Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt Faglig Voldgift. Organisationsansvar 4.2. Bod ikke pålagt Underbetaling. Virksomhedsoverdragelse. (* 1) (* 2) Direktør i selskab fundet solidarisk ansvarlig med selskabet med hensyn til betaling af bod for brud på overenskomst indgået af selskabet og af efterbetalingskrav. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Danske Vognmænd Hovedorganisationen af 1985 for Vognmand Peter Corneliussen ApS og vognmand Peter Corneliussen (kontorchef Allan K. Larsen) Dommere: Bæhring, Søren Christensen, Kardel (retsformand), Mads Kofod, Bent Larsen, Sløk og Tjellesen.

DOM nr 60602 af 21/06/1990DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt Faglig

Voldgift. Organisationsansvar 4.2. Bod ikke pålagt Underbetaling.

Virksomhedsoverdragelse. (* 1) (* 2) Direktør i selskab fundet solidarisk

ansvarlig med selskabet med hensyn til betaling af bod for brud på

overenskomst indgået af selskabet og af efterbetalingskrav.

Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark

(konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Danske Vognmænd Hovedorganisationen af 1985

for Vognmand Peter Corneliussen ApS og vognmand Peter Corneliussen

(kontorchef Allan K. Larsen) Dommere: Bæhring, Søren Christensen, Kardel

(retsformand), Mads Kofod, Bent Larsen, Sløk og Tjellesen.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for

Specialarbejderforbundet i Danmark nedlagt følgende påstande mod Danske

Vognmænd for vognmand Peter Corneliussen ApS og vognmand Peter Corneliussen:

Vognmand Peter Corneliussen ApS og vognmand Peter Corneliussen tilpligtes

for brud på gældende overenskomsts bestemmelser om løn til

Specialarbejderforbundet i Danmark at betale en efter rettens skøn fastsat

bod indeholdende manglende betaling for de seneste 5 år.

Danske Vognmænd tilpligtes for delagtighed i overenskomstbruddet til

Specialarbejderforbundet i Danmark at betale en efter rettens skøn fastsat

bod.

De indklagede har, for så vidt angår vognmand Peter Corneliussen ApS,

nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået, i

sagen mod vognmand Peter Corneliussen nedlagt påstand om frifindelse, og

endelig nedlagt påstand om frifindelse, for så vidt angår påstanden om

organisationsansvar for Danske Vognmænd.

Sagens omstændigheder er følgende:

I begyndelsen af 1980 udliciterede Tårnby kommunes Renholdningsselskab

opsamling og kørsel med dagrenovation til private vognmænd. Sammen med en

anden vognmand oprettede Peter Corneliussen et anpartsselskab.

Indskudskapitalen var 80.009,65 kr., der blev delt i to anparter. Selskabets

Læs alt

formål var tømning og bortkørsel af affaldsposer i Tårnby kommune ifølge

kommunens retningslinier. Anpartsselskabet indgik aftale med Tårnby kommunes

Renholdningsselskab. For dette arbejde gjaldt Regulativ for opsamling og

bortkørsel af dag- og natrenovation m.v. i Tårnby kommune af 30. oktober

1978. Ifølge dette regulativ kunne affald fra haver m.v. i et vist omfang

anbringes i sække for dagrenovation og bortkøres uden særlig betaling, medens

større haveaffald og affald fra fabrikker m.v. kun kunne bortkøres efter

særlig aftale. De nærmere vilkår og datoen for aftalen med

renholdningsselskabet er ikke oplyst. Under sagen er der fremlagt en faktura

fra anpartsselskabet vedrørende januar 1980. Anpartsselskabet er tilmeldt

SE-registret med første indbetalingsdato den 1. februar 1980.

Nogle måneder efter døde medstifteren af anpartsselskabet. Peter

Corneliussen overtog samtlige anparter og overtog hvervet som direktør i

anpartsselskabet.

Opsamling og kørsel med dagrenovation i Tårnby kommune er omfattet af

overenskomst mellem Danske Vognmænd og Specialarbejderforbundet i Danmark. Af

overenskomstens § 5, stk. 1, og § 7, stk. 2 og 3, fremgår, at aflønningen for

afhentning og kørsel med dagrenovation er sat i forhold til et fast antal

udbæringer af sække pr. mand pr. uge. Ud over denne bestemmelse indeholder

overenskomsten særlige bestemmelser om afhentning af haveaffald og storskrald

i § 8, stk. 1 og stk. 2. Efter disse bestemmelser er aflønningen for

afhentning og kørsel med haveaffald, der er opsamlet i papirposer,

skarnkasser eller bundtet på nærmere angivet måde, sat i forhold til antallet

af bundter, poser eller kasser, medens aflønningen for afhentning af stort

affald betales med timeløn med et nærmere angivet tillæg.

Af en skrivelse af 11. april 1990 fra Direktoratet for Vejtransport

fremgår det, at vognmand Peter Corneliussen ApS med ansvarlig leder Peter

Corneliussen i januar 1982 fik tilsagn om overtagelse af 3

vognmandstilladelser fra Peter Corneliussen personlig. Tilladelserne var kun

gyldige til renovationskørsel i Tårnby kommune. I februar 1981 overdrog

selskabet en af disse tilladelser til en anden vognmand i Kastrup og i maj

1984 en af tilladelserne til Peter Corneliussen personlig. Selskabets sidste

tilladelse blev tilbagekaldt den 23. januar 1986, idet der på grund af

manglende udnyttelse ikke var grundlag for fornyelse. Peter Corneliussen har

personlig været indehaver af vognmandstilladelser siden 1974. Efter

overtagelsen af tilladelsen fra selskabet i maj 1984 har han haft 3

tilladelser. I april 1988 blev der givet tilsagn om overdragelse af en

vognmandstilladelse til M.M.P.S. Renovations ApS ved ansvarlig leder Peter

Corneliussen. Dette anpartsselskab var ejet af Peter Corneliussen og 2

chauffører, og det var oplyst, at selskabet skulle udføre renovationskørsel i

Tårnby kommune.

Under sagen er der fremlagt hovedtal for anpartsselskabets regnskaber for

regnskabsåret 1980-1981 til og med 1987-1988. Årstal Omsætning Lønninger

1980-1981 2.160.368 kr. 1.651.973 kr.

1981-1982 1.652.772 kr. 1.211.139 kr.

1982-1983 1.787.908 kr. 1.349.220 kr.

1983-1984 1.492.055 kr. 1.200.556 kr.

1984-1985 1.151.484 kr. 875.799 kr.

1985-1986 1.215.916 kr. 878.345 kr.

1986-1987 1.306.021 kr. 966.836 kr.

1987-1988 624.401 kr. 509.178 kr.

Af en resultatopgørelse fra perioden 1. juni 1986 til 30. juni 1987

fremgår det, at der i regnskabsåret har været beskæftiget i gennemsnit 6

personer. Den skattepligtige indkomst var negativ. Egenkapitalen udgjorde

41.391 kr.

Pr. 1. december 1987 ophørte selskabet med at køre renovationskørsel i

Tårnby kommune.

I 1987 opstod der spørgsmål om efterbetaling, idet det fra

Specialarbejderforbundet i Danmark blev gjort gældende, at arbejdet var

blevet udført af 3 til 4 mand på timeløn for en fast arbejdsuge på 40 timer

uanset overenskomstens bestemmelser om betaling for arbejdet.

Der afholdtes mæglingsmøde den 27. august 1987 mellem Danske Vognmænd og

Specialarbejderforbundet i Danmark. I referatet vedrørende mødet hedder det:

»Sagen drøftedes og enighed opnåedes om, at da de lokale parter ikke

har afholdt lokalt mæglingsmøde i sagen, tilbagevises sagen til lokal

forhandling. Såfremt enighed ikke opnås, videreføres sagen på et fællesmøde

forud for indbringelse for Arbejdsretten, idet der med nærværende har været

afholdt mæglingsmøde i sagen, samtidig pålægges vognmanden at efterleve

overenskomstens bestemmelser.«

Den 10. september 1987 afholdtes der lokalt mæglingsmøde. Der kunne ikke

opnås enighed. Peter Corneliussen fastholdt, at afhentning af

haveaffald/storskrald kunne aflønnes med timeløn, medens man fra

arbejdstagerside fastholdt, at dette skulle aflønnes pr. bundt i medfør af

overenskomstens § 8, stk. 1.

Der afholdtes nyt mæglingsmøde den 25. november 1987. Af referatet

vedrørende dette møde fremgår følgende:

»Sagen drøftedes. Enighed kunne ikke opnås.

SiD kunne konstatere, at DV ikke ønskede at løse sagen ud fra det af

forbundet fremlagte dokumentation om overenskomstbrud, og hvor kravet om

efterbetaling er opgjort til kr. 154.148,25, hvortil skal lægges ferie- og

søgnehelligdagsgodtgørelse, alt i henhold til forbundets skrivelse af 23.

oktober 1987. Grundet DVs holdning på mæglingsmødet oplyste SiD, at man agter

at gøre organisationsansvar gældende over for DV og forbeholdt sig

uopholdeligt at videreføre sagen for Arbejdsretten.

DV er enig med SiD i, at der foreligger et overenskomstbrud fra firmaets

side, men DV kan ikke umiddelbart på grundlag af den fremlagte dokumentation

anerkende det rejste efterbetalingskrav på kr. 154.148,25 + ferie- og

søgnehelligdagsgodtgørelse.

SiD bestred DVs påstand.«

Endelig afholdtes der fællesmøde den 15. marts 1988. Af referatet

vedrørende dette fællesmøde fremgår bl.a. følgende:

»Fra arbejderside fastholdt med, hvad DV har erkendt på et

mæglingsmøde den 25. november 1987, at virksomheden har begået brud på

overenskomstens bestemmelser.

Fra DVs side bestred man ovennævnte.

DV erkendte, at firmaet havde aflønnet dagrenovationen

overenskomststridig, idet man her havde betalt timeløn.

På et mæglingsmøde i DV den 19. januar 1988, hvor SID dog nægtede at

underskrive et referat fra mødet, var parterne dog enige om, at der

vedrørende dagrenovation ikke forelå nogen underbetaling, når den udbetalte

løn blev omregnet til det som retteligt skulle have været betalt i henhold

til overenskomsten.

Den principielle uoverensstemmelse mellem parterne består i en forskellig

opfattelse af hvorledes der skal aflønnes ved bortkørsel/afhentning af

storskrald.

Efter DVs opfattelse skal dette aflønnes i henhold til § 8, stk. 2 i

renovationnsoverenskomsten.

Det er endvidere DVs opfattelse, at sagen ikke hører hjemme i

Arbejdsretten, men drejer sig om en fortolkning af § 8 i

renovationsoverenskomsten, hvoraf sagen skulle afgøres ved en faglig

voldgift.

DV henviste på fællesmødet endvidere til det kommunale regulativ og til

skrivelse af 18. januar 1988 fra renholdningsselskabet i Tårnby kommune,

hvoraf det klart fremgår, at der ved afhentninger ikke kan skelnes mellem

haveaffald og storskrald.

Dette skal derfor aflønnes i henhold til § 8, stk. 2.

Fra arbejderside afviste man og bestred det af DV anførte og da DV ikke

vil pålægge vognmanden, at aflønning skal ske efter den indgåede

renovationsoverenskomst forbeholder arbejdersiden sig at indbringe sagen for

Arbejdsretten med krav om efterbetaling i henhold til overenskomstens

bestemmelser, herunder at kræve bod af vognmanden for brud på overenskomsten,

ligesom arbejdersiden idet hele forbeholder sig sin stilling, herunder at

gøre organisationsansvar gældende.«

Den 5. december 1988 blev sagen indbragt for Arbejdsretten, og i et

retsmøde den 12. januar 1989 var parterne enige om, at sagen blev udsat på

afholdelse af en faglig voldgift, som skulle tage stilling til, om arbejdet

med bortkørsel af haveaffald og stort affald skulle aflønnes efter § 8, stk.

1, eller § 8, stk. 2, i overenskomsten mellem Danske Vognmænd og

Specialarbejderforbundet i Danmark. Parterne var endvidere enige om, at den

faglige voldgift skulle tage stilling til størrelsen af en eventuel

underbetaling.

Den 12. maj 1989 tilkendegav voldgiftsretten efter procedure og votering,

»at der ikke kunne gives indklagede medhold i, at afhentning af

haveaffald og storskrald i sin helhed skal aflønnes efter overenskomstens §

8, stk. 2.« Da der var enighed mellem parterne om, at en del af

afhentningen - nemlig andet end haveaffald - skal aflønnes efter § 8, stk. 2,

henstillede voldgiftsretten til parterne, at man på ny forhandlede

spørgsmålet om fordeling af arbejdet på henholdsvis § 8, stk. 1, og § 8, stk.

2, -arbejde.

Den 12. juni 1989 var der opnået enighed mellem parterne om et

efterbetalingskrav på 317.576,82 kr. Forliget er formuleret således: »Af

forligsmæssige hensyn opnåedes der enighed om, at vognmandsfirmaet Peter

Corneliussen ApS v/Peter Corneliussen til SiD inden 14 dage betaler kr.

317.576,82. Vedrørende øvrige forhold i sagen er parterne enige om at henvise

disse til Arbejdsretten«.

Til støtte for påstandene har klagerne navnlig anført, at det er

fastslået, at der foreligger et klart overenskomstbrud. Peter Corneliussen

var eneindehaver af anpartsselskabet og direktør i dette, og det var også

ham, der i en meget stor del af perioden var indehaver af

vognmandstilladelserne. Anpartsselskabet var en ren formalitet, og det er

drevet nærmest som en »pengemaskine«, idet en væsentlig del af

indtægterne er taget ud - formentlig kamufleret som lønindtægt for Peter

Corneliussen. I sådanne situationer er der arbejdsretlig praksis for at

statuere solidarisk ansvar for de ansvarlige, og i Arbejdsrettens dom af 13.

februar 1990 i sag nr. 89.372 vedrørende Hejse Kro er det statueret, at der

intet er til hinder for, at det lægges til grund, at der er identitet mellem

en eneaktionær og aktieselskabet. På denne baggrund må Peter Corneliussen

hæfte solidarisk med anpartsselskabet, såvel for efterbetalingskravet som for

den bod, der er forskyldt. Med hensyn til bodens størrelse har klagerne

henvist til, at der for en periode, der alene dækker 2 1/2 år, er konstateret

et efterbetalingskrav på godt 300.000 kr. For hele perioden tilbage til 1980

vil det derfor være rimeligt at fastsætte en bod, der omfatter efterbetaling,

i størrelsesordenen 650.000 kr. Der er også organisationsansvar for Danske

Vognmænd. Denne organisation har på intet tidspunkt under sagens behandling

klart givet udtryk for, at der forelå et overenskomstbrud, og har ikke på

behørig måde medvirket til en løsning af konflikten. Et bodsansvar må i hvert

fald foreligge, hvis det må lægges til grund, at organisationen har trukket

sagens behandling i langdrag.

De indklagede har navnlig henvist til, at der ikke foreligger nogen

dokumentation for et efterbetalingkrav, som er større end det, der er

anerkendt ved forliget. Forliget er udtryk for en ren forhandlingsløsning, og

der er ikke fra klagernes side i forbindelse med forliget taget noget

forbehold om yderligere efterbetalingskrav. Et sådant efterbetalingskrav

måtte i øvrigt forudsætte næsten en daglig opgørelse af, i hvilket omfang der

var tale om afhentning af haveaffald i modsætning til storskrald. Problemet i

sagen er ganske enkelt, at kommunens regulativ er overordentlig vanskelig at

indpasse i den foreliggende overenskomst. Dette har givet anledning til den

fortolkningstvivl, der blev afgjort ved den faglige voldgift. Såfremt der

bliver tale om bod, bør denne derfor være beskeden. Der er intet grundlag for

nogen solidarisk hæftelse for Peter Corneliussen personlig. Der er intet

odiøst i oprettelsen af anpartsselskabet, der er sket i henhold til de

gældende bestemmelser herom. Anpartsselskabet blev oprettet med 2

anpartshavere, og Peter Corneliussen blev eneanpartshaver, efter at den anden

anpartshaver afgik ved døden. Statuerer man et personligt ansvar for Peter

Corneliussen, vil dette være i strid med dansk rets almindelige regler om

anpartsselskaber som selvstændige retssubjekter. Der er heller ikke noget

odiøst i, at Peter Corneliussen har været betragtet som ansat i

anpartsselskabet, og som sådan har fået løn. Det er muligt, at formalia i

forbindelse med vognmandstilladelserne ikke har været i orden, men dette

forhold kan ikke have nogen betydning ved vurderingen af denne sag. I det

hele taget kan det ikke være Arbejdsrettens opgave at tilsidesætte gældende

selskabsretlige bestemmelser om anpartsselskabers hæftelse. Med hensyn til et

eventuelt organisationsansvar for Danske Vognmænd har de indklagede henvist

til, at organisationen fra først af har erkendt, at der forelå et

overenskomststridigt forhold, og organisationen har loyalt medvirket til en

fagretlig løsning af dette problem. Der er derfor intet grundlag for at

pålægge Danske Vognmænd noget organisationsansvar.

Arbejdsretten skal udtale:

Det må lægges til grund, at vognmand Peter Corneliussen ApS har aflønnet

sine medarbejdere for afhentning af haveaffald og storskrald i sin helhed

efter overenskomstens § 8, stk. 2, uanset at der efter overenskomsten skulle

ske en fordeling af arbejdet efter henholdsvis § 8, stk. 1, og § 8, stk. 2.

Der er herefter opstået et betydeligt efterbetalingskrav. Dette må anses for

et klart overenskomstbrud. Der er dog ikke grundlag for at fastslå, at

efterbetalingskravet er større end det, der er anerkendt i forbindelse med

den faglige voldgiftsbehandling, nemlig 317.576,82 kr.

Vognmand Peter Corneliussen var fra 1980 eneindehaver af anpartsselskabet.

Han var direktør i selskabet, og i den væsentligste del af perioden er

kørslen sket på grundlag af vognmandstilladelser til ham personlig.

Anpartsselskabet har ikke oparbejdet nogen egenkapital af betydning, og det

må lægges til grund, at der af anpartsselskabet er udbetalt Peter

Corneliussen betydelige beløb i løn. Under disse omstændigheder finder

Arbejdsretten det ubetænkeligt at fastslå, at Peter Corneliussen personlig

hæfter for det efterbetalingskrav, der er opgjort, og den bod der er

forskyldt.

Bodens størrelse findes efter omstændighederne passende at kunne

fastsættes til 35.000 kr.

Med hensyn til spørgsmålet om eventuelt organisationsansvar for Danske

Vognmænd, finder Arbejdsretten, at denne organisation, der straks anerkendte,

at der forelå et overenskomststridigt forhold, og har medvirket til en

fagretlig løsning af efterbetalingskravet, ikke har pådraget sig

organisationsansvar.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Vognmand Peter Corneliussen bør solidarisk med vognmand Peter Corneliussen

ApS betale 317.576,82 kr. til Specialarbejderforbundet i Danmark.

Vognmand Peter Corneliussen ApS og vognmand Peter Corneliussen bør en for

begge og begge for en betale en bod på 35.000 kr., der tilfalder

Specialarbejderforbundet i Danmark.

Danske Vognmænd, Hovedorganisationen af 1985, frifindes.

Indklagede betaler 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.152 ff, K.89.372, K.87.329 (A 1988,

s.79), K.10.389 (A 1986, s.98), K.9421 (A 1981, s.146).

Lignende dokumenter