Processuelle spørgsmål 3.1. Arbejdsretsprocessens parter (* 1) (* 2) Arbejdssag afvist, da overenskomstparten ikke var part i sagen trods indklagedes krav herom. Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, for DSB (Kammeradvokaten ved advokat Carsten Pals) Dommere: Bjerregaard (retsformand), Gade, Arnold Hansen, Georg P. Kofod, Allan Nielsen, Erik Nielsen og Tjellesen.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Processuelle spørgsmål 3.1.
Arbejdsretsprocessens parter (* 1) (* 2) Arbejdssag afvist, da
overenskomstparten ikke var part i sagen trods indklagedes krav herom.
Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund (konsulent Ulrik
Jørgensen) mod Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet,
for DSB (Kammeradvokaten ved advokat Carsten Pals) Dommere: Bjerregaard
(retsformand), Gade, Arnold Hansen, Georg P. Kofod, Allan Nielsen, Erik
Nielsen og Tjellesen.
Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund
indklaget Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, for
DSB for Arbejdsretten og har nedlagt følgende påstande:
Indklagede tilpligtes at anerkende, at bortvisningerne af forbundets
medlemmer: J, - J6 var overenskomststridige.
Indklagede tilpligtes at betale løn i opsigelsesperioden.
Indklagede tilpligtes at anerkende at have begået brud på den mellem
indklagede og CO-STAT indgåede aftale af 4. december 1985 vedrørende
afskedigelsesregler.
Indklagede pålægges en af Arbejdsretten fastsat bod for de begåede
overenskomstbrud.
Indklagede har principalt påstået afvisning og subsidiært frifindelse.
Ved enslydende skrivelser af 14. oktober 1987 afskedigede DSB de
ovennævnte 6 medlemmer af Dansk El-Forbund med øjeblikkelig virkning fra
arbejdstids begyndelse samme dag. I skrivelserne begrundedes opsigelserne
med, at elektrikerne i utide og uden gyldig grund havde forladt
tjenestestedet tirsdag den 13. oktober 1987, og det oplystes, at
Fællesorganisationen ved DSB var underrettet.
Om begrundelsen for opsigelserne har indklagede i processkrifterne
yderligere oplyst, at der mellem værkstedsledelsen for DSB's værksted i
Tåstrup og elektrikergruppen ved gruppeleder J, var blevet indgået en aftale
om, at elektrikergruppen i uge 41 skulle lave 6 togvogne på 5 dage. Der blev
Læs alt
imidlertid kun lavet 4 vogne, og mandag morgen i den følgende uge spurgte
ledelsen, om elektrikerne ville arbejde over samme dags aften, hvilket ingen
af dem så sig i stand til. Næste dag, tirsdag den 13. oktober 1987, anmodede
ledelsen igen elektrikerne om at arbejde over samme dag. Da ingen af
elektrikerne var villig dertil, gav ledelsen skriftlig ordre til overarbejde
i dagene 13.-16. oktober 1987, således at hver mand skulle arbejde over i 4
timer hver anden dag. De 6 elektrikere fra gruppen, som havde fået skriftligt
pålæg om overarbejde den 13. oktober 1987, forlod imidlertid arbejdspladsen
ved almindelig arbejdstids ophør uden forinden at have underrettet ledelsen
herom. Som følge heraf blev de 6 elektrikere bortvist, da de mødte på arbejde
næste morgen.
De omhandlede elektrikere var ansat i henhold til overenskomst mellem DSB
og Fællesorganisationen DSB om løn- og arbejdsvilkår for timelønnede
håndværkere og værkstedsarbejdere samt lærlinge og efg-elever. Overenskomsten
indeholder bl.a. bestemmelser om antagelse og opsigelse af medarbejdere, om
lønforhold og om behandling af faglig strid, og i dens punkt 3.3 om
overarbejde er bl.a. fastsat.
»Den normale arbejdstid må ikke overskrides systematisk.
Når overarbejde først varsles samme dag, og arbejdet udføres i
fortsættelse af normal tjeneste og strækker sig over mere end 1 time, udbedes
der varsko tillæg.«
Den 4. december 1985 blev der mellem Finansministeriet og
Centralorganisationen for overenskomstansatte i staten (CO-STAT) indgået en
aftale vedrørende afskedigelsesregler for ansatte (bortset fra
tillidsrepræsentanter) i henhold til overenskomst mellem staten og
organisationer, tilsluttet CO-STAT.
I aftalen er bl.a. bestemt:
»1) Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse
til den ansatte skriftligt. Såfremt den ansatte har været uafbrudt
beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 1 år, skal meddelelse om
opsigelse ligeledes gives til den pågældendes organisation.
2) Skønner organisationen, at afskedigelsen af en ansat ikke kan anses for
rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold,
kan organisationen inden for en frist af 14 dage efter opsigelsen kræve
spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.
3) Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem
organisationen og ansættelsesmyndigheden, kan organisationen inden for en
frist af 14 dage efter forhandlingen begære sagen forhandlet mellem
overenskomstens parter.
4) Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overenskomstens parter,
kan sagen inden for en frist af 14 dage kræves gjort til genstand for
behandling i en i denne anledning nedsat voldgift,»
Efter at bortvisningerne havde fundet sted, anmodede Landsorganisationen i
Danmark i en skrivelse af 22. oktober 1987 Finansministeriet om afholdelse af
et fællesmøde, idet det oplystes, at der havde været afholdt lokalforhandling
den 14. oktober og forhandling mellem Generaldirektoratet for DSB og Dansk
El-Forbund den 15. oktober, uden at enighed kunne opnås. På et fællesmøde den
2. november 1987, hvori bl.a. deltog repræsentanter fra Fællesorganisationen
DSB og Dansk El-Forbund, gjorde Landsorganisationen i Danmark gældende, at
der på værkstedsområdet havde fundet systematisk overarbejde sted, at DSB ved
ikke at have underrettet Dansk El-Forbund om bortvisningerne havde brudt
aftalen af 4. december 1985, at DSB ikke havde overholdt de
overenskomstmæssige afskedigelsesvarsler, samt at DSB ikke havde fulgt
proceduren for afskedigelse af tillidsrepræsentanter ved bortvisningen af J2,
der var anerkendt som tillidsrepræsentant og medlem af S.U..
Finansministeriet kunne ikke anerkende nogle af disse påstande og fastholdt,
at bortvisningerne var berettigede og retmæssige.
Den 12. november 1987 skrev CO-STAT til Finansministeriet således:
»Fra vor medlemsorganisation Dansk El-Forbund har CO-STAT fået
forelagt en sag om afskedigelse af 6 elektrikere ved DSB.
Af de modtagne sagsakter fremgår det, at DSB ikke har overholdt
forpligtelsen i punkt 1 i aftalen af 4. december 1985 mellem
Finansministeriet og CO-STAT om afskedigelsesregler, om at underrette de
afskedigedes organisation.
CO-STAT skal stærkt beklage, at det endnu ikke er lykkedes at formå DSB at
overholde aftalens bestemmelser, når der erindres, at der allerede versere en
sag ved Arbejdsretten netop om dette forhold. CO-STAT vil betragte dette som
en skærpende omstændighed.
På foranstående baggrund tager CO-STAT forbehold for at indbringe sagen
for Arbejdsretten.
Forinden et sådant skridt tages, skal CO-Stat udbede sig et møde om sagen
snarest muligt.«
Et sådant møde var endnu ikke afholdt ved denne sags domsforhandling den
6. juni 1988.
Ved et klageskrift af 7. januar 1988 indklagede Landsorganisationen i
Danmark for Dansk El-Forbund, Finansministeriet for DSB for Arbejdsretten.
I sit svarskrift af 9. februar 1988 anførte Finansministeriet, at
elektrikerne var ansat i henhold til overenskomsten mellem DSB og
Fællesorganisationen DSB, og at Dansk El-Forbund derfor ikke er rette klager.
Finansministeriet forbeholdt sig at nedlægge påstand om afvisning af sagen
som helhed, såfremt Fællesorganisationen DSB ikke indtræder som klager. Dette
er ikke sket, og Finansministeriet har herefter i sin endelige påstand
påstået hele sagen afvist.
Til støtte for denne afvisningspåstand har Finansministeriet anført, at
Dansk El-Forbund ikke er påtaleberettiget med hensyn til overenskomsten
mellem DSB og Fællesorganisationen DSB, idet påtaleretten alene tilkommer
overenskomstparten, d.v.s. Fællesorganisationen DSB. Denne organisation har
tidligere altid optrådt som part i lignende sager, og den deltog også i
fællesmødet den 2. november 1987. Når organisationen trods opfordringen
dertil i svarskriftet ikke er indtrådt i sagen, må denne afvises for så vidt
angår de to første påstande.
Af tilsvarende grunde må sagen afvises for så vidt angår den tredie
påstand. Påtaleretten med hensyn til aftalen af 4. december 1985 tilkommer
udelukkende aftaleparten CO-STAT, som ved skrivelsen af 12. november 1987 har
forbeholdt sig at indbringe sagen for Arbejdsretten, men dog ikke er indtrådt
i sagen.
Der kan herefter ikke tages stilling til påstand 4, og sagen må i sin
helhed afvises.
Klagerne har over for afvisningspåstanden anført, at Fællesorganisationen
DSB ikke er bemyndiget til at føre sager af faglig karakter for
organisationens enkelte medlemmer. Fællesorganisationen er i henhold til § 1
i sine love et samvirke mellem de ved DSB's værksteder og maskintjenesten
beskæftigede timelønnede arbejdere, der er organiserede i tilslutning til
deres respektive fags landsorganisation. Overenskomsten mellem DSB og
Fællesorganisationen DSB er en lokaloverenskomst for de medlemmer af de
enkelte forbund, der er beskæftiget ved DSB som timelønnede håndværkere og
værkstedsarbejdere. Bestemmelser om løn m.v. er senest fastsat i aftaler
mellem Finansministeriet og CO-STAT, som Dansk El-Forbund er medlem af. Sager
om brud på overenskomsten kan kun rejses af de enkelte forbund, som den
pågældende arbejder er medlem af, og Dansk El-Forbund er derfor rette klager
i denne sag. Klagerne har også henvist til bestemmelsen i Arbejdsretslovens §
14.
Arbejdsretten skal udtale:
Overenskomsten mellem DSB og Fællesorganisationen DSB er en almindelig
overenskomst om løn- og ansættelsesforhold for de af overenskomsten omfattede
lønmodtagere, og den kan ikke betragtes som en lokaloverenskomst. Det er ikke
under sagen blevet nærmere dokumenteret, at Fællesorganisationen som
overenskomstpart ikke skulle være berettiget til at føre sager om
overtrædelse af overenskomsten.
Når der rejses en sag om brud på en indgået overenskomst og om bodsansvar
derfor, er det naturligt og rimeligt, at de organisationer og myndigheder,
som har indgået overenskomsten, deltager i sagens behandling som parter i
denne, jfr. også Arbejdsretslovens § 14.
I den foreliggende sag har indklagede på et tidligt tidspunkt under sagens
forberedelse stillet krav om, at deres overenskomstparter indtræder i sagen,
men kravet herom er ikke blevet opfyldt. I hvert fald i et sådant tilfælde
findes indklagede at være berettiget til at kræve, at sagen ikke
realitetsbehandles uden deres modstående overenskomstparters deltagelse, og
de indklagedes afvisningspåstand tages derfor til følge.
Sagens omkostninger, 2.000 kr., skal betales af klagerne.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Denne sag afvises.
I sagsomkostninger skal klagerne betale 2.000 kr. til Arbejdsretten inden
14 dage efter denne doms afsigelse.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.425.
Lignende dokumenter
- Bod 2.2.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Anden afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse Bod ikke pålagt Bortvisning. Kollektiv arbejdsret, generelt. Overarbejdsvægring. Bortvisning i anledning af overarbejdsvægring anset berettiget.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for CO-STAT og for Fællesorganisationen DSB begge for Dansk El-Forbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet for DSB (kammeradvokaten ved advokat Søren Skov Knudsen) Retsinformation · 24. september 1997
- Entreprise. Bod 2.2.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. (* 1) (* 2) Overenskomststridig undladelse af forhandling med arbejdstagere inden arbejdets overgang til entreprise. Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (advokat Bent Osborg) mod Finansministeriet for Generaldirektoratet for Statsbanerne (kammeradvokaten v/advokat S. Skov Knudsen). Dommere: Bjerregaard (retsformand), Bredmose, Gade, Arnold Hansen, Bent Knap, Bodil Mogensen og Jørgen Pedersen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.2.1. Overenskomstbrud og bod pålagt Organisationsfjendtlig virksomhed. Processuelle spørgsmål 2.5. Kompentence i øvrigt (* 1) (* 2) Afskedigelse af en chauffør, der var formand for en forening under en fagforening, var en organisationsfjendtlig handling. Landsorganisationen i Danmark for Statsansattes Kartel for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet for DSB (Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Finn Poulsen) Dommere: Secher Assens, Arnold Hansen, Mads Kofod, Bent Larsen, Allan Nielsen, Albæk Petersen og Riis (retsformand). Retsinformation · 24. september 1997
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017
- Faglig Voldgift. Kollektiv arbejdsret, generelt. Processuelle spørgsmål 2.1. (* 1) (* 2) Akademikernes Centralorganisation for Ansatte Arkitekters Råd (advokat Christian Harlang) mod Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, for Byggeteknisk Højskole (kammeradvokaten ved advokat Hans Juhler). Dommere: Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Steen Rasmussen, Spang-Hanssen, Thorning, Tjellesen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997