Mønster adskilte sig væsentligt fra et tidligere registreret mønster
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Mønster adskilte sig væsentligt fra et tidligere
registreret mønster
År 1993, den 24. juni afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Gulmann)
følgende KENDELSE
i sagen j.nr. M 2/91: Klage fra PersTorp AB, Sverige, v/Patentbureau
Hofman-Bang & Boutard A/S over Patentdirektoratets afgørelse af 29.
januar 1991 af mønster- ansøgning nr. MA 0483 1988 fra Post- &
Telegrafvæsenet, København, v/Internationalt Patent-Bureau.
Den 14. april 1988 indleverede Post- & Telegrafvæsenet, København, en
ansøgning om registrering af et mønster for en transportkasse (brevbakke).
Ansøgningen blev den 1. december 1989 bekendtgjort i Dansk Mønstertidende.
Ved skrivelse af 30. januar 1990 nedlagte klageren i medfør af
mønsterlovens § 30 indsigelse mod registrering af det ansøgte mønster. I
skrivelsen anførtes:
»Til støtte for indsigelsen gøres det gældende, at det ansøgte
mønster MA 0483 1988 forestillende en transportkasse ikke adskiller sig
væsentligt fra det for vor klient under MR 0539 1980 registrerede mønster
forestillende en transportbeholder. Vi skal derfor påstå ansøgningen afslået
i medfør af bestemmelsen i § 4, stk. 2d, jf. § 2 i mønsterloven.
Til støtte vor vort synspunkt om manglende adskillelsesevne kan vi anføre,
at både det ansøgte mønster og vor klients mønsterregistrering er tænkt
anvendt til samme formål, nemlig til brug i forbindelse med transport af
breve og pakker på dertil indrettede transportbånd i sorteringshaller, fx hos
Post- & Telegrafvæsenet.
Begge mønstrene har efter vor opfattelse nøjagtig samme dimensioner både i
bredde, højde og længde, og begge mønstrene består således af en rektangulær
plastikkasse som, når mønstrene betragtes fra den lange side, forekommer
nøjagtig identiske.
Betragter man mønstrene set lige fra de korte sider, viser det sig også
Læs alt
her, at mønstrene også er i besiddelse af så fælles lighedspunkter, at
forskelskravet næppe er opfyldt. De korte sider er ikke helt identiske, idet
den ene side på begge mønstrene er forsynet med to »flade søjler«
som formentlig tjener til stabilisering af begge mønstrene. Betragter man
mønstrene set lige fra den modsatte side viser det sig, at begge mønstre er
forsynet med to ligeledes »flade søjler« blot begge anbragt i
forlængelse af de lange sider på mønstrene, og også her tjener denne
konstruktion til stabilisering af mønstrene. Det ses tydeligt såvel på de
afbildninger af vor klients mønsterregistrering, som ligger til grund for
registreringen, nemlig de afbildninger som viser mønstret henholdsvis set
nedefra og set skråt oppefra sammenholdt med de tegninger, som viser det
ansøgte mønster set lige ovenfra, lige fra bunden og lige fra en af de korte
sider, at ideen ved fremstillingen af det ansøgte mønster er nærmest identisk
med ideen ved fremstillingen af vor klients mønster.
I øvrigt er begge mønstrene forsynet med en vulst, som danner kanten på
overdelen af begge mønstrene, og denne kant har ligeledes på begge mønstrene
nøjagtig samme dimension og er nødvendigt for begge mønstrenes stabilitet.
Den eneste forskel, der efter vor opfattelse ses at være mellem det
ansøgte mønster og vor klients mønsterregistrering, er det lille mønster i
bunden af det ansøgte mønster, men dette er i sig selv efter vor opfattelse
ikke at anse for en selvstændig konstruktions indsats, som kan tilføre det
ansøgte mønster noget nyt i forhold til, hvad der tidligere er kendt, jf. vor
klients påberåbte mønsterregistrering.
I øvrigt finder vi det også nødvendigt at anføre, at vor klient i 1988
forhandlede med ansøgerne herunder direkte med frembringeren af det ansøgte
mønster om køb af licensrettighederne til vor klients registrerede mønster.
Disse forhandlinger førte imidlertid ikke til nogen leverancer, men i 1987
bragte ansøgeren en slavisk efterligning af vor klients transportbeholder
registreret under MR 0539 1980 på markedet. Ansøgeren trak imidlertid efter
henvendelse fra vor klient den omhandlede slaviske efterligning af
transportbeholderen tilbage, og foretog nogle småændringer i denne
transportbeholder, for derefter at indgive en ansøgning om
mønsterregistrering af nærværende mønster. Vi er også bekendt med, at
ansøgeren den 15. januar 1988 forespurgte Patentdirektoratet, om disse
ændringer i forhold til det oprindelige plagiat, som man således implicit
indrømmede at have foretaget, var tilstrækkelig til, at der ikke længere
forelå en krænkelse af vor klients mønsterregistrering. Patentdirektoratet
behandlede denne opgave som en servicesag, og vi er bekendt med en udtalelse
fra direktoratet den 16. februar 1988, direktoratets reference S-00072-88.
Det fremgår tydeligt af den af direktoratet afgivne besvarelse, at der har
foreligget to typer brevbakker til bedømmelse, nemlig type 1 og type 2, hvor
vi går ud fra, at type 1 må være den slaviske efterligning, som ansøger
foretog af vor klients brevbakke.
Vi finder det i øvrigt stærkt betænkeligt, at Patentdirektoratets
administrationsafdeling påtager sig at fremkomme med sådanne udtalelser, og
vi må i øvrigt lægge til grund, at der i forbindelse med nærværende
krænkelsessag skal foretages en bedømmelse mellem de eksisterende
afbildninger, henholdsvis af det ansøgte mønster og af det registrerede
mønster, idet der ikke i nogen af tilfældene er indleveret model.
Vi skal således efter det oven for anførte fastholde, at der efter vor
opfattelse foreligger en krænkelse af vor klients mønsterregistrering,
hvorfor vi fortsat påstår det ansøgte mønster afslået i medfør af
bestemmelsen i mønsterlovens § 4, stk. 2d, jf. § 2 under hensyn til, at der
ikke er foretaget nogen selvstændig konstruktionsindsats i forbindelse med
det ansøgte mønster, og at mønstret således ikke adskiller sig væsentligt
fra, hvad der i forvejen var kendt'.
Ansøgeren imødegik indsigelsen i skrivelse af 3. april 1990 og anførte
følgende:
»Indsigelsen er alene støtte på indsigernes egen ældre registrering
MR 0539 1980, som også var fremdraget som nyhedsskadelig med direktoratets
skrivelse af 22. marts 1989, hvilket blev udførligt imødegået af ansøgeren
med skrivelse af 26. maj 1989.
I og med, at ansøgningen efterfølgende er bekendtgjort, må vi tage dette
som udtryk for, at direktoratet - vel med støtte i de af ansøgeren fremhævede
forskelle - har anset, at der forelå et sådant væsentligt forskelligt
helhedsudseende i forhold til den ældre registrering, at bestemmelsen i
mønsterlovens § 2 må anses for opfyldt, hvilket da også fortsat er ansøgerens
standpunkt.
For god ordens skyld skal igen fremhæves, at de tilbagetrukne håndtag, den
karakteristiske bundprofilering og den helt forskellige udførelse og
placering af endefladernes stopindretninger til sammen giver det foreliggende
mønster et så klart forskelligt udseende fra den ældre registrering, at der
for os at se ikke kan rejses berettiget tvivl om mønstrets registrerbarhed.
De uundgåelige lighedspunkter med den ældre registreing skyldes alene det,
også af indsigeren påpegede, fælles anvendelsesformål og det skal i den
forbindelse påpeges, at både det foreliggende mønster og indsigerens ældre
mønster har et fælles forbillede i kasser af den art, som bl.a. er kendt fra
mønsterregistrering nr. 310-1979, hvoraf kopi vedlægges.
Vi mener ikke, at der er større lighed mellem det foreliggende mønster og
den af indsigeren påberåbte registrering end mellem hver af disse, og
ovennævnte ældre registrering.
Den af indsigeren påpegede lighed med hensyn til dimensioner er ganske
forkert, men er i øvrigt ikke væsentligt relevant fordi dimensionsforholdet
er rent funktionsbestemt.
Den påståede nøjagtige identitet, når mønstrene betragtes fra den ene
langside, må bestrides. Afbildningerne af det foreligende mønster viser
tydeligt, at stopindretningerne kun når halvvejs ned til kassens bund,
hvilket også er synligt fra langsiden.
Set fra de korte sider er forskellen på de to mønstre mere fremtrædende
end lighedspunkterne.
Indsigernes bemærkninger i relation til de såkaldte »flade
søjler« på de korte sider er noget misvisende, idet disse elementer har
et andet funktionsbestemt formål end den af indsigeren nævnte stabilisering,
nemlig den for begge mønstrene helt afgørende funktion, at hvis man ved
stabling af to kasser vender den øverste kasse den ene vej vil den nå et
stykke ned i den underste kasse, medens den ved omvendt orientering vil
hvilke oven på den underste kasse. Dette er et velkendt idemæssigt princip
for stablekasser af den foreliggende art.
Det må endelig på det bestemteste bestrides, at den for mønstret
karakteristiske bundprofilering, som også har funktionsmæssig betydning, ikke
skulle være resultatet af en selvstændig konstruktionsindsats.
Indsigeren bemærkninger om de forhandlinger, der har fundet sted mellem
parterne, er uden relevans for den foreliggende sag, hvor direktoratet alene
skal bedømme, om mønsterlovens objektive forskelskrav er opfyldt.
Vi er dog for så vidt ikke principielt uenige i indsigernes betragtninger
side 4, øverste hele afsnit vedrørende direktoratets forhåndsbedømmelse, men
også her er der efter vor mening tale om en betragtning af mere subjektivt
indhold, som ikke bør tillægges betydning ved bedømmelse af sagens substans'.
Klageren udtalte hertil i skrivelse af 18. juni 1990 følgende:
»Vi kan ikke være enige med ansøgerne i, at det forhold at
Patentdirektoratet har bekendtgjort ansøgernes mønsteransøgning, uanset den
for indsigerne under MR 0539 1980 foretagne mønsterregistrering - d.v.s.
efter ansøgernes argumentation - er ensbetydende med, at det ansøgte mønster
og indsigernes mønster adskiller sig tilstrækkeligt fra hinanden.
En sådan afgørelse kan kun tages som udtryk for, at Patentdirektoratet har
revurderet sagen, og at sagsbehandleren har fundet at den mindste tvivl om
tilstrækkelig adskillelsesevne skulle komme ansøger tilgode, hvorfor man har
truffet beslutning om at bekendtgøre ansøgningen og herefter afvente en
eventuelt indsigelse fra indehaveren af den oprindeligt modholdte
mønsterregistrering.
Vi finder således ikke, at direktoratets afgørelse om at lade
mønsteransøgningen bekendtgøre, uanset indsigernes registrering, kan danne
præcedens for en senere afgørelse i sagen, idet der jo som bekendt i
forbindelse med indsigelsessager anlægges en væsentligt grundigere og mere
tilbundsgående analyse af, hvorvidt der foreligger tilstrækkelig
adskillelsesevne mellem mønstrene. Det er jo blandt andet også derfor
Indsigelsesinstituttet forefindes i den danske mønsterlov, idet det er
væsentligt for såvel ansøgere som indsigere at kunne få prøvet
sagsbehandlernes afgørelser ved en højere instans.
For så vidt angår adskillelsesevnen mellem det ansøgte mønster og det for
vor klient registrerede mønster undrer det os, at ansøgerne til støtte for
adskillelsesevnen påberåber sig det under MR 0310 1979 registrerede mønster
af en kasse registret for Allibert Exploitation Societe Anonyme, Frankrig.
Dette mønster adskiller sig efter vor opfattelse væsentligt fra både det
ansøgte og det registrerede mønster, idet udformningen af den pågældende
kasse er vidt forskellige fra både det ansøgte og det registrerede mønster.
Dette fremgår jo i øvrigt også af, at denne mønsterregistrering MR 0310 1979
ikke er blevet anset til hinder hverken for registreringen af vor klients
mønster eller for registreringen af det ansøgte mønster, mens indsigernes
registrerede mønster dog i første omgang er blevet anset til hinder for
registreringen af det ansøgte mønster.
Ganske vist har både det ansøgte mønster og indsigernes mønster en
funktionsbestemt karakter, idet begge er tænkt anvendt som transportkasser
til transportering af genstande på et transportbånd. Denne
funktionsbestemmelse er selvfølgelig bestemt af transportbåndets bredde, men
derudover behøver der ikke at være en bestemt form til denne funktion.
Problemstillingen er ganske anderledes, hvis det fx drejer sig om en bold,
en fjerbold, et dæk til automobiler eller en kasse til ølflasker, idet alle
disse fire forskellige former for varearter har en helt bestemt form, der er
bestemt af genstandens funktion, mens det for en transportkasse af nærværende
art ikke er nødvendigt, at formen i dette tilfælde er bundet til en bestemt
funktion.
Vi finder det heller ikke godtgjort, at det er et velkendt idemæssigt
princip for stabelkasser af den pågældende art, at disse skal have en bestemt
udformning, idet mange former for kasser er bestemt til at stables og at
denne stabelfunktion teknisk set kan udformes på en række forskellige måder,
uden at man derved krænker tidligere rettigheder til mønsterregistreringer af
en bestemt konkret udformning.
Vi finder derfor fortsat, at der foreligger en krænkelse af vor klients
mønsterregistrering og skal derfor under hensyn til det i vor
indsigelsesskrivelse af 30. januar 1990 anførte fastholde den nedlagte
indsigelse og begære ansøgningen afslået i medfør af bestemmelsen i
mønsterlovens § 4, stk. 2d, jf. § 2 under hensyn til at det ansøgte mønster
ikke adskiller sig væsentligt fra det for vor klient under MR 0539 1980
registrerede mønster«.
I skrivelse af 8. august 1990 anførte ansøger følgende:
»For os at se, tilfører indsigerens argumentation i replikken ikke
sagen noget som helst væsentligt nyt, og de anførte anbringender forekommer i
vid udstrækning uden nogen form for saglig relevans i forhold til spørgsmålet
om, hvorvidt det foreliggende mønster udviser en sådan væsentlig forskel i
forhold til den af indsigerne modholdte registrering nr. 0539 1980, at
nyheds- og forskelskravet i mønsterlovens § 2 må anses for opfyldt.
Det er fortsat ansøgerens opfattelse, at en sådan væsentlig forskel er
påvist.
Vi må dog forstå indsigerens replik således, at man ikke er uenig i, at
der mellem det foreliggende mønster og den nævnte ældre registrering
foreligger de forskelle, som er fremhævet i vor skrivelse af 3. april 1990,
se navnlig side 1, linie 4 f.n. - side 2, linie 2, samt side 2, linie 12 -
side 3, linie 4.
Det tilkommer vel næppe os at tage stilling til den mulige rigtighed af
indsigernes opfattelse med hensyn til den større eller mindre grundighed, som
direktoratets sagsbehandler måtte udvise ved vurdering af nyheds- og
forskelskravet henholdsvis under behandlingen af en mønsteransøgning før
bekendtgørelse og under behandlingen af en indsigelsessag. Vi må dog tro, at
når direktoratet efter først at have gjort gældende, i skrivelse af 22. marts
1989, at det foreliggende mønster ikke skønnes at adskille sig væsentligt fra
det under nr. 0539 1980 registrerede mønster, efter ansøgeren besvarelse
kommer til det resultat, at nyheds- og forskelskravet må anses for opfyldt,
har der til grund herfor ligget en vurdering udført med samme grundighed og
tilbundsgående analyse, som den der anlægges under behandlingen af en
indsigelsessag.
I øvrigt er det efter vor mening urigtigt, at formålet med
indsigelsesinstituttet i den danske mønsterlov specielt skulle være, at
tilvejebringe adgang til omprøvning af sagsbehandlernes afgørelser. For det
første må det stå klart, at indsigelsessager ikke behandles ved en højere
instans, før end en afgørelse eventuelt indbringes for Patentankenævnet.
Formålet med indsigelsesinstituttet i mønsterloven såvel som i patentloven,
er at tilvejebringe mulighed for, at relevant nyhedsskadeligt materiale som
ikke er kommet frem under direktoratets nyhedsundersøgelse, fx fordi
direktoratet ikke har adgang til sådant materiale, kan tages i betragtning
inden en ansøgnings endelige godkendelse. For os at se er indsigerens
opfattelse på dette punkt urigtig.
Indsigeren synes dernæst at have misforstået henvisningen i vor ovennævnte
skrivelse til den tidligere kendte mønsterregistrering nr. 310-1979. Det er
ikke i forbindelse med omtalen af denne ældre registrering fra vor side gjort
gældende, at den skulle være nyhedsmæsigt foregribende, hverken for det af
indsigeren modholdte mønster eller for mønsteret i den foreliggende
ansøgning. Derimod er det efter vor mening ganske ubestrideligt at begge
mønstre har et fælles forbillede i stablekasser af den art, som er vist i den
omhandlede mønsterregistrering.
Fremdeles kan vi ikke være ganske enige i indsigernes opfattelse af den
betydning, det praktiske anvendelsesformål har for de foreliggende mønstre.
For det første er det ikke rigtigt, når indsigerne prøver at give indtryk af,
at funktionsbestemmelsen udelukkende skulle være bestemt af bredden af et
transportbånd. Form og dimensioner af stablekasser af den foreliggende art er
i mindst lige så høj grad bestemt af de genstande, der skal anbringes i
kasserne, hvilket for det foreliggende mønsters vedkommende navnlig vil sige
store brevformater.
Indsigernes sammenligning med andre produkteksempler såsom bolde,
fjerbolde, automobildæk og ølkasser savner for os at se enhver form for
relevans og er i øvrigt urigtig, idet enhver med blot noget kendskab til
sådanne produkter vil vide, at de hver for sig kan forekomme i mange
forskellige udformninger, hvilket bl.a for automobildæks vedkommende klart
fremgår af det danske mønsterregister.
I vor førnævnte skrivelse har det ikke været gjort gældende, at det
velkendte idemæssige princip for stabelkasser af den foreliggende art skulle
give sig udslag i at disse skal have en bestemt udformning, men dette ændrer
selvsagt ikke ved, at den funktion for sådanne kasser, som er beskrevet i
nederste afsnit, side 2, i vor førnævnte skrivelse sætter grænser for, hvor
meget udformningen kan varieres, og det er netop denne funktion der er fælles
for de kasser, som er omfattet af dels den ældre Allibert-registrering nr.
310-1979, indsigernes registrering nr. 0539/1980 og den foreliggende
ansøgning.
Det gøres hermed fortsat gældende, at indsigelsen bør afvises og den
foreliggende ansøgnings behandling fremmes til registrering af
mønstret«.
Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 29. januar 1991 og afviste
indsigelsen med følgende begrundelse:
»Grundformen er for begge mønstres vedkommende en rektangulær kasse,
og det ansøgte mønster har i øvrigt mange lighedspunkter med mønstret MR 0539
1980. I det ansøgte mønster er imidlertid håndtagene tilbagetrukket i forhold
til de korte sider af kassen, stopindretningerne på endefladerne har en anden
placering og udformning, og bunden af kassen er forsynet med en speciel
profilering.
Ansøgerne har endvidere ved fremdragelsen af det under MR 0310 1979
registrerede mønster påvist, at kasser med tilsvarende opbygning som det
under 0539 1980 registrerede mønster har været kendt, før end dette mønster
blev ansøgt.
Trods betydelige lighedspunkter mellem det ansøgte mønster og det under
0539 1980 registrerede mønster, herunder lighedspunkter, der ikke er direkte
funktionsbetingede, må der gives ansøgerne medhold i, at det ansøgte mønster
må anses for at adskille sig væsentlig fra nævnte mønster«.
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 27. marts 1991 indbragt for
Patentankenævnet. I klagebegrundelsen af 9. juli 1991 har klageren anført
følgende anbringender:
»Da det efter vor opfattelse er vanskeligt på grundlag af
perspektiviske fotografier af det registrerede mønster og ikke-perspektiviske
stregtegninger af det ansøgte mønster (hvor man ikke kan se det ansøgte
mønster fra den ene side og fra den ene ende) finder vi det nødvendigt, at
hensyn til den korrekte afgørelse af sagen, at fremvise model af mønstrene.
Vi er i besiddelse af to modeller af det registrerede mønster. Den ene model
vil kunne overlades ansøger og den anden vil blive forevist ved den mundtlige
forhandling i Patentankenævnet. Vi opfordrer samtidigt ansøger til at udlåne
en model af det ansøgte mønster, eller i hvert fald at medbringe en model til
den mundtlige forhandling. Først da kan der efter vor opfattelse tages en
saglig stilling til spørgsmålet om, hvorvidt mønstrene adskiller sig
tilstrækkeligt fra hinanden.
Vi vil derfor ikke i dette indlæg fremkomme med yderligere argumenter
vedrørende lighedspunkter, idet disse må anses for at være udtømt i vore
tidligere skrivelser, blot gøre opmærksom på, at vi fastholder vore
synspunkter vedrørende manglende adskillelsesevne mellem det ansøgte mønster
og den af os påberåbte mønsterregistrering.
Til støtte for dette synspunkt tillader vi os at henvise til en række
tidligere afgørelser, truffet af Patentankenævnet i mønstersager.
Kendelse af 19.9.1984, j.nr. M 4/81
2 ansøgninger om registreringer af møbelhjul blev afslået med den
begrundelse, at mønstrene, selv om disse med hensyn til visse enkeltheder
adskilte sig fra det modholdte (2 mønsterregistreringer for Kevi A/S samt
kendthed) ikke fandtes, efter et helhedsindtryk, at adskille sig så
væsentligt fra de kendte møbelhjul, at der var grundlag for at imødekomme
ansøgningerne.
I denne sag havde Patentdirektoratet afvist indsigelsen fra Kevi A/S med
den begrundelse, at der forelå forskellige udformninger af studsen til
drejeakslen og af hjulene, der på de ansøgte mønstre navnlig var
karakteriseret ved de konkave flader.
Kendelse af 22.9.1989, j.nr. M 4/87
Ankenævnet stadfæstede Patentdirektoratets afgørelse, hvorefter 3
løbenumre i en mønsteransøgning fra Kawada Co. ltd. af byggelegeklodser ikke
fandtes at adskille sig væsentligt fra de af LEGO A/S tidligere kendte
konstruktionsbyggeelementer.
Kendelse af 9.1.1990, j.nr. M 4/88
Ankenævnet stadfæstede Patentdirektoratets afgørelse, hvorefter et mønster
til et gasflaske armatur fra Kosan Teknova A/S blev afslået, da mønstret ikke
kunne anses at adskille sig væsentligt fra et tidligere kendt mønster,
markedsført af Kosan A/S.
Ansøger havde i forbindelse med Patentdirektoratets afslagsskrivelse
påberåbt sig markante udseendemæssige forskelle.
Vi har nøje studeret de tre ovennævnte kendelser, og fremskaffet de
tilgrundliggende afbildninger af såvel de ansøgte mønstre som af
modholdsmateriale.
Der er for os at se ingen tvivl om, at de ovenfor citerede kendelser alle
taler til støtte for vor påstand i denne sag, og vi henholder os særligt til,
at Patentankenævnet i sine kendelser lægger vægt på:
1. Helhedsindtrykket af mønstrene over for hinanden.
2. Om der foreligger en given funktionel form for mønstret eller ej.
3. Om der foreligger en selvstændig konstruktionsindsats i forhold til
tidligere registrerede eller kendte mønstre.
4. Mindre detaljeforskelle tillægges ikke betydning, når helhedsindtrykket
er ens.
Vi finder, at samtlige ovennævnte 4 punkter taler i vor favør i nærværende
sag og skal hermed anmode Patentankenævnet om at omgøre Patentdirektoratets
afgørelse og afslå registreringen af MA 483 1988 - en transportkasse«.
Ansøgeren har i skrivelse af 16. september 1991 imødegået klagen og har
anført følgende:
»Vi skal på ansøgerens vegne påstå den indklagede afgørelse
stadfæstet således, at det i ansøgningen omhandlede mønster for en
transportkasse registreres.
I den i klagebegrundelsen af 9. juli 1991 indeholdte sagsfremstilling er
fra begrundelsen i direktoratets afgørelsesskrivelse fremhævet tre punkter,
nemlig
1. at grundformen for begge mønstre er en rektangulær kasse,
2. at mønstrene har mange lighedspunkter, og
3. at mønstrene har betydelige lighedspunkter, herunder lighedspunkter,
der ikke er direkte funktionsbetingede.
Det må heroverfor noteres, at klageren så åbenbart ikke finder anledning
til at nævne de helt konkrete træk ved det ansøgte mønster, hvor direktoratet
har fundet en afgørende forskel, således at direktoratet trods opfattelsen
af, at der er mange, henholdsvis betydelige lighedspunkter, herunder
lighedspunkter, der ikke er direkte funktionsbetingede, når det faktiske
resultat, at det ansøgte mønster adskiller sig væsentligt fra det under
indsigelsen påberåbte mønster ifølge klagerens registrering MR 0539 1980.
De nævnte konkrete træk omfatter:
-Håndtagenes tilbagetrukne placering i forhold til de korte sider af
kassen:
-en anden placering og udformning af stopindretningerne på endefladerne:
-en speciel profilering i bunden af kassen.
Direktoratets fremhævelse af de nævnte konkrete træk har givet vis sin
baggrund i vor imødegåelse af indsigelsen i skrivelse af 3. april 1990.
Når dette er sagt, vil vi imidlertid gerne medgive klageren, at
begrundelsen i direktoratets afgørelse rummer en uklarhed netop i angivelsen
af de i direktoratets opfattelse foreliggende lighedspunkter, der som citeret
af klageren betegnes dels som »mange«, dels som
»betydelige«, hvilket sidstnævnte yderligere er søgt kvalificeret
gennem udsagnet om, at nogle lighedspunkter ikke er »direkte
funktionsbetingede«.
Af hensyn til sagens opklaring vil vi finde det hensigtsmæssigt, om
direktoratet anmodes om en nærmere redegørelse for disse udtalelser, herunder
specielt hvilke lighedspunkter, man anser for at være »ikke direkte
funktionsbetingede«, og at parterne får adgang til et nyt skriftligt
indlæg, efter at en sådan redegørelse foreligger.
Under henvisning til klagerens bemærkning om, at man ikke fra
Patentdirektoratet har fået tilstillet vort svar på klagerens replik under
indsigelsessagen, vedlæggges som bilag A kopi af vor duplik af 8. august
1990, hvilket også tjener til komplettering af de for Ankenævnet foreliggende
sagsakter.
Det er i øvrigt fortsat ansøgerens opfattelse, at lighedspunkterne mellem
det ansøgte mønster og det som modhold påberåbte registrerede mønster alene
skyldes det fælles anvendelsesformål, som fremhævet i vor imødegåelse af
indsigelsen i førnævnte skrivelse af 3. april 1990.
Over for klagerens anbringender skal vi ikke erklære os uenige i, at det
vil være formålstjenligt, om modeller af den mønsteransøgte transportkasse og
den modholdte kasse fra klageren fremvises i forbindelse med den mundtlige
forhandling, og vi skal sørge for, at dette sker for så vidt angår den
mønsteransøgte kasse.
Til brug for sagens forberedelse finder vi dog, at de som bilag B vedlagte
fire fotografier af en transportkasse svarende til det ansøgte mønster og den
model, som vil kunne fremvises ved den mundtlige forhandling, må være
tilstrækkeligt, idet disse fotografier viser to perspektivbilleder af det
ansøgte mønster, så dette kan ses fra alle sider, og to detailbilleder af
kassens indre.
Der ses hermed ikke at være behov for at udlåne en kasse til klagerens
patentbureau allerede under forberedelsen.
I sine anbringender gør klageren i øvrigt gældende, at man fastholder sine
synspunkter vedrørende manglende »adskillelsesevne«.
Vi går ud fra, at klagerens brug af det varemærkeretlige begreb
»adskillelsesevne« ikke skal forstås på anden måde, end at
påstanden går ud på manglende »væsentlig forskel« i henhold til
mønsterloven. Modsætningsvis gøres gældende, at den mønsteransøgte
transportkasse i sin anvendte form, jf. bilag B, adskiller sig klart fra
klagerens kasse.
Vi forstår i øvrigt klagerens anbringender som udtryk for enighed i, at de
i direktoratets afgørelsesskrivelse fremhævede konkrete forskelle mellem det
ansøgte og modholdte mønster, jf. ovenfor, faktisk er til stede.
Det er ansøgerens grundlæggende synspunkt, at der i den foreliggende sag
må lægges betydelig vægt på den omstændighed, at både det påberåbte
registrerede mønster og det ansøgte mønster bygger på fælles forbilleder i
stablekasser af den art, som er genstand for den under indsigelsessagen
fremlagte ældre mønsterregistering nr. 310-1979 fra Allibert, hvortil i
øvrigt svarer DK fremlæggelsesskrift nr. 143792, hvora kopi vedlægges som
bilag C.
Sådanne stablekasser har været kendt i patentlitteraturen i hvert fald
siden midten af 1960'erne, jf. funktionsbeskrivelsen spalte 1, linie 59 -
apalte 2, linie 12 i den som bilag D vedlagte kopi af US patentskrift nr.
3,379,339, der i sit indhold svarer til beskrivelsen side 2, linie 3-11 i
ovennævnte DK fremlæggelsesskrift.
Det stable- og indskydningsprincip, som er karakteristisk for sådanne
kasser, går kort fortalt ud på, at udvendige søjler, som er udformet ved
hjørnerne af kassens ene endevæg, henholdsvis i afstand fra hjørnerne ved den
anden endevæg, ved en orientering af en kasse kan en hvilken ovenpå
tilsvarende indvendige afsatse ved den modstående endevæg i en underliggende
kasse, men ved den modsatte orientering går ned i de af søjlerne dannede
udsparinger ved den samme endevæg af den underliggende kasse, hvorved den
øverste kasse skydes i hvert fald delvis ned i den underste.
På den som bilag E vedlagte kopi af afbildningerne af det ansøgte mønster
er med 1 og 2 markeret de udvendige søjler ved endevæggene. Afsatsene, hvorpå
de respektive søjler hviler i den stablede tilstand med fyldte kasser stående
oven på hinanden, er vist ved 1a og henholdsvis 2a, medens udsparingerne,
hvori søjlerne optages ved indskydning af en kasse i en underliggende kasse
(ved tømte kasser) er vist ved 1b henholdsvis 2b.
Den omstændighed, at dette stableprincip udfører en fælles kendt
forudsætning for begge mønstre må føre til, at der ved bedømmelse af
forskelskravet lægges vægt på de ikke af selve dette stable- og
indskydningsprincip dikterede træk, hvorved mønstrene ligner eller er
forskellige fra hinanden.
De ovennævnte træk, som direktoratet har lagt vægt på ved bedømmelse af
forskelskravet er ganske klart ikke direkte betingede af stableprincippet.
Dette gælder også den omhandlede anden placering og udformning af
stopindretningerne på endefladen, idet dette træk har til formål at begrænse
den dybde, hvortil en overliggende kasse kan indskydes i en underliggende.
Over for de af klageren som støtte for påstanden om manglende opfyldelse
af forskelskravet påberåbte ankenævnskendelser skal bemærkes, at de
pågældende kendelser hver for sig vedrører helt konkrete bedømmelser af
forskelskravet i situationer, som ikke rummer lighedspunkter med den
foreliggende sag.
Der kan således efter vor mening ikke af disse kendelser udledes nogen
brugbar lære eller et fortolkningsprincip, som støtter klagerens opfattelse.
Vedrørende M 4/81 har Ankenævnet således ikke fundet, at anvendelsen af en
firkantet studs i stedet for en rund og af svagt konkave hjulflader i stedet
for konvekse hos den mønsteransøgte møbelrulle var tilstrækkelig til, at
denne kunne anses for væsentlig forskellig fra den modholdte og i øvrigt
velbekendte KEVI-rulle.
Der er her tale om træk, som ikke er særlig fremtrædende ved den
mønsteransøgte rulle, og de pågældende forskelle angår i øvrigt meget enkle
geometriske former.
I M 4/87 var tre mønstre i en samregistrering vedrørende byggeklodser
efter indsigelse blevet afslået af Patentdirektoratet med forskellig
begrundelse for de tre pågældende mønstre. Det væsentligste element heri
forekommer at være, at der lægges forskellig vægt på oversiden og undersiden
af de pågældende byggeklodser. Bortset fra, at rigtigheden af en sådan
afvejning forekommer diskutabel, kan det ikke ses, at man heraf skulle kunne
udlede noget, der har relevans for den foreliggende sag.
I M 4/88 havde direktoratet uden indsigelse afslået registrering af et
mønster for et gasflaskearmatur på grund af for ringe forskel i forhold til
et ældre armatur fra samme ansøger. Hverken af direktoratets afgørelse eller
Ankenævnets kendelse fremgår, hvilke lighedspunkter, der er lagt særligt vægt
på ved denne afgørelse.
Modsætningsvis finder vi, at en senere Ankenævnskendelse i sagen M 6/88 i
nogen grad taler til støtte for, at det ansøgte mønster i den foreliggende
sag må anses for at opfylde mønsterlovens forskelskarv.
I M 6/88 blev en af Superfos Emballage A/S nedlagt indsigelse mod
registrering af mønstre for beholdere med og uden hank og for låg dertil ikke
taget til følge.
Med direktoratets afgørelse var mønstrene vedrørende beholderne (løbenr. 1
og 2) blevet afslået, medens Ankenævnet ved en sammenligning af de to mønstre
med de modholdte beholdere i samme tilstand (d.v.s. uden låg) fandt, at der
var sådanne forskelle, at det ansøgte ikke er forveksleligt med det
modholdte.
Om end der vel kan siges at være tale om en forkert anvendelse af det
varemærkeretlige kriterium »forvekslelighed« i stedet for
»væsentlig forskel«, må Ankenævnets bedømmelse for os at se i
hovedsagen bero på ansøgerens anbringende om, at forskelskravet må reduceres,
fordi det ansøgte på grund af det givne anvendelsesformål på forhånd har et
givet udseende.
Der forekommer her at være tale om en situation, der i højere grad ligner
den foreliggende end de af indsigeren påberåbte kendelser.
Også i den foreliggende sag gælder nemlig, at de af anvendelsesformålet
dikterede krav i væsentligt omfang begrænser designerens valgfrihed.
Endnu mere relevant for den foreliggende sag end de fremlagte
ankenævnskendelser er imidlertid en af mønsterregistreringsmyndigheden i
Sverige truffet afgørelse vedrørende en indsigelse mod klagerens svenske
mønsteransøgning nr. 949/79 svarende til den i denne sag modholdte
registrering nr. 539/1980.
Fra denne svenske sag medsendes som bilag F-I kopi af bekendtgørelsen af
den svenske mønsteransøgning, kopi af indsigelse fra Gustavsberg AB med
modholdte afbildninger, kopi af klagerens svar og kopi af
afgørelsesskrivelsen som går ud på, at de af ansøgeren påberåbte forskelle
anses for tilstrækkelige til opfyldelse af forskelskravet.
Her er der tale om en situation, der givetvis er helt parallel til den
foreliggende sag.
I henhold til vor påstand og under henvisning til ovenstående henstilles
det herefter, at den indbragte klage ikke får medhold'.
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 6. april 1993.
For klageren mødte cand.jur. Birgit Wiborg med Ingvar Sylegård og Yngve
Stenberg.
For ansøgeren mødte civilingeniør Knud Raffnsøe med ingeniør Harry
Michelsen.
Klageren forelagde sagen under henvisning til det skriftlige materiale og
medbragte brochurer med påtegning af forskellige udformninger af
stabelprincippet, som anførtes kendt. Klagerens mønster blev anerkendt som
beskyttelsesværdigt ved dets registrering, og det ansøgte udgør ingen
konstruktionsmæssig indsats i forhold hertil. Helhedsindtrykket er trods
visse forskelle, der blev gennemgået, det samme.
Ansøgeren anførte navnlig, at der både konstruktions- og designmæssigt
foreligger en selvstændig indsats, og at de påpegede forskelle tilsammen er
tilstrækkelige til, at det ansøgte fremtræder forskelligt.
Der forevistes eksemplarer af det ansøgte og modholdte.
Ankenævnet skal udtale:
Det findes uheldigt, at de med ansøgningen fremsendte tegninger ikke nøje
svarer til det foreviste produkt, og at dette ikke er det samme eksemplar,
som er fremsendt til nævnet.
Selv hvis tegningerne eller det fremstillede og foreviste produkt hver for
sig sammenholdes med det modholdte, tiltrædes det imidlertid af de af
Direktoratet anførte grunde, at det ansøgte adskiller sig væsentligt herfra.
Herefter
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. S. Gulmann.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Mønster adskilte sig ikke væsentligt fra det kendte Retsinformation · 24. september 1997
- Mønsterbeskyttelse af elementer til konstruktionslegetøj nægtet, da forskelskravet ikke var opfyldt. Retsinformation · 24. september 1997
- Et mønster for en ble blev ikke anset for at adskille sig væsentligt fra det kendte Retsinformation · 24. september 1997
- Mønsterbeskyttelse for hulskabeloner til et ringbindssystem nægtet. Retsinformation · 24. september 1997
- 2 af løbenumrene i en mønsteransøgning ikke anset som nye på ansøgningstidspunktet. Retsinformation · 24. september 1997
- Betegnelsen EUROPAY uden varemærkemæssigt særpræg for tjenesteydelser i klasse 35 Retsinformation · 24. september 1997