Spring til indhold

Retsinformation

Processuelle spørgsmål 3.1. Arbejdsretsprocessens parter (* 1) (* 2) Arbejdssag afvist, da overenskomstparten ikke var part i sagen trods indklagedes krav herom. Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, for DSB (Kammeradvokaten ved advokat Carsten Pals) Dommere: Bjerregaard (retsformand), Gade, Arnold Hansen, Georg P. Kofod, Allan Nielsen, Erik Nielsen og Tjellesen.

DOM nr 51615 af 15/08/1988DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Processuelle spørgsmål 3.1.

Arbejdsretsprocessens parter (* 1) (* 2) Arbejdssag afvist, da

overenskomstparten ikke var part i sagen trods indklagedes krav herom.

Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund (konsulent Ulrik

Jørgensen) mod Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet,

for DSB (Kammeradvokaten ved advokat Carsten Pals) Dommere: Bjerregaard

(retsformand), Gade, Arnold Hansen, Georg P. Kofod, Allan Nielsen, Erik

Nielsen og Tjellesen.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund

indklaget Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, for

DSB for Arbejdsretten og har nedlagt følgende påstande:

Indklagede tilpligtes at anerkende, at bortvisningerne af forbundets

medlemmer: J, - J6 var overenskomststridige.

Indklagede tilpligtes at betale løn i opsigelsesperioden.

Indklagede tilpligtes at anerkende at have begået brud på den mellem

indklagede og CO-STAT indgåede aftale af 4. december 1985 vedrørende

afskedigelsesregler.

Indklagede pålægges en af Arbejdsretten fastsat bod for de begåede

overenskomstbrud.

Indklagede har principalt påstået afvisning og subsidiært frifindelse.

Ved enslydende skrivelser af 14. oktober 1987 afskedigede DSB de

ovennævnte 6 medlemmer af Dansk El-Forbund med øjeblikkelig virkning fra

arbejdstids begyndelse samme dag. I skrivelserne begrundedes opsigelserne

med, at elektrikerne i utide og uden gyldig grund havde forladt

tjenestestedet tirsdag den 13. oktober 1987, og det oplystes, at

Fællesorganisationen ved DSB var underrettet.

Om begrundelsen for opsigelserne har indklagede i processkrifterne

yderligere oplyst, at der mellem værkstedsledelsen for DSB's værksted i

Tåstrup og elektrikergruppen ved gruppeleder J, var blevet indgået en aftale

om, at elektrikergruppen i uge 41 skulle lave 6 togvogne på 5 dage. Der blev

Læs alt

imidlertid kun lavet 4 vogne, og mandag morgen i den følgende uge spurgte

ledelsen, om elektrikerne ville arbejde over samme dags aften, hvilket ingen

af dem så sig i stand til. Næste dag, tirsdag den 13. oktober 1987, anmodede

ledelsen igen elektrikerne om at arbejde over samme dag. Da ingen af

elektrikerne var villig dertil, gav ledelsen skriftlig ordre til overarbejde

i dagene 13.-16. oktober 1987, således at hver mand skulle arbejde over i 4

timer hver anden dag. De 6 elektrikere fra gruppen, som havde fået skriftligt

pålæg om overarbejde den 13. oktober 1987, forlod imidlertid arbejdspladsen

ved almindelig arbejdstids ophør uden forinden at have underrettet ledelsen

herom. Som følge heraf blev de 6 elektrikere bortvist, da de mødte på arbejde

næste morgen.

De omhandlede elektrikere var ansat i henhold til overenskomst mellem DSB

og Fællesorganisationen DSB om løn- og arbejdsvilkår for timelønnede

håndværkere og værkstedsarbejdere samt lærlinge og efg-elever. Overenskomsten

indeholder bl.a. bestemmelser om antagelse og opsigelse af medarbejdere, om

lønforhold og om behandling af faglig strid, og i dens punkt 3.3 om

overarbejde er bl.a. fastsat.

»Den normale arbejdstid må ikke overskrides systematisk.

Når overarbejde først varsles samme dag, og arbejdet udføres i

fortsættelse af normal tjeneste og strækker sig over mere end 1 time, udbedes

der varsko tillæg.«

Den 4. december 1985 blev der mellem Finansministeriet og

Centralorganisationen for overenskomstansatte i staten (CO-STAT) indgået en

aftale vedrørende afskedigelsesregler for ansatte (bortset fra

tillidsrepræsentanter) i henhold til overenskomst mellem staten og

organisationer, tilsluttet CO-STAT.

I aftalen er bl.a. bestemt:

»1) Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse

til den ansatte skriftligt. Såfremt den ansatte har været uafbrudt

beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 1 år, skal meddelelse om

opsigelse ligeledes gives til den pågældendes organisation.

2) Skønner organisationen, at afskedigelsen af en ansat ikke kan anses for

rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold,

kan organisationen inden for en frist af 14 dage efter opsigelsen kræve

spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.

3) Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem

organisationen og ansættelsesmyndigheden, kan organisationen inden for en

frist af 14 dage efter forhandlingen begære sagen forhandlet mellem

overenskomstens parter.

4) Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overenskomstens parter,

kan sagen inden for en frist af 14 dage kræves gjort til genstand for

behandling i en i denne anledning nedsat voldgift,»

Efter at bortvisningerne havde fundet sted, anmodede Landsorganisationen i

Danmark i en skrivelse af 22. oktober 1987 Finansministeriet om afholdelse af

et fællesmøde, idet det oplystes, at der havde været afholdt lokalforhandling

den 14. oktober og forhandling mellem Generaldirektoratet for DSB og Dansk

El-Forbund den 15. oktober, uden at enighed kunne opnås. På et fællesmøde den

2. november 1987, hvori bl.a. deltog repræsentanter fra Fællesorganisationen

DSB og Dansk El-Forbund, gjorde Landsorganisationen i Danmark gældende, at

der på værkstedsområdet havde fundet systematisk overarbejde sted, at DSB ved

ikke at have underrettet Dansk El-Forbund om bortvisningerne havde brudt

aftalen af 4. december 1985, at DSB ikke havde overholdt de

overenskomstmæssige afskedigelsesvarsler, samt at DSB ikke havde fulgt

proceduren for afskedigelse af tillidsrepræsentanter ved bortvisningen af J2,

der var anerkendt som tillidsrepræsentant og medlem af S.U..

Finansministeriet kunne ikke anerkende nogle af disse påstande og fastholdt,

at bortvisningerne var berettigede og retmæssige.

Den 12. november 1987 skrev CO-STAT til Finansministeriet således:

»Fra vor medlemsorganisation Dansk El-Forbund har CO-STAT fået

forelagt en sag om afskedigelse af 6 elektrikere ved DSB.

Af de modtagne sagsakter fremgår det, at DSB ikke har overholdt

forpligtelsen i punkt 1 i aftalen af 4. december 1985 mellem

Finansministeriet og CO-STAT om afskedigelsesregler, om at underrette de

afskedigedes organisation.

CO-STAT skal stærkt beklage, at det endnu ikke er lykkedes at formå DSB at

overholde aftalens bestemmelser, når der erindres, at der allerede versere en

sag ved Arbejdsretten netop om dette forhold. CO-STAT vil betragte dette som

en skærpende omstændighed.

På foranstående baggrund tager CO-STAT forbehold for at indbringe sagen

for Arbejdsretten.

Forinden et sådant skridt tages, skal CO-Stat udbede sig et møde om sagen

snarest muligt.«

Et sådant møde var endnu ikke afholdt ved denne sags domsforhandling den

6. juni 1988.

Ved et klageskrift af 7. januar 1988 indklagede Landsorganisationen i

Danmark for Dansk El-Forbund, Finansministeriet for DSB for Arbejdsretten.

I sit svarskrift af 9. februar 1988 anførte Finansministeriet, at

elektrikerne var ansat i henhold til overenskomsten mellem DSB og

Fællesorganisationen DSB, og at Dansk El-Forbund derfor ikke er rette klager.

Finansministeriet forbeholdt sig at nedlægge påstand om afvisning af sagen

som helhed, såfremt Fællesorganisationen DSB ikke indtræder som klager. Dette

er ikke sket, og Finansministeriet har herefter i sin endelige påstand

påstået hele sagen afvist.

Til støtte for denne afvisningspåstand har Finansministeriet anført, at

Dansk El-Forbund ikke er påtaleberettiget med hensyn til overenskomsten

mellem DSB og Fællesorganisationen DSB, idet påtaleretten alene tilkommer

overenskomstparten, d.v.s. Fællesorganisationen DSB. Denne organisation har

tidligere altid optrådt som part i lignende sager, og den deltog også i

fællesmødet den 2. november 1987. Når organisationen trods opfordringen

dertil i svarskriftet ikke er indtrådt i sagen, må denne afvises for så vidt

angår de to første påstande.

Af tilsvarende grunde må sagen afvises for så vidt angår den tredie

påstand. Påtaleretten med hensyn til aftalen af 4. december 1985 tilkommer

udelukkende aftaleparten CO-STAT, som ved skrivelsen af 12. november 1987 har

forbeholdt sig at indbringe sagen for Arbejdsretten, men dog ikke er indtrådt

i sagen.

Der kan herefter ikke tages stilling til påstand 4, og sagen må i sin

helhed afvises.

Klagerne har over for afvisningspåstanden anført, at Fællesorganisationen

DSB ikke er bemyndiget til at føre sager af faglig karakter for

organisationens enkelte medlemmer. Fællesorganisationen er i henhold til § 1

i sine love et samvirke mellem de ved DSB's værksteder og maskintjenesten

beskæftigede timelønnede arbejdere, der er organiserede i tilslutning til

deres respektive fags landsorganisation. Overenskomsten mellem DSB og

Fællesorganisationen DSB er en lokaloverenskomst for de medlemmer af de

enkelte forbund, der er beskæftiget ved DSB som timelønnede håndværkere og

værkstedsarbejdere. Bestemmelser om løn m.v. er senest fastsat i aftaler

mellem Finansministeriet og CO-STAT, som Dansk El-Forbund er medlem af. Sager

om brud på overenskomsten kan kun rejses af de enkelte forbund, som den

pågældende arbejder er medlem af, og Dansk El-Forbund er derfor rette klager

i denne sag. Klagerne har også henvist til bestemmelsen i Arbejdsretslovens §

14.

Arbejdsretten skal udtale:

Overenskomsten mellem DSB og Fællesorganisationen DSB er en almindelig

overenskomst om løn- og ansættelsesforhold for de af overenskomsten omfattede

lønmodtagere, og den kan ikke betragtes som en lokaloverenskomst. Det er ikke

under sagen blevet nærmere dokumenteret, at Fællesorganisationen som

overenskomstpart ikke skulle være berettiget til at føre sager om

overtrædelse af overenskomsten.

Når der rejses en sag om brud på en indgået overenskomst og om bodsansvar

derfor, er det naturligt og rimeligt, at de organisationer og myndigheder,

som har indgået overenskomsten, deltager i sagens behandling som parter i

denne, jfr. også Arbejdsretslovens § 14.

I den foreliggende sag har indklagede på et tidligt tidspunkt under sagens

forberedelse stillet krav om, at deres overenskomstparter indtræder i sagen,

men kravet herom er ikke blevet opfyldt. I hvert fald i et sådant tilfælde

findes indklagede at være berettiget til at kræve, at sagen ikke

realitetsbehandles uden deres modstående overenskomstparters deltagelse, og

de indklagedes afvisningspåstand tages derfor til følge.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., skal betales af klagerne.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Denne sag afvises.

I sagsomkostninger skal klagerne betale 2.000 kr. til Arbejdsretten inden

14 dage efter denne doms afsigelse.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.425.

Lignende dokumenter