Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.2.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Anden afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse Bod ikke pålagt Bortvisning. Kollektiv arbejdsret, generelt. Overarbejdsvægring. Bortvisning i anledning af overarbejdsvægring anset berettiget.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for CO-STAT og for Fællesorganisationen DSB begge for Dansk El-Forbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet for DSB (kammeradvokaten ved advokat Søren Skov Knudsen)

DOM nr 3211 af 13/03/1989DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.2.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Anden

afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse Bod ikke pålagt

Bortvisning. Kollektiv arbejdsret, generelt. Overarbejdsvægring. Bortvisning

i anledning af overarbejdsvægring anset berettiget.(* 1) (* 2)

Landsorganisationen i Danmark for CO-STAT og for Fællesorganisationen DSB

begge for Dansk El-Forbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Finansministeriet,

Administrations- og Personaledepartementet for DSB (kammeradvokaten ved

advokat Søren Skov Knudsen)

Dommere: Bisgaard, Arnold Hansen, Allan Nielsen, Erik Nielsen,

Riis (retsformand), Tjellesen og Westergaard.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for CO-STAT og for

Fællesorganisationen DSB begge for Dansk El- Forbund indklaget

Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet for DSB, for

Arbejdsretten.

Klagerne har nedlagt følgende påstande.

Indklagede tilpligtes at anerkende, at de den 14. oktober 1987 foretagne

afskedigelser af forbundets medlemmer, Henning Bonne, Svend Åge Nielsen,

Jesper Ib Larsen, Keld Christensen, Christian P. Sørensen og Michael Leif

Hartfod, ved indklagedes værkstedsområde i Tåstrup, har været

overenskomststridige.

Indklagede tilpligtes at betale løn i opsigelsesperioden.

Indklagede pålægges en af Arbejdsretten fastsat bod for det begåede

overenskomstbrud.

Indklagede har påstået frifindelse.

Der var på DSB's, værkstedsområde i Tåstrup ansat omkring 125 håndværkere,

heraf 12 i elektrikergruppen.

Overenskomsten mellem DSB og Fællesorganisationen DSB om løn- og

arbejdsvilkår for blandt andet timelønnede håndværkere og værkstedsarbejdere

indeholder blandt andet følgende bestemmelser:

»2.3. Opsigelsesvarsler.

Læs alt

I de første 6 måneder kan ansættelsesforholdet afbrydes af begge parter

uden særligt varsel.

Ekstrahåndværkere og værkstedsarbejdere, der har været beskæftiget ved DSB

i mindst 6 måneder, har 14 dages opsigelse. Efter 1 års beskæftigelse er

opsigelsesvarslet 21 dage.

Efter 1 års beskæftigelse er opsigelsesvarslet fra arbejdernes side 7

dage.

Opsigelsen foretages i øvrigt således, at fratrædelse altid finder sted

ved udløbet af en lønperiode.«

»3.3. Overarbejde.

3.3.1. Fællesbestemmelser.

Den normale arbejdstid må ikke overskrides systematisk.

Iværksættelse af overarbejde vil kun finde sted efter forudgående

anmeldelse til ledelsen for værkstedsområdet hhv maskinområdet og den lokale

tillidsmand/talsmand. Når den fornødne midlertidige arbejdskraft kan skaffes,

skal alt overarbejde, der skyldes, at arbejdsstyrken er for lille, undgås.

Nødvendige overskridelser af arbejdstiden i maskinområderne kan dog

iværksættes af tjenestestedets leder, når tillidsmanden/talsmanden ikke er

til stede«.

Værksted Tåstrup udleverede tirsdag den 13. oktober 1987 omkring kl. 13.30

sålydende skrivelse til de 12 ansatte i elektrikergruppen:

»Af hensyn til den vognmangel, der vil opstå i driften, hvis vi ikke

holder vore produktionsplaner, samt for at undgå ventetid i større

udstrækning for andre grupper i renovationslinien, er det nødvendigt at

varsle overarbejde 2 dage af 4 1/2 time pr. mand i uge 42.

En anden begrundelse for overarbejdet er at til trods for en mundtlig

aftale om at lave 6 vogne i uge 41 lavede gruppen kun 4 vogne.«

De 6 af de 12 i elektrikergruppen blev herved pålagt at arbejde over

tirsdag den 13. og torsdag den 15. oktober 1987, medens de 6 øvrige blev

pålagt at arbejde over onsdag den 14. og fredag den 16. oktober 1987.

De 6, der var blevet pålagt at arbejde over den 13. oktober 1987, modtog

den 14. oktober 1987 ved arbejdstids begyndelse følgende skrivelse fra DSB:

»Det meddeles herved, at din ansættelse ved DSB, Værksted Tåstrup,

ophører med øjeblikkelig virkning fra arbejdstids begyndelse onsdag den

14.oktober 1987.

Opsigelsen begrundes i det forhold, at du i utide og uden gyldig grund har

forladt dit tjenestested Værksted Tåstrup tirsdag den 13.oktober 1987.«

.........

De 12 ansatte i elektrikergruppen havde i 1987 i alt 1269 overarbejdstimer

og 963,25 afspadseringstimer.

Der er for Arbejdsretten afgivet forklaring af

elektriker Svend Aage Nielsen, elektriker Tage Willumsen, ledende værkmester

Svend Aage Sørensen og teknisk chef Henrik Nørgaard.

Elektriker Svend Aage Nielsen har forklaret, at han blev ansat i DSB i

slutningen af januar 1986, og at han ved bortvisningen havde gjort tjeneste

på Værksted Tåstrup i 15 måneder. Der var i hans ansættelsesperiode jævnt

spredt overarbejde. Overarbejdet var planlagt af DSB, der tilsigtede en fast

arbejdsmængde udført af en bestemt gruppe, der var for lille til at undgå

overarbejde. DSB fik normalt tilstrækkelig mange til at udføre det nødvendige

overarbejde. Værkmester Gert Hansen spurgte tirsdag formiddag i uge 42 ham,

om han kunne arbejde over. Hertil svarede han, at det kunne han ikke tirsdag

og onsdag, men derimod resten af ugen. Efter frokost fortalte de andre

elektrikere, at de alle havde sagt, at de ikke kunne arbejde over. Grunden

hertil var forskellig. En skulle hente barn i børnehave. Andre skulle

undervise i aftenskole, være fodboldstræner, underskrive slutseddel, til

advokat eller til bilværksted. Omkring kl. 13.30 modtog de det skriftlige

pålæg om overarbejde. De henvendte sig i den anledning til en værkmester, men

han kunne ikke tage sig af det, da overarbejdet var beordret. Ved normal

arbejdstids ophør stemplede han ud og tog hjem. Han havde ikke af DSB fået at

vide, at undladelse af at efterkomme den skriftlige ordre om overarbejde

ville medføre afskedigelse.

Elektriker Tage Willumsen har forklaret, at han har været formand for

DSB's elektrikerklub i 15 år og var anmeldt som tillidsmand. Han blev

kontaktet af Henning Bonne den pågældende tirsdag, da elektrikerne havde

modtaget de skriftlige ordrer om overarbejde. Han tog først kontakt med

fællestillidsmand Ejnar Hansen på Værksted Tåstrup. Derefter prøvede han

forgæves at komme i kontakt med ledende værkmester Svend Aage Sørensen. Han

fik imidlertid kontakt med den fungerende ledende værkmester Erik Jensen. Han

fortalte ham, at elektrikerne af forskellige private grunde ikke kunne

arbejde over den pågældende aften. Hertil svarede Erik Jensen alene, at det

kunne han kun tage til efterretning. Han udspurgte ikke nærmere om de enkelte

elektrikeres personlige årsager, og han tilkendegav ikke, at der ville ske

bortvisning, hvis pålægget om overarbejde ikke blev fulgt.

Ledende værkmester Svend Aage Sørensen har forklaret, at Værksted Tåstrup

foretager fuldstændig renovering af S-togs- vogne. Vognene flyttes under

renoveringen frem fra en gruppe til en anden gruppe efter et

samlebåndssystem, således at de forskellige grupper er afhængige af hinanden.

Kommer en gruppe bagefter, bliver der for lidt arbejde til de grupper, der

derefter skal udføre deres del af renoveringen. Han havde aftalt med

elektrikergruppen, at de i uge 41 skulle lave 6 vogne mod normalt 5 vogne.

Dette havde elektrikergruppen accepteret mod, at en mand holdt fri. Denne

aftale ville medføre overarbejde. Elektrikergruppen lavede imidlertid kun 4

vogne i uge 41. Mandag morgen i uge 42 drøftede han dette med

elektrikergruppen og foreslog overarbejde samme dag. Ingen af de 12

elektrikere kunne imidlertid arbejde over den dag. Tirsdag morgen varslede

han mundtlig overarbejde den dag. Da heller ingen elektriker tirsdag morgen

kunne arbejde over den dag, besluttede han at fremsende overarbejdsordren

skriftligt. Hver elektriker blev pålagt i resten af ugen at arbejde over 4

1/2 time i 2 af ugens resterende dage. Inden de skriftlige ordrer blev

udleveret til elektrikerne, informerede han værkstedets

tillidsmand Ejnar Hansen. Tillidsmanden var tøvende, men takkede for

informationen. Før han hen på eftermiddagen tog hjem, gik han rundt på

værkstedet for at komme i kontakt med elektrikerne. Han fandt kun 3.

Svend Aage Nielsen var blevet pålagt at arbejde over onsdag den 14. og

fredag den 16. oktober. Han fortalte, at han ikke kunne den 14., men derimod

den 13. Overarbejdsordren blev herefter ændret fra den 14. til den

13. Christian P. Sørensen fortalte først, at han ikke kunne den 13., men

derimod den 14. Lidt efter kunne han imidlertid godt den 13. Den tredie, han

fandt, accepterede overarbejdsordren under protest. Da han ikke kunne finde

andre, gik han ud fra, at overarbejdsordren blev accepteret. Han bestilte

smørrebrød til dem og tog hjem. Samme aften fortalte værkmesteren ham, at de

elektrikere, der var blevet pålagt overarbejde, uden at underrette ledelsen

var gået hjem. Han kontaktede teknisk chef Henrik Nørgaard, og de blev enige

om at bortvise de seks elektrikere, da de tre, han havde fundet, havde

accepteret overarbejdet. Han talte næste morgen med Ejnar Hansens

stedfortræder som værkstedets tillidsmand, Verner Christensen. Han

informerede ham om bortvisningerne, som han ingen bemærkninger havde til. Der

havde ikke tidligere på værkstedet været problemer med at få overarbejde

udført. Årsagen til overarbejde har altid været akutte problemer afstedkommet

af sygdom, frihed og pukkel af ikke udført arbejde i samlebåndssystemet.

Teknisk chef i DSB's S-togs-sektion Henrik Nørgaard har forklaret, at han

den pågældende aften af værkmester Gert Hansen blev informeret om, at de

pågældende elektrikere uden at underrette arbejdspladsen var taget hjem. Han

kontaktede derefter ledende værkmester Svend Aage Sørensen, og de blev enige

om at bortvise de pågældende, der havde etableret en slags fælles front mod

ledelsen.

Elektriker Svend Aage Nielsen har supplerende forklaret, at grunden til

at elektrikerne i uge 41 ikke nåede 6 vogne var, at der om fredagen ikke var

flere vogne at arbejde med. Elektrikerne blev i uge 42 ikke spurgt om

overarbejde før om tirsdagen.

Ledende værkmester Svend Aage Sørensen har supplerende forklaret, at han

ikke vurderer situationen som af elektriker Svend Aage Nielsen forklaret.

Han mener, at der i uge 41 var overarbejde fredag aften. Det var på det

pågældende tidspunkt udelukkende elektrikerne, der var proppen i

samlebåndssystemet.

Klagerne har begrundet de nedlagte påstande med, at DSB systematisk - og

dermed overenskomststridigt - pålagde elektrikerne overarbejde, idet DSB

planlagde arbejdet på en sådan måde, at overarbejde ikke kunne undgås. De 6

afskedigede elektrikere havde alle individuelle grunde til den 13. oktober

1987 at nægte at udføre overarbejde, og der er intet, der tyder på, at de 6

elektrikere kollektivt nægtede at udføre det overarbejde, de var forpligtet

til at udføre. Hertil kommer, at der ikke forelå en så grov misligholdelse af

ansættelsesforholdet, at indklagede var berettiget til at bortvise

elektrikerne, idet indklagede, da elektriker Tage Willumsen underrettede

værkmester Erik Jensen om, at elektrikerne ikke kunne arbejde over den

pågældende aften, undlod at advare elektrikerne om, at de ville blive

bortvist, såfremt de gik hjem, før overarbejdet blev udført.

Indklagede har begrundet frifindelsespåstanden med, at klagerne hverken

har bevist, at der var tale om systematisk overarbejde eller individuelle

årsager for at undlade at udføre det udbedte og til sidst beordrede

overarbejde. Indklagede tog hensyn til elektrikernes ønsker ved, når de blev

oplyst, at flytte på de beordrede overarbejdsdage. Der foreligger i denne

sag, hvor elektrikerne var bagefter med deres arbejde på en sådan måde, at de

andre håndværkergrupper på værkstedet ikke fik tilført tilstrækkeligt

arbejde, grundlag for at bortvise de seks elektrikere, der tog hjem uden at

udføre det pågældende overarbejde uden forinden at underrette arbejdsgiveren

herom og om med hvilken begrundelse, hver enkelt gjorde det.

Arbejdsretten skal udtale:

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at arbejdet på Værksted

Tåstrup var fordelt mellem de forskellige håndværkergrupper på en sådan måde,

at arbejdet i de forskellige grupper skulle afvikles i samme takt.

Elektrikergruppen var i uge 41 kommet således bagefter med sit arbejde, at

der ikke var tilstrækkeligt arbejde til de grupper, der skulle fortsætte

arbejdet med renoveringen af togvognene. Værkstedsledelsen spurgte herefter

både mandag og tirsdag morgen i uge 42 elektrikerne, om de kunne arbejde over

de pågældende dage, men alle 12 elektrikere erklærede, at de ikke kunne.

Værkstedsledelsen beordrede derefter skriftligt elektrikerne til resten af

ugen at arbejde over i 4 1/2 time på 2 bestemt angivne dage, som blev ændret

for de håndværkere, der fremsatte ønske herom. De 6 elektrikere, der

skriftligt var pålagt at arbejde over tirsdag den 13. oktober 1987, undlod at

efterkomme dette pålæg ved uden tilladelse at forlade arbejdspladsen ved

normal arbejdstids ophør.

Elektrikernes overarbejde havde før uge 42 haft et ikke uvæsentligt

omfang, men spørgmålet om overarbejdets overenskomststridighed var ikke

blevet rejst ad fagretlig vej. Således som arbejdet var fordelt på Værksted

Tåstrup, var det nødvendigt at pålægge håndværksgrupper, der kom bagefter,

overarbejde. Klagerne har herefter ikke godtgjort, at overarbejdet var af en

sådan systematisk beskaffenhed, at det var overenskomststridigt.

Alle 12 elektrikere erklærede, at de ikke kunne udføre overarbejde den 12.

og 13. oktober 1987. Klagerne har herefter heller ikke godtgjort, at de seks

elektrikere, der den 13. oktober 1987 undlod at efterkomme det skriftligt

meddelte pålæg om overarbejde, havde tilstrækkelig personlig begrundelse

herfor.

Det måtte i uge 42 stå elektrikerne klart, at DSB lagde overordentlig stor

vægt på, at de i den uge udførte overarbejde. De var forgæves blevet bedt

herom både mandag og tirsdag morgen. De fik herefter et skriftligt pålæg om

at arbejde over i 9 timer fordelt på 2 dage i resten af ugen. De 6

elektrikere, der uden tilladelse fra værkstedsledelsen undlod at efterkomme

dette pålæg tirsdag den 13. oktober 1987, har herved tilsidesat deres pligter

på en sådan måde, at bortvisningerne den 14. oktober 1987 har været

berettigede, selv om indklagede ikke før bortvisningen udtrykkeligt havde

præciseret, at undladelse af at efterkomme den skriftlige ordre om

overarbejde ville medføre bortvisning.

Indklagede, der ikke har indledt fagretlig behandling af spørgsmålet om

ansvar for kollektiv overarbejdsvægring, vil herefter være at frifinde.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet,

for DSB, frifindes.

I sagsomkostninger betaler klagerne, Landsorganisationen i Danmark for

CO-STAT og for Fællesorganisationen DSB begge for Dansk El-Forbund, 2.000 kr.

til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.323 ff og s.567, K 88.193 og de

herunder anførte henvisninger, K 88.039.

Lignende dokumenter