Spring til indhold

Retsinformation

Tilbagebetaling af dagpenge som følge af en senere udbetalt godtgørelse svarende til 6 måneders løn.

KEN nr 3170 af 10/04/1991Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Tilbagebetaling af dagpenge som følge af en

senere udbetalt godtgørelse svarende til 6 måneders løn.

Et medlem havde været sikkerhedsrepræsentant i et aktieselskab i mere end

10 år.

Medlemmet blev bortvist den 15. juni 1989, da han var mødt beruset på

arbejde og som truckfører var impliceret i et mindre uheld.

Sikkerhedsudvalget på virksomheden har bl.a. vedtaget, at fremmøde i

beruset tilstand ikke vil blive godtaget og omgående vil medføre afskedigelse

uden varsel.

Det blev bestridt, at medlemmet var mødt beruset, og spørgsmålet om

berettigelsen af bortvisningen blev henvist til faglig voldgift.

Det overenskomstmæssige varsel for afskedigelse var 28 dage.

Ifølge virksomhedens overenskomst med SID skulle afskedigelsen være

begrundet i tvingende årsager, og opsigelsesvarslet var 6 måneder, hvis

vedkommende ubrudt havde været sikkerhedsrepræsentant i mindst 5 år.

Medlemmet havde i 1987, i begyndelsen af 1989 og i maj 1989 fået mundtlige

advarsler i forbindelse med uheld ved truckkørsel. I 1987 blev det sagt til

medlemmet, at han var beruset.

Opmanden udtalte:

»Det lægges til grund, at de advarsler, der blev givet A.A. i 1987 og

i 1989 alle har haft forbindelse med spiritusindtagelse, og at han efter den

sidste advarsel i maj 1989 var klar over, at en gentagelse kunne få følger

for hans ansættelse.

Om episoden torsdag den 15. juni 1989 bemærkes:

Efter bevisførelsen findes det godtgjort, at A.A. den pågældende dag var

påvirket af spiritus i en sådan grad, at indklagede - de tidligere advarsler

taget i betragtning - har haft tvingende grund til at bringe

ansættelsesforholdet til ophør.

Således som sagen udviklede sig i løbet af dagen, finder opmanden ikke, at

indklagede har haft fuldt tilstrækkelig grundlag for at bortvise ham, men nok

Læs alt

for at afskedige ham og da med varsel på 6 måneder.

Efter det således foreliggende bør der gives A.A. en godtgørelse svarende

til den løn, han ville have oppebåret i overenskomstens varslingsperiode på 6

måneder.

DET BESTEMMES

Indklagede, aktieselskabet, har alene været berettiget til at afskedige

sikkerhedsrepræsentant A.A. på grund af tvingende årsager med det varsel på 6

måneder, der overenskomstmæssigt tilkommer ham.

Indklagede betaler derfor til A.A. en godtgørelse svarende til hans

lønindkomst i varslingsperioden.«

Medlemmet havde fået dagpenge efter udløbet af det almindelige

opsigelsesvarsel på 28 dage.

Direktoratet anmodede kassen om at undersøge, hvorvidt medlemmet herefter

havde modtaget dagpenge med urette.

Direktoratet fandt, at medlemmet ikke var dagpengeberettiget før udløbet

af varslingsperioden på 6 måneder, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 58,

stk. 1, nr. 3, og direktoratets cirkulære af 10. maj 1982.

Direktoratet lagde til grund, at medlemmet var omfattet af

opsigelsesvarslet på 6 måneder. Den ved opmandskendelsen tilkendte erstatning

svarende til 6 måneders løn ansås for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

som følge af ikke overholdt opsigelsesvarsel.

Da arbejdsophøret måtte anses for selvforskyldt, skulle medlemmet ikendes

5 ugers karantæne fra bortvisningen, jf. § 63 i

arbejdsløshedsforsikringsloven og direktoratets bekendtgørelse nr. 315 af 17.

maj 1989, §§ 22 og 26.

Kassen anførte, at den del af erstatningen, der dækker perioden ud over de

28 dage, ikke skulle anses for at være erstatning for manglende

opsigelsesvarsel, som medførte fradrag i dagpengene.

For så vidt angik spørgsmålet om karantæne, gjorde kassen gældende, at et

medlem, der får tilkendt en godtgørelse i forbindelse med en afskedigelse,

ikke kan anses for at være selvforskyldt ledig, hvorfor den af direktoratet

tildelte karantæne også burde bortfalde.

Ankenævnet fandt, at medlemmets arbejdsophør måtte anses for

selvforskyldt, og at medlemmet derfor havde mistet retten til dagpenge i 5

uger fra bortvisningen at regne.

Ankenævnet lagde til grund, at A.A. havde modtaget dagpenge med rette

efter udløbet af karantæneperioden, idet hverken kassen eller medlemmet på

daværende tidspunkt havde kendskab til, at han senere ville få udbetalt en

godtgørelse svarende til hans lønindkomst i 6 måneders varslingsperioden.

Ankenævnet fandt imidlertid, at medlemmet havde modtaget 2 ydelser

(dagpenge og godtgørelse), der dækkede samme periode og samme formål, og at

der i det konkrete tilfælde kunne kræves tilbagebetaling af de udbetalte

dagpenge med hjemmel i dansk rets almindelige grundsætninger om

dobbeltforsørgelse.

Ankenævnet tiltrådte med denne begrundelse direktoratets afgørelse.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter