Spring til indhold

Retsinformation

Dagpengeret for medlem, der var tilmeldt universitetet med henblik på reeksamination.

KEN nr 3851 af 30/10/1992Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Dagpengeret for medlem, der var tilmeldt

universitetet med henblik på reeksamination.

Et medlem oplyste på ledighedserklæring af 8. januar 1991, at hun havde

bestået sidste fag til juridisk embedseksamen den 21. august 1990 og var

blevet optaget i kassen den 3. september 1990, men at hun havde forsøgt

reeksamination i konkret opgave den 3. januar 1991. Medlemmet svarede nej til

spørgsmålet, om hun efter afslutning af uddannelsen fortsat var under

uddannelse.

Medlemmet var fortsat tilmeldt universitetet og gik ved sommereksamen 1991

til reeksamen i konkret opgave. Den 1. april 1991 tiltrådte medlemmet en

halvtidsstilling og blev deltidsforsikret.

Efter at Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen havde truffet

afgørelse om, at medlemmet var ophørt med selvstændig virksomhed og dermed

dagpengeberettiget, meddelte kassen, at medlemmet alligevel ikke var

berettiget til dagpenge i perioden 4. januar - 31. marts 1991.

Hertil anførte medlemmet, at hun i perioden umiddelbart efter eksamen i

januar 1991 var fast overbevist om, at hendes studium var definitivt

tilendebragt, og hun havde ikke siden været til nogen form for undervisning,

forelæsninger eller lignende.

Medlemmet havde brugt sin tid på at søge stillinger, herunder også

uopfordrede henvendelser.

Medlemmet oplyste, at hun den 27. februar 1991 var til jobsamtale i et

advokatfirma, hvor hun blev ansat under samtalen. Da tiltrædelsen først

skulle ske den 1. april 1991, deltog hun i uge 11 i 1991 (marts måned) i et

tekstbehandlingskursus for ledige. Medlemmet var tilmeldt kurset inden

jobsamtalen.

På det tidspunkt, hvor medlemmet besluttede sig til at forsøge endnu en

reeksamination i konkret opgave, var hun i et ansættelsesforhold, og hun

fandt derfor, at det på ingen måde kunne siges, at hun ikke havde stået til

fuld rådighed for arbejdsmarkedet i den periode, for hvilken hun havde søgt

Læs alt

dagpenge.

Kassen fandt fortsat, at medlemmet ikke havde ret til dagpenge fra 7.

januar til 31. marts 1991. På grund af mindsteudbetalingsreglen kunne der

ikke udbetales for den 4. januar 1991.

Efter kassens vurdering var det uden betydning, om medlemmet først ved

udløbet af frist for tilmelding til eksamen besluttede sig for at gå til

reeksamination.

Medlemmet havde ved fortsat at være tilmeldt universitetet haft muligheden

for dette, hvilket hun ikke ville have haft, hvis hun havde udmeldt sig. Af

samme grund tilrådede kassen altid nye dimittender at framelde sig

universitetet, så sådanne misforståelser kunne undgås.

I klagen anførte medlemmet bl.a., at ingen af kravene i Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 673 af 9. oktober 1991 om et

arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af

selvforskyldt ledighed, skulle være til hinder for, at hun kunne oppebære

dagpenge i den omhandlede periode, idet hun havde været særdeles aktivt

jobsøgende indtil jobsamtalen den 27. februar 1991.

Medlemmet fandt, at den manglende udmeldelse fra universitetet i perioden

forud for ansættelsen på ingen måde var til hinder for, at hun kunne overtage

arbejde eller stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen meddelte, at medlemmet ikke

var berettiget til dagpenge i perioden fra 7. januar 1991 til 31. marts 1991.

Direktoratet fandt, at medlemmet ved fortsat at være immatrikuleret ved

universitetet og tilmeldt jurastudiet med det formål at have ret til

yderligere undervisning, herunder reeksamination, havde tilkendegivet, at hun

fortsat var under uddannelse.

På baggrund af dette fandt direktoratet, at medlemmet valgte at fortsætte

et SU-berettiget uddannelsesforløb, og at hun som følge heraf ikke havde haft

ret til dagpenge.

Til medlemmets henvisning til direktoratets bekendtgørelse nr. 673 af 9.

oktober 1991 bemærkede direktoratet, at det, allerede fordi medlemmet fulgte

et SU-berettiget uddannelsesforløb, ikke var relevant at vurdere, om

medlemmet opfyldte betingelserne i denne bekendtgørelse.

Medlemmet fastholdt, at hun primo januar 1991 havde afsluttet sit studium,

og der havde ikke været nogen tilkendegivelse fra hendes side af fortsat at

være under uddannelse. Den eneste handling havde været, at medlemmet efter at

have fået ansættelse tilmeldte sig reeksamination.

Under henvisning til direktoratets redegørelse for gældende regler, hvoraf

fremgik, at ret til dagpenge skulle ses i sammenhæng med det helt

grundlæggende princip om betingelsen om at stå til rådighed for

arbejdsmarkedet ved primært at være arbejdssøgende og ikke primært

uddannelsessøgende, anførte medlemmet, at hun den 1. april 1991 tiltrådte en

stilling som advokatfuldmægtig, hvorom aftale blev indgået ultimo februar

1991. Medlemmet mente hermed at kunne dokumentere, at hun i ledighedsperioden

var arbejdssøgende. Da hun ikke havde deltaget i nogen form for undervisning,

forelæsninger eller lignende siden eksamen i januar 1991, fandt hun ikke

belæg for, at hun havde været primært uddannelsessøgende og ikke primært

arbejdssøgende.

Da medlemmet således ikke efter eksamen i januar 1991 aktivt havde

deltaget i et SU-berettiget uddannelsesforløb, fastholdt hun, at det var

relevant at vurdere, om hun opfyldte betingelserne i direktoratets

bekendtgørelse nr. 673 af 9. oktober 1991.

Ankenævnet lagde til grund, at medlemmet, efter at hun tilmeldte sig som

ledig den 8. januar 1991, ikke havde deltaget i undervisning eller lignende,

men havde været arbejdssøgende, idet hun både havde søgt opslåede stillinger

og rettet henvendelse uopfordret til forskellige arbejdsgivere, hvilket førte

til, at hun efter en jobsamtale den 27. februar 1991 blev ansat i et

advokatfirma fra 1. april 1991.

Ankenævnet fandt, at det forhold, at hun fortsat var tilmeldt

universitetet, og efter at hun var påbegyndt arbejde besluttede sig for endnu

engang at forsøge reeksamination i et fag, ikke medførte, at hun måtte anses

for at have deltaget i undervisning, jf. reglen i

arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a. Hun kunne derfor ikke nægtes dagpenge

med henvisning til denne bestemmelse.

Afgørende for, om hun herefter havde ret til dagpenge, var, om hun i

øvrigt havde stået til rådighed for arbejdsmarkedet i det omfang,

arbejdsløshedsforsikringsloven forudsætter, jf. lovens § 62.

Efter oplysningerne om hendes jobsøgning sås der ikke at være grundlag for

at rejse tvivl om hendes rådighed i øvrigt.

Ankenævnet fandt herefter, at medlemmet havde været berettiget til

dagpenge, da hun tilmeldte sig som ledig den 8. januar 1991, under

forudsætning af at de øvrige betingelser herfor havde været opfyldt.

Ankenævnet ændrede således Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

afgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter