Spring til indhold

Retsinformation

Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark - Transport (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for 1. Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisationer i Danmark (nu Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service) og samme for 2. DFDS A/S, 6700 Esbjerg (advokat Henrik Uldal). Dommere: Vejgaard Andersen, Ole Espersen, Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Gert Kristensen, Bent Larsen og Sarroe. Bod 2.3.2. Eksklusivaftale. Faglig voldgift. Ikke bod for overenskomstbrud konstateret ved opmandskendelse i faglig voldgift, da overenskomstens formulering gav anledning til rimelig tvivl.(* 1) (* 2)

DOM nr 3012 af 04/01/1991DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Landsorganisationen i Danmark for

Specialarbejderforbundet i Danmark - Transport (konsulent Niels Chr.

Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for 1. Sammenslutningen af Havne- og

Købmandsorganisationer i Danmark (nu Arbejdsgiverforeningen for Handel,

Transport og Service) og samme for 2. DFDS A/S, 6700 Esbjerg (advokat Henrik

Uldal). Dommere: Vejgaard Andersen, Ole Espersen, Arnold Hansen, Kardel

(retsformand), Gert Kristensen, Bent Larsen og Sarroe. Bod 2.3.2.

Eksklusivaftale. Faglig voldgift. Ikke bod for overenskomstbrud konstateret

ved opmandskendelse i faglig voldgift, da overenskomstens formulering gav

anledning til rimelig tvivl.(* 1) (* 2)

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for

Specialarbejderforbundet i Danmark - Transport, indklaget Dansk

Arbejdsgiverforening for Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisationer

i Danmark (nu Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service) og

samme for DFDS A/S, Esbjerg, med påstand om, at de indklagede tilpligtes at

overholde gældende overenskomst og for overenskomstbrud at betale en efter

rettens skøn fastsat bod til Specialarbejderforbundet i Danmark.

De indklagede, der vedkender sig at skulle overholde gældende

overenskomst, har nedlagt påstand om frifindelse for den nedlagte

bodspåstand.

Sagen drejer sig om, hvorvidt indklagede ved at lade andre end

terminalarbejdere udføre terminalarbejde hos DFDS A/S, Esbjerg, har brudt den

mellem parterne indgåede terminalaftale af 1986.

Efter at der var afholdt mæglingsmøder i sagen den 18. august og 22.

august 1989, udtog klagerne klageskrift den 31. august 1989. Sagen blev

behandlet samme dag i Arbejdsretten, og der opnåedes enighed om at lade

spørgsmålet afgøre ved faglig voldgift. Klagerne forbeholdt sig at få

bodsspørgsmålet afgjort af Arbejdsretten.

Sagens nærmere omstændigheder fremgår af den voldgiftskendelse, der blev

afsagt den 22. november 1989, og som er sålydende:

Læs alt

»DFDS's terminal på Esbjerg Havn rummer bl.a. et værkstedsanlæg, hvor

der er indrettet synshal, som DFDS på visse ugedage udlejer til Statens

Bilinspektion.

Synshallen betjener først og fremmest DFDS's egne trailere, men i et vist

omfang, med Bilinspektionens godkendelse, også trailere fra andre

virksomheder, herunder f.eks. fra Danish Food Transport (DFT), hvis område

støder op til DFDS terminalen.

Danish Food Transports tilladelse til at fremstille trailere til syn i

synshallen på DFDS's område går tilbage til august 1987.

Synsfremstillingen har, indtil nærværende voldgiftssag blev rejst i 1989,

været praktiseret på den måde, at DFDS ansatte værkstedsfolk, der er

medlemmer af Dansk Metal, med tugmasters hentede trailerne hos DFT og

fremstillede dem til syn, hvorefter værkstedsfolkene bragte dem tilbage til

DFT's område.

Selve klargøringen til syn foretages af DFT's egne folk.

I foråret 1989 blev terminalarbejdernes tillidsmand opmærksom på, at

værkstedsfolkene i stadig større omfang trak DFT's trailere til syn.

Med henvisning til den mellem parterne indgåede Produktionstillægsaftale

(terminalaftale) krævede tillidsmanden, at arbejdet blev henlagt til

terminalarbejderne. Kravet blev i første omgang imødekommet af DFDS, som

efter en uges forløb imidlertid meddelte, at man alligevel ønskede at benytte

værkstedsfolkene til transportarbejdet.

Da parterne ikke ved forhandling kunne blive enige om, hvilken faggruppe,

der skulle udføre transportarbejdet, henskød de herefter uoverensstemmelsen

til afgørelse ved en faglig voldgiftsret med undertegnede landsdommer Preben

Kistrup som formand og opmand.

Påstande.

Specialarbejderforbundet har nedlagt påstand om, at indklagede DFDS A/S,

Esbjerg, tilpligtes at anerkende,

at transport af trailere fra pladsen hos Danish Food Transport til og fra

synshallen er omfattet af terminalaftalen, og

at DFDS ikke er berettiget til at lade værkstedsfolk udføre arbejdet.

Sammenslutningen har påstået frifindelse.

Produktionstillægsaftalen (terminalaftalen).

Aftalen er indgået i 1986, og i dens indledning anføres bl.a.:

Denne aftale er indgået for at skabe øget effektivitet og samarbejde i

bestræbelserne for en bedre, hurtigere og mere fejlfri betjening af

selskabets kunder.

Videre hedder det i aftalen:

I. Arbejdet omfatter alt i forbindelsen med følgende:

Pakhuset

Alt forefaldende arbejde, herunder

aflæsning og oplægning samt udlevering af gods for fremmede firmaer, incl.

papirarbejde.

Diverse arbejder.

Alt normalt forefaldende arbejde, herunder

transport af enheder til og fra lejede arealer m.v.

rengøring af maskiner, trucks

al intern transport af enheder.

IV. Arbejdsforhold

Denne produktionstillægsaftale er kun gældende for de nuværende forhold

med hensyn til skibstyper, pakhusindretning, pakhusplacering,

godssammensætning samt faste og rørlige mekaniske hjælpemidler og

arbejdsopgaver i øvrigt.

Aftalen er i øvrigt betinget af nuværende arbejdsforhold og metoder.

Sker der ændringer i disse forhold, kan der med 14 dages varsel begæres

forhandling om ændring af aftalen.

Opnås der ikke enighed ved en sådan forhandling, der skal foregå mellem

organisationerne, lægges arbejdsgiverens beregninger til grund for den

fortsatte aftale, idet det herefter står parterne frit at opsige aftalen med

nedennævnte ordinære varsel.

V. Opsigelse

Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel til en periodes udløb.

Sagens nærmere omstændigheder:

Danish Food Transport er et interessentskab, som er medejet af DFDS.

Der fremstilles ca. 20 enheder fra DFT til syn pr. uge.

I forbindelse med losning/lastning transporterer terminalarbejderne DFT's

trailere til og fra DFT's plads. Endvidere transporterer terminalarbejderne

DFT's køle- og frysetrailere til og fra DFT's plads, når der skal påfyldes

brændstof.

Lige uden for DFDS's værkstedsområde, er der indrettet en vaskeplads. I

1982 blev en forulykket helikopter indtransporteret af værkstedsfolkene til

vaskepladsen, hvor de rengjorde den. Under henvisning til den dagældende

terminalaftale, der ikke i realiteten afviger fra den nugældende aftale,

hævdede terminalarbejderne, at det var deres arbejde, og under en faglig

forhandling enedes parterne om, at terminalarbejderne skulle have betaling

for det arbejde, som værkstedsfolkene havde udført.

Spørgsmålet om afgrænsning over for værkstedsfolkenes arbejdsområde blev

endvidere rejst af terminalarbejdernes daværende tillidsmand Bodolf Tonnesen

på et samarbejdsudvalgsmøde i juni 1986. I referatet fra mødet anføres herom:

BT klagede over, at folk fra værkstederne efterhånden kører overalt på

terminalen med tugmasters/gaffeltrucks. Han gjorde opmærksom på gældende

aftale.

Sagen vil blive taget op med værkstedsledelsen.

Kørsel med DFDS's egne trailere mellem terminalområde og værksted

foretages af terminalarbejdere, der stiller trailerne uden for værkstedet,

hvor de derefter hentes af værkstedsfolkene.

Procedure.

Specialarbejderforbundet har gjort gældende, at kørsel til syn med Danish

Food Transport's trailere er omfattet af de foran citerede afsnit fra

terminalaftalen, og at det er uden betydning, at trailerne er DFT ejede. I

øvrigt er terminalaftalen formuleret med sigte på de typiske arbejdsopgaver

for terminalarbejderne og udelukker derfor ikke, at også andre opgaver ved

fortolkning inddrages under dens dækningsområde.

Sammenslutningen har bestridt, at fremstillingen til syn er omfattet af

terminalaftalen. DFT er en extern kunde i forhold til DFDS, og problematikken

om fremstilling til syn var ikke kendt ved den seneste revision af

terminalaftalen i 1986, og arbejdet kan derfor ikke være omfattet af aftalen.

At DFDS stiller værkstedsfolk til rådighed ved transporten til syn beror på

en aftale med DFT, og i mangel af en sådan aftale, måtte DFT selv sørge for

transporten. I øvrigt har værkstedsfolkene forestået transportopgaven siden

1987, og først efter 2 års forløb gjorde Specialarbejderforbundet indsigelse.

Der har ikke kunnet opnås flertal for en afgørelse af uoverensstemmelsen

blandt de af parterne valgte voldgiftsmænd, og afgørelsen træffes derfor af

opmanden.

Opmanden udtaler.

Arbejdsopgaverne i terminalaftalen er samlet i hovedgrupper, og for hver

enkelt gruppe angives dækningsområdet som »Alt forefaldende

arbejde«, således at der derefter med anvendelsen af ordet

»herunder« følger en nærmere eksemplifikation.

Denne formulering er også anvendt ved beskrivelsen af hovedgruppen

»Diverse arbejder«.

Opmanden finder, at aftaleparterne herved har tilkendegivet, at

terminalaftalen ikke er udtømmende, og at også andre arbejdsopgaver, der i

det væsentlige er ligeartede med de opgaver, der beskrives i aftalen, kan

være omfattet af denne.

At kørsel til syn med DFT trailere først er kommet ind i billedet som

arbejdsopgave efter den seneste revision i 1986 af terminalaftalen kan efter

det således anførte ikke tillægges afgørende betydning, ligesom det heller

ikke kan tillægges selvstændig betydning, at værkstedsfolkene i det

væsentlige har forestået transportopgaverne i de sidste 2 år.

Da hovedgruppen »Diverse arbejder« endvidere ikke alene tager

sigte på godshåndtering, finder opmanden, at det herefter med fornøden

sikkerhed kan indfortolkes i terminalaftalen, at den også omfatter de

omtvistede transportopgaver, der ikke væsentligt adskiller sig fra andet

terminalarbejde.

Ønsker DFDS derfor at stille medarbejdere til rådighed ved disse

transportopgaver, skal det således være terminalarbejdere og ikke

værkstedsfolk.

D E T B E S T E M M E S:

Trækning af trailere fra pladsen hos Danish Food Transport til synshallen

i DFDS's værksted er omfattet af parternes terminalaftale, og DFDS er derfor

ikke berettiget til at lade transportarbejdet udføre af værkstedsfolk.

Under domsforhandlingen i Arbejdsretten er der afgivet forklaring af

filialchef Jørgen Nielsen og tillidsmand Knud Kjær.

Jørgen Nielsen har forklaret, at tillidsmanden henvendte sig til

terminallederen og gjorde opmærksom på, at terminalarbejderne var af den

opfattelse, at det pågældende arbejde var omfattet af terminalaftalen.

Terminalchefen accepterede dette. Nogle få dage efter blev spørgsmålet

forelagt vidnet, der mente, at arbejdet ikke var omfattet af terminalaftalen,

og derfor ikke kunne acceptere, at arbejdet blev udført af

terminalarbejderne. Der var kun syn 1 gang om ugen, så derfor drejede

spørgsmålet sig kun om arbejdet denne dag. Indtil afsigelsen af

voldgiftskendelsen blev arbejdet herefter ikke udført af terminalarbejdere.

Han rettede henvendelse til arbejdsgiverforeningen, som støttede ham i hans

synspunkt. Han har hele tiden givet udtryk for, at spørgsmålet burde afgøres

ved fagretlig behandling. I august 1989 blev arbejdet nedlagt i 5 døgn, og

DFDS led herved et tab på ikke under 1,7 millioner kr.

Knud Kjær har forklaret, at han, der i fire år har været tillidsmand,

rettede henvendelse til terminallederen umiddelbart før sommerferien i 1989

og fik dennes accept af, at arbejdet burde udføres af terminalarbejderne. De

udførte da også arbejdet en uge, indtil der kom kontraordre fra Jørgen

Nielsen. I hvert fald i en periode af ca. 2 år, inden han rejste spørgsmålet,

var arbejdet jævnligt blevet udført også af terminalarbejdere uden indsigelse

fra DFDS.

Til støtte for bodspåstanden har klagerne nærmere anført, at det forhold,

at en sag udsættes til afgørelse ved faglig voldgift, ikke fritager for bod,

når det som i dette tilfælde konstateres, at der ikke forelå nogen rimelig

fortolkningstvivl. Terminalaftalen er bredt formuleret, og det pågældende

arbejde adskiller sig ikke væsentligt fra andre terminalopgaver. DFDS burde

herefter ikke have været i tvivl. Episoden i 1982 med helikopteren viser

klart dette. I øvrigt blev spørgsmålet som anført i voldgiftskendelsen også

rejst i juni 1986. Indtil 1989, da spørgsmålet igen blev aktuelt, havde man i

hvert fald i et vist omfang anvendt terminalarbejdere til arbejdet, og fra

klagernes side rejste man kravet, da man igen blev opmærksom på, at der ikke

blev anvendt terminalarbejdere. Det er i øvrigt særligt graverende, at

terminalarbejderne i første omgang fik tilslutning til deres synspunkter,

hvorefter afgørelsen uden forhandling blev ændret, så arbejdet igen blev

udført af andre end terminalarbejdere indtil voldgiftskendelsens afsigelse.

Der foreligger også organisationsansvar, idet den pågældende

arbejdsgiverorganisation burde have vejledet DFDS nærmere om, hvorledes man

skulle have forholdt sig.

De indklagede har til støtte for deres standpunkt navnlig anført, at det

foreliggende fortolkningsspørgsmål kunne give anledning til rimelig tvivl.

Voldgiftsretten har anvendt en udvidende fortolkning, og tvivlsspørgsmålene

vedrører blandt andet, om der forelå internt eller eksternt arbejde, om der

forelå fremmede trailere, og i det hele taget, om der forelå en

problemstilling, der lå uden for de forudsætninger, der var til stede, da

terminalaftalen blev indgået.

Arbejdsretten skal udtale:

Formuleringen af terminalaftalen kunne give anledning til rimelig tvivl

om, hvorvidt det pågældende arbejde var omfattet af denne aftale. Det

forhold, at indklagede har fastholdt sin opfattelse, kan derfor ikke give

grundlag for at pålægge bod. Det må dog anses for uheldigt, at filialchefen

uden forhandling med tillidsmanden omgjorde terminallederens beslutning,

hvorefter arbejdet indtil voldgiftskendelsens afsigelse blev udført af andre

end terminalarbejdere. Heller ikke dette forhold kan i sig selv begrunde

nogen bod.

Efter det foreliggende finder Arbejdsretten derfor ikke fuldt

tilstrækkeligt grundlag for at pålægge de indklagede bod, hvorfor de

frifindes i så henseende.

T h i k e n d e s f o r r e t :

De indklagede, Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisationer (nu

Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service) og DFDS A/S,

Esbjerg, tilpligtes at overholde gældende overenskomst. De indklagede

frifindes for den af Landsorganisationen i Danmark for

Specialarbejderforbundet i Danmark - Transport, nedlagte påstand om bod for

overenskomstbrud.

I sagsomkostninger skal klagerne betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.442 (note 111), s.626 (note 95), Knud

Illum s.316, K. 89.029 (A 1990, s.47), K. 86.127 (A 1988, s.20).

Lignende dokumenter