Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.2.2. Bod ikke pålagt Bortvisning. Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst Processuelle spørgsmål 2.5. Kompentence i øvrigt Tillidsrepræsentant. (* 1) (* 2) Regler om fremgangsmåde ved afskedigelse af tillidsrepræsentant skal også anvendes ved bortvisning. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Nyborg Lynfrost A/S, Storebæltsvej, 5800 Nyborg, (advokat Mariann Norrbom). Dommere: Bollerup-Jensen, Ole Espersen, Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Maabjerg, Spang-Hanssen og Tjellesen.

DOM nr 3225 af 22/03/1990DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.2.2. Bod ikke pålagt Bortvisning.

Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst Processuelle

spørgsmål 2.5. Kompentence i øvrigt Tillidsrepræsentant. (* 1) (* 2) Regler

om fremgangsmåde ved afskedigelse af tillidsrepræsentant skal også anvendes

ved bortvisning. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i

Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Nyborg Lynfrost A/S, Storebæltsvej,

5800 Nyborg, (advokat Mariann Norrbom). Dommere: Bollerup-Jensen, Ole

Espersen, Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Maabjerg, Spang-Hanssen og

Tjellesen.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for

Specialarbejderforbundet i Danmark indklaget Nyborg Lynfrost A/S,

Storebæltsvej, 5800 Nyborg, og nedlagt følgende påstande:

Nyborg Lynfrost A/S har ved bortvisning af sikkerhedsrepræsentant J brudt

gældende overenskomsts bestemmelser om fremgangsmåde ved afskedigelse.

Nyborg Lynfrost A/S tilpligtes at tilbagekalde afskedigelsen af J og til

Specialarbejderforbundet i Danmark at betale en efter rettens skøn fastsat

bod.

Over for klagernes første påstand har indklagede nedlagt påstand om

frifindelse. Over for påstanden om tilbagekaldelse af afskedigelsen har

indklagede principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse. Over for

bodspåstanden har indklagede nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at

der alene ikendes en ordensbod.

Sagens omstændigheder er følgende:

Indklagede er ikke medlem af nogen arbejdsgiverorganisation, men har den

4. april 1989 indgået overenskomst med Specialarbejderforbundet i Danmark. Af

overenskomstens punkt 11 fremgår, at der for så vidt angår tillidsmanden

følges de til enhver tid gældende regler i Fællesoverenskomsten mellem

Industrifagene og Specialarbejderforbundet i Danmark.

De i så henseende relevante bestemmelser er sålydende:

»§ 53

Læs alt

Afskedigelse af tillidsrepræsentant

En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager,

og ledelsen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på i alt 4

måneder. Såfremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en

sammenhængende periode på mindst 5 år, har vedkommende dog krav på 6 måneders

varsel.

§ 54

Fremgangsmåde ved afskedigelse

Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter §

53, stk. 1 til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne

i §§ 42-44, skal han rette henvendelse til Industrifagene, der derefter kan

rejse spørgsmålet i henhold til reglerne for behandling af faglig strid.

Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 7 kalenderdage efter

mæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt

fremmes mest muligt.

Stk. 2. Når en tillidsrepræsentant er valgt i henhold til nærværende

overenskomsts §43 og § 44, kan hans arbejdsforhold i varselsperioden ikke

afbrydes, før hans organisation har fået lejlighed til at prøve

afskedigelsens berettigelse ved fagretlig behandling.

Stk. 3. Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger

tvingende årsager til afskedigelse af tillidsrepræsentanten, betragtes

opsigelsesvarsel som afgivet ved mæglingsbegæringens fremkomst.

§ 55

Sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

For sikkerhedsrepræsentanter gælder samme valg-, aflønnings- og

afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter.

Den 15. juni 1989 blev sikkerhedsrepræsentant J bortvist.

Af fremstillingen i indklagedes svarskrift fremgår bl.a. følgende:

»Den 5. juni 1989 påkører sikkerhedsrepræsentant J herefter kl. ca.

7.30 en el-løftevogn.

Det stod klart for såvel arbejdslederen som øvrige medarbejdere, at

sikkerhedsrepræsentant J var beruset.

Det blev af de øvrige medarbejdere oplyst, at de ikke ville genoptage

samarbejdet med sikkerhedsrepræsentant J, da han ved tidligere lejligheder

havde påkørt såvel inventar som andre trucks.

På denne baggrund blev sikkerhedsrepræsentant J herefter bortvist.

Det bemærkes, at tillidsrepræsentanten forsøgte at kontakte SID, Nyborg

afdeling, inden bortvisningen blev effektueret, men afdelingen var lukket.

Tillidsrepræsentanten rejste ikke indsigelse imod den anvendte

fremgangsmåde.

Den 16. juni 1989 retter afdelingen henvendelse til indklagede med henblik

på ændring af ordlyden i bortvisningen. Henvendelsen var begrundet i

A-Kasse-forhold. Kravet blev afvist af indklagede.«

Den 23. juni 1989 blev der afholdt fællesmøde. I fællesmødereferatet

hedder det:

»Ved et fællesmøde dags dato i Specialarbejderforbundet i Danmark

mellem nedenstående organisationer drøftedes Nyborg Lynfrost's

bortvisning/afskedigelse af J.

Fra arbejdstagerside påstod man, at bortvisningen/afskedigelsen var en

overenskomststridig handling og krævede ubetinget, at virksomheden

tilbagekaldte deres bortvisning/afskedigelse af J samt blev idømt en bod på

kr. 50.000,00 for brud på overenskomsten.

Man henviste i øvrigt til, at virksomheden kunne have rejst en klage over

den pågældende i henhold til overenskomstens §§ 53, 54 og 55 i

Fællesoverenskomsten for Industrifagene, som virksomheden har tiltrådt.

Virksomheden bestred den af Landsorganisationen skitserede fremgangsmåde

og påstod, at der ikke var begået overenskomstbrud, idet J forseelse var

skærpet omstændighed i forhold til hans hverv som sikkerhedsrepræsentant.

Fra arbejdstagerside forbeholdt man sig at videreføre sagen for

Arbejdsretten.«

I overensstemmelse med en henstilling fra retten har der ikke været

bevisførelse om de nærmere omstændigheder i forbindelse med bortvisningen.

Klagerne har i Arbejdsretten bl.a. anført, at det fremgår af

fællesoverenskomsten og er fast arbejdsretlig praksis, at der i en situation

som den pågældende er pligt for indklagede til at optage forhandling med

klagerne, og at Arbejdsretten i sådanne situationer betragter afvisningen af

at forhandle som et overenskomstbrud med bod til følge. Det er ikke på

forhånd muligt at vurdere, om en arbejdsgiver kan opfylde den meget strenge

bevisbyrde for at fastslå et bortvisningsgrundlag. Det er derfor utvivlsomt,

at det er reglerne om afskedigelse af tillidsmænd, der bør anvendes, selv om

det af arbejdsgiveren gøres gældende, at der foreligger et

bortvisningsgrundlag. Disse regler er ikke fulgt. Bortvisningen er derfor

uberettiget, og indklagede bør tilpligtes at tilbagekalde afskedigelsen.

Dette gælder så meget mere, som J har været ansat i virksomheden i 17 år.

Indklagede har bl.a. anført, at fællesoverenskomsten ikke efter sin ordlyd

omfatter bortvisninger. Stærke reale grunde taler også for, at man ikke

følger disse bestemmelser i bortvisningssituationer, idet dette reelt ville

forskertse arbejdsgiverens adgang til bortvisning. Denne ret til bortvisning,

som må anses for at være et naturligt led i arbejdsgiverens ret til at lede

arbejdet, er i øvrigt i det konkrete tilfælde udnyttet for at sikre

virksomhedens medarbejdere, der ikke ønsker at genoptage samarbejdet med J.

Som det fremgår af svarskriftet, har indklagede rent faktisk forsøgt at

kontakte klagerne umiddelbart efter bortvisningen, og da klagerne dagen efter

rettede henvendelse til indklagede, blev bortvisningens berettigelse ikke

bestridt. Der er ikke grundlag for at følge klagernes påstand om

genansættelse, idet der ikke er overenskomstmæssig dækning for en sådan

påstand, og det udviste forhold er så groft, at en genansættelse vil medføre

risiko for alvorlige samarbejdsvanskeligheder med de øvrige medarbejdere.

Skulle Arbejdsretten imidlertid komme til det resultat, at der foreligger et

overenskomstbrud, er der i hvert fald ikke grundlag for nogen bod. Indklagede

har været i god tro. Arbejdsretlig teori såvel som fagretlig praksis på dette

område må efter indklagedes opfattelse forstås således, at der i tilfælde,

hvor arbejdsgiveren anser det for givet, at der foreligger et

bortvisningsgrundlag, ikke er nogen overenskomstmæssig forpligtelse til forud

at iagttage fællesoverenskomstens bestemmelser om afskedigelse af

tillidsmænd. Under alle omstændigheder kan der alene blive tale om ikendelse

af en mindre ordensbod.

Arbejdsretten skal udtale:

Efter fællesoverenskomstens § 53 kan der ske afskedigelse af en

tillidsrepræsentant, når dette begrundes i tvingende årsager, og bestemmelsen

giver nærmere regler for, hvilket opsigelsesvarsel der skal anvendes. § 54

indeholder de nærmere regler for fremgangsmåden ved afskedigelsen. I

arbejdsretlig teori og fagretlig praksis er det antaget, at arbejdsgiveren

har adgang til at bortvise en tillidsrepræsentant under ganske særlige

omstændigheder. Såfremt det forhold, der er udvist af en tillidsrepræsentant,

derfor er så groft, at ansættelsesforholdet må afbrydes straks, må de nævnte

bestemmelser forstås således, at de ikke er til hinder for, at bortvisning

kan finde sted. Afgrænsningen af de tilfælde, hvor der er grundlag for

bortvisning, og tilfælde, hvor der alene er tvingende grunde for en

afskedigelse, beror på et vanskeligt skøn. Der bør derfor anvendes samme

fremgangsmåde i de to tilfælde - dog med de tillempninger, der er nødvendige

under hensyntagen til, at bortvisning er sket. Dette må også anses for

nødvendigt for at opnå den betryggelse af tillidsrepræsentanten, som er

tilsigtet ved bestemmelserne. Såfremt bortvisningen efter den fagretlige

behandling kendes uberettiget, vil dette i sig selv kunne indebære et

overenskomstbrud.

Efter det anførte har indklagede herefter brudt den gældende overenskomst

ved ikke at følge den anførte fremgangsmåde, og Arbejdsretten tager derfor

første led af klagernes påstand til følge.

Som anført bør spørgsmålet om berettigelsen af bortvisningen afgøres efter

fællesoverenskomstens bestemmelser. Arbejdsretten afviser herefter klagernes

påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagekalde afskedigelsen af J.

Arbejdsretten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at idømme indklagede

en bod. Det pågældende spørgsmål, der ikke tidligere har været afgjort af

Arbejdsretten, må anses for så tvivlsomt, at indklagede har været berettiget

til at forfægte sin opfattelse uden at skulle ifalde bodsansvar.

Indklagede findes at burde betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til

Arbejdsretten.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Nyborg Lynfrost A/S, har ved bortvisning af

sikkerhedsrepræsentant J brudt gældende overenskomsts bestemmelser om

fremgangsmåde ved afskedigelse.

Påstanden om, at indklagede tilpligtes at tilbagekalde afskedigelsen,

afvises.

Indklagede frifindes for at betale en bod til Specialarbejderforbundet i

Danmark.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal indklagede inden 14 dage betale

2.000 kr.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.657, s.658 ff, Hasselbalch

Tillidsmandsret s.127 ff. K.89.263.

Lignende dokumenter