Spring til indhold

Retsinformation

Et tætningsarrangement blev ikke anset for nyt

KEN nr 60522 af 11/11/1991Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Et tætningsarrangement blev ikke anset for nyt

År 1991, den 11. november afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Laubst, Niordson,

Terndrup Pedersen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. P 34/89: Klage fra

Kosan Teknova A/S,

Nivå,

v/Internationalt Patent-Bureau

over

Patentdirektoratets afgørelse af

14. september 1989 af patentansøgning

nr. 2572/87.

Den 21. maj 1987 indleverede klageren en ansøgning om patent på et

»tætningsarrangement ved sammenstikningskoblinger med

trykmediumgennemstrømning, navnlig mellem en gasflaskestuds og en påsat

afgangsregulator«.

Ansøgningens krav lød således:

»1.Tætningsarrangement ved sammenstikningskoblinger med

trykmediumgennemstrømning, navnlig mellem en glasflaskestuds (1) og en påsat

afgangsregulator (6), hvor en første koblingspart (1) indeholder en ventil

(4), der er indrettet til at åbnes ved samling af de to koblingsparter (1,6),

af hvilke den anden (6) har en tapdel (8) til indføring i mundingen (5) af

den første koblingsparts trykmediumpassage (3), og hvor en i en af

koblingsparterne siddende ringpakning (16) tjener til tætning af trykmediets

strømningspassage mod omgivelserne, kendetegnet ved , at ringpakningen

(16) er bevægeligt fastholdt i et i den anden koblingspart (6) udformet, i

retning mod den første koblingspart (1) åbent ringrum (15) mellem tapdelen

(8) og et denne omgivende skørt (14), mod hvis inderside ringpakningen (16)

Læs alt

har tætnende anlæg, medens der mellem pakningen og tapdelen er

trykmediumadgang til ringrummet (15) bag ved pakningen.

2. Tætningsarrangement ifølge krav 1, kendetegnet ved , at

ringpakningen (16) er fjederbelastet mod ringrummets (15) åbning, der er

afgrænset mellem skørtets (4) fri kant og et på tapdelen (8) udformet bryst

(18), der i koblingens samlede tilstand er forskudt et stykke ind i mundingen

(5) af den første koblingsparts (1) trykmediumpassage (3).«

Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 15. marts 1989:

»1. Vi har nu færdiggjort nyhedsundersøgelsen og må herefter meddele

Dem, at vi ikke har mulighed for at imødekomme ansøgningen, idet Deres

opfindelse efter vores vurdering ikke adskiller sig væsentligt fra hvad der

var kendt før ansøgningens indleveringsdag.

Vi begrunder vurderingen nærmere i det følgende:

2. Man har længe kendt tætninger med 0-ringe, hvor 0-ringen er lejret

»flydende« eller bevægeligt fastholdt i den ene af de to parter,

der skal aftættes, og hvor tætningen fremkommer ved at 0-ringen af selve

fluidumtrykket presses mod spalten mellem de to parter. Eksempler på denne

teknik er vist i de tyske offentliggørelsesskrifter nr. 29 29 351 og nr. 32

33 182 og i USA-patentskrift nr. 2.871.221.

Specielt beskriver det sidstnævnte skrift en sådan tætning mellem to stort

set stationære parter.

3. Det, De foreslår i beskrivelse og krav er ikke andet end den således

kendte teknik anvendt i forbindelse med den omhandlede

sammenstikningskobling. En sådan anvendelse ligger imidlertid efter vores

vurdering inden for det, en sagkyndig kan anvise ved brug af sin rent faglige

kunnen, især i betragtning af at det i forvejen er kendt at bruge en

0-ringtætning på det pågældende sted.

Heller ikke de detaljer ved Deres arrangement, som ikke kan læses direkte

af de ovennævnte skrifter, såsom at ringen er fjedrebelastet mod

tætningsstillingen, repræsenterer efter vores skøn den nødvendige adskillelse

fra det kendte.'

Klageren indleverede derefter ved skrivelse af 5. september 1989 følgende

præcisering af krav 1:

»1. Tætningsarrangement ved sammenstikningskoblinger med

trykmediumgennemstrømning, navnlig mellem en glasflaskestuds (1) og en påsat

afgangsregulator (6), hvor en første koblingspart (1) indeholder en ventil

(4), der er indrettet til at åbnes ved samling af de to koblingsparter (1,6),

af hvilke den anden (6) har en tapdel (8) til indføring i mundingen (5) af

den første koblingsparts trykmediumpassage (3), og hvor en i en af

koblingsparterne siddende ringpakning (16) tjener til tætning af trykmediets

strømningspassage mod omgivelserne, kendetegnet ved , at ringpakningen

(16) er bevægeligt fastholdt i et i den anden koblingspart (6) udformet, i

retning mod den første koblingspart (1) åbent ringrum (15) mellem tapdelen

(8) og et denne omgivende skørt (14), mod hvis inderside ringpakningen (16)

har tætnende anlæg, medens der mellem pakningen og tapdelen er

trykmediumadgang til ringrummet (15) bag ved pakningen for belastning af

denne til tæt anlæg mod den første koblingspart (1) omkring dennes

passagemunding (5).«

I skrivelsen anførte klageren bl.a.:

»DE 29 29 351 viser en tætning mellem en bøsningsformet yderdel 1 og

en i forhold hertil bevægelig (roterbar eller forskydelig) inderdel 3 og med

en 0-ring 7, der ligger i et ringspor 4 i inderdelen, og som via en boring 8

er indvendigt belastet af det mediumtryk, mod hvilket ringen skal holde tæt,

idet trykket virker til at presse ringen udad til tæt anlæg mod yderdelens

inderside.

DE 32 33 182 viser en tætning af samme type men med et bredere ringspor,

der har sin største dybde (svarende til 0-ringens tværsnitsdiameter) ved

midten, hvorfra dybden aftager til begge sider. Hensigten er, at 0-ringen

skal være stort set ubelastet i sin midterstilling i sporet med ved et

ensidigt mediumtryk eller ved en forskydning af inderdelen i forhold til

yderdelen skal tvinges mod den ene side i sporet og derved skal presses

tætnende mod dettes skrånende bund og mod inderdelen.

I US 2.872.221 viser tegningen en ventil med et stempellignende

ventillegeme 18, hvis stempeldel 22 arbejder i et kammer 27, der gennem en

boring 29 har åben forbindelse til ventilens udløb 16, og som indeholder en

trykfjeder 21, der belaster ventillegemet i retning mod sædet 19. En

nedadrettet tap 28 på ventillegemet træder på en membran 30, der styrer

ventilens åbnebevægelse.

I patentskriftet lægges der vægt på, at ventillegemet skal være i hvert

fald delvis aflastet, så at dets mere eller mindre åbne stilling ikke

varierer med trykændringer i tilgangsstudsen 15. Ventillegemet har en

neddrejning, hvortil tilgangstrykket har adgang, så at dette tryk virker

aksialt på både den nedre og den øvre ringflade i neddrejningen. Mellem

kanten 24 af den øvre ringflade og en hovedsagelig i samme plan liggende kant

25 i ventilens hus er der levnet et ringspor 23, og dette er dækket af en

0-ring 26, der skal hindre trykmediet i at trænge op i kammeret 27, og som af

dette trykmedium er belastet i tæt anlæg mod de to kanter 24 og 25.

Der er altså tale om et tætningsarrangement med en 0-ring, der af det

trykmedium, mod hvilket der skal tætnes, belastes aksialt til intensivering

af tætningsvirkningen, men trods denne lighed er det vor opfattelse, at

konstruktionen ifølge den foreliggende opfindelse i andre henseender afviger

så meget fra den tekniske lære, der kan udrages af US patentskriftet, at

dette ikke giver fornødent grundlag for Direktoratets negative udtalelser i

skrivelsen af 15. marts 1989. Det kan således fremhæves, at patentskriftet

ikke viser en sammenstikningskobling af den art, der er angivet i

indledningen i ansøgningens krav 1, og ej heller viser 0-ringen anbragt

mellem en tapdel og et omgivende skørt på den i kravets kendetegnende del

angivne måde. Specielt er ringen ikke vist med afstand fra

»tapdelen« (forstået som den neddrejede del af ventillegemet 18,22)

og med sin ydre periferi i tæt anlæg mod »skørtet« (forstået som

væggen 31 af holderingen 32). Disse særtræk ved det patentansøgte arrangement

medfører, at 0-ringen så at sige belastes »bagfra« (på tegningen

ovenfra), medens den i US-patentet belastes »forfra« (nedefra) og

radialt indad, hvilket efter vor opfattelse markerer en væsentlig forskel,

der taler klart imod udtalelsen i skrivelsens punkt 3 om, at opfindelsen ikke

skulle være andet og mere, end hvad »en sagkyndig kan anvise ved brug af

sin rent faglige kunnen«.

At det, som anført i det samme punkt i skrivelsen, er kendt at bruge en

0-ringstætning på det pågældende sted (altså i en sammenstikningskobling med

trykmediumgennemstrømning som angivet i indledningen til ansøgningens krav

1), skal naturligvis ikke bestrides. Det fremgår jo allerede af kravets

formulering samt af forklaringen i beskrivelsens 2. stykke (side 1, linie

11-25). For fuldstændighedens skyld vedlægger vi en skitse af den forklarede,

kendte udførelse.

Vi kan følge Direktoratet derhen, at det her i landet ikke ville være

patenterbart blot at modificere den kendte konstruktion ved at give 0-ringens

(16) spor det tværsnit, der fremgår af DE 32 33 182, men en sådan

modifikation ville jo heller ikke føre frem til den foreliggende opfindelse

og dennes fordele.

Med kendskab til DE 29 29 351 kunne en sagkyndig måske nok få den tanke at

skabe kanalforbindelse fra boringen 3 i den på skitsen viste, kendte

udførelse til bunden af 0-ringen 16's spor, så at trykmedium fra boringen

kunne belaste 0-ringen indad til fast anlæg mod tappen 8. Effekten herved

ville imidlertid være problematisk, fordi trykmedium fra boringen samtidig

vil lække op i ringsporet langs tappen 8 og derved belaste 0-ringen radialt

udad og altså bort fra tappen. Lækage forbi 0-ringen og ud til omgivelserne

via kuglelåsen ville følgelig ikke kunne udelukkes.

Ved arrangementet ifølge opfindelsen sker der også fra boringen 3 lækage

langs ydersiden af tappen 8 og forbi 0-ringen 16, men det ad denne vej

undvegne trykmedium udnyttes så at sige positivt, nemlig til opbygning af et

tryk over 0-ringen, hvorved denne belastes mod sin tætningsstilling. Dette

markerer en meget væsentlig forskel mellem opfindelsen og den (tænkte) kendte

teknik.

Herefter resterer det spørgsmål, om en sagkyndig ud fra sin rent faglige

kunnen og med kendskab til US 2.872.221 kunne modificere den på skitsen viste

udførelse i retning mod den foreliggende opfindelse. Dette er efter vor

opfattelse ikke tilfældet. Blandt andet kan det anføres, at US patentet ikke

tager sigte på at hindre trykmediumlækage til omgivelserne (men til

fjederkammeret 27) og at 0-ringen 26 ligger foran ventilen 19, 20 regnet i

gennemstrømningsretningen og til stadighed - hvadenten ventilen er åben eller

lukket - er belastet af det fulde mediumtryk. Forholdene er altså ganske

andre end ved en sammenstikningskobling af den i ansøgningen omhandlede art.'

Direktoratet afslog ved skrivelse af 14. september 1989 ansøgningen med

følgende begrundelse: »....

3. Som vi tidligere har dokumenteret, har tætninger med

»flydende« tætningsringe længe været kendt. Især beskriver

USA-patentskrift nr. 2.872.221 klart, at man ved en tætning mellem to stort

set stationære parter med en cylinderformet anlægsflade kan erstatte en

traditionel 0-ringstætning med en, hvor 0-ringen er anbragt

»flydende« og af selve fluidet trykkes mod spalten, der skal

aftættes. Hvorved bl.a. friktionen i den traditionelle tætning undgås.

4. I Deres ansøgning har De ikke beskrevet og karakteriseret andet end

denne kendte teknik.

Vi er opmærksomme på, at der er detaljer ved Deres konstruktion, man ikke

kan læse direkte i de skrifter, vi har nævnt, sådan som De også påpeger i

Deres brev side 4, såsom at selve genstanden er en anden, idet der er tale om

en sammenstikningskobling, at tætningsringen findes på en anden side af

ventilen og at den spalte, der skal tætnes, udmunder i atmosfæren og ikke i

et fjederhus.

5. Alle disse detaljer er imidlertid knyttet til den foreliggende genstand

og ikke til tætningen, og repræsenterer kun en for en sagkyndig selvfølgelig

konsekvens af ønsket om at bruge denne teknik til netop den omhandlede

indstikskobling.

6. Den eneste detalje, der vedrører selve tætningen er den, De har nævnt i

brevets side 2, nemlig at 0-ringen trykkes radialt udad og ikke, som vist i

USA-patentskriftet, radialt indad. Denne afvigelse udgør efter vores mening

ikke den nødvendige adskillelse fra det kendte, idet den måde, ringen trykkes

ned på, afhænger af, hvor i genstanden spalten findes.

Selve det, at bruge den kendte teknik i den omhandlede forbindelse,

repræsenterer efter vores vurdering kun et af de valg, en sagkyndig kan

træffe blandt de muligheder, der er til rådighed til løsning af en sådan

opgave.'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 10. november 1989 indbragt

for Patentankenævnet. Klageren har nærmere redegjort for, på hvilke punkter

den ansøgte opfindelse væsentligt adskiller sig fra US-patentskrift nr. 2.

872.221. Klageren har i ankebegrundelsen også anført, at patenterbarheden er

anerkendt af Den Europæiske Patentmyndighed (EPO).

Herom skriver klageren bl.a.:

»Den seneste officielle skrivelse i den pågældende ansøgning (EP 88

304588.2, publiceret under nr. 0 292 308) er dateret 23. oktober 1989 og

gentager fra en telefonsamtale den 12. oktober nogle indvendinger mod

formuleringen af krav 1. Til imødekommelse af disse indvendinger foreslås

nogle indholdsmæssigt betydningsløse ændringer, som fremgår af den vedhæftede

kopi af de engelsksprogede krav. Nyhedsundersøgelsesrapporten i den

europæiske ansøgning nævner fem patentskrifter, men de er alle henført til

kategorien A (teknologisk baggrund). Det af Patentdirektoratet påberåbte US

2. 872.221 er ikke blandt de pågældende fem patentskrifter og er ej heller

nævnt i den i den danske ansøgning indhentede nyhedsundersøgelsesrapport fra

PCT (Stockholm). I begge tilfælde kan grunden være, at US patentskriftet

vedrører en ventilkonstruktion, ved hvilken det problem, som den foreliggende

opfindelse anviser en løsning på - tætning af en sammenstikningskobling mod

lækage til omgivelserne - ikke forekommer.«

Klageren har nedlagt påstand om, at den påklagede afgørelse omstødes,

således at ansøgningen optages til fortsat behandling på grundlag af de

oprindelige krav, således som de nu er præciseret den 5. september 1989.

I skrivelse af 26. juni 1990 har klageren over for Ankenævnet uddybet

ankebegrundelsen og har fremsendt kopi af betænkning af 13. februar 1990 fra

EPO. Klageren har endvidere ved skrivelse af 11. juni 1991 fremsendt

EPO-patentskrift.

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 7. august 1991.

For klageren mødte civilingeniør Ivar Jessen med udviklingschef Villy

Kruger.

Klageren oplyste, at en tilsvarende ansøgning er meddelt patent i USA.

Han anførte videre navnlig, at O-ringen i det modholdte US-patent hviler

på kanten af stemplet og kanten af huset, og at det centrale i dette patent

er, at pakningen ruller om sin egen akse.

I modsætning hertil glider O-ringen i det ansøgte langs kanten af skørtet

og lægger an mod fladen, ligesom det er forsynet med en fjeder til at

overvinde friktionen.

Ankenævnet skal udtale:

Med bemærkning, at det er kendt at anvende et tætningsarrangement med en

O-ring, der belastes aksialt til forøgelse af tætningsvirkningen af det

trykmedium mod hvilken, der skal tætnes, finder Ankenævnet af de af

Direktoratets anførte grunde, og idet det for nævnet anførte ikke findes at

føre til andet resultat, at den påklagede afgørelse må stadfæstes.

Herefter

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen T. Laubst.

F. Niordson P. Terndrup Pedersen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter