Faglig voldgift. Processuelle spørgsmål 2.2.(* 1)(* 2) Ledernes Hovedorganisation, Vermlandsgade 65, 2300 København S.(advokat Niels Erik Markussen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Elinstallatørernes Landsforening ELFO for Kemp & Lauritzen A/S, Roskildevej 12, 2620 Albertslund (advokat Helge Werner) Dommere: Dolleris, Gert Kristensen, Lind, Albæk Petersen, Søren Vang Rasmussen, Per Sørensen (retsformand), Westergaard
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Faglig voldgift. Processuelle spørgsmål 2.2.(*
1)(* 2) Ledernes Hovedorganisation, Vermlandsgade 65, 2300 København
S.(advokat Niels Erik Markussen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for
Elinstallatørernes Landsforening ELFO for Kemp & Lauritzen A/S,
Roskildevej 12, 2620 Albertslund (advokat Helge Werner) Dommere: Dolleris,
Gert Kristensen, Lind, Albæk Petersen, Søren Vang Rasmussen, Per Sørensen
(retsformand), Westergaard
Af en kollektiv overenskomst fremgik, at det var en forudsætning for, at
uoverensstemmelser af faglig karakter afgøres ved faglig voldgift, at der er
enighed om denne afgørel sesmåde mellem parterne. En uoverensstemmelse om
fortolkningen af overenskomsten var indbragt for Arbejdsretten som
anerkendelsesøgsmål, uden at der var nedlagt påstand om bod for
overenskomstbrud. Sagen afvistes efter indklagedes påstand fra Arbejdsretten,
men henvistes til afgørelse ved faglig voldgift, idet Arbejdsretten udtalte,
at reglen om, at behandling af fortolkningsspørgsmål ved faglig voldgift
forudsatte enighed mellem parterne - således at en part kunne afskære den
anden fra at få en fortolkningstvist afgjort, i hvert fald under de
foreliggende omstændigheder ikke kunne anses for betryggende, hvorfor normen
for regler for behandling af faglig strid burde være gældende mellem
parterne, jf. arbejdsretsloven § 22.
PÅSTANDE:
Klageren, Ledernes Hovedorganisation, har nedlagt påstand om, at de
indklagede arbejdsgiverforeninger og den indklagede virksomhed skal
anerkende, at det er i strid med parternes overenskomst, at der ikke ydes de
i sagen omhandlede overmontører kompensation for den arbejdstidsforkortelse,
der fandt sted for de timelønnede medarbejdere i perioden 1. december 1986
til 1. september 1989 fra 40 timer ugentligt til 371/2 timer ugentligt.
De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Elinstallatørernes
Landsforening for Kemp & Lauritzen A/S, har principalt påstået afvisning,
subsidiært frifindelse.
Læs alt
Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at sagen drejer
sig om en uoverensstemmelse mellem parterne om fortolkningen af
»ALMINDELIGE BESTEMMELSER
angående samarbejdet mellem FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og
tekniske Funktionærforeninger i Danmark samt Foreningen af Arbejdsledere I
Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening med tilsluttede organisationer og
enkelte medlemmer«
i det følgende benævnt Almindelige Bestemmelser. En behandling af striden
har allerede været gennemført og afsluttet under møder mellem parterne,
hvorfor klagerne er afskåret fra at søge uoverensstemmelsen behandlet på ny
ved Arbejdsretten.
Klageren har heroverfor anført dels, at den tvist, der nu foreligger, ikke
tidligere har været behandlet mellem parterne, dels at en afgørelse ved en
faglig voldgift ifølge Almindelige Bestemmelser forudsætter enighed mellem
parterne. En sådan enighed foreligger ikke, hvorfor Arbejdsretten er det
eneste kompetente forum til at afgøre sagen.
SAGSFREMSTILLING
Det indklagede selskab, der udfører elinstallationsopgaver, beskæftiger
blandt andet to »montørgrupper«. For det første de timelønnede,
»almindelige« montører, der arbejder og aflønnes i henhold til
elektrikeroverenskomsten, og for det andet de individuelt ansatte
overmontører, der er omfattet af Almindelige Bestemmelser. Der er enighed
mellem parterne om, at Almindelige Bestemmelser er en kollektiv overenskomst
i arbejdsretslovens forstand. I bestemmelsernes pkt. 4, der omhandler
arbejdstid, overarbejde, skiftehold og forskudt tid, hedder det i første
afsnit:
»De af aftalen omfattede funktionærers arbejdstid følger den inden
for virkeområdet gældende arbejdstid.«
I den fælles kommentar til dette led af bestemmelsen hedder det:
»De betroede funktionærers arbejdstid er den indenfor de pågældendes
virkeområde i øvrigt gældende. Det vil, såfremt der er tale om ledelse af
andre medarbejdere, sige disses arbejdstid.«
Om lønnen hedder det i bestemmelsernes pkt. 3 blandt andet:
»Parterne er enige om at fastslå, at lønnen for arbejdsledere og
andre overordnede funktionærer skal fastsættes således i forhold til lønnen
for de øvrige på virksomheden ansatte, at den giver udtryk for stillingens
art og for den pågældende funktionærs kvalifikationer, uddannelse,
anciennitet, ansvar og indsats.
Lønnen aftales individuelt direkte mellem virksomheden og den enkelte
funktionær.
Under henvisning hertil reguleres lønningerne på en sådan måde, at
funktionærernes indtægt ikke forringes i relation til indtægten for de øvrige
på virksomheden ansatte.«
Uoverensstemmelser om lønnen, som ikke kan løses lokalt, kan i følge pkt.
3 af hver af parterne begæres behandlet ved mægling under medvirken af de
respektive medlemsorganisationer. I pkt. 3 hedder det derefter:
»Opnås der herved ikke enighed, og er der tale om en
uoverensstemmelse af generel karakter, kan hver af parterne kræve spørgsmålet
videreført til behandling i et mellem de implicerede organisationer oprettet
nævn, der skal søge uoverensstemmelsen bilagt. Nævnet består af to ansvarlige
ledere fra den pågældende arbejdsgiverorganisation og to ansvarlige ledere
fra den pågældende funktionærorganisation....
De af nærværende aftale omfattede funktionærer er ikke, såfremt der ved
den ovenfor nævnte behandling af en uoverensstemmelse ikke er opnået enighed,
afskåret fra hver for sig eller samlet at opsige deres stillinger i henhold
til funktionærlovens regler.«
I perioden 1. december 1986 til 1. september 1989 blev det ugentlige antal
arbejdstimer for de timelønnede montører nedsat fra 40 timer til 371/2 time i
overensstemmelse med bestemmelserne herom i elektrikeroverenskomsterne.
Derimod fandt der i denne periode ikke nogen arbejdstidsnedsættelse sted for
overmontørerne i den indklagede virksomhed, idet disse fra gammel tid havde
haft en kortere arbejdstid end de overenskomstansatte montører, nemlig 371/2
time pr. uge.
I forbindelse med en lønstrid mellem virksomheden og overmontørgruppen øst
for Storebælt opstod der uenighed om kompensation til virksomhedens
overmontører for den nedsættelse af arbejdstiden, som havde fundet sted for
de timelønnede montører. Den 14. maj 1992 blev der afholdt et møde i et
lønnævn, der var nedsat i henhold til overenskomstens pkt. 3, og der opnåedes
herunder enighed om en skitse til en løsning af de spørgsmål, der drøftedes i
nævnet. En gruppe på tre statistikkyndige skulle i samarbejde med selskabet
udarbejde et statistikmateriale, der vedrørte 4 grupper i virksomheden, og på
grundlag heraf skulle der udarbejdes en procentsats for lønudviklingen for
overmontørgruppen. I referatet fra mødet hedder det derefter:
»For så vidt angår værdien af den i den omhandlede periode foretagne
arbejdstidsforkortelse, inddrages den i overensstemmelse med de
retningslinier, DA har anvendt for sin rådgivning i forhold til
arbejdslederne i perioden.«
Af en efterfølgende brevveksling mellem Ledernes Hovedorganisation og
Dansk Arbejdsgiverforening fremgår, at der ikke var enighed mellem parterne
om, hvorledes de nævnte retningslinier skulle forstås. I forbindelse med
udarbejdelsen af rapporten fra de tre statistikkyndige havde det vist sig, at
spørgsmålet om betydningen af arbejdstidsforkortelsen ikke tidligere havde
været aktuelt. Grunden hertil var, at hverken Dansk Arbejdsgiverforening
eller Ledernes Hovedorganisation havde været i en situation, hvor
arbejdsledernes arbejdstid til stadighed havde været lavere end den
arbejdstid, der i øvrigt var gældende inden for det pågældende virkeområde.
I et brev af 18. juni 1993 anmodede Ledernes Hovedorganisation om, at
spørgsmålet om kompensation for arbejdstidsnedsættelsen blev behandlet i en
faglig voldgift, idet der herved henvistes til pkt. 16 i Almindelige
Bestemmelser, der lyder således:
»16. Regler for organisationsmæssig forhandling
Nedenstående regler finder ikke anvendelse ved uoverensstemmelser om
lønspørgsmål, jf. punkt 3.
Uoverensstemmelser af faglig karakter skal søges løst ved lokal
forhandling.
Opnås der ikke ved denne forhandling enighed, afholdes der mægling, hvori
de implicerede parter og medlemsorganisationer deltager.
Begæret mæglingsmøde skal afholdes uden unødig opsættelse inden 1 måned.
Opnås der ikke ved mægling en løsning af uoverensstemmelsen, kan hver af
aftaleparterne begære afholdelse af et organisationsmøde mellem
medlemsorganisationernes ledelser. Hvis de pågældende organisationer er enige
herom, kan organisationsmøde i stedet afholdes under deltagelse af
aftaleparterne. Organisationsmødet skal afholdes inden 1 måned efter
begæring.
Opnås der her enighed om løsning af uoverensstemmelsen, er denne bindende
for parterne.
Opnås der ikke enighed ved et sådant organisationsmøde, hvor
aftaleparterne ikke har deltaget, kan hver af organisationerne begære
afholdelse af et møde mellem aftaleparterne.
Såfremt enighed heller ikke opnås ved det møde, hvori aftaleparterne
deltager, kan sagen, når parterne er enige herom, afgøres ved en i det
enkelte tilfælde nedsat voldgiftsret bestående af 4 medlemmer, udpeget med 2
fra hver side, samt en formand og opmand valgt af aftaleparterne i fællesskab
eller udpeget af Arbejdsretten.....«
I skrivelse af 20. oktober 1993 til Ledernes Hovedorganisation svarede
Dansk Arbejdsgiverforening således:
»Idet vi henviser til vore drøftelser om nedsættelse af faglig
voldgift til løsning af lønreguleringsproblematikken vedr. overmontørerne hos
Kemp & Lauritzen, skal vi hermed meddele, at ELFO på ny har overvejet
sagen.
Resultatet af disse overvejelser blev, som det fremgår af vedlagte
skrivelse, at ELFO ikke ønsker yderligere organisationsmæssig behandling af
denne sag under nogen form - ej heller i faglig voldgift.«
Ved klageskrift af 18. februar 1994 indbragte Ledernes Hovedorganisation
sagen for Arbejdsretten. Til støtte for påstanden om kompensation til
overmontørerne for arbejdstidsforkortelsen gjordes det gældende, at
overenskomstens pkt. 4 er overtrådt, idet der er fast praksis for, at der i
sådanne situationer skal kompenseres.
FORKLARING:
Peter Thorning, der er direktør i Ledernes Hovedorganisation, har
forklaret, at reglerne i pkt. 3 og pkt. 16 i Almindelige Bestemmelser fik
deres nuværende udformning i 1977. Sigtet med oprettelsen af lønnævnet var,
at så mange spørgsmål som muligt skulle søges løst ved forhandling der. I
1976 var det ved en arbejdsretsdom (K7862) blevet fastslået, at der var
fredspligt forbundet med en overenskomsttype som Almindelige Bestemmelser
trods disses vage og ubestemte karakter. Formålet med bestemmelsen om, at
uoverensstemmelser af faglig karakter kun kan indbringes for en voldgiftsret,
såfremt der er enighed herom, var at sikre, at funktionærerne ikke er
afskåret fra altid at kunne gå til domstolene, såfremt de ønsker det.
PARTERNES ARGUMENTER:
Klageren har anført, at det af pkt. 16 i Almindelige Bestemmelser fremgår,
at uoverensstemmelser af faglig karakter kun skal indbringes for en faglig
voldgift, såfremt der er enighed herom. Såfremt en sådan enighed ikke kan
opnås, står det enhver part frit for at indbringe spørgsmålet for
Arbejdsretten, idet der må en klar og utvetydig hjemmel til at udelukke
Arbejdsrettens kompetence, jf. arbejdsretslovens § 9, stk. 3. Lønnævnet
nedsættes i henhold til pkt. 3 i Almindelige Bestemmelser og kan kun tage
stilling til lønspørgsmål. Det er et forhandlingsorgan uden opmand, og det er
derfor ikke egnet til at træffe egentlige afgørelser ved uoverensstemmelser
af faglig karakter.
De indklagede har gjort gældende, at Arbejdsretten ikke er kompetent til
at behandle en tvist mellem parterne som den foreliggende. Uoverensstemmelsen
angår fortolkningen af enten pkt. 3 eller pkt. 4, der begge angiver,
hvorledes en uoverensstemmelse skal løses. Angår den pkt. 3, skal det ske i
lønnævnet, og er den af faglig karakter, skal den løses i overensstemmelse
med pkt. 16. Fra sagens begyndelse har klageren selv anset tvisten for at
være et lønspørgsmål, der ønskedes behandlet i henhold til uoverensstemmelser
herom i pkt. 3, og efter gennemførelsen af behandlingen i lønnævnet er
klageren afskåret fra på ny at søge uoverensstemmelsen behandlet ved at
indbringe den for Arbejdsretten. Hvis uoverensstemmelsen er af faglig
karakter, indeholder pkt. 16 i Almindelige Bestemmelser udtømmende regler for
behandlingen heraf, og det er således udelukket at indbringe nogen form for
uoverensstemmelse for Arbejdsretten.
ARBEJDSRETTENS BEMÆRKNINGER
En stillingtagen til klagerens påstand, således som denne er formuleret,
forudsætter en fastlæggelse af, hvordan de relevante punkter i Almindelige
Bestemmelser skal forstås. Da der ikke er enighed mellem parterne om
fortolkningen af Almindelige Bestemmelser, er der tale om en
uoverensstemmelse af faglig karakter, der ikke kan anses for omfattet af den
behandling, der i medfør af overenskomstens punkt 3 fandt sted i lønnævnet i
maj 1992, og som efter fast arbejdsretlig praksis i sidste instans skal
afgøres ved en faglig voldgiftsret. Ifølge pkt. 16 i Almindelige Bestemmelser
er det imidlertid en forudsætning for, at spørgsmålet kan afgøres ved en
faglig voldgiftsret, at der er enighed mellem parterne herom, og bestemmelsen
indeholder ikke nogen anvisning af, hvordan en part skal gå frem, såfremt den
anden part ikke er enig i denne afgørelsesmåde. En sådan regel, hvorved den
ene part kan afskære den anden part fra at få uenighed af faglig karakter
afgjort ved en faglig voldgift, kan i hvert fald under de foreliggende
omstændigheder ikke anses for betryggende, hvorfor normen for regler til
behandling af faglig strid bør være gældende mellem parterne, jf.
arbejdsretslovens § 22. Indklagedes påstand om afvisning tages derfor til
følge, men således at sagen henvises til afgørelse ved faglig voldgift.
Thi kendes for ret
Denne sag afvises fra Arbejdsretten og henvises til afgørelse ved faglig
voldgift.
Hver part skal betale 1.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) (Ingen henvisninger)
Lignende dokumenter
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Organisationsansvar 3.2.(* 1)(* 2) Fagforbunds mæglingsbegæringer ikke overenskomststridig indblanding i individuel lønfastsættelse. Dansk Arbejdsgiverforening for Elinstallatørernes Landsforening ELFO for Sterndorff Jessen A/S, Esbjerg (advokat Henrik Uldal) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund (konsulent Ulrik Jørgensen) Dommere: Arnold Hansen, Poul Fl. Hansen, Ole Bonde Larsen, Jørn-Oluf Olsen, Preben Albæk Petersen, Riis (retsformand) og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017
- Dansk Arbejdsgiverforening for Elektroinstallatørernes Landsforening ELFO for Kemp & Lauritzen A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Ulrik Jørgensen) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Balle, Otto Hansen, Bollerup Jensen, Erik Jensen, Spang-Hanssen og Westergaard. Bod 1.2.1.1. Fællesmøde. Arbejdet ikke genoptaget for sent efter fællesmøde.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Elektroinstallatørernes Landsforening ELFO (advokat Helge Werner) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Annette Elmer, Arnold Hansen, Otto Hansen, Erik Jensen, Gert Kristensen og Henrik Lind. Organisationsansvar 2.1. Organisationsansvar for ikke at erkende overenskomstbrud og give pålæg til medlemsvirksomhed.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997