Bod 2.2.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Anden afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse Bod ikke pålagt Bortvisning. Kollektiv arbejdsret, generelt. Overarbejdsvægring. Bortvisning i anledning af overarbejdsvægring anset berettiget.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for CO-STAT og for Fællesorganisationen DSB begge for Dansk El-Forbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet for DSB (kammeradvokaten ved advokat Søren Skov Knudsen)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 2.2.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Anden
afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse Bod ikke pålagt
Bortvisning. Kollektiv arbejdsret, generelt. Overarbejdsvægring. Bortvisning
i anledning af overarbejdsvægring anset berettiget.(* 1) (* 2)
Landsorganisationen i Danmark for CO-STAT og for Fællesorganisationen DSB
begge for Dansk El-Forbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Finansministeriet,
Administrations- og Personaledepartementet for DSB (kammeradvokaten ved
advokat Søren Skov Knudsen)
Dommere: Bisgaard, Arnold Hansen, Allan Nielsen, Erik Nielsen,
Riis (retsformand), Tjellesen og Westergaard.
Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for CO-STAT og for
Fællesorganisationen DSB begge for Dansk El- Forbund indklaget
Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet for DSB, for
Arbejdsretten.
Klagerne har nedlagt følgende påstande.
Indklagede tilpligtes at anerkende, at de den 14. oktober 1987 foretagne
afskedigelser af forbundets medlemmer, Henning Bonne, Svend Åge Nielsen,
Jesper Ib Larsen, Keld Christensen, Christian P. Sørensen og Michael Leif
Hartfod, ved indklagedes værkstedsområde i Tåstrup, har været
overenskomststridige.
Indklagede tilpligtes at betale løn i opsigelsesperioden.
Indklagede pålægges en af Arbejdsretten fastsat bod for det begåede
overenskomstbrud.
Indklagede har påstået frifindelse.
Der var på DSB's, værkstedsområde i Tåstrup ansat omkring 125 håndværkere,
heraf 12 i elektrikergruppen.
Overenskomsten mellem DSB og Fællesorganisationen DSB om løn- og
arbejdsvilkår for blandt andet timelønnede håndværkere og værkstedsarbejdere
indeholder blandt andet følgende bestemmelser:
»2.3. Opsigelsesvarsler.
Læs alt
I de første 6 måneder kan ansættelsesforholdet afbrydes af begge parter
uden særligt varsel.
Ekstrahåndværkere og værkstedsarbejdere, der har været beskæftiget ved DSB
i mindst 6 måneder, har 14 dages opsigelse. Efter 1 års beskæftigelse er
opsigelsesvarslet 21 dage.
Efter 1 års beskæftigelse er opsigelsesvarslet fra arbejdernes side 7
dage.
Opsigelsen foretages i øvrigt således, at fratrædelse altid finder sted
ved udløbet af en lønperiode.«
»3.3. Overarbejde.
3.3.1. Fællesbestemmelser.
Den normale arbejdstid må ikke overskrides systematisk.
Iværksættelse af overarbejde vil kun finde sted efter forudgående
anmeldelse til ledelsen for værkstedsområdet hhv maskinområdet og den lokale
tillidsmand/talsmand. Når den fornødne midlertidige arbejdskraft kan skaffes,
skal alt overarbejde, der skyldes, at arbejdsstyrken er for lille, undgås.
Nødvendige overskridelser af arbejdstiden i maskinområderne kan dog
iværksættes af tjenestestedets leder, når tillidsmanden/talsmanden ikke er
til stede«.
Værksted Tåstrup udleverede tirsdag den 13. oktober 1987 omkring kl. 13.30
sålydende skrivelse til de 12 ansatte i elektrikergruppen:
»Af hensyn til den vognmangel, der vil opstå i driften, hvis vi ikke
holder vore produktionsplaner, samt for at undgå ventetid i større
udstrækning for andre grupper i renovationslinien, er det nødvendigt at
varsle overarbejde 2 dage af 4 1/2 time pr. mand i uge 42.
En anden begrundelse for overarbejdet er at til trods for en mundtlig
aftale om at lave 6 vogne i uge 41 lavede gruppen kun 4 vogne.«
De 6 af de 12 i elektrikergruppen blev herved pålagt at arbejde over
tirsdag den 13. og torsdag den 15. oktober 1987, medens de 6 øvrige blev
pålagt at arbejde over onsdag den 14. og fredag den 16. oktober 1987.
De 6, der var blevet pålagt at arbejde over den 13. oktober 1987, modtog
den 14. oktober 1987 ved arbejdstids begyndelse følgende skrivelse fra DSB:
»Det meddeles herved, at din ansættelse ved DSB, Værksted Tåstrup,
ophører med øjeblikkelig virkning fra arbejdstids begyndelse onsdag den
14.oktober 1987.
Opsigelsen begrundes i det forhold, at du i utide og uden gyldig grund har
forladt dit tjenestested Værksted Tåstrup tirsdag den 13.oktober 1987.«
.........
De 12 ansatte i elektrikergruppen havde i 1987 i alt 1269 overarbejdstimer
og 963,25 afspadseringstimer.
Der er for Arbejdsretten afgivet forklaring af
elektriker Svend Aage Nielsen, elektriker Tage Willumsen, ledende værkmester
Svend Aage Sørensen og teknisk chef Henrik Nørgaard.
Elektriker Svend Aage Nielsen har forklaret, at han blev ansat i DSB i
slutningen af januar 1986, og at han ved bortvisningen havde gjort tjeneste
på Værksted Tåstrup i 15 måneder. Der var i hans ansættelsesperiode jævnt
spredt overarbejde. Overarbejdet var planlagt af DSB, der tilsigtede en fast
arbejdsmængde udført af en bestemt gruppe, der var for lille til at undgå
overarbejde. DSB fik normalt tilstrækkelig mange til at udføre det nødvendige
overarbejde. Værkmester Gert Hansen spurgte tirsdag formiddag i uge 42 ham,
om han kunne arbejde over. Hertil svarede han, at det kunne han ikke tirsdag
og onsdag, men derimod resten af ugen. Efter frokost fortalte de andre
elektrikere, at de alle havde sagt, at de ikke kunne arbejde over. Grunden
hertil var forskellig. En skulle hente barn i børnehave. Andre skulle
undervise i aftenskole, være fodboldstræner, underskrive slutseddel, til
advokat eller til bilværksted. Omkring kl. 13.30 modtog de det skriftlige
pålæg om overarbejde. De henvendte sig i den anledning til en værkmester, men
han kunne ikke tage sig af det, da overarbejdet var beordret. Ved normal
arbejdstids ophør stemplede han ud og tog hjem. Han havde ikke af DSB fået at
vide, at undladelse af at efterkomme den skriftlige ordre om overarbejde
ville medføre afskedigelse.
Elektriker Tage Willumsen har forklaret, at han har været formand for
DSB's elektrikerklub i 15 år og var anmeldt som tillidsmand. Han blev
kontaktet af Henning Bonne den pågældende tirsdag, da elektrikerne havde
modtaget de skriftlige ordrer om overarbejde. Han tog først kontakt med
fællestillidsmand Ejnar Hansen på Værksted Tåstrup. Derefter prøvede han
forgæves at komme i kontakt med ledende værkmester Svend Aage Sørensen. Han
fik imidlertid kontakt med den fungerende ledende værkmester Erik Jensen. Han
fortalte ham, at elektrikerne af forskellige private grunde ikke kunne
arbejde over den pågældende aften. Hertil svarede Erik Jensen alene, at det
kunne han kun tage til efterretning. Han udspurgte ikke nærmere om de enkelte
elektrikeres personlige årsager, og han tilkendegav ikke, at der ville ske
bortvisning, hvis pålægget om overarbejde ikke blev fulgt.
Ledende værkmester Svend Aage Sørensen har forklaret, at Værksted Tåstrup
foretager fuldstændig renovering af S-togs- vogne. Vognene flyttes under
renoveringen frem fra en gruppe til en anden gruppe efter et
samlebåndssystem, således at de forskellige grupper er afhængige af hinanden.
Kommer en gruppe bagefter, bliver der for lidt arbejde til de grupper, der
derefter skal udføre deres del af renoveringen. Han havde aftalt med
elektrikergruppen, at de i uge 41 skulle lave 6 vogne mod normalt 5 vogne.
Dette havde elektrikergruppen accepteret mod, at en mand holdt fri. Denne
aftale ville medføre overarbejde. Elektrikergruppen lavede imidlertid kun 4
vogne i uge 41. Mandag morgen i uge 42 drøftede han dette med
elektrikergruppen og foreslog overarbejde samme dag. Ingen af de 12
elektrikere kunne imidlertid arbejde over den dag. Tirsdag morgen varslede
han mundtlig overarbejde den dag. Da heller ingen elektriker tirsdag morgen
kunne arbejde over den dag, besluttede han at fremsende overarbejdsordren
skriftligt. Hver elektriker blev pålagt i resten af ugen at arbejde over 4
1/2 time i 2 af ugens resterende dage. Inden de skriftlige ordrer blev
udleveret til elektrikerne, informerede han værkstedets
tillidsmand Ejnar Hansen. Tillidsmanden var tøvende, men takkede for
informationen. Før han hen på eftermiddagen tog hjem, gik han rundt på
værkstedet for at komme i kontakt med elektrikerne. Han fandt kun 3.
Svend Aage Nielsen var blevet pålagt at arbejde over onsdag den 14. og
fredag den 16. oktober. Han fortalte, at han ikke kunne den 14., men derimod
den 13. Overarbejdsordren blev herefter ændret fra den 14. til den
13. Christian P. Sørensen fortalte først, at han ikke kunne den 13., men
derimod den 14. Lidt efter kunne han imidlertid godt den 13. Den tredie, han
fandt, accepterede overarbejdsordren under protest. Da han ikke kunne finde
andre, gik han ud fra, at overarbejdsordren blev accepteret. Han bestilte
smørrebrød til dem og tog hjem. Samme aften fortalte værkmesteren ham, at de
elektrikere, der var blevet pålagt overarbejde, uden at underrette ledelsen
var gået hjem. Han kontaktede teknisk chef Henrik Nørgaard, og de blev enige
om at bortvise de seks elektrikere, da de tre, han havde fundet, havde
accepteret overarbejdet. Han talte næste morgen med Ejnar Hansens
stedfortræder som værkstedets tillidsmand, Verner Christensen. Han
informerede ham om bortvisningerne, som han ingen bemærkninger havde til. Der
havde ikke tidligere på værkstedet været problemer med at få overarbejde
udført. Årsagen til overarbejde har altid været akutte problemer afstedkommet
af sygdom, frihed og pukkel af ikke udført arbejde i samlebåndssystemet.
Teknisk chef i DSB's S-togs-sektion Henrik Nørgaard har forklaret, at han
den pågældende aften af værkmester Gert Hansen blev informeret om, at de
pågældende elektrikere uden at underrette arbejdspladsen var taget hjem. Han
kontaktede derefter ledende værkmester Svend Aage Sørensen, og de blev enige
om at bortvise de pågældende, der havde etableret en slags fælles front mod
ledelsen.
Elektriker Svend Aage Nielsen har supplerende forklaret, at grunden til
at elektrikerne i uge 41 ikke nåede 6 vogne var, at der om fredagen ikke var
flere vogne at arbejde med. Elektrikerne blev i uge 42 ikke spurgt om
overarbejde før om tirsdagen.
Ledende værkmester Svend Aage Sørensen har supplerende forklaret, at han
ikke vurderer situationen som af elektriker Svend Aage Nielsen forklaret.
Han mener, at der i uge 41 var overarbejde fredag aften. Det var på det
pågældende tidspunkt udelukkende elektrikerne, der var proppen i
samlebåndssystemet.
Klagerne har begrundet de nedlagte påstande med, at DSB systematisk - og
dermed overenskomststridigt - pålagde elektrikerne overarbejde, idet DSB
planlagde arbejdet på en sådan måde, at overarbejde ikke kunne undgås. De 6
afskedigede elektrikere havde alle individuelle grunde til den 13. oktober
1987 at nægte at udføre overarbejde, og der er intet, der tyder på, at de 6
elektrikere kollektivt nægtede at udføre det overarbejde, de var forpligtet
til at udføre. Hertil kommer, at der ikke forelå en så grov misligholdelse af
ansættelsesforholdet, at indklagede var berettiget til at bortvise
elektrikerne, idet indklagede, da elektriker Tage Willumsen underrettede
værkmester Erik Jensen om, at elektrikerne ikke kunne arbejde over den
pågældende aften, undlod at advare elektrikerne om, at de ville blive
bortvist, såfremt de gik hjem, før overarbejdet blev udført.
Indklagede har begrundet frifindelsespåstanden med, at klagerne hverken
har bevist, at der var tale om systematisk overarbejde eller individuelle
årsager for at undlade at udføre det udbedte og til sidst beordrede
overarbejde. Indklagede tog hensyn til elektrikernes ønsker ved, når de blev
oplyst, at flytte på de beordrede overarbejdsdage. Der foreligger i denne
sag, hvor elektrikerne var bagefter med deres arbejde på en sådan måde, at de
andre håndværkergrupper på værkstedet ikke fik tilført tilstrækkeligt
arbejde, grundlag for at bortvise de seks elektrikere, der tog hjem uden at
udføre det pågældende overarbejde uden forinden at underrette arbejdsgiveren
herom og om med hvilken begrundelse, hver enkelt gjorde det.
Arbejdsretten skal udtale:
Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at arbejdet på Værksted
Tåstrup var fordelt mellem de forskellige håndværkergrupper på en sådan måde,
at arbejdet i de forskellige grupper skulle afvikles i samme takt.
Elektrikergruppen var i uge 41 kommet således bagefter med sit arbejde, at
der ikke var tilstrækkeligt arbejde til de grupper, der skulle fortsætte
arbejdet med renoveringen af togvognene. Værkstedsledelsen spurgte herefter
både mandag og tirsdag morgen i uge 42 elektrikerne, om de kunne arbejde over
de pågældende dage, men alle 12 elektrikere erklærede, at de ikke kunne.
Værkstedsledelsen beordrede derefter skriftligt elektrikerne til resten af
ugen at arbejde over i 4 1/2 time på 2 bestemt angivne dage, som blev ændret
for de håndværkere, der fremsatte ønske herom. De 6 elektrikere, der
skriftligt var pålagt at arbejde over tirsdag den 13. oktober 1987, undlod at
efterkomme dette pålæg ved uden tilladelse at forlade arbejdspladsen ved
normal arbejdstids ophør.
Elektrikernes overarbejde havde før uge 42 haft et ikke uvæsentligt
omfang, men spørgmålet om overarbejdets overenskomststridighed var ikke
blevet rejst ad fagretlig vej. Således som arbejdet var fordelt på Værksted
Tåstrup, var det nødvendigt at pålægge håndværksgrupper, der kom bagefter,
overarbejde. Klagerne har herefter ikke godtgjort, at overarbejdet var af en
sådan systematisk beskaffenhed, at det var overenskomststridigt.
Alle 12 elektrikere erklærede, at de ikke kunne udføre overarbejde den 12.
og 13. oktober 1987. Klagerne har herefter heller ikke godtgjort, at de seks
elektrikere, der den 13. oktober 1987 undlod at efterkomme det skriftligt
meddelte pålæg om overarbejde, havde tilstrækkelig personlig begrundelse
herfor.
Det måtte i uge 42 stå elektrikerne klart, at DSB lagde overordentlig stor
vægt på, at de i den uge udførte overarbejde. De var forgæves blevet bedt
herom både mandag og tirsdag morgen. De fik herefter et skriftligt pålæg om
at arbejde over i 9 timer fordelt på 2 dage i resten af ugen. De 6
elektrikere, der uden tilladelse fra værkstedsledelsen undlod at efterkomme
dette pålæg tirsdag den 13. oktober 1987, har herved tilsidesat deres pligter
på en sådan måde, at bortvisningerne den 14. oktober 1987 har været
berettigede, selv om indklagede ikke før bortvisningen udtrykkeligt havde
præciseret, at undladelse af at efterkomme den skriftlige ordre om
overarbejde ville medføre bortvisning.
Indklagede, der ikke har indledt fagretlig behandling af spørgsmålet om
ansvar for kollektiv overarbejdsvægring, vil herefter være at frifinde.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet,
for DSB, frifindes.
I sagsomkostninger betaler klagerne, Landsorganisationen i Danmark for
CO-STAT og for Fællesorganisationen DSB begge for Dansk El-Forbund, 2.000 kr.
til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.323 ff og s.567, K 88.193 og de
herunder anførte henvisninger, K 88.039.
Lignende dokumenter
- Processuelle spørgsmål 3.1. Arbejdsretsprocessens parter (* 1) (* 2) Arbejdssag afvist, da overenskomstparten ikke var part i sagen trods indklagedes krav herom. Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, for DSB (Kammeradvokaten ved advokat Carsten Pals) Dommere: Bjerregaard (retsformand), Gade, Arnold Hansen, Georg P. Kofod, Allan Nielsen, Erik Nielsen og Tjellesen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.1.1. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Bodsansvar i anledning af afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse i forbindelse med elelr efter abrejdsstandsning. Overenskomstbrud og bod pålagt Bortvisning. Kollektiv arbejdsret, generelt. Offentlig arbejdsgiver idømt bod for ulovlig bortvisning.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark konsulent Ulrik Jørgensen) mod Finansministeriet for Direktoratet for Kriminalforsorgen (advokat Hans Juhler). Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.2.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Entreprise. Faglig Voldgift. Processuelle spørgsmål 3.7. Arbejdsproces i øvrigt. (* 1) (* 2) Bod for at have overgivet rengøringsarbejde i entreprise uden, som foreskrevet i overenskomsten, at have forhandlet herom med vedkommende fagforbund. Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (advokat Bent Osborg) mod Finansministeriet, Lønnings- og Pensionsdepartementet for Århus Distriktstoldkammer. (kammeradvokaten v/advokat Søren Skov Knudsen) Dommere: Secher Assens, Bæhring, Arnold Hansen, Mads Kofod, Mundt (retsformand), Sløk og Wahl. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.2.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Kollektiv arbejdsret, generelt.(* 1) (* 2) Bod for afskedigelse af medarbejder uden forhandling, herom med vedkommende fagforbund, således som der var foreskrevet i overenskomsten. Landsorganisationen i Danmark for Centralorganisationen for Overenskomstansatte i Staten (CO-STAT) på vegne af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (advokat Bent Osborg) mod Finansministeriet for Den Selvejende Institution Ankerhus. (Kammeradvokaten v/advokat Søren Skov Knudsen) Dommere: Secher Assens, Bæhring, Arnold Hansen, Mads Kofod, Mundt (retsformand), Sløk og Wahl. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.2.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Kollektiv arbejdsret, generelt. Kollektiv overenskomst 1. Spørgsmål om, hvorvidt kollektiv overenskomst foreligger (* 1) (* 2) Bod pålagt P & T for opsigelse af medarbejder uden orientering af dennes organisation. Landsorganisationen i Danmark for Centralorganisationen for Overenskomstansatte i Staten (CO-STAT) på vegne af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (advokat Bent Osborg) mod Finansministeriet på vegne af Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet. (Kammeradvokaten v/advokat Søren Skov Knudsen) Dommere: Secher Assens, Bæhring, Arnold Hansen, Mads Kofod, Mundt (retsformand), Sløk og Wahl. Retsinformation · 24. september 1997
- Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet for Rigshospitalet (kammeradvokaten ved advokat Hans Juhler) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Lager- og Handelsarbejdernes Forbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Bæhring, Hornslet (retsformand), Gert Kristensen, Bent Larsen, Sløk, Tjellesen og Westergaard. Bod 1.2.3.2, 1.3., 2.3.2. Kutyme. Sædvanlig bod for arbejdsnedlæggelser på Rigshospitalet.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997