Spring til indhold

Retsinformation

Varemærket SCAN ADVOKATER fandtes vildledende (* 1)

KEN nr 60491 af 20/03/1992Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Varemærket SCAN ADVOKATER fandtes vildledende (*

1)

År 1992, 20. marts afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen)

følgende KENDELSE

i sagen j.nr. V 4/91: Klage fra Advokatrådet, København, v/Advokatfirma

Reumert & Partnere over Patentdirektoratets afgørelse af 21. november

1991 af varemærke- ansøgning nr. 7656/89 fra Advokatfirmaet H-E Andersen

& Co.

Den 16. oktober 1989 indleverede advokat H-E Andersen, Solrød Strand m.fl.

en ansøgning om registrering af varemærket SCAN ADVOKATER for alle

tjenesteydelser i klasse 35, 36, 41 og 42. Ansøgningen blev bekendtgjort i

Dansk Varemærketidende den 7. februar 1990.

Ved skrivelser af 6. og 20. april 1990 nedlagde Advokatrådet i medfør af

varemærkelovens § 20, stk. 2, indsigelse mod registrering af det ansøgte

mærke. Som begrundelse for indsigelsen anførtes:

»Mærket består af to led SCAN og ADVOKATER.

Betegnelsen ADVOKATER er i henhold til retsplejelovens bestemmelser

forbeholdt en særlig gruppe.

Ingen advokat bør kunne opnå eneret til et varemærke, hvori ordet ADVOKAT

eller bøjninger heraf indgår som den dominerende del. I modsat fald ville

variationsmulighederne for andre, som er berettiget til den beskyttede titel,

blive ganske ringe.

Endvidere er betegnelsen ADVOKAT beskrivende i forhold til de varer, for

hvilke mærket søges registreret.

Med hensyn til betegnelsen SCAN kan der efter Advokatrådets opfattelse

henvises til, at denne i den givne sammenhæng kan sidestilles med en

oprindelsesbetegnelse.

Kombinationen SCAN ADVOKATER angiver således udelukkende varens art og

oprindelse og savner dermed fornødent særpræg, jf. varemærkelovens § 13, stk.

Læs alt

2, hvorfor denne ikke bør kunne registreres.

Foranstående synspunkter gøres gældende, selvom Advokatrådet er vidende

om, at der i Direktoratet er registreret mærker, hvori betegnelsen SCAN

indgår - også i sammensætning med ord, der helt klart savner særpræg, som

f.eks. SCAN HOTEL.

I modsætning hertil fremgår det imidlertid af registreringspraksis, at

Direktoratet i en række tilfælde, hvor betegnelsen SCANDINAVIA, SCANDINAVIAN

og SKANDINAVISK har været søgt anmeldt sammen med en i øvrigt beskrivende

betegnelse for den udbudte ydelse, har afvist registrering på grund af

manglende særpræg. Direktoratet har i disse tilfælde fundet, at mærket

udelukkende eller kun med uvæsentlige ændringer eller tilføjelser har angivet

varens oprindelse.

Endvidere er det fra Direktoratet telefonisk oplyst, at betegnelsen FINN i

modsætning til SCAN og DAN ikke af Direktoratet betragtes som et ord med

særpræg, men som en oprindelsesbetegnelse (Finland).

Advokatrådet finder, at denne betragtning også må kunne gøres gældende

over for betegnelsen SCAN.

Konkluderende er det herefter rådets opfattelse, at betegnelserne SCAN og

DAN er såkaldte svage mærkeelementer og i en sammensætning med

ADVOKAT/ADVOKATER bliver disse yderligere svækket og mister derfor helt

særpræg.«

Ansøgeren udtalte sig ikke hertil.

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 21. november 1990 og afviste

indsigelsen med følgende begrundelse:

»Såfremt det var selve ordet ADVOKAT, der var anmeldt til

registrering f.eks. for klasse 42, ville et sådant mærke blive anset for

uegnet til registrering i medfør af § 13, da det angiver tjenesteydelsens

beskaffenhed og art. Der kan ikke opnås varemærkeret til ordet ADVOKAT, der

er en benævnelse, der i retsplejeloven er forbeholdt en særlig gruppe

personer. Imidlertid er det ikke ordet ADVOKAT alene, men ordene SCAN

ADVOKATER, der er anmeldt til registrering. Ved en eventuel registrering af

disse ord opnås der ikke særskilt varemærkeret til ordet ADVOKAT eller

ADVOKATER, men alene til mærket i dets helhed. Det er almindeligt i

varemærker at optage betegnelser, der angiver hvilke varer eller

tjenesteydelser, mærket skal anvendes for, og det er i nærværende tilfælde

fem advokater, der har ansøgt om registrering af varemærket. Det er ikke

vildledende at optage ordet ADVOKAT i et varemærke, når det er advokater, der

ansøger om mærket, og mærket skal bruges i advokatvirksomheden. Der skal i

øvrigt henvises til bestemmelsen i § 15 i varemærkeloven, hvorefter den ved

registrering opnåede varemærkeret ikke omfatter sådanne dele af mærket, som

ikke særskilt kan registreres.

Den del af mærket, der skal forlene dette med tilstrækkeligt særpræg, er

herefter ordet SCAN. Det kan være nærliggende at opfatte visse forstavelser,

herunder SKAN- og SCAN-, som oprindelsesbetegnelser. Imidlertid er SKAN og

SCAN ikke i sig selv en anvendt forkortelse for Skandinavien eller

Scandinavia men det er nok suggestivt, idet det kan lede tanken hen på, at

varen eller tjenesteydelsen forhandles eller tilbydes i Skandinavien. Det at

et mærke er suggestivt, er imidlertid ikke nok til at nægte at registrere

det, og Direktoratet har da også fra gammel tid anset ordene SKAN og SCAN som

registrerbare varemærker. Mærker bestående af ordet SCAN alene er allerede

optaget i varemærkeregistret, ligesom ord bestående af forstavelsen SCAN-

eller SKAN- f.eks. SKANLØN, SKANGIRO, SKANTEST også er registrerede som

varemærker. Betegnelser, der består af to ord, nemlig SCAN efterfulgt af en

tjenesteydelse eller en vareart er også registreret f.eks. SCAN VIDEO, SCAN

HOTEL, SCAN TOUR CARD og SCAN VÆGT. Der kan nævnes talrige eksempler på

sådanne registreringer. Helt anderledes stiller det sig, såfremt ordet

SKANDINAVISK eller SKANDINAVIEN alene anmeldes til registrering muligvis

efterfulgt af en tjenesteydelse eller af en vareart. I så tilfælde er mærket

uegnet til registrering, da det angiver varens oprindelse og varens art eller

beskaffenhed. Det skal tilføjes, at er ordet SKANDINAVISK eller SKANDINAVIEN

optaget i varemærker tillige med en anden betegnelse, der har tilstrækkeligt

særpræg, vil Direktoratet forlange, at de varer ansøgningen omhandler

udtrykkeligt bliver angivet som hidrørende fra Skandinavien.

Under hensyn til det i Deres skrivelse anførte om, at Direktoratet

behandler betegnelsen FINN i modsætning til SCAN og DAN som en

oprindelsesbetegnelse, skal det oplyses, at Direktoratet i visse tilfælde har

anset det som en oprindelsesbetegnelse, specielt hvis ansøgeren har været en

finne, men at Direktoratet i andre tilfælde, hvor ansøgeren har haft

fornavnet Finn ikke har kunnet komme med den nævnte hindring for

registrering.

Da ordene SCAN ADVOKATER herefter ifølge Direktoratets praksis må anses

for at have tilstrækkeligt særpræg, kan den nedlagte indsigelse ikke tages

til følge.«

Denne afgørelse har klageren v/advokat Dorte Wahl ved skrivelse af 21.

januar 1991 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at Direktoratets

afgørelse omstødes. Klageren har indleveret en ankebegrundelse, hvor der

anføres følgende:

»Advokatrådet skal indledningsvis henvise til argumentationen som den

er anført i skrivelser til Patentdirektoratet af 6. og 20. april 1990. Det er

således fortsat Advokatrådets synspunkt, at det ansøgte mærkes to bestanddele

SCAN og ADVOKATER hverken hver for sig eller ved en samlet vurdering opfylder

kravene til særpræg i Varemærkelovens § 13.

Foruden de i den tidligere skriftveksling med Patentdirektoratet anførte

argumenter skal Advokatrådet fremkomme med følgende yderligere bemærkninger:

Med hensyn til betegnelsen SCAN og SKAN er det muligvis korrekt, at der

ikke er tale om en korrekt forkortelse for SKANDINAVIEN eller SKANDINAVIA,

men det gøres gældende, at der er tale om i almindelig sprogbrug helt

anerkendte forkortelser for SCANDINAVIEN eller SCANDINAVIA. Det er således

Advokatrådets synspunkt, at forkortelsen SCAN eller SKAN ikke blot er en

suggestiv betegnelse, men tillige en oprindelsesbetegnelse.

For så vidt angår ordet ADVOKAT fremgår det af Patentdirektoratets

afgørelse, at Direktoratet er enig i, at betegnelsen ADVOKAT er beskrivende i

forhold til de ydelser, for hvilke det omhandlede mærke søges registreret.

Det fremgår således også af afgørelsen, at såfremt det var selve ordet

ADVOKAT, der var anmeldt til registrering, f.eks. for varer i klasse 42,

ville et sådant mærke ikke blive anset for egnet til registrering jf.

Varemærkelovens § 13.

Det følger imidlertid af Direktoratets afgørelse, at man alligevel finder,

at sammenstillingen SCAN ADVOKATER besidder tilstrækkeligt særpræg til at

kunne registreres, dog med bemærkning om, at den ved registrering opnåede

varemærkeret, jf. bestemmelsen i Varemærkelovens § 15, ikke omfatter sådanne

dele af mærket, som ikke særskilt kan registreres.

Uanset Direktoratets praksis finder Advokatrådet, at betegnelsen savner

særpræg og, som det er anført i Patentdirektoratets afgørelse, er betegnelsen

ADVOKAT i henhold til Retsplejelovens bestemmelser forbeholdt en særlig

gruppe.

Det er Advokatrådets klare opfattelse, at det uanset bestemmelsen i

Varemærkelovens § 15 er særdeles betænkeligt, at lade nogle advokater opnå

eneret til et varemærke, hvori ADVOKAT eller bøjninger heraf indgår som den

dominerende del. Når betegnelsen ADVOKAT ifølge lovgivningen er forbeholdt en

særlig profession, må betegnelsen i det hele bevares som en fri betegnelse og

ikke indgå som en bestanddel i et registreret varemærke.

Talrige danske advokatkontorer har nære forbindelser til advokater i

Skandinavien og indgår i samarbejder med sådanne kontorer, en tendens som vil

forstærkes fremover.

Det må anses for stridende med principperne i Retsplejelovens kapitel 12

at efterkomme en ansøgning som den foreliggende, idet der uanset bestemmelsen

i Varemærkelovens § 15 ved registrering af et mærke, som det foreliggende,

bestående af to led, opnås en enerettighed af en vis udstrækning til mærket

vurderet i sin helhed og således også implicit til betegnelsen ADVOKATER.

Der henvises i øvrigt til Ankenævnets stadfæstelse af Direktoratets afslag

på registrering af »Dansk Gasteknisk Center« og »Nordisk

Gasteknisk Center«, j.nr. V 9/88 og V 10/88.'

Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 12. december 1991.

Parterne gav ikke møde.

Patentdirektoratets repræsentant var fuldmægtig Dorrit Petersen.

Ankenævnet skal udtale:

Det tiltrædes, at der ikke kan opnås varemærkeret til ordet ADVOKAT eller

bøjninger heraf, også fordi dette indeholder en beskrivelse af den pågældende

tjenesteydelse.

Dette findes at måtte have en afsmittende virkning på vurderingen af det

ansøgte varemærke i dets helhed, således at ordet SCAN i den danske

sammenhæng får en svagere, men også mere suggestiv karakter af en

oprindelsesbetegnelse.

Ud fra en samlet vurdering findes en varemærkeret til det ansøgte at

beskrive en virksomhed, som må antages udøvet af andre end ansøgeren, og

dermed at være vildledende.

Herefter

bestemmes:

Varemærkeansøgning nr. 7656/89 afslås.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. Finn Mikkelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter