Spring til indhold

Retsinformation

Organisationsansvar 3.2. Bod ikke pålagt.(* 1) (* 2) Ikke organisationsansvar for løbeseddel med opfordring til generalstrejke. DANSKE VOGNMÆND (kontorchef Jannik Schougaard) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Chaufførernes Fagforening (konsulent Niels Chr. Daugaard). Dommere: Bisgaard, Bredmose, Agner Christensen, Arnold Hansen, Kofod, Pontoppidan (retsformand) og Tjellesen.

DOM nr 3100 af 10/02/1987DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Organisationsansvar 3.2. Bod ikke pålagt.(* 1)

(* 2) Ikke organisationsansvar for løbeseddel med opfordring til

generalstrejke. DANSKE VOGNMÆND (kontorchef Jannik Schougaard) mod

Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for

Chaufførernes Fagforening (konsulent Niels Chr. Daugaard). Dommere: Bisgaard,

Bredmose, Agner Christensen, Arnold Hansen, Kofod, Pontoppidan (retsformand)

og Tjellesen.

Ved klageskrift af 17. juli 1985 har DANSKE VOGNMÆND indbragt denne sag

for Arbejdsretten med påstand om, at Chaufførernes Fagforening idømmes bod

for overenskomstbrud i forbindelse med ulovlige arbejdsnedlæggelser blandt

fagforeningens medlemmer den 1. april 1985 og følgende dage.

De indklagede har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

I forbindelse med gennemførelsen af lov nr. 123 af 31. marts 1985 om

fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. blev

der uddelt løbesedler med følgende tekst:

Efter at klagerne havde konstateret, at der i dagene 1. - 3. april og den

9. april 1985 fandt overenskomststridige arbejdsnedlæggelser sted hos

vognmandsvirksomheder i Københavnsområdet, indberettede klagerne den 9. april

1985 sagen til Landsorganisationen i Danmark, idet man var af den opfattelse,

at Chaufførernes Fagforening havde pådraget sig organisationsansvar ved ikke

tilstrækkeligt aktivt at have modvirket, at den i løbesedlen indeholdte

opfordring fra tillidsfolk i fagforeningen til ulovlig arbejdsnedlæggelse den

1. april 1985 blev fulgt.

Sagen blev behandlet på et fællesmøde den 28. maj 1985. På mødet beklagede

man fra fagforeningens side stærkt, at nogle »tillidsmænd« havde

brugt fagforeningens navn i en opfordring til at nedlægge arbejdet

overenskomststridigt og bestred, at afdelingen havde henstillet og haft

kendskab til en sådan opfordring. Afdelingen har på et repræsentantskabsmøde

behandlet ovennævnte, hvor mødets konklusion blev, at det ikke var

Læs alt

tillidsmandsringens linie, men SiD's man ville følge fra afdelingens side.

Fra DVs side forbeholdt man sig sin stilling med hensyn til at videreføre

sagen.

Det er endvidere oplyst, at der i anledning af arbejdsnedlæggelserne den

1. og 2. april 1985 blev afholdt et fællesmøde den 2. april 1985, hvor

Chaufførernes Fagforening tog afstand fra arbejdsnedlæggelserne og pålagde

medlemmerne at genoptage arbejdet.

Klageren har til støtte for påstanden gjort gældende, at det fremgår af

løbesedlen, at opfordringen til ulovlig arbejdsnedlæggelse stammer fra

tillidsfolk i fagforeningen. Det må derfor lægges til grund, at fagforeningen

stod bag opfordringen. I hvert fald har fagforeningen forsømt sin pligt til

at modvirke den. Fagforeningen burde aktivt have taget afstand fra

opfordringen. Efter det oplyste har fagforeningen - ud over på fællesmødet

den 2. april 1985 at tage afstand fra de ulovlige arbejdsnedlæggelser - intet

foretaget sig for at bringe arbejdsnedlæggelserne til ophør. Fagforeningen

har herved gjort sig delagtig i medlemmernes overenskomststridige forhold og

dermed pådraget sig organisationsansvar, jfr. Arbejdsretsloven § 12, stk. 1.

De indklagede har anført, at hele arbejdsmarkedet i begyndelsen af april

1985 var ramt af omfattende arbejdsnedlæggelser. Ingen har hidtil villet gøre

gældende, at bestemte fagforbund i den anledning kunne gøres ansvarlige .

Klageren har endvidere ikke godtgjort, at de i løbesedlen nævnte

tillidsfolk havde nogen forbindelse med Chaufførernes Fagforening, som ikke

havde noget kendskab til, hvem de nævnte tillidsfolk var. Fagforeningen havde

ikke nogen andel i eller noget forhåndskendskab til løbesedlen, som man på

fællesmødet den 29. maj 1985 tog afstand fra.

Desuden tog fagforeningen allerede på fællesmødet den 2. april 1985

afstand fra de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Fagforeningen havde

ikke i den foreliggende situation muligheder for på anden måde at modvirke

arbejdsnedlæggelserne.

Arbejdsretten skal udtale:

Således som sagen er oplyst, må det lægges til grund, at Chaufførernes

Fagforening ikke havde nogen andel i eller noget forhåndskendskab til den i

sagen omhandlede løbeseddel. Det må endvidere lægges til grund, at de i

løbesedlen nævnte tillidsfolk ikke repræsenterede fagforeningen. Foreningen,

som på fællesmødet den 2. april 1985 tog afstand fra arbejdsnedlæggelserne og

pålagde medlemmerne at genoptage arbejdet, findes endvidere - den daværende

situation taget i betragtning - herigennem at have gjort tilstrækkeligt for

at modvirke arbejdsnedlæggelserne. Der findes herefter ikke at være grundlag

for at pålægge Chaufførernes Fagforening organisationsansvar.

Arbejdsretten tager derfor de indklagedes frifindelsespåstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t :

De indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet

i Danmark for Chaufførernes Fagforening, frifindes.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., betales af klageren, DANSKE VOGNMÆND, til

Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s. 514 (note 276), Hasselbalch

Kollektivarbejdsretten, s. 138 ff. Rise og Degerbøl, s. 173 ff. Christensen

og Sørensen, s. 94

Lignende dokumenter