Spring til indhold

Retsinformation

Konfliktvarsel. Forligsinstitutionen.(* 1) (* 2) Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere og Gartneribrugets Arbejdsgiverforening (fuldmægtig Kirsten Maxen) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: John Dahl, Arnold Hansen, Henrik Lind, Allan Nielsen, Ross Pedersen, Riis (retsformand) og Westergaard.

DOM nr 3247 af 19/02/1993DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Konfliktvarsel. Forligsinstitutionen.(* 1) (* 2)

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Land- og

Skovbrugets Arbejdsgivere og Gartneribrugets Arbejdsgiverforening (fuldmægtig

Kirsten Maxen) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet

i Danmark, og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Leo Lybæk

Hansen) Dommere: John Dahl, Arnold Hansen, Henrik Lind, Allan Nielsen, Ross

Pedersen, Riis (retsformand) og Westergaard.

Under denne sag har Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger

for Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere og Gartneribrugets

Arbejdsgiverforening indklaget Landsorganisationen i Danmark for

Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark

for Arbejdsretten og efter den endeligt nedlagte påstand påstået

Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark

tilpligtet at anerkende, at de i breve af 21. december 1992 over for Land- og

Skovbrugets Arbejdsgivere og Gartneribrugets Arbejdsgiverforening varslede

konflikter er ulovlige.

De indklagede har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder er følgende:

Specialarbejderforbundet i Danmark og Landsforeningen Danske

Anlægsgartnermestre underskrev den 28. februar 1991 følgende protokollat om

pension:

»Parterne er enige om, med henblik på etablering af pension 1. januar

1993 at nedsætte et udvalg med lige mange repræsentanter fra SiD og LDA, som

inden den 1. juli 1992 afgiver rapport om følgende forhold:

1. Indstilling om de regler, som er relevante for pensionsordningen.

2. En vurdering af de forskellige muligheder for pensionsordninger med

hensyn til krav til ordningens indhold, valg af pensionsforvaltning og

administration.

3. En vurdering af hvorledes erhvervsinvesteringer fortrinsvis kan ske i

privat dansk anlægsgartneri.

Læs alt

Der var mellem parterne enighed om at der, dersom enighed ikke kan opnås,

da at anmode forligsmanden for SALA/LO - området om at udpege en

mæglingsmand.«

Der blev den 7. og den 12. marts 1991 underskrevet fire tilsvarende

protokollater om pension. Protokollaterne var underskrevet af

Specialarbejderforbundet i Danmark og Landbrugets Arbejdsgiverforening,

Specialarbejderforbundet i Danmark, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og

Landbrugets Arbejdsgiverforening, Specialarbejderforbundet i Danmark og

Gartneribrugets Arbejdsgiverforening samt Specialarbejderforbundet i Danmark

og Arbejdsgiverforeningen for Skov- og Landbrug.

Ved skrivelse af 15. oktober 1992 anmodede forligsmanden, professor Lars

Nordskov Nielsen, direktør for Arbejdsskadestyrelsen Finn B. Svarrer om som

mæglingsmand at bistå parterne i deres forhandlinger om en pensionsordning på

landbrugs-, skovbrugs- og gartneriområdet.

Direktør Finn B. Svarrer redegjorde i skrivelse af 12. november 1992 til

Statens Forligsmand i arbejdsstridigheder for de udfoldede

mæglingsbestræbelser. Det hedder i skrivelsen blandt andet:

»Jeg har derefter den 27. oktober og den 9. november 1992 holdt

daglange møder med parterne i et forsøg på at nå til et forslag, der kunne

samle enighed både på arbejdsgiver- og arbejdstagerside.

Om aftenen den 9. november måtte jeg konstatere, at der ikke var udsigt

til, at der gennem fortsatte forhandlinger kunne skabes enighed om et forslag

om pensionsforholdene på områderne.

Ved forhandlingernes begyndelse bekræftede parterne, at protokollaterne

efter deres indhold forpligtede dem til gennem forhandlinger at søge opnået

enighed om en pensionsordning.

Parterne havde selv holdt flere møder om sagen, og i den forbindelse var

der udarbejdet en såkaldt teknikerrapport, der beskriver de mange muligheder,

der foreligger hvad angår etablering af pensionsordninger. Rapporten

beskriver bl.a. de forskellige typiske administrationsformer og derved også

vægten, der normalt tillægges parterne som led i deres interessevaretagelse.

Rapporten beskriver endvidere ydelsesstrukturen, der i givet fald kan blive

tale om.

Det blev hurtigt klart, at den store uenighed parterne imellem gjorde sig

gældende i spørgsmålene om, hvorledes administrationen i givet fald skulle

indrettes, og hvordan investeringspolitikken i givet fald skulle

tilrettelægges.

I forhandlingernes senere faser blev spørgsmålene drøftet ud fra flere

administrationsformer, der med variationer kunne indrettes efter parternes

ønske. Der var især tale om administration i form af en pensionskasse, en

administration i aktieselskabsform og en administration i form af et af

parterne etableret arbejdsmarkedspensionsudvalg.

I forbindelse med de forskellige administrationsformer blev det drøftet at

sikre parternes indflydelse på investeringspolitikken gennem et

investeringsudvalg, der måtte indpasses i den administrationsform, som i

givet fald blev valgt.

Om aftenen den 9. november måtte jeg som nævnt konstatere, at der ikke var

mulighed for at sikre begge parters udtrykte og fastholdte ønske om

indflydelse på den administrative tilrettelæggelse af formueforvaltningen og

på, hvad der i givet fald skulle kunne investeres i.

På et afsluttende fællesmøde orienterede jeg parterne om, at jeg på den

baggrund ikke fandt tilstrækkeligt grundlag for at fortsætte

mæglingsbestræbelserne. Jeg henviste til forhandlingsforløbet, således som

jeg så det, d.v.s. i overensstemmelse med indholdet af dette brev, og jeg fik

bekræftet, at parterne fastholdt deres udtrykte opfattelser om de 2

principielle spørgsmål.«

Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark

meddelte ved skrivelser af 20. og 23. november 1992 Forretningsudvalget for

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, at man, da det endnu

ikke var lykkedes at opnå enighed om en pensionsaftale, over for deres

kompetente forsamlinger agtede at fremlægge forslag om arbejdsstandsning.

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger protesterede ved

skrivelser af 24. november 1992 imod varslernes lovlighed og begærede sagen

behandlet på et hastefællesmøde, der afholdtes den 26. november 1992. Det

hedder i mødereferatet herfra blandt andet:

»Fra arbejdsgiverside gjorde man gældende, at strejkevarslerne

betragtedes som ulovlige, da der ikke var knyttet særskilt konfliktret til

den hensigtserklæring af 7. marts 1991, som var indgået under

overenskomstforhandlingerne med henblik på at søge opnået enighed om en

pensionsordning, hvorfor man forlangte at få konfliktvarslerne trukket

tilbage.

Fra arbejdsgiverside gjorde man tillige gældende, at protokollatet fra

overenskomstforhandlingerne ikke forpligtede arbejdsgiverne til at indføre

pension fra 1. januar 1993, hvis man under forhandlingerne ikke kunne nå til

enighed om reglerne for en etablering heraf, idet man i øvrigt gjorde

gældende, at arbejdsgiverne havde tilbudt flere forskellige pensionsmodeller,

som lønmodtagersiden ikke havde ønsket at tage imod.

På denne baggrund fastholdt arbejdsgiversiden, at strejkevarslerne var

ulovlige, idet der efter Hovedaftalen var fredspligt indtil udløbet af den

bestående overenskomstperiode, hvorfor sagen ville blive indbragt for

Arbejdsretten som hastesag, jfr. Arbejdsretslovens § 9, stk. 1., såfremt

konfliktvarslerne ikke blev tilbagekaldt som ovenfor anført.

Lønmodtagersiden bestred, at protokollatet af 7. marts 1991 var en

hensigtserklæring.

Fra lønmodtagerside gjorde man endvidere gældende, at konfliktvarslerne

var lovlige, idet der var tale om en interessetvist, således at der var

adgang til konflikt, såfremt man ikke kunne nå til enighed om en

pensionsordning.

Fra lønmodtagerside pointeredes det, at konfliktvarslet af 20. november

1992 vedrørte hele Specialarbejderforbundet i Danmarks overenskomstområde med

de pågældende arbejdsgiverforeninger.

Fra arbejdsgiverside bestred man dette og gjorde gældende, at de modtagne

konfliktvarsler kun betragtedes som hidrørende fra Specialarbejderforbundet i

Danmark's GLS-gruppe.«

Ved skrivelser af 27. november 1992 har Specialarbejderforbundet i Danmark

og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark fremsendt 2. strejkevarsel, hvorefter

arbejdsstandsning etableres tirsdag den 8. december 1992 ved arbejdstids

begyndelse.

Ved skrivelser af 30. november 1992 har Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger protesteret herimod.

Indklagede erklærede sig i retsmøde i Arbejdsretten den 3. december 1992

indforstået med at udsætte strejken, indtil der foreligger afgørelse i sagen.

Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark

har ved skrivelser af 21. december 1992 til Forretningsudvalget for

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger fremsendt nye 1.

konfliktvarsler.

Konfliktvarslerne vedrørende Danske Anlægsgartnermestre er samme dag

annulleret, da der er indgået en pensionsaftale med dette forbund, hvorefter

der med virkning fra den 1. januar 1993 er etableret en pensionsordning, der

varetages af PKS Pension.

Ved skrivelser af 23. december 1992 protesterede Sammenslutningen af

Landbrugets Arbejdsgiverforeninger mod de ved skrivelserne af 21. december

1992 fremsendte nye 1. konfliktvarsler.

Der er under domsforhandlingen afgivet vidneforklaring af gruppeformand i

Specialarbejderforbundet i Danmark Svend Aage Laursen.

Klagerne har gjort gældende, at der består fredspligt i

overenskomstperioden, og at fredspligten kun undtagelsesvis kan tilsidesættes

til fordel for aktionsretten. Protokollaterne fra overenskomstforhandlingerne

kan ikke legitimere de varslede kampskridt, da de alene er

hensigtserklæringer, der ikke medfører en ubetinget pligt for

arbejdsgiversiden til at have etableret en pensionsordning fra den 1. januar

1993. Den mellem parterne bestående interessemodsætning om indførelse af en

pensionsordning skal bedømmes med udgangspunkt i protokollaterne fra

overenskomstforhandlingerne og må derfor behandles som en uegentlig retstvist

eller en interessetvist uden særskilt konfliktadgang i den bestående

overenskomsts fredpligtsperiode.

De indklagede har gjort gældende, at protokollaterne fra

overenskomstforhandlingerne ikke alene er hensigtserklæringer.

Protokollaternes ordlyd viser, at de giver lønmodtagersiden ret til en

pensionsordning fra den 1. januar 1993. Dette bekræftes også af parternes

oplysninger til mæglingsmanden ved forhandlingernes begyndelse.

Uoverensstemmelsen mellem parterne om ordningens indførelse er ikke en

retskonflikt, men en interessekonflikt. Der kan derfor lovligt iværksættes

konflikt forud for overenskomstens almindelige udløb den 1. marts 1993.

Arbejdsretten skal udtale:

Efter ordlyden af protokollaterne har de indklagede haft føje til at

antage, at de har ret til at få etableret en pensionsordning fra den 1.

januar 1993. Det er ikke gjort gældende, at parterne var enige om eller havde

en fælles forudsætning om, at der ikke var adgang til at iværksætte konflikt,

hvis man ikke nåede til et forhandlingsresultat. Når enighed ikke er opnået,

foreligger der en interessekonflikt.

Under disse omstændigheder strider det ikke imod fredspligten, at de

indklagede forbund har varslet konflikt til understøttelse af deres krav til

pensionsordningerne.

De indklagede må derfor frifindes.

T h i k e n d e s f o r r e t :

De indklagede, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt

Arbejderforbund i Danmark, frifindes.

I sagsomkostninger skal klagerne, Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger, betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1)Henvisninger: Per Jacobsen s.213, s.237, s.300, Knud Illum s. 246-47,

K.93.132, K.88.313 (A 1988, s.141).

Lignende dokumenter