Bod 2.3.1. Forældelse. Lærlinge. Underbetaling. Bod for underbetaling af lærlinge. (* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Hotel Pejsegården v/Grethe Nygaard Søndergade 112, 8740 Brædstrup (advokat Anders Mygind) Dommere: Dresling, Elmer, Arnold Hansen, Poul Fl. Hansen, Erik Jensen, Sløk og Per Sørensen (retsformand).
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 2.3.1. Forældelse. Lærlinge. Underbetaling.
Bod for underbetaling af lærlinge. (* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark
for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen)
mod Hotel Pejsegården v/Grethe Nygaard Søndergade 112, 8740 Brædstrup
(advokat Anders Mygind) Dommere: Dresling, Elmer, Arnold Hansen, Poul Fl.
Hansen, Erik Jensen, Sløk og Per Sørensen (retsformand).
PÅSTANDE.
Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og
Bryggeriarbejder Forbundet, har under denne sag nedlagt følgende endelige
påstand:
Indklagede, Hotel Pejsegården v/Grethe Nygaard, tilpligtes at overholde
den til enhver tid gældende overenskomst mellem Arbejdsgiverforeningen af
Hoteller og Restauranter og Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke (nu
Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet) og for overenskomstbrud at
betale en efter rettens skøn fastsat bod til Restaurations- og
Bryggeriarbejder Forbundet indeholdende 370.314 kr. (incl. feriepenge), i
efterbetaling til tidligere lærlinge.
Indklagede har påstået frifindelse mod betaling af 25.000 kr. med tillæg
af feriepenge.
SAGSFREMSTILLING.
Ved tiltrædelsesoverenskomst af 17. november 1982 forpligtede indklagede
sig til at følge den til enhver tid gældende overenskomst mellem
Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter og Hotel og
Restaurationspersonalets Samvirke (nu Restaurations- og Bryggeriarbejder
Forbundet). Overenskomsten indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
»§ 4 Arbejdstiden. ......
Stk. 2. Den effektive arbejdstid er 76 timer (pr. 1. maj 1990 74 timer)
inden for en turnus på 2 uger med tillæg af 1/2 times daglig spisetid, i alt
81 timer (pr. 1. maj 1990 - 79 timer). .......
§ 6 Arbejdstidens deling. .......
Læs alt
Stk. 2. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at der i hvert døgn
gives arbejderne en hvileperiode på mindst 11 på hinanden følgende timer.
Arbejdsdøgnet (24 timer) regnes fra arbejdstidens begyndelse. ......
§ 7 Vagtplan.
Stk. 1. Arbejdstidens fordeling tilkommer forretningen. Der skal
forefindes en vagtplan med angivelse af arbejdstidens begyndelse og ophør for
hver enkelt af personalet. På vagtplanen skal spisetiderne ligeledes være
anført.
Stk. 2. Vagtplanen lægges i videst mulig udstrækning i samråd med
tillidsrepræsentanten eller de ansatte......
§ 8 Overarbejde.
Stk. 1. Der skal dagligt og i hvert enkelt tilfælde udfærdiges en
skriftlig attestation for udført overarbejde (overarbejdsjournal eller
overarbejdsseddel). I modsat fald bortfalder kravet for betaling af
overarbejde. .......
Stk. 4. Tillægget for overarbejde fastsættes til 50% for de første 2 timer
og derefter 100% af den oppebårne løn. Dog betales overarbejde efter kl.
24.00 altid med 100% ........
Stk. 6. Såfremt medarbejderne ønsker det, og arbejdsgiveren accepterer
det, kan overarbejde afspadseres, således at 50%-timer afspadseres med 1 1/2
og 100% timer med 2 timer for hver overarbejdstime. .......
Afspadsering af overtid kan kun ske med mindst 3 dages varsel og bør så
vidt muligt gives som hele eller halve fridage.
§ 9 Fridage. ......
Stk. 6. Flytning af fridag, der kun kan ske med 3 dages varsel giver ret
til en kompensation på kr. 40,50.
Stk. 7. Såfremt en ugentlig friaften bortfalder, betales en kompensation
på kr. 40,50 pr. gang. Samme kompensation betales af nævnte
aftenforretninger, sæsonforretninger og selskabslokaler, når friaftenen
bortfalder.
Såfremt en fridag helt bortfalder betales 100% til den personlige løn.
Flytning af fridag eller bortfald af fridage kan kun ske, når tvingende
forhold gør det nødvendigt.
§ 17 Ferie.
Stk. 1. Der henvises til gældende ferieregulativ side 59. .......
§ 25 Natarbejde. .......
Stk. 3. Arbejde efter kl. 00.00 og før kl.06.00 betales med et tillæg på
40% af minimallønnen. ......
§ 29 Diner transportable. ......
Stk. 2. Det faste personale kan deltage i udbringning og har i denne
anledning krav på kr. 74.48 pr. time uden for arbejdstiden og kr. 39,05 pr.
time inden for arbejdstiden.
Mistet fridag betales efter overenskomstens regler. .......
§ 30 Generel søgne-helligdagsordning.
Stk. 1. Søgne-helligdage er 1. juledag, 2. juledag, Nytårsdag,
Skærtorsdag, Langfredag, 1. påskedag, 2. påskedag, Kr. Himmelfartsdag, 1.
pinsedag og 2. pinsedag, uanset om disse falder på en søndag.
Ordningen omfatter kun det faste personale, ikke løsarbejdere (reserver).
Personale, der arbejder på ovennævnte dage, har ret til en kompensation,
som følger.
Stk. 2. Parterne aftaler, hvilken af de nedenstående ordninger, der
ønskes.
1) Der ydes 1 1/2 fridag pr. arbejdet dag, med fuld personlig løn.
2) Der ydes 1 fridag pr. arbejdet dag, med fuld personlig løn plus et
tillæg på 50% af den oppebårne timeløn. Tillægget skal udbetales ved
førstkommende lønudbetaling.
Stk. 3. Uanset hvilken ordning, der vælges, skal tilgodehavende fridage
skriftligt bekræftes og kan kun afvikles i vinterhalvåret i perioden 1.
oktober - 31. marts.
Opsparede søgne-helligdags-fridage bør gives samlet i forbindelse med
anden samlet frihed i den pågældende periode.
Stk. 4. Personale, der forlader forretningen, kan dog afvikle den
opsamlede frihed, inden fratrædelsen sker.
Tilgodehavende fridage, der ikke afspadseres, betales med en personlig
dagløn plus 50% pr. opsparet fridag.«
Gennem 1980'erne arbejdede Pejsegårdens kokkelærlinge efter en vagtplan,
der i slutningen af 1989 viste sig at indebære, at overenskomstens
bestemmelser om hviletid og overarbejde blev overtrådt. Desuden blev det af
flere af lærlingene fremført, at der ikke var blevet betalt diverse tillæg i
henhold til overenskomsten. Den 22. februar 1990 afholdtes et
forhandlingsmøde og den 9. maj 1990 et mæglingsmøde, hvorunder klagerne bl.a.
krævede efterbetaling til lærlingene. Der opnåedes dog ikke enighed herom,
hvorefter sagen indbragtes for Arbejdsretten den 7. august 1991.
Vagtplanen lød således:
Uge 1: Mandag kl. 8.30 - 14.00 og 18.00 - 23.00, tirsdag kl. 8.30 - 15.00,
onsdag kl. 15.00-23.00, torsdag kl. 8.30 - 15.00, fredag kl. 14.00 - 22.00
eller 18.00 til 02.30, lørdag kl. 8.30 - 15.00 og søndag fri.
Uge 2: Mandag - onsdag fri, torsdag kl. 15.00 - 23.00, fredag kl. 8.30 -
15.00, lørdag kl. 15.00 - 23.00 og søndag kl. 8.30 - 15.00.
Uge 3: Mandag fri, tirsdag kl. 15.00 - 23.00, onsdag kl. 8.30 - 15.00,
torsdag fri, fredag kl. 15.00 - 23.00, lørdag kl. 14.00 - 22.00 eller 20.00 -
04.00 og søndag kl. 15.00 - 23.00.
Spisepauserne var fastsat til en halv time fra kl. 11.00 - 11.30 eller
17.00 - 17.30, mandag dog 13.30 - 14.00 og fra 19.30 - 20.00.
I februar 1990 udarbejdede indklagede en ny vagtplan, der ved skrivelse af
9. marts 1990 blev godkendt af Gastronomisk Landsforbund med visse
ændringskrav. Ifølge indklagede trådte den nye plan i kraft fra februar
måned, mens den ifølge klagerne først trådte i kraft fra april måned.
Der er fremlagt en erklæring af 27. maj 1990, underskrevet af 7 daværende
og tidligere lærlinge, hvoraf fremgår,
»- at alle under 18 år er vagtplaneret at arbejde efter kl. 0.00,
ligeledes har de haft delvagter.
- at der ikke er ydet tillæg for arbejde efter kl. 0.00
efter en såkaldt »suppevagt« der gik til ca. 03.00 skulle man
have morgenvagt fra kl. 8.30.
- at man blev pålagt at møde før vagtplaneret arbejdstid samt man skulle
blive til arbejdet var færdigt, når der var selskaber. Der var ca. 7 timers
overarbejde pr. 14. dag. Der er aldrig ydet kompensation for overarbejde.
Alle havde overtid også selvom man var under 18 år.
- at vagtplaneret spisepauser bliver yderst sjældent holdt, og kun når der
ikke var noget at lave. Når der var spisepauser var det ofte før eller efter
arbejdstid.
- når man var på skole blev der ringet efter een, således at man skulle
arbejde i week-enden uden kompensation.
- indkaldelse på fridage blev ligeledes ikke afregnet i følge
overenskomsten.
- for arbejde på Søn- og Helligdage er der aldrig blevet givet
afspadsering eller anden tillæg.
- udkørsel med Diner Transportable, hvilket alle skulle når man var i
besiddelse af førerbevis, er der aldrig blevet kompenseret for dette selvom
der blev opkrævet for medfølgende personaler. Ved D.T. skulle betaling med
retur ligeledes skulle man ofte servere.'
Klagerne har gjort gældende,
at virksomheden gennem vagtplanen systematisk har overtrådt 11-timers
reglen i § 6, stk. 2, idet hviletidsbestemmelsen er blevet overtrådt minimum
3 gange om ugen,
at der ikke er blevet udbetalt søgne-helligdagsbetaling til lærlingene i
henhold til § 30,
at der ikke er blevet ydet 40%-tillæg til lærlingene for udearbejde efter
midnat i henhold til § 25 - de såkaldte »suppevagter« -
at der har været vagtplaneret henholdsvis 2 timers overarbejde til 50%
satsen og 7 timers overarbejde til 100% satsen for hver tredje vagtperiode.
Der har derved været tale om systematisk overarbejde for elever og lærlinge,
uden at der er ydet betaling herfor, hvorved der er sket brud på
overenskomstens § 4 og § 8,
at eleverne gentagne gange er blevet indkaldt på fridage og under
skoleophold, ligesom der ofte er arbejdet i spisepauserne,
at der ikke i henhold til overenskomstens § 29 er udbetalt tillæg til
eleverne for diner-transportable
at virksomheden har brudt overenskomstens § 17, idet feriepenge ikke er
afregnet efter gældende ferieregulativ, og
at indklagede har brudt de fagretlige regler ved ikke at deltage i et
fællesmøde, der var aftalt til den 9. november 1990.
Klagernes efterbetalingskrav er udregnet på grundlag af vagtplanen og
vedrører årene 1986-1990 incl. Den udgøres af følgende poster:
Søgne-helligdagsbetaling : 102.375 kr.
Beløbet er udregnet på grundlag af en gennemsnitlig lærlingeløn på 6.000
kr. pr. måned. Daglønnen er derved 273 kr., der skal forhøjes med 50% til
409,50 kr. Med 5 elever på arbejde i 10 dage årligt i 5 år fremkommer det
samlede beløb.
»Suppevagter« : 40.560 kr.
Der skal betales for tidsrummet fra kl. 00 til kl. 03.00 hver fredag og
lørdag, eller 3 timer a 26 kr. i 104 dage årligt gennem 5 år.
Overarbejde : 148.348 kr.
Kravet er opgjort på grundlag af den gennemsnitlige månedsløn på 6.000
kr., eller 36,36 kr. i timen. Med 16 timer a 36,36 kr. + 50% og 56 timer a
36,36 kr. + 100% bliver det samlede årlige beløb pr. lærling 4.944,96 kr. Med
6 lærlinge på arbejdet i 5 år fremkommer det samlede beløb. De henholdsvis 16
og 56 timer er - på grundlag af bestemmelsen om en turnus på 2 uger i
overenskomstens § 8, stk. 6 - beregnet således:
»periode 1 46,5 timer 75,5 timer periode 2 29,0 timer periode 3 38,5
timer 50% og 100% tim. 85,0 timer periode 1 46,5 timer 2 timer 7 timer
periode 2 29,0 timer 67,5 timer periode 3 38,5 timer«
I vagtplanen er der planeret med henholdsvis 2 timer a 50% timer og 7
timer a 100% for hver tredje periode. Omregnet til overtid pr. år for hver
enkelt lærling/elev består 1 år af 47 arbejdsuger eller 24 (23,5) perioder a
14 dage (turnus). Hver tredje turnus udløser overtid, d.v.s. 8 gange årligt,
der skal multipliceres med henholdsvis 2 og 7.
Diner-transportable tillæg : 37.885 kr.
Klagerne har udregnet beløbet på grundlag af en række sedler, hvoraf
diner-transportable arrangementerne fremgår, og som er tilvejebragt af de
lærlinge, der underskrev erklæringen af 27. maj 1990. Klagerne har på
grundlag heraf foretaget en beregning af efterbetalingskravet for en 5-årig
periode ud fra den gennemsnitlige udbringning af mad i årene 1988-1990.
Feriegodtgørelse : 41.146 kr., der udgør 12 1/2 % af summen af de 4
poster.
Indtil udgangen af 1989 indbetalte virksomheden feriepenge over Multidata
til Feriegiro. Indklagede har oplyst, af man først under forhandlingerne med
klagerne blev opmærksom på, at feriepengene skulle indbetales til
Feriefonden.
Indklagede har erkendt, at overenskomsten er blevet brudt på nogle
punkter, men mener, at der har foreligget undskyldende omstændigheder. I sit
svarskrift har indklagede således bl.a. anført, at vagtplanen var blevet
udarbejdet i samråd med de ansatte, uden at der på noget tidspunkt før
oktober 1989 blev rejst indvendinger imod den. Samtlige lærlinge har fået
udbetalt et fast tillæg på 367 kr. om måneden til dækning af forskudt
arbejdstid og søndagsbetaling, mens helligdage er afspadseret med 1 1/2 dag
pr. arbejdsdag. Det er derimod rigtigt, at der ikke er blevet betalt 40%
tillæg for »suppevagterne«. Sidstnævnte standpunkt har indklagede
dog ændret under domsforhandlingen, hvor det er gjort gældende, at tillægget
tillige har dækket den væsentligste del af betalingen for disse vagter.
FORKLARINGER
Henrik Vestergaard har forklaret, at han blev udlært som kok hos
indklagede i 1990. I hele sin lærlingetid arbejdede han efter samme vagtplan.
I december 1989 gik han til sin fagforening, efter at han fra elever på andre
arbejdspladser havde hørt, at de fik mere i løn end ham. Der var to elever
pr. vagt, og de fik ikke afspadsering for tjeneste på helligdage. På et
tidspunkt spurgte han, hvad det månedlige tillæg på 367 kr. dækkede, og han
fik - af kokkene - at vide, at det dækkede grydeopvask og grovere rengøring.
Der blev ikke sagt noget om, at det var søgne-helligdagsbetaling. Han har
flere gange været med på diner-transportable uden at få noget tillæg herfor.
Spisepauser holdt han og de andre lærlinge måske højst en enkelt gang i løbet
af en 3-ugers periode. Han gik først til sin fagforening i slutningen af sin
læretid, fordi det ellers ville være blevet »en uhyggelig
arbejdsplads« for ham med et dårligt klima i forhold til cheferne. Det
var Grethe Nygaards datter Jytte Nygaard, der var den dagligt ansvarlige.
Inge Nygaard Andersen har forklaret, at hun indtil udståelsen af sin
læretid den 1. oktober 1990 arbejdede efter den vagtplan, der er fremlagt i
sagen. På søgne-helligdage var der 5 elever og ellers 2 på hver vagt samt en
i »udlært vagtplan.« Hun holdt ingen spisepauser, da de fastsatte
tidspunkter arbejdsmæssigt var de hårdest belastede på dagen. Hun fik af
Jytte Nygaard at vide, at tillægget på 367 kr. dækkede grydevask og grovere
rengøring. Hun fik ikke søgne-helligdagsbetaling eller frihed for at have
vagt på søgne-helligdage. Når lærlingene havde arbejdet over eller arbejdet
på søgne-helligdage, fridage o.lign., afleverede de en lap med
overarbejdstiden m.v., idet de regnede med, at de på et tidspunkt ville få
betaling eller fridage herfor. Lappen blev sat op på en opslagstavle, og når
denne var blevet fyldt op, blev lapperne fjernet, uden at der skete mere. Hun
har således heller aldrig fået erstatning for at være blevet indkaldt på en
fridag. En enkelt gang nægtede hun at møde på sin fridag, men det blev hun
meget »upopulær« for. Hun har aldrig skrevet under på, at hun har
afspadseret for arbejde på søgne-helligdage eller lignende.
Der er fremlagt kopier af diverse lapper af den art, vidnet har forklaret
om. På flere af dem er noteret f.eks. »fået 15/3«. Vidnet ved ikke,
hvad der har været ment hermed. Tre af dem er underskrevet af den lærling,
den vedrører.
Søren Tullesen har forklaret, at han blev udlært hos indklagede i januar
1989. Han er ikke længere ansat der. Der var i alt 6 kokelever, der delte
vagterne, mens 2 gik på skole. Der var desuden 2 smørrebrødselever. Da han
startede i 1985, blev vagtplanen udarbejdet i samarbejde med køkkenchefen.
Planen blev lagt ud fra, at de, der boede langt væk, kunne få flere fridage i
sammenhæng. Han ved ikke, hvad tillægget på 367 kr. skulle dække. Han mener
ikke, at der var nogen, der ikke fik afspadsering for tjeneste på
søgne-helligdage, og i hvert fald fik han selv afspadsering. Han har ikke
haft problemer med at komme til at spise, hvis det ikke var muligt på det
fastsatte tidspunkt, og hvis han blev kaldt ind på en fridag, fik han en
anden i stedet. Han fik dog ikke ekstra betaling herfor men kunne godt sige
nej til at møde på en fridag med kort varsel.
Martin Møller har forklaret, at han var ansat som lærling hos indklagede
fra 1988-1991. Han ved ikke, hvad 367 kr.-tillægget dækkede. Han fik ikke
ekstra betaling eller ekstra frihed for tjeneste på søgne-helligdage. Hvis
han kom ind på en fridag, fik han en anden i stedet. Det var en uskreven
regel, at man fik mulighed for at afspadsere over resten af året, når
vagtplanen gik ind over juledagene. Det var Jytte Nygaard, der holdt regnskab
med afspadseringer etc., når lapperne med overtid m.m. var blevet taget ned.
Han har selv skrevet under på, at han havde afviklet al afspadsering inden
årets udgang.
Henrik Lykke Steffensen har forklaret, at han har været ansat som lærling
siden sommeren 1990. Man har ikke længere systemet med lapperne, som de andre
vidner har forklaret om. Nu får alle afspadsering, som de skal.
Grethe Nygaard har forklaret, at der for tiden er ansat i alt 140 personer
på Pejsegården. Vagtplanen er nu lavet om, således at 11-timers reglen
overholdes. Også systemet med lapperne er lavet om, efter at det havde vist
sig, at det ikke fungerede hensigtsmæssigt. Hun mener, at grunden til, at kun
tre af lapperne er blevet underskrevet, må være, at de andre lærlinge har
fået, hvad de skulle have.
PARTERNES ARGUMENTER
Klagerne har anført, at det efter forklaringerne og indklagedes i hvert
fald delvise erkendelse er godtgjort, at indklagede har brudt overenskomsten
på de punkter, klagerne har gjort gældende. Vagtplanen illustrerer, at
overholdelsen af 11-timers reglen - der ikke i sig selv har udløst noget
efterbetalingskrav - og bestemmelsen om overarbejde er blevet systematisk
overtrådt, og dette kan ikke undskyldes med, at nogle at de ansatte muligvis
har medvirket ved planens udarbejdelse.
Hvad angår søgne-helligdagsbetalingen har samtlige vidner forklaret, at
der ikke har været afspadsering eller ekstra betaling for arbejdet på disse
dage, og hverken ved hjælp af systemet med lapperne eller på anden måde har
indklagede kunnet godtgøre, at overenskomsten er blevet overholdt. Først
under domsforhandlingen har indklagede ændret sin tidligere erkendelse
vedrørende den manglende betaling af tillæg for »suppevagten« til,
at tillægget skulle dække også denne post. Imidlertid har ingen af vidnerne
kunnet støtte denne udlægning, hvortil kommer, at tillægget under alle
omstændigheder har været for lille til at kunne dække alle de ekstra tillæg,
der skulle have været betalt i henhold til overenskomsten. De eneste, der har
kunnet forklare, hvad tillægget dækkede, er Henrik Vestergaard og Inge
Nygaard Andersen, hvis forklaringer må lægges til grund, også fordi
lærlingene ikke ifølge overenskomsten er forpligtet til at udføre opvask og
grovere rengøringsarbejde.
Om størrelsen af boden incl. efterbetalingsbeløbet har klagerne anført, at
indklagede ikke på noget punkt er kommet med oplysninger, der har
sandsynliggjort, at klagernes opgørelse af efterbetalingskravet ikke er
rigtig. Indklagede har selv været nærmest til at tilvejebringe den nødvendige
dokumentation, og i mangel heraf må klagernes opgørelse lægges til grund. Da
der har været tale om en grov og systematisk overtrædelse af overenskomsten,
må der desuden fastsættes en bod på ikke under 100.000 kr.
Indklagede har bestridt, at 11-timers reglen eller bestemmelsen om
overarbejde er blevet overtrådt systematisk. Det må tages i betragtning, at
vagtplanen blev udarbejdet i samarbejde med lærlingene selv, og at planen
straks blev ændret, da klagerne rejste spørgsmålet herom, det vil sige i
1989. Der har ikke været tale om overarbejde, da der må foretages en
gennemsnitsberegning på grundlag af den samlede arbejdstid over en 3-ugers
periode. Gennemsnittet for en 14 dages periode er 79 timer, idet arbejdstiden
for periode 1 + 2 var på 75,5 timer, for periode 2+3 på 67,5 timer og for
periode 3+1 på 85 timer. Det er endvidere ikke godtgjort, at der er sket
overtrædelse af overenskomstens § 9 om arbejde på fridage.
Hvad angår søgne-helligdage må det erkendes, at det faste tillæg pr. 367
kr. mdl. ikke præcist kan udgøre betalingen herfor, men det må tages i
betragtning, at der i hvert fald er betalt et tillæg, der rigeligt dækker
både søgne-helligdagsbetalingen og den væsentligste del af betalingen for
»suppevagten«. Det erkendes, at der er sket afspadsering med en dag
i stedet for med halvanden, ligesom det erkendes, at der ikke er betalt
tillæg for diner-transportable.
Med hensyn til det påståede brud på de fagretlige regler har indklagede
anført, at der samtidig med denne sag verserede en uoverensstemmelse med
Tjenerforbundet, hvorfor indklagede søgte begge sager forligt ved et møde i
Brædstrup den 29. oktober 1990. Imidlertid meldte Tjenerforbundet afbud til
dette møde, hvorfor indklagede den 6. november 1990 bad Landsorganisationen i
Danmark om at omberamme fællesmødet, der var berammet til den 9. november
1990. Landsorganisationen i Danmark afslog dog dette ved en telefax af 8.
november 1990, men da indklagede havde disponeret i forventning til, at
Landsorganisationen i Danmark var indforstået, kunne indklagede ikke møde.
Om opgørelsen af efterbetalingskravet har indklagede anført, at det må
lægges til grund, at virksomheden overholdt overenskomsten i hvert fald fra
ikrafttrædelsen af den nye vagtplan, og at klagerne ikke kan kræve
efterbetaling for mere end 5 år forud for sagsanlægget. Hvad særligt angår
kravet vedrørende overarbejde, skal der fra de 47 årlige arbejdsuger
fratrækkes 10 uger for skoleophold, hvorved der kun bliver 19 turnusperioder
a 14 dage pr. år. Da hver tredje turnus udløser overtidsbetaling, er det kun
6 og ikke 8 gange pr. år. Når det desuden tages i betragtning, at der kun er
sket overskridelse af de 79 timer i perioden 3+1, kan efterbetalingsbeløbet
pr. lærling pr. år kun anerkendes med 2.399,76 kr. Med 6 lærlinge i arbejde i
3 år (1986-1989) bliver det samlede beløb, der størrelsesmæssigt kan
anerkendes, herved 43.195,68 kr.
Endelig har indklagede anført, at tillægget for »suppevagter« må
reduceres på grund af passivitet.
ARBEJDSRETTENS BEMÆRKNINGER
Overenskomstbrud
Vagtplanen, som lærlingene ubestridt arbejdede efter fra midten af
1980'erne, indtil den blev ændret i begyndelsen af 1990, medførte, at
lærlingenes arbejdstid med visse jævne mellemrum blev af en sådan varighed,
at hviletidsbestemmelsen i overenskomstens § 6, stk. 2, blev overtrådt. Der
er dog ikke fremsat noget erstatningskrav i den anledning.
Ifølge overenskomstens § 4, stk. 2, var den effektive arbejdstid 76 timer
inden for en turnus på 2 uger. Vagtplanen indebar derfor tillige, at der blev
arbejdet over hver 3. periode (periode 3 + 1). Det bemærkes herved, at
vurderingen af, om og i hvilket omfang der har været overarbejde, ikke kan
ske på grundlag af indklagedes beregning over en 3 ugers periode, og at det
ikke kan tillægges vægt, at planeringen muligvis er sket i samarbejde med
nogle af lærlingene. Det findes dog ikke godtgjort, at indklagede har pålagt
eleverne at arbejde i spisepauserne. Klagernes timetal på 85 skal derfor
reduceres med i alt 6 timer (12 spisepauser a 1/2 time), således at der kun
har været overarbejde i 3 timer hver 3. periode. Da indklagede ikke har
godtgjort, at der er ydet kompensation herfor i henhold til overenskomstens §
8, stk. 6, er også denne bestemmelse blevet brudt.
Indklagede har ikke kunnet redegøre for, hvad det månedlige tillæg på 367
kr. - der på lønsedlen blot stod opført som »tillæg« - nærmere
skulle dække, og i overensstemmelse med Henrik Vestergaards og Inge Nygaard
Andersens forklaringer må det herefter lægges til grund, at tillægget
udgjorde betaling for grydevask m.m. Det må desuden lægges til grund, at der
ikke er ydet betaling eller afspadsering for arbejdet på søgne-helligdage. På
denne baggrund findes det godtgjort, at indklagede tillige har overtrådt
overenskomstens § 25 ved - som det også må anses for erkendt - ikke at have
betalt tillæg for »suppevagter« og § 30 om
søgne-helligdagsbetaling.
Efter flere af vidnernes forklaringer må det endvidere lægges til grund,
at der i adskillige tilfælde ikke er ydet kompensation for flytning eller
bortfald af fridag, hvorved der er sket brud på overenskomstens § 9, stk. 6
og 7. Der er dog ikke medregnet erstatning herfor i det samlede
efterbetalingskrav.
Indklagede har erkendt, at der ikke er betalt tillæg for
diner-transportable, og at feriepenge blev indbetalt på feriegiro i stedet
for til feriefonden. Overenskomstens § 17 og § 25 er derfor brudt.
Efter det, der er anført af indklagede, findes det efter omstændighederne
ikke godtgjort, at der er sket brud på de fagretlige regler.
Bod, herunder efterbetaling.
Klagernes efterbetalingskrav vedrører en 5-årig periode fra 1986 - 1990.
Da klageskriftet er indleveret til Arbejdsretten den 7. august 1991, kan der
dog kun kræves efterbetaling fra den 7. august 1986, jf. herved §§ 1 og 2 i
forældelsesloven af 1908. Da det desuden må lægges til grund, at indklagede
efter forhandlingerne med klagerne ændrede vagtplanen og også i øvrigt
overholdt overenskomsten fra begyndelsen af februar 1990, har klagerne kun
krav på efterbetaling for så vidt angår en periode, der kan fastsættes til
3 år og 6 måneder.
Søgne-helligdagsbetaling, »suppevagter« og diner-transportable:
Klagernes beløbsmæssige opgørelse af disse poster er ikke blevet bestridt
af indklagede. Der er ikke grundlag for at reducere tillægget for
»suppevagter« på grund af passivitet, men under hensyn til, at
kravene er delvist forældet, fastsættes de tre beløb, indklagede skal
efterbetale, skønsmæssigt til 72.000 kr., 28.000 kr. og 26.000 kr.
Overarbejde:
Indklagede har størrelsesmæssigt anerkendt denne post med 43.195,68 kr.
Under hensyn til det, der er anført ovenfor om reduktion i timetallet på
grund af spisepauser og om forældelse, findes der ikke grundlag for at
pålægge indklagede et højere beløb, hvorfor posten skønsmæssigt fastsættes
til 43.000 kr.
Feriegodtgørelse:
Indklagede har ikke bestridt, at der skal betales feriegodtgørelse af det
efterbetalingsbeløb, der skal betales til klagerne. Denne post udgør 12,5% af
ialt
169.000 kr., eller 21.125 kr. skønsmæssigt til 21.000 kr., således at det
samlede efterbetalingsbeløb udgør 190.000 kr.
Indklagede pålægges herefter at betale en bod på 250.000 kr. til klagerne,
indeholdende det nævnte efterbetalingsbeløb til tidligere lærlinge.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, Hotel Pejsegården ved Grethe Nygaard, tilpligtes at overholde
den til enhver tid gældende overenskomst mellem Arbejdsgiverforeningen af
Hoteller og Restauranter og Hotel og Restaurationspersonalets Samvirke (nu
Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet).
Inden 14 dage fra denne arbejdsretsdoms afsigelse skal indklagede betale
en bod på 250.000 kr. til Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet.
Inden samme frist skal indklagede betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til
Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: K. 90.377 (A 1991, s.104)
Lignende dokumenter
- Bod 2.3.1. Processuelle spørgsmål 2.2. Underbetaling.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for Restaurant Skipperkroen, Havnen, 4720 Præstø (advokat Henrik Uldal). Dommere: Annette Elmer, Arnold Hansen, Jørn-Oluf Olsen, Riis (retsformand), Sarroe, Sløk og Spang-Hanssen. Sag nr. 91.037: Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for DSB-færgerestauranter og færgekiosker A/S (advokat Henrik Uldal). Dommere: Arnold Hansen, Erik Jensen, Kardel (retsformand), Sarroe, Sløk, Spang-Hanssen og Strube. Bod 2.3.2. Passivitet. Underbetaling. Bod ikke pålagt på grund af klagerens passivitet med hensyn til sagens indbringelse for Arbejdsretten.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Organisationsansvar 4.1.(* 1)(* 2) Arbejdsgiverorganisation idømt bod på 20.000 kr. for ikke rettidigt at have medvirket til at gennemføre mægling. Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Korporationen af Restauratører i København og Omegn, Borgergade 34, st.tv. 1306 København K. (advokat Jesper Teisen) Dommere: Peter Andersen, Marie-Louise Andreasen (retsformand), Dresling, Arnold Hansen, Erik Jensen, Terkel Lund-Nielsen og Sarroe. Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter (advokat Henrik Uldal) Dommere: Erik Jensen, Kiil (retsformand), Mads Kofod, Overgaard, Jørgen Pedersen, Sløk og Strube. Organisationsansvar 2.2. Pasivitet. Underbetaling. Arbejdsgiverforening havde ikke udvist bodspådragende passivitet i underbetalingssag.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Underbetaling. Bod for underbetaling.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Tre Kroner Vinstue v/Erna Christiansen, Vindegade 57, I, 5000 Odense C. (Erna Christiansen) Dommere: Bollerup-Jensen, Jens Engelbrechtsen, Arnold Hansen, Poul Fl. Hansen, Mads Kofod, Sarroe og Per Sørensen (retsformand). Sag nr. 91.301: Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for Sheraton Copenhagen Hotel (advokat Henrik Uldal). Dommere: Peter Andersen, Carsten Holm, Lind, Maabjerg, Sløk, Per Sørensen (retsformand) og Westergaard. Bod 2.2.2. Bortvisning. Organisationsfjendtlig virksomhed. Ej bevist, at bortvisninger var organisationfjendtlige.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997