Konfliktvarsel. Strejkevarsel ulovligt, da det var begrundet i opsigelse af aftaler, hvortil der ikke var knyttet særskilt konfliktret.(* 1) (* 2) Danske Bankers Forhandlingsorganisation (advokat Mariann Norrbom) mod Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Danske Bankfunktionærers Landsforening (advokat Peder Vesterbæk).
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Konfliktvarsel. Strejkevarsel ulovligt, da det
var begrundet i opsigelse af aftaler, hvortil der ikke var knyttet særskilt
konfliktret.(* 1) (* 2) Danske Bankers Forhandlingsorganisation (advokat
Mariann Norrbom) mod Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Danske
Bankfunktionærers Landsforening (advokat Peder Vesterbæk).
Dommere: Friis Christensen, Agnete Halmind, Mundt (retsformand),
Jørgen Pedersen, Sløk, Peter Thorning og Westergaard.
Under denne sag har Danske Bankers Forhandlingsorganisation (DBF) ved
klageskrift af 5. oktober 1988 indklaget Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF) for Danske Bankfunktionærers Landsforening (DBL) for
Arbejdsretten med påstand om, at det af Danske Bankfunktionærers
Landsforening ved brev af 30. september 1988 over for Danske Bankers
Forhandlingsorganisation afgivne første strejkevarsel kendes ulovligt.
Indklagede har påstået frifindelse og nedlagt følgende særskilte påstande:
1. Klagerne tilpligtes at anerkende, at Tillidsmandsaftalen,
Tryghedsaftalen, Aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg samt
Teknologiaftalen er kollektive overenskomster.
2. Klagerne tilpligtes at anerkende, at der kan varsles lovlig konflikt
vedrørende ovennævnte overenskomster i forbindelse med, at den almindelige
lønoverenskomst opsiges til udløb med udgangen af marts måned 1989.
Overfor disse af indklagede nedlagte to påstande har klagerne påstået
frifindelse.
Sagens nærmere omstændigheder er følgende:
Ved en skrivelse af 16. marts 1988 opsagde Danske Bankfunktionærers
Landsforening over for Danske Bankers Forhandlingsorganisation følgende
mellem parterne indgåede aftaler til ophør ved udgangen af september måned
1988:
1. Aftale om tryghed i ansættelsen.
2. Aftale om tillidsmænd.
3. Aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg - samt
Læs alt
4. Aftale vedrørende edb-teknologi.
Aftalen om tryghed i ansættelsen, der er indgået den 12. marts 1987,
indeholder ingen opsigelsesbestemmelse, medens de andre aftaler, der er
indgået den 25. februar 1983, efter en bestemmelse herom i aftalerne kan
opsiges med et halvt års varsel til ophør ved udgangen af en måned, dog
tidligst til ophør ved udgangen af marts 1988. I disse tre aftaler tilføjes
det, at en overenskomstpart med samme opsigelsesvarsel kan kræve aftalen
forhandlet i forbindelse med en ordinær overenskomstforhandling.
Det er oplyst, at der på baggrund af den afgivne opsigelse i foråret 1988
blev aftalt en tidsplan for forhandlingerne om fornyelse af de nævnte fire
aftaler, og denne tidsplan blev tilrettelagt således, at forhandlingerne
kunne være afsluttet så betids, at man undgik en aftaleløs periode.
Imidlertid brød forhandlingerne endeligt sammen den 29. september 1988.
Den 30. september 1988 skrev Danske Bankfunktionærers Landsforening
således til Danske Bankers Forhandlingsorganisation:
»Da der ikke ved forhandlinger har kunnet opnås enighed om fornyelse
af tillidsmandsaftalen, tryghedsaftalen, aftalen om samarbejde og
samarbejdsudvalg og teknologiaftalen, skal vi hermed meddele, at DBL under
henvisning til bestemmelserne i den mellem DBL og Danske Bankers
Forhandlingsorganisation indgåede hovedoverenskomst, § 6, stk. 3, har truffet
beslutning om at indkalde til ekstraordinært landsmøde med henblik på
iværksættelse af arbejdsstandsning fra og med mandag den 3. april 1989 ved
døgnets begyndelse.«
Forhandlingsorganisationen protesterede i en skrivelse af 4. oktober 1988
til Landsforeningen mod lovligheden af varslet. Da varslet ikke blev
tilbagekaldt, indbragte Forhandlingsorganisationen sagen for Arbejdsretten
som nævnt ved klage af 5. oktober 1988.
Den 27. oktober 1988 opsagde Landsforeningen 16 mellem parterne indgåede
overenskomster og aftaler til ophør ved udgangen af marts måned 1989,
deriblandt overenskomst for elever og ubefordrede medarbejdere, overenskomst
for befordrede medarbejdere, overenskomst for edb-medarbejdere og
overenskomst for teknikere og servicepersonale.
Klagerne har under skriftvekslingen i sagen i deres replik opfordret
indklagede til at klargøre indholdet af påstand 2. Det anføres, at
»denne påstand efter klagerens opfattelse kan forstås, enten således: at
der kan varsles lovlig konflikt, hvis lønoverenskomsten og de 4 aftaler alle
er opsagt og opsagt samtidig, eller således: at påstand 2 reelt er en
subsidiær påstand, hvis indhold er, at konfliktretten er knyttet til
lønoverenskomsten og opsigelsen af denne.
Særligt under henvisning hertil opfordres indklagede yderligere til at
tilkendegive, om det er indklagedes opfattelse, at der er knyttet konfliktret
isoleret til hver af de 4 aftaler.«
Hertil har indklagede i duplikken svaret: »Vedrørende svarskriftets
påstand 2, er det indklagedes opfattelse, at der kan varsles lovlig konflikt,
hvis lønoverenskomsten og de 4 overenskomster (tillidsmandsaftalen,
tryghedsaftalen, aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg og
teknologiaftalen) alle er opsagt og opsagt samtidigt.
Det skal videre anføres, at det er indklagedes opfattelse, at der bortset
fra lønoverenskomsten, ikke er knyttet særskilt konfliktret til hver af de 4
ovenfor nævnte overenskomster.«
Klagerne har til støtte for deres påstand om, at det den 30. september
1988 afgivne første strejkevarsel er ulovligt, anført, at der ikke haves
konfliktret for de fire aftaler. Indklagede har i duplikken erkendt, at der
ikke haves særskilt konkliktret, men gjort gældende, at der kan varsles
lovlig konflikt, hvis lønoverenskomsten og de fire aftaler alle er opsagt og
opsagt samtidig. Klagerne gør imidlertid gældende, at de netop ikke er opsagt
samtidig. De fire aftaler er opsagt til ophør ved udgangen af september måned
1988 og er ophørt på dette tidspunkt. De er efter selve indholdet af
opsigelsesbestemmelserne ikke fortsat gældende, idet der ikke for deres
vedkommende er tale om, at de løber videre, indtil de bringes til ophør ved
en frigørelseskonflikt. De er således ikke, som af indklagede hævdet opsagt
samtidig med lønoverenskomsten. Det første strejkevarsel for så vidt angår de
fire aftaler er derfor allerede af den grund ulovligt. Den mangel, der
således er ved dette første strejkevarsel, kan efter fast arbejdsretlig
praksis ikke efterfølgende afhjælpes. Den part, over for hvilken der afgives
konfliktvarsel, skal straks ved modtagelsen af varslet kunne indrette sig på
de retsfølger, det afgivne varsel har. Man kan ikke udvide området for det
første strejkevarsel ved et andet varsel. Det er derfor uden betydning for
denne sags afgørelse, at Landsforeningen den 27. oktober 1988 opsagde
lønoverenskomsterne.
Til imødegåelse af indklagedes påstand om, at de fire aftaler er
kollektive overenskomster, har klagerne anført, at de såvel ved deres
opsigelsesbestemmelser som ved deres indhold adskiller sig klart fra
kollektive overenskomster. De er ikke tænkt som og kan ikke have status som
kollektive overenskomster. Hvad først angår de opsigelsesbestemmelser, som
tre af aftalerne indeholder, bemærker klagerne, at aftalerne har en længere
løbetid - 5 år - end overenskomsterne, og selvom de efter opsigelse og krav
herom har kunnet forhandles i forbindelse med overenskomsterne, viser
formuleringen, at det har været hovedsigtet med disse opsigelsesbestemmelser,
at aftalerne skulle forhandles på andre tidspunkter end lønoverenskomsterne,
der har en opsigelsesfrist på 4 måneder til udgangen af en marts måned. Til
belysning af den indholdsmæssige forskel på de indgåede aftaler og
overenskomsterne har klagerne indledningsvis henvist til § 2 i parternes
hovedaftale med anmærkning til denne bestemmelse: »§ 2. Den ret,
bankerne har til at lede og fordele arbejdet samt anvende den til enhver tid
passende arbejdskraft, skal udøves i overensstemmelse med de til enhver tid
gældende love og de mellem parterne indgåede aftaler og kollektive
overenskomster. Anmærkning: Ved udtrykket »de mellem parterne indgåede
aftaler« har der særlig været tænkt på aftaler om tillidsmandsforhold og
om samarbejdsudvalg.' Klagerne har endvidere henvist til, at aftalerne gør
indgreb i arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet. Efter den
arbejdsretlige praksis, der har udviklet sig for så vidt angår Hovedaftalen
mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark, vil der
ikke lovligt kunne iværksættes kollektive kampskridt med henblik på
indskrænkninger i arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet, og den
mellem parterne indgåede hovedaftale svarer på dette punkt ganske til den
mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark indgåede
Hovedaftale. Selvom det måtte blive antaget, at aftalerne retligt måtte
betragtes som kollektive overenskomster, vil dette være uden betydning for
denne sag.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand og de to af
indklagede nedlagte selvstændige påstande anført, at der i forbindelse med
konfliktretten i forbindelse med den opsagte lønoverenskomst haves
konfliktret, såfremt der ikke kan tilvejebringes enighed om de spørgsmål, der
er omhandlet i de fire aftaler, der er genstand for behandling under denne
sag. De er efter indklagedes opfattelse kollektive overenskomster, i hvilken
forbindelse indklagede henviser dels til, at aftalerne regulerer de
arbejdsvilkår, der gælder for de enkelte medarbejdere og forholdet imellem
lønmodtagere og arbejdsgivere, dels til, at klagerne i deres interne
organisation har behandlet aftalerne på samme måde som overenskomsterne. I §§
12 og 13 i Vedtægterne for Danske Bankers Forhandlingsorganisation står der
således:
»§ 12 Overenskomster om løn- og arbejdsforhold.
Overenskomster mellem Forhandlingsorganisationen og en central faglig
personaleorganisation angående løn- og arbejdsforhold skal for at blive
gyldig godkendes ved urafstemning blandt medlemmerne..........
§ 13 Opsigelse af overenskomster.
Forhandlingsorganisationens bestyrelse kan, når forholdene efter dens skøn
opfordrer dertil, med de gældende varsler opsige overenskomster og aftaler
indgået mellem Forhandlingsorganisationen og centrale faglige
personaleorganisationer..........«
Endvidere fremgår det af et cirkulære af 3. april 1981 fra
Forhandlingsorganisationen til medlemmerne, at såvel overenskomsterne som
aftalerne i 1981 udsendtes til urafstemning. - Det hæfte, som parterne i
fællesskab udgiver med overenskomster og aftaler, benævnes på forsiden:
»Overenskomster 1987«.
Indklagede har endelig anført, at Landsforeningen har været nødt til at
sige de fire særlige aftaler op i god tid på grund af de gældende
opsigelsesvarsler. For at undgå at accelerere en måske unødig
konfrontationsstemning, har Landsforeningen ikke samtidig opsagt den
almindelige lønoverenskomst. Der er, efter at opsigelsen af den er sket, ikke
noget retligt grundlag for at hindre lovlig konflikt i tilknytning til
opsigelsen og udløbet af den almindelige overenskomst med henblik på at opnå
en sanering og sammenskrivning af hele regelsættet.
Arbejdsretten skal udtale:
Da indklagede har erkendt, at der ikke er knyttet særskilt konfliktret til
hver af de fire aftaler, aftalen om tryghed i ansættelsen, aftalen om
tillidsmænd, aftalen om samarbejde og samarbejdsudvalg samt aftalen
vedrørende edb-teknologi, uafhængigt af lønoverenskomsten, og da der ved
skrivelsen af 30. september 1988 alene er varslet arbejdsstandsning, fordi
der ikke har kunnet opnås enighed om fornyelse af de nævnte fire aftaler,
medens lønoverenskomsten først er opsagt ved skrivelse af 27. oktober 1988,
findes det af indklagede afgivne første konfliktvarsel som af klagerne
påstået at være ulovligt.
Da den situation, der er beskrevet i indklagedes påstand 2, at lovlig
konflikt vedrørende aftalerne varsles i forbindelse med, at den almindelige
lønoverenskomst opsiges til udløb med udgangen af marts måned 1989, efter det
foran anførte ikke foreligger, vil klagernes påstand om frifindelse for den
af indklagede således nedlagte påstand være at tage til følge. Det findes
herefter ufornødent for sagens afgørelse at tage stilling til indklagedes
påstand 1.
Indklagede findes at burde betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til
Arbejdsretten.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Det af indklagede, Danske Bankfunktionærers Landsforening, ved brev af 30.
september 1988 over for klagerne, Danske Bankers Forhandlingsorganisation,
afgivne første strejkevarsel er ulovligt.
Klagerne frifindes for den af indklagede under 2. nedlagte selvstændige
påstand.
Indklagede betaler inden 14 dage 2.000 kr. i sagsomkostninger til
Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.336 ff, K 87.343 (A 1987 s.158).
Lignende dokumenter
- Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst Konkliktvarsel. Passivitet. (* 1) Konfliktvarsel ugyldigt. Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for SAS Airline Danmark (advokat Helge Werner) mod Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Foreningen for Funktionærer i SAS (faglig sekretær, cand.jur. Karl Schmidt). Dommere: Max Bæhring, Ole Espersen, Kardel (retsformand), Kjærgaard, Sarroe, Spang-Hanssen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.2. Bod ikke pålagt Faglig voldgift. Kollektiv arbejdsret generelt. Kollektiv overenskomst 1. Spørgsmål om, hvorvidt kollektiv overenskomst foreligger Processuelle spørgsmål 2.1., - i forhold til de almindelige domstole 2.2., - i forhold til faglige voldgiftsretter 2.5. Kompentence i øvrigt Systematisk aktion. Underbetaling. (* 1) (* 2) En banks reduktion af 3 medarbejderes løn fundet uretmæssig. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Danske Bankfunktionærers Landsforening (advokat Peter Breum) mod Danske Bankers Forhandlingsorganisation på egne vegne og tillige for Den Danske Bank af 1871 Aktieselskab (advokat Mariann Norrbom) Dommere: Friis Christensen, Neergaard Larsen, Pontoppidan (retsformand), Sven F. Thomsen, Tjellesen, Sløk og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Landsforeningen PROSA for PROSA/ØST for PROSA/UNIDATA- klubben (advokat Christian Harlang) mod Finanssektorens Arbejdsgiverforening på egne vegne og for UNIDATA/UNIBANK A/S (advokat Poul Johannesen). Biintervenient: Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Danske Bankfunktionærers Landsforening (advokat Peter Breum). Dommere: Marie-Louise Andreasen (næstformand), Bollerup- Jensen, Otto Hansen, Kiil (retsformand), Allan Nielsen, Riis (næstformand), Mols Sørensen, Aage Sørensen og Westergaard. Bod 2.3.2. Lovfortolkning. Organisationsansvar 4.2. Virksomhedsoverdragelse. Om rækkevidden af bestående kollektive overenskomster efter en delvis virksomhedsoverdragelse.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- (* 1) (* 2) Kommunernes Landsforening for Køge kommune (advokat Mariann Norrbom) mod Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (advokat Peder Vesterbæk) Dommere: Secher Assens, Bisgaard, Bæhring, Arnold Hansen, Gert Kristensen, Pontoppidan (retsformand) og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.1.1, bodanedsættelse/fritagelse sket 1.3. Bodsstørrelse og bodssatser (for så vidt angår størrelsen af bod til organisationer, se Organisationsansvar.) Fællesmøde. (* 1) (* 2) Arbejdet først genoptaget op til 4 timer efter normal arbejdstids begyndelse dagen efter fællesmødet. Halv timebod pålagt. Kommunernes Landsforening for Åbenrå Kommune (advokat Mariann Norrbom) mod henholdsvis Landsorganisationen i Danmark for Pædagogisk Medhjælper Forbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund for et antal medlemmer af dette forbund (advokat Peder Vesterbæk) Dommere: Secher Assens, Bisgaard, Ole Espersen, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Strube og Tjellesen. Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Finanssektorens Arbejdsgiverforening på egne vegne og for Konferencecentret Klarskovgaard A/S (advokat Poul Johannessen) Biintervenient: Fællesrådet for Tjenestemænd og Funktionærer for Finansforbundet (advokat Jørgen Rønnow Bruun). Dommere: Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Mads Kofod, Kurt Petersen, Riis (næstformand), Sarroe, Sløk, Per Sørensen (næstformand) og Westergaard. Bod 2.3.2. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Kollektiv overenskomst 4. Organisationsansvar 4.2. Virksomhedsoverdragelse. Hovedaftalens § 7, stk. 2, ikke overtrådt ved opsigelse af overenskomsten ved overførsel af medarbejdere til ny overenskomst i forbindelse med virksomhedsoverdragelse.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997