Spring til indhold

Retsinformation

Hovedaftalens 2, stk. 6. Organisationsansvar 4.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. (* 1) (* 2) Støtteforbudet i Hovedaftalens § 2, stk. 6 overtrådt. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Plast-Industriens Arbejdsgiverforening (advokat Jørgen Brink). Dommere: Vejgaard Andersen, Erik Balle, Bjerregaard (retsformand), Jon Palle Buhl, Degerbøl, Arnold Hansen og Kofod.

DOM nr 51463 af 15/01/1987DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Hovedaftalens 2, stk. 6. Organisationsansvar

4.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. (* 1) (* 2) Støtteforbudet i

Hovedaftalens § 2, stk. 6 overtrådt. Landsorganisationen i Danmark for

Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk

Arbejdsgiverforening for Plast-Industriens Arbejdsgiverforening (advokat

Jørgen Brink). Dommere: Vejgaard Andersen, Erik Balle, Bjerregaard

(retsformand), Jon Palle Buhl, Degerbøl, Arnold Hansen og Kofod.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for

Specialarbejderforbundet i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for

Plast-Industriens Arbejdsgiverforening for Arbejdsretten for brud på

hovedaftalens § 2, stk. 6.

Klagerne har nedlagt påstand om dom for, at Plast-Industriens

Arbejdsgiverforening har brudt hovedaftalens § 2, stk. 6, ved støtte til

Master Plastik ApS under virksomhedens forhandlinger med

Specialarbejderforbundet i Danmark, og at Plast-Industriens

Arbejdsgiverforening tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat bod

til Specialarbejderforbundet i Danmark.

De indklagede har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende.

Master Plastik ApS var ikke medlem af nogen arbejdsgiverorganisation.

Efter at der på grundlag af en henvendelse fra Specialarbejderforbundets

Kastrup afdeling var blevet ført nogle forhandlinger med henblik på

oprettelse af en overenskomst, uden at der var blevet opnået enighed,

varslede afdelingen strejke og blokade mod virksomheden fra den 2. september

1985 ved en sålydende skrivelse af 24. juni 1985:

»Idet vi henviser til de mellem virksomheden og underskrivende

fagforening førte resultatløse forhandlinger om oprettelse af en

lokaloverenskomst, jf. vort forslag herom, beklager vi at måtte meddele

følgende:

Under forudsætning af SID's kompetente forsamlings godkendelse, vil der

Læs alt

blive etableret strejke og blokade fra og med normal daglig arbejdstids

begyndelse mandag den 2. september 1985.

Vi skal samtidig orientere Dem om, at vi snarest muligt herefter vil

forsøge etablering af sympatistrejke, således at ingen organiserede arbejdere

må levere, af- og pålæsse varer til og fra Deres virksomhed.

Vi er naturligvis til disposition - evt. sammen med vort Hovedforbund -

hvis De efter nærmere overvejelse ønsker at genetablere en forhandling med

henblik på en fredelig løsning af striden.

Evt. kontakt kan etableres telefonisk.«

Efter en drøftelse den 26. juni 1985 underskrev afdelingen og virksomheden

et sålydende protokollat:

»Fra og med uge 31 påbegyndes realitetsforhandling om en

tiltrædelsesaftale indenfor normallønsområdet.

Såfremt enighed ikke kan opnåes inden den 16. august 1985, inddrages

specialarbejdernes hovedforbund med den målsætning, at få oprettet en

tiltrædelsesaftale inden den 2. september 1985, hvor den varslede konflikt

ellers træder i kraft.«

Plast-Industriens Arbejdsgiverforening meddelte i en skrivelse af 13.

august 1985 Specialarbejderforbundet i Danmark, at arbejdsgiverforeningens

medlemskreds var blevet udvidet med Master Plastik ApS.

Den 20. august 1985 forhandlede forbundets Kastrup afdeling og

virksomheden påny om oprettelse af en overenskomst. Under forhandlingen

rettede virksomheden en telefonisk henvendelse til Plast-Industriens

Arbejdsgiverforening, og efter denne meddelte virksomhedens direktør ifølge

klagernes oplysninger, at han ikke måtte underskrive en overenskomst, og der

blev derfor ikke underskrevet en sådan.

Specialarbejderforbundet anså arbejdsgiverforeningens adfærd for at være

et brud på hovedaftalens § 2, stk. 6, og foranledigede fællesmøde afholdt. På

fællesmødet den 21. august 1985 blev der ikke opnået enighed. I direkte

tilslutning til fællesmødet forhandlede Kastrup afdelingen og virksomheden

påny, og der blev ved denne lejlighed underskrevet en overenskomst. Den 4.

november 1985 blev klageskriftet indgivet til Arbejdsretten.

Under domsforhandlingen den 25. november 1986 er der afgivet følgende

vidneforklaringer:

Tidligere næstformand i Specialarbejderforbundets Kastrup afdeling Jørn

Sørensen har forklaret, at afdelingen allerede i 1982-83 henvendte sig til

virksomheden for at få oprettet en overenskomst. På grund af virksomhedens

dårlige økonomi på daværende tidspunkt blev man enige om at lade spørgsmålet

ligge i et par år. I 1985 henvendte afdelingen sig påny til virksomheden, og

da man stadig ikke kunne få en overenskomst underskrevet, blev blokadevarslet

afgivet den 24. juni 1985. Under en forhandling i virksomheden den 20. august

1985 udtalte direktøren, at han beklageligvis ikke kunne underskrive en

overenskomst, fordi arbejdsgiverforeningen havde forbudt det. Efter

fællesmødet den 21. august 1985 ønskede direktøren alligevel at underskrive,

og overenskomsten blev straks underskrevet uden andre organisationers

medvirken.

Gruppeformand i Specialarbejderforbundet Villy Strube har forklaret, at

forbundet ikke har nogen interesse i at holde arbejdsgivere uden for

arbejdsgiverforeningen. Forbundets afdelinger kan selv forhandle

overenskomster med uorganiserede arbejdsgivere og får lov til at varsle

konflikt efter resultatløse forhandlinger. Når en afdeling har varslet

konflikt over for en uorganiseret arbejdsgiver, får forbundets hovedkontor

jævnligt henvendelse fra en arbejdsgiverforening, som virksomheden har

indmeldt sig i efter varslets afgivelse. Forbundet svarer da, at man vil

spørge afdelingen, om organisationerne må være med som bisiddere ved de

fortsatte forhandlinger, og undertiden finder man en løsning på denne måde.

Andre gange har man også måttet sige til arbejdsgiverforeningen, at den

blandede sig for meget i forhandlingerne, og at man derfor ville forhandle

med virksomheden alene. I denne sag blev der ikke indgået nogen aftale om

arbejdsgiverforeningens deltagelse i forhandlingerne.

Afdelingschef Erik Kjærgaard har forklaret, at arbejdsgiverforeningen den

7. eller 8. august 1985 fik en henvendelse fra virksomheden. Han gjorde

direktøren bekendt med hovedaftalens støtteforbud og sagde, at han - som man

plejede at gøre - ville henvende sig til forbundet for at få adgang til at

deltage i de videre forhandlinger. Den 12. august ringede han til forbundet

og forsøgte at få en aftale om, at organisationerne kunne deltage i en

forhandling, der var aftalt til den 15. august 1985. Han fik til svar, at det

ikke kunne lade sig gøre den 15. august, og mødet denne dag blev derefter

aflyst. Den 20. august om formiddagen fik han af sin sekretær at vide, at

direktør Rasmussen havde ringet og oplyst, at Kastrup afdelingen og

virksomheden var ved at blive enige om en overenskomst. Han bad sin sekretær

meddele direktør Rasmussen, at han ikke fandt det hensigtsmæssigt, at der

blev indgået en overenskomst uden organisationernes medvirken, og at han

frarådede en underskrivelse, fordi der skulle være et møde mellem

organisationerne. Under en telefonsamtale samme eftermiddag med Villy Strube

fik han at vide, at der ikke ville blive afholdt møde mellem

organisationerne, og han sagde dertil, at man så kunne afholde et fællesmøde.

Efter fællesmødet den 21. august kom direktør Svend Rasmussen med et

overenskomstudkast, som han ville skrive under, og fra

arbejdsgiverforeningens side måtte man svare, at når han ville skrive under,

så måtte han gøre det. Det er helt sædvanligt, at arbejdsgiverforeningen i

lignende situationer henvender sig til Specialarbejderforbundet, og at man

derefter bliver enige om en løsning. Han havde den 20. august 1985 en klar

forventning om, at man skulle have et møde med forbundet. Han kendte da ikke

overenskomstudkastets indhold.

Direktør Svend Rasmussen, Master Plastik ApS, har forklaret, at han ved

sin indmeldelse i arbejdsgiverforeningen blev gjort bekendt med hovedaftalens

§ 2, stk. 6, og fik at vide, at foreningen kun kunne være bisidder under

forhandlingerne og yde ham støtte, men at den ikke kunne forhandle på hans

vegne. Under telefonsamtalerne den 20. august 1985 anbefalede

arbejdsgiverforeningen ham, at han ikke skrev under. Han følte sig hårdt

presset af truslen om blokade fra den 2. september 1985, og efter fællesmødet

den 21. august 1985 besluttede han sig til at underskrive afdelingens

overenskomstforslag, fordi han fik at vide, at nye forhandlinger først kunne

finde sted efter den 2. september.

Klagerne har til støtte for deres påstande anført, at støtteforbudet i

hovedaftalens § 2, stk. 6, trådte i kraft ved afgivelsen af blokadevarslet

den 24. juni 1985. Da Kastrup afdelingen den 20. august 1985 forhandlede med

direktør Rasmussen, afviste han at underskrive en overenskomst på grund af

arbejdsgiverforeningens rådgivning, og arbejdsgiverforeningen har ved denne

rådgivning overtrådt støtteforbudet. Der var ikke forinden indgået nogen

aftale om, at arbejdsgiverforeningen kunne være med ved forhandlingerne, og

der eksisterer ikke nogen kutyme herfor. Det kan kun ske efter aftale i hvert

enkelt tilfælde. Da der er tale om et alvorligt brud på en vigtig bestemmelse

i hovedaftalen, bør der pålægges arbejdsgiverforeningen bodsansvar.

De indklagede har anført, at arbejdsgiverforeningen ikke har overtrådt

hovedaftalens § 2, stk. 6, idet foreningen kun har givet direktør Rasmussen

råd, men ikke retligt forbindende pålæg om ikke at skrive under, og idet

foreningens rådgivning skete efter en aftale med Specialarbejderforbundet i

overensstemmelse med sædvanlig fremgangsmåde. Arbejdsgiverforeningen havde

ingen interesse i at bryde hovedaftalens regler og har ikke haft forsæt til

at gøre det.

De indklagede har videre anført, at støtteforbudet ikke var trådt i kraft,

da Master Plastik ApS indmeldte sig i arbejdsgiverforeningen, idet

forhandlingerne ikke på dette tidspunkt var afsluttet som forgæves. Dette

fremgår af, at forhandlingerne blev genoptaget på mødet den 26. juni 1985, og

at der på dette møde aftaltes yderligere forhandlinger. Støtteforbudet må i

hvert fald anses for suspenderet i tiden efter dette møde.

De indklagede har endelig henvist til, at arbejdsgiverforeningens

handlemåde ikke har medført tab for Kastrup afdelingen eller dennes

medlemmer, idet overenskomst blev underskrevet allerede den 21. august 1985.

Arbejdsretten skal udtale:

Støtteforbudet ifølge hovedaftalens § 2, stk. 6, trådte i kraft den 24.

juni 1985, da blokadevarslet blev afgivet efter forudgående forgæves

forhandlinger. Det forhold, at arbejdsgiveren og afdelingen derefter

forhandlede videre, kan ikke føre til, at varslet og dermed støtteforbudet

var bortfaldet eller suspenderet. Formålet med blokadevarslet var netop at få

indgået en overenskomst ved at lægge pres på arbejdsgiveren under fortsatte

forhandlinger.

Det er ikke under sagen godtgjort, at der mellem arbejdsgiverforeningen og

Specialarbejderforbundet er blevet indgået nogen aftale om, at

arbejdsgiverforeningen kunne deltage i forhandlingerne om indgåelsen af en

overenskomst.

Arbejdsgiverforeningen frarådede den 20. august 1985 direktør Rasmussen at

underskrive en overenskomst, og foreningen har derved overtrådt

støtteforbudet i hovedaftalens § 2, stk. 6, hvorfor klagernes første påstand

tages til følge.

Overtrædelse af hovedaftalens støtteforbud må anses for en alvorlig

overenskomstkrænkelse, og arbejdsgiverforeningen må derfor pålægges bod.

Under hensyn til, at arbejdsgiverforeningens handlemåde ikke påførte

afdelingen eller dens medlemmer noget tab, fordi overenskomst blev

underskrevet allerede den 21. august 1985, findes boden ikke at burde

fastsættes til et højere beløb end 50.000 kr.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., skal betales af de indklagede.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Plast-Industriens Arbejdsgiverforening har brudt hovedaftalens § 2, stk.

6, ved støtte til Master Plastik ApS under virksomhedens forhandlinger med

Specialarbejderforbundet i Danmark.

Til Specialarbejderforbundet i Danmark betaler PlastIndustriens

Arbejdsgiverforening en bod på 50.000 kr.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., betales af indklagede.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s.139 (note 15), s.455 (note 150),

Hasselblach Kollektivarbejdsretten, s.120, Christensen og Sørensen s. 136,

Rise og Degerbøl s.85-86, K 8147 (A 1977, s.180), K 7601 (A 1976, s.40).

Lignende dokumenter