Spring til indhold

Retsinformation

Pant for tredjemands gæld. Alskyldserklæring. Underretning.(* 1)

KEN nr 60452 af 26/10/1992Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Pant for tredjemands gæld. Alskyldserklæring.

Underretning.(* 1)

Kendelse af 26. oktober 1992 i sag nr. 82/1992 (pant for tredjemands gæld.

Alskyldserkæring. Underretning).

Ved håndpantsætningserklæring af 8. oktober 1986 håndpantsatte klageren K

et ejerpantebrev med pant i K's ejerlejlighed til sikkerhed for ethvert

beløb, som K's brors firma var eller måtte blive pengeinstituttet P skyldig.

Broderens engagement med P bestod da af en kassekredit på ca. 122.000 kr. I

december 1986 forhøjedes kassekreditten til 149.000 kr., og K underskrev

kreditkontrakt som håndpantsætter i denne forbindelse. I august 1990 ydede en

anden af P's afdelinger K's bror et lån på 166.510,05 kr.

I forbindelse med inkassation af P's engagement med K's bror rejste P i

november 1991 krav mod K i henhold til håndpantsætningen.

K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at

anerkende, at håndpantsætningserklæringen alene kunne gøres gældende for så

vidt angik kassekreditten, excl. renter påløbet efter misligholdelsen af

denne.

Indklagede nedlagde påstand om principalt afvisning, subsidiært

frifindelse.

Ankenævnet tog klagen delvist til følge med disse bemærkninger:

»Det må lægges til grund, at K's håndpantsætning af ejerpantebrevet

på 125.000 kr. fandt sted i forbindelse med forhøjelsen af broderens

kassekredit, og at broderen på dette tidspunkt ikke havde anden gæld til P.

Håndpantsætningserklæringen af 8. oktober 1986 er påført en henvisning til

kassekreditten, og den kreditkontrakt, som efterfølgende blev oprettet, blev

underskrevet af K som håndpantsætter. Disse forhold støtter i væsentlig grad

K's forklaring om, at hun alene havde til hensigt at stille sikkerhed for

kassekreditten, og det er ikke godtgjort, at det blev fremhævet over for K,

at sikkerhedsstillelsen tillige omfattede enhver anden gæld, som broderen

måtte påtage sig over for P. Under disse omstændigheder findes P ikke at

Læs alt

kunne støtte ret på den alskyldserklæring, som er indeholdt i

håndpantsætningserklæringen af 8. oktober 1986. Det bemærkes herved

yderligere, at lånedokumentet af 2. august 1990 i modsætning til

kreditkontrakten ikke blev forelagt K til underskrift og ikke indeholder

nogen henvisning til dennes pantsætning.

K's påstand om, at pantsætningen alene kan gøres gældende for kravet

ifølge kassekreditten tages herefter til følge. Bestemmelsen i bank- og

sparekasselovens § 41 kan ikke anses for analogt anvendelig på pant stillet

af tredjemand, og der foreligger ikke nærmere oplysninger om, hvor længe og

hvordan debitors forpligtelser i henhold til kassekreditaftalen har været

misligholdt. K's påstand om, at P ikke over for K kan gørre krav på renter

påløbet efter misligholdelsestidspunktet, kan herefter ikke tages til følge.

P må således anses for berettiget til at gøre panteretten gældende for sit

samlede aktuelle krav i henhold til kassekreditten.«

Officielle noter

(* 1) Offentliggjort i Fagskrift for Finansvæsen og Ankenævnets

årsberetning for 1992

Lignende dokumenter