Dagpengeret for medlem, der var tilmeldt universitetet med henblik på reeksamination.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Dagpengeret for medlem, der var tilmeldt
universitetet med henblik på reeksamination.
Et medlem oplyste på ledighedserklæring af 8. januar 1991, at hun havde
bestået sidste fag til juridisk embedseksamen den 21. august 1990 og var
blevet optaget i kassen den 3. september 1990, men at hun havde forsøgt
reeksamination i konkret opgave den 3. januar 1991. Medlemmet svarede nej til
spørgsmålet, om hun efter afslutning af uddannelsen fortsat var under
uddannelse.
Medlemmet var fortsat tilmeldt universitetet og gik ved sommereksamen 1991
til reeksamen i konkret opgave. Den 1. april 1991 tiltrådte medlemmet en
halvtidsstilling og blev deltidsforsikret.
Efter at Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen havde truffet
afgørelse om, at medlemmet var ophørt med selvstændig virksomhed og dermed
dagpengeberettiget, meddelte kassen, at medlemmet alligevel ikke var
berettiget til dagpenge i perioden 4. januar - 31. marts 1991.
Hertil anførte medlemmet, at hun i perioden umiddelbart efter eksamen i
januar 1991 var fast overbevist om, at hendes studium var definitivt
tilendebragt, og hun havde ikke siden været til nogen form for undervisning,
forelæsninger eller lignende.
Medlemmet havde brugt sin tid på at søge stillinger, herunder også
uopfordrede henvendelser.
Medlemmet oplyste, at hun den 27. februar 1991 var til jobsamtale i et
advokatfirma, hvor hun blev ansat under samtalen. Da tiltrædelsen først
skulle ske den 1. april 1991, deltog hun i uge 11 i 1991 (marts måned) i et
tekstbehandlingskursus for ledige. Medlemmet var tilmeldt kurset inden
jobsamtalen.
På det tidspunkt, hvor medlemmet besluttede sig til at forsøge endnu en
reeksamination i konkret opgave, var hun i et ansættelsesforhold, og hun
fandt derfor, at det på ingen måde kunne siges, at hun ikke havde stået til
fuld rådighed for arbejdsmarkedet i den periode, for hvilken hun havde søgt
Læs alt
dagpenge.
Kassen fandt fortsat, at medlemmet ikke havde ret til dagpenge fra 7.
januar til 31. marts 1991. På grund af mindsteudbetalingsreglen kunne der
ikke udbetales for den 4. januar 1991.
Efter kassens vurdering var det uden betydning, om medlemmet først ved
udløbet af frist for tilmelding til eksamen besluttede sig for at gå til
reeksamination.
Medlemmet havde ved fortsat at være tilmeldt universitetet haft muligheden
for dette, hvilket hun ikke ville have haft, hvis hun havde udmeldt sig. Af
samme grund tilrådede kassen altid nye dimittender at framelde sig
universitetet, så sådanne misforståelser kunne undgås.
I klagen anførte medlemmet bl.a., at ingen af kravene i Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 673 af 9. oktober 1991 om et
arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af
selvforskyldt ledighed, skulle være til hinder for, at hun kunne oppebære
dagpenge i den omhandlede periode, idet hun havde været særdeles aktivt
jobsøgende indtil jobsamtalen den 27. februar 1991.
Medlemmet fandt, at den manglende udmeldelse fra universitetet i perioden
forud for ansættelsen på ingen måde var til hinder for, at hun kunne overtage
arbejde eller stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen meddelte, at medlemmet ikke
var berettiget til dagpenge i perioden fra 7. januar 1991 til 31. marts 1991.
Direktoratet fandt, at medlemmet ved fortsat at være immatrikuleret ved
universitetet og tilmeldt jurastudiet med det formål at have ret til
yderligere undervisning, herunder reeksamination, havde tilkendegivet, at hun
fortsat var under uddannelse.
På baggrund af dette fandt direktoratet, at medlemmet valgte at fortsætte
et SU-berettiget uddannelsesforløb, og at hun som følge heraf ikke havde haft
ret til dagpenge.
Til medlemmets henvisning til direktoratets bekendtgørelse nr. 673 af 9.
oktober 1991 bemærkede direktoratet, at det, allerede fordi medlemmet fulgte
et SU-berettiget uddannelsesforløb, ikke var relevant at vurdere, om
medlemmet opfyldte betingelserne i denne bekendtgørelse.
Medlemmet fastholdt, at hun primo januar 1991 havde afsluttet sit studium,
og der havde ikke været nogen tilkendegivelse fra hendes side af fortsat at
være under uddannelse. Den eneste handling havde været, at medlemmet efter at
have fået ansættelse tilmeldte sig reeksamination.
Under henvisning til direktoratets redegørelse for gældende regler, hvoraf
fremgik, at ret til dagpenge skulle ses i sammenhæng med det helt
grundlæggende princip om betingelsen om at stå til rådighed for
arbejdsmarkedet ved primært at være arbejdssøgende og ikke primært
uddannelsessøgende, anførte medlemmet, at hun den 1. april 1991 tiltrådte en
stilling som advokatfuldmægtig, hvorom aftale blev indgået ultimo februar
1991. Medlemmet mente hermed at kunne dokumentere, at hun i ledighedsperioden
var arbejdssøgende. Da hun ikke havde deltaget i nogen form for undervisning,
forelæsninger eller lignende siden eksamen i januar 1991, fandt hun ikke
belæg for, at hun havde været primært uddannelsessøgende og ikke primært
arbejdssøgende.
Da medlemmet således ikke efter eksamen i januar 1991 aktivt havde
deltaget i et SU-berettiget uddannelsesforløb, fastholdt hun, at det var
relevant at vurdere, om hun opfyldte betingelserne i direktoratets
bekendtgørelse nr. 673 af 9. oktober 1991.
Ankenævnet lagde til grund, at medlemmet, efter at hun tilmeldte sig som
ledig den 8. januar 1991, ikke havde deltaget i undervisning eller lignende,
men havde været arbejdssøgende, idet hun både havde søgt opslåede stillinger
og rettet henvendelse uopfordret til forskellige arbejdsgivere, hvilket førte
til, at hun efter en jobsamtale den 27. februar 1991 blev ansat i et
advokatfirma fra 1. april 1991.
Ankenævnet fandt, at det forhold, at hun fortsat var tilmeldt
universitetet, og efter at hun var påbegyndt arbejde besluttede sig for endnu
engang at forsøge reeksamination i et fag, ikke medførte, at hun måtte anses
for at have deltaget i undervisning, jf. reglen i
arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a. Hun kunne derfor ikke nægtes dagpenge
med henvisning til denne bestemmelse.
Afgørende for, om hun herefter havde ret til dagpenge, var, om hun i
øvrigt havde stået til rådighed for arbejdsmarkedet i det omfang,
arbejdsløshedsforsikringsloven forudsætter, jf. lovens § 62.
Efter oplysningerne om hendes jobsøgning sås der ikke at være grundlag for
at rejse tvivl om hendes rådighed i øvrigt.
Ankenævnet fandt herefter, at medlemmet havde været berettiget til
dagpenge, da hun tilmeldte sig som ledig den 8. januar 1991, under
forudsætning af at de øvrige betingelser herfor havde været opfyldt.
Ankenævnet ændrede således Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
afgørelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Dagpengeret under færdiggørelse af speciale. Retsinformation · 24. september 1997
- Rådighed, opsagde selv job som lærer, dårligt arbejdsklima og uddannelsesstart Retsinformation · 14. maj 2009
- Opsigelse – undervisning – ny forklaring Retsinformation · 1. august 2008
- Rådighed trods manglende aflevering af ph.d-afhandling Retsinformation · 24. juli 2003
- Undervisning Retsinformation · 17. oktober 2003
- Uddannelse – rådighed - dagpengeret i de uger hvor medlemmet ikke deltog undervisning Retsinformation · 1. august 2008
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt sagsøger - i forbindelse med overgang til efterløn - har haft genoptaget driften af sin selvstændige virksomhed Domsdatabasen · 22. januar 2013
- Dagpengeret under færdiggørelse af speciale. Retsinformation · 24. september 1997
- Vejledning vedrørende eksamen i Ortodonti Retsinformation · 31. maj 2013
- Immatrikulations betydning for ret til arbejdsløshedsdagpenge Retsinformation · 13. februar 2019
- Sag om prøvelse af to afgørelser fra Ankestyrelsen om henholdsvis vurderingen af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengeloven og rådighedsvurderingen efter arbejdsløshedssikringsloven Domsdatabasen · 5. januar 2023
- Manglende betaling af arbejdsløshedskassekontingent. Afvisning, bevis. Det finansielle ankenævn · 7. februar 1992