1991 kl. 7 til den 14. juni 1991 kl. 10.

FORKLARINGER:

Der er under sagen afgivet vidneforklaringer af Sven Erik Blaagaard,

Jørgen Svendsen, Egon Petersen, Hans Henrik Vesten, Bjørn Andersen og Kurt

Petersen.

Svend Erik Blaagaard har bl.a. forklaret, at han er direktør hos Kemp

& Lauritzen A/S og den 13. juni 1991 kun var kort tid på virksomheden.

Han talte ikke med tillidsrepræsentanten, Egon Petersen, men han ved, at han

forsøgte at få kontakt med vidnet. Han har altså ikke givet tilladelse til,

at medarbejderne holdt møde den 14. juni 1991. Den 14. juni 1991 var der

derimod kl. 9 møde med blandt andre Egon Petersen, og her blev lønaftalen

underskrevet, og det blev tilladt medarbejderne at holde mødet den 17. juni

1991.

Jørgen Svendsen har bl.a. forklaret, at han er garantimester i

virksomheden. Den 14. juni 1991 kl. ca. 9 så han, at elektrikerne holdt møde

i kantinen, der først blev tømt kl. ca. 10. Der er ikke generel flextid i

virksomheden, men mødetid m.v. aftales på den enkelte arbejdsplads. I

navnelisterne til arbejdsretssagen er strejketimerne for den enkelte dag

beregnet som det antal timer, der efter arbejdssedlerne mangler i 7 timer.

Egon Petersen har bl.a. forklaret, at han er tillidsrepræsentant for alle

afdelinger på nær Kalundborg- afdelingen. Vidnet deltog ikke i fællesmødet

den 13. juni 1991, men sent den eftermiddag forhandlede han med direktør

Blaagaard, og de nåede til enighed efter virksomhedens normale lukketid. Det

blev herunder aftalt mellem vidnet og Blaagaard, at der kunne holdes

orienteringsmøder i kantinen fredag den 14. juni 1991 og mandag den 17. juni

1991, selvom de begge to vidste, at der var givet pålæg om at genoptage

arbejdet fredag ved arbejdstids begyndelse.

Aftalen blev ikke skrevet ned, fordi Blaagaard ikke kunne forhandle under

konflikt, men han accepterede, at vidnet røbede aftalen for kollegerne.

Mødet fredag kunne ikke starte, før kantinen åbnede kl. 8 og de mange

medarbejdere derefter var kommet på plads. Vidnets orientering tog ca. 10.

minutter og blev efterfulgt af klappen. Medarbejderne tog derefter af sted

til deres arbejdspladser, og vidnet sikrede sig, at alle havde forladt

kantinen, før han selv gik til nyt møde med Blaagaard.

Her deltog desuden Jørgen Svendsen, Jernbæk og Hans Henrik Nielsen. Jørgen

Svendsen startede med at orientere om det, vidnet og Blaagaard havde aftalt

dagen før, herunder tilladelsen til at holde orienteringsmøde fredag.

Derefter blev det, der kunne skrives ned, underskrevet. En del af aftalen og

herunder aftalen om fredagsmødet kunne ifølge Blaagaard ikke skrives ned.

Da vidnet i slutningen af juli kom tilbage fra sommerferie, sagde

Svendsen, at han og Blaagaard kom til at løbe fra aftalen, idet virksomheden

ville indberette fredagen som strejkedag.

Hans Henrik Nielsen har bl.a. forklaret, at han for elektrikerne var

medlem af virksomhedens lønforhandlingsudvalg. Torsdag den 13. juni om

aftenen fortalte Egon Petersen ham, at aftalen var i hus.

Fredag morgen orienterede Egon Petersen kollegerne om, at han om torsdagen

var nået til enighed med virksomheden om en lønaftale. Han refererede dens

indhold, herunder beløbene. Efter ca. 10 minutters orientering tog folk til

deres arbejdspladser.

Vidnet deltog derefter i mødet med ledelsen. Svendsen læste op, hvad der

var vedtaget. Vidnet kan ikke huske, om det blev sagt eller blot var

underforstået, at denne vedtagelse var sket dagen før. Papirerne blev skrevet

under, og Svendsen sagde, at han havde forstået på Blaagaard, at det var

aftalt at kalde fredagsmødet for et orienteringsmøde.

Bjørn Andersen har bl.a. forklaret, at han i juni 1991 arbejdede 5 timer

om fredagen og 8 timer de øvrige dage og startede kl. 7 for at følge

arbejdstiden i den nordsjællandske kommune, han var udlånt til.

Fredag den 14. juni mødte han kl. 7 i virksomheden og deltog i

orienteringsmødet, der startede kl. 8. Efter orienteringen tog han på

arbejde. Han skrev arbejdstiden fra kl. 9, altså tre timer, på arbejdssedlen

for at være på den sikre side. Han burde altså højst være noteret for to

fraværstimer fredag, ikke som på listen for fire. Han kan i øvrigt ikke huske

detailler om, hvad der skete på mødet, og hvordan han blev indkaldt til det.

Kurt Petersen har bl.a. forklaret, at han var arbejdsformand for et sjak,

der arbejdede i Frihavnen, og som skulle arbejde 7 timer fredag den 14. juni.

Efter mødet på virksomheden tog de direkte på arbejde. På arbejdssedlerne

skrev de tiden, fra de var omklædt der, og fik løn for 4 1/2 time. De burde

altså højst være noteret for 2 1/2 fraværstime og ikke som på listen for 3

1/2.

PARTERNES ARGUMENTER:

Klagerne har til støtte for deres påstand anført, at det ved fællesmødet

blev pålagt arbejderne at genoptage arbejdet ved normal arbejdstids

begyndelse fredag den 14. juni 1991.

De indklagede arbejdstagere havde om fredagen ifølge listerne et fravær på

mellem 1 og 4 timer, og dette er mere, end den normale orientering om

fællesmøderesultatet kan begrunde. De har derfor ikke fulgt det pålæg, der

var givet.

Der er intet grundlag for at kritisere angivelserne i navnelisterne, som

der først er protesteret mod ved domsforhandlingen.

Det er ikke godtjort, at virksomheden den 13. juni har tilladt

orienteringsmøde fredag om lønaftalen, og det har formodningen imod sig, at

der skulle være brug for sådan orientering både fredag og mandag.

De indklagede har heroverfor anført, at konflikten vel var

overenskomststridig, men arbejdet blev genoptaget efter fællesmødet.

Som arbejdet og tillidsrepræsentationen på virksomheden er tilrettelagt,

var det naturligt at lave en samlet orientering af medarbejderne, og det var

velbegrundet at starte orienteringen kl. 8 fredag den 14. juni. Der er ikke

grundlag for at kritisere varigheden af orienteringen, der blev givet også i

virksomhedens interesse, idet arbejdet ellers sandsynligvis ikke var blevet

genoptaget. Den tid, der er gået til arbejdstagernes transport fra mødet til

arbejdsstedet og omklædning der kan ikke medregnes i eventuel strejketid.

Navnelisterne, der angiver alt ikke- lønnet tid som strejketid, er derfor

ikke rigtige og kan under ingen omstændigheder bruges ved beregning af

eventuel bod.

Efter Egon Petersens og Hans Henrik Nielsens forklaringer, der støttes af

det faktum, at arbejdet blev genoptaget, må det i øvrigt lægges til grund, at

virksomheden har tilladt orienteringsmødet den 14. juni om lønaftalen.

ARBEJDSRETTENS PRÆMISSER OG KONKLUSION:

Efter de forklaringer, der er givet, må det lægges til grund, at

tillidsrepræsentanten med rette havde fået det indtryk, at arbejdsgiveren på

forhånd accepterede, at arbejdstagerne fredag den 14. juni om morgenen holdt

et orienteringsmøde om lønaftalen på virksomheden. Der er intet grundlag for

at antage, at mødets varighed og fraværet fra arbejdspladserne væsentligt har

overskredet, hvad der måtte anses for rimeligt.

De indklagede har således ikke tilsidesat det pålæg, der blev givet på

fællesmødet, og deres frifindelsespåstand tages derfor til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Dansk El- Forbund for et

antal medlemmer af dette forbund, frifindes.

Klagerne, Dansk Arbejdsgiverforening, skal betale 2.000 kr. i

sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.461 ff, K. 88.359 (A 1990, s.24).

Lignende dokumenter