Firmanavn i udlandet ikke fundet hindrende for registrering af varemærke
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Firmanavn i udlandet ikke fundet hindrende for
registrering af varemærke
År 1992, den 11. november afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)
følgende
KENDELSE
i sagen j. nr. V 44/90: Klage fra
Cordon Bleu International Ltd.,
Canada,
v/Patentingeniør K. Skøtt-Jensen.
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 4. september 1990 af
varemærkeansøgning nr. 3940/85 fra
Renaud Cointreau & Cie,
Frankrig,
v/Internationalt Patent-Bureau.
Den 12. juli 1985 indleverede Renaud Cointreau & Cie, Frankrig, en
ansøgning om registrering af varemærket LE CORDON BLEU (figurmærke) for alle
varer i klasserne 8, 9, 16, 21, 24, 25, 30, 31, 38 og 41. Ansøgningen blev
den 9. marts 1988 bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.
Ved skrivelse af 9. maj 1988 nedlagde Cordon Bleu International Ltd.,
Canada, i medfør af varemærkelovens § 20, stk. 2 indsigelse mod registrering
af det ansøgte mærke. Som begrundelse for indsigelsen anførtes i skrivelse af
29. september 1988:
»Jeg skal hermed på indsigerens vegne gøre gældende, at indsigeren er
et internationalt velkendt selskab med firmadominanten »Cordon
Bleu«. På den baggrund må man kraftigt protestere mod, at ansøgeren i
denne sag opnår en registrering af et mærke indeholdende denne dominant. Der
henvises til varemærkeloven § 14, stk. 4.'
Læs alt
I skrivelse af 22. december 1988 bestred ansøgeren, at indsigers
firmadominant skulle kunne hindre registrering på det ansøgte mærke.
Ansøgeren anførte:
»Indsigelsen, der angiveligt er nedlagt på vegne det canadiske firma
Cordon Bleu International Ltd., begrundes nu alene med, at indsigerne skulle
være et internationalt kendt selskab med firmadominanten Cordon Bleu. Nogen
dokumentation for, at det forholder sig således - eller oplysning om, at
selskabsnavnet som sådant benyttes, og da indenfor hvilket brancheområde, her
i landet - foreligger ikke.
Fra ansøgeren og vor side gøres det gældende, at denne indsigelse hverken
kan eller bør tages til følge.
Det ansøgte mærke (der er et figurmærke, som også angivet af direktoratet)
fremtræder for det første ikke tydeligt som navnet på det »anden mands
firma«, der her er tale om, nemlig indsigernes selskabsnavn. Mærket
består af eller indeholder de tre ord LE CORDON BLEU, og der er intet som
helst grundlag for at bortse fra det første - og derfor meget vigtige -
blandt disse, den bestemte artikel LE. Som ethvert andet mærke må det
foreliggende betragtes og bedømmes i dets helhed, når det indgår i en
sammenlignende analyse set i forhold til andre kendetegn, herunder ikke
mindst firmaer (firmanavne).
Det påberåbte firma og/eller selskabsnavn, derimod, har formen Cordon Bleu
International Ltd., og allerede som følge af, at man deri forgæves må lede
efter noget, der har blot det mindste med artiklen LE og dens betydning,
indledningsordet i ansøgermærket, at gøre, må efter vor overbevisning
indsigernes standpunkt forkastes. Når dertil kommer, at firmaet, i skarpeste
modsætning til varemærket, som integrerende bestanddel indeholder ordet
International (hvilket ord der selvsagt ejheller uden videre kan ses bort
fra) finder vi ikke, der kan herske nogen tvivl om, at varemærkelovens § 14,
stk. 1, nr. 4, er udelukket fra her at komme til anvendelse.
En sådan identitet eller kvasiidentitet mellem varemærke og firma, som
anvendelsen af den regel, indsigerne har villet påberåbe sig - og som følger
af, at den må forstås som om ordet »tydeligt« (stadig) var
indeholdt deri - er med andre ord ikke på langt nær til stede i nærværende
sag.
At det foreliggende kollisionsproblem muligvis måtte bedømmes anderledes,
dersom det var to rene ordvaremærker, eksempelvis CORDON BLEU INTERNATIONAL
(LTD.) og LE CORDON BLEU, der stod overfor hinanden, er en sag for sig: det
har blot intet med det foreliggende tilfælde at gøre. Nogen nærmere påvisning
behøver det næppe, at direktoratets praksis med hensyn til lighedsbedømmelser
er en ganske anden, når det er to (egentlige) varemærker, der skal
sammenlignes og/eller lighedsbedømmes, end når det - som her - er et
firmanavn overfor et varemærke, der er tale om.
Imidlertid ønsker indsigerne, såvidt vi formår at se, at stilles som om
det førstnævnte var tilfældet - nærmere betegnet som om det var de to
ordvaremærker CORDON BLEU og LE CORDON BLEU, der stod overfor hinanden. At
dette er indsigernes intention slutter vi af, at de i deres ovennævnte
skrivelse af 19. juli 1988 om fristforlængelse tillige oplyste, at
indsigelsen tildels ville bygge på VR 0677 1965, det rene ordvaremærke CORDON
BLEU. Dette viser for os tydeligt nok, hvad indsigernes mening er: ved hjælp
af varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 4, (som også er den eneste bestemmelse,
der henvises til i skrivelsen af 29. september 1988) ønsker man at blive
stillet som havende varemærkeret til betegnelsen CORDON BLEU udover og ved
siden af den, der fremgår af VR 0677 1965 (hvilken registrering er begrænset,
således at mærket kun dækker en mindre del af klasse 29). Det bedes herved
samtidig bemærket, at nærværende ansøgning forlængst er begrænset således, at
der er taget fuldt hensyn til VR 0677 1965 i og med, at hele klasse 29 er
udgået. Spørgsmålet om, hvorvidt ansøgningen kolliderer med ældre
mærkerettigheder tilhørende indsigerne må dermed være udtømt.
Hvad sluttelig angår det spørgsmål, om det eventuelt lader sig tillægge
betydning, at den påberåbte firmabetegnelse i og for sig ingen
brancheangivelse indeholder, er det vor opfattelse, at det udenfor al tvivl
må besvares benægtende.
For det første adskiller selve de foreliggende kendetegn sig - som det
firma: CORDON BLEU INTERNATIONAL og det varemærke: » LE CORDON
BLEU«, der henholdsvis er tale om - i sig selv fuldt tilstrækkeligt fra
hinanden: sidstnævnte kan ikke siges at være »egnet til at
opfattes« som førstnævnte. Der henvises herved til det allerede ovenfor
anførte.
For det andet kan indsigerne ikke høres med, at de skal stilles anderledes
(bedre) end et dansk firma med dominanten Cordon Bleu International ville
være stillet her og nu overfor en varemærkeansøgning »LE CORDON
BLEU«. Var et sådant dansk firma etableret, ville der under den praksis,
der følges med hensyn til § 14, stk. 1, nr. 4 dog intet hensyn kunne tages
til det: dette følger af, at betegnelsen Cordon Bleu i forvejen vil være
særdeles velkendt i forskellige sproglige sammenhænge og derudover indgår som
den væsentlige bestanddel af de under VR 1020 1958 og VR 3916 1978 her i
landet registrerede varemærker. Eksistensen af disse uangribelige mærker -
hvoraf det ene, cognachuset Martell's CORDON BLEU er overordentlig velkendt
og i høj grad anvendt (såvidt vides allerede lang tid forud for
registreringen i 1958) her i landet - er klart uforenelig med det standpunkt,
indsigerne har fundet for godt at ville indtage i nærværende sag. Det skal
bemærkes, at selvom det måtte være således - hvad vi dog meget stærkt
betvivler - at indsigernes firma skulle kunne stilles som om det var taget i
brug her i landet i og med, at det står som indehaver af VR 0677 1965, ville
det dog stadig være væsentligt yngre prioriteret end forannævnte cognac-mærke
CORDON BLEU. Eksistensen af sidstnævnte, som indsigerne ikke ses at have blot
den ringeste chance for at kunne anfægte, er med andre ord ensbetydende med,
at deres standpunkt under nærværende sag må karakteriseres som i bund og
grund uholdbart.'
Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 4. september 1990 og afviste
indsigelsen med følgende begrundelse: .....
»Direktoratet har alene opfattet indsigelsen som vedrørende § 14, nr.
4 i varemærkeloven i overensstemmelse med Deres skrivelse af 29. september
1988. I medfør af varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 4 må direktoratet ikke
registrere et mærke, når »mærket indeholder noget, der er egnet til at
opfattes som anden mands firma«.
Det er direktoratets opfattelse, at ordene CORDON BLEU må anses for det
væsentligste element i såvel varemærket som firmanavnet. Imidlertid kan
udenlandske firmanavne ikke ydes større beskyttelse end danske, og firma-
eller selskabsnavne må således, for at opnå beskyttelse overfor ansøgte
varemærker, være registreret eller brugt i Danmark.
Indsigerens selskabsnavn er ikke registreret i Danmark, og der er ikke
indleveret materiale, der dokumenterer, at selskabsnavnet har været anvendt
og fortsat anvendes i Danmark.
Den i medfør af varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 4 nedlagte indsigelse
kan allerede derfor ikke tages til følge.'
Denne afgørelse har klageren Cordon Bleu International Ltd. ved skrivelse
af 2. november 1990 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at
direktoratets afgørelse omstødes. Klageren har indleveret en ankebegrundelse
den 13. juni 1991, hvor der anføres følgende:
»Indsigeren i denne sag fastholder, at »Cordon Bleu«-navnet
er synonymt med »anden mands firma«, og at navnet er så velkendt,
at det er rimeligt at henvise til varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 4.
Ansøgeren burde vide, at dette internationalt arbejdende firma ville have
interesse i at ekspandere til yderligere lande, og den givne
afslagsbegrundelse overfor indsigelsen findes ikke at være overbevisende. Den
begrænsning, som direktoratet lægger i varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 4,
gives ikke af lovteksten, og det er vel rimeligt, at den slags administrative
begrænsninger blødes en del op i disse tider med øget internationalisme.
Ankenævnets holdning til dette imødeses derfor med interesse.
Imidlertid vil jeg gerne bringe en yderligere begrundelse ind i sagen,
nemlig en henvisning til varemærkelovens § 14, stk. 1, pkt. 7. På tidspunktet
for ansøgningens indlevering foregik allerede en udstrakt anvendelse af den
dominerende betegnelse »CORDON BLEU« som varemærke. Ansøgeren
vidste dette og burde i det mindste vide, at indsigeren afgjort kunne have
eller få ønske om at være aktiv også i Danmark, som en del af det Europa, der
skulle dyrkes.'
Ansøgeren har ved skrivelse af 29. oktober 1991 nedlagt påstand om
stadfæstelse og har bl.a. anført:
»Da klagerens firma ikke er registreret i Danmark, og da firmanavnet
ikke ses anvendt i Danmark, kan det ansøgte mærke - efter vor opfattelse -
ikke nægtes registrering med henvisning til bestemmelsen i varemærkelovens §
14, stk. 1, nr. 4.
Klagerens anbringende i skrivelsen af 13. juni 1991 om at »ansøgeren
burde vide, at dette internationalt arbejdende firma ville have interesse i
at ekspandere til yderligere lande« bekræfter at navnet Cordon Bleu
International Ltd., ikke p.t. anvendes i Danmark.
Klagernes henvisning til bestemmelsen i varemærkelovens § 14, stk. 1, nr.
7 og påstanden om at ansøgerne var bekendt med klagernes brug af betegnelsen
Cordon Bleu i europæiske lande, hvilken påstand støttes på faktura kopier
vedrørende leverancer til USA, Belgien og Italien, er ikke noget acceptabelt
indicium for, at ansøgerne skulle være bekendt med klagernes brug af
betegnelsen Cordon Bleu.
Hertil skal afslutningsvis føjes, at det ansøgte mærke er registreret for
ansøgerne i deres hjemland, Frankrig, under nr. 1.303.278 fra 22. marts 1985,
bilag G, uden at klagerne har rejst indvendinger.'
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 14. september 1992.
Klageren gav ikke møde.
For ansøgeren mødte cand.jur. Peter Larsen, der havde lejlighed til at
udtale sig.
Ankenævnet skal udtale:
I henhold til de af direktoratet anførte grunde og idet det for Ankenævnet
anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J.C. Warnich-Hansen.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Forvekslelighed mellem det ansøgte varemærke PIG-O-SPRAY og det registrerede varemærke PIGO Retsinformation · 24. september 1997
- Spørgsmål om registrering af et varemærke for diverse massageartikler udgjorde en utilbørlig udnyttelse og/eller åbenbar forringelse af den goodwill, der var knyttet til et andet stærkt indarbejdet registreret varemærke. Retsinformation · 24. september 1997
- COMBICORN ikke i besiddelse af tilstrækkeligt særpræg for bageblandinger til bageribrug Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærke TELCO + figur og TELCOM SYSTEM INGENIØR- OG HANDELSFIRMA ikke forvekslelige. Retsinformation · 24. september 1997
- Forvekslelighed mellem det ansøgte varemærke GIANFERREFASHION og varemærket GIANFRANCO FERRE, der tidligere var taget i brug i udlandet Retsinformation · 24. september 1997
- Forvekslelighed statueret efter en samlet vurdering af mærkelighed og vareartslighed. Retsinformation · 25. september 1997
Lignende dokumenter
- Personnavn til hinder for registrering af varemærke. Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærkerne PROBABY quality by ardek (figurmærke) ikke fundet forvekslelig med det registrerede varemærke ARTEK eller det ansøgte mærke AMDEK. Retsinformation · 24. september 1997
- Et varemærke ECOTERM A/S fundet forveksleligt med et for andre varer registreret mærke ECOTERM Retsinformation · 24. september 1997
- Firmanavn anset for en hindring for registrering af varemæke Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket BISCAYN (ordmærke) fundet forveksleligt med to varemærker, henholdsvis ordmærket BISCA og figurmærket BISCA. Retsinformation · 3. august 1998
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026