Varemærket SCAN ADVOKATER fandtes vildledende (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Varemærket SCAN ADVOKATER fandtes vildledende (*
1)
År 1992, 20. marts afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen)
følgende KENDELSE
i sagen j.nr. V 4/91: Klage fra Advokatrådet, København, v/Advokatfirma
Reumert & Partnere over Patentdirektoratets afgørelse af 21. november
1991 af varemærke- ansøgning nr. 7656/89 fra Advokatfirmaet H-E Andersen
& Co.
Den 16. oktober 1989 indleverede advokat H-E Andersen, Solrød Strand m.fl.
en ansøgning om registrering af varemærket SCAN ADVOKATER for alle
tjenesteydelser i klasse 35, 36, 41 og 42. Ansøgningen blev bekendtgjort i
Dansk Varemærketidende den 7. februar 1990.
Ved skrivelser af 6. og 20. april 1990 nedlagde Advokatrådet i medfør af
varemærkelovens § 20, stk. 2, indsigelse mod registrering af det ansøgte
mærke. Som begrundelse for indsigelsen anførtes:
»Mærket består af to led SCAN og ADVOKATER.
Betegnelsen ADVOKATER er i henhold til retsplejelovens bestemmelser
forbeholdt en særlig gruppe.
Ingen advokat bør kunne opnå eneret til et varemærke, hvori ordet ADVOKAT
eller bøjninger heraf indgår som den dominerende del. I modsat fald ville
variationsmulighederne for andre, som er berettiget til den beskyttede titel,
blive ganske ringe.
Endvidere er betegnelsen ADVOKAT beskrivende i forhold til de varer, for
hvilke mærket søges registreret.
Med hensyn til betegnelsen SCAN kan der efter Advokatrådets opfattelse
henvises til, at denne i den givne sammenhæng kan sidestilles med en
oprindelsesbetegnelse.
Kombinationen SCAN ADVOKATER angiver således udelukkende varens art og
oprindelse og savner dermed fornødent særpræg, jf. varemærkelovens § 13, stk.
Læs alt
2, hvorfor denne ikke bør kunne registreres.
Foranstående synspunkter gøres gældende, selvom Advokatrådet er vidende
om, at der i Direktoratet er registreret mærker, hvori betegnelsen SCAN
indgår - også i sammensætning med ord, der helt klart savner særpræg, som
f.eks. SCAN HOTEL.
I modsætning hertil fremgår det imidlertid af registreringspraksis, at
Direktoratet i en række tilfælde, hvor betegnelsen SCANDINAVIA, SCANDINAVIAN
og SKANDINAVISK har været søgt anmeldt sammen med en i øvrigt beskrivende
betegnelse for den udbudte ydelse, har afvist registrering på grund af
manglende særpræg. Direktoratet har i disse tilfælde fundet, at mærket
udelukkende eller kun med uvæsentlige ændringer eller tilføjelser har angivet
varens oprindelse.
Endvidere er det fra Direktoratet telefonisk oplyst, at betegnelsen FINN i
modsætning til SCAN og DAN ikke af Direktoratet betragtes som et ord med
særpræg, men som en oprindelsesbetegnelse (Finland).
Advokatrådet finder, at denne betragtning også må kunne gøres gældende
over for betegnelsen SCAN.
Konkluderende er det herefter rådets opfattelse, at betegnelserne SCAN og
DAN er såkaldte svage mærkeelementer og i en sammensætning med
ADVOKAT/ADVOKATER bliver disse yderligere svækket og mister derfor helt
særpræg.«
Ansøgeren udtalte sig ikke hertil.
Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 21. november 1990 og afviste
indsigelsen med følgende begrundelse:
»Såfremt det var selve ordet ADVOKAT, der var anmeldt til
registrering f.eks. for klasse 42, ville et sådant mærke blive anset for
uegnet til registrering i medfør af § 13, da det angiver tjenesteydelsens
beskaffenhed og art. Der kan ikke opnås varemærkeret til ordet ADVOKAT, der
er en benævnelse, der i retsplejeloven er forbeholdt en særlig gruppe
personer. Imidlertid er det ikke ordet ADVOKAT alene, men ordene SCAN
ADVOKATER, der er anmeldt til registrering. Ved en eventuel registrering af
disse ord opnås der ikke særskilt varemærkeret til ordet ADVOKAT eller
ADVOKATER, men alene til mærket i dets helhed. Det er almindeligt i
varemærker at optage betegnelser, der angiver hvilke varer eller
tjenesteydelser, mærket skal anvendes for, og det er i nærværende tilfælde
fem advokater, der har ansøgt om registrering af varemærket. Det er ikke
vildledende at optage ordet ADVOKAT i et varemærke, når det er advokater, der
ansøger om mærket, og mærket skal bruges i advokatvirksomheden. Der skal i
øvrigt henvises til bestemmelsen i § 15 i varemærkeloven, hvorefter den ved
registrering opnåede varemærkeret ikke omfatter sådanne dele af mærket, som
ikke særskilt kan registreres.
Den del af mærket, der skal forlene dette med tilstrækkeligt særpræg, er
herefter ordet SCAN. Det kan være nærliggende at opfatte visse forstavelser,
herunder SKAN- og SCAN-, som oprindelsesbetegnelser. Imidlertid er SKAN og
SCAN ikke i sig selv en anvendt forkortelse for Skandinavien eller
Scandinavia men det er nok suggestivt, idet det kan lede tanken hen på, at
varen eller tjenesteydelsen forhandles eller tilbydes i Skandinavien. Det at
et mærke er suggestivt, er imidlertid ikke nok til at nægte at registrere
det, og Direktoratet har da også fra gammel tid anset ordene SKAN og SCAN som
registrerbare varemærker. Mærker bestående af ordet SCAN alene er allerede
optaget i varemærkeregistret, ligesom ord bestående af forstavelsen SCAN-
eller SKAN- f.eks. SKANLØN, SKANGIRO, SKANTEST også er registrerede som
varemærker. Betegnelser, der består af to ord, nemlig SCAN efterfulgt af en
tjenesteydelse eller en vareart er også registreret f.eks. SCAN VIDEO, SCAN
HOTEL, SCAN TOUR CARD og SCAN VÆGT. Der kan nævnes talrige eksempler på
sådanne registreringer. Helt anderledes stiller det sig, såfremt ordet
SKANDINAVISK eller SKANDINAVIEN alene anmeldes til registrering muligvis
efterfulgt af en tjenesteydelse eller af en vareart. I så tilfælde er mærket
uegnet til registrering, da det angiver varens oprindelse og varens art eller
beskaffenhed. Det skal tilføjes, at er ordet SKANDINAVISK eller SKANDINAVIEN
optaget i varemærker tillige med en anden betegnelse, der har tilstrækkeligt
særpræg, vil Direktoratet forlange, at de varer ansøgningen omhandler
udtrykkeligt bliver angivet som hidrørende fra Skandinavien.
Under hensyn til det i Deres skrivelse anførte om, at Direktoratet
behandler betegnelsen FINN i modsætning til SCAN og DAN som en
oprindelsesbetegnelse, skal det oplyses, at Direktoratet i visse tilfælde har
anset det som en oprindelsesbetegnelse, specielt hvis ansøgeren har været en
finne, men at Direktoratet i andre tilfælde, hvor ansøgeren har haft
fornavnet Finn ikke har kunnet komme med den nævnte hindring for
registrering.
Da ordene SCAN ADVOKATER herefter ifølge Direktoratets praksis må anses
for at have tilstrækkeligt særpræg, kan den nedlagte indsigelse ikke tages
til følge.«
Denne afgørelse har klageren v/advokat Dorte Wahl ved skrivelse af 21.
januar 1991 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at Direktoratets
afgørelse omstødes. Klageren har indleveret en ankebegrundelse, hvor der
anføres følgende:
»Advokatrådet skal indledningsvis henvise til argumentationen som den
er anført i skrivelser til Patentdirektoratet af 6. og 20. april 1990. Det er
således fortsat Advokatrådets synspunkt, at det ansøgte mærkes to bestanddele
SCAN og ADVOKATER hverken hver for sig eller ved en samlet vurdering opfylder
kravene til særpræg i Varemærkelovens § 13.
Foruden de i den tidligere skriftveksling med Patentdirektoratet anførte
argumenter skal Advokatrådet fremkomme med følgende yderligere bemærkninger:
Med hensyn til betegnelsen SCAN og SKAN er det muligvis korrekt, at der
ikke er tale om en korrekt forkortelse for SKANDINAVIEN eller SKANDINAVIA,
men det gøres gældende, at der er tale om i almindelig sprogbrug helt
anerkendte forkortelser for SCANDINAVIEN eller SCANDINAVIA. Det er således
Advokatrådets synspunkt, at forkortelsen SCAN eller SKAN ikke blot er en
suggestiv betegnelse, men tillige en oprindelsesbetegnelse.
For så vidt angår ordet ADVOKAT fremgår det af Patentdirektoratets
afgørelse, at Direktoratet er enig i, at betegnelsen ADVOKAT er beskrivende i
forhold til de ydelser, for hvilke det omhandlede mærke søges registreret.
Det fremgår således også af afgørelsen, at såfremt det var selve ordet
ADVOKAT, der var anmeldt til registrering, f.eks. for varer i klasse 42,
ville et sådant mærke ikke blive anset for egnet til registrering jf.
Varemærkelovens § 13.
Det følger imidlertid af Direktoratets afgørelse, at man alligevel finder,
at sammenstillingen SCAN ADVOKATER besidder tilstrækkeligt særpræg til at
kunne registreres, dog med bemærkning om, at den ved registrering opnåede
varemærkeret, jf. bestemmelsen i Varemærkelovens § 15, ikke omfatter sådanne
dele af mærket, som ikke særskilt kan registreres.
Uanset Direktoratets praksis finder Advokatrådet, at betegnelsen savner
særpræg og, som det er anført i Patentdirektoratets afgørelse, er betegnelsen
ADVOKAT i henhold til Retsplejelovens bestemmelser forbeholdt en særlig
gruppe.
Det er Advokatrådets klare opfattelse, at det uanset bestemmelsen i
Varemærkelovens § 15 er særdeles betænkeligt, at lade nogle advokater opnå
eneret til et varemærke, hvori ADVOKAT eller bøjninger heraf indgår som den
dominerende del. Når betegnelsen ADVOKAT ifølge lovgivningen er forbeholdt en
særlig profession, må betegnelsen i det hele bevares som en fri betegnelse og
ikke indgå som en bestanddel i et registreret varemærke.
Talrige danske advokatkontorer har nære forbindelser til advokater i
Skandinavien og indgår i samarbejder med sådanne kontorer, en tendens som vil
forstærkes fremover.
Det må anses for stridende med principperne i Retsplejelovens kapitel 12
at efterkomme en ansøgning som den foreliggende, idet der uanset bestemmelsen
i Varemærkelovens § 15 ved registrering af et mærke, som det foreliggende,
bestående af to led, opnås en enerettighed af en vis udstrækning til mærket
vurderet i sin helhed og således også implicit til betegnelsen ADVOKATER.
Der henvises i øvrigt til Ankenævnets stadfæstelse af Direktoratets afslag
på registrering af »Dansk Gasteknisk Center« og »Nordisk
Gasteknisk Center«, j.nr. V 9/88 og V 10/88.'
Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 12. december 1991.
Parterne gav ikke møde.
Patentdirektoratets repræsentant var fuldmægtig Dorrit Petersen.
Ankenævnet skal udtale:
Det tiltrædes, at der ikke kan opnås varemærkeret til ordet ADVOKAT eller
bøjninger heraf, også fordi dette indeholder en beskrivelse af den pågældende
tjenesteydelse.
Dette findes at måtte have en afsmittende virkning på vurderingen af det
ansøgte varemærke i dets helhed, således at ordet SCAN i den danske
sammenhæng får en svagere, men også mere suggestiv karakter af en
oprindelsesbetegnelse.
Ud fra en samlet vurdering findes en varemærkeret til det ansøgte at
beskrive en virksomhed, som må antages udøvet af andre end ansøgeren, og
dermed at være vildledende.
Herefter
bestemmes:
Varemærkeansøgning nr. 7656/89 afslås.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. Finn Mikkelsen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Spørgsmål om navnet på en algetype havde det til registrering som varemærke i kl. 5 fornødne særpræg. Retsinformation · 24. september 1997
- Foreningsnavnet 'Advokatgruppen Danmark' og advokatetiske regler ikke til hinder for registrering af figurmærke med ordet ADVOKATGRUPPEN. Retsinformation · 25. september 1997
- AN 2009 00005 – VA 2008 02032 SMUK <w> Manglende særpræg Klagenævn (Nævnenes Hus) · 7. oktober 2009
- AN 2006 00022 – VA 2004 03831 - E-BOKS <w> - særpræg Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. januar 2007
- AN 2001 00061 - VA 1996 05431 - TRANSCENDENTAL MEDITATION <w>. Særpræg. Brug. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 27. september 2002
- AN 2006 00055 – VA 2006 02055 BECAUSE HEALTH MATTERS <w> - Særpræg Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. maj 2007
Lignende dokumenter
- Varemærket OPAL ikke fundet forvekseleligt med 5 tidligere registrerede OPAL-varemærker Retsinformation · 24. september 1997
- Betegnelsen EUROPAY uden varemærkemæssigt særpræg for tjenesteydelser i klasse 35 Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærke indeholdende en kongekrone blev anset for vildledende for andre end danske varer, og uegnet til registering Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket ScanBrid (ordmærke) fandtes ikke forveksleligt med varemærket SCAN. Retsinformation · 24. september 1997
- 'CORONAS' anset for forveksleligt med 'CORONA DANICA' Retsinformation · 24. september 1997
- Forvekslelighed mellem det ansøgte varemærke TV-2, ansøgt registreret for bl.a. beklædning i klasse 25, og varemærket TV-2, anvendt for bl.a. beklædningsgenstande Retsinformation · 24. september 1997